Kendelse af 06-04-2017 - indlagt i TaxCons database den 07-05-2017

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Forhøjelse vedrørende værdi af fri bil – 2011

186.568 kr.

123.909 kr./62.659 kr.

186.568 kr.

Forhøjelse vedrørende værdi af fri bil – 2012

248.157 kr.

62.039 kr./789 kr.

248.157 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren er hovedaktionær i blandt andre selskaberne [virksomhed1] A/S og [virksomhed2] A/S. Klageren var i indkomståret 2011 ansat i selskabet [virksomhed1] A/S frem til udgangen af september måned, hvorefter han var ansat i selskabet [virksomhed2] A/S.

Selskabet [virksomhed1] A/S (CVR-nr. [...1]) har indberettet værdi af fri bil for klageren med 61.250 kr. i indkomståret 2011.

Selskabet [virksomhed2] A/S (CVR-nr. [...2]) har ligeledes indberettet værdi af fri bil for klageren med 61.250 kr. i indkomståret 2011.

Selskaberne rådede i indkomstårene 2011 og 2012 over henholdsvis en Lamborghini, en Bentley Continental GT og en Cadillac Escalade. Det er oplyst, at der vedrørende de to førstnævnte biler var indgået aftaler om splitleasing.

SKAT har truffet afgørelse om beskatning af alle tre biler. Det bemærkes i den forbindelse, at det er alene er beskatningen af bilen af mærket Cadillac Escalade, der er påklaget.

Afstanden mellem selskabernes adresse og klagerens privatadresse i de omhandlede indkomstår har varieret mellem cirka 1,5 kilometer og 4,5 kilometer.

Klageren har underskrevet fraskrivelseserklæring af 6. december 2010 vedrørende den omhandlede Cadillac Escalade, hvori det er anført, at bilen alene må anvendes erhvervsmæssigt. Den 9. december 2010 har klageren dog sendt en mail til selskabets revisor om, at han pr. 8. december 2010 ”parkerer [...] bmw’en og skifter over til Escaladen.”

Klageren har oplyst, at han har anvendt den omtalte Cadillac Escalade privat i vinterperioderne (perioderne 8/12 2010 til 31/3 2011 og 1/10 2011 til 31/3 2012) hvor de øvrige biler har været vinteropbevaret, og at han derfor er blevet beskattet af fri bil i disse perioder. Han har i den forbindelse henvist til sine personlige skatteoplysninger.

Klageren har yderligere oplyst, at han i øvrige perioder ikke har haft rådighed over bilen, og at den i stedet har stået til rådighed for koncernens ansatte, ligesom nøglerne til bilen har været opbevaret på selskabets kontor hos selskabets bogholder.

Ved brev af 7. september 2012 skrev selskabernes revisor således til SKAT:

4. Cadillac Escalade, reg.nr. [reg.nr.1]

Bilen har i perioden 8. december 2010 til 1. marts 2011, og 1. oktober 2011 til 31. december 2011, været anvendt af [person1] privat. I den øvrige tid har bilen været anvendt af selskaberne [virksomhed1] og [virksomhed2] A/S. Rådigheden har således lagt hos koncernen, se vedlagte kørebog, bilag 6 og leasingaftale og kopi af bilens værdi, bilag 7. Herudover fremgår beskatningsgrundlaget for fri bil af bilag 8. Bilen har været parkeret på selskabets adresse, dog har den undtagelsesvist været parkeret på [person1]s privatadresse, [adresse1], [by1], i forbindelse med markedsføring, branding og afhentninger osv.

I lighed med BMW Z4 har der ikke været indberettet fri bil i 2010. Af denne grund er det selskabets opfattelse, at der skal ske beskatning af 1 måned, svarende til kr. 20.416.

Beskatning i 2011 er foretaget i både [virksomhed1] A/S og [virksomhed2] A/S, jf. tidligere forklaring.

2011

61.250

Fri bil [virksomhed2] A/S

61.250

Fri bil [virksomhed1] A/S

Beskatning 6 måneder, jf. beregning

122.496

...

8. Afslutning

Det er ledelsen opfattelse og vurdering, at de manglende indberetninger, der bl.a. er konstateret

ved udarbejdelsen af nærværende dokumentation, skyldes, at der over to omgange, i perioden 2009 til 2012, har været udskiftning af de ansvarlige for lønbogholderiet.”

Der er fremlagt kørebog, som SKAT har bestridt bevisværdien af, jf. nærmere nedenfor. Kørebogen er ikke forsynet med adresser for destinationen for køreturene, og det er alene for en del af perioden anført, hvem der har kørt i bilen.

Selskabernes revisor har endvidere i brev af 21. november 2013 til SKAT supplerende anført:

2. Cadillac Escalade

Denne bil har været anvendt privat i perioden 8/12 2010 til 31/3 2011 samt i perioden 1/10 2011 til 31/3 2012.

Hovedaktionæren skal derfor beskattes af værdi af fri bil i disse perioder.

Som tidligere meddelt, er dette fejlagtigt ikke sket i 2010. Vi har derfor ingen bemærkninger til den anførte forhøjelse i 2010 for denne bil.

I 2011 er der indberettet fri bil i både [virksomhed1] A/S og [virksomhed2] A/S for denne bil. Der er således indberettet 2 gange 61.250 kr. – i alt 122.500 kr. til beskatning i 2011. Du har kun modregnet 1 gange 61.250 kr. i dit forslag til forhøjelse. Til gengæld har du medregnet 61.250 kr. vedrørende Lamborghini'en. Dette er en fejl, da beløbet vedrører Cadillac'en.

For 2012 skal der ske beskatning af fri bil i perioden 1/1 til 31/3, i alt 3 måneder. Ud fra det beskatningsgrundlag, du har beregnet i din skrivelse til selskabet, skal [person1] således beskattes af 62.039 kr. i 2012.

I 2012 er der kun indberettet fri bil i [virksomhed2] A/S for denne bil. Der er således indberettet 61.251 kr.til beskatning i 2012. Du har ikke modregnet dette beløb i dit forslag til forhøjelse. Til gengæld har du medregnet 61.251 kr. vedrørende Bentley'en. Dette er en fejl, da beløbet vedrører Cadillac'en.

Vi er uenige i, at skatteyder skal beskattes af fri bil hele året i disse indkomstår. Der skal kun ske beskatning af den private anvendelse i 6 måneder i 2011 og 3 måneder i 2012, da bilen i øvrige måneder er overgået til fuld erhvervsmæssig anvendelse i selskaberne [virksomhed1] A/S og [virksomhed2] A/S.”

Klagerens repræsentant har oplyst, at bilen har været parkeret ved selskabet på en dertil lejet parkeringsplads. Repræsentanten har endvidere oplyst, at selskabets formål med at anvende biler i luksusklassen er repræsentation og profilering af selskabet.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst i indkomstårene 2011 og 2012 med henholdsvis 186.586 kr. og 248.157 kr.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført:

Sagsfremstilling og begrundelse

Beskrivelse af selskabet og dets ejere

[virksomhed1] A/S, herefter kaldet selskabet, er et datterselskab, som indgår i sambeskatning med administrationsselskabet [virksomhed3] ApS for indkomstårene 2009 – 2012.

[virksomhed3] ApS ejes 100 % af [person1], [adresse1], [by1] (CPR-nr. ...).

[person1] var lønansat i selskabet for indkomstårene 2009 – 2011 men ikke for indkomståret 2012.

Der er lønangivet værdi af fri bil til hovedaktionæren med kr. 0 for indkomstårene 2009 – 2010 og kr. 61.250 for indkomståret 2011. Der er intet lønangivet for indkomståret 2012.

Selskabet har indgået leasingkontrakter for følgende biler:

1. Cadillac Escalade
2. BMW Z4 Sdrive 231

1. Cadillac Escalade

1.1. De faktiske forhold

Personbilen – Cadillac Escalade – er indregistreret 1. gang d. 16/4 2008. Personbilen er ikke afmeldt i CRM pr. d. 31/12 2012. Personbilen er synet d. 21/3 2012 med en kilometerstand på 58.000 km.

Af indsendt leasingkontrakt fremgår, at leveringstidspunktet sker d. 8/12 2010, at leasingperioden udgør 36 måneder, at kilometerstanden udgør 30.600 km., at personbilens registreringsnr. er [reg.nr.1] og at leasingbruger er CVR. nr. [...1], som er selskabets. Af indsendt vognfaktura af d. 8/12 2010 fremgår, at 1 stk. brugt Cadillac har en salgspris på kr. 1.148.820 med tillæg af nummerpladeudlæg kr. 1.180 eller i alt kr. 1.150.000.

Ifølge bilrevyen 2008 udgør personbilens nyvognspris kr. 1.469.053.

Selskabet/hovedaktionæren har udarbejdet kilometerregnskab, som er modtaget i elektronisk form (excel-format).

Af dette fremgår at hovedaktionæren har anvendt personbilen privat fra d. 8/12 2010 – d. 31/3 2011 og igen fra d. 30/9 2011 – d. 1/4 2012.

Videre fremgår erhvervsmæssig kørsel med kolonnerne: dato, kunde/anledning, antal kilometer, kilometertællerens start og slut for perioden d. 5/4 2011 til og med d. 15/10 2012.

Fra d. 22/10 2012 til og med d. 21/12 2012 fremgår erhvervsmæssig kørsel med kolonnerne: dato, kilometertællerens start og slut, kørsel fra – som med en enkelt undtagelse konsekvent er udfyldt med ”CM” og kørsel til, som med en enkelt undtagelse konsekvent er udfyldt med ”[by1]”, formål med turen og et navn på nogle personer, som med undtagelse af 2 ([person2] og [person3]) ikke var lønansat i selskabet i indkomståret 2012. Der er på ingen af de angivne datoer for erhvervsmæssig kørsel anført en adresse for bestemmelsesstedet.

Ved en gennemgang af det indsendte kilometerregnskab er følgende konstateret:

Personbilen udlånes fra d. 7/4 2011 – d. 22/4 2011. Selskabet/hovedaktionæren angiver vedrørende det erhvervsmæssige udlån, at formålet er ”Udlån til [virksomhed4], [person4] ” trods selskabet ingen lejeindtægt har medregnet/modtaget.

Ved en sammenholdelse af det af selskabet/hovedaktionæren udarbejdede kilometerregnskab med de af selskabets bogførte faktiske biludgifter er konstateret følgende:

Dato

Bilag

Bemærkninger

8/4-11

981

(Konto 35510) Ifølge grundbilag er fratrukket parkeringsbøde fra [...] på [adresse2] i [by2] trods det udarbejdede kilometerregnskab alene angiver et erhvervsmæssigt udlån i perioden d. 7/4-11 – d. 22/4-11.

14/6-11

1539

(Konto 31230) Ifølge grundbilag har personbilen været på værksted. Af indhentede arbejdssedler fra værkstedet ([virksomhed5] A/S) fremgår, at Cadillac’en har været på værkstedet d. 7/6 2011, hvilket stemmer overens med kilometerregnskabet. Videre fremgår af arbejdssedler fra værkstedet, at Cadillac’en ligeledes har været på værkstedet d. 9/6 2011 kl. 14:53-15:19, trods bilen ikke har været ude at køre denne dato ifølge det indsendte kilometerregnskab.

1/9-11

48

(Konto 31230CM) Ifølge grundbilag har personbilen fået en bilpleje på [adresse3]. Af indhentede arbejdssedler fra [virksomhed6] ApS fremgår, at Cadillac’en har fået bilpleje torsdag d. 1/9 2011 trods personbilen slet ikke har været ude at køre denne dato ifølge indsendt kilometerregnskab.

19/5-12

576

(Konto 31230CM) Ifølge grundbilag har personbilen været på værksted på adressen [adresse4] i [by1]. Af indhentede dokumenter (værkstedets foto af seddel i Cadillac’s motorrum) fra [virksomhed7] v/[virksomhed8] A/S fremgår, at Cadillac har fået påfyldt A/C kølemiddel d. 4/5 2012. Kørslen hertil fremgår ikke af det indsendte kilometerregnskab for denne dag. Af kilometerregnskab fremgår af formål, at en ikke-lønansat person i [virksomhed1] A/S – [person5] (havde et) ærinde for [virksomhed2]” ([virksomhed2] A/S er søsterselskab til [virksomhed1] A/S).

27/6-12

803

(Konto 31230CM) Ifølge grundbilag har personbilen været på værksted på adressen [adresse4] i [by1]. Af indhentede dokumenter (værkstedets foto af Cadillac’s skade på kofanger samt arbejdsseddel) fra [virksomhed7] v/[virksomhed8] A/S fremgår, at Cadillac fik repareret kofanger d. 25/6-12, men ifølge indsendt kilometerregnskab har personbilen slet ikke været ude at køre denne dag.

19/11-12

1266

(Konto 31210CM) Ifølge grundbilag 1266 har personbilen fået påfyldt benzin på adressen [adresse5] i [by1] kl. 16.40, som ligger 0,6 km i afstand fra selskabets adresse. Ifølge kilometerregnskab har [person6] kørt i bilen og hans formål med kørslen har været at ”handle ind” uden angivelse af adresse for bestemmelsessted. Personbilen har ifølge kilometerregnskab kørt 1 km. den pågældende dag. [person6] har ikke været lønansat i [virksomhed1] A/S i 2012.

21/12-12

1432

(Konto 31210CM) Ifølge grundbilag har personbilen fået påfyldt benzin på adressen [adresse6] i [by1] kl. 15:06, som ligger 1,7 km. Fra selskabets adresse. Ifølge kilometerregnskab har personbilen været ude at køre 2 gange - henholdsvis 6 km. hvor en person - [person7] har kørt til ”[x1]” uden angivelse af adresse på bestemmelsessted og derudover har [person6] været ude at køre 22 km. med formål ”Ærinde for MAK” uden angivelse af adresse på bestemmelsessted. Hverken [person7] eller [person6] har været lønansat i [virksomhed1] A/S i 2012.

...

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Hvis en hovedaktionær har råderet over en firmabil, er der en formodning for, at bilen ikke kun er til rådighed for erhvervsmæssig kørsel, men også for privat kørsel. Det skyldes, at der er tale om interesseforbundne parter.

Derfor skal en hovedaktionær, der ønsker at undgå beskatning af rådighed over firmabil til privat kørsel, over for ligningsmyndigheden sandsynliggøre, at han eller hun er afskåret fra at bruge bilen til privat kørsel.

Der er tale om en konkret ligningsmæssig bedømmelse, hvor dokumentationskravene kan skærpes, og der bliver derfor lagt mere vægt på nøjagtigheden af både eventuelle kørebogsregistreringer og den aftale, som parterne har indgået om, at bilen kun må bruges erhvervsmæssigt. Se skatteministerens svar i TfS 1997, 584.

Kravene til et kørselsregnskab

For at et kørselsregnskab kan anses for fyldestgørende, skal det opfylde følgende betingelser:

Kørebogen skal være ført dagligt med angivelse af

kilometertællerens udvisende ved den daglige kørsels begyndelse og afslutning
dato for kørslen
bestemmelsessteder for den erhvervsmæssige kørsel og lignende notater, der kan dokumentere eller sandsynliggøre regnskabets rigtighed.

SKAT er af den opfattelse, at der ikke kan fæstnes lid til det indsendte kørselsregnskab og at kørselsregnskabet ikke er fyldestgørende. Ved vurderingen heraf er henset til følgende:

at kørselsregnskabet alene angiver et formål og ikke en adresse på bestemmelsesstederne. Det har således ikke været muligt at efterprøve regnskabets rigtighed. At der som anført af revisor ud fra det angivne formål eventuelt ville kunne indsættes en adresse efterfølgende – er en efterrationalisering, som efter SKATs opfattelse, ikke kan stå alene når henses til de øvrige tilsidesættelsespunkter nedenfor,
at personbilen ifølge eksterne grundbilag (arbejdssedler fra diverse værksteder) har befundet sig på adresser desuagtet bilen ifølge det indsendte kilometerregnskab ikke skulle have været ude at køre de pågældende dage. At det, som anført af revisor, skulle være en forkert bil og/eller forkert dato på grundbilagene, tilbagevises således. Der henvises til omtalen heraf i afsnit 1.1 – De faktiske forhold,
at den erhvervsmæssige kørsel ifølge det af selskabet/hovedaktionæren førte kilometerregnskab hovedsageligt er foretaget af ikke-lønansatte personer i selskabet. Det er SKATs opfattelse, at kørsler foretaget af ikke-lønansatte personer i selskabet men derimod af lønansatte fra andre koncernselskaber, ikke kan anses for en erhvervsmæssig kørsel i selskabets ([virksomhed1] A/S’) regi. Kørsler foretaget af personer, som var lønansat i søsterselskaber eller andre koncernforbundne selskaber er alene sket i kraft af interessefællesskabet qua hovedaktionærens dominerende indflydelse i selskaberne, og
at personbilen har været udlånt fra d. 7/4 2011 – d. 22/4 2011 uden beregning. At en lejebetaling nu efterfølgende kan afregnes, som anført af revisor – er en efterrationalisering, som ikke kan lægges til grund. Et udlån uden beregning må i mangel af andre holdepunkter anses at være sket i hovedaktionærens interesse qua dennes dominerende indflydelse. Dermed kan kørslen i forbindelse med vederlagsfri udlån, efter SKATs opfattelse, ikke anses for en erhvervsmæssig kørsel i selskabets regi.

På baggrund af ovenstående, er det SKATs opfattelse, at bilen har været til rådighed for hovedaktionæren. Det indsendte kørselsregnskab kan ikke lægges til grund og hovedaktionæren har således ikke løftet den skærpede bevisbyrde for, at bilen ikke har stået til rådighed for dennes private brug fra d. 8/12 2010 til og med d. 31/12 2012.

Hovedaktionæren er som lønansat i 2010 og 2011 derfor skattepligtig af værdi af fri bil jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

Da hovedaktionæren ikke var lønansat for indkomståret 2012 er hovedaktionæren skattepligtig af værdi af fri bil jf. ligningslovens § 16A, stk. 5. Det følger heraf, at en hovedaktionær som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en bil til rådighed, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal medregne værdien af godet tillagt eventuelt sparet privatforbrug i relation til godet. Når det drejer sig om fri bil, ansætte godets værdi efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4.

Af ligningslovens § 16, stk. 4 fremgår, at skattepligten er forbundet med rådighed over bilen og ikke med dens benyttelse. Det betyder, at beregningen af den skattepligtige værdi ikke er afhængig af den faktiske benyttelse af bilen.

Hvis en hovedaktionær har råderet over en firmabil, er der en formodning for, at bilen ikke kun er til rådighed for erhvervsmæssig kørsel, men også for privat kørsel. Det skyldes, at der er tale om interesseforbundne parter.

Det følger af aktieavancebeskatningslovens § 4, at man betragtes som hovedaktionær, såfremt man ejer mere end 25 pct. af aktierne i et selskab.

For biler, der er anskaffet af arbejdsgiveren indenfor tre år fra første indregistrering, opgøres bilens værdi i det indkomstår, hvori første indregistrering er foretaget og i de to følgende indkomstår til den oprindelige nyvognspris, og herefter til 75 % af nyvognsprisen.

Nyvognsprisen udgør ifølge [...] kr. 1.469.053, som er beskatningsgrundlaget for indkomståret 2010. Fra og med indkomståret 2011 udgør beskatningsgrundlaget 75 % af nyvognsprisen eller kr. 1.101.790, som er beskatningsgrundlaget for indkomstårene 2011 og 2012.

2010:

25 % af kr. 300.000 ...

75.000

20 % af kr. 1.169.053 ...

233.811

I alt .......

308.811

2011 og 2012:

25 % af kr. 300.000 ...

75.000

20 % af kr. 801.790 ...

160.358

I alt .......

235.358

Miljøtillægget tillægges beskatningsgrundlaget fra og med d. 1/1 2010 og udgør for indkomstårene 2010 – 2012 henholdsvis kr. 12.460, kr. 12.460 og kr. 12.799.

Er bilen kun til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende det antal hele måneder, hvori bilen ikke har været til rådighed.

Værdi af fri bil udgør som følger:

For indkomståret 2010 kr. 26.773 (kr. 308.811 + kr. 12.460 = kr. 321.271/12mdr. x 1 md.),

for indkomståret 2011 kr. 247.818 (kr. 235.358 + kr. 12.460) og

for indkomståret 2012 kr. 248.157 (kr. 235.358 + kr. 12.799).

Med hensyn til revisors bemærkninger omkring lønangivelserne for værdi af frie biler til hovedaktionæren, kan SKAT oplyse, at lønangivelserne vedrørende værdi af fri bil for så vidt angår Cadillac’en alene kan godskrives i det omfang det enkelte selskab har lønangivet værdien af den omhandlede bil – der kan derfor ikke reguleres for lønangivelser fra andre koncernselskaber.

Som det fremgår af afsnit 1.1. – De faktiske forhold har selskabet lønangivet værdi af fri bil til hovedaktionæren med kr. 0 for indkomstårene 2009 – 2010 og kr. 61.250 for indkomståret 2011. Der er intet lønangivet for indkomståret. 2012. Det vil sige, at selskabet, ifølge SKATs opfattelse mangler at lønangive korrekt værdi af fri bil for indkomstårene 2010 – 2012 med henholdsvis kr. 26.773, kr. 186.568 (kr. 247.818 – kr. 61.250) og kr. 248.157.

Hovedaktionæren vil blive kontaktet direkte fra SKAT.

Selskabet opfordres til i fremtiden at lønoplyse korrekt værdi af fri bil til hovedaktionæren. Der

henvises til bestemmelserne om lønoplysning i skattekontrollovens § 7C og indkomstregisterlovens § 3, nr. 4. For god ordens skyld bemærkes, at miljøtillægget fra 1/1 2013 skal tillægges beskatningsgrundlaget med 150 %.

1.5. Endelig afgørelse

SKAT beklager hvis det anførte omkring bilag 576 under afsnit 1.1. – faktiske forhold vedrørende [virksomhed7] kan misforstås. SKAT er enig med revisor i, at det af [virksomhed7] indsendte foto af gul seddel i motorrum er oplyst at være taget efterfølgende, og at [virksomhed7] videre oplyste, at den gule seddel i motorrum for påfyldning af kølemiddel var isat og udfyldt af [virksomhed7] d. 4/5 2012. Det ændrer dog ikke ved den omstændighed, at bilen har befundet sig på værkstedet, som ikke fremgår af det indsendte kilometerregnskab den nævnte dato.

Tilsvarende er gældende for så vidt angår bilag 803 – her fremgår af [virksomhed7]’s arbejdsseddel, at Cadillac’en fik repareret kofanger d. 25/6-12, trods bilen ikke har været ude at køre denne dag ifølge indsendt kilometerregnskab. At det som anført af hovedaktionæren skulle være en forkert bil kan ikke lægges til grund. Ved vurderingen heraf er henset til, at selskabet selv har modtaget og betalt fakturaen fra [virksomhed7] – et eksternt bilag – hvoraf det fremgår, at udgiften for reparation vedrører Cadillac’en.

At vederlagsfrie udlån, som anført af revisor, er sket til personer ansat i søsterselskaber/andre forbundne selskaber og ikke til hovedaktionærens private venner, ændrer ikke SKATs opfattelse. De vederlagsfrie udlån til ikke løn-ansatte personer i [virksomhed1] A/S er ikke et for selskabet erhvervsmæssigt formål. De vederlagsfrie udlån til ikke løn-ansatte personer, er ikke udlån på almindelige markedsmæssige vilkår mellem uafhængige parter og er alene sket i kraft af hovedaktionærens dominerende indflydelse i selskaberne. Vederlagsfrie udlån fra et selskab til andre selskaber hvori den ultimative hovedaktionær også har dominerende indflydelse bekræfter blot hovedaktionærens råderet over bilen.

Det er således fortsat SKATs opfattelse, at hovedaktionæren ikke har løftet den skærpede bevisbyrde for, at bilen ikke har stået til rådighed for privat brug. Ved vurderingen heraf er ligeledes henset til de af SKAT øvrige fremførte tilsidesættelsespunkter. Der henvises til afsnit 1.4. ovenfor.

Der er således ikke med revisors brev af d. 18/2 2014 fremkommet nye oplysninger, der begrunder en ændring af SKATs opfattelse. Hovedaktionæren er kontaktet direkte fra SKAT.

SKAT fastholder herefter opfordringen til selskabet af d. 4/2 2014 om i fremtiden, at lønoplyse korrekt værdi af frie biler til hovedaktionæren.

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at beskatningsgrundlaget skal nedsættes til 123.909 kr. i indkomståret 2011 og at beskatningsgrundlaget skal nedsættes til 62.039 kr. i indkomståret 2012.

Subsidiært er det gjort gældende, at beskatningsgrundlaget vedr. Cadillac'en skal nedsættes med de beløb, der er indberettet af [virksomhed2] A/S i 2011 og 2012 vedr. fri bil til rådighed.

Det er til støtte for påstandene anført:

Vores anbringender – Principal påstand

Det er vores påstand, at beskatningsgrundlaget skal nedsættes til 123.909 kr. i indkomståret 2011 og at beskatningsgrundlaget skal nedsættes til 62.039 kr. i indkomståret 2012.

Som beskrevet ovenfor har Cadillac'en været anvendt privat i perioden 8/12 2010 til 31/3 2011 samt i perioden 1/10 2011 til 31/3 2012.

Hovedaktionæren skal derfor beskattes af værdi af fri bil i disse perioder.

I 2011 er der indberettet fri bil i både [virksomhed1] A/S og [virksomhed2] A/S for denne bil. Der er således indberettet 2 gange 61.250 kr.– i alt 122.500 kr. til beskatning i 2011.

SKAT har dog kun modregnet 1 gange 61.250 kr. i den foretagne forhøjelse. Til gengæld har de medregnet 61.250 kr. vedrørende Lamborghini'en. Dette er en fejl, da beløbet vedrører Cadillac'en.

[person1]s skattepligtige indkomst skal derfor forhøjes med 1.409 kr. i 2011.

For 2012 skal der ske beskatning af fri bil i perioden 1/1 til 31/3, i alt 3 måneder. Ud fra det beskatningsgrundlag, SKAT har beregnet i deres skrivelse til selskabet [virksomhed1] A/S, skal [person1] således beskattes af 62.039 kr. i 2012.

I 2012 er der kun indberettet fri bil i [virksomhed2] A/S for denne bil. Der er således indberettet 61.251 kr.til beskatning i 2012.

SKAT har ikke modregnet dette beløb i forhøjelsen af den skattepligtige indkomst. Til gengæld har de medregnet 61.251 kr. vedrørende Bentley'en. Dette er en fejl, da beløbet vedrører Cadillac'en.

[person1]s skattepligtige indkomst skal derfor forhøjes med 788 kr. i 2012.

Vi er uenige i, at skatteyder skal beskattes af fri bil hele året i disse indkomstår. Der skal kun ske beskatning af den private anvendelse i 6 måneder i 2011 og 3 måneder i 2012, da bilen i øvrige måneder er overgået til fuld erhvervsmæssig anvendelse i selskaberne [virksomhed1] A/S og [virksomhed2] A/S.

SKAT har i skrivelse til [virksomhed1] A/S af 4. oktober 2013 samt i opfordring til samme selskab dateret 3. marts 2014 anført følgende grunde til at tilsidesætte kørselsregnskabet og dermed beskatte [person1] af fri bil i hele perioden:

1. Manglende angivelse af start- og slutadresse - kun formål angivet
2. Bilen har været udlånt til [virksomhed4] i perioden 7 /4 2011 til 22/4 2011
3. Uoverensstemmelse mellem bogførte bilag og kørselsregnskab
4. Erhvervsmæssig kørsel foretaget af ikke-lønansatte personer

Vi har fremsat følgende bemærkninger til dette:

Ad 1. Manglende angivelse af start- og slutadresse – kun formål angivet

Alle startadresser og endelige slutadresser på turene er selskabets adresse. Det giver derfor fuldt ud mening udelukkende at angive kørslens formål.

Formål angivet i kørselsregnskabet er desuden faste adresser, og der vil derfor kunne indsættes en adresse, hvis dette ønskes.

Er man bosiddende i [by1], ved man dog f.eks. godt hvad [x1] er, og hvor det ligger. [x1] er [virksomhed9]s posthus og postdistributionscenter på [adresse7], [by1]. Bygningen har fået tilnavnet, fordi den er opført i en speciel type stål, der ruster udvendigt.

Så for den lokalkendte, er "[x1]" en fast adresse, der sagtens kan stå alene. Det er derfor ikke – som SKAT anfører – en efterrationalisering, når vi tilbyder at indsætte vejnavn, husnr. m.v. på disse destinationer, der af lokalbefolkningen opfattes som faste adresser.

Selskabet har desuden haft aftale med [virksomhed9] om, at [virksomhed9] stod for distributionen af selskabets varer, hvorfor selskabet har haft lagerlokaler på [x1]. Betegnelsen "[x1]" beskriver derfor også en af selskabets øvrige adresser.

Vi mener derfor ikke, at kørselsregnskabet kan tilsidesættes med denne begrundelse.

Ad 2. Bilen har været udlånt til [virksomhed4] i perioden 7/4 2011 til 22/4 2011

Det er korrekt, at bilen har været udlånt til [virksomhed4] A/S i den pågældende periode uden beregning. Bilen blev udlånt til et arrangement hos [virksomhed4] A/S til brug for et reklamefremstød.

[virksomhed4] A/S er koncernens største samarbejdspartner på reklameområdet. Vi har fået oplyst at man gennem årene har købt og solgt ydelser til dette selskab for et to-cifret millionbeløb.

Da [virksomhed4] A/S derfor spurgte, om de måtte låne Cadillac'en til et reklamefremstød, ville man på grund af det mangeårige gode samarbejde ikke afslå dette.

[person8] fra [virksomhed4] A/S er villig til at afgive erklæring på, at bilen er anvendt erhvervsmæssigt, ligesom han er indstillet på at afregne en lejebetaling, hvis dette skulle kræves af SKAT.

Vi mener derfor heller ikke, at kørselsregnskabet kan tilsidesættes med denne begrundelse.

Ad 3. Uoverensstemmelse mellem bogførte bilag og kørselsregnskab

SKAT har fremlagt 7 bilag, hvor de mener, der er uoverensstemmelse mellem bogføringen og kørselsregnskabet. Vi har følgende kommentarer til disse bilag:

Bilag 981

Denne parkeringsbøde er udskrevet i den periode, hvor bilen er udlånt til [virksomhed4] A/S. Dette selskab skal betale denne omkostning, der derfor burde være viderefaktureret.

Bilag 1539

Ifølge vores oplysninger angiver det pågældende værksted ikke reparationsdatoen på fakturaerne. Da fakturaer ikke udstedes samme dag, som reparationen/servicen foregår, er der ikke overensstemmelse mellem fakturadatoen og reparationsdatoen.

Fakturaen er dateret 14/6 2011. Bilen har ifølge kørselsregnskabet været på det pågældende værksted 6-8/6 2011. Dette stemmer også overens med at den reparation, der er udført, tager mere end en dag at udføre.

Bilag 48

Der må her være tale om en fejl på fakturaen. Der må være angivet en forkert bil herpå.

Fakturaen er dateret 1/9 2011. På denne dato har Lamborghini'en ifølge den elektroniske kørebog været på adressen. Bilaget vedrører således ikke Cadillac'en.

Bilag 1266

Der er her tanket benzin på [adresse5] og handlet ind i Kvickly på [adresse5], [by1] på samme tur.

SKAT har angivet afstanden mellem selskabets adresse og [adresse5] til 0,6 km. En tur frem og tilbage giver 1,2 km hvilket er i overensstemmelse med, at der ifølge kørselsregnskabet er kørt 1 km (i hele km) den pågældende dag.

Bilag 1432

Der er igen tanket benzin på en tur med et andet formål. [x1] er som tidligere beskrevet et posthus og selskabets lagerlokation, og hvis der er tanket på samme tur, passer det fint med de angivne 6 km for denne tur.

På dagens anden tur er formålet angivet som "ærinde for MAK". [person6], der ikke længere er ansat, har været sendt ud for at hente eller aflevere noget. Desværre har han ikke været specielt præcis i sin angivelse af turens formål. Der hersker dog ingen tvivl om, at hovedaktionæren ikke selv har været ude at køre i bilen. Denne er derfor ikke anvendt privat.

Bilag 576

Som ved bilag 48 ovenfor. Det skal desuden tilføjes, at værkstedet ind i mellem har været flere uger om at udsende fakturaer.

Fakturaen er dateret 19/5 2012. Lamborghini'en har ifølge den elektroniske kørebog været på det pågældende værksted den 2/5 2012 kl. 9.59-15.47. Bilaget vedrører således ikke Cadillac'en.

SKAT har fra skrivelsen 3. oktober 2013 til seneste skrivelse af 3. marts 2014 tilrettet sagsfremstillingen vedr. Cadaillac'en for bilag 576 og 803.

Ifølge den tilrettede sagsfremstilling har SKATs sagsbehandler modtaget billeder fra [virksomhed7], der dokumenterer, at Cadillac'en har været på det pågældende værksted de to nævnte datoer.

Vi har talt med [person9] fra [virksomhed7], der oplyser, at han telefonisk har fortalt sagsbehandleren, at værkstedet ikke tager billeder af bilerne, når de ankommer på værkstedet. Han har taget de tilsendte billeder en dag umiddelbart efter SKATs henvendelse i december 2013, hvor bilen alligevel var på værkstedet.

Billederne er således ikke taget den 4/5 2012 (bilag 576) og den 25/6 2012 (bilag 803).

Det undrer os derfor meget, at det fremstilles på denne måde i sagsfremstillingen.

Vi har modtaget den mail, SKAT også modtog. Af billedegenskaberne for de vedhæftede billed-filer fremgår at de alle tre er taget den 6/12 2013.

Vi har vedhæftet bilag 5, hvoraf billedegenskaber med den pågældende optagelsesdato fremgår.

Vi har fra [person9] på [virksomhed7] fået oplyst, at der ikke er registreret arbejde på Cadillac'en i tidsregistreringssystemet vedr. ordre 6496 (bilag 576). Han kan derfor ikke dokumentere, hvornår det fakturerede arbejde rent faktisk er udført.

Det eneste, der understøtter, at Cadillac'en reelt har været på [virksomhed7] i maj måned 2012 er fotoet af en gul seddel i motorrummet, hvoraf datoen 4/5 2012 fremgår.

Som det også fremgår af SKATs sagsfremstilling, har Cadillac'en været ude at køre den 4/5 2012. Der er dog blot anført "[person5] - ærinde for [virksomhed2]" i kørebogen.

Man kan i [virksomhed2] A/S ikke længere huske, om dette "ærinde" omfattede et stop hos [virksomhed7] for at få påfyldt A/C kølemiddel. Hvis det er tilfældet, er det beklageligt, at man ikke har indført dette i kørebogen.

Bilag 803

Som ved bilag 48 og 576 ovenfor.

Fakturaen er dateret 27/6 2012. Lamborghini'en har ifølge den elektroniske køre bog været på det pågældende værksted den 25/6 2012 fra kl. 14.51- 19.39.

Vedrørende bilag 803 er det derfor vores klients opfattelse, at der må være tale om en fejlregistrering på værkstedet, da denne faktura er udstedt i en periode, hvor Cadillac'en har stået stille. Dette var tilfældet i juni, juli og august 2012. Bilaget vedrører således ikke Cadillac'en.

Vi mener hermed at have forklaret de rejste spørgsmål til enkeltbilag. Vi mener derfor ikke, at kørselsregnskabet kan tilsidesættes på baggrund af disse.

Ad 4. Erhvervsmæssig kørsel foretaget af ikke-lønansatte personer

Der er her tale om en misforståelse. Alle de i kørselsregnskabet nævnte personer var på daværende tidspunkt ansat i [virksomhed1] A/S eller koncernforbundne selskaber.

Vi har vedlagt dokumentation herfor i form af lønsedler for de pågældende personer i bilag 6.

Der er dermed ikke tale om, at hovedaktionæren har udlånt bilen til private venner, hvorfor der heller ikke her kan blive tale om, at kørselsregnskabet kan tilsidesættes på dette grundlag.

At der så på tværs af selskaberne burde have været afregnet betaling for lån af hinandens biler er en anden sag. Men det har man ikke fundet væsentligt ud fra den betragtning, at det ikke ville påvirke koncernens samlede resultat. Den manglende afregning mellem selskaberne kan dog ikke føre til, at hovedaktionæren skal beskattes af fri bil.

Vi mener med ovenstående at have dokumenteret, at kørselsregnskabet ikke er fejlbehæftet i en grad, så det ikke kan anses for at danne grundlag for en sandsynliggørelse af, at bilen ikke har stået til rådighed for hovedaktionæren i perioden 1/4 2011 til 30/9 2011 samt i perioden 1/4 2012 til 31/12 2012.

Beskatningsgrundlaget skal derfor nedsættes til 123.909 kr. for 2011 og 62.039 kr. for 2012.

Vores anbringender – Subsidiær påstand

Subsidiært gør vi gældende, at beskatningsgrundlaget vedr. Cadillac'en skal nedsættes med de beløb, der er indberettet af [virksomhed2] A/S i 2011 og 2012 vedr. fri bil til rådighed.

Som nævnt ovenfor sker der i løbet af 2011 en omstrukturering i koncernen, hvorved [person1]s ansættelse overføres fra [virksomhed1] A/S til [virksomhed2] A/S.

I forbindelse med overflytning af de administrative opgaver sker der således også et skift i hvem, der er leasingtager på Cadillac'en jf. bilag 4.

Der er således – helt korrekt – sket indberetning af fri bil (Cadillac'en) fra [virksomhed1] A/S for perioden 1/1 2011 til 31/3 2011 samt fra [virksomhed2] A/S i perioden 1/10 2011 til 31/3 2012.

SKAT har dog i deres forhøjelse af [person1]s skattepligtige indkomst henført indberetningerne fra [virksomhed2] A/S til en forkert bil.

Vi anmoder derfor om, at der sker en korrektion heraf, således at de indberettede beløb henføres til den korrekte bil, og dermed nedsætter forhøjelsen vedr. Cadillac'en i overensstemmelse med det af selskabet indberettede.”

Landsskatterettens afgørelse

Stiller et selskab en bil til rådighed for privat anvendelse for en hovedaktionær, skal denne beskattes af værdien heraf uanset om han er ansat i selskabet. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1, og § 16A, stk. 5. Værdien ansættes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, jf. ligningslovens § 16A, stk. 5, 2. pkt.

Bevisbyrden for, at en firmabil er til rådighed for privat benyttelse tilfalder som udgangspunkt SKAT, hvis hovedaktionærens og selskabets adresse ikke var sammenfaldende i perioden, og bilen ikke har været parkeret ved klagerens bopæl. Bevisbyrden vendes dog, hvis de faktiske forhold taler for, at bilen har været til rådighed for privat anvendelse. Det gælder særligt, hvis der er tale om dyre luksus biler, som ikke egner sig til erhvervsmæssig anvendelse. Der henvises herved til Højesterets dom af 30. juni 2014, SKM2014.504. Højesteret fandt i dommene SKM2005.138 og SKM2008.534 at SKAT havde løftet bevisbyrden.

Henset til bilens karakter, og navnlig det forhold at klageren i perioder ubestridt har anvendt bilen privat, finder Landsskatteretten, at klageren må anses for at have haft bilen til rådighed for privat benyttelse i den resterende del af perioden.

Den fremlagte kørebog ses ikke at kunne føre til et andet resultat.

Den beløbsmæssige opgørelse af beskatningsgrundlaget er ikke bestridt.

Vedrørende klagerens subsidiære påstand bemærkes, at den samlede beskatning af værdi af fri bil er ens uanset, hvilken bil den selvangivne værdi af fri bil vedrører. Retten påkender således den samlede værdi af fri bil jf. skatteforvaltningslovens § 45.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse.