Kendelse af 21-04-2020 - indlagt i TaxCons database den 16-05-2020

Journalnr. 14-3087035

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2011

Ikke godkendt fradrag for udgifter til kørsel

98.467 kr.

0 kr.

98.467kr.

Indkomståret 2012

Ikke godkendt fradrag for udgifter til kørsel

63.478 kr.

0 kr.

63.478 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren driver virksomheden [virksomhed1] med CVR-nr. [...1]. Virksomheden blev startet den 22. april 2008 og er registreret med branchekode for forberedende byggepladsarbejder.

I indkomståret 2011 havde virksomheden en omsætning på 47.290 kr.

Klagerens virksomhed etablerede i indkomståret 2011 [virksomhed2], som beskæftigede sig med retning af bryn, negle, tattoo, piercing og voksbehandling. I perioden 3. maj - 17. juni 2011 havde [virksomhed2] en omsætning på 21.696 kr. Derudover solgte klagerens virksomhed i indkomståret 2011 en rendegraver for 25.594 kr.

Klageren har oplyst, at han i forbindelse med opstarten af [virksomhed2] kørte en del for at besøge leverandører og skabe kontakter i branchen. Klageren har endvidere oplyst, at han på baggrund af manglende opgaver i entreprenørdelen af hans virksomhed var nødsaget til at lave opsøgende salgsarbejde forskellige steder i Jylland.

I indkomståret 2012 beskæftigede klagerens virksomhed sig med pasning af farvandsafmærkning i [havn1]. Klageren har oplyst, at den overvejende del af hans brændstofforbrug i indkomståret 2012 er anvendt på slæbebåden [x1], som klageren lejede af [by1] Kommune i forbindelse med hans pasning af farvandsafmærkning i [havn1]. I indkomståret 2012 havde virksomheden en omsætning på 207.456 kr.

Klageren har fremlagt en kontrakt mellem hans virksomhed og [havn1]. Kontrakten vedrører pasning af farvandsafmærkninger i [by1] Kommune i perioden 1. januar 2012 - 31. december 2012. Det fremgår af kontrakten, at klagerens virksomhed blev honoreret med 685 kr. ekskl. moms pr. time. Det fremgår endvidere af kontrakten, at opgaven vedrører eftersyn og vedligeholdelse af samtlige bøjer og havnefyr.

I indkomstårene 2011 og 2012 havde klageren leaset en Mitsubishi L200 og Opel Vivaro. I indkomståret 2011 havde han endvidere leaset en kassevogn.

Klageren har oplyst, at Mitsubishi L200 er blevet anvendt i entreprenørafdelingen i hans virksomhed. Han har endvidere oplyst, at Opel Vivaro er en tømrerbil, som er anvendt til pasning af hans opgaver for [havn1].

Klageren har oplyst, at hans ekskones bil stod til hans rådighed i indkomstårene 2011 og 2012, da hun ikke havde mulighed for at tage den med til Færøerne, hvorfor han har anvendt bilen til privatkørsel.

Klageren har i regnskaberne for indkomstårene 2011 og 2012 fratrukket udgifter til biler på henholdsvis 144.593 kr. og 74.878 kr.

Udgifterne fordeler sig således:

2011

2012

Brændstof

16.395 kr.

13.581 kr.

Bilforsikring

6.593 kr.

5.866 kr.

Vægtafgift

14.460 kr.

3.161 kr.

Reparation

4.670 kr.

12.591 kr.

Leasing af rendegraver

35.116 kr.

Leasing kassevogn

2.087 kr.

Leasing, L200

29.621 kr.

15.567 kr.

Leasing Opel Vivaro

23.123 kr.

24.112 kr.

Rep. og vedligehold

6.685 kr.

Forsikring, Opel

5.843 kr.

I alt

144.593 kr.

74.878 kr.

SKAT har oplyst, at klageren har selvangivet følgende resultater af virksomheden for perioden 2011-2012:

2011

-172.718 kr.

2012

70.985 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for udgifter til kørsel på henholdsvis 98.467 kr. og 63.478 kr. i indkomstårene 2011 og 2012.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

"(...)

Du har fuldtidsansættelse hos [by1] Kommune.

Din virksomheds indkomst består i 2011 af indtægter fra drift af en Tattoo-salon i godt to måneder.

Der er ikke ført kørebog for den foretagne kørsel i kassevogn, L200 og Opel Vivaro. Når der henses til den begrænsede intensitet i Tattoo-salonen (omsætning og periode) må det erhvervsmæssige kørselsbehov anses for forholdsvist begrænset.

Du har skrevet, at du har haft kørsel til såvel opstart af Tattoo forretningen, som kørsel til [feriecenter] samt sommerlandet helt op til [...] og alle større feriecentre i Sydjylland for at søge arbejde. Du har dog ikke dokumenteret eller sandsynliggjort dette nærmere, ligesom du ikke nærmere har redegjort for hvor mange kilometer der er kørt, hvornår og til hvad. Det kan ikke anses for dokumenteret, at det fratrukne beløb til befordring alene vedrører erhvervsmæssig kørsel. Der godkendes et skønsmæssigt fradrag, henset til virksomhedens begrænsede intensitet tillagt et skønnet antal km. for udokumenteret salgsopsøgende arbejde. Der godkendes på baggrund heraf skønsmæssigt 3.000 km erhvervsmæssig befordring i 2011.

I 2012 består virksomhedens indtægt af honorering for pasning af farvandsafmærkning i [by1] Kommune. Der er udstedt 10 fakturaer vedrørende dette arbejde. Fakturaerne er gennemgået og kørselsbehovet herefter skønnet til 1.500 km.

Du har ved mail tilkendegivet, at båden helst skal tilses hver dag gat du ofte tjekker meldinger om løse bøjer eller bøjer uden lys fra land. Når der henses til:

- At båden er ejet af [by1] Kommune.
- Du bliver afregnet for anvendt tidsforbrug iht. udstedte faktura.
- At forholdet ikke er nærmere dokumenteret/sandsynliggjort.

Må det anses for begrænset hvad der er kørt til ud over det fakturerede arbejde. Der godkendes dog skønsmæssigt 1.500 km til disse øvrige kørsler.

Erhvervsmæssig kørsel i 2012 godkendes således skønsmæssigt med 3.000 km.

Der er ikke ført kørebog, ligesom der ikke foreligger oplysninger om den samlede kørsel. De skønnede erhvervsmæssige kørsler godkendes derfor efter Ligningslovens § 9 B med standardsatserne i bekendtgørelse 1321 af 16.11.10 for 2011 (3,67 kr. pr. km) og bekendtgørelse nr. 1194 af 13.12. I 1 for 2012 (3,80 kr. pr. km).

Den erhvervsmæssige kørsel kan herefter godkendes med:

2011

2012

Godkendt erhvervsmæssig kørsel 3.000 km

kr. 11.010

kr. 11.400

Leasing af rendegraver, afvikling

kr. 35.116

Fratrukket

kr. 144.593

kr. 74.878

Ikke godkendt

kr. 98.467

kr. 63.478

Det skal endvidere bemærkes, at Mitsubishi L200 er afleveret 9. februar 2012 og afmeldt 16. februar 2012. Leasingudgiften for januar 2012 udgør kr. 2.767. De i 2012 foretagne betalinger til [finans1] A/S kr. 15.567, består således primært af ikke betalte leasingydelser vedrørende 2011. De ikke betalte leasingydelser er dog bogført og fratrukket i 2011, hvorfor kr. 12.800 (15.567-2.767) er fratrukket dobbelt.

(...)"

Den 29. juli 2014 er SKAT kommet med følgende udtalelse til klagen:

"(...)

I klagen fremgår at den overvejende del af brændstof købt i 2012 er brugt til slæbebåden [x1]. Denne oplysning er ikke fremlagt tidligere. SKAT har anmodet om såvel den indgåede kontrakt med [by1] Kommune omkring båden såvel som dokumentation for afholdelse af driftsudgifter på denne.

[person1] har i mail af 17. december 2013 skrevet, at kontrakten ligger forrest i 2011 mappen og at "hvad kommunen har af driftsudgifter på skibet har jeg ingen anelse om".

Kontrakten er vedhæftet og indeholder ingen oplysninger om båden. Ved indkaldelsesskrivelse af 25. november 2013 er indkaldt bilag 1 og bilag 2 til kontrakten, men disse er aldrig modtaget.

Afholder [person1] driftsudgifter på båden er disse fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a."

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for udgifter til kørsel på henholdsvis 98.467 kr. og 63.478 kr. i indkomstårene 2011 og 2012.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

"Skats antagelse er at firmaet kan "tændes og slukkes" efter behov, udgifter er der jo hele tiden også i dårlige tider, og det er især i dårlige tider at man forsøger, at gøre noget anderledes, som jeg har gjort, men at man er bedrager bare fordi man forsøger, det er godt nok strengt.

Så min påstand er at skat skal godkende, biludgifterne i 2011 Og 2012

I øvrigt er den overvejende del af brændstof købt i 2012, brugt på slæbebåden [x1] som jeg lejer af kommunen, og ved sejlads med skibet fylder jeg på efter et skønnet forbrug, fra 2 20l dunke jeg har med, om vinteren (på kolde dage) sætter jeg skibets lille oliefyr i gang en time før motoren startes, dette gøres 2 x om ugen, for at holde skibet klar til indsats. "

Klageren har i hans klage henvist til følgende bemærkninger til SKATs afgørelse:

"Din ligning af min virksomhed [virksomhed1] er helt hen i hegnet, DU er bekendt med

min personlige krise (sygdom og skilsmisse) samt det økonomiske kolaps i byggeindustrien,

alligevel behandler du mig som en kriminel forbryder, skam dig. Jeg har gjort alt for at

virksomheden skulle komme til at tjene penge igen, det kan godt være at du syntes det ser

mærkeligt ud, eller ikke er normalt i din lille verden, men sådan er det for tusindvis af små

håndværker.

Leasing kontrakter er ikke noget man bare kan tænde og slukke for, som man har lyst eller

behov for, de skal følges og betales.

Der er IKKE kørt privat i bilerne, hverken i 2011 eller 2012, ligesom rendegraveren ikke er

brugt privat I 2011 Og 2012 har [person2]'s bil stået til min rådighed, da hun ikke kunne få den

med til Færøerne, den er brugt de gange jeg har kørt privat

Hestehold der kan du godt acceptere indtægter men ikke udgifter, fint så kører det bare

udenom fremover, mærkeligt når man nu bare prøver at gøre det rigtige!!!!

Som du kan se på brændstof udgifterne har der ikke været megen aktivitet, men det er svært

at komme i gang når man ikke får/har muligheden.

Grunden til der er en del kørsel vedr. Pasning af farvandafmærkningerne er at det foregår fra

forskellige havne i kommunen, afmærkningerne kontrolleres jævnligt fra land, samt at skibet

skal tilses flere gange ugentligt (trosser, stævnrørs smøring, lænsning)

Efter min bedste overbevisning er din ligning, useriøs, formynderisk og det der er være.

Det kan godt være at du kan tvinge mig, for der er jo ingen retssikkerhed på dette område

længere, men resultatet vil være at jeg må arbejde sort for at betale regningen så, med din

ligning er det jo hul i hovedet at arbejde.

Skal jeg føre kørebog fremover, for bevise at jeg ikke er kriminel, så bedes du give besked.

Tak for endnu en ubehagelig oplevelse, med skat"

Landsskatterettens afgørelse

Selvstændige erhvervsdrivende kan foretage fradrag for udgifter til erhvervsmæssig befordring efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, hvis de er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Hvis udgiften har karakter af en privatudgift, er den indkomstopgørelsen uvedkommende og kan ikke fradrages. Kørsel mellem hjem og arbejde anses som udgangspunkt for privat.

Det er en betingelse for fradrag, at der er afholdt udgifter, og at befordringen er erhvervsmæssig efter ligningslovens § 9 B. Fradraget foretages i den personlige indkomst.

Efter ligningslovens § 9 B, stk. 1, anses følgende befordring for erhvervsmæssig:

a) Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder,

b) Befordring mellem arbejdspladser og

c) Befordring inden for samme arbejdsplads.

Selvstændige erhvervsdrivende kan vælge mellem at foretage fradrag enten for den andel af de faktiske kørselsudgifter, der vedrører den erhvervsmæssige kørsel, eller fradrag efter Skatterådets kilometersatser for godtgørelse af erhvervsmæssig befordring.

Hvis et kørselsregnskab skal danne grundlag ved opgørelsen af fradrag for erhvervsmæssig kørsel, skal det opfylde følgende formkrav:

- hvad kilometertælleren viste ved begyndelsen af den daglige kørsel og ved dens afslutning
- datoen for kørslen
- den daglige kørsels fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel
- bestemmelsessteder for den erhvervsmæssige kørsel og lignende notater, der kan sandsynliggøre og eventuelt dokumentere regnskabets rigtighed

Hvis der ikke foreligger et egentligt kørselsregnskab, eller kørselsregnskabet er mangelfuldt, er skattemyndighederne berettiget til at fastsætte fordelingen af den private og erhvervsmæssige kørsel skønsmæssigt. Der henvises til Vestre Landsrets dom af 30. juni 2009, offentliggjort i SKM2009.477.VLR.

Klageren har ikke ført et kilometerregnskab, og han har således ikke godtgjort, at der ikke har været privat kørsel i bilerne. Det er derfor med rette, at omfanget af klagerens erhvervsmæssige og private kørsel er ansat skønsmæssigt af SKAT.

SKAT har ved skønnet for indkomståret 2011 lagt vægt på den begrænsede intensitet i klagerens virksomhed og det udokumenterede opsøgende salgsarbejde, som klageren har oplyst, at han har udført. Ved skønnet for indkomståret 2012 har SKAT lagt vægt på klagerens kørselsbehov på baggrund af de fakturaer, som hans virksomhed har udstedt til [havn1].

SKAT har således foretaget et skøn med udgangspunkt i den konkrete virksomheds aktivitet, og der er også godkendt fradrag for kørsel, der reelt ikke er dokumenteret.

Da der ikke i sagens oplysninger eller i forbindelse med klagen er fremlagt oplysninger, der kan danne grundlag for et mere retvisende skøn, stadfæster Landsskatteretten SKATs afgørelse.