Kendelse af 23-10-2019 - indlagt i TaxCons database den 23-11-2019

Indkomståret 2010

SKAT har efter pålæg fra Landsskatteretten genoptaget skatteansættelsen for indkomståret 2010 vedrørende tab på fordringer. SKAT har ikke foretaget ændringer af skatteansættelsen.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Indkomståret 2012

SKAT har nægtet at genoptage skatteansættelsen for indkomståret 2012, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Landsskatteretten pålægger Skattestyrelsen at genoptage skatteansættelsen for indkomståret 2012.

Faktiske oplysninger

Klageren har indtil 2008 i personligt regi drevet virksomheden [virksomhed1], CVR nr. [...1], som beskæftigede sig med tele- og kommunikationsløsninger til erhvervskunder.

Virksomheden blev i 2008 overdraget til [virksomhed2] ApS ([virksomhed3] ApS), CVR. nr. [...2]. Dette selskab blev stiftet den 12. december 2007 af klageren, som tillige var stifter af moderselskabet [virksomhed4] ApS, ([virksomhed5] ApS), CVR nr. [...3]. Klageren var direktør i begge selskaber. Begge selskaber tegnes af direktøren.

Indkomståret 2010 vedrørende tab på fordring (lønindkomst)

Klageren har i indkomståret 2010 modtaget 57.000 kr. i løn fra [virksomhed2] ApS ifølge lønsedler. Ifølge ansættelseskontrakten var årslønnen aftalt til at udgøre 4.900.000 kr.

Det fremgår af sagen, at klageren selv til SKAT den 6. september 2009 indberettede en lønindkomst på 4.949.910 kr., indeholdt A-skat på 3.643.134 kr. og arbejdsmarkedsbidrag på 395.993 kr. som lønindkomst til sig selv fra [virksomhed2] ApS. Klageren foretog indberetningen med brug af [virksomhed2] ApS´ digitale adgang til TastSelv Erhverv, eindkomst.

Den 22. juni 2010 blev der afsagt konkursdekret over [virksomhed3] ApS. I forbindelse hermed nulstillede SKAT den indberettede, men ikke indbetalte A-skat og AM-bidrag, således at disse beløb ikke ville blive godskrevet i forbindelse med klagerens årsopgørelse.

Ved afgørelse af 14. april 2011 stadfæstede Landsskatteretten SKATs afgørelse om nulstilling. Ved byretsdom, afsagt af Retten i [by1] den 30. oktober 2013, blev afgørelsen stadfæstet. Af rettens begrundelse og afgørelse fremgår bl.a. følgende:

”Sagsøgeren opsagde sin stilling den 31. august 2008, men kunne alligevel fortsat den 6. september 2009 benytte selskabets adgang til Tast Selv. Sagsøger var stifter af og direktør i såvel selskabet [virksomhed2] ApS som i moderselskabet [virksomhed4] ApS, og han har i sidstnævnte selskab underskrevet årsrapporten den 28. oktober 2009. Sagsøgeren har den 24. marts 2010 afgivet en selvskyldnerkaution for [virksomhed4] ApS, og han har samtidig på dette selskabs vegne underskrevet en pantsætningserklæring. Der foreligger intet regnskabsmateriale for de to selskaber, og sagsøgeren har ikke opfyldt en lang række opfordringer fra sagsøgtes side, bl.a til at dokumentere de kontrakter, som selskabet hævdes at have indgået, samt fremkomme med nærmere dokumentation for, at [person1] faktisk er en eksisterende person. Der foreligger alene lønsedler for 57.000 kr. selv om der ifølge ansættelseskontrakten var aftalt en årsløn på 4.900.000 kr. Der er desuden påfaldende, at der ifølge indberetningen skulle være foretaget indeholdelse af 80 % af lønnen som A-skat, hvilket efter det oplyste vil medføre en overskydende skat for 2008 på omkring 600.000 kr., hvis indberetningen lægges til grund ved opgørelsen af sagsøgeren skat for 2008.”

Byretten fandt, at disse forhold med hensyn til selskabets økonomi, ledelse, ejerforhold m.v. var helt igennem uigennemskuelige og måtte komme sagsøgeren til skade ved bedømmelsen af nulstillingen af A-skat. Retten fandt endvidere, at der var påvist omstændigheder, der gav grund til at antage, at sagsøgeren havde disponeret enerådende i selskabets anliggender og havde haft en væsentlig økonomiske interesse i selskabet. Retten lagde til grund, at der ikke havde været nogen økonomisk realitet bag den formelle indeholdelse.

Af overdragelseserklæring, dateret den 15. december 2007, mellem klageren ([person2]) og [person1] ([person1]) fremgår følgende:

”Vedr. overdragelse af anparter i [virksomhed4] ApS

Der er dags dato aftalt at [person2] overdrager alle anparter i [virksomhed4] ApS, CVR [...4] til [person1], for beløb stort DKK 1,00 (en krone og nul øre).

Overdragen sker uden nogen former for ansvar for [person2], og overdragelsen træder omgående i kraft.

[person1] foranlediger ændringerne bliver tilført i diverse anpartsbøger.

15.12.07 [person2] (sign.)

15.12.07 [person1] (sign)”

Klageren har fremlagt følgende mail som dokumentation for at have fratrådt sin stilling som direktør i [virksomhed2] ApS den 31. august 2008:

”Hej [person1]

Jeg synes i den grad jeg mangler afklaring omkring hvad der skal ske/ikke skal ske.

Jeg følger pt. har jeg på ingen måder bliver orienteret om hverken det ene eller andet ang. Virksomheden, hvad end det drejer sig om økonomi, kunder eller fremtiden.

Men ovenstående i tankerne, har jeg taget beslutningen om at opsige min stilling i [virksomhed3] ApS.

Jeg kan ikke videreføre noget, førend jeg har en modtaget en businessplan fra dig som jeg kan forholde mig til, herunder kapital tilførsel, support funktionen og lign.

Jeg beklager at skulle tage dette skridt, men jeg føler ikke at jeg i øjeblikket har nogen anden mulighed.

Du er velkommen til at ringe, hvis du ønsker ovenstående uddybet,

Med venlig hilsen

[person2]”

Det fremgår af oplysninger fra Erhvervsstyrelsen, at klageren er registreret udtrådt af direktionen i [virksomhed2] ApS den 2. juni 2009 og udtrådt af bestyrelsen den 16. oktober 2009. Endvidere fremgår det af oplysninger fra Erhvervsstyrelsen, at klageren er udtrådt af direktionen i [virksomhed4] ApS den 13. juli 2010. [person3] er indtrådt i direktionen i [virksomhed4] ApS den 13. juli 2010.

I årsrapporten for perioden fra den 15-12-2007 til den 31-5-2009 for [virksomhed4] ApS er klageren anført som direktionen, og han har i sin egenskab heraf den 28. oktober 2009 givet årsrapporten en ledelsespåtegning.

Det fremgår endvidere af oplysninger fra Erhvervsstyrelsen, at [person1] den 1. november 2010 indtrådte i direktionen i [virksomhed5] ApS ([virksomhed4] ApS), hvor [person3] udtrådte.

Den 24. oktober 2013 afsagde Landsskatteretten en afgørelse, som pålagde SKAT at genoptage skatteansættelsen for indkomståret 2010. Af kendelsen fremgår følgende:

”På baggrund af afsigelse af konkursdekret for [virksomhed2] ApS den 22. juni 2010 samt den verserende domstolssag vedrørende nulstilling af A-indkomst og AM-bidrag finder retten det ikke udelukket, at klageren vil kunne fremkomme med oplysninger/fremlægge dokumentation, der kunne vurderes som egnet til en ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2010. Det pålægges herefter SKAT at genoptage klagerens skatteansættelse for indkomståret 2010 ordinært for indkomståret 2010.”

SKAT har sendt en anmodning til klageren den 10. december 2013 om yderligere dokumentation i form af nyt materiale, der kunne have betydning for sagsbehandlingen vedrørende de ønskede ændringer for indkomståret 2010, men dette er ikke fremlagt.

Indkomståret 2012 vedrørende leasingkontrakter

Klageren har den 13. november 2013 anmodet SKAT om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2012 vedrørende betalingsforpligtelser i henhold til leasingkontrakter.

SKAT har sendt en anmodning til klageren den 10. december 2013 om at indsende den af ham nævnte domsstolsafgørelse samt saldobalance og kontoudtog for virksomheden.

Klageren har ved e-mail af 10. februar 2014 oplyst SKAT, at der ingen aktivitet var i virksomheden i 2008, hvorfor der ikke foreligger en balance samt, at tvister vedrørende leasede biler er afgjort ved retten i [by2] (med angivelse af [sag1]).

Klagerens repræsentant har i brev af 30. april 2014 anmodet SKAT om genoptagelse af skatteansættelsen i forbindelse med betalingsforpligtelserne i henhold til leasingkontrakterne.

I perioden 2005-2007 indgik den af klageren ejede virksomhed [virksomhed1] nogle leasingkontrakter hos [finans1] vedrørende leasing af biler.

Da [virksomhed1] blev omdannet til [virksomhed2] ApS i 2008, blev de indgåede leasingkontrakter ikke overført til dette selskab.

Ved dom, afsagt af Retten i [by2] den 20. april 2012, blev klageren dømt til betaling vedrørende misligholdelse af leasingaftalerne nr. [...1], nr. [...2], nr. [...3] og nr. [...4]. Disse kontrakter er indgået i perioden 2006-2008, og det skyldige beløb blev af retten som hovedstol fastsat til 714.098,68 kr., hvortil kommer renter og sagsomkostninger, i alt opgjort til 1.438.711,78 kr.

Klageren har fremlagt byrettens dom ved indgivelsen af klagen til Skatteankestyrelsen den 2. juni 2014.

SKATs afgørelse

SKAT har genoptaget klagerens indkomstopgørelsen for indkomståret 2010 vedrørende tab på fordringer, men uden at foretage ændringer i indkomstopgørelsen.

Derudover har SKAT afslået at genoptage klagerens indkomstopgørelsen for indkomståret 2012 vedrørende betalingsforpligtigelser på leasingkontrakter.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen vedrørende indkomståret 2010 og indkomståret 2012 anført følgende:

”SKAT har ikke ændret grundlaget for din skat for 2010 og 2012 med følgende begrundelse:

Du opfylder ikke betingelserne for ændring af indkomståret 2010, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2

Du opfylder ikke betingelserne for genoptagelse af indkomståret 2012, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2

Sagsfremstilling

Landsskatteretten har i afgørelse af 24. oktober 2013 pålagt SKAT at genoptage din skatteansættelse for indkomståret 2010.

(...)

7. SKATs afgørelse

Indkomståret 2010

Ifølge byretsdom afsagt den 30. oktober 2013 i sag nr. [sag2] er det ubestridt, at selskabet var i restance med den A-skat m.v. som ifølge indberetningen var indeholdt i din løn og at denne A-skat m.v. fortsat ikke er betalt.

Du ses at have opsagt din stilling den 31. august 2008, men kunne alligevel fortsat den 6. september 2009 benytte selskabets adgang til TAST Selv..Du har været stifter af og direktør i såvel selskabet [virksomhed2] APS som i moderselskabet [virksomhed4] ApS, og du har i sidstnævnte selskab underskrevet årsrapporten den 28. oktober 2009.

Retten lægger til grund, at forhold med hensyn til at selskabets økonomi, ledelse, ejerforhold m.v. er helt igennem uigennemskuelige må komme dig til skade ved bedømmelsen af, om der er grundlag for modregning i slutskatten for 2008 med de indberettede indeholdte skattebeløb.

Der er påvist omstændigheder, der giver grund til at antage, at du har disponeret alene i selskabets anliggender, og at du har haft en væsentlig økonomisk interesse i selskabet. Denne antagelse har du ikke afsvækket.

Ifølge foreliggende oplysninger i sagen er det SKATs opfattelse, at der er tale om en opstået fordring mellem dig og et selskab, hvor du anses for værende hovedanpartshaver med bestemmende indflydelse.

Som følge af manglende betalt A-skat og AM-bidrag opstår der således på konkurstidspunktet 22. juli 2010 for [virksomhed2] ApS en fordring mellem dig og selskabet.

Fordringen skal være erhvervet den 27. januar 2010 eller senere, jf. lov nr. 724 af 25. juni 2010, § 1 nr. 6. Denne betingelse ses opfyldt.

Personer er som altovervejende hovedregel skattepligtige af gevinst og har fradrag for tab på fordringer, jf. kursgevinstlovens § 14.

Adgangen til fradrag omfatter gevinst og tab på alle pengefordringer.

Den skattepligtige kan dog ikke fradrage tab på fordringer i følgende tilfælde:

Hovedaktionærs fordring på selskabet

Fordringer mellem nærtstående

På grundlag af ovenstående oplysninger er det SKATs opfattelse, at der er tale om et forhold, der ikke giver til fradrag ifølge kursgevinstlovens § 14, idet der er tale om hovedaktionærfordring på selskabet. Der er således ikke grundlag for ændring af din skatteansættelse for indkomståret 2010.

SKAT bemærker, at tidligere udbedt materiale ikke se modtaget. Således ses grundlaget for Landsskatterettens afgørelse af 24. oktober 2013 heller ikke for værende opfyldt, idet der ikke ses at være indkommet nye oplysninger i forhold til tidligere sagsbehandling.

SKAT har genoptaget indkomståret men fastholder, at vi på grundlag af ovenstående ikke kan foreslå nogen ændring for indkomståret 2010.

Indkomståret 2012

Du har i din mail af 10. februar 2014 oplyst, at der i forbindelse med personlig drevet virksomhed er anlagt en civilretslig sag for retten i [by2]. Sagen drejer sig om leasingaftaler i virksomheden.

SKAT har i forbindelse med din anmodning om genoptagelse for indkomståret 2012 anmodet dig om at indsende afgørelse fr byretten, saldobalance samt kontoudtog vedrørende din selvstændige virksomhed i 2008.

Du har pr. e-mail den 10. februar 2014 vedlagt sagsnummer [sag1] vedrørende afgørelse i byretten. Det er SKATs opfattelse, at du ikke har indsendt udbedt materiale i form af selve dommen.

Det er således stadigvæk SKATs opfattelse, at du ikke har fremlagt oplysninger af hverken faktiske som retlige karakter, og som kan medføre en ændret skatteansættelse for indkomståret 2012. De skattepligtige skal dokumentere eller sandsynliggøre, at den tidligere skatteansættelse har været forkert, fordi den hviler på urigtige eller ændrede faktiske eller retlige forhold, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

På grundlag af ovenstående anses du derfor stadigvæk ikke for at opfylde betingelserne for genoptagelse, jf. statsskattelovens § 26, stk. 2, hvorfor SKAT fastholder ikke at genoptage indkomståret.

Konklusion

På grundlag af ovenstående fastholder SKAT følgende:

SKAT har genoptaget indkomståret 2010, men mener ikke, at grundlaget for din skat kan ændres, idet der ikke er indsendt dokumentation, der giver anledning til ændring af ansættelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2

SKAT kan ikke genoptage indkomståret 2012 idet der ikke er indkommet oplysninger faktiske og retlige oplysninger, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.”

SKAT har til Skatteankestyrelsen udtalt følgende:

”Vedrørende A-indkomst, A-skat og AM-bidrag

Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen eller som giver anledning til ændring af SKATs afgørelse

SKAT henviser til byretsdom af 30. oktober 2013:

(...)

Vedrørende fradrag for leasingydelse

Skatteyder har på eget initiativ anmodet om genoptagelse vedrørende indkomståret 2012.

Officialprincippet er princippet om, at en offentlig myndighed har pligt til at indhente alle relevante oplysninger i en sag før der træffes afgørelse. Det bemærkes, at SKAT har indkaldt både den dom, der lægger til grund for skatteyders anmodning samt regnsskabsmateriale der lægger til grund for efterfølgende fradrag.

Det er SKATs opfattelse, at de har været meget præcis hvad dokumentation i sagen angår. Det udbedte materiale er ikke indsendt. Således har det været SKATs opfattelse, at der var tilstrækkelige oplysninger i sagen til at træffe den rigtige afgørelse.

Da det ønskede materiale fortsat ikke er indsendt i form af regnskab kan SKAT ikke kunne vurdere om der er tale im en erhvervsmæssig begrundet udgift, jf. statsskattelovens §6, stk. 1, litra a. Det er dog SKATs opfattelse, at der ikke er nogen erhvervsmæssig indtægt at der skal erhverves, sikres eller vedligeholdes i indkomståret 2012.

Således er det SKATs opfattelse, at der fortsat ikke skal gives fradrag for leasingydelser i 2012. Der skal heller ikke gives tilladelse til genoptagelse for indkomståret 2012.

De nye oplysninger indsendt af rådgiver giver således ikke anledning til ændring af SKATs afgørelse af 4. marts 2014.

(...)”

Klagerens opfattelse

Indkomståret 2010

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klagerens skatteansættelse for indkomståret 2010 nedsættes med 4.892.910 kr.

Påstandsbeløbet fremkommer som differencen mellem den indberettede indkomst i indkomståret 2008 på 4.949.910 kr. og den faktisk modtagne indkomst i indkomståret 2008 på 57.000 kr.

Klagerens repræsentant har anført følgende:

”Landsskatteretten har ved afgørelse af 24. oktober 2013 pålagt SKAT at genoptage [person2]s skatteansættelse for indkomståret 2010. SKAT har genoptaget sagen og har som forudsætning for genoptagelsen ved brev af 10. december 2013 anmodet klager om at indsende dokumentation, der giver anledning til en ændring af skatteansættelsen.

SKAT har ved afgørelsen af 4. marts 2014 fastholdt klagers skatteansættelse for 2010 med henvisning til, dels at [person2] ikke har indsendt yderligere dokumentation, dels at [person2] ikke er berettiget til at fradrage sit tab på fordringen mod [virksomhed2] ApS, da SKAT nu finder, at der er tale om en hovedaktionærfordring, der afskærer fradragsretten.

Sagsfremstilling

[person1], der er engelsk statsborger, og som klager har kendt og gjort forretninger med siden 2000, ønskede ultimo indkomståret 2007 at overtage klagers personligt drevet virksomhed. Advokat [person4], der assisterede ved stiftelsen af selskabet, i hvilket den personligt drevne virksomhed fremover skulle drives, anbefalede at en dansker skulle stifte selskabet idet dette ville gøre processen nemmere. Klager stiftede derfor den 15. december 2007 [virksomhed4] ApS, som samme dato stiftede [virksomhed2] APS (tidligere benævnt [virksomhed3] ApS).

På stiftelsesdatoen den 15. december 2007 overdrog klager samtidig anpartskapitalen i [virksomhed4] ApS og dermed også i [virksomhed2] ApS til [person1]. Som sagens bilag 2 fremlægges den indgåede overdragelsesaftale mellem klager og [person1], hvoraf det fremgår at klager pr. 15. december 2007 overdrager alle anparter i [virksomhed4] ApS til [person1] for kr. 1.

Klager er bekendt med, at [virksomhed4] ApS havde øvrige anpartshavere uden dog at have kendskab til navnene på disse.

Klager blev pr. 1. januar 2008 ansat som direktør i datterselskabet [virksomhed2] ApS og underskrev i den forbindelse en ansættelseskontrakt, jf.bilag 3. Af kontrakten fremgår det, at klager var ansat som funktionær(§1), at klager skulle honoreres med en årlig løn på kr. 4.900.000 og i øvrigt ikke var berettiget til provision/bonus eller yderligere tillæg i øvrigt(§8), at regulering af lønnen var overladt til virksomhedens lønansvarlig lede (§8) og at klager ikke skulle deltage i virksomheden som ejer/partner(§9). Virksomhedens lønansvarlige leder var [person1], der også underskrev ansættelseskontrakten på vegne af selskabet.

(...)

Klager opsagde sin stilling den 31. august 2008, da forhold vedrørende selskabets kunder, økonomi og fremtiden var uafklarede, og da klager ikke kunne fortsætte sit arbejde under disse forhold. Som bilag 4 fremlægges e-mail af 31. august 2008 fra klager til [person1] med opsigelsen.

Klager modtog ikke den i kontrakten angivne løn, men modtog alene kr. 57.000. Årsagen hertil var selskabets dårlige økonomiske forhold, der skyldtes at de forventede kontrakter på levering af større tele-og kommunikationsanlæg blev annulleret af køberne som følge af finanskrisen. Køberne havde enten ikke penge til indkøb af [...] eller kunne ikke få deres køb finansieret.

Som dokumentation for klagers modtagelse af kr.57.000 i løn fremlægges som bilag 5 klagers lønsedler for perioden januar-september 2008.

(...)

Den samlede indkomst på kr. 57.000 fremgår ligeledes af lønsedlen for september 2008, hvor der under ”År til dato” er anført den kummulerede løn på kr. 57.000. Det skal bemærkes, at den indeholdte A-skat af denne løn er indberettet og betalt.

Som yderligere dokumentation for, at klager alene modtog en løn på kr. 57.000 fra [virksomhed2] ApS fremlægges klagers kontoudskrifter. Klager havde i 2008 flere forskellige konti i [finans2], [finans3] og [finans4]:

(...)

Det på sidstnævnte konto i [finans4] med kontonr. [...61], at klagers løn fra [virksomhed2] ApS er indsat. Den udbetalte løn kan derfor afstemmes med indsættelserne af løn på denne bankkonto, dog undtaget den udbetalte løn for januar 2008, der uvist af hvilken årsag ikke fremgår af kontoudskriften.

Det fremgår af samme kontoudskrift, at klager havde to-tre lønudbetalinger pr. måned. Dette skyldes, at klager i indkomståret 2008 havde fire arbejdsgivere foruden [virksomhed2] ApS. (...)

Vedrørende klagers konto i [finans4] med kontonr. [...65] jf. bilag 12, fremgår det at der den 29. juli 2008 blev indsat kr. 211.701,94. Beløbet er en salgssum for klagers afståelse af sin private bil, BMW 320 reg.nr. [reg.nr.1]. Indsættelsen er derfor ikke en lønudbetaling.

Selvom klager ikke modtog kr. 4.900.000 i løn i indkomståret 2008, som kontrakten ellers foreskrev, indberettede klager den 6. september 2009 til SKAT en indkomst på kr. 4.949.910. A-skat på kr. 3.643.134 og AM-bidrag på kr. 395.993, da han havde forstået selskabets revisor således, at han havde pligt hertil. På tidspunktet for indberetningen var klager ikke længere ansat som direktør for [virksomhed2] ApS, hvorfor han heller ikke kunne tegne selskabet. Klager havde dog en gammel digital signatur for selskabet på sin computer, som han tidligere havde anvendt i sit arbejde for selskabet, og denne digitale signatur virkede fortsat. Klager indberettede derfor et beløb via den digitale signatur, som svarede til den løn, som han skulle have haft ifølge sin kontrakt.

Som bilag 14 fremlægges fuldstændig rapport for [virksomhed2] ApS. Det fremgår heraf, at selskabet blev stiftet den 15. december 2007 af [virksomhed4] ApS, at klager fortsat var registreret som direktør for selskabet frem til den 2. juni 2009, selvom han havde opsagt sin stilling den 31. august 2008, og at klager i perioden fra 2. juni -16. oktober 2009 var registreret som bestyrelsesmedlem. Årsagen hertil var alene, at klager ønskede at hjælpe [person1], som han havde kendt i mange år.

Af den fuldstændige rapport fremgår det ligeledes, at Erhvervs-og Selskabsstyrelsen den 8. marts 2010 sendte en anmodning om opløsning af [virksomhed2] ApS til Sø- og Handelsretten, Skifteretten, som afsagde konkursdekret over selskabet den 22. juli 2010.

Som bilag 15 fremlægges fuldstændig rapport for [virksomhed4] ApS. Det fremgår heraf, at selskabet blev stiftet den 15. december 2007 af klager.

[virksomhed2] ApS indbetalte ikke det indeholdte beløb på A-skat og AM-bidrag på i alt kr. 4.039.127 til SKAT, og SKAT foretog ved afgørelse af 22. juni 2010 en nulstilling af A-skat og AM-bidrag med dette beløb for klager for indkomståret 2008. Afgørelsen fremlægges som bilag 16. Afgørelsen blev påklaget til Landsskatteretten, der ved kendelse af 14. april 2011 stadfæstede afgørelsen. Kendelsen fremlægges som bilag 17. Kendelsen blev påklaget til byretten i [by1], som afsagde dom den 30. oktober 2013. Dommen fremlægges som bilag 18. Dommen er anket til Vestre Landsret, hvor sagen fortsat verserer.

Sideløbende har SKAT truffet afgørelse af 25. marts 2013, hvor klagers anmodning om genoptagelse af indkomstårene 2008 og 2010 afvises. Afgørelsen fremlægges som bilag 19. Afgørelsen blev påklaget til Landsskatteretten, der ved kendelse af 24. oktober 2013 pålagde SKAT at genoptage klagers skatteansættelse for indkomståret 2010. Kendelsen fremlægges som bilag 20. SKAT genoptog herefter klagers skatteansættelse for indkomståret 2010, men fastholdt denne, jf. afgørelsen af 4. marts 2014, jf. bilag 1.

Nulstillingen, som den ovenfor sag omhandler, indebærer, at klager ikke godskrives de indeholdte-A-skatter og AM-bidrag, og at klagers løn på kr. 4.949.910 derfor indgår i klagers årsopgørelse med den konsekvens, at dette beløb indkomstbeskattes.

[virksomhed2] ApS har ikke aflagt årsregnskab, mens [virksomhed4] ApS har aflagt regnskab for perioden 15. december 2007-31. maj 2009, der fremlægges som bilag 21.

Anbringender

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at klager har dokumenteret ikke at have modtaget yderligere løn end kr. 57.000 fra [virksomhed2] ApS i indkomståret 2008, hvorfor klager har en fordring på selskabet, og at der ikke er tale om en hovedaktionærfordring, der afskærer fradragsretten, jf. kursgevinstlovens § 14, stk.2.

SKAT har i sin afgørelse af 22. juni 2010 pålagt klager beskatning i indkomståret 2008 af en lønindkomst på kr. 4.949.910. Faktum er imidlertid, at klager alene modtog en løn i indkomståret 2008 fra [virksomhed2] ApS på kr. 57.000 kr. Dette dokumenteres af de fremlagte lønsedler, jf. bilag 5, hvor det såvel for de enkelte måneder som kumuleret fremgår, at klager modtog løn for januar-juni 2008, og at denne løn udgjorde i alt 57.000 kr.

At klager alene modtog kr. 57.000 i løn fra [virksomhed2] ApS i indkomståret 2008 bekræftes også af de fremlagte kontoudtog for klagers bankkonti, jf. bilag 6-13. Bortset fra udbetalingen for januar måned fremgår alle lønudbetalingerne af klagers kontoudtog, jf. bilag 13, ligesom disse er i nøjagtig overensstemmelse med lønsedlerne. Det fremgår yderligere ganske klart af kontoudtogene, at klager ikke havde et forbrug, der var tilnærmelsesvis i nærheden af en indkomst på kr. 4.900.000.

Klager er således for indkomståret 2008 pålagt en beskatning af en indkomst på kr. 4.949.910, hvoraf han dokumenteret kun har modtaget kr. 57.000. Dette indebærer-hvilket SKAT anerkender i sin afgørelse af 4. marts 2014-at klager har en fordring på differencen, kr. 4.892.910, på [virksomhed2] ApS, og at denne fordring er opstået på tidspunktet for selskabets konkurs den 22. juli 2010. So begrundelse for at fastholde klagers skatteansættelse for indkomståret 2010 har SKAT imidlertid angivet, at klager, ikke er berettiget til at fradrage tabet på sin fordring mod [virksomhed2] ApS, da klager anses for hovedaktionær med bestemmende indflydelse i selskabet. Dette bestrides.

Tvisten vedrører således alene, om klager kan anses for hovedaktionær i selskabet eller ej.

Kursgevinstlovens § 14 lyder:

(...)

Aktieavancebeskatningslovens § 4, stk..1, lyder:

(...)

Udgangspunktet er således, at en person kan fradrage sit tab på fordringer i et selskab, medmindre der er tale om, at personen via ejerskab eller stemmerettigheder må anses for hovedaktionær. Det afgørende er derfor, om klager har eller har haft en indflydelse som hovedaktionær, hvilket vil sige om klager ejer eller inden for de seneste fem år har ejet 25 % eller mere af selskabskapitalen, eller som råder over eller inden for de seneste fem år har rådet over stemmeflertallet.

Formålet med bestemmelsen i kursgevinstlovens § 14, stk. 2, er at hindre, at den person, der har indflydelse på de beslutninger, der træffes i selskabet, kan træffe en beslutning, der skattemæssigt stiller ham bedre, end han ellers ville være stillet. I denne konkrete sag skal reglen hindre, at klager tildeler sig selv en høj løn og ved selskabets manglende indfrielse heraf opnår et fradrag herfor, sådan at det reelt er SKAT, der betaler en del af lønnen. Reglens sigte er dermed at ramme de personer, som ellers ville kunne opnå et fradrag for et tab, der ikke er reelt, eller som personen selv har forårsaget.

Det bestrides, at klager skal betragtes som hovedaktionær i [virksomhed2] ApS. Klager har ikke og har ikke haft en sådan status. Det fremgår af den fuldstændige rapport for [virksomhed2] ApS, jf. bilag, at selskabet blev stiftet den 15. december 2007 af [virksomhed4] ApS, jf. bilag 15, at dette selskab blev stiftet samme dag-den 15. december 2007-af klager. Yderligere fremgår det af overdragelsesaftalen mellem klager og [person1], jf. bilag 2, at klager den 15. december 2007 med ikrafttræden samme dag overdrog samtlige anparter i [virksomhed4] ApS til [person1]. Faktum er derfor, at [person1] fra dagen for selskabernes stiftelse ejede samtlige anparter i [virksomhed4] ApS, som ejede samtlige anparter i [virksomhed2] ApS.

Klagers ejerskab til anparterne i [virksomhed4] ApS bestod således mindre end én dag. Årsagen hertil var alene, at klager og [person1] med henblik på en hurtig stiftelse var blevet anbefalet, at klager skulle være stifter, da en udlændig som stifter ville indebære en langsommere og mere krævende stiftelse.

Klager ejer derfor ikke og har ikke reelt ejet nogen andel af [virksomhed2] ApS.

Dette bekræftes også af ansættelseskontrakten, jf. bilag 3, hvoraf det af § 9 fremgår, at”Medejerskab/partneraftale” ikke er relevant. Det var således mellem parterne helt klart, at klager alene var ansat og ikke (med-)ejer.

Det kan heroverfor anføres, at klager i personligt regi ejede den virksomhed, som efterfølgende blev overdraget til [person1] i regi af [virksomhed2] ApS, at klager dermed inden for de seneste fem år har ejet 25 % eller mere af virksomheden. Imidlertid omhandler aktieavancebeskatningsloven alene kapitalandele i et kapitalselskab og lign. og ikke ejerskab af en virksomhed i personligt regi, ligesom den personligt ejede virksomhed ikke er omdannet efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse. Forholdet falder derfor allerede af disse grunde uden for bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 4.

Dertil kommer, at klager og [person1] netop i kraft af overdragelsen havde modstående interesser. [person1] investerede midler i køb af selskabet med henblik på at drive dette selskab med overskud. Det var således [person1], der finansierede indskudskapitalen. [person1] havde derfor intet incitament til en konstruktion, som ville give klager et skattemæssigt fradrag, da dette ville ske på [person1]s egen bekostning.

En konstruktion som nævnt ovenfor er der kun et incitament til, hvor parterne er nærtstående. Det er ikke tilfældet i denne sag. Klager kender [person1] gennem tidligere forretninger, men parterne har ingen sammenfaldende økonomiske eller personlige interesser. [person1] er således heller ikke omfattet af den i kursgevinstlovens § 14, stk. 2, nævnte personkreds.

Klager har ikke og har heller ikke haft rådighed over mere end 50 % af stemmeværdien. Stemmeværdien følger ejerandelen, og klager har som redegjort for ovenfor og alene af formelle grunde været ejer af anparterne i [virksomhed4] ApS i mindre en én dag. Rådigheden over stemmeværdien har således kun været ganske kortvarig og i øvrigt uden praktisk realitet, da både klager og [person1] har handlet ud fra den fælles forståelse, at [person1] var ejer og dermed havde beslutningskompetencen

Den manglende rådighed over stemmeflertallet understøttes også af ansættelseskontrakten, jf. bilag 3, hvor det af § 8 fremgår, at en eventuel lønregulering foregår via selskabets lønansvarlige leder. Klagers løn blev aftalt med [person1], og klager havde derfor ingen bestemmende indflydelse på sin aflønning.

Sammenfattende kan det konkluderes, at SKATs eneste begrundelse, som først blev angivet i afgørelsen af 4. marts 2014 for at nægte klager fradrag for sit tab på fordringen på 4.892.910 på [virksomhed2] ApS er, at klager anses for hovedaktionær i selskabet. Dette er imidlertid ikke tilfældet-hverken ud fra ordlyden af kursgevinstlovens § 14, stk. 2, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4, eller ud fra formålet med disse bestemmelser.

Dertil kommer, at klager er pålagt beskatning af kr. 4.949.910, selvom denne indkomst er dokumenteret ikke at være udbetalt til klager. Hvis klager skal pålægges beskatning af en påstået indkomst, må han som konsekvens heraf også være berettiget til at få fradrag for den del, der ikke udbetales til ham.

Det skal derfor fastholdes, at klager er berettiget til at fradrage et tab på kr. 4.892.910 i indkomståret 2010.

Klagerens repræsentant har vedrørende indkomståret 2010 yderligere fremført følgende bemærkninger:

”Som bilag 5 er fremlagt [person2]s lønsedler for 2008 fra [virksomhed3] ApS ([virksomhed2] ApS). Disse lønudbetalinger genfindes i bilag 13, som er et kontoudtog fra [person2]s bank, [finans4].

Som bilag 22 og 22 fremlægges [person2]s lønsedler for 2008 fra henholdsvis [virksomhed6] ApS og [virksomhed7] ApS. Disse lønudbetalinger genfindes ligeledes i bilag 13. [virksomhed6] ApS og [virksomhed7] ApS er selvstændige juridiske enheder og er således selskaber, der er forskellige fra [virksomhed2] ApS. De i bilag 22 og bilag 23 fremlagte lønsedler dokumenterer, at disse lønudbetalinger ikke stammer fra [virksomhed2] ApS, hvilket understøtter [person2]s anbringende om ikke at have modtaget mere end kr. 57.000 i løn fra [virksomhed2] ApS i 2008.

SKAT har under sagens behandling bestridt eksistensen af [person1] og [person5], jf. SKATs afgørelse af 26. marts 2013, jf. bilag 19, og byrettens dom af 30. oktober 2013, jf. bilag 18. Byretten har ligeledes i sin begrundelse for frifindelse af Skatteministeriet anført, at [person2] ikke har opfyldt en lang række opfordringer, herunder opfordringen til at dokumentere eksistensen af [person1].

Som bilag 24 fremlægges diverse mailkorrespondance. Selve indholdet af mailkorrespondancen er denne sag uvedkommende, men korrespondancen fremlægges, da den på den ene eller anden måde involverer [person1] og/eller [person5]. Korrespondancen strækker sig over perioden fra 2007 til 2011 og indbefatter forskellige tredjemænd såsom revisor og advokat. Det fremgår således af korrespondancen, at også disse tredjemænd har kendskab til eller har korresponderet med [person1] og/eller [person5].

Der er derfor ingen tvivl om, at [person1] og [person5] er eksisterende personer, hvilket validerer de aftaler, som [person2] har indgået med disse, jf. bilag 2 og bilag 3.”

Indkomståret 2012

Klagerens repræsentant har fremsat principal påstand om, at klagerens skatteansættelse for indkomståret 2012 nedsættes med kr. 1.558.131,12.

Subsidiært er fremsat påstand om, at klagerens skatteansættelse for indkomståret 2012 genoptages.

Klagerens repræsentant har anført følgende:

”Klager anmodede ved e-mails af 26. november 2013 og 10. februar 2014 SKAT om at få ændret sin skatteansættelse for indkomståret 2012 med den begrundelse, at han/hans personligt drevne virksomhed ved dom er blevet pålagt at betale et større beløb til [finans1].

Dommen, der er afsagt den 20. april 2012 af Retten i [by2], fremlægges som bilag 2. Beregning af det skyldige beløb pr. domsdagen og pr. 31. december 2012 fremlægges som henholdsvis bilag 3 og bilag 4.

Kravet mod klager er opstået ved, at klager i sin personligt drevne virksomhed [virksomhed1] leasede biler hos [finans1]. Som bilag 5-8 fremlægges forsiderne af fire leasingskontrakter indgået mellem [finans1] og [virksomhed1]/[person2]. For så vidt angår bilag 6-8 er første side i bilagene forsiden af den oprindelige leasingkontrakt indgået i 2005-2007, mens anden side i bilagene er forsiden af den fortsættende leasingkontrakt pr. 1. januar 2008, hvor [virksomhed1] er blevet omdannet til [virksomhed3] ApS.

I forbindelse med overdragelsen af virksomheden til tredjemand blev leasingkontrakterne ikke behørigt overdraget, hvorfor klager fortsat hæftede for opfyldelse af kontrakterne. Ved klagers misligholdelse af sine betalingsforpligtelser blev tvisten indbragt for retten, som dømte i overensstemmelse med [finans1]s påstand. Dommen blev ikke anket til landsretten og er derfor endelig.

SKAT har til besvarelse af klagers anmodning om genoptagelse bedt klager indsende den afsagte dom samt saldobalance og kontoudtog for virksomheden for 2008.

Klager har ved e-mail af 10. februar 2014 til SKAT oplyst, at der i 2008 ikke var nogen aktivitet i virksomheden, hvorfor der heller ikke er nogen saldobalance eller kontoudtog at fremlægges for indkomståret 2008.

Hvis SKAT ønsker anden dokumentation fremlagt, bedes SKAT præcisere denne.

Til støtte for den principale påstand gøres det gældende at klager ved den afsagte dom af 20. april 2012 er dømt personligt til at betale et beløb, der opgjort pr. domsdagen udgør kr. 1.438.711,78. Beløbet opgjort pr. 31. december 2012 udgør kr. 1.558.131,12.

Klager gør gældende, at det idømte forhold inkl. renter til og med den 31. december 2012 kan fradrages i klagers indkomst for indkomståret 2012.

Det fremgår af statsskattelovens § 6, litra a, at driftsomkostninger som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan fradrages i den skattepligtige indkomst. Det fremgår af dommen, at det idømte beløb relaterer sig til misligholdelse og manglende betaling vedrørende leasingaftalerne [...4], [...1], [...2] og [...4]. Disse leasingaftaler er alle indgået af [virksomhed1] v/[person2], jf. bilag 5-8, til brug for udøvelsen af den personlige virksomhed, og omkostningerne hertil er dermed at betragte som driftsomkostninger.

I henhold til Den juridiske vejledning 2014-1, afsnit C.A.1.2.2., kan fradragsberettigede driftsudgifter fratrækkes i den skattepligtige indkomst, når der er indtrådt en endelig retlig forpligtigelse til at afhold udgiften, og udgiftens størrelse kan opgøres. Da dommen af 20. april 2012 ikke er anket, er der i indkomståret 2012 indtrådt en endelig og upåankelig retlig forpligtigelse for klager til at betale det idømte beløb.

Klager har ikke betalt nogen del af det idømte beløb, hvorfor beløbet fortsat forrentes. Det fremgår af statsskatteloven § 6, litra e, at renter kan fradrages i den skattepligtige indkomst. Klager er imidlertid alene berettiget til fradrag for renteudgiften for 2012, da renteudgifter først kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori betaling sker, når renteudgiften for tidligere indkomstår i samme gældsforhold ikke er betalt inden udgangen af indkomståret, jf. ligningslovens § 5, stk. 8, 1.pkt.

Da det skyldige beløb inkl. renter pr. 31. december 2012 udgør kr. 1.558.131,12, og da beløbet relaterer sig til erhvervsvirksomhed, har klager fradragsret for beløbet.

Til støtte for den subsidiære påstand gøres det gældende, at der med fremlæggelsen af bilag 22-28 foreligger oplysninger, der ikke har dannet grundlag for tidligere afgørelser, og at disse afgørelser kan begrunde en ændring af klagers skatteansættelse for indkomståret 2012.”

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2010

Det bemærkes indledningsvis, at SKAT har genoptaget klagerens skatteansættelse for indkomståret 2010 i henhold til afgørelse afsagt af Landsskatteretten den 24. oktober 2013. SKAT har i den forbindelse den 10. december 2013 anmodet klageren om at indsende dokumentation.

Det fremgår af kursgevinstlovens § 14, stk. 1, at gevinst og tab på fordringer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Af kursgevinstlovens § 14, stk. 2, fremgår, at tab på fordringer på selskaber, hvorover den skattepligtige har eller har haft en indflydelse som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 4 ikke kan fradrages.

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, at som hovedaktionæraktier anses aktier eller anparter, der ejes af den skattepligtige, der ejer eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen, eller som råder eller i den ovennævnte periode har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien.

Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren ikke modtog den med [virksomhed2] ApS aftalte aflønning som direktør, men alene modtog 57.000 kr. Han har således lidt et tab på 4.892.910 kr.

Klagerens repræsentant har endvidere oplyst, at klageren på stiftelsestidspunktet for [virksomhed2] ApS overdrog samtlige anparter i [virksomhed4] ApS og dermed i [virksomhed2] ApS til tredjemand for 1 kr., således at klageren har ejet anparterne i mindre end 1 dag.

Landsskatteretten finder det ikke bevist, at klageren på stiftelsestidspunktet den 15. december 2007 overdrog anparterne i [virksomhed4] ApS. Retten har herved henset til Retten i [by1]s dom af 30. oktober 2013 og til, at klageren under denne sag ikke er fremkommet med oplysninger, der kan føre til et andet resultat.

Landsskatteretten anser herefter klageren for at have været hovedanpartshaver i [virksomhed2] ApS, hvorfor dennes tab på fordring mod selskabet ikke kan fradrages, jf. kursgevinstlovens § 14, stk. 2.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse.

Indkomståret 2012

Vedrørende den fremsatte principale påstand bemærker Landsskatteretten indledningsvis, at det er med rette, at SKAT har anset klagerens henvendelse som en anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst – eller ejendomsværdiskat senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Anmodningen om genoptagelse er fremsat den 26. november 2013, og SKAT har umiddelbart herefter anmodet klageren om at indsende dokumentation, der kan begrunde en ændring. Klageren har i e-mail til SKAT af 10. februar 2014 oplyst, at der ingen aktivitet var i virksomheden i 2008 samt oplyst journalnummer på den i 2012 afsagte byretsdom vedrørende manglende betaling i forbindelse med indgåede leasingkontrakter.

Klageren har i forbindelse med indgivelsen af klagen den 2. juni 2014 til Skatteankestyrelsen fremlagt byrettens dom.

Landsskatteretten finder derfor, at dokumentationen er fremlagt indenfor fristen for ordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren ikke har betalt nogen del af det idømte beløb, hvorfor beløbet fortsat forrentes. Han har endvidere anført, at klageren er berettiget til fradrag for renteudgiften for 2012, da renteudgifter først kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori betaling sker, når renteudgiften for tidligere indkomstår i samme gældsforhold ikke er betalt inden udgangen af indkomståret.

Den afsagte dom, hvorved kravet er endeligt fastslået og opgjort, er fremlagt i forbindelse med klagens indgivelse til Skatteankestyrelsen, og Landsskatteretten finder på den baggrund, at der er fremlagt oplysninger, der ikke tidligere har indgået i sagens behandling ved Skattestyrelsen. Retten finder derfor, at betingelserne for genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 er opfyldt.

Landsskatteretten pålægger derfor Skattestyrelsen at genoptage klagerens skatteansættelse for indkomståret 2012.