Kendelse af 23-01-2019 - indlagt i TaxCons database den 03-03-2019

Indkomståret 2012

Personlig indkomst

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 39.703 kr., idet der er nægtet fradrag for underskud af virksomhed med reparation af landbrugsmaskiner samt ændret resultat af virksomhed med bortforpagtning.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren driver virksomheden [virksomhed1]/[person1], cvr-nr. [...1], i personligt regi. Virksomheden blev startet den 3. juli 1967 og er registreret under branchekoden ”952100 Reparation af forbrugerelektronik”. Virksomheden er beliggende [adresse1], [by1].

Klageren har i forbindelse med klagesagens behandling oplyst, at virksomhedens aktivitet i det påklagede indkomstår bestod i reparation og vedligeholdelse af klagerens egne landbrugsmaskiner.

Klageren ejede desuden en landbrugsejendom beliggende [adresse2], [by2]. Landbrugsjorden tilhørende ejendommen var i perioden 1. januar 2012 til 31. december 2012 bortforpagtet. Forpagtningsafgiften var aftalt til 88.650 kr. + moms 22.162 kr., i alt 110.812 kr.

Klageren var ikke frivilligt registreret for udlejning af fast ejendom jf. momslovens § 51.

Der er fremlagt en forpagtningsaftale gældende for perioden 1. oktober 2011 til 1. september 2016, hvoraf følgende fremgår:

”Forpagtningen omfatter 19,70 ha af ovennævnte ejendom. Landbrugsjord.

Stuehus, driftsbygninger m.v. samt maskiner, indgår ikke i forpagtningen. Ej heller værktøj og reservedele”

Klageren har oplyst, at han havde lavet en mundtlig aftale med forpagteren om, at han kunne låne klagerens landbrugsmaskiner, hvis hans egne gik i stykker. Landbrugsmaskinerne blev ikke udlånt til andre.

Klageren har i forbindelse med klagesagens behandling fremsendt et dokument dateret den 17. september 2018, som er underskrevet af klageren og forpagteren. Af dokumentet fremgår følgende:

”Bortforpagter og forpagter har mundtligt aftalt, at forpagter alene har ret til at bruge bortforpagters maskiner i forpagtningstiden (forpagtningskontrakt af 22. august 2011).

Påstand: Der er ikke krav om at alting skal være skriftligt med i forpagtningskontrakten – og lejer-udlejer gælder at det skal være entydigt, kan sandsynliggøres.”

Ved skrivelse af 4. april 2014 har indehaveren oplyst følgende over for SKAT:

”(...)

Radio-Tv blev ikke brugt efter 1973, hvor gården blev købt.Værkstedsbygningen blev nu brugt som autoværksted, samt maskinværksted - reperation af gårdens mange traktorer og maskiner, blev også udført på selve gården hvor der også er smede og maskinværksted. På [adresse1] er værkstedet fyldt opmed: drejebænk-standerboremaskine-3 tons fræsemaskine slibemaskine-gaffellyfter-afkorter-værkstedsvogne m.v. Har b.l.a. haft mejetærsker og traktorer derinde til rep.

Fra 1980 til 1990 blev jorden forpagtet ud. I 2008 forpagtet ud ti [person2], [adresse3], [by2]. Det blev mundtligt aftalt at jeg skulle stå på spring med mine maskiner m.v. ved akkuthjælp for ham. dette gjalt også efterfølgende forpagter. Jeg måtte hele tiden, holde opsyn med SA, det endte med at han blev opsagt. [person3] forpagtede det så.

Jeg viste aldrig hvornår forpagteren holdt op-det kunne f.e.k. være konkurs. Tillige har jeg brugt megen tid på at vedligeholde og rep. de mange maskiner, så jeg straks kunne træde til.

Jeg har selv opført en maskinhus brugt megen tid.

Har rep. en rendegraver for toben lunde ca. 3500 kr.

solgt olie til [person2] ca. 3300

solgt værktøj til [...] ca. 700

rep en traktor i [...],nordsjælland ca. 5000 kr.

Har adskillide gange været ude om vinteren og fjerne kæmpemæssige træer der i orkan var væltet ud over markerne.

Har i 2012 brugt megen tid på markdræningen da naboen [person4] var meget vanskelig med at holde hoveddrenledningen fri for forstoppelse så vandet blev opstemt på min mark.

I EU er der alvorlig økonomisk tilbagegang og krise. Det er klart at man går forsiktigt frem.

Har haft mange møder med [by1] skattevæsen og TS, og de har altid godkendt at firmaet blev drevet som enkeltmandsfirma med et samlet regnskab og ikke skulle opdeles. De har aldrig haft indvendinger mod driftudgifter – og jeg har derfor god grund og tillid itl at føre firmaet videre på samme måde.

(...)”

Af klagerens regnskab for indkomståret 2012 fremgår følgende regnskabstal:

Forpagtning

110.812 kr.

Udgifter:

Traktor-mejetærsker

7.729 kr.

Gård diverse

6.704 kr.

Værktøj, maskiner (sneplov)

5.000 kr.

Erhvervsannoncer

255 kr.

19.688 kr.

Omkostninger:

Kontor

146 kr.

Porto

248 kr.

Telefon, varme og el

5.512 kr.

Ejendomsskat gården

8.076 kr.

Ejendomsskat [adresse1]

10.577 kr.

Autoudgifter – privat andel 50 %

8.745 kr.

33.304 kr.

Moms betalt primo 1/2 år

7.958 kr.

Moms betalt ultimo 1/2 år

8.747 kr.

16.705 kr.

Resultat 2012

41.115 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har for indkomståret 2012 forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 39.703 kr.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”Virksomheden [virksomhed1] (CVR nr. [...1]) begyndte tilbage i 1967 at foretage reparationer af forbrugerelektronik. I en årrække er der ikke foregået reparationer af forbrugerelektronik og automobiler i virksomhedens lokaler [adresse1], [by1] . Indtil du stoppede med at drive virksomhed fra adressen i [by1], modtog du jævnligt klager over støj. I 1973 ophørte du med at drive virksomhed fra værkstedet. Lokalerne på 100 kvadratmeter anvendes nu til opbevaring af værktøjsmaskiner. Du skriver, at du har haft mejetærsker og traktor derinde til reparation uden at være i stand til at angive tidspunkt for arbejderne. Det må om alle omstændigheder ligge tidligere end 1. oktober 2011, som er tidspunktet hvor forpagtningskontrakten med nuværende forpagter er indgået. Du har oplyst, at du heller ikke i indkomståret 2012 har drevet virksomhed med reparation af forbrugerelektronik, automobiler eller maskinværksted fra ovennævnte adresse i [by1].

(...)

I din klage af 23. april 2014 over vort forslag til ændring af skattepligtig indkomst henviser du til statsskattelovens § 6a, hvor det hedder, ved beregning af den skattepligtige indkomst bliver at fradrage driftsomkostninger der er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Driftsomkostninger ikke bliver efter din mening ikke et spørgsmål om at vurdere udgifterne. Skatteyderen skal efter din forståelse af lovgivningen principielt aldrig bevise, at ham afholdte udgifter har hidført en bestemt indtægt.

Jeg ønsker at fremhæve, at omkostningsbegrebet er en retlig standard, der udfyldes af domstolene og de rets anvendende myndigheder i øvrigt således, at driftsomkostningsbegrebet hele tiden ændrer sig over tid.. Driftsomkostningerne er positivt opregnede i statsskattelovens § 6 som de udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Den negative afgrænsning fremgår af statsskattelovens § 6, 2. led, der fastslår, at udgifter vedrørende privatsfæren ikke er fradragsberettigede.

Driftsomkostningsbegrebet forudsætter en nærmere forbindelse mellem udgifternes afholdelse og den indkomstskabende aktivitet. I praksis udtrykkes dette ved, at forbindelse mellem indkomsten og udgiften skal være direkte.

I almindelighed kan der ikke stilles krav om, at forbindelsen mellem indtægten og udgiften er normal, sædvanlig eller nødvendig. Det er som udgangspunkt skatteyderen selv, der vælger, hvilke udgifter, han finder det hensigtsmæssigt at afholde som et led i driften. Er forbindelsen mellem udgiftens afholdelse og den indkomstskabende aktivitet imidlertid ringe, ses disse begreber anvendt som hjælpebegreber således, at normalitet, sædvanlighed og nødvendighed indgår i bedømmelsen af, om der skal gives fradrag.

Den økonomiske aktivitet skal tillige være erhvervsmæssig. Udgifter til hobbyvirksomhed eller økonomisk virksomhed i øvrigt, der ikke er begrundet i indkomstskabende aktivitet, er ikke fradragsberettigede

Jorden til gården på [adresse2], [by2] har været bortforpagtet siden 1. november 2011 til [person3]. Stuehus, driftsbygninger m.v. herunder værktøj, reservedele og maskiner indgår ikke i forpagtningen. Du har ikke anvendt stuehuset til andet end privat beboelse ligesom driftsbygningerne ikke har været lejet ud til erhvervsmæssige formål. Værktøj, reservedele og maskiner har du foretaget reparationer med på din mejetærsker samt dine traktorer med redskaber. Der er ingen af disse redskaber, som anvendes på den bortforpagtede jord, ligesom redskaberne ikke har indgået i anden erhvervsmæssig anvendelse.

Jeg mener ikke, der er den nødvendige forbindelse mellem udgifternes afholdelse og den indkomst- skabende aktivitet.

Du har oplyst, at fakturerede arbejder foretaget i perioden 2011 og indtil dato kan specificeres som følger:

Faktureret før 2012

5.000 kr.

Faktureret i 2011

0 kr.

Faktureret i 2012

0 kr.

Faktureret i 2013

0 kr.

Faktureret i 2014

700 kr.

Du har afholdt udgifter til erhvervsannoncer, kontorhold, telefon, varme, el og autoudgifter. Det er et meget lille beløb, der er solgt for i perioden 2011 til i dag.

Jeg mener forbindelsen mellem ovennævnte udgifters afholdelse og den indkomstskabende aktivitet er meget ringe. I en perioden på 3 – 4 år, har du kun faktureret ca. 6.000 kr. Udgifterne anser jeg ikke for at være nødvendige, normale eller sædvanlige for at præstere en så lille omsætning. Flere af årene har du slet ikke haft omsætning.

Den økonomiske aktivitet skal tillige være erhvervsmæssig. Jeg mener ikke du opfylder kravet om en væsentlig intensitet i din måde at drive virksomhed på, ligesom du ikke opfylder kravet om rentabilitet.

På den baggrund, vil der ikke være fradrag for udgifter, der kan relatere sig til virksomhed med reparation af forbrugerelektronik (automobiler eller maskinværksted) jævnfør statsskattelovens § 6. Endelig vil der ikke være skattemæssigt fradrag for den erhvervsmæssige andel af ejendomsskat på ejendommen [adresse1] jævnfør ligningslovens § 15 J.

Ved møde den 19. marts 2014 på gårdens adresse, [adresse2], [by2], blev det oplyst, at du ikke selv driver landbrugsvirksomhed fra gården.

På den baggrund, vil der ikke være fradrag for udgifter, der kan relatere sig til landbrugsvirksomhed m.v. jævnfør statsskattelovens § 6, litra a.

Forpagtningsindtægten er skattepligtig jævnfør statsskattelovens § 4, litra b. Der vil være skattemæssigt fradrag for den erhvervsmæssige andel af ejendomsskat på ejendommen [adresse2], [by2], jævnfør ligningslovens § 15 J og SKM.2002.65.LSR.

Selvangivet

Ændring

Efter ændring

Forpagtning

110.812 kr.

22.162 kr.

88.650 kr.

Udgifter:

Traktor-mejetærsker

7.729 kr.

7.729 kr.

-

Gård diverse

6.704 kr.

6.704 kr.

-

Værktøj, maskiner (sneplov)

5.000 kr.

5.000 kr.

-

Erhvervsannoncer

255 kr.

255 kr.

-

19.688 kr.

19.688 kr.

-

Omkostninger:

Kontor

146 kr.

146 kr.

-

Porto

248 kr.

248 kr.

-

Telefon, varme og el

5.512 kr.

5.512 kr.

-

Ejendomsskat gården

8.076 kr.

244 kr.

7.832 kr.

Ejendomsskat [adresse1]

10.577 kr.

10.577 kr.

-

Autoudgifter – privat andel 50 %

8.745 kr.

8.745 kr.

-

33.304 kr.

25.472 kr.

-

Moms betalt primo 1/2 år

7.958 kr.

7.958 kr.

-

Moms betalt ultimo 1/2 år

8.747 kr.

8.747 kr.

-

16.705 kr.

16.705 kr.

-

Resultat 2012

41.115 kr.

39.703 kr.

80.818 kr.

På baggrund af ovenstående ændres virksomhedens resultat før renter med 39.703 kr. fra 41.115 kr. til 80.818 kr. jævnfør statsskattelovens §§ 4 og 6, ligningslovens § 15 J og SKM.2002.65.LSR.”

Sagen har forud for retsmøde været sendt til høring i Skattestyrelsen, som den 4. oktober 2018 har udtalt følgende:

”SKAT kan tiltræde skatteankestyrelsen indstilling med følgende bemærkninger:

Klageren har selvangivet, at han driver virksomhed med reparation af maskiner på [adresse1], [by1]. Ejendommen er et almindeligt parcelhus, hvor klageren selv bor. Udhuset skulle efter det oplyst være benyttet til denne aktivitet.

Klageren ejer desuden en landbrugsejendom beliggende [adresse2], [by2], hvor landbrugsjorden er bortforpagtet. Det fremgår ikke om stuehuset er udlejet eller hvad det benyttes til.

Klageren driver således virksomhed med bortforpagtning af landbrugsjord og med reparation af maskiner.

Det er fortsat skattestyrelsens opfattelse, at der skattemæssigt skal ske en opdeling af virksomheden for at foretage en vurdering af om hhv. driften med bortforpagtning og reparation af maskiner, i skattemæssig henseende, kan anses som erhvervsmæssig.

Det er fortsat vores opfattelse, at driften med reparation af maskiner ikke kan anses som erhvervsmæssig i skattemæssig henseende.

Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages.

Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse. Dette fremgår af TfS 1999, 863 HR, og SKM2007.107.HR.

I SKM2007.107 HR havde der i de foreliggende år været en beskeden omsætning og negative driftsresultater, og da der heller ikke var udsigt til, at virksomheden fremover ville give en rimelig fortjeneste, tiltrådte Højesteret, at virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet, hvorfor underskuddet ikke var fradragsberettiget.

Virksomheden skal derfor over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

Det er Skattestyrelsen opfattelse, at ikke med den valgte driftsform i de påklagede indkomstår, var udsigt til at virksomheden ville blive rentabel.

Det bemærkes, at ved bedømmelsen af virksomhedens rentabilitet skal samtlige af virksomhedens indtægter og udgifter tages i betragtning. Der skal således beregnes driftsøkonomiske afskrivninger og samtlige udgifter relateret til virksomheden skal indgå.

Rentabilitetskriteriet indebære, at der stilles et krav om overskud på den primære drift, der kan dække en rimelig forrentning af den investerede egenkapital, en forrentning af fremmedkapital og en rimelig driftsherreløn, der står i forhold til den ydede arbejdsindsats.

Virksomheden med reparation af maskiner ses at give følgende resultat for 2012, da der ikke er hjemmel til at fratrække ejendomsskatter på ejendommen på [adresse1], og ejendomsskatterne på den bortforpagtede jord (kr. 7.832) allerede er godkendt fratrukket i virksomheden med bortforpagtning:

Indkomst

0

Udgifter

19.688

Omkostninger (25.472-10.577-7.832)

7.063

I alt

-26.751

Skattestyrelsen fastholder derfor, at der ikke kan opnås fradrag for underskud ved driften af den ikke erhvervsmæssige virksomheden med reparation af maskiner i 2012, da der er underskud på den primære drift og derfor ikke mulighed for forrentning af den investerede egen- og fremmedkapital og en rimelig driftsherreløn.

Skattestyrelsen fastholder derfor, at resultatet af bortforpagtningen udgør kr. 80.818 og at underskuddet ved med reparation af maskiner ikke kan fratrækkes.”

Klagerens opfattelse

Klageren har principalt fremsat påstand om, at den skattepligtige indkomst skal nedsættes til det selvangivne, subsidiært at forhøjelsen skal nedsættes til et mindre beløb.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”Statsskatteloven § 6a erhverve,SIKRE OG vedligeholde indkomsten. Driftomkostningerne ikke bliver spørgsmål om at vurdere udgifternes hendsigtmæssighed, skatteyderen principialt aldrig skal bevise,af ham afholdte udgifter har hidført en bestemt indtægt.
En udgift behøver ikke at vedrøre indkomsterhvervelsen i et enkeltåår for at kunne fratrækkes.

Året 2012 har [person1] fremstillet kraftige metaltagplader på smede-maskinværkstedet på [...] og lagt dem på taget af værkstedsbygningen på [adresse1],[by1], her er der også smede-maskinværksted med mange maskiner. Anslået besparelse ca. kr. 75.000,00

[person5] skat [by3]: De relevante forhold der er lagt vægt på.

• 1. Om virksomheden omfang er af en vis størrelse.

Den samlede virksomhed- som den har været drevet siden 1974, har en skatteretligt størrelse-omfang til driftudgifter jf.§ 6a.
[person5] har mistet overblikket. De mange timer der er gået til opførelse af hal ca. kr. 100,000,00, metaltag i [by1] ca. 75,000,00 kr.rep og vedligeholdelse af gårdens mange maskiner, hele tiden opsyn med forpagterne, hvor den ene blev opsagt da han ikke overholdt EU krav.

[person1] kunne havde brugt mere indsats for at erhverve kunder men det ville samlet set ikke ændre noget da hal og tagplader så skulle betales til andre.

[person5] oplyser ikke, at [person1] har rep.kæmpemæssig pulversvejser(som specialistsvagstrøm-stærkstrøm) ca. luge.Det har han fået at vide. [...] [person5] drager mine ord i tvilv. Mejetærskeren var en dronning D1800 som var inde på værkstedet [by1] for at blive hovedrep. og var der 1/2 åri 1974.

[person5] vurdering: AFVISNING

2 • [person5], om virksomheden drives tilstrækkeligt intensivt: Det er abstrakte begreber. Virksomheden drives fuldt forsvarligt som så mange andre virksomheder.

[person5] vurdering: Afvisning

• 3 [person5], om virksomheden har en naturlig sammenhæng med ejerens øvrige erhverv.

Sammenhængskraften mellem landbrugsmaskiner og smede og maskinværksted er overordentligt stor – det er klart for enhverv og er typisk driftmæssig karakter. [person1] mundtligt har aftalt med forpagteren, at [person1] står på spring med mine maskiner smede-maskinværksted og dele,samt kæmpestort industrivandværk der lynhurtigt kan fylde deres marksprøjter ved maskinhavari.

[person5] opfattelse: AFVISNING

• 4

[person5], om virksomheden lever op til den erhvervsmæssig standard der er gældende for det pågældende erhverv. [person5] har overhovedet ikke forstand til at vurdere det. Han er ikke faglig uddannet indenfor smede og maskinbrancen. I Danmark er der1/2 mio. forskellige måder at drive virksomhed på.

[person5] opfattelse: AFVISNING

• 5 [person5], om virksomheden i givet fald vil kunne sælges til tredje mand. Igen bruger han abstrakte begreber.

Det er altså køber og sælger der afgør det.

[person5] opfattelse: AFVISNING

I det hele taget er [person5] afgørelse så subjektiv og indadvendt at den ikke kan danne grundlag for noget somhelst. Det virker som en fjendtlig indstilling overfor små selvstændige.

[person5] opfattelse: Afvisning

Da [person1] Hører under Skat [by4] synes det mærkeligt at det er Skat[by3] der har sagen. Der igenanmodes om fuldstændig aktindsigt med notater således at [person1] med sikkerhed ved om det er en anmeldelse fra en anden afd. eller person.

UFR 1942. 335 H. Fratrukket over en årrække

UFR 1963. 954 H. Fratrukket over en årrække

SKM 2004. 244 LSR. Godkendt fradrag

T + S 1991.20.1163 Tog bekræftende til genmæle

[person1] kunne have drevet jorden 8 tdl. og få forpagter til at passe det som maskinstation. Driftrelsultatet ville være det samme.

Maskinerne er løbende blevet rep. og vedligeholdt. Det er en stor fordel for TS, ved evnt. salg.

[person5] afgiver forkerte oplysninger: I 1973 ophørte du med at drive virksomhed fra værkstedet [adresse1].

1973 og fremad var der omfattende arbejder rep. af alle slags maskine fra gården,rep og klargøring af biler til salg.

Er uforstående at [person5] nærmest gør det til et principialt spørgsmål at elektronikværkstedet er ophørt. Hr [person5] det er altså gået op for os.

Alle driftgrene blev af Skat-[by1] og TS anset som en virksomhed med et samlet moms og driftregnskab.”

Klageren er i indlæg af 7. september 2018 fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:

”Bortforpagtning af landbrugsjord,erselvstændig erhvervsvirksomhed for bortforpagter. Virksomheden altid har betalt moms, og aldrig har fået refusion af moms. Tage hensyn til at hvis regnskaber var ført på en anden måde, så kunne det godkendes.

Har vedligeholdt og rep. gårdens mange maskiner – viste aldrig hvornår driften af landbruget skulle overtages, ved konkurs m.v.

Bortforpagter og forpagter har mundtligt aftalt at jeg skulle være klar med mine maskiner ved maskinnedbrud.

Landbrug og maskin-smedeværksted hører stærkt sammen.”

I indlæg af 19. september 2018 har klageren supplerende anført følgende:

”Den forrige forpagter, [person2] [adresse3], havde svært ved at kende forskel på hvad der var hans, der var også problemer med at overholde de meget indviklede EU-regler, for at få landbrugsstøtte – jeg måtte bruge megen tid på at kontrollere at reglerne blev overholdt, ellers kunne EU ophæve støtten til landbrugsarealet.

Da han tillige ikke betalte forpagtningsafgift, blev han opsagt.

I forpagtningskontrakten med [person3], står at stuehus,driftsbygninger samt maskiner (der er også mange maskiner på maskinværkstedet) indgår ikke i forpagtningen – det skal forstås at så kan forpagter ikke overføre alle maskiner til sin egen ejendom. Vi har mundtligt aftalt at hvis feks. Hans mejetærsker gik i stykker kunne han bruge bortforpagters mejetærsker MF 760.”

Klageren er fremkommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 4. oktober 2018:

”Skattestyrelsen skriver i brev af 4.10.2018: Klager har oplyst at han driver virksomhed med reparation af maskiner på [adresse1]. Ejedommen er et alm. parcelhus hvor klageren bor. Udhuset skulle efter det oplyste været benyttet til denne aktivitet.

Skattestyrelsen oplyser forkert: på grunden er der tillige en stor værkstedsbygning på 104 m2 med værktøjsmaskiner - og her har reparation af maskiner været.

Bortforpagtning af landbrugsjord er selvstændigt erhvervirksomhed for bortforpagterne jf. bilag 1, 2, og 3. Derfor skal kr. 110.812,00 med i omsætningen.

[person1] har rep. og vedligeholdt gårdens 5 traktorer og mejetærsker m.v. således at han straks kunne overtage driften hvis forpagter pludselig holdt op. [person1] selfølgelig kunne trække udgifterne fra som andre.

Principale påstand: Regnskabet fra [person1] vil være at godkende.

Subsidiær påstand: et mindre beløb efter Rettens vurdering.”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinformation.dk).

Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen (nettoindkomstprincippet). Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse. Dette fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999, 863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM2007.107.HR.

I Højesterets dom af 2. februar 2007 havde der i de foreliggende år været en beskeden omsætning og negative driftsresultater, og da der heller ikke var udsigt til, at virksomheden fremover ville give en rimelig fortjeneste, tiltrådte Højesteret, at virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet, hvorfor underskuddet ikke var fradragsberettiget.

Virksomheden skal derfor over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

Der lægges vægt på de konkret opnåede driftsresultater, medmindre disse var præget af ekstraordinære begivenheder, eller af at virksomheden var i en start-/indkøringsfase. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 8. december 2005, offentliggjort i SKM2005.519.LSR. Om virksomheden havde udsigt til senere at give en rimelig fortjeneste skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår. Det følger af Retten i [by5] dom af 18. november 2009, offentliggjort i SKM2009.747.BR.

Der lægges også vægt på, om virksomheden har været drevet med en tilstrækkelig høj intensitet. Der henvises til Vestre Landsrets dom af 7. december 1999, som er offentliggjort i TfS 2000, 16, og til Østre Landsrets dom af 11. maj 2006, som er offentliggjort i SKM2006.428.ØLR.

Forventningsprincippet

Klageren har over for SKAT anført, at han har haft flere møder med [by1] Skattevæsen og Told & Skat, og at de altid har godkendt, at virksomheden blev drevet som en enkeltmandsvirksomhed med et samlet regnskab. Endvidere har der aldrig været indvendinger mod de fratrukne driftsudgifter, og han har derfor haft god grund og tillid til, at han kunne fortsætte virksomheden på samme måde.

SKAT har mulighed for at ændre den skattepligtige indkomst, hvis SKAT afsender varsel om at ændre indkomsten senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. SKAT skal træffe afgørelse om ændring af indkomsten senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Det fremgår af sagen, at SKAT har overholdt disse frister.

Forventningsprincippet indebærer, at en borger under visse betingelser kan støtte ret på en forhåndstilkendegivelse fra en myndighed, selvom dette vil indebære, at borgeren får en retsstilling, der ikke er i overensstemmelse med skattereglerne. Borgeren har i så fald en retsbeskyttet forventning.

Skattemyndighedernes passivitet – dvs. at skattemyndighederne ikke tidligere har reageret over for, at klageren har selvangivet de samme driftsudgifter for tidligere indkomstår – kan ikke føre til, at klageren har en retsbeskyttet forventning om, at klageren har ret til fradrag for virksomhedens udgifter i de påklagede indkomstår. Der henvises til Østre Landsrets dom af 22. januar 2001, offentliggjort i SKM2001.123.ØLR.

Opdeling i driftsgrene

Klageren har for indkomståret 2012 selvangivet et overskud af virksomhed på 41.115 kr. Resultatet vedrører både bortforpagtning af landbrugsjord og reparation af landbrugsmaskiner.

Det fremgår af forpagtningsaftalen vedrørende landbrugsjorden på [adresse2], [by2], at forpagtningen omfattede 19,7 ha landbrugsjord, mens stuehus og driftsbygninger, herunder værktøj og maskiner ikke indgik i aftalen. Klageren drev efter det oplyste ikke selv virksomhed med landbrug.

Landsskatteretten finder ikke, at klageren har sandsynliggjort, at reparation af landbrugsmaskinerne er sket som led i virksomheden med bortforpagtning af landbrugsjord. Der er lagt vægt på, at forpagtningsaftalen ikke omfatter værktøj og maskiner.

Det er derfor med rette, at SKAT har foretaget en opdeling af klagerens virksomhed i henholdsvis bortforpagtning af landbrugsjord og reparation af landbrugsmaskiner, da driftsgrenene ikke har en sådan indbyrdes sammenhæng, at de kan betragtes som en helhed. Det forhold, at forpagteren ifølge mundtlig aftale har kunnet låne maskinerne, såfremt hans egne gik i stykker, kan ikke ændre på vurderingen.

Overskud af virksomhed med bortforpagtning af landbrugsjord

Ifølge forpagtningsaftalen er forpagtningsafgiften aftalt til 88.650 kr. ekskl. moms pr. år. Beløbet er skattepligtig jf. statsskattelovens § 4, litra b. Klageren har tillagt forpagtningsafgiften moms, således at forpagteren har betalt 110.812 kr. årligt.

Det fremgår af ligningslovens § 14, stk. 1, at ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages beløb, som i indkomståret er anvendt til skatter og afgifter, bortset fra ejendomsværdiskatter, på fast ejendom og næring, til forpagtningsafgifter og lignende byrder.

Klageren er således berettiget til fradrag for den erhvervsmæssige andel af ejendomsskatten vedrørende ejendommen [adresse2], [by2] på 7.832 kr.

Resultat af virksomhed med bortforpagtning af landbrugsjord kan herefter opgøres således:

Selvangivet

Ændring

Efter ændring

Forpagtningsindtægt

110.812 kr.

22.162 kr.

88.650 kr.

Ejendomsskat, [adresse2]

8.076 kr.

244 kr.

7.832 kr.

Betalt moms

16.705 kr.

16.705 kr.

0 kr.

I alt

86.031 kr.

-5.213 kr.

80.818 kr.

Det selvangivne resultat vedrørende virksomheden med bortforpagtning af landbrugsjord skal således nedsættes med 5.213 kr.

Fradrag for underskud af virksomhed med reparation af landbrugsmaskiner

Det selvangivne resultat af virksomheden med reparation af landbrugsmaskiner kan opgøres således:

Indtægter

0 kr.

Udgifter:

Traktor/mejetærsker

7.729 kr.

Gård diverse

6.704 kr.

Værktøj, maskiner (sneplov)

5.000 kr.

Erhvervsannoncer

255 kr.

Kontor

146 kr.

Porto

248 kr.

Telefon, varme og el

5.512 kr.

Ejendomsskat [adresse1]

10.577 kr.

Autoudgifter – privat andel 50 %

8.745 kr.

I alt

-44.916 kr.

I det påklagede indkomstår 2012 har der været en omsætning på 0 kr. i virksomheden. Klageren har oplyst overfor SKAT, at der også i indkomstårene 2011 og 2013 var en omsætning på 0 kr. I indkomståret 2014 var der ifølge det oplyste en omsætning på 700 kr.

Med henvisning hertil må klagerens virksomhed siges at have haft så underordnet et omfang, at den ikke opfyldte kravene til økonomisk og driftsmæssig intensitet. Dermed kan virksomheden ikke anses for erhvervsmæssigt drevet.

Landsskatteretten finder endvidere, at der i de påklagede indkomstår ikke var udsigt til, at klagerens virksomhed med den valgte driftsform ville blive rentabel inden for en kortere årrække.

Landsskatteretten bemærker desuden, at klageren i det påklagede indkomstår ikke har foretaget reparationsarbejde for andre, men at der udelukkende er foretaget reparationer og vedligeholdelse på klagerens egne landbrugsmaskiner.

Klagerens virksomhed har således ikke været drevet erhvervsmæssigt i skattemæssig henseende i indkomståret 2012. Som følge heraf er klageren ikke berettiget til fradrag for underskud på 44.916 kr. vedrørende virksomheden med reparation af landbrugsmaskiner, ligesom det ikke er relevant at tage stilling til den subsidiære påstand om, at der skal godkendes fradrag for underskud med et mindre beløb.

Den påklagede afgørelse stadfæstes.