Kendelse af 14-06-2017 - indlagt i TaxCons database den 28-07-2017

Faktiske oplysninger

Selskabet blev stiftet den 22. august 2011.

Selskabet er ifølge registreringsbeviset et investeringsselskab. Derudover omfatter selskabets aktivitet virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse.

[person1] var stifter og direktør i selskabet. Der var ingen ansatte i selskabet i indkomståret 2012.

Selskabets første regnskabsår omfattede perioden den 22. august 2011 til den 31. december 2012.

Selskabet indtægtsførte i alt 1.875.000 kr. i konsulenthonorar i indkomståret 2012. Selskabet har fremlagt 2 fakturaer udstedt af selskabet, [adresse1], [by1], som dokumentationen for indtægten. Fakturaerne har henholdsvis faktura nr. 1 og faktura nr. 2.

Faktura nr. 1, udstedt den 30. august 2011 til [virksomhed1] A/S, CVR-nr. [...1], [adresse1], [by1], vedrører opkrævning af konsulenthonorar på i alt 1.725.000 kr. og moms 431.250 kr., i alt 2.156.250 kr.

Faktura nr. 2, udstedt den 30. januar 2012 til [virksomhed1] A/S, CVR-nr. [...1], [adresse1], [by1], vedrører opkrævning af konsulenthonorar på i alt 150.000 kr. og moms 37.500 kr., i alt 187.500 kr.

Selskabet har ikke efterfølgende haft indtægter ved konsulentvirksomhed.

[person1] ejer via selskabets moderselskab, [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...2], 23,20 % af anparterne i [virksomhed3] ApS, CVR-nr. [...3]. [virksomhed3] ApS ejer 100 % af aktierne i [virksomhed1] A/S, CVR-nr. [...1], hvori [person1] er ansat som direktør.

Selskabet, repræsenteret ved [person2], regnskabschef i [virksomhed1] A/S, har overfor SKAT redegjort for det modtagne konsulenthonorar således:

”

Uddybning af [virksomhed4]s konsulenthonorar modtaget af [virksomhed1] A/S i forbindelse med [virksomhed1] A/S´s salg af teleaktivitet til [...].

•Assistance vedrørende beskrivelse af Billing Systemet og dets goodwill

•Gennemgang af igangværende arbejder samt forpligtelser

•Gennemgang af kontrakter generelt i forbindelse med overdragelsen

•Gennemgang af garantier og erklæringer i forbindelse med overdragelsen

•Assistance vedrørende beskrivelse af plan for lukning af services

Derudover kan der komme yderligere ad hoc opgaver i forbindelse med overdragelsen.

Den endelige afregning vil blive foretaget umiddelbart efter salget. Der er aftalt et honorar på kr. 1.725.000 plus moms.”

Det fremgår af [virksomhed1] A/S’ regnskab for indkomståret 2011, at der blev foretaget et frasalg af teleaktiviteten i midten af 2011.

Da SKAT anmodede om en aftale indgået mellem [virksomhed1] A/S og [virksomhed4] ApS om ydelse af konsulentbistand samt dokumentation for og redegørelse for, hvornår det beskrevne arbejde blev udført, samt dokumentation for, hvornår overdragelsen af teleaktiviteten havde fundet sted, oplyste [virksomhed1] A/S ved mail af 18. september 2013, at der ikke forelå andet aftalegrundlag udover det allerede fremsendte i sagen. Arbejdet var udført samtidig med selskabets stiftelse.

Der er fremsendt en oversigt over [person1]s tidsforbrug i 2011/2012 i forbindelse med overdragelsen af aktiviteten fra [virksomhed1] A/S.

Tidsforbruget er opgjort på månedsbasis, hvor august 2011 er delt op i perioderne før og efter 22. august. Der er endvidere vedhæftet eksempler på uddybende mails og kalenderopdateringer:

Selskabet og dets moderselskab, [virksomhed2] ApS, blev fusioneret den 1. januar 2013 med [virksomhed2] ApS som fortsættende selskab.

SKATs afgørelse

SKAT har anset selskabet for skattepligtig af tilskud fra selskabets hovedanpartshaver.

SKAT har anført:

” Henset til

finder SKAT ikke, at selskabet har fremlagt dokumentation for, eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at selskabet er rette indkomstmodtager af konsulenthonorarerne.

Det er således SKAT´s opfattelse, at det er selskabets hoved- og eneanpartshaver [person1], der har udført arbejdet i sin egenskab af at være direktør i selskabet, og har erhvervet ret til konsulenthonorarerne, jævnfør statsskattelovens § 4.

Som følge heraf anses selskabet ikke som rette indkomstmodtager af konsulenthonorarerne på i alt 1.875.000 kr., hvorfor selskabets skattepligtige indkomst nedsættes med beløbet - 1.875.000 kr.

Selskabet anses for at have modtaget et tilskud fra selskabets hovedanpartshaver på 1.875.000 kr. + moms i alt 2.343.750 kr. Tilskuddet er skattepligtigt efter bestemmelsen i statsskattelovens § 4. Selskabets skattepligtige indkomst forhøjes som konsekvens heraf med beløbet + 2.343.750 kr.

...”

Klagerens opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at selskabet er rette indkomstmodtager af konsulenthonorar fra [virksomhed1] A/S.

Repræsentanten har gjort følgende gældende:

”...

Det fremgår af Den Juridiske Vejledning, 2014-1, afsnit C.D.2.2.1, at

"Koncernindkomsten skal i skatteretlig henseende fordeles til det skattesubjekt, som er henholdsvis rette indkomstmodtager og rette omkostningsbærer.... Indtægter skal henføres til det skattesubjekt, som har et retligt krav på indtægten, og omkostninger skal henføres til det skattesubjekt som har en retligforpligtelse til at afholde omkostningen.

Skattemæssige hensyn kan være bestemmende for fordelingen af indtægter og udgifter mellem skattesubjekter, hvor der foreligger interessefællesskab.

Der tages udgangspunkt i aftaler indgdet imellem interesseforbundne parter, men der må foretages en konkret vurdering af hvem, der har erhvervet retten til indkomsten henholdsvis er forpligtet til at afholde omkostningen.

Fordelingen af indkomsten/omkostningen sker ved en egentlig bevisvurdering med udgangspunkt i faktiske oplysninger, indgåede aftaler m.v.

Afgørelsen af. hvem der er rette indkomstmodtager/omkostningsbærer, er i høj grad fastlagt af konkrete afgørelser og er således bestemt af praksis. "

Det fremgår således af Den Juridiske Vejledning og praksis, at der ved en vurdering af rette indkomstmodtager tages hensyn til, hvem der bar erhvervet ret til indkomsten, det civilretlige aftalegrundlag, herunder aftale om honorering, den reelle udførelse af arbejdsopgaven, samt hvem et eventuelt erstatningskrav kan gøres gældende mod.

Det er ikke et krav, at der foreligger en egentlig skriftlig aftale, idet det afgørende for bedømmelsen er defaktiske forhold, herunder varigheden af arbejdsydelsen, tilrettelæggelse og udførelse af arbejdsopgaven m.v. Dette gør sig endvidere gældende ved vurderingen af, om der er tale om et ansættelsesforhold (lønmodtager) eller en konsulentydelse (selvstændig virksomhed).

[virksomhed4] ApS har udført opgaver for [virksomhed1] A/S, der er faktureret henholdsvis i 2011 og i 2012. Der er således ikke tale om et ansættelseslignende forhold (af [person1]), men derimod om afgrænsede konsulentopgaver for den samme virksomhed, som bar haft en begrænset varighed.

Dette taler i afgørende grad for, at den udførte ydelse har mere karakter af en konsulentydelse end lønmodtagerydelse, idet der er tale om en særskilt, ikke-tilbagevende opgave. Desuden bar det været og er fortsat opfattelsen, at denne særskilte opgave lå udenfor rammerne af [person1]s opgaver i forbindelse med sin ansættelse som direktør i [virksomhed1]. Vi skal i den forbindelse atter fremhæve, at [person1] ikke har bestemmende indflydelse i [virksomhed1] A/S, og der foreligger derfor hverken et konkret eller generelt interessefællesskab mellem parterne.

SKAT henviser i deres begrundelse til SKM2009.277, SKM2008.660 og SK.M2006.64. Afgørelserne vedrører alle honorering af en løbende arbejdsindsats, hvorfor der har været tale om lønmodtagerlignende forhold. De nævnte afgørelser kan efter vores opfattelse ikke sammenlignes med denne sag, hvor der er tale om en særskilt, enkeltstående arbejdsopgave.

Det er vores opfattelse, at der i stedet bør henses til Skatterådets afgørelse af 18. november 2008, offentliggjort som SK.M2009.66, hvor en konsulentopgave af et års varighed kunne lægges ind i et selskab, som skulle stiftes til opgaven, idet selskabet kunne anses for at være rette indkomstmodtager af honoraret. Der er i vores sag også tale om en konsulentopgave af en begrænset varighed, som ikke er af tilbagevendende karakter. Det er derfor vores vurdering, at [virksomhed4] ApS har udført erhvervsmæssig konsulentvirksomhed for [virksomhed1] A/S .

Det har ingen betydning, om det er [person1], der har udført arbejdet, uanset han er administrerende direktør i [virksomhed1] A/S. På baggrund af Højesterets dom i sagen om [person3], offentliggjort som TfS 1998, 485, eksisterer der ikke længere et substitionsprincip, hvorfor der ikke skal lægges vægt på, om en anden person ville kunne udføre arbejdet, såfremt [person1] ikke længere var involveret i [virksomhed4] ApS.

Det fremgår af retserhvcrvelsesprincippet, at en indkomst som udgangspunkt først skal indtægtsføres på det tidspunkt, hvor der er erhvervet endelig ret til indkomsten. Der er ikke udarbejdet en skriftlig aftale mellem parterne, som afgrænser, hvem der er modtager af honoraret for det udførte arbejde, men det er aftalt, at der først sker afregning af honoraret efter salget af teleaktiviteten. SKAT anvender som argument, at der ikke er udarbejdet skriftlige aftaler om konsulentydelserne. Hertil skal vi blot fremhæve, at det er de faktiske forhold, der er afgørende for behandlingen og dermed placeringen af honoraret, hvorfor det efter vores vurdering er uden betydning, om der er udfærdiget en aftale eller ej, om hvorvidt [person1] eller [virksomhed4] ApS var indsat som modtager af honoraret.

Det er vores vurdering, at vi har underbygget, at [virksomhed4] ApS er rette indkomstmodtager ved fremlæggelse af mailkorrespondance og oplysning fra regnskabschefen i [virksomhed1] A/S.

Det er endvidere vores vurdering, at det ikke er afgørende, om [virksomhed4] ApS er stiftet, inden arbejdet er påbegyndt, når blot selskabet er stiftet pA det tidspunkt, hvor der erhverves endelig ret til beløbet. Baggrunden for at stifte selskabet var ikke, at der skulle flyttes indtægt fra [person1] til [virksomhed4] ApS, men at selskabet - udover at modtage honoraret for det udførte konsulentarbejde - skulle være holdingselskab for [person1] andel af [virksomhed5] A/S, som driver aktiv virksomhed i dets tre datterselskaber - alle etableret efter stiftelsen af [virksomhed4] ApS.

På baggrund af ovenstående er det vores opfattelse, at [virksomhed4] ApS bør anses for at være rette indkomstmodtager af konsulenthonoraret fra [virksomhed1] A/S .”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4.

Koncernindkomst skal i skatteretlig henseende fordeles til det skattesubjekt, som er henholdsvis rette indkomstmodtager og rette omkostningsbærer. Denne fordeling foretages som udgangspunkt på grundlag af de almindelige principper i statsskattelovens §§ 4-6, jf. Den Juridiske Vejledning, afsnit C.D.2.2.1.

Landsskatteretten har ved afgørelse af dags dato fastslået, at selskabets hovedanpartshaver, [person1], er rette indkomstmodtager af konsulenthonoraret.

Der er ved afgørelsen blandt andet lagt vægt på, at selskabet blev oprettet i forbindelse med arbejdets udførelse for [virksomhed1] A/S. Den første faktura er således udstedt 8 dage efter selskabets stiftelse. Det kan herefter fastslås, at en del af arbejdet har været udført inden selskabets stiftelse. Det kan desuden ikke fastslås, at selskabet har haft anden indtægt. Selskabet har ikke efterfølgende drevet konsulentvirksomhed. Derudover er der ikke fremlagt et skriftligt grundlag for et samarbejde mellem selskabet og [virksomhed1] A/S. Arbejdet er udført af selskabets hovedanpartshaver. Der er tale om aflønning af arbejdsopgaver, der kan anses for omfattet af hovedanpartshaverens stilling som administrerende direktør ved [virksomhed1] A/S.

Det er således rettens opfattelse, at det er selskabets hovedanpartshaver og ikke selskabet, der er rette indkomstmodtager af det optjente honorar.

Selskabet har modtaget et honorar på i alt 1.875.000 kr. ekskl. moms. Selskabet skal beskattes heraf inkl. moms, i alt 2.343.750 kr. (1.875.000 kr. + 468.750 kr.), som tilskud fra hovedanpartshaveren, jf. statsskattelovens § 4.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.