Kendelse af 14-06-2017 - indlagt i TaxCons database den 28-07-2017

SKAT har ikke imødekommet en anmodning om omgørelse af modtageren af konsulenthonorar fra [virksomhed1] A/S, således at selskabets hovedanpartshaver anses for at have modtaget konsulenthonoraret.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Selskabet blev stiftet den 22. august 2011.

Selskabet er ifølge registreringsbeviset et investeringsselskab. Derudover omfatter selskabets aktivitet virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse.

[person1] var stifter og direktør i selskabet. Der var ingen ansatte i selskabet i indkomståret 2012.

Selskabets første regnskabsår omfattede perioden den 22. august 2011 til den 31. december 2012.

Selskabet indtægtsførte i alt 1.875.000 kr. i konsulenthonorar i indkomståret 2012. Selskabet har fremlagt 2 fakturaer udstedt af selskabet, [adresse1], [by1], som dokumentationen for indtægten. Fakturaerne har henholdsvis faktura nr. 1 og faktura nr. 2.

Faktura nr. 1, udstedt den 30. august 2011 til [virksomhed1] A/S, CVR-nr. [...1], [adresse1], [by1], vedrører opkrævning af konsulenthonorar på i alt 1.725.000 kr. og moms 431.250 kr., i alt 2.156.250 kr.

Faktura nr. 2, udstedt den 30. januar 2012 til [virksomhed1] A/S, CVR-nr. [...1], [adresse1], [by1], vedrører opkrævning af konsulenthonorar på i alt 150.000 kr. og moms 37.500 kr., i alt 187.500 kr.

Selskabet har ikke efterfølgende haft indtægter ved konsulentvirksomhed.

Selskabet og [virksomhed2] ApS blev efterfølgende fusioneret med [virksomhed2] ApS som fortsættende selskab den 1. januar 2013.

Inden SKATs afgørelse af 23. marts 2014, hvorved SKAT fastslog, at selskabets hovedanpartshaver, [person1], var rette indkomstmodtager af konsulenthonorar fra [virksomhed1] A/S og ikke selskabet, anmodede selskabet og [person1] den 8. januar 2014 SKAT om tilladelse til, at honoraret fra [virksomhed1] A/S på i alt 1.725.000 kr. blev flyttet fra selskabet til [person1]. Af anmodningen fremgår:

”...

På vegne af vores kunder, [virksomhed3] ApS (CVR-nr. [...2]) og [person1] (CPR-nr. ...-xxxx), anmodes hermed om omgørelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 29.

Der anmodes om omgørelse af indtægtsførsel af 1.725.000 kr. for indkomståret 2012 hos [virksomhed3] ApS. Beløbet skal i stedet indtægtsføres hos [person1].

Baggrunden for anmodning om omgørelse

[virksomhed3] ApS er stiftet 22. august 2011 og ejes 100 % af [person1].

[virksomhed3] ApS ejer 34,5 % af [virksomhed4] A/S, stiftet 28. oktober 2011, som ejer datterselskaberne [virksomhed5] A/S, stiftet 31. oktober 2011, [virksomhed6] A/S, stiftet 31. oktober 2011 samt [virksomhed7] A/S, som er stiftet 19. september 2012.

[person1] ejer endvidere samtlige anparter i [virksomhed2] ApS, som ejer 23,2 % af anparterne i [virksomhed8] ApS, der ejer 100 % af aktierne i [virksomhed1] A/S.

[virksomhed3] ApS har i det første regnskabsår indtægtsført 1.875.000 kr. i konsulenthonorar, som vedrører arbejde udført for [virksomhed1] A/S.

Honoraret er fordelt på to fakturaer. Den første faktura er på 1.725.000 kr. ekskl. moms og er udstedt den 30. august 2011. Den anden faktura er på 150.000 kr. ekskl. moms og er udstedt den 30. januar 2012.

Det er oplyst af regnskabschefen i [virksomhed1] A/S, at honoraret vedrører assistance i forbindelse med selskabets salg af teleaktivitet til [virksomhed9] samt, at den første faktura dækker følgende arbejdsopgaver:

•Assistance vedrørende beskrivelse af Billing Systemet og dets goodwill

•Gennemgang af igangværende arbejder samt forpligtelser

•Gennemgang af kontrakter generelt i forbindelse med overdragelsen

•Gennemgang af garantier og erklæringer i forbindelse med overdragelsen

•Assistance vedrørende beskrivelse af plan for lukning af services

[person1] har i alt arbejdet i 69 dage for [virksomhed1] A/S vedrørende ovenstående fordelt med 29 dage før 22. august 2011 og 40 dage efter 22. august 2011.

Det var aftalt, at det udførte arbejde først kunne faktureres, når ovedragelsen af teleaktiviteten var gennemført.

SKAT agter at fremsende kendelse vedrørende rette indkomstmodtager af den første faktura på 1.725.000 kr. Det er SKATs opfattelse, at [virksomhed3] ApS ikke er rette indkomstmodtager af beløbet, men at beløbet i stedet skal medregnes hos [person1].

SKAT påtænker i den forbindelse, at forhøje [virksomhed3] ApS’ indkomst med 431.250 kr. og samtidig nedsætte selskabets salgsmoms med et tilsvarende beløb.

SKAT påtænker endvidere, at forhøje [person1]s indkomst med 1.725.000 kr. og samtidig forhøje salgsmoms med 431.250 kr.

Ønsket ændring af dispositionen

Det har igennem hele forløbet væres [virksomhed3] ApS og [person1]s opfattelse, at [virksomhed3] ApS var rette indkomstmodtager af honoraret.

Da SKAT har vurderet forholdet anderledes, anmodes der om tilladelse til, at honoraret fra [virksomhed1] A/S på 1.725.000 kr. flyttes fra [virksomhed3] ApS til [person1].

Det giver følgende ændringer i parternes indkomst for indkomståret 2012:

[virksomhed3] ApS

Indtægtsført honorar ændres fra 1.875.000 kr. til 150.000 kr.

Salgsmoms nedsættes med 431.250 kr.

[person1]

Indtægtsført honorar ændres fra 0 kr. til 1.725.000 kr.

Salgsmoms forhøjes med 431.250 kr.

Begrundelse for anmodning om omgørelse

Det er et krav for at opnå tilladelse til omgørelse, at de 5 punkter i skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1 er opfyldt.

Skatteforvaltningslovens 29, stk. 1, nr. 1 overvejende grad båret af hensyn til at spare eller ud-skyde skatter

Det er vores vurdering, at den oprindelige disposition ikke er foretaget for at spare eller udskyde skatter.

Som oplyst har [person1] udført arbejde for [virksomhed1] A/S vedrørende denne opgave både før og efter stiftelsen af [virksomhed3] ApS. Hovedparten af arbejdsydelsen er erlagt ef-ter stiftelsen af [virksomhed3] ApS.

Baggrunden for at stifte selskabet var ikke, at der skulle flyttes indtægt fra [person1] til [virksomhed3] ApS, men at selskabet, ud over at modtage honoraret for det udførte konsulentarbejde, skulle være holdingselskab for [person1]s andel af [virksomhed4] A/S, som driver aktiv virksomhed i dets tre datterselskaber.

Det kan i den forbindelse oplyses, at [virksomhed6] A/S i det første regnskabsår har haft en omsætning på 3,8 mio. kr., mens [virksomhed5] A/S har haft en omsætning på 4,6 mio. kr. i sit første regnskabsår.

Det har med baggrund i ovenstående været [person1]s opfattelse igennem hele forløbet, at [virksomhed3] ApS var rette indkomstmodtager af honoraret.

Dispositionen har ikke været gennemført for at spare skat for [person1].

Det er uden betydning, om [person1] har modtaget honoraret direkte, eller som løn eller udbytte via [virksomhed3] ApS. Honoraret vil ved udbetaling, tillagt selskabsskat hos [virksomhed3] ApS uanset hvordan, resultere i en beskatning på ca. 56 %.

[person1] kunne have opnået den samme skatteudskydelse ved at oprette en virksomhedsordning og lade honoraret indgå heri. Der er i virksomhedsordningen samme mulighed, som i et selskab, for at lade omsætningen blive i ordningen (opspare overskuddet) til en lav foreløbig skat, anvende midlerne til erhvervsmæssige formål og således lade disse arbejde for virksomheden. Skattemæssigt vil det i mange tilfælde være mere fordelagtigt at anvende virksomhedsordningen, end at stifte et selskab, idet der f.eks. er større mulighed for under-skudsudnyttelse og dermed forbedring af likviditeten, ligesom der som udgangspunkt er lempeligere beskatning af kapitalafkast.

Der kan i den forbindelse henvises til Byrettens dom af 28. november 2012, offentliggjort som SKM2013.133.BR, hvor der gives tilladelse til omgørelse.

Forholdene i den omhandlede sag og vores anmodning er i høj grad sammenlignelige, idet der i begge tilfælde er tale om arbejde, der udføres omkring stiftelsen/erhvervelsen af et selskab, men hvor der først erhverves endelig ret til beløbet efter stiftelsen/erhvervelsen af selskabet.

...”

SKATs afgørelse

SKAT har ikke imødekommet klagerens anmodning om omgørelse.

SKAT anfører følgende:

”

Selskabets årsrapport for 2012, som vedrører perioden fra selskabets stiftelse 22. august 2011 til 31. december 2012, anfører selskabets formål til at være: ”Investeringsvirksomhed, herunder investering i værdipapirer, samt finansielle instrumenter.”

Nettoomsætning er anført med 1.875.000 kr., omsætningen er ikke yderligere specificeret, og der er ikke afholdt omkostninger udover 5.000 kr. i andre eksterne omkostninger.

[person1] har været direktør for [virksomhed1] A/S siden 1. oktober 2007

...

I ønsker omgørelse af indtægtsførsel af 1.725.000 kr. for indkomståret 2012. Beløbet er indtægtsført hos selskabet, men ønskes omgjort til indtægtsførsel hos [person1].

Selve indtægtsførslen er ikke en privatretlig disposition, men da indtægtsførslen udspringer af at selskabet har sendt en faktura til [virksomhed1] A/S, så er der tale om en privatretlig disposition.

Forholdet er dermed omfattet af skatteforvaltningslovens § 29.

Det er herefter spørgsmålet om alle betingelserne i bestemmelsen er opfyldt.

Betingelse nr. 1 fordrer, at dispositionen ikke i overvejende grad må have været båret af hensyn til at spare eller udskyde skat.

Selskabet indtægtsfører et beløb modtaget for udført konsulentarbejde, til trods for at selskabet ikke har lønudgifter i den forbindelse.

Arbejdet udføres af hovedanpartshaveren [person1] for et selskab, hvor han er direktør i.

Det er SKATs opfattelse, at formålet med at lade selskabets indtægtsføre beløbet fremfor at lade den, der udfører arbejdet (dvs. [person1]) indtægtsføre arbejdet, som minimum er udskydelse af skat. Ved at selskabet indtægtsfører beløbet, uden samtidig at aflønne [person1] der udfører arbejdet med beskatning af ham til følge, kan formålet alene vurderes som værende skatteudskydelse.

Selskabets revisor henviser i anmodningen til SKM2013.133.BR hvor omgørelse tillades i en efter revisors opfattelse sammenlignelig sag.

SKAT finder ikke, at sagen i SKM2013.133.BR er sammenlignelig med selskabets sag.

Dette skyldes, at der i sagen lægges vægt på at der først erhverves ret til det omhandlende honorar ved myndighedsregistrering af vindmølleprojektet. Der er dermed tale om et objektivt konstaterbart forhold. Der lægges endvidere vægt på at erhvervelsen af selskabet i sagen har fundet sted i nær tilknytning til erhvervelsen af honoraret samt til at sagens person fremadrettet udelukkende har drevet sine formidlingsaktiviteter i selskabsregi.

I selskabets sag er der ikke tale om et konkret konstaterbart forhold i forbindelse med erhvervelsen af honoraret. Der er her lagt vægt på at aftalen er indgået med kunden [virksomhed1] A/S, hvor [person1] er direktør. Der er ligeledes ikke tale om, at aktiviteten med konsulentarbejde udelukkende fremover skal varetages i selskabets regi – tværtimod har det ikke været selskabets formål og er det heller ikke fremadrettet.

Betingelse nr. 1 er dermed ikke opfyldt.

Betingelse nr. 2 fordrer, at dispositionen utvivlsomt skal have utilsigtede skattemæssige virkninger, der skal være væsentlige.

Selskabet har indtægtsført et beløb modtaget for udført konsulentarbejde for en periode af 69 dage. De første 29 dage konsulentarbejdet blev udført, var selskabet ikke stiftet.

Det er på baggrund heraf SKATs opfattelse, at det må have stået klart for selskabet at indtægten vedrørende – som minimum – de 29 dage ikke på nogen måde kunne have selskabet som rette indkomstmodtager.

Da selskabet samtidig ikke afholdt lønudgifter, må det ligeledes have stået klart for selskabet at en fakturering af udført konsulentarbejde for de resterende 40 dage, hvor selskabet eksisterede, ikke kunne have selskabet som rette indkomstmodtager.

At SKAT så efterfølgende anser [person1] for rette indkomstmodtager kan efter SKATs opfattelse ikke anses for at være en skattemæssig virkning, der er utilsigtet.

Betingelsen nr. 2 er dermed ikke opfyldt.

Betingelse nr. 3 fordrer, at dispositionen skal have været lagt klart frem for myndighederne.

Selskabet har udstedt en faktura til [virksomhed1] A/S for konsulentarbejde udført for [virksomhed1] A/S.

Beløbet er indtægtsført hos selskabet, men det fremgår ikke på nogen måde af årsrapporten for 2012 at der er tale om konsulentarbejde.

Selskabet har ikke konsulentarbejde som formål, idet selskabets formål alene fremgår som værende investeringsvirksomhed herunder investering i værdipapirer.

Der er ikke afholdt nogen lønudgifter til selskabets hovedanpartshaver eller andre ansatte.

Det er på baggrund heraf SKATs vurdering, at forholdet ikke er lagt klart frem, idet det på ingen måde fremgår at der er udført konsulentarbejde eller at selskabet har betalt ”nogen” for at udføre konsulentarbejde.

Betingelse nr. 3 er således ikke opfyldt.

Betingelse nr. 4 fordrer, at de privatretlige virkninger af den ændring af dispositionen, som ønskes tillagt skattemæssig virkning, skal være enkle og overskuelige.

I anfører i ansøgningen hvordan de skattepligtige indkomster skal ændres, men I har ikke anført hvordan de privatretlige virkninger bliver. Det er således blandt andet ikke anført hvilke konsekvenser en omgørelse vil have for pengestrømme, eventuel renteberegning m.v.

SKAT finder således ikke at betingelse nr. 4 er opfyldt.

Betingelse nr. 5 fordrer, at alle, der berøres skatteretligt af en omgørelse, skal tiltræde anmodningen om omgørelse.

SKAT er enig i at betingelse nr. 5 er opfyldt, idet de to parter der berøres skatteretligt, selskabet og [person1], begge har tiltrådt anmodningen.

SKAT finder således ikke, at alle betingelserne i skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1 er opfyldt, idet alene betingelse nr. 5 er opfyldt.

På det grundlag kan selskabet ikke få tilladelse til omgørelse.”

Klagerens opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at anmodningen om omgørelse skal imødekommes.

Repræsentanten har anført følgende:

” SKAT har nægtet [virksomhed3] ApS og [person1] omgørelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 29.

SKAT er af den opfattelse, at det kun er betingelse nr. 5 i skatteforvaltningslovens§ 29, stk. 1, der er opfyldt.

Vi finder tillige, at betingelse 1-4 er opfyldt:

Betingelse nr. 1 - Dispositionen må ikke iovervejende grad have været båret af hensyn tilat spare eller udskyde skatter eller afgifter

SKAT anfører, at dispositionen i overvejende grad har været båret af at udskyde beskatningen, idet [virksomhed3] ApS ikke har aflønnet [person1] for det udførte arbejde. Der er med baggrund i en langvarig praksis ikke krav om, at hovedaktionærer skal modtage vederlag for det udførte arbejde for deres selskab, hvorfor det er vores vurdering, at dette ikke kan anvendes som argument. Vi kan oplyse, at løntilbageholdenheden ikke er begrundet i overvejelser om skatteudskydelse, men alene skyldes, at likviderne er reserveret til igangsættelse af nye forretningsområder ([virksomhed5] A/S , [virksomhed6] A/S m.v.).Dette understøttes endvidere af, at [virksomhed3] ApS efterfølgende er fusioneret med [virksomhed2] ApS.

I en sag (SKM2013.133BR), der er meget lig vores, er der givet medhold til omgørelse. Dommen er gengivet som følger i Juridisk Vejledning, afsnit A.A.14.1.2.:

"Eksempel 1

Dette eksempel handler om muligheden for omgørelse, hvor der var sket indtægtsføre/se af honorar i selskabet.

Det var muligt, at få omgørelse efter SFL § 29, stk.1 nr. 1, i en situation, hvor honorar var indtægtsført i selskabet. På baggrund af forklaringerne under hovedforhandlingen og da erhvervelsen af selskabet har fundet sted i 2002 i nær tilknytning til erhvervelsen af honoraret, finder Byretten det i fornødent omfang sandsynliggjort, at henføringen af honoraret til selskabet fremfor personligt ikke i overvejende grad har været båret af hensyn til at spare eller udskyde skat.

Se SKM2013.133.BR"

Det er efter vores vurdering ikke tilstrækkeligt til at afvise en anmodning om omgørelse, at den foretagne disposition og behandling af denne indebærer en skattemæssig fordel, idet det vil være tilfældet i de fleste sager, hvor et honorar indføres i et selskab i stedet for at blive beskattet med det samme hos aktionæren. Her er der ovenikøbet alene tale om en tidsmæssig fordel.

SKAT finder ikke, at vores sag og sagen for byretten er sammenlignelige, idet den endelige retserhvervelse i byrettens dom afventer en myndighedsregistrering af vindmølleprojektet. Det er efter vores vurdering ikke korrekt, idet honoraret ikke var faktureringsmodent, før overdragelsen af teleaktiviteten er gennemført - altså er parterne også her afhængige af, at en uafhængig part skal træffe en afgørelse (køb af teleaktivitet), før honoraret kan faktureres.

SKAT lægger endvidere vægt på at erhvervelsen af selskabet i sagen for byretten har fundet sted i nær tilknytning til erhvervelsen af honoraret - dette må også siges at være tilfældet i vores sag, uanset om [person1] er direktør i [virksomhed1] A/S . Vi henser til, at han ikke har bestemmende indflydelse i selskabet.

SKAT lægger sidst vægt på, at der i Byrettens dom fremadrettet udelukkende har været drevet formidlingsaktivitet i selskabet. Det er korrekt, at [virksomhed3] ApS ikke p.t. udfører konsulentarbejde og ikke har udsigt til at gøre det igen, men nu udelukkende driver holdingvirksomhed. Der bør dog lægges vægt på, at det modtagne honorar er anvendt til at stifte tre nye selskaber (via et underholdingselskab) og etablere virksomheder, som har genereret store omsætninger, og det bør efter vores opfattelse ikke være afgørende, hvilleen type virksomhed selskabet fortsætter med efter modtagelsen af honoraret. Vi henviser i den forbindelse til SKM2009.752V, hvor det netop blev lagt afgørende vægt på, at hensynet til at spare eller udskyde skat ikke var det overvejende hensyn bag beslutningen, når provenuet skulle anvendes til investering i andre aktiviteter.

Landsretten begrunder bl.a. deres dom med:

''Af forarbejderne til bestemmelsen, jf. Folketingtidende 1998-99, Tillæg A, side 4567 fremgår bl.a. følgende:

,,

Ved § 3 7 C, stk. l, nr. 1, foreslås, at adgangen til omgørelse begrænses til dispositioner, der primært er båret af andre hensyn end skattebesparende eller skatteudskydende. Omgørelse vil således normalt ikke kunne tillades af dispositioner i form af f.eks. overdragelse af aktiver til åbenbar over- eller underkurs mellem en hovedaktionær og det af denne beherskede selskab.

På den anden side vil omgørelse normalt kunne tillades af dispositioner, der indebærer succession, selv om successionen indebærer en skatteudskydelse, fordi en sådan disposition må antages i overvejende grad at være båret af andre hensyn end at udskyde skatten. ""

Der er i vores sag ikke tale om, at honoraret skulle blive stående i [virksomhed3] ApS, men derimod at likviderne skulle anvendes til investering i nye forretningsmæssige aktiviteter.

Det er derfor vores opfattelse; at betingelse nr. 1 er opfyldt.

Betingelse nr. 2 - Dispositionen skal utvivlsomt have haft utilsigtede skattemæssige virkninger, der er væsentlige

SKAT anfører, at dispositionen ikke har haft utilsigtede skattemæssige virkninger, der er væsentlige; idet [virksomhed3] ApS først er stiftet efter opstart af konsulentarbejde samt idet der ikke er udbetalt løn for den resterende del af honoraret.

Som vi har anført tidligere, er det vores opfattelse, at det ikke er et krav; at der udbetales vederlag til en hovedaktionær, og i særdeleshed når den manglende udbetaling af løn var forretningsmæssigt begrundet i; at likviderne var reserveret til investering i nye forretningsmæssige aktiviteter.

Det er med baggrund i SKM2013.133.BR heller ikke et argument; at selskabet er stiftet efter opstart af konsulentarbejdet.

Vi finder derfor, at betingelse 2 er opfyldt.

I vurderingen har vi desuden lagt afgørende vægt på den ledende dom på området, jf. SKM2006.629.HR. Denne er gengivet som følger i Juridisk Vejledning, afsnit AA14.1.2.:

"Den ledende dom om betingelse nr. 2 fastslår, at betingelse nr. 2 er opfyldt, med mindre den skattepligtige rent faktisk var bekendt med de efterfølgende skattemæssige virkninger. Se SKM2006.629.HR

I sagen havde den skattepligtige anvendt etableringskontomidler til køb af faderens ejendom med fuld succession. Da der i forbindelse med fuld succession ikke kan anvendes etableringskontomidler, skulle der ske efterbeskatning efter reglerne i etableringskontoloven.

Der blev derfor anmodet om omgørelse, således at overdragelsen i stedet skulle ske med delvis succession.

Højesteret anså betingelsen i den dagældende SSL § 3 7C stk. 1 nr. 2 for opfyldt, selv om den skattepligtige inden indgivelsen af selvangivelsen havde modtaget et brev af den lokale skattechef om, at der ikke var muligt at anvende etableringskontomidler.

Den skattepligtige havde imidlertid ikke åbent dette brev, og havde derfor ved indgivelsen af selvangivelse med valg af fuld succession ikke kendskab til brevets indhold.

Der fremgår af præmisserne fra Højesteret følgende:

Højesteret finder, at bestemmelsen efter sin ordlyd må forstås således, at der ikke i nr. 2 er hjemmel til at betinge omgørelse af andet og mere end, at den privatretlige disposition blev foretaget uden at de skattemæssige virkninger, som indtræder, var forudset på dispositionstidspunktet.

Omgørelse kan således ikke nægtes med henvisning til, at den skattemæssige virkning burde være forudset, eller at selvangivelse blev indleveret med kendskab til den skattemæssige konsekvens.

På den baggrund lægger Højesteret efter bevisførelsen til grund, at der i sagen utvivlsomt foreligger utilsigtede skattemæssige virkninger. Væsentligheden er ikke bestridt."

Der kan efter vores vurdering ikke være nogen som helst tvivl om, at [person1] var af den faste overbevisning, at konsulenthonoraret kunne indtægtsføres i selskabet, og at de skattemæssige konsekvenser af, at der nu udløses en skat på 112 %, såfremt han ikke får medhold i den verserende for Landsskatteretten, må anses for væsentlige.

Betingelse nr. 3 -Dispositionen skal have været lagt klart frem for myndighederne

SKAT anfører, at dispositionen ikke er lagt klart frem for myndighederne, idet det ikke er anført i årsrapporten for [virksomhed3] ApS, at indtægten vedrører konsulentarbejde, idet det ikke fremgår af vedtægterne, at selskabet driver konsulentvirksomhed, samt idet det på ingen måde fremgår, at selskabet har betalt "nogen" for at udføre konsulentarbejde.

Det er vores vurdering, at parterne har lagt alt materiale og alle oplysninger klart frem ved SKATs opstart af sagen.

Der er meget få selskaber, der anfører i årsrapporten, at deres indtægt specifikt vedrører konsulenthonorar, hvorfor dette argument ikke kan anses at være relevant. Særligt, når årsrapporten er udarbejdet efter reglerne i årsregnskabsloven.

Vi er enige i, at det ikke fremgår af vedtægterne for [virksomhed3] ApS, at selskabet driver konsulentvirksomhed, men det er vores vurdering, at argumentet ikke er så væsentligt, at det kan afstedkomme en afvisning af omgørelse.

Med hensyn til SKATs argument omkring aflønning henviser vi til tidligere kommentarer.

Det er vores opfattelse, at hvis det skal være afgørende for omgørelse, at selskaberne anfører indtægtsformen i deres årsrapporter samt udelukkende udøver virksomhed som nævnt i vedtægterne, vil det være vanskeligt for en væsentlig del af selskaber i Danmark at opnå omgørelse. Det er vores vurdering, at så længe selskabet ikke har forsøgt bevidst at skjule noget, men derimod har fremlagt alt ønskeligt dokumentation samt yderligere oplysninger, som kan belyse sagen, så bar selskabet opfyldt betingelse nr. 3.

Det er derfor vores opfattelse, at betingelse nr. 3 er opfyldt.

Betingelse nr. 4 - De privatretlige virkninger af den ændring af dispositionen, der ønskes tillagt skattemæssig virkning, skal være enkle og overskuelige

SKAT anfører sidst, at det ikke er anført tilstrækkeligt tydeligt, hvordan de privatretlige virkninger af omgørelsen bliver. Det er ikke anført, hvilke konsekvenser en omgørelse vil have for pengestramme, eventuel renteberegning m.v.

Vi har anført følgende i vores anmodning om omgørelse:

Det er vores vurdering, at de privatretlige virkninger af ændringerne er enkle og overskuelige.

De ændringer, der skal gennemføres, er:

• [virksomhed3] ApS' indkomst nedsættes med 1.725.000 kr.

• [virksomhed3] ApS' salgsmoms nedsættes med 431.250 kr.

• [person1]s indkomstforhøjes med 1. 725.000 kr.

• [person1]s salgsmomsforhøjes med 431.250 kr.

Der er tale om, at der flyttes et honorar og medfølgende moms fra [virksomhed3] ApS til [person1], hvorfor det er vores vurdering, at ændringerne md anses at være enkle og overskuelige.

Det fremgår af Den Juridiske Vejledning, 2014-1, afsnit AA.14.1.2, at en tilladelse til omgørelse kansåledes afslås, hvis en imødekommelse af omgørelsesanmodningen vil resultere i en sådan uklarhed om de privatretlige virkninger, at det vil være nødvendigt at foretage væsentlige skønsmæssige skatteansættelser.

Der kan efter vores vurdering ikke være tvivl om, at de privatretlige virkninger af ændringerne i denne sag er enkle og overskuelige, uanset om der henvises til pengestrømme eller eventuel renteberegning. Det fremgår klart af Den Juridiske Vejledning, at der skal være en sådan uklarhed om de privatretlige virkninger, at det vil være nødvendigt at foretage væsentlige skønsmæssige skatteansættelser. Det er ikke tilfældet i vores sag, hvor der er en klar definition af de ændringer, der skal foretages.

Pengestrømmene vil følge de skattemæssige ansættelser, og vi vil beregne rente, såfremt dette anses for civilretligt korrekt i det enkelte forhold.

Det er derfor vores opfattelse, at betingelse nr. 4 er opfyldt.

Det er således vores samlede vurdering, at alle betingelser for omgørelse er opfyldt.”

SKATs efterfølgende udtalelse til Skatteankestyrelsen

”...

Dog er selskabet fusioneret pr. 25. april 2014 med [virksomhed2] ApS som fortsættende selskab. Det er derved ikke muligt at foretage en omgørelse af en privatretlig disposition, hvor [virksomhed3] ApS er den ene part, jf. SKM 2005.121, hvoraf fremgår at et selskabs ophør ved fusion er uigenkaldeligt.”

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 29, at i det omfang en ansættelse af indkomst- eller

ejendomsværdiskat hviler på en privatretlig disposition, kan told- og skatteforvaltningen tillade,

at en efterfølgende ændring af dispositionen tillægges virkning for ansættelsen af indkomst-

eller ejendomsværdiskat (omgørelse), hvis følgende betingelser er opfyldt:

1. Dispositionen må ikke i overvejende grad have været båret af hensyn til at spare eller udskyde

skatter.

2. Dispositionen skal utvivlsomt have haft utilsigtede skattemæssige virkninger, der er væsentlige.

3. Dispositionen skal have været lagt klart frem for myndighederne.

4. De privatretlige virkninger af den ændring af dispositionen, der ønskes tillagt skattemæssig

virkning, skal være enkle og overskuelige.

5. Alle, der skatteretligt vil blive berørt af en tilladelse til omgørelse, skal tiltræde

omgørelsesanmodningen.

Landsskatteretten har i en afgørelse af dags dato ikke anset selskabet for rette indkomstmodtager af konsulenthonorar fra [virksomhed1] A/S. Selskabet er i stedet blevet beskattet af et skattepligtigt tilskud fra selskabets hovedanpartshaver.

Ifølge Den Juridiske Vejledning, afsnit A.A.14.1.2, vil omgørelse af dispositioner i forbindelse med hvem, der er rette indkomstmodtager, normalt ikke blive tilladt.

Der anses ikke at være grundlag for at fravige dette udgangspunkt.

Der er tale om en privatretlig disposition. På det foreliggende grundlag er det dog ikke godtgjort, at dispositionen i overvejende grad var båret af andre hensyn end hensynet til at spare eller udskyde skatter.

Det anses ikke for dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at dispositionen havde andre formål end en skatteudskydelse og en eventuel lempeligere beskatning.

Selskabet blev stiftet i forbindelse med selskabets hovedanpartshavers konsulentarbejde for [virksomhed1] A/S. Hovedanpartshaveren er også direktør for [virksomhed1] A/S. Hovedanpartshaveren modtog ikke løn fra selskabet. Selskabet har ikke efterfølgende har udøvet konsulentvirksomhed. At drive en konsulentvirksomhed er i øvrigt ikke omfattet af selskabets formål.

Ved at placere honorarindtægterne i selskabet i stedet for hos hovedanpartshaveren personligt anses der at være foretaget en disposition, hvorved der er sket en udskydelse af skatten.Honorarindtægterne blev desuden beskattet mere lempeligt i selskabet end hos hovedanpartshaveren.Det er ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at denne dispositionhavde andre motiver end skatteudskydelsen og en eventuel lempeligere beskatning.

Betingelsen i skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1, nr. 1, er således ikke opfyldt.

Derudover anses betingelsen om, at dispositionen utvivlsomt har haft utilsigtede skattemæssige virkninger, der skal være væsentlige, jf. skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1, nr. 2, ikke for opfyldt.Konstruktionen anses anvendt på grund af de skattemæssige konsekvenser heraf.

De privatretlige virkninger af ændringen af den disposition, som ønskes tillagt skattemæssig virkning, anses ikke at være enkle og overskuelige, jf. skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1, nr. 4, da selskabet er fusioneret med [virksomhed2] ApS som det fortsættende selskab.

Da betingelserne i skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1, nr. 1, 2, og 4, således ikke er opfyldt, kan selskabets anmodning om omgørelse ikke imødekommes.

Landsskatteretten stadfæster hermed SKATs afgørelse.