Kendelse af 14-06-2017 - indlagt i TaxCons database den 28-07-2017

Faktiske oplysninger

Klageren var hovedanpartshaver i selskabet [virksomhed1] ApS, der blev stiftet den 22. august 2011.

Selskabet er ifølge registreringsbeviset et investeringsselskab. Derudover omfatter selskabets aktivitet virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse.

Klageren er stifter og direktør i selskabet. Der var ingen ansatte i selskabet i indkomståret 2012.

Selskabets første regnskabsår omfattede perioden den 22. august 2011 til den 31. december 2012.

Selskabet indtægtsførte 1.875.000 kr. i konsulenthonorar i indkomståret 2012. Selskabet har fremlagt 2 fakturaer udstedt af selskabet, [virksomhed1] ApS, [adresse1], [by1] som dokumentationen for indtægten. Fakturaerne har henholdsvis faktura nr. 1 og faktura nr. 2.

Faktura nr. 1, udstedt den 30. august 2011 til [virksomhed2] A/S, CVR-nr. [...1], [adresse1], [by1], vedrører opkrævning af konsulenthonorar på i alt 1.725.000 kr. og moms 431.250 kr., i alt 2.156.250 kr.

Faktura nr. 2, udstedt den 30. januar 2012 til [virksomhed2] A/S, CVR-nr. [...1], [adresse1], [by1], vedrører opkrævning af konsulenthonorar på i alt 150.000 kr. og moms 37.500 kr., i alt 187.500 kr.

Klageren ejer via selskabet [virksomhed3] ApS, CVR-nr. [...2], 23,20 % af anparterne i [virksomhed4] ApS, CVR-nr. [...3]. [virksomhed4] ApS ejer 100 % af aktierne i [virksomhed2] A/S, CVR-nr. [...1], hvori klageren er ansat som direktør.

Selskabet [virksomhed1] ApS, repræsenteret ved [person1], regnskabschef i [virksomhed2] A/S, har overfor SKAT redegjort for det modtagne konsulenthonorar således:

”

Uddybning af [virksomhed1]s konsulenthonorar modtaget af [virksomhed2] A/S i forbindelse med [virksomhed2] A/S´s salg af teleaktivitet til [virksomhed5].

•Assistance vedrørende beskrivelse af Billing Systemet og dets goodwill

•Gennemgang af igangværende arbejder samt forpligtelser

•Gennemgang af kontrakter generelt i forbindelse med overdragelsen

•Gennemgang af garantier og erklæringer i forbindelse med overdragelsen

•Assistance vedrørende beskrivelse af plan for lukning af services

Derudover kan der komme yderligere ad hoc opgaver i forbindelse med overdragelsen.

Den endelige afregning vil blive foretaget umiddelbart efter salget. Der er aftalt et honorar på kr. 1.725.000 plus moms.”

Det fremgår af [virksomhed2] A/S’ regnskab for indkomståret 2011, at der skete et frasalg af teleaktiviteten i midten af 2011.

Da SKAT anmodede om en aftale indgået mellem [virksomhed2] A/S og [virksomhed1] ApS om ydelse af konsulentbistand samt dokumentation for og redegørelse for, hvornår det beskrevne arbejde blev udført, samt dokumentation for, hvornår overdragelsen af teleaktiviteten havde fundet sted, oplyste [virksomhed2] A/S ved mail af 18. september 2013, at der ikke forelå andet aftalegrundlag udover det allerede fremsendte i sagen. Arbejdet var udført samtidig med selskabets stiftelse.

Der er fremsendt en oversigt over klagerens tidsforbrug i 2011/2012 i forbindelse med overdragelsen af aktiviteten fra [virksomhed2] A/S.

Tidsforbruget er opgjort på månedsbasis, hvor august 2011 er delt op i perioderne før og efter 22. august. Der er endvidere vedhæftet eksempler på uddybende mails og kalenderopdateringer:

”

Der er i alt anvendt 69 dage fordelt på 29 dage før 22. august 2011, og 40 dage efter 22. august 2011. Dette giver efter vores beregninger følgende fordeling:

Faktureret i alt1.875 t.kr.

Før 22. august (29/69) 788 t.kr.

Efter 22. august (40/69)1.087 t. kr.

Faktura (er godkendt) 150 t.kr.

Det betyder, at en forholdsmæssig fordeling med skyldig hensyntagen til den godkendte faktura på 150 t.kr. medfører følgende fordeling af fakturaen på 1.725 t.kr.

Før 22. august 788 t.kr.

Efter 22. august 937 t.kr.

Vi henviser særligt til overdragelsesaftalen § 8.6 (bilag 3e) hvoraf det fremgår, at ”[person2] står til rådighed for [person3] ”i rimeligt omfang”, dvs. 5-10 timer pr. uge frem til d. 1. januar 2012. Det drejer sig om sparring med [person3] og ny udviklingschef.

Der medsendes tidslinje vedrørende overdragelse af teleaktiviteter – således:

Juni 2011

Vilkår og betingelser for overdragelsen af teleaktiviteterne fra [virksomhed2] til [virksomhed6] startes. I første omgang taler vi om delt ejerskab.

Tidsforbrug i måneden ca. 14 dage. Se bilag 1

Juli 2011

Yderligere forhandling og første udkast af overdragelsesaftalen fremsendes fra [virksomhed6].

Tidsforbrug i måneden ca. 5 dage. Se bilag 2.

August 2011

Intensivering af forhandlingerne d. 8-10 august (bilag 3a) indtil den endelige overdragelsesaftale foreligger omkring d. 19. august (bilag 3b).

Endelig underskrift af overdragelsesaftalen d. 22. august (bilag 3c.)

Møder med kunder og samarbejdspartnere påbegyndes (bilag 3d). Pressemeddelelse koordinering. Nøglemedarbejdere orienteres.

[person2] forpligter sig jf. endelig overdragelsesaftale til at være til rådighed overfor [person3] og [virksomhed6] i perioden frem til 1. januar 2012 (bilag 3e).

Tidsforbrug i måneden ca. 18 dage fordelt med 10 dage inden d. 22. august og 8 dage efter d. 22. august.

September 2011

Udmelding til samtlige medarbejdere og andre relationer samt nye fysiske placeringer koordineres i dagene omkring d. 1. september.

Fælles orientering til alle medarbejdere sker om eftermiddagen d. 1. september i kantinen på [adresse1] (bilag 4a).

Møder med relationer og samarbejdspartnere kører løs i løbet af d. 2. september (bilag 4b)

Planlægning af nye arbejdsområder og refusionsopgørelse for overdragelsesperioden arbejdet der med d. 5. september (bilag 4c).

Fortsat overdragelse og lign. udfordringer løses i ugerne efter – eksempelvis d. 14. september, hvor der er styregruppemøde og drøftelse af momsproblematikker (bilag 4d).

Tidsforbrug i måneden ca. 14 dage.

Oktober 2011

Løbende assistance til overdragelsen i forbindelse med organisationen, lønsamtaler med medarbejderne, samt arbejde med revisionserklæringer.

Tidsforbrug i måneden ca. 9 dage. Se bilag 5.

November 2011

Opfølgning på personalemæssige forhold, herunder koordinering af udviklingsafdelingen.

Tidsforbrug i måneden ca. 4 dage.

December 2011

Opdeling af administrative funktioner som f.eks. receptionsbemanding og økonomifunktioner.

Tidsforbrug i måneden ca. 1 dag.

Januar 2012

Evaluering efter opdeling af ressourcer, og herunder koordinering af tilbage/overtagelse af enkelte medarbejdere – primært i udviklingsafdelingen.

Tidsforbrug i måneden ca. 4 dage. Se bilag 6.

Der medsendes bilag der underbygger den udarbejdede tidslinje – således:

Bilag 1:

Print af mailkorrespondance mellem [person3], [virksomhed5] A/S og [person2], [virksomhed2] A/S af 6. juni 2011, hvoraf der fremgår følgende:

Hej [person2]

[person4] og jeg har her sidst på dagen drøftet et foreløbigt oplæg på eventuelt køb af [virksomhed7]. Vi fremlægger et oplæg på et review møde med [person5] d. 21. juni, og I kan forvente en afklaring umiddelbart herefter, hvor vi kan indlede egentlige forhandlinger. Vi er forsat positive i forhold til idéen om et fælles selskab.

Lad os fortsætte de tætte drøftelser i morgen

Bilag 2:

Print af mailkorrespondance mellem [person3], [virksomhed5] A/S og [person2], [virksomhed2] A/S og [person6], [virksomhed2] A/S af 13. juli 2011, med cc til [person7] og [person8], hvoraf der fremgår følgende:

Hej [person2] og [person6]

Hermed vores udkast til en overdragelsesaftale. Vi har behov for jeres input vedr. et par af bilagene:

•Bilag 3.1.1 Billing Systemet og dets goodwill (beskrivelse af systemet, som vi køber)

•Bilag 3.1.2 Immaterielle Rettigheder

•Bilag 3.1.3 Igangværende arbejder (beskrivelse af hvilke projekter der er i gang, og som vi overtager forpligtelserne på)

•Bilag 8.1 Godkendelse fra [virksomhed2] A/S bestyrelse

•Bilag 8.2 vedr. lejeaftale og hostingaftale

De øvrige bilag kommer vi med udkast til.

Bilag: 3a

Print af mailkorrespondance mellem [person3], [virksomhed5] A/S og [person2], [virksomhed2] A/S af 8. august 2011, hvoraf der fremgår følgende:

SV: Udkast til overdragelsesaftale

Hej [person2], skulle vi sætte os sammen i denne uge og løbe kontrakten igennem. Jeg foretrækker onsdag.

Bilag 3b:

Print af mailkorrespondance mellem [person3], [virksomhed5] A/S og [person2], [virksomhed2] A/S og [person6], [virksomhed2] A/S af 19. august 2011, med cc til [person9], hvoraf der fremgår følgende:

Hej [person2] og [person6]

Hermed overtagelseskontrakten med samtlige bilag. Vi ses til underskrift i dag eller mandag.

Bilag 3c:

Print af kalender for [...], fra den 22. august 2011 hvoraf det bl.a. fremgår, at der kl. 10.30 er Signing med [virksomhed6].

Bilag 3d:

Print af kalender for [...], fra den 31. august 2011 med diverse møder/aftaler.

Bilag 3e:

Det fremgår at der er tale om side 11 af 16, og der fremgår følgende:

8.6 [person2] står til rådighed for [person3] ”i rimeligt omfang”, dvs. 5-10 timer pr. uge frem til d. 1. januar 2012. Det drejer sig om sparring med [person3] og ny udviklingschef.

Bilag 4a:

Print af kalender for [...], fra den 1. september 2011 hvoraf der fremgår følgende:

Strategi for udmelding

Hvorfor af med tele

-Stærk konkurrencepræget marked med marginal indtjening.

-Fremtiden bliver kæmpernes kamp (teleselskaberne). Salgskanalen vil have større bid af kagen.

-Stigende behov for et nyt system pga. kompleksitet, uden at have en sikker fremtidig kunde-base.

-For lidt på bunden til at det var ”worth the risk and effort”.

-[...] handlen og [virksomhed8] overtagelse af [...] har generelt skabt nervøsitet.

Hvad så nu...? Stratetisk fokus for [virksomhed2]

-[virksomhed9] er et helt uberørt marked. Det bliver større end vores position på teleområdet

-[...] åbner helt nye muligheder for [...] produktet, herunder eksisterende og nye forhandlere. Ligeledes vil vi i markedet med produkter rettet mod erhverv og den private forbruger. Begge produkter skal bæres af smartness med apps og helt nye funnktioner i [...].

-Vores tre hostingbrands – [x1], [x2] og [x3] – fortsætter kursen, hvor [x1] har fokus på bedre reseller træning med seminarer og flere high-end produkter som f.eks. backup løsninger fra [...]. [x2] fortsætter ligeledes med at udvikle produktpaletten i den høje ende og skabe stærkere b2b relationer. [x3] har udvidet med flere lande og har fokus på sociale medier som markedsføringskanal, for at holde word-of-mouth tilgangen oppe.

-Husets rammer kommer fortsat til at indeholde alle selskaber og afdelinger, men vi kommer til at rykke rundt, så det resterende [virksomhed2] folk bliver samlet.

Udmelding til Tele er kl. 14.30. Udmelding til [virksomhed2] er 15.30. Jeg indkalder alle et par timer før.

Bilag 4b:

Print af kalender for [...], fra den 2. september 2011 med diverse møder/aftaler.

Bilag 4c:

Print af kalender for [...], fra den 5. september 2011 med diverse møder/aftaler.

Bilag 4d:

Print af kalender for [...], fra den 14. september 2011 med diverse møder/aftaler, bl.a. med [virksomhed6]

Bilag 5:

Print af mailkorrespondance mellem [person3], [virksomhed5] A/S og [person2], [virksomhed2] A/S, indeholdende aftale om møde den 25. oktober 2011.

Bilag 6:

Print af mailkorrespondance mellem [person3], [virksomhed5] A/S og [person2], [virksomhed2] A/S, fra den 31. januar 2012, hvoraf der fremgår følgende:

Hej [person2]. Jeg havde forestillet mig at kalde udviklerne sammen mandag. Hvordan passer det dig?”

Klageren har ifølge den fremsendte mailkorrespondance anvendt sin mailadresse i [virksomhed2] A/S.

[virksomhed1] ApS ejer 34,5 % af kapitalen i [virksomhed10] A/S stiftet den 28. oktober 2011, som ejer selskaberne [virksomhed9] A/S, stiftet den 31. oktober 2011, [virksomhed11] A/S, stiftet den 31. oktober 2011, samt [virksomhed12] A/S, som blev stiftet den 19. september 2012.

[virksomhed1] ApS og [virksomhed3] ApS blev fusioneret den 1. januar 2013 med [virksomhed3] ApS som fortsættende selskab.

SKATs afgørelse

SKAT har anset klageren for skattepligtig af honorarindtægt fra [virksomhed2] A/S.

SKAT har anført følgende:

”

SKAT har anset [person2] for at være rette indkomstmodtager af konsulenthonoraret faktureret den 30. august 2011 til [virksomhed2] A/S.

...

Begrundelserne for at ændre indkomsten m.v. for [virksomhed1] ApS og [person2] er bl.a. at

•Selskabet er stiftet 22. august 2011, mens arbejdet er faktureret 30. august 2011

•Det udførte arbejde har bestået af assistance i forbindelse med [virksomhed2] A/S´s salg af teleaktivitet

•Der ikke er indgået en skriflig aftale mellem selskaberne

•Det fremgår af [virksomhed2] A/S´s regnskab for 2011, at teleaktiviteten er frasolgt medio 2011.

...

Efterfølgende har SKAT anført:

”

Henset til

•at selskabet [virksomhed1] ApS er stiftet den 22. august 2011, sammenholdt med, at den første faktura for udført konsulentarbejde er udarbejdet den 30. august 2011

•at det udførte arbejde ifølge dine og selskabets oplysninger, har bestået i assistance i forbindelse med [virksomhed2] A/S´s salg af teleaktivitet, herunder beskrivelse af Billing systemet og dets goodwill, gennemgang af igangværende arbejder samt forpligtigelser, gennemgang af kontrakter generelt i forbindelse med overdragelsen, gennemgang af garantier og erklæringer i forbindelse med overdragelsen, samt assistance vedrørende beskrivelse af plan for lukning af services

•at en stor del af det udførte arbejde ifølge det oplyste er udført inden selskabets stiftelse

•at det udførte arbejde, ifølge den indsendte dokumentation i form af mailkorrespondance m.v., er foregået i [virksomhed2] regi, idet mails er fremsendt til og fra din mailadresse i [virksomhed2]

•at du er ansat og aflønnet som direktør i [virksomhed2]

•at karakteren af det udførte arbejde, herunder f.eks. forhandlinger om overdragelse, møder med kunder og forretningsforbindelser, gennemgang af kontrakter, fastlægning af strategisk fokus for [virksomhed2] A/S, orientering af medarbejdere, lønforhandlinger, pressemeddelelser m.v., falder indenfor rammerne af dit ansvarsområde som administrerende direktør [virksomhed2] A/S

•at det ikke er usædvanligt, at en direktør får udbetalt særskilt honorar for merarbejde og bonus i forbindelse med salg af virksomhed

•at der ikke er indgået aftale (skriftlig) mellem [virksomhed2] A/S og [virksomhed1] ApS vedrørende udførelse af konsulentarbejde

•at der ikke er fremlagt aftaler eller dokumentationer i øvrigt, der dokumentere/underbygger, at [virksomhed1] ApS er rette indkomstmodtager af de indtægtsførte konsulenthonorarer,

finder SKAT ikke, at selskabet har fremlagt dokumentation for, eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at selskabet er rette indkomstmodtager af konsulenthonorarerne.

Det er SKAT´s opfattelse, at det er dig personlig, i egenskab af dit ansættelsesforhold i selskabet, der har erhvervet ret til konsulenthonorarene.

Det er således SKATs opfattelse, at konsulenthonorarerne inklusiv moms, er lønindkomst for dig, og beskattes som skattepligtig personlig indkomst efter bestemmelserne i statsskattelovens § 4 og personskattelovens §§ 3 og 4. Beløbene er arbejdsmarkedsbidragspligtige efter bestemmelsen i arbejdsmarkedsbidragslovens § 2.

Beløbet beskattes inklusiv moms, idet lønindkomst ikke er omfattet af momslovens § 4 (levering af varer og ydelser), men falder uden for momslovens bestemmelser.

Indkomståret 2011:

Udbetalt konsulenthonorar fra [virksomhed2] A/S anses som lønindkomst2.156.250 kr.

Indkomståret 2012:

Udbetalt konsulenthonorar fra [virksomhed2] A/S anses som lønindkomst187.500 kr.

Til det af dig fremførte i forbindelse med SKATs tidligere forslag til ændring af skatteansæt-telsen, jævnfør punkt 1.2, skal bemærkes følgende:

Ad.: Generelt vedrørende rette indkomstmodtager:

Det er nu SKATs opfattelse, at de omstridte konsulenthonorarer er optjent i et lønmodtagerforhold, jævnfør SKATs begrundelse ovenfor.

SKAT bestrider ikke, at konsulentarbejde som det omhandlede, er udelukket fra at kunne udføres i selskabsregi, som omtalt i sagen om [person10] (TFS 1998,485).

SKAT har foretaget en konkret vurdering af, hvem der i den foreliggende situation må anses for at være rette indkomstmodtager. Vurderingen er foretaget på grundlag af de faktiske forhold, herunder de oplysninger og dokumentationer du og selskabet har afgivet til SKAT omkring udførelsen af konsulentarbejdet.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke skal beskattes af konsulenthonorar fra [virksomhed2] A/S.

Repræsentanten har anført følgende:

”

[person2] ejer endvidere samtlige anparter i [virksomhed3] ApS, som ejer 23,2 % af anparterne i [virksomhed4] ApS, der ejer 100 % af aktierne i [virksomhed2] A/S.

[virksomhed1] ApS og [virksomhed3] ApS er fusioneret med [virksomhed3] ApS som fortsættende selskab.

[person2] er administrerende direktør i [virksomhed2] A/S.

...

Der er i alt udført konsulentarbejde i 69 dage fordelt med 29 dage før stiftelsen af [virksomhed1] ApS og 40 dage efter stiftelsen.

Dette giver en forholdsmæssig fordeling af det modtagne konsulenthonorar ekskl. moms, hvor 788 t.kr. vedrører perioden før stiftelse af selskabet og 1.087 t.kr. efter stiftelse af selskabet.

...

Vores vurdering

Rette indkomstmodtager

Det fremgår af Den Juridiske Vejledning, 2014-1, afsnit C.D.2.2.1, at

"Koncernindkomsten skal i skatteretlig henseende fordeles til det skattesubjekt, som er henholdsvis rette indkomstmodtager og rette omkostningsbærer.... Indtægter skal henføres til det skattesubjekt, som har et retligt krav på indtægten, og omkostninger skal henføres til det skattesubjekt som har en retligforpligte/se til at afholde omkostningen.

Skattemæssige hensyn kan være bestemmende for fordelingen af indtægter og udgifter mellem skattesubjekter, hvor der foreligger interessefællesskab.

Der tages udgangspunkt i aftaler indgået imellem interesseforbundne parter, men der må foretages en konkret vurdering af hvem, der har erhvervet retten til indkomsten henholdsvis er forpligtet til at afholde omkostningen.

Fordelingen af indkomsten/omkostningen sker ved en egentlig bevisvurdering med udgangspunkt i faktiske oplysninger, indgåede aftaler m.v.

Afgørelsen af. hvem der er rette indkomstmodtager/omkostningsbærer, er i høj grad fastlagt af konkrete afgørelser og er således bestemt af praksis."

Det fremgår således af Den Juridiske Vejledning og praksis, at der ved en vurdering af rette indkomstmodtager tages hensyn til, hvem der har erhvervet ret til indkomsten, det civilretlige aftalegrundlag, herunder aftale om honorering, den reelle udførelse af arbejdsopgaven, samt hvem et eventuelt erstatningskrav kan gøres gældende mod.

Det er ikke et krav, at der foreligger en egentlig skriftlig aftale, idet det afgørende for bedømmelsen er de faktiske forhold, herunder varigheden af arbejdsydelsen, tilrettelæggelse og udførelse af arbejdsopgaven m.v. Dette gør sig endvidere gældende ved vurderingen af, om der er tale om et ansættelsesforhold(lønmodtager) eller en konsulentydelse (selvstændig virksomhed).

[virksomhed1] ApS har udført opgaver for [virksomhed2] A/S, der er faktureret henholdsvis i 2011 og i 2012. Der er således ikke tale om et ansættelseslignende forhold (af [person2]), men derimod om afgrænsede konsulentopgaver for den samme virksomhed, som har haft en begrænset varighed.

Dette taler i afgørende grad for, at den udførte ydelse har mere karakter af en konsulentydelse end lønmodtagerydelse, idet der er tale om en særskilt, ikke-tilbagevende opgave. Desuden har det været og er fortsat opfattelsen, at denne særskilte opgave lå udenfor rammerne af [person2]s opgaver i forbindelse med sin ansættelse som direktør i [virksomhed2]. Vi skal i den forbindelse atter fremhæve, at [person2] ikke har bestemmende indflydelse i [virksomhed2] A/S, og der foreligger derfor hverken et konkret eller generelt interessefællesskab mellem parterne.

SKAT henviser i deres begrundelse til SKM2009.277, SKM2008.660 og SKM2006.64. Afgørelserne vedrører alle honorering af en løbende arbejdsindsats, hvorfor der har været tale om lønmodtagerlignende forhold. De nævnte afgørelser kan efter vores opfattelse ikke sammenlignes med denne sag, hvor der er tale om en særskilt, enkeltstående arbejdsopgave.

Det er vores opfattelse, at der i stedet bør henses til Skatterådets afgørelse af 18. november 2008, offentliggjort som SKM2009.66, hvor en konsulentopgave af et års varighed kunne lægges ind i et selskab, som skulle stiftes til opgaven, idet selskabet kunne anses for at være rette indkomstmodtager af honoraret. Der er i vores sag også tale om en konsulentopgave af en begrænset varighed, som ikke er af tilbagevendende karakter. Det er derfor vores vurdering, at [virksomhed1] ApS har udført erhvervsmæssig konsulentvirksomhed for [virksomhed2] A/S.

Det har ingen betydning, om det er [person2], der har udført arbejdet, uanset han er administrerende direktør i [virksomhed2] A/S. På baggrund af Højesterets dom i sagen om [person10], offentliggjort som TfS 1998, 485, eksisterer der ikke længere et substitionsprincip, hvorfor der ikke skal lægges vægt på, om en anden person ville kunne udføre arbejdet, såfremt [person2] ikke længere var involveret i [virksomhed1] ApS.

Det fremgår af retserhvervelsesprincippet, at en indkomst som udgangspunkt først skal indtægtsføres på det tidspunkt, hvor der er erhvervet endelig ret til indkomsten. Der er ikke udarbejdet en skriftlig aftale mellem parterne, som afgrænser, hvem der er modtager af honoraret for det udførte arbejde, men det er aftalt, at der først sker afregning af honoraret efter salget af teleaktiviteten. SKAT anvender som argument, at der ikke er udarbejdet skriftlige aftaler om konsulentydelserne. Hertil skal vi blot fremhæve, at det er de faktiske forhold, der er afgørende for behandlingen og dermed placeringen af honoraret, hvorfor det efter vores vurdering er uden betydning, om der er udfærdiget en aftale eller ej, om hvorvidt [person2] eller [virksomhed1] ApS var indsat som modtager af honoraret.

Det er vores vurdering, at vi har underbygget, at [virksomhed1] ApS er rette indkomstmodtager ved fremlæggelse af mailkorrespondance og oplysning fra regnskabschefen i [virksomhed2] A/S.

Det er endvidere vores vurdering, at det ikke er afgørende, om [virksomhed1] ApS er stiftet, inden arbejdet er påbegyndt, når blot selskabet er stiftet på det tidspunkt, hvor der erhverves endelig ret til beløbet. Baggrunden for at stifte selskabet var ikke, at der skulle flyttes indtægt fra [person2] til [virksomhed1] ApS, men at selskabet - udover at modtage honoraret for det udførte konsulentarbejde - skulle være holdingselskab for [person2]s andel af [virksomhed10] A/S, som driver aktiv virksomhed i dets tre datterselskaber - alle etableret efter stiftelsen af [virksomhed1] ApS.

På baggrund af ovenstående er det vores opfattelse, at [virksomhed1] ApS bør anses for at være rette indkomstmodtager af konsulenthonoraret fra [virksomhed2] A/S.

...”

Landsskatterettens afgørelse

I henhold til statsskattelovens § 4 betragtes som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægter bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Indkomsten henføres til beskatning hos den, der har oppebåret indkomsten.

Afgrænsningen mellem tjenesteforhold og selvstændig erhvervsvirksomhed skal i skattemæssig henseende foretages på baggrund af de kriterier, der er angivet i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 til personskatteloven, pkt. 3.1.1.

Som lønmodtager anses den, der modtager vederlag for personligt arbejde i et tjenesteforhold efter arbejdsgiverens anvisninger og i det hele for dennes regning.

Selvstændig erhvervsvirksomhed er kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves en virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et overskud.

I tvivlstilfælde må afgørelsen ske på grundlag af en samlet bedømmelse af forholdet mellem den, der udfører arbejdet, og den for hvem det udføres.

Det er efter en samlet vurdering Landsskatterettens opfattelse, at klageren må anses for at være lønmodtager i relation til arbejdet for [virksomhed2] A/S. Der er ved afgørelsen blandt andet lagt vægt på, at [virksomhed1] ApS blev oprettet i forbindelse med arbejdets udførelse for [virksomhed2] A/S. Den første faktura er således udstedt 8 dage efter [virksomhed1] ApS’ stiftelse. Det kan herefter fastslås, at en del af arbejdet har været udført inden selskabets stiftelse. Det kan desuden ikke fastslås, at selskabet har haft anden indtægt ved konsulentvirksomhed. Derudover er der ikke fremlagt et skriftligt grundlag for et samarbejde mellem [virksomhed1] ApS/klageren og [virksomhed2] A/S. Arbejdet er udført af klageren og bestod i assistance i forbindelse med [virksomhed2] A/S´s salg af teleaktivitet. Klageren er administrerende direktør i [virksomhed2] A/S. Der er tale om aflønning af arbejdsopgaver, der kan anses for omfattet af klagerens stilling ved [virksomhed2] A/S.

Det er således rettens opfattelse, at det er klageren selv og ikke selskabet, der er rette indkomstmodtager af det optjente honorar.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.