Kendelse af 24-05-2019 - indlagt i TaxCons database den 22-06-2019

Faktiske oplysninger

Klageren driver virksomheden [virksomhed1] v/[person1] med cvr-nr. [...1]. Virksomheden startede den 1. februar 2009 og er beskæftiget under branchekoden ”532000 Andre post- og kurertjenester”.

I virksomheden er der en 100 % erhvervsmæssig bil, Opel Vivaro diesel, med registreringsnummer [reg.nr.1], som den 24. november 2010 er tilgået virksomheden. Af synsrapport fra Trafikstyrelsen.dk fremgår det, at bilen i en periode på ca. 4 år, fra den 24. november 2010 til den 19. november 2014 har kørt 300.000 km, som gennemsnitligt udgør 75.000 km pr. år. Det er af klageren overfor SKAT oplyst, at bilen kører 11,5 km på literen.

SKAT har forud for deres afgørelse af 17. februar 2014 bedt om at se regnskabsmateriale for selvangivelsen vedrørende indkomståret 2011.

I SKATs afgørelse af 17. februar 2014 fremgår det, at det ligningsmæssige befordringsfradrag på i alt 98.340 kr. er nægtet i medfør af ligningslovens § 9 B.

Der er fremlagt et regnskab for 2011 ”Årsrapport for 2011”. På s. 11 under punkt 4., fremgår det, at der vedr. driftsomkostninger er fratrukket et brændstofforbrug på 117.235 kr. benævnt ”brændstof”, samt et yderligere brændstofforbrug på 98.340 kr. benævnt ”Erhvervsmæssig kørsel i privat bil”.

Det er af repræsentanten oplyst, at virksomheden uddeler aviser for [virksomhed2], og kører henholdsvis om natten og om eftermiddagen, hvorfor der ofte har været kørt flere ruter pr. dag. Derudover kører [virksomhed1] ligeledes for [virksomhed3] og har en samarbejdspartner [virksomhed4] i [by2] ved [person2]. Der køres alle 7 dage i ugen, og udover at der har været foretaget erhvervsmæssig kørsel i den af virksomheden 100 % erhvervsmæssige bil, er der også anvendt klagerens private bil og [person3]s private bil. [person3] er bror til klageren.

Repræsentanten har endvidere fremlagt fakturaer til brug for dokumentation for kørslen.

Den private diesel bil, som tilhører klagerens ægtefælle, med registreringsnummer [reg.nr.2], er ifølge nummerplade.net registreret første gang den 25. juli 2008, og afmeldt igen den 14. oktober 2011. Af Trafikstyrelsen.dk fremgår, at der ikke er nogen synsrapport, men det er tidligere af repræsentanten oplyst, at bilen efter 3 år blev totalskadet, og på det tidspunkt havde kørt ca. 75.000 km, som gennemsnitligt udgør ca. 25.000 km årligt. Bilen kører 20 km/l.

Det fremgår af værkstedsregninger, at privatbilen med registreringsnummer [reg.nr.2] i perioden fra den 14. januar 2011 med km stand på 45.000 og til den 28. juni 2011 med km stand på 64.740 har kørt 19.740 km.

Det fremgår af værkstedsregninger, at den erhvervsmæssige bil med registreringsnummer [reg.nr.1] den 22. juni 2011 har en km stand på 48.988. Det er en periode på ca. 7 måneder ift. den er registreret første gang den 24. november 2010, som udgør ca. 7.000 kørte km månedligt.

Den lånebil, som tilhører klagerens bror, [person3], har ifølge nummerplade.net og Trafikstyrelsen.dk været registreret med 2 nummerplader. Bilen er første gang registreret den 21. november 2007 med registreringsnummer [reg.nr.3] og registreret som sådan frem til 23. november 2011. I denne periode på ca. 4 år har bilen kørt 74.000 km, som gennemsnitligt udgør ca. 18.500 km årligt. Bilen er herefter ved synsrapport af 23. november 2011 fremadrettet registreret med registreringsnummer [reg.nr.4], og der fremgår ikke yderligere oplysninger om bilen.

Det er i klagen oplyst, at aftalen om lånebilen var indgået mundtligt.

Repræsentanten har fremlagt bilag, hvoraf fremgår en låneaftale vedr. lånebilen mellem [person3] og klageren, hvori der står, at lånebilen med registreringsnummer [reg.nr.4] er udlånt til klageren, som i låneperioden afholder alle driftsomkostninger. Låneaftalen er indgået og dateret den 1. december 2009.

Af regnskabet for 2011 fremgår der ikke driftsomkostninger i forbindelse med lånebilen.

Af bankkontoudtog for virksomheden [virksomhed1] i perioden 1. januar 2011 til 31. december 2011, er der under specifikationen ”brændstof” en samlet udgift på 117.234,66 kr.

Af kontoudtog fra [virksomhed5] vedr. køb af diesel i perioden 3. januar 2011 til 29. november 2011, fremgår det af den sidste opgørelse med forfaldsdato den 12. december 2011, at der er købt diesel for i alt 126.592 kr. svarende til 12.579,6 liter. Der er endvidere givet rabat på 6.479,21 kr., men det fremgår ikke, hvorledes denne rabat er fordelt på hhv. diesel, autovarer, tilbudsvask, og bilvask mm.

Der er fremlagt en kørebog for perioden 1. januar 2011 til den 7. august 2011, hvoraf det fremgår, at der er foretaget kørsel for henholdsvis [virksomhed3] ved [person2], [person4] og [person5].

[virksomhed4] ses ikke af kørebogen, men det er oplyst af repræsentanten, at det er en samarbejdspartner for [person2].

For alle kørsler fremgår der en dato, samt at kørslen er forretning. Under ”bestemmelsessted” i kørebogen, er der beskrevet hvem der er kørt for, f.eks. ”[virksomhed3] [person2] tur” eller ”[person5] tur” efterfulgt af f.eks. ” levering til hus stand”, ” ud til forskellige adr. postkasser” eller ”ud til forskellige adr. med aviser”. Under ”kilometertæller viste” er alle kørsler som start anført med 0 km og afsluttet med angivelsen af kilometer, f.eks. ”0-80” eller ”0-105”. På hver side i kørebogen fremgår til slut en total sum af kørte kilometer for det udfyldte. Det fremgår ikke hvad kilometertælleren viste ved begyndelse og afslutning af kørslen, og der fremgår ikke et nærmere konkret bestemmelsessted eller hvilken bil der er anvendt.

På [...dk] fremgår det, at den gennemsnitlige dieselpris i 2011 ikke oversteg 12 kr. pr. liter.

SKAT [by1]s afgørelse

SKAT [by1] har nægtet fradrag for udgifter til kørsel på 98.340 kr. i indkomståret 2011.

SKAT [by1]har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

Der er indsendt dokumentation for værkstedsregninger hvoraf km. Stand på bilen fremgår, der er i perioden 14/1 2011 til 22/03 2011 kørt (45000 km – 54820 km) 9.820 km. Iflg. den ikke fyldestgørende kørebog skulle der i samme periode være kørt 10.717 km, hvilket er mere end bilen har kørt, samtidig er der ikke plads til private kørte km.

Der er i 1. kvartal 2011 endvidere fratrukket 24.814,48 kr. i køb af diesel.

I perioden 22/3 2011 til 28/6 2011 har bilen i henhold til værkstedsregningerne kørt (54.820 km-64.740 km) 9.920 km, Iflg. den ikke fyldestgørende kørebog skulle der i periode 22/3 2010 til 26/6 2011 være kørt 10.808 km, hvilket er mere end bilen har kørt, samtidig er der ikke plads til private kørte km.

Der er i 2. kvartal 2011 endvidere fratrukket 28.048 kr. i køb af diesel

Der er i 3 og 4 kvartal købt diesel for 64.372 og i denne periode er der kun fratrukket befordring i perioden 1/7 2011 til 7/8 2011.

Der er endvidere indsendt dokumentation for køb af diesel, der er indsendt dokumentation for begge tankekort, ved en gennemgang af købene kan der konstateres følgende:

Der er if. de indsendte bilag købt ca. 15.000 diesel i 2011, hvilket ca. svare til 172.500 km, ved et forbrug på ca. 11,5 km pr. liter, vil det svare til at man kunne kører ca. 475 km pr. dag alle årets dage.

SKAT anser det ikke for dokumenteret/sandsynliggjort at der har været udgifter/befordring til/i privat bil (Skoda fabia) som ikke er blevet dækket via udlæg/regninger i regnskabet, samt at bilen if. de indsendte værkstedsregninger med påført km. stand, ikke har kunnet kører de km., som fremgår af den ikke fyldestgørende kørebog.

Indkomsten forhøjes derfor med kr. 98.340

(...)”

SKAT har i brev af 2. juni 2014 fremsendt følgende bemærkninger til klagen:

”Iflg. den fremsendte klage skulle der have været kørt 29.470 km i privat bil samt ”låne” bil, som ikke er fratrukket i regnskabet. Som det fremgår af sagsfremstillingen er der fratrukket køb af 15.000 liter diesel hvilket ca. svarer til 172.500 km. Vivaro Kassevogn som anvendes 100 % erhvervsmæssigt er anskaffet 24/11 2010 og if. værkstedsregning den 16/6 2011 har den kørt 48.988 km, hvilket ca. svarer til et årligt kørsels forbrug på 84.000 km. Der er købt/fratrukket diesel til at kunne kører ca. 172.500 km, dvs. at der er købt diesel til at kunne kører 88.500 km mere end der er kørt i den 100 % erhvervsmæssige bil. Det må derfor anses for sandsynligt at der er givet fradrag for udgifterne til diesel, som har været forbrugt til privat bil samt ”låne” bil. Ydermere kan man if. diesel kvitteringerne til tider se, at der er tanket to forskellige steder på samme tidspunkt.”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for udgifter til kørsel på 98.340 kr. for indkomståret 2011, subsidiært at klagerens skatteansættelse skal nedsættes med 92.340 kr.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”(...)

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at der skal ske en nedsættelse af [person1]s skattepligtige indkomst for indkomståret 2011, idet der foreligger en kørebog for den erhvervsmæssige kørsel i private biler, jf. Ligningslovens § 9 B. Den afsagte afgørelse af 17. februar 2014 påklages herved således, at forhøjelsen af [person1]s skattepligtige indkomst kan blive korrigeret, jf. bilag 1.

SKAT har opgjort erhvervsmæssig kørsel i privat bil for perioden 1/1- 2011 til 7/8 - 2011 som følgende;

2011

Kørsel if. Regnskab

20.000 km. af 3,67 kr. 73.400 kr.

12.470 km. af2,00 kr. 24.940 kr.

Kørsel if. SKAT - 98.340 kr.

Kørselsgodtgørelse 0 kr.

I det følgende vil der blive redegjort nærmere for, hvorfor der skal ske en nedsættelse af [person1]s skattepligtige indkomst for indkomståret 2011.

Kørselsgodtgørelse

Ifølge Statsskattelovens § 4 anses en udgiftsgodtgørelse for en indtægt, der som udgangspunkt skal medregnes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst, medmindre der foreligger en særlig hjemmel, der modificerer tilfældet. Efter Ligningslovens § 9 B hjemles en mulighed for fradrag for erhvervsmæssig kørsel i privat bil, såfremt en arbejdsgiver over for sine arbejdstagere godtgør de med lønarbejdet forbundne udgifter til kørslen.

I det tilfælde skal godtgørelsen ikke medregnes ved indkomstopgørelsen, såfremt kørselsgodtgørelsen ikke overstiger de satser, der er fastsat af Skatterådet, jf. Ligningslovens § 9 B, stk. 4. I indkomståret 2010 var skattesatsen for skattefri kørsel i p1ivat bil indtil 20.000 km/år på

3,67 kr./km og kørsel i privat bil ud over 20.000 km/år på 2,00 kr./år, jf. lovbekendtgørelse nr. 1321 af 16/11/2010 § 3.

I det pågældende tilfælde er [person1]s hjem henholdsvis bopæl og arbejdspladsen for virksomheden. Det fremgår af afgørelsen fra SKAT, at de har afvist den udarbejdede kørebog fra [person1], idet SKAT ikke anser den for at leve op til de krav, som SKAT lægger vægt på, herunder:

Begrundelsen for, at kørebogens registrerede antal kilometer ikke alene kan rummes i [person1]s private bils samlede antal kørte kilometer, er foranlediget af det forhold, at det har været nødvendigt at anvende en lånebil til at bistå med den erhvervsmæssige kørsel. Den pågældende bil har [person1] lånt af sin broder [person3], hvorfor der ligeledes er forekommet erhvervsmæssig kørsel i forbindelse hermed. De indgik en mundtlig aftale om lån af bilen til leveringen af aviser med videre, når det var nødvendigt og [person3] blev ligeledes ansat i virksomheden for at hjælpe [person1], jf. bilag 2.

Da [person1] ikke har været bekendt med de skattemæssige regler, og hvilke dokumentationskrav SKAT stiller til opnåelsen af fradrag for erhvervsmæssig kørsel, er ikke ensbetydende med, at virksomheden ikke har foretaget den oplyste kørsel. Det har endvidere ikke været oplyst fra sin revisor, at det var nødvendigt, at vor klient førte en kørebog for hver bil samt opbevarede samtlige kvitteringer, hvorfor [person1] ellers ville have været opmærksom herpå.

Det skal endvidere bemærkes, at virksomhedens første bil blev totalskadet, og da hverken [person1] eller [person6] var bevidst om den afgørende betydning dokumentation i form af samtlige kvitteringen ville have, nåede de ikke at gemme de pågældende kvitteringer, som vor klient havde haft liggende i bilen.

I forbindelse hermed har [person1] udarbejdet en kørebog som bevisførelse for henholdsvis [person1] og [person6]s private bil og [person1]s broder [person3]s private bil, som begge har været anvendt erhvervsmæssigt til udførelsen af virksomhedens aktivitet, jf. bilag 3.

Af den fremlagte dokumentation er der således foretaget kørsel for [virksomhed3] ved [person2], [person4], [person5] og [virksomhed4]. Der vedlægges hermed fakturaer som dokumentation for de pågældende arbejdsopgaver, som [virksomhed1] har udført, jf. bilag 4. Derudover vedlægges en beskrivelse udfærdiget af [person1] over en rute således at der opnås et overblik over virksomhedens aktivitet,jf. bilag 5.

Opgørelse over antal faktiske kørte kilometer:

Af den fremlagte kørebog fremgår det, at der som minimum for indkomståret 2011 har været kørt 29.470 km., hvorfor der således skal tages udgangspunkt heri ved beregningen af kørselsgodtgørelsen. I henhold til SKATs bemærkninger vedrørende privat kørsel skal det påpeges, at der udelukkende har været begrænset privat kørsel i den pågældende bil, da der hverken har været behov eller lyst til at ligge at køre uden for arbejdstiden.

Opgørelse af skattefri kørselsgodtgørelse:

Kørsel i privat bil op til 20.000 km./år 20.000 km X 3,67 kr. pr. km. = 73.400kr.

Kørsel i privat bil ud over 20.000 km./år 9.470 km X 2,00 kr. pr. km. = 18.940 kr.

Skattefri kørselsgodtgørelse i alt 73.400 kr. + 18.940 kr. = 92.340 kr.

Af ovenstående anfø1ie redegørelser er der således samlet en skattefri kørselsgodtgørelse for 92.340 kr.

I medfør heraf er [person1] berettiget til skattefri kørselsgodtgørelse for den erhvervsmæssige kørsel, som vor klient har afholdt i virksomhedens interesse, og det faktum, at der foreligger en fyldestgørende kørebog, der specificerer de krav, som SKAT stiller til en kørebog for de pågældende biler.

På mødet med SKAT blev der indgået en aftale om, at [person1] skulle udarbejde en opgørelse over, hvor mange og hvilke dage låne bilen var blevet benyttet. Der er nu udarbejdet en nærmere redegørelse for den erhvervsmæssige kørsel for indkomståret 2011. I lyset heraf er det således dokumenteret og sandsynliggjort, at [person1] har forestået den oplyste erhvervsmæssige kørsel, hvorfor vor klient således har ret til fradrag herfor.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinformation.dk). Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Selvstændige erhvervsdrivende og andre med indtægtsgivende arbejde, der ikke er lønmodtagere, kan foretage fradrag for udgifter til erhvervsmæssig befordring efter ligningslovens § 9B, stk. 1, som omfatter:

Det er en betingelse for fradrag, at der er afholdt udgifter, og at befordringen er erhvervsmæssig efter ligningslovens § 9B. Fradraget foretages i den personlige indkomst.

Selvstændige erhvervsdrivende kan vælge mellem at foretage fradrag enten for den andel af de faktiske kørselsudgifter, der vedrører den erhvervsmæssige kørsel, eller fradrag efter Skatterådets kilometersatser for godtgørelse af erhvervsmæssig befordring. Der fremgår af SKATs Den juridiske vejledning 2019-1, afsnit C.A.4.3.3.3.3.3, Beregning af fradraget for den erhvervsmæssige befordring.

Hvis et kørselsregnskab skal danne grundlag ved opgørelsen af fradrag for erhvervsmæssig kørsel, skal det opfylde følgende formkrav:

Der henvises til Den juridiske vejledning 2019-1, afsnit C.A.4.3.3.3.3.3 Beregning af fradraget for den erhvervsmæssige befordring.

Hvis der ikke foreligger et egentlig kørselsregnskab eller kørselsregnskabet er mangelfuldt, er skattemyndighederne berettiget til at fastsætte fordelingen af den private og erhvervsmæssige kørsel skønsmæssigt. Der henvises til Vestre Landsrets dom af 30. juni 2009, offentliggjort i SKM2009.477.VLR.

Reglerne om skattefri erhvervsmæssig befordringsgodtgørelse forudsætter som udgangspunkt, at skatteyderen benytter egen bil til kørslen. I afgrænsningen af begrebet ”egen bil” har Ligningsrådet i afgørelse af 21. november 2000, offentliggjort i TfS.2000.1020 fastslået, at betingelsen også kan anses for opfyldt i tilfælde, hvor man ikke ejer den benyttede bil, men råder over den ved at have leaset bilen eller tegnet abonnement på en delebilsordning, forudsat at man afholder de reelle faktiske udgifter, både faste og variable, svarende til udgifterne ved at eje bilen. I samme afgørelse er det endvidere fastslået, at egen bil kan være ægtefællens bil.

Landsskatteretten finder, at det fremlagte kørselsregnskab, hvoraf der for indkomståret 2011 er udfærdiget en kørebog for ca. 7 måneder af året, er mangelfuldt udfyldt i forhold til de objektive betingelser, der kræves for en kørebog. Retten har særligt henset til, at der ikke ud fra det oplyste om bestemmelsessted nærmere kan identificeres, hvor kørslen er foregået i de fleste af tilfældene samt at der ikke er udfyldt korrekt kilometerstand eller hvilken bil der er anvendt.

I forhold til lånebilen finder Landsskatteretten, at der er uoverensstemmelser mellem det af repræsentanten oplyste om bilen i forhold til det registrerede om bilen på nummerplade.net og Trafikstyrelsen.dk. Landsskatteretten finder hverken låneaftale eller en mundtlig aftale om lån af bilen tilstrækkelig til at være omfattet af begrebet egen bil. Retten har i den forbindelse henset til, at der ikke er afholdt faktiske udgifter til lånebilen. Yderligere har lånebilen i gennemsnit kørt 18.500 km årligt, hvilket levner meget begrænset plads til privat kørsel i forhold til, også at skulle rumme erhvervsmæssig kørsel i det omfang, der i øvrigt påstås.

I forhold til den 100 % virksomhedsejet bil Opel Vivaro, fremgår det af værkstedsregning, at bilen den 22. juni 2011 har en km stand på 48.988 over en periode på ca. 7 måneder, som udgør ca. 7.000 kørte km månedligt. I gennemsnit for hele 2011 har den derfor kørt ca. 84.000 km, som er lidt højere end gennemsnittet ift. synsrapporterne.

Det findes derfor mest korrekt, at tage udgangspunkt i at bilen for hele 2011 har kørt ca. 84.000 km. Hertil er det oplyst af klageren, at bilen kører 11,5 km/literen, som svarer til et dieselforbrug på ca. 7.300 liter i 2011. Med udgangspunkt i en dieselpris på 12 kr./literen jf. gennemsnitlige dieselpriser for 2011, bliver udgiften 87.600 kr.

Landsskatteretten finder derfor, at den fratrukne udgift i regnskabet for 2011 under ”brændstof” på 117.235 kr. dækker brændstofforbrug for mere end den 100 % erhvervsmæssigt anvendte bil, Opel Vivaro.

I forhold til den private bil, som ejes af ægtefællen, finder Landsskatteretten, at den er omfattet af begrebet egen bil. Landsskatteretten finder endvidere med henvisning til den mangelfulde kørebog, at fordelingen af den private og erhvervsmæssige kørsel som udgangspunkt derfor skal ansættes skønsmæssigt.

I henhold til det oplyste fra repræsentanten om, at bilen efter 3 år blev totalskadet, hvorfor den afmeldes den 14. oktober 2011, og på dette tidspunkt havde kørt 75.000 km, svarer det til et gennemsnit på 25.000 km årligt. Sammenholdes dette med værkstedsregningerne, hvor bilen fra den 14. januar 2011 til den 28. juni 2011 har kørt 19.740 kørte km, vil bilen maksimalt fra den 28. juni 2011 og frem til afmelding i oktober 2011 have kørt 10.260 km og derfor for hele 2011 højest have kørt 30.000 km.

Det påstås af repræsentanten, at der som minimum er kørt 29.470 erhvervsmæssige km i den private bil, hvorfor der levnes der meget begrænset plads heri til også at rumme privat kørsel for begge ægtefæller, når der henses til ovenstående. Idet kørebogen ikke opfylder de objektive betingelser, skal der skønsmæssigt foretages en fordelingen af den private og erhvervsmæssige kørsel i den blandet benyttede bil, og her lægger Landsskatteretten til grund, at fordelingen overvejende vil placeres under privat kørsel.

Landsskatteretten kan dog uanset lægge til grund, at havde der været kørt 29.740 km erhvervsmæssigt, som ikke anses for sandsynligt, ville det med 20 km/literen udgøre ca. 1.500 liter diesel, og anvendes der en dieselpris på 12 kr./literen, som findes tilstrækkelig højt sat, bliver udgiften 18.000 kr., og denne udgift i sig selv sammenholdt med udgiften for den erhvervsmæssige bil, overstiger ikke den i regnskabet fratrukne beløb på 117.235 kr. til brændstoffforbrug. Hertil kommer, at kørebogen alene dækker perioden frem til 7. august 2011.

Endeligt, fremgår det af kontoudtog fra [virksomhed5], at der for hele 2011 er købt diesel for i alt 126.592 kr. i virksomheden [virksomhed1], og dette taler heller ikke for det af repræsentanten anførte.

Det kan derfor konkluderes, at der ikke findes grundlag for, at et yderligere fradrag på 98.340 kr. for erhvervsmæssig kørsel i privat bil eller at en mindre skønsmæssig ansættelse er muligt, da det ikke kan rummes i indkomståret 2011, idet både den erhvervsmæssige bil og den private bil ses indeholdt i den i forvejen angivne udgift til brændstof på 117.235 kr. i regnskabet for 2011.

At de fremlagte fakturaer viser en vis aktivitet i virksomheden, kan ikke føre til et andet resultat.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.