|
|
Kendelse af 17-01-2022 - indlagt i TaxCons database den 25-03-2022
Journalnr. 14-2663865
Klagepunkt | SKAT [by1] afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Forhøjelse 2009 | 597.600 kr. | 0 kr. | 587.600 kr. |
Forhøjelse 2010 | 960.000 kr. | 0 kr. | 960.000 kr. |
Faktiske oplysninger
Klageren arbejdede som konsulent på et globalt plan i mere end 20 lande. Den 1. august 2007 blev klageren tilmeldt folkeregisteret i [by2], hvor han flyttede hjem fra England. Klageren blev efterfølgende ansat i [virksomhed1] i maj 2008 som direktør for virksomhedens digitale område. Klageren var i indkomstårene 2009 og 2010 ansat ved [virksomhed2] ApS med binavn [virksomhed3] ApS. Selskabet var datterselskab til [virksomhed4] ApS. Klageren var registreret som hovedanpartshaver i [virksomhed4] ApS med CVR-nr. [...1] i indkomstårene 2009 og 2010. Selskabet har branchekode 642020 Ikke-finansielle holdingselskaber.
Klagerens fulde skattepligt til Danmark ophørte i 2001, og han blev fuldt skattepligtig igen ved tilflytningen til Danmark 1. august 2007.
SKAT modtog i forbindelse med Projekt Money Transfer oplysninger fra [finans1] om, at der i årene 2007-2011 blev overført penge fra udlandet til klagerens konti i Danmark.
Klageren selvangav ikke udenlandsk indkomst, ligesom han ikke oplyste til SKAT, at han havde en udenlandsk bankkonto.
SKAT bad herefter om oplysninger vedrørende disse indsætninger fra udlandet. SKAT rykkede klageren for oplysningerne flere gange, senest den 5. november 2012, uden at modtage materialet.
SKAT modtog udskrifter af klagerens bankkonti fra [finans1] den 14. februar 2013.
SKAT fremsendte forslag til afgørelse den 12. april 2013, og traf afgørelse den 8. juli 2013 i den oprindelige sag. Det fremgår heraf, at SKAT ved gennemgang af kontoudskrifterne fra banken kunne konstatere uafklarede indsætninger i hele perioden 1. januar 2007 – 31. december 2011. Klageren var imidlertid ikke skattepligtig til Danmark i perioden 1. januar – 1. august 2007, og SKAT anså, at der for perioden 1. august 2007 – 31. december 2008 var indtrådt forældelse. Beløbene blev herefter opgjort til følgende:
2009 – 597.600 kr.
2010 – 1.009.852 kr.
2011 – 173.454 kr.
Klageren anmodede om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2007-2010 den 7. oktober 2013.
SKAT genoptog på baggrund heraf skatteansættelserne og udsendte forslag til afgørelse den 7. februar 2014 og afgørelse i overensstemmelse med forslaget den 5. marts 2014. Det fremgår heraf, at en række af de tidligere forhøjelser blev nedsat, da klageren blev indrømmet fradrag for udgifter relateret til indtægtserhvervelsen. Nærværende sag vedrører således kun indsætninger på klagerens konto i indkomstårene 2009 og 2010.
SKAT har anset følgende indsætninger for ikke-dokumenterede skattepligtige indtægter:
Indkomståret 2009: | Tekst på kontoudtog | |
12. januar | 40.000 kr. | Betal. [...79] |
30. januar | 30.000 kr. | Betal. [...00] |
17. februar | 50.000 kr. | Betal. [...05] |
19. februar | 12.600 kr. | Betal. [...13] |
7. april | 100.000 kr. | Betal. [...20] |
6. maj | 100.000 kr. | Betal. [...53] |
25. maj | 100.000 kr. | Betal. [...21] |
25. juni | 25.000 kr. | Betal. [...63] |
1. juli | 40.000 kr. | Betal. [...41] |
11. august | 50.000 kr. | Betal. [...43] |
24. september | 50.000 kr. | Betal. [...10] |
I alt | 597.600 kr. |
Indkomståret 2010: | Tekst på kontoudtog | |
26. januar | 50.000 kr. | Betal. [...57] |
8. februar | 50.000 kr. | Betal. [...51] |
19 marts | 20.000 kr. | Betal. [...30] |
7. april | 100.000 kr. | Betal. [...94] |
9. april | 70.000 kr. | Betal. [...88] |
12. april | 70.000 kr. | Betal. [...50] |
12. april | 70.000 kr. | Betal. [...52] |
13. april | 70.000 kr. | Betal. [...40] |
28. april | 70.000 kr. | Betal. [...11] |
29. april | 70.000 kr. | Betal. [...42] |
5. maj | 70.000 kr. | Betal. [...29] |
6. maj | 70.000 kr. | Betal. [...96] |
7. maj | 70.000 kr. | Betal. [...75] |
23. november | 40.000 kr. | Betal. [...72] |
23. november | 70.000 kr. | Betal. [...74] |
I alt | 960.000 kr. |
Af kontoudtog for 2010 fremgår også ordregivende kunde: [person1], modtaget beløb, beregnede gebyrer, oprindeligt beløb, betalingsoplysninger og modtageroplysninger: [person1] [adresse1].
Af overførselsbilagene fremgår, at ordregiver er [person1], [adresse2], [by3], ordregivende bank [finans2]14, [...], [Schweiz], samt beløbsmodtager [person1] [adresse1]. Det bemærkes, at banken har beregnet et gebyr pr. overførsel på typisk 20 kr. i 2009 og 40 kr. i 2010.
Klageren erhvervede en lejlighed beliggende Flat 2, [adresse3], [UK] i 2004, som blev anvendt til bolig for klageren og hans ægtefælle indtil flytningen til Danmark i 2007. Den samlede købesum inkl. købsudgifter udgjorde 320.500 GBP. Det er oplyst, at klageren betalte 32.500 GBP i kontant udbetaling, hvorved det lånte beløb udgjorde 288.000 GBP. Det er oplyst, at klageren optog lån på i alt 280.000 GBP i [finans3]. Ejendommen blev solgt ved købsaftale af den 30. maj 2008 til 440.000 GBP.
Klageren har opgjort fortjenesten til 152.000 GBP, ca. 1.500.000 kr.
Det er oplyst, at klageren havde vandskade i kælderen i 2011, hvor papirarkiv gik tabt. Der er fremlagt korrespondance med forsikringsselskabet.
Klageren fremlagde følgende materiale overfor SKAT:
| • | Salgsaftale vedrørende lejlighed i [UK], underskrevet af klageren og hans ægtefælle. |
| • | Revisors forklaring til privatforbruget |
| • | Udskrift fra [finans3] vedrørende banklån i lejlighed i [UK] |
| • | Korrespondance med klagerens forsikringsselskab i forbindelse med vandskade i 2011 |
| • | Skrivelse fra engelsk advokatfirma vedrørende drøftelser i forbindelse med erhvervelsen af ejendommen i [UK]. |
| • | Lånetilbud i forbindelse med optagelse af lån på 280.000 GBP i [finans3] |
| • | Overførselsbilag fra [finans1], hvoraf fremgår indsætninger på klagerens konto. Overførslerne kommer fra [finans2], 14[...], [Schweiz]. Ordregiveren er [person1]. |
I forbindelse med klagesagens behandling har klageren fremlagt følgende yderligere materiale:
| • | Klagerens R75 for indkomstårene 2007-2011 |
| • | Revisors formueopgørelser for klagerens husstand for indkomstårene 2009 og 2010. Heri er medtaget et aktiv primo 2009 på 2.324.000 kr. benævnt bankkonto udland. Saldoen pr. 31. december 2009 udgør 1.727.000 kr., mens saldoen pr. 31. december 2010 er oplyst til 767.000 kr. |
| • | [virksomhed5] online – account statement pr. maj/juni 2008 |
| • | Opgørelse af overskud ved salg af lejlighed i [UK] |
SKATs afgørelse
SKAT har genoptaget og nedsat klagerens indkomstansættelser delvist for indkomstårene 2009-2011. SKAT har ikke nedsat den del af forhøjelse af indkomsten for indkomståret 2009, der stammer fra konkrete indsætninger som udgør 597.600 kr., og som for indkomståret 2010 udgør 960.000 kr.
SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført:
”(...)
3. Indsætninger på forskellige konti
(...)
3.4. SKATs bemærkninger og begrundelse
SKAT godkender den modtagne dokumentation for de ovennævnte indsætninger på 49.852 kr. i 2010 og 173.454 kr. i 2011. Beløbene fremtræder som hvervgivers dækning af udlæg i forbindelse med dit arbejde og en tilbagebetaling for stillet sikkerhed i forbindelse med ombygning af ejendommen [adresse1], [by3].
Beløbene er derfor ikke omfattet af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a, og er ikke skattepligtige for dig.
SKAT finder derimod ikke grundlag for at frafalde de resterende forhøjelser på 597.600 kr. i 2009 og 960.000 kr. i 2010.
Her har SKAT lagt vægt på, at der fortsat ikke er fremlagt dokumentation for, at indsætningerne stammer fra allerede beskattede midler.
Du har således ikke fremlagt dokumentation for, at du har haft konti i udlandet, hvorfra overførslerne har kunnet finde sted, selvom du har pligt til at selvangive sådanne konti.
Du har ikke indsendt en opgørelse over hvor store midler, der blev frigjort ved salget af den engelske ejendom i 2008.
Du har ikke indsendt dokumentation for afregningen af salgssummen for den engelske ejendom.
Du har ikke indsendt udenlandske bankkontoudskrifter der viser, at du har modtaget salgssummen for ejendommen og at der i den forbindelse er overført beløb fra udlandet, svarende til indsætningerne på dine danske bankkonti.
SKAT har på baggrund af de nu modtagne oplysninger og vores forslag til ændringer på ny opgjort privatforbrugene for dig og din husstand. Privatforbrugene er beregnet til følgende:
Privatforbrug | Ikke dokumenterede Indsætninger | Nettoforbrug | |
Indkomståret 2007 | kr. 474.367 | kr. 843.000 | kr. -368.633 |
Indkomståret 2008 | kr. 589.407 | kr. 475.000 | kr. 114.407 |
Indkomståret 2009 | kr. 704.904 | kr. 597.600 | kr. 107.304 |
Indkomståret 2010 | kr. 759.562 | kr. 960.000 | kr. -200.438 |
Indkomståret 2011 | kr. 480.860 | kr. 0 | kr. 480.860 |
Det ses heraf, at dine privatforbrug for årene 2007-2010 er negative eller beskedne, hvis de konstaterede indsætninger på dine konti ikke medregnes til de skattepligtige indkomster.
Som nævnt i vores afgørelse af 8. juli 2013 er du imidlertid ikke forhøjet med indsætningerne i indkomstårene 2007 og 2008 grundet forældelse på dette punkt.
(...)”
I forbindelse med klagerens supplerende indlæg, er Skattestyrelsen fremkommet med følgende bemærkninger:
(...)
| • | Det er oplyst i indlægget, at ejendommen i England blev erhvervet i 2004 for £ 320.500 med en kontant udbetaling på £ 32.500 og optagelse af lån på £ 288.000. |
Det er videre oplyst at [person1] har opnået en fortjeneste på ca. £ 152.000 eller ca. 1.500.000 kr. ved salg af ejendommen i 2008.
I en mail fra advokaten den 11. marts 2014 (SKATs bilag 19) er ”nettoudkommet” ved salg af ejendommen opgjort til £ 135.000.
Skattestyrelsen bemærker, at det fortsat ikke er dokumenteret, at [person1] har modtaget det oplyste provenu, hvad enten det er på ca. £ 152.000 eller på £ 135.000.
Det bemærkes, at mailen fra advokaten er modtaget efter udsendelse af afgørelsen den 5. marts 2014. Mailen indgår i det materiale Skatteankestyrelsen modtog fra os den 13. juni 2014.
| • | Bilag 18 – Bilaget er en skrivelse dateret den 19. november 2003 fra det engelske advokatfirma [virksomhed6] til [person1], som ifølge det oplyste i indlægget, vedrører drøftelser i forbindelse med erhvervelse af lejligheden i England. Skattestyrelsen bemærker, at skrivelsen vedrører drøftelser i forbindelse med et lånetilbud på £ 288.000. |
Bilag 19 – Bilaget er dateret den 17. november 2003 og er oplyst at være lånedokumenter, vedrørende optagelse af lån på £ 288.000 i [finans3].
Skattestyrelsen bemærker, at dokumentet er et lånetilbud.
I mail fra advokat den 17. december 2013 var der som dokumentation for finansiering af køb af ejendommen i England vedlagt et kontoudskrift fra [finans3] for perioden 16. juni – 15. december 2005. Kontoudskriften er adresseret til [person1] & Miss [person2] og reference [...] er oplyst. Udskriften viser en balancesum pr. 2. august 2005 på £ 287.797,10.
| • | Bilag 17 – Bilaget viser ifølge det oplyste i indlægget, parrets banklån i ejendommen i England. |
Skattestyrelsen bemærker, at bilaget er et kontoudskrift på 1 side fra [virksomhed5], for perioden 19. maj 2008 til 9. juni 2008.
Skattestyrelsen bemærker, at kontoudtoget blandt andet viser 2 betalinger a £ 2.020,21 til [finans3] med reference [...], som samme dag returneres.
Referencen viser, at transaktionerne sker til den ovenfor omtalte lånekonto.
Lånets hovedstol og restgæld på tidspunktet for salg af ejendommen i England fremgår ikke.
Derudover viser kontoudtoget en indsætning den 3. juni 2008 på £ 76.809,50 med teksten ”F/FLOW [...]” og en hævning den 4. juni 2008 på £ 2.000,00 med teksten ”[person2]”. Der er ingen oplysninger i indlægget om transaktionerne på kontoudtoget.
| • | Bilag 20 – Bilaget er en kontrakt dateret den 30. maj 2008, som ifølge det oplyste i indlægget, vedrører salg af ejendommen i England for £ 440.000. Bilaget er på 1 side. Skattestyrelsen bemærker, at vi modtog dokumentet i sin helhed (4 sider) den 18. november 2013 (se SKATs bilag 5). Der er tale om en prisaftale om, at sælger vil sælge og køber vil købe til den anførte pris. Dokumentet er underskrevet af [person1] og hans ægtefælle [person2]. |
| • | Bilag 28-52 – Der er tale om 25 overførelsesmeddelelser fra [finans1]. Det fremgår af meddelelserne, at [finans1] har modtaget overførsler på tilsammen 597.600 kr. i 2009 og 960.000 kr. i 2010, som er indsat på [person1]s konto i [finans1]. Det fremgår desuden, at overførslerne kommer fra [finans2], [...], [Schweiz] og at ordregiver er [person1]. |
I det supplerende indlæg er det bemærket:
” ...at overførslerne dokumenterbart stammer fra en konto tilhørende [person1] jf. ovenfor, og at [person1]s formueforhold forud for hans tilflytning til Danmark er SKAT uvedkommende.”
Skattestyrelsen bemærker, at vi tidligere den 11. marts 2014 har modtaget disse overførselsmeddelelser, altså efter SKATs afgørelse af 5. marts 2014.
I mail den 13. marts 2014, henviste vi til klagevejledningen og gjorde opmærksom på at der fortsat mangler dokumentation for, at [person1] ejer bankkontoen i Schweiz og at der ikke er fremlagt kontoudskrifter fra samme der viser, at provenuet fra ejendommen er indsat på denne konto og overført til Danmark.
Den omtalte mailkorrespondance den 11. og 13. marts 2014 indgår i det materiale som Skatteankestyrelsen modtog fra os den 13. juni 2014.
Skattestyrelsen bemærker, at vi senest i breve den 27. november og den 2. december 2013 har opfordret [person1] til at fremlægge en liste over bankkonti han har/har haft i udlandet. Vi har samtidig gjort opmærksom på, at han har pligt til hvert år, at indberette sådanne konti på erklæring K, (blanket 49.021, som kan findes på SKATs hjemmeside).
[person1] ikke er fremkommet med disse oplysninger om udenlandske bankkonti.
Som nye bilag i sagen er der vedlagt privatforbrugsberegninger, der er udarbejdet af [person1]s revisor. I disse privatforbrugsberegninger er der medtaget et aktiv primo 2009 på 2.324.000 kr. benævnt ”bankkonto udland”. Det fremgår, at der fra denne ”bankkonto udland” er overført i alt 597.000 kr. i 2009 og 960.000 kr. i 2010 til [person1], og at saldoen pr. 31. december 2010 udgør 767.000 kr.
Det er oplyst i indlægget, at der er tale om den nævnte konto i Schweiz.
Privatforbrugsberegningerne er vedlagt indlægget som bilag 26 og 27.
Skattestyrelsen bemærker, at der fortsat ikke er fremlagt en dokumenteret opgørelse over provenuet ved salg af ejendommen i England ligesom der fortsat ikke er indsendt udenlandske bankkontoudskrifter der viser, at [person1] har modtaget salgssummen for ejendommen, og at der i den forbindelse er overført beløb fra udlandet, svarende til indsætningerne på [person1]s danske bankkonti.
Det er således ikke er dokumenteret, at overførslerne stammer fra skattefri fortjeneste ved salg af ejendom eller på anden måde udgør allerede beskattede midler.
Skattestyrelsen bemærker desuden, at der er enighed om, at indsætninger skal indgå i privatforbrugsopgørelserne, idet følgende er anført i indlægget side 5:
”Der er således enighed om, at beløbene skal indgå i privatforbrugsberegningen.
Uenigheden beror på, hvorvidt beløbene udgør skattepligtig indkomst for [person1].”
Som udgangspunkt har indsætninger på en bankkonto karakter af skattepligtige indtægter og det er skatteyderen der skal godtgøre, at indsætningerne er indkomstopgørelsen uvedkommende.
Skattestyrelsen finder ikke, at [person1] med de nye oplysninger og dokumenter i sagen, har godtgjort, at indsætningerne på hans konti i Danmark i 2009 og 2010 er indkomstopgørelsen uvedkommende.
Skattestyrelsen bemærker endvidere, at der ikke er tale om skønsmæssige forhøjelser, men derimod om konkrete forhøjelser af [person1]s skattepligtige indkomster, idet de påklagede forhøjelser udgør de konstaterede indsætninger på [person1]s bankkonto i Danmark.
(...)
Skattestyrelsen har forud for retsmøde udtalt følgende:
(...)
Det tidligere SKAT modtog i forbindelse med Projekt Money Transfer oplysninger fra [finans1] om, at der i årene 2007-2011 blev overført penge fra udlandet til klagers konti i Danmark.
Klager selvangav ikke udenlandsk indkomst, ligesom han ikke til SKAT oplyste, at han havde en udenlandsk bankkonto.
Det tidligere SKAT har derfor beskattet klager af de overførsler, som klager ikke har dokumenteret at stamme fra allerede beskattede midler.
Det tidligere SKAT har således ikke fundet, at klager har dokumenteret, at pengene skulle stamme fra et salg af en fast ejendom i [UK].
Skattestyrelsen har vurderet sagen på ny, herunder gennemgået klagers bemærkninger, og er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.
Styrelsen er enig i, at forhøjelsen for 2009 rettelig udgør 587.000 kr.
Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fast praksis og kan udledes af Højesterets dom i SKM2011.208.HR. Det er skatteyderen, der skal godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning, jf. bl.a. Højesterets dom i SKM2008.905.HR, og dette skal kunne underbygges af objektive kendsgerninger, jf. Østre Landsrets dom i SKM2013.389.ØLR.
Det må konstateres, at der ved løbende overførsler er indsat henholdsvis 587.600 kr. i 2009 og 960.000 kr. i 2010 på klagers konti.
Det er fortsat Skattestyrelsen opfattelse, at klager ikke via objektiv konstaterbare kendsgerninger har løftet bevisbyrden for at pengene skulle stamme fra beskattede midler. Ved den vurdering har Styrelsen lagt vægt på, at der fortsat ikke er fremlagt en dokumenteret opgørelse over provenuet ved salg af ejendommen i England, ligesom der fortsat ikke er indsendt udenlandske bankkontoudskrifter der viser, at klager har modtaget salgssummen for ejendommen, og at der i den forbindelse er overført beløb fra udlandet, svarende til indsætningerne på klagers danske bankkonti.
For så vidt angår forklaringerne om indestående på kontoen i Schweiz, samt indsætninger på denne, bør disse ikke lægges til grund, da de er udokumenterede. Forklaringen om overskud ved salget af en ejendom i [UK], samt efterfølgende indsætning på den udenlandske konto, kan således efter Styrelsens opfattelse ikke anses for at være objektiv dokumenterbare. De fremlagte bilag vedrørende køb og salg af ejendommen er ikke i sig selv tilstrækkelige til at dokumentere, at de penge, der er overført til klagers konto i Danmark, er midler, der konkret stammer fra skattefri afståelse af en ejendom i udlandet. Forklaringen om disse forhold er ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt bestyrket af objektive kendsgerninger.
Skattestyrelsen bemærker, at de fremlagte indbetalingsbilag, hvoraf fremgår at overførslerne er foretaget på klagers foranledning dokumenterer ikke i sig selv, at der er tale om skattefri eller allerede beskattede beløb.
Forklaringen om klages vandskade og papirer kan ikke ændre dette, da risikoen for materialets hændelige undergang ifølge Vestre Landsrets dom i SKM2013.572.VLR påhviler klager.
Da forhøjelserne er foretaget på baggrund af konkrete indsætninger på klagers konto, er privatforbrugets størrelse uden betydning.
(...)
Klagerens opfattelse
Klageren har nedlagt påstand om, at skatteansættelserne for indkomstårene 2009 og 2010 skal nedsættes med henholdsvis 597.600 kr. og 960.000 kr.
Klageren er fremkommet med supplerende indlæg, hvor den oprindelige klage er inkorporeret.
Til støtte for sin påstand har klageren anført:
”(...)
1 Nærmere om sagens opstart og behandling hos SKAT
SKAT opstartede sagen vedrørende [person1] som følge af det såkaldte "Project Money Transfer", som vedrørte kontrol af en lang række overførsler til og fra Danmark.
Af oplysningerne fremgik bl.a., at [person1] i perioden fra 2005-2009 havde foretaget en række transaktioner mellem Danmark og udlandet i form af pengeoverførsler. Kopi af SKATs money transfer-bilag fremlægges som bilag 2.
SKAT afsendte den 4. januar 2012 en materialeindkaldelse til [person1]. Kopi af indkaldelsen fremlægges som bilag 3. Heraf fremgik bl.a., at SKAT ønskede en redegørelse og dokumentation vedrørende overførslerne, der fremgik af money transfer bilagene.
SKAT rykkede den 15. februar [person1] for redegørelse/dokumentation. Kopi af SKATs rykker fremlægges som bilag 4.
Endelig rykkede SKAT [person1] ved skrivelser af den 13. september 2012 og den 5. november 2012. Kopi af skrivelserne fremlægges som bilag 5.
SKAT fremsendte herefter forslag til afgørelse den 12. april 2013. Kopi af forslaget til afgørelse fremlægges som bilag 6.
Af forslaget til afgørelse fremgår bl.a., at SKAT påtænkte at forhøje [person1]s indkomst for indkomstårene 2007-2011 med i alt kr. 3.206.065.
[person1]s daværende repræsentant fremsendte herefter en række bilag m.v. til SKAT. Da det imidlertid ikke var muligt at fremskaffe al nødvendig dokumentation inden fristen udløb, traf SKAT endelig afgørelse og forhøjede [person1]s skatteansættelse for indkomstårene 2007-2010 med i alt kr. 2.709.178 ved afgørelse af den 8. juli 2013. Kopi af afgørelsen fremlægges som bilag 7.
Ved e-mail af den 7. oktober 2013 anmodede [person1]s daværende repræsentant om genoptagelse for indkomstårene 2007-2010 og fremlagde til støtte herfor en række forskellige bilag. Kopi af e-mailen fremlægges som bilag 8.
Anmodningen blev fulgt op af fremsendelsen af en række forskelligt materiale fra [person1]s revisor. Kopi af skrivelse af den 27. november 2013 fra revisor [person3] fremlægges som bilag 9.
SKAT fremsendte herefter en skrivelse af den 3. december 2013 med kommentarer til revisors skrivelse og anmodning om yderligere oplysninger. Kopi af skrivelsen fremlægges som bilag 10.
Revisor [person3] besvarede SKATs skrivelse ved e-mail af den 6. december 2013. Kopi af e-mailen fremlægges som bilag 11.
SKAT besvarede revisors e-mail ved e-mail af den 11. december 2013, kopi af e mailen fremlægges som bilag 12, ligesom revisor efterfølgende fremsendte forskelligt uddybende materiale til sagen til SKAT.
SKAT fremsendte herefter på baggrund af de fremsendte oplysninger forslag til afgørelse af den 7. februar 2014. Kopi af forslaget til afgørelse fremlægges som bilag 6.
Af forslaget til afgørelse fremgår bl.a., at en række af de tidligere forhøjelser blev nedsat. Herudover fremgår af forslaget, at SKAT fortsat fastholdt en forhøjelse på kr. 597.600 vedrørende indkomståret 2009 og en forhøjelse på kr. 960.000 vedrørende indkomståret 2010.
SKAT traf efterfølgende den 5. marts 2014 afgørelse i overensstemmelse med forslaget til afgørelse, jf. bilag 1.
Efterfølgende fremsendte [person1] og revisor en række nye oplysninger i sagen, herunder de nedenfor fremlagte specifikationer vedrørende overførslerne fra Schweiz.
De nye oplysninger i sagen medførte imidlertid ikke, at SKAT ændrede opfattelse i sagen.
2 Nærmere om [person1]
[person1] er uddannet cand.scient. fra [universitet2] og senere uddannet ved [universitet1] samt [...]. Han har arbejdet for [virksomhed7] og [virksomhed8] samt flere førende internationale virksomheder samt offentlige organisationer som konsulent og rådgiver. Hans arbejde er udført på globalt plan i mere end 20 lande. [person1] var endvidere initiativtager og deltager på [...] i 2006-2007. Efter hjemflytning fra England forlod [person1] konsulentbranchen for at arbejde på [virksomhed1] som direktør for virksomhedens digitale område. [person1] tiltrådte en stilling hos [virksomhed9] i maj 2018.
Den 1. august 2007 blev [person1] tilmeldt folkeregistret på adressen [adresse1] i [by2], i forbindelse med at han og hans familie tilflyttede Danmark.
Ejendommen [adresse1] i [by2] blev erhvervet i forbindelse med tilflytningen til Danmark, men ejendommen var ikke egnet til beboelse, da den trængte til en gennemgribende renovering. I perioden fra den 1. oktober 2007 og frem til den 1. oktober 2008 lejede [person1] og hans ægtefælle, [person4], derfor en ejendom beliggende [adresse2] i [by2]. Kopi af lejekontrakten fremlægges som bilag 14.
Det er i sagen ubestridt, at [person1]s fulde skattepligt til Danmark ophørte i 2001 og indtrådte den 1. august 2007. Kopi af udskrift fra folkeregisteret over [person1]s registreringer fremlægges som bilag 15, og kopi af udskrift fra folkeregisteret vedrørende hans hustru, [person4]s, registreringer i folkeregisteret fremlægges som bilag 16.
3 Nærmere om ejendommen beliggende Flat 2,[adresse3], [UK], [...]
I forbindelse med at [person1]s ægtefælle flyttede til England i løbet af 2005, erhvervede parret ovennævnte ejerlejlighed. Ejendommen blev erhvervet i 2004 og blev anvendt som bolig for ægtefællerne indtil juli 2007, hvor de sammen flyttede tilbage til Danmark.
Som dokumentation for erhvervelsen af ejendommen fremlægges som bilag 17 udskrift fra [finans3], hvoraf parrets banklån i ejendommen fremgår. Herudover fremlægges som bilag 18 kopi af skrivelse af den 19. november 2003 fra et engelsk advokatfirma til [person1] vedrørende drøftelser i forbindelse med erhvervelse af lejligheden i England.. Endelig fremlægges som bilag 19 kopi af lånedokumenterne i forbindelse med optagelsen af lånet på i alt GBP 280.000 i [finans3].
Den samlede købesum for ejendommen udgjorde GBP 317.000, dertil kom omkostninger i forbindelse med erhvervelsen, i alt GBP 3.500, svarende til en samlet købesum på GBP 320.500. [person1] betalte en kontant udbetaling på GBP 32.500 i forbindelse med erhvervelsen, hvorfor det lånte beløb udgjorde GBP 288.000, jf. bilag 14.
I forbindelse med at parret flyttede tilbage til Danmark, blev ejendommen solgt ved købsaftale af den 30. maj 2008 for en samlet afståelsessum på GBP 440.000.
Kopi af købsaftalen fremlægges som bilag 20.
Fortjenesten ved salget af ejendommen udgjorde således ca. GBP 440.000 - GBP 288.000, svarende til ca. GBP 152.000 eller ca. kr. 1.500.000.
4 Nærmere om [person1]s privatforbrug
SKAT har beregnet privatforbruget for [person1] og hans husstand således:
Privatforbrug | Ikke dokumente- rede indsætnin- ger | Nettoforbrug | |
Indkomståret 2007 | kr. 474.367 | kr. 843.000 | kr. -368.633 |
Indkomståret 2008 | kr. 589.407 | kr. 475.000 | kr. 114.407 |
Indkomståret 2009 | kr. 704.904 | kr. 597.000 | kr. 107.304 |
Indkomståret 2010 | kr. 759.562 | kr. 960.000 | kr. -200.438 |
Indkomståret 2011 | kr. 480.860 | kr. 0 | kr. 480.860 |
Som det fremgår af oversigten, har SKAT i 2009 beregnet et privatforbrug på kr. 107.304, såfremt privatforbruget skal opgøres uden indsætningerne på i alt kr. 597.600, og i 2010 et privatforbrug på kr. -200.438, såfremt privatforbruget skal opgøres uden indsætningerne på i alt kr. 960.000.
Kopi af R75 for [person1] for 2007-2011 fremlægges som bilag 21-25.
[person1]s revisor har ligeledes udarbejdet privatforbrugsberegninger for [person1]s husstand. Kopi af privatforbrugsberegningerne for indkomstårene 2009 og 2010 fremlægges som bilag 26 og 27.
Som det fremgår af privatforbrugsberegningerne fra revisor, er medtaget et aktiv på kr. 2.324.000 benævnt "bankkonto udland". Der er tale om den nævnte bankkonto i Schweiz, jf. ovenfor.
Af revisors privatforbrugsopgørelse fremgår ligeledes, at der fra kontoen er overført i alt kr. 597.000 fra kontoen til [person1].
Endelig fremgår, at bankkontoen i udlandet er nedskrevet med samme beløb, således at saldoen pr. 31. december 2009 udgør kr. 1.727.000.
Der er således enighed om, at beløbene skal indgå i privatforbrugsberegningen. Uenigheden beror på, hvorvidt beløbene udgør skattepligtig indkomst for [person1].
Det bemærkes ligeledes, at overførslerne dokumenterbart stammer fra en konto tilhørende [person1], jf. ovenfor, og at [person1]s formueforhold forud for hans tilflytning til Danmark er SKAT uvedkommende.
5 Nærmere om de i sagen omtvistede overførsler
I indkomstårene 2009 og 2010 blev der foretaget en række indsætninger på [person1]s konti i [finans1]. De i sagen omtvistede indsætninger fremgår af bilag til SKATs afgørelse. Til dokumentation af at samtlige omtvistede indsætninger hidrørte fra konti tilhørende [person1], fremlægges som bilag 28-52 specifikationer fra [finans1] vedrørende overførslerne.
...
Det bemærkes for god ordens skyld, at beløbene stammer fra en konto i Schweiz, som [person1] havde i en periode, og hvortil bl.a. provenuet fra salget af lejligheden i England blev overført.
Som følge af den passerede tid er [person1] desværre ikke i besiddelse af kontoudtog vedrørende kontoen, ligesom det ikke har været muligt for ham at fremskaffe disse. Det er dog dokumenteret, jf. de fremlagte overførselsbilag, at pengene blev overført fra en konto tilhørende [person1].
[person1] var desværre udsat for massiv vandskade i kælderen som følge af skybruddet i hovedstadsområdet i 2011. Som dokumentation herfor fremlægges som bilag 53 kopi af korrespondance med forsikringsselskabet vedrørende oprydning i [person1]s kælder.
ANBRINGENDER
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at der ikke er grundlag for den af SKAT gennemførte forhøjelse af [person1]s skattepligtige indkomst for indkomstårene 2009 og 2010, idet det i sagen er godtgjort, at overførslerne udgør allerede beskattede midler.
Det fremgår af skattekontrollovens § 5, stk. 3, at SKAT er berettiget til at foretage en skønsmæssig skatteansættelse, såfremt det selvangivne ikke udgør et behørigt grundlag for indkomstopgørelsen.
SKAT kan imidlertid alene gennemføre en skønsmæssig forhøjelse, såfremt der er basis for at tilsidesætte det selvangivne grundlag, samt såfremt det af SKAT udøvede skøn hviler på et fyldestgørende grundlag og ikke kan antages at være åbenbart urimeligt.
I nærværende sag har SKAT beregnet et lavt/negativt privatforbrug for de i sagen omtvistede indkomstår, ligesom SKAT har lagt til grund, at de omtvistede indsætninger på [person1]s bankkonto udgør udeholdte indtægter, som skal beskattes.
Det gøres overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at gennemføre en skønsmæssig forhøjelse, da SKAT ikke har godtgjort, at det selvangivne grundlag ikke er fyldestgørende.
Af SKATs juridiske vejledning, afsnit A.B.5.3.3, fremgår følgende:
" Domstolspraksis igennem flere årtier viser , at SKAT skal opfylde to hovedkrav for at varsle og gennemføre en skønsmæssig ændring af den skattepligtiges indkomstansættelse :
SKAT skal konstatere og begrunde , at den skattepligtiges bogføring og regnskaber er mangelfuldt i en sådan grad , at det kan tilsidesættes som grundlag for opgørelsen af den skattepligtige indkomst
SKAT skal påvise eller sandsynliggøre , at den skattepligtige har et større privatforbrug end det privatforbrug, som den skattepligtiges selvangivne skattepligtige indkomst samt evt. dokumenterede oplysninger om skattefrie indtægter og oplysninger om formue giver plads til . "
Domstolene har i en lang række sager vist, at de ikke er tilbageholdende med at tilsidesætte SKATs skønsmæssige afgørelser, såfremt skønnet ikke er udøvet på et korrekt grundlag, eller såfremt skønnet må antages at være åbenbart urimeligt.
Der kan således henvises til Vestre Landsrets dom offentliggjort i TfS 1995.361.
Dommen vedrørte en indehaver af en restaurationsvirksomhed, der fandtes ikke at have opfyldt kravene til regnskabsgrundlaget som anført i mindstekravsbekendtgørelsen. Dette, bl.a. fordi der hverken dagligt eller jævnligt var foretaget egentlige kasseafstemninger eller sket bogføring af kassedifferencer.
Vestre Landsret fandt derfor, at SKAT havde været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af den pågældendes skattepligtige indkomst. Efter bevisførelsen kunne de af skattevæsenet valgte forudsætninger med hensyn til ølsalg dog ikke lægges til grund, og sagen hjemvistes til fornyet behandling hos ligningsmyndighederne.
Herudover kan henvises til Østre Landsrets dom af den 3. september 1999 offentliggjort i TfS 1999.724.
Sagen vedrørte et par, der i interessentskabsform drev en grøntforretning fra deres bopæl. Sagen drejede sig om lovligheden af skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelser af det selvangivne overskud, efter at det var konstateret, at regnskabsmaterialet var mangelfuldt.
Skatteyderne havde for 1991 selvangivet et overskud på kr. 23.036, som skattemyndighederne skønsmæssigt forhøjede med kr. 276.964 til kr. 300.000, som fordeltes med 50 pct. til hver. Landsretten fandt, at regnskabsgrundlaget var af en sådan karakter, at det ikke kunne lægges til grund for opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Landsretten fandt imidlertid efter en konkret vurdering, at skatteydernes indkomster havde været væsentligt lavere end de skønsmæssigt fastsatte, og sagen hjemvistes til ligningsmyndigheden til fornyet behandling.
Endelig kan henvises til Østre Landsrets dom offentliggjort i SKM 2011.263.
Dommen vedrørte en køreskolelærer, der i indkomstårene 2003-2004 havde drevet erhvervsmæssig virksomhed som kørelærer. SKAT tilsidesatte skatteyders regnskabsgrundlag og foretog en skønsmæssig forhøjelse af hans skat og moms. Grundlaget for SKATs skøn var navnlig oplysninger indhentet fra politiet og køretekniske anlæg om, hvilke elever en trafikskole havde haft til teoretisk eller praktisk køreprøve eller på køreteknisk anlæg i perioden. SKAT lagde til grund, at skatteyder for disse elever havde modtaget den fulde lovpakkepris, som efter det oplyste udgjorde kr. 6.690. Landsretten tiltrådte, at skatteyders regnskabsgrundlag var tilsidesætteligt, da der ikke var ført et løbende kasseregnskab og jævnligt foretaget effektive kasseafstemninger, og at skattemyndighederne derfor havde været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af skatteyders skattepligtige indkomst og momstilsvar.
Skatteyder havde en række indsigelser mod det udøvede skøn, herunder at han i et vist omfang kørte timer for andre køreskoler uden at modtage betaling herfor, mod at han efter et antal timer overtog eleven og kunne forestå kørsel af ekstratimer mod betaling fra en af de andre køreskoler eller direkte fra eleverne. Efter bevisførelsen lagde landsretten til grund, at skatteyder i betydeligt omfang indgik aftaler med køreskoler om at overtage en del af skolernes elever, således at han efter aftalerne skulle gennemføre de køretimer, som eleverne havde betalt for til de pågældende køreskoler ved købet af en lovpakke eller en anden pakke, og således at eleverne ikke for disse timer også skulle betale til skatteyder. Landsretten tilsidesatte derfor den af skattemyndighederne valgte forudsætning om at antage, at skatteyder for hver elev havde haft en indtægt på kr. 6.690 vedrørende de køretimer, som var omfattet af lovpakkerne, og hjemviste følgelig sagen til fornyet behandling hos SKAT.
Af de nævnte domme kan for det første udledes, at domstolene ikke er tilbageholdende med at prøve, om grundlaget for det af SKAT udøvede skøn er korrekt. For det andet kan udledes, at selv i den situation, hvor der er grundlag for at tilsidesætte regnskabsgrundlaget, er dette ikke ensbetydende med, at der er grundlag for at gennemføre en forhøjelse af den selvangivne indkomst. Selvom regnskabet således ikke er udarbejdet i overensstemmelse med bogføringslovens regler m.v., kan det selvangivne resultat således godt være rigtigt.
Med andre ord stilles der krav om, at SKAT skal kunne dokumentere rigtigheden af det udøvede skøn, herunder de valgte forudsætninger for skønsudøvelsen.
I nærværende sag har SKAT henvist til privatforbrugsopgørelserne til støtte for, at der kan gennemføres en skønsmæssig forhøjelse.
SKAT har således lagt til grund, at der i 2009 og 2010 er et antageligt lille/negativt privatforbrug, såfremt overførslerne fra Schweiz ikke indgår i privatforbrugsberegningerne.
I opgørelsen har SKAT imidlertid ikke taget højde for provenuet ved salget af ejendommen i England samt [person1]s udenlandske konto. Dette, på trods af at [person1] gentagne gange til SKAT har oplyst, at kontoen tilhørte ham.
Til sammenligning har [person1]s revisor medtaget kontoen i den udarbejdede privatforbrugsopgørelse for 2009, hvor kontoen er medtaget som et aktiv. Ligeledes er der i opgørelsen taget højde for, at der fra kontoen er overført midler til [person1]s danske konto, hvorefter kontoen er nedskrevet med selvsamme beløb ultimo.
Privatforbrugsopgørelsen kan således ikke i sig selv benyttes til at gennemføre den skønsmæssige forhøjelse af [person1]s skatteansættelse for indkomstårene 2009 og 2010.
• • • • ••
Det følger af statsskattelovens § 4, at en person, der er skattepligtig til Danmark, som udgangspunkt beskattes af samtlige indtægter:
" ... bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi."
Statsskattelovens § 4 knæsætter således foruden globalindkomstprincippet og nettoindkomstprincippet tillige princippet om realiserede økonomiske fordele, derved at en skatteyder som altovervejende udgangspunkt beskattes af samtlige de indtægter, der oppebæres, uanset arten heraf.
Princippet indebærer nærmere, at den skattepligtige skal have modtaget en økonomisk fordel, der har en objektiv omsætningsværd i.
Det er skattemyndighederne, der skal påvise, at skatteyder har modtaget en skattepligtig indtægt.
I det omfang skattemyndighederne kan dokumentere, at der er sket indsætninger på en konto tilhørende skatteyder, gælder der imidlertid efter fast praksis en formodning for, at indsætningerne har karakter af skattepligtige indtægter, jf. bl.a. SKM 2011.208.H og SKM 2011.775.H.
Det er herefter skatteyder, der i det konkrete tilfælde skal godtgøre, at indsætningerne er indkomstopgørelsen uvedkommende.
Retspraksis udviser flere eksempler på, at skatteyder konkret har løftet bevisbyrden for, at der konkret ikke er erhvervet ret til indsætninger foretaget på en bankkonto.
Der kan eksempelvis henvises til Østre Landsrets dom af den 23. august 2013 offentliggjort i SKM 2013.613.Ø.
Sagen vedrørte en skatteyder, som på papiret havde drevet en virksomhed. Virksomheden havde udstedt fakturaer for i alt ca. kr. 2.200.000 med tillæg af moms. Pengene blev indsat på en bankkonto i skatteyders navn. I byretten havde skatteyder fået medhold i, at han ikke havde erhvervet ret til indsætningerne, da byretten havde lagt afgørende vægt på forklaringerne fra ham og hans ægtefælle, hvorefter hans søn reelt havde drevet virksomheden. Skatteministeriet ankede sagen til Østre Landsret. Landsretten stadfæstede byrettens dom og lagde bl.a. afgørende vægt på, at der på de udstedte fakturaer var påført e-mailadresse og telefonnummer tilhørende skatteyders søn. Kurator i den konkursramte virksomhed havde ligeledes bekræftet, at det efter hans opfattelse var sønnen, der havde drevet virksomheden. Denne opfattelse var ligeledes bekræftet af en af virksomhedens kunder. Herefter fandt Østre Landsret, at skatteyder konkret havde godtgjort, at han ikke havde erhvervet ret til beløbene - på trods af, at der var tale om indsætninger på en konto tilhørende ham.
Der kan ligeledes henvises til Østre Landsrets dom af den 18. december 2013 offentliggjort i SKM 2014.254.Ø.
Appellanten, som drev bogførings- og revisionsvirksomhed, var forhøjet med en række beløb, der i 2005 og 2006 var indsat på hans bankkonti, som udeholdt omsætning. Landsretten fandt på baggrund af en række konkrete omstændigheder, at appellanten havde godtgjort, at der ikke var erhvervet ret til beløbene, som var indsat i 2005 med fradrag af et skønsmæssigt beløb på kr. 8.000. Centralt ved Østre Landsrets bedømmelse var bl.a., at et vidne for landsretten bekræftede, at han havde modtaget de beløb, som appellanten havde hævet fra sin bankkonto. Landsretten fandt herefter, at appellanten ikke havde erhvervet ret til beløbene, selvom de var indsat på hans bankkonto.
Der er således righoldig retspraksis, som illustrerer, at det til stadighed beror på en konkret vurdering, hvorvidt en indsætning på en bankkonto ligeledes medfører beskatning. I de nævnte sager var spørgsmålet, om skatteyder overhovedet havde erhvervet ret til indsætningerne. I nærværende sag er spørgsmålet det mindre, nemlig hvorvidt indsætningerne på [person1]s bankkonto er indkomstopgørelsen uvedkommende.
• • • • ••
Det er i sagen dokumenteret, at [person1] solgte parrets lejlighed i England med en fortjeneste på ca. kr. 1.500.000. Det er ligeledes dokumenteret, jf. de fremlagte kontoudtog i sagen, at provenuet herfra ikke er gået ind på [person1]s danske konti.
Den samlede beløbsmæssige forhøjelse, som SKAT har forhøjet [person1] med for 2009 og 2010 udgør tilnærmelsesvis et beløb, som modsvarer provenuet ved salget af lejligheden.
Sammenholdes dette faktum med den fremlagte dokumentation i sagen, navnlig de fremlagte specifikationer fra [finans1] vedrørende overførslerne, kan det konstateres, at ordregiveren vedrørende overførslerne - og dermed ejeren af kontoen i Schweiz - var [person1].
Det er således dokumenteret, at [person1] havde et skattefrit beløb tilgængeligt, der tilnærmelsesvist modsvarer de af SKAT gennemførte forhøjelser, at [person1] ejede en bankkonto i udlandet, og at provenuet fra salget af lejligheden i England dokumenterbart ikke blev overført til en konto i Danmark.
Endelig er det dokumenteret, at de overførte beløb kom fra en konto tilhørende [person1] i udlandet.
Sammenholdes alle disse dokumenterede oplysninger, er det evident, at [person1] har godtgjort, at de omtvistede overførsler stammer fra allerede beskattede midler og derfor er indkomstopgørelsen uvedkommende. Det forhold, at det ikke har været muligt at fremskaffe yderligere oplysninger fra Schweiz, samt at [person1] som følge af en vandskade selv har mistet alle sine papirer, kan i den sammenhæng ikke komme ham til skade.
Under de foreliggende omstændigheder gøres det gældende, at bevisbyrden for, at der er tale om udeholdte indtægter, påhviler SKAT.
SKAT har ikke i sagen godtgjort, at overførslerne udgør udeholdte indtægter, og det beregnede privatforbrug understøtter heller ikke denne konklusion. SKAT har således ikke løftet bevisbyrden for, at [person1]s skatteansættelsen skal forhøjes med de omtvistede beløb.
Det bemærkes i den henseende ligeledes, at SKAT bevidst valgte at ignorere de væsentlige nye oplysninger, som [person1] og revisor fremsendte, efter SKAT havde truffet afgørelse i sagen.
Det gøres sammenfattende gældende, at [person1] har godtgjort, at overførslerne til Danmark stammer fra hans konto i Schweiz, og at de overførte beløb modsvarer det skattefri provenu, han modtog i forbindelse med salget af parrets engelske lejlighed. Under disse omstændigheder påhviler bevisbyrden SKAT, og SKAT har ikke godtgjort, at overførslerne stammer fra udeholdte indtægter. Endelig gøres det gældende, at de af SKAT udarbejdede privatforbrugsopgørelser ikke er retvisende, da de bl.a. ikke tager højde for salget af lejligheden i England og [person1]s udenlandske konto.
(...)”
Klageren oplyste på kontormødet, at hans revisor havde haft det sidste materiale klar til SKAT en uge efter de havde truffet afgørelse i sagen. Det havde været en langtrukken sag med meget korrespondance mellem klageren, hans advokat, hans revisor og SKAT.
Klageren oplyste, at der var fremlagt dokumentation for, at der var sket en række overførsler fra en bank i Schweiz til klagerens konto. Det blev desuden oplyst, at kontoudtog og andet vedrørende kontiene i Schweiz var gået tabt i oversvømmelserne i 2011. Derudover fandtes kun dokumenterne fra [finans1] som dokumentation på konti i Schweiz.
Revisoren havde udarbejdet privatforbrug for klageren, som blev udleveret på mødet. I beregningen indgik midler fra udenlandske konti samt klagerens ”sign on fee” fra [virksomhed3] ApS.
”Sign on fee” dækkede over udbetalinger fra [virksomhed3]. Klageren var gået sammen med nogle andre om at starte konsulentvirksomheden [virksomhed3] ApS. Da klageren havde en række konsulenter med ved opstarten, blev han godskrevet en værdi heraf, som han senere fik udbetalt løbende, da virksomheden begyndte at generere overskud.
Efter salget af lejligheden i [UK], havde der været 2.324.000 kr. på konti i udlandet. I 2009 blev der overført 597.000 kr. til Danmark. Ellers blev der løbende overført når der var brug for det og de sidste midler blev overført til Danmark i 2011. Det blev oplyst, at ægteparret ikke var sikre på, om de ville blive i Danmark, hvorfor det ikke gav mening at lukke konti i udlandet.
Klagerens repræsentant har fremsendt bemærkninger til forslag og sagsfremstilling:
”(...)
Det er lykkedes [person1] at fremskaffe yderligere dokumentation for provenuet ved salg af den engelske lejlighed.
Som bilag 54 fremlægges kopi af ”financial statement” vedrørende salget af lejligheden, hvoraf bl.a. fremgår, at overskuddet udgjorde GBP 76.809,50, svarende til det beløb der blev indsat på den engelske bankkonto, jf. bilag 17.
Da det samtidig kan konstateres, at der på intet tidspunkt er overført et tilsvarende beløb til parrets danske konti, er det således indirekte dokumenteret, at beløbet blev overført til kontoen i Schweiz og videre til Danmark, jf. de omtvistede bankoverførsler.
I det omfang Skatteankestyrelsen således måtte fastholde beskatning, skal det beskattede beløb som minimum nedsættes med provenuet fra salget af lejligheden, da det som nævnt er dokumenteret, at dette indgår i overførslerne fra den Schweiziske konto.
(...)”
Retsmøde
Ved møde med Landsskatteretten nedlagde repræsentanten påstand om, at klagerens indkomstansættelser for årene 2009 og 2010 ikke skal forhøjes og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det materiale, der blev udleveret på retsmøde. Det blev yderligere anført, at der er tale om interne overførsler fra klagerens egen konto til klagerens konto i Danmark, hvorfor det ikke er korrekt kun at lægge vægt på det objektive dokumentationskrav.
Repræsentanten anførte, at der ikke foreligger kontoudskrifter for kontoen i Schweiz, men at der skal foretages en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger, herunder særligt, at det er dokumenteret, at der er et provenu på 76.809,5 GBP ved salg af lejlighed i [UK].
Det blev endvidere oplyst, at SKAT har haft oplysning om alle bankkonti, da revisor henviser til udenlandsk konto ved opgørelse af privatforbrug. Den udenlandske konto er derfor ikke hemmeligholdt.
Landsskatterettens afgørelse
Til den skattepligtige indkomst skal medregnes den skattepligtiges samlede årsindtægter efter bestemmelsen i statsskattelovens § 4. Det er uden betydning for skattepligten, om indtægten erhverves i Danmark eller i udlandet.
Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold, jf. skattekontrollovens § 1 (dagældende lovbekendtgørelse nr. 1126 af 24. november 2005 med efterfølgende ændringer).
Hvis det konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fast praksis, hvilket udledes af SKM2011.208H. Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Dette kan udledes af SKM2008.905.H.
Der lægges i denne forbindelse vægt på, om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette kan udledes af dommen SKM2013.389.ØLR.
Der er indsat henholdsvis 587.600 kr. og 960.000 kr. i indkomstårene 2009 og 2010 på klagerens konto. Det er sket via løbende overførsel fra udenlandsk bank. Der er en fejl ved indbetaling den 26. juni 2009, hvor der i SKATs opgørelse er medregnet 25.000 kr., mens beløbet reelt udgør 15.000 kr.
Det er ubestridt, at klageren var fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2009 og 2010, ligesom det er ubestridt, at der er indgået penge på klagerens danske konto.
Det er oplyst, at der er tale om overførsler fra klagerens egen konto i Schweiz, hvor der blandt andet var indgået overskud ved salg af ejendom i [UK]. Ved indsættelse på klagerens danske konto anses beløbene for tilgået klagerens formuesfære. Klageren har oplyst, at kontoudtog fra udenlandsk konto gik til på grund af en vandskade. Klagerens revisor har medregnet primo indestående på udenlandsk konto med 2.324.000 kr. i 2009, mens primo indestående for 2010 udgør 1.727.000 kr. og ultimo 767.000 kr. Der er ikke fremlagt dokumentation for indestående på den udenlandske konto.
Landsskatteretten finder, at indsætningerne på klagerens konti må anses for skattepligtig indkomst i medfør af statsskattelovens § 4. Retten har lagt vægt på, at det ikke er dokumenteret, at de indsatte beløb hidrører fra allerede beskattede eller skattefri midler, idet bemærkes, at bevisbyrden efter SKATs anmodning om nærmere dokumentation for indsætningerne påhviler klageren.
Retten finder ikke, at klageren ved objektive konstaterbare kendsgerninger har godtgjort, at de overførte beløb stammer fra skattefri eller allerede beskattede midler. Retten har henset til, at klageren ikke har fremlagt dokumentation for indestående på kontoen i Schweiz, samt hvilke indbetalinger, der er sket på denne konto.
Retten bemærker, at det oplyste om indestående på kontoen i Schweiz, samt indsætninger på denne ikke kan lægges til grund, da dette ikke ses at være dokumenteret. Klagerens oplysning om overskud ved salg af ejendom i [UK], samt efterfølgende indsætning på denne konto, ses ikke at være objektiv dokumenterbar. Det oplyste om opgørelse af overskud ved salg af lejlighed og efterfølgende indsætning på den engelske konto, dokumenterer ikke indestående på kontoen i Schweiz. De fremlagte bilag vedrørende køb og salg af ejendommen er ikke i sig selv tilstrækkelige til at dokumentere, at de penge, der er overført til klagerens konto i Danmark, er midler, der konkret stammer fra skattefri afståelse af en ejendom i udlandet. Klagerens forklaring om disse forhold ses således ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt bestyrket af objektive kendsgerninger.
Klageren har fremlagt indbetalingsbilag, hvoraf fremgår at overførslerne er foretaget på klagerens foranledning, men det forhold, at pengene er overført på klagerens egen foranledning, dokumenterer ikke i sig selv, at der er tale om skattefri eller allerede beskattede beløb.
Det oplyste om klagerens vandskade og dermed mistede papirer kan ikke ændre dette, da risikoen for materialets hændelige undergang påhviler klageren. Der henvises til SKM2013.572.VLR.
Forhøjelserne er sket på baggrund af de konkret konstaterede indbetalinger på klagerens konto. Privatforbrugets størrelse er således allerede af den grund uden betydning.
Landsskatteretten nedsætter SKATs forhøjelse for indkomståret 2009 til 587.600 kr. på baggrund af den konstaterede regnefejl i SKATs opgørelse og stadfæster forhøjelsen for 2010.