Kendelse af 28-06-2017 - indlagt i TaxCons database den 04-08-2017

Generelle faktiske oplysninger

Klageren er direktør og hovedaktionær i selskabet [virksomhed1] A/S (selskabet), cvr-nr. [...1]. Selskabet har binavnene [virksomhed2] A/S [virksomhed2] A/S og [virksomhed3] A/S. Selskabets formål er at drive forskning- og konsulent virksomhed indenfor landbrugssektoren, handel, industri, investering og anden i forbindelse hermed stående virksomhed.

Fri jagt til rådighed

Faktiske oplysninger

Selskabet ejer bl.a. en skov og plantage på 56 ha, beliggende [adresse1], [by1], samt fem landbrugsarealer på i alt 121 ha., beliggende [adresse2], [by2], [adresse3], [by3], [adresse4], [by4], [adresse5], [by5] og [adresse6], [by6].

Af SKATs afgørelse af 21. februar 2014 fremgår bl.a., at klageren overfor SKAT har oplyst, at klageren går på jagt.

Klageren har indhentet et notat fra [person1], [virksomhed4], hvoraf fremgår:

”

I forbindelse med skattesag omkringfastsættelse af værdi af jagten på ejendomme tilhørende

[virksomhed1] A/S, er vi af hovedaktionær i [virksomhed1] A/S, [person2], blevet bedt om at vurderer og kommentere jagtens værdi på de enkelte ejendomme. Med "jagtens værdi” menes i dette notat, den værdi som jagten kan indbringe ved udlejning.

Vi har ikke foretaget besigtigelse af arealerne. Værdien af jagten er vurderet på baggrund af luftfoto og vores generelle kendskab til områderne hvor ejendommen er beliggende.

Generelle forhold:

Hovedparten af ejendommene er erhvervet af [virksomhed1] A/S med henblik på forsøgsvirksomhed indenfor planteavl. Der er således, for de fleste ejendommes vedkommende, tale om helt regulære landbrugsarealer, der driftsmæssigt er optimeret ift. planteavlsdrift. Bl.a. findes der på landbrugsarealerne kun de læhegn m.v. som er nødvendige for landbrugsdriften. Der er IKKE etableret tiltag (f.eks. vildtremiser, markvildtstriber m.v.), med henblik på forbedring af forholdene for vildtet, som ellers er sædvanlige tiltag på ejendommen, der også drives med henblik på jagt.

Alene det driftsmæssigfokus på landbrugsarealerne, medfører at jagtværdi en ligger væsentligt under gennemsnittet for landbrugsarealer i Midt- og Vestjylland.

Det er meget begrænset hvad der er muligt at jage på landbrugsarealer, der er effektivt dyrket som disse. I praksis er harer sandsynligvis eneste relevante vildtart på største delen af arealerne.

Et andet forhold, der generelt reducerer jagtens værdi, er at en lang række af arealerne er beliggende tæt ved offentlig vej. Dels forstyrres vildtet af trafikken - og dels udgør de offentlige veje en sikkerhedsmæssig risiko for jagthunde, som det er nødvendigt og et lovmæssigt krav at medbringe på jagt efter småvildt.

Jagt på klovvildt (råvildt og kronvildt), er på størstedelen af arealerne slet ikke relevant. Dels er arealerne for åbne og få små til at der kan jages klovvildt. Og dels er størsteparten af arealer flade – hvilket medfører at der ikke kan skydes sikkerhedsmæssigt forsvarligt med riffel. Opsætning af f.eks. skydestiger og lign. er muligt på størstedelen af arealerne, pga. afstandskrav til naboejendomme.

Til at illustrerer markedsniveauet for jagtleje på markarealerne, er der vedlagt udskrift fra [...dk], der er landets mest anvendte formidlingsplatform ifm. udlejning af jagt. Af vedlagte eksempler, som er fremhævet med gult i bilaget, fremgår det at typisk jagtleje for landbrugsarealer ligger på ca. 100 kr./ha pr. år.

Jagtlejeniveauet for skovarealer ligger typisk højere end lejeniveauet for markarealer. Lejeniveauet varierer dog meget alt afhængig af de konkrete forhold i skoven/plantagen. Som et groft gennemsnit er det vores skøn, at det typiske lejeniveau for skov- og plantagejagt i Midt- og Vestjylland ligger mellem 400 - 500 kr./ha pr. år.

Lejeniveauet for kombinerede skov og landbrugsejendommen vil typisk ligge et sted mellem prisen for hhv. markarealer og skov, alt afhængig af de konkrete forhold på ejendommen.

I nedenstående er jagtværdien for de enkelte ejendomme kommenteret.

[by7] Skov – Ejd. nr.: [...1]

(...)

Regulær skovejendom på i alt 56, 47 ha. Jagten vurderes at være gennemsnitlig for Midt- og Vestjyske Plantager. Jagtlejeværdien skønnes at ligge mellem 400 og 500 kr. pr. ha pr. år.

[adresse4] – Ejd. nr.: [...2]

(...)

Landbrugsareal på i alt 25,45 ha. Arealet gennemskæres af offentlig vej. Ligger umiddelbart op til [by8], bl.a. med skel mod byens sportsanlæg. Øvrige naboarealer er skov, hede og andre markarealer. Ejendommen vurderes ikke at kunne drives som selvstændigt jagtareal, pga. arealets karakter og anvendelse, den offentligvej og bynære beliggenhed.

Ejendommen kan evt. udlejes til et af nabo-jagtkonsortierne, som vil kunne udnytte jagten i randzonen mellem ejendommen og deres øvrige jagt. Arealet vurderes dog kun at kunne udlejes til maksimalt 50-100 kr/ha, svarende til ca. 1.250 - 2.500 kr. pr. år i alt. Efter fradrag af den administrative omkostning, ejer vil få ifm. jagtudlejning, vil der ikke være nogen væsentlig nettoindtægt forbundet med udlejning.

[adresse6] – ejd. nr.: [...3]

(...)

Landbrugsareal på i alt 18,62 ha. regulært landbrugsareal uden hegn eller andre attraktive forhold for vildtet. Vanskeligt og uinteressant areal at drive som et selvstændigt jagtareal. Evt. udlejning kun relevant ved udlejning til jægere på naboarealerne. Udlejningsværdi vurderes til maksimalt 50

- 100 kr/ha, svarende til 1.000 - 2.000 kr.pr. år i alt. Efter fradrag af den administrative omkostning, ejer vil få ifm. jagtudlejning, vil der ikke være nogen væsentlig nettoindtægt forbundet med udlejning.

[adresse2] – Ejd. nr.: [...4]

(...)

Landbrugsareal på i alt 23,99 ha. Arealet er fordelt på 2 lodder på hhv.ca. 10 og 13 ha. Ingen

Læhegn el. lign på ejendommen, og begrænset skov og anden bevoksning på naboarealerne. Vurderes Ikke at være relevant som selvstændigt jagtareal. Udlejning til nabojægere skønnes maksimalt at kunne indbringe 50-100 kr. pr. ha pr. år., svarende til ca. 1.250 - 2.500 kr. pr. år i alt. Efter fradrag af administrationsomkostning ved udlejning vil mulig nettoindtægt være uvæsentlig.

[adresse5] – Ejd. nr.: [...5]

(...)

Areal på i alt 29,89 ha, fordelt på ca. 24 ha landbrug og ca. 6 ha grusgrav og hede. Ligger op til stærkt trafikeret vej. Der er jagtmuligheder på heden og grusgraven. Jagtmulighederne på markerne er begrænsede. Kan evt. udlejes som selvstændigt jagtareal. Jagtlejeværdien skønnes i gennemsnit at udgøre ca. 100 -150 kr./ha pr. år i gennemsnit, svarende til ca. 3.000-4.500 kr. i alt. Efter fradrag af administrationsomkostninger ved evt. jagtudlejning vil nettoindtægten være meget begrænset.

[adresse3] – Ejd. nr. [...6]

(...)

Areal på i alt 21,45 ha, fordelt på ca. 14 ha, der er bortforpagtet og tilplantet med juletræer. Resten består af gl. grusgrav og mindre skovareal. Juletræsarealet er hegnet mod vildtet, hvilket begrænser jagtværdien væsentligt. Der er relativt gode jagtmuligheder i skoven og grusgraven. Kan evt. udlejes som selvstændigt jagtareal. Jagtlejeværdien skønnes i gennemsnit at udgøre ca. 150 – 200 kr./ha pr. år i gennemsnit, svarende til ca. 3.250 – 4.250 kr. i alt. Efter fradrag af administrationsomkostninger ved evt. jagtudlejning vil nettoindtægten være meget begrænset.

(...)”

SKATs afgørelse

SKAT har skønsmæssigt ansat værdien af jagtret til 37.500 kr. pr. år, jf. ligningslovens § 16, stk. 3, og har som følge heraf forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 37.500 kr. for indkomstårene 2010, 2011 og 2012, jf. ligningslovens § 16, stk. 1.

Af SKATs afgørelse af 21. februar 2014 fremgår bl.a.:

”3.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Det er SKATs opfattelse, at der skal ske beskatning af fri jagt på selskabets arealer. Beskatningen sker med henvisning til Ligningslovens § 16. stk. 1. Beskatningen skal ske til markedsværdi i.h.t Ligningslovens § 16 stk. 3. Fra praksis kan der henvises til Højesterets afgørelse fra 1999, Tfs1999.877. Det fremgår her, at en hovedaktionær blev beskattet da han havde jagt til rådighed i selskabet.

Du har tidligere oplyst i mail hertil at du går på jagt. På mødet den 8/8-2013 oplyste du, at du principielt havde mulighed for at gå på jagt på alle selskabets arealer.

Det fremgår også af de lejekontrakter som vi har modtaget, at jagtretten tilkommer bortforpagter, det vil sige selskabet og dermed hovedaktionær. Du oplyser, at du ikke ønsker og ikke har tid til at gå på jagt i [by7] da du ønsker at frede området for jagt. Du oplyser endvidere, at de landbrugsarealer som selskabet ejer reelt ikke er egnet til jagt. Du havde ikke selv nogen forslag til hvad markedsværdien af jagten på selskabets arealer skulle være.

Værdiansættelsen vil være et skøn, da der ikke kan fastsættes en generel værdi. Forhold omkring værdiansættelsen er nøje beskrevet i LSR afgørelse af 3. nov. 2010 (07-03697), hvor en Syns- og Skønsmand (skovrider) har givet følgende oplysninger til vurderingen af jagtens værdi:

”Væsentlige forhold ved vurdering af jagtretten.

Ved den tidligere fremsendte besvarelse er der foretaget en samlet afvejning af en lang række forhold som altid påvirker niveauet for jagtleje.

Alle forhold på et skovareal har betydning for jagtudøvelsen - og dermed også på prisfastsættelsen.

Prisdannelsen er en ren markedsbaseret prisdannelse baseret på udbud og efterspørgsel og der er livlig omsætning i markedet, hvilket fremgår af annoncemængden i aviser, jagtblade og på Internettet. Der sker desuden en høj grad af mundtlig videreførelse af oplysninger om ledige jagtarealer i de forskellige situationer hvor jægere mødes.

Derfor er der generelt tale om et velorienteret og åbent marked med stor fokus på alle relevante forhold omkring de enkelte jagter.

Væsentlige forhold for prisdannelsen:

1) Geografi / Landsdel. Store forskelle i forskellige landsdele.

2) Jagtbiotop. Skov værdiansættes højest af alle typer - især varieret gammel skov.

3) Jagtform. Konsortiejagt medfører højere leje end udleje til enkeltpersoner.

4) Varighed og indhold af aftale. Flerårig skriftlig aftale og mulighed for forlængelse medfører højere jagtleje.

5) Personlige og subjektive forhold mellem lejer og udlejer.

6) Jagthytte til rådighed.

7) Historik for udbytte og muligheder for afskydning, opdræt og anden påvirkning af bestand og afskydning.

8) Forekomst af større hjortearter og lignende spændende forhold (mange snepper, stort træk af ænder, gæs, duer osv.)

9) Nærhed til større by.

Disse overordnede forhold påvirker den overordnede prisdannelse mest og de indgår alle i de tidligere fastlagte prist for de to aktuelle skove.

Ved gennemgangen af skoven vurderes herefter de specifikke forhold som har betydning for jagtform og jagtudøvelse, bestandsstørrelse og sammensætning samt de personlige, etiske og æstetiske forhold omkring jagten. ”

Til belysning af markedsprisen på jagt har jeg indsat nogle annoncer som er fundet på hjemmesiden [...dk] fra 2011 og 2012 fra Midt- og Vestjylland.

Midtjylland

11-2-2013

D.19-02-2013

Lille skovjagt på 17 hektar udlejes pr. 1. maj 2013. Stykket er beliggende ved det gamle Løndal savværk midt i Danmark største sammen hængende skov område. Der er en lille sø (ikke ænder), lidt mose, bøgeskov og granskov. Hovedsagelig råvildt men fra tid til anden også stående dåvildt. Men jagten følger også fiskekort til 4 km strækning ved Salten å. Mvh. [virksomhed5], [virksomhed6]

Pris: = kr. 14000

Jagt i Midtjylland

Annonce indsat 18-2-2012

Udlejet D. 19-02-2012

Jagtlejen består af et sammenhængende areal på 21,5 tdl.

Der er mulighed for både andejagt, bukkejagt og fasan, ræv, hare samt 4-500 rågeunger per år.

Der er lidt mark med juletræer, men primært skov, eng samt et vandhul. Alle små marker er omkrænset af læhegn.

Vi er interesseret en langsigtet lejer, der samtidigt vil tage hånd om vildtplejen i området.

Til orientering kan det nævnes der evt. yderligere er mulighed for aftaler om skovning samt afbenyttelse af ´jagtstue´ med tilhørende faciliteter.

Hvis ovenstående stadig har fanget din interesse kontakt mig da venligst.

Pris 5-7000 kr. afhængig af ønsker.

25-11-2012

Udlejet D.26-11-2012

32 ha blandet skov udlejes. ved [by9] området.

20 ha høj skov med gamle gran skov

7 ha grand skov som blev plantet til for 8 år siden

2 ha pil skov

3 ha mose

Jagten har været lejet ud de sidste 11 år men er ikke blevet drevet jagt på det de sidste 2 år pga sygedom.

kronvildt kan forefindes. der blev skudt en rigtig fin 12 ender for 3 år siden.

der bliver skudt ca. 2 pæne bukke hvert år.

Der er 2 tåne og 1 stige på skykket.

der er mulighed for at se stykket.

udlejes fra 1/1-2013.

p.s udlejes til maks. 2 personer. dog må der holdes driv jagt med hagl hvor der er flere personer med.

Pris: = kr. 10.000

31-8-2012

D.17-10-2012

28 tdr. land blandet skov og ager (ca. 1/2/1/2) belligende nær [by10] hede/[by11] plantage mellem [by12] og [by13]. [by10] hede har en af Danmarks største kronvildt bestande, og de færdes også på disse jorde. Herudover ses harer og råvildt jævnligt. Jorden afgrænses af [by14] å. Der er et skydetårn. Jægere med fortåelse for vildtpleje ønskes. Maks. 3 jægere på arealet. Mulighed for flerårig leje. Udlejes snarest.

Pris: = kr. 15000

25-8-2012

D.03-09-2012

Alsidig jagt på 60 tdr. Beliggende op til [by15] plantage.

Gode læhegn og vandhul på arealet.

God bestand af råvildt og fin spor af kronhjorte.

Max 3 jægere, med forståelse for god vildtpleje.

Udlejes for 1 år af gangen, med evt. forlængelse.

Udlejes allerede fra d. 1. septemper 2012.

Pris: = kr. 21.000

5-9-2011

Udlejet D. 18-9-2011

Jagt udlejes på 130 tdr. jord, beliggende ved [by15] Skov. Fortrinsvis agerjord med også lidt skov, krat og bæk. Der er rigt dyreliv. Mange krondyr samt fasaner rådyr harer skovduer. Jagten er ledig fra 01/10-11. Gerne flerårig aftale.

Pris: = 25000

Bukke jagt Midtjylland

30-5-2012

Udlejet D.30-05-2012

God bukkejagt udlejes - 20 HA. Evt. flerårig aftale.

Skov, krat, mark, sø, vandløb.

2 hochsitz.

Max 4 bukke sæson.

Pris: = kr. 10000

Annonce indsat 26-9-2011

Udlejet d. 27-9-2011

Jagt udlejes pr. 1/10..22 ha agerjord der ligge op af skov, god mulighed for kronvildt og rådyr, det ligge op af statsskoven i [by16]...

Pris: = kr. 17.000 kr.

28-8-2011

Udlejet D. 21-09-2011

Beliggende 1500 m fra [...], Ca. 10 Ha med 5 år gammel løvskov i kuperet terræn samt 7-8 søer, nogle på arealet, andre i skel. Masser af dyrliv, bl.a.a rådyr, skovduer, ænder. Jagten er ledig fra 1-10-2011.

Pris: = kr. 18000

16-5-2011

Udlejet D. 05-06-2011

Pragtfuld jagt udlejes.

60 ha mellem [by17] og [by5] grænsende op til [...] Hede og [by18] Plantage.

Excellent bestand af råvildt. Kronvildt er at finde.

Udlejes fra i dag til 31/10-2011.

Pris: = kr. 25.000

7-5-2011

Udlejet D. 08-05-2011

Jagt udlejes

Ca. 80 tdr. agerjord grænser op til stor skovområde i den ene ende og [by19] by i den anden ende, 2 vandhuller, der er rådyr, ænder, duer (udlejes til mas 2 jægere)

Udlejes for acceptabel bud mindst 12000 kr.

2-3-2010

D.04-03-2010

110 ha i kronvildttæt område beliggende direkte op til [by20] Plantage. Terrænet omfatter 63 ha skov, hovedsageligt nåletræsplantage, 37 ha landbrugsareal og 10 ha eng samt en mindre kunstig sø. Udover kronvildt er der råvildt, ræv og harer - fuglevildt kun i mindre omfang. Pris: 650-800 kr/ha afhængig af fordeling/omfang af udgifter t. vildtpleje. Send mail for yderligere oplysninger.

Pris: = kr. 70000-90000

Vestjylland

Annonce indsat 15-4-2011

Udlejet D. 30-04-2011

8 Ha. agerjord + 10 HA. eng. udlejes.

De 10 ha. eng har en fantastisk beliggenhed mellem to hjørne af statsskoven, [x1].

Der er gennem de sidste tre år skudt både Hjorte, hinder, kalve, rådyr, snepper, ræve og ænder i vinterhalvåret, da de søger ned for at lægge sig i åen.

(Der er skudt hjorte i Bronzeklassen)

Der er en tilhørende nygravet sø på ca. 120 m2 vandspejl.

det er suveræn jagt, som jeg desværre ikke har tid til at passe, da jeg er kommet med i et andet konsortium.

Skulle jagten have interesse, sælges den til højstbydende.

prisen starter på 25.000,-

Evt kan swarovski sigtet kikkert indgå i handlen.

Pris: = kr. 25.000 +

[by1]

19-4-2011

Udlejet D. 21-04-2011

Grænser op til [by21] Plantage. 80 ha. ca. 67 ha ager resten skov, læhegn, mose, krat, vandløb. God bukkejagt. Træk af krondyr, her ses ænder, ræv, fasaner og agerhøns. Stille og afsides område.

20.000 kr.pr. år.

Pris: = kr. 20.000

[by9]/[by5]:

Annonce indsat 23-4-2012

Udlejet D.25-04-2012

Pris: = kr. 8000

Vestjylland:

Annonce indsat 27-3-2012

Udlejet D.09-04-2012

FANTASTISK JAGT KRONDYR. DÅDYR (FREDET) RÅDYR HARER.FASANER.ÆNDER M.M. 100TDR. NATURPERLE 10 SØER. 2KM ÅDAL.MARKER.LÆBÆLTER. SMÅ REMISSER.
Pris: = kr. 55000

[by22]:

Annonce indsat 20-2-2012

Udlejet D.07-03-2012

jagt 10,5 ha mark i Vestjylland op til [by22] skov. Krondyr og råhvidt. veksler
Pris: = kr. 9500

[by1]:

Annonce indsat 4-2-2012

Udlejet D.05-02-2012

Jagt nær [by1] udlejes.

17 Ha. Blandet skov jagt udlejes.

Pris: = kr. 1500

Annonce indsat 26-9-2011

Udlejet d. 27-9-2011

Jagt udlejes pr. 1/10..22 ha agerjord der ligge op af skov, god mulighed for kronvildt og rådyr, det ligge op af statsskoven i [by16]...

Pris: = kr. 17.000 kr.

Det fremgår af ovenstående annoncer, at det generelle prisniveau er lidt højere i Vestjylland end i Midtjylland. Det fremgår også klart, at agerjord har en værdi om end den ikke er så stor som for skov.

Ud fra de luftfotos vi har af de forskellige områder, som selskabet ejer, kan vi se hvordan arealerne ser ud og hvordan de er beliggende i forhold til omkringliggende arealer.

Vi kan bl.a se, at der i [by7] er en lille sø i selskabets skov. Vedrørende landbrugsarealerne kan vi se, at der i nogle tilfælde er læbælter og lignende beplantning ved arealerne.

Med baggrund i notatet fra [virksomhed4] har vi fastsat følgende skønsmæssige priser på jagten pr. år.

”

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har på vegne af klageren nedlagt påstand om, at der alene skal ske beskatning af fri jagt til rådighed for indkomstårene 2010, 2011 og 2012 med 27.200 kr.

Til støtte herfor har repræsentanten gjort gældende:

”Fri jagt til rådighed for indkomstårene 2010. 2011 og 2012

Tanken med skoven og plantagen ved [by7] ([adresse1]) er, at området ønskes fredet for jagt, ligesom landbrugsarealerne reelt set ikke er egnet til jagt. Det er derfor vores opfattelse, at den fastsatte skønsmæssige værdi er sat meget højt.

SKAT har på side 12 i kendelsen henvist til en annonce fra 16/5 2011, hvor 60 ha. pragtfuld jagt areal udlejes for kr. 25.000,- svarende til kr. 416,- pr. ha. Tilsvarende er der også på side 12 i SKATs kendelse indsat en annonce fra 7/5 2011, hvor 80 ha. udlejes for 150,- pr. ha.

[person2] beskattes med 450 kr. pr. ha. af skoven og plantagen ved [by7]. Det virker meget højt sat. Ud fra de I SKATs kendelse henviste annoncer er det vores opfattelse, at beskatningen nedsættes til 300 kr. pr. ha.

Landbrugsarealerne beskattes med meget svingende priser pr. ha. Det er vores opfattelse, at beskatningen af arealer beliggende [adresse3] og [adresse5] under hensyntagen til, at arealerne reelt set ikke er egnet til jagt, ansættes til 100 kr. pr. ha.”

SKATs høringssvar

SKAT har i forbindelse med klagesagen bl.a. anført følgende:

”Der klages over, at værdien af den frie jagt i selskabet er sat for højt. Det er oplyst i klagen, at hensigten med [by7] er at frede området for jagt. Det er endvidere oplyst at landbrugsarealerne reelt ikke er egnet til jagt. [virksomhed7] har henvist til nogle af de annoncer som fremgår af vores afgørelse.

SKAT bemærker, at værdien af jagten er fastsat med udgangspunkt i en uvildig vurdering fra [virksomhed4]. Der er vedlagt en kopi af notatet. Værdien på jagten er i notatet angivet i intervaller, SKAT har anvendt gennemsnittet af de forskellige intervaller.

Det er således SKATs opfattelse, at værdien er fastsat korrekt.”

Klagerens bemærkninger af 7. marts 2017

Repræsentanten har den 7. marts 2017 indsendt følgende bemærkninger:

”Som tidligere anført på vores møde d. 28. oktober 2016 med Skatteankestyrelsens sagsbehandler

skal vi særligt vedrørende ejendommen beliggende [adresse5] anføre, at det er vores opfattelse, at fri jagt til rådighed for dette areal alene kan ansættes til 100 kr. pr. ha., da arealet er beliggende op til en meget trafikeret vej. Dette påvirker meget mulighederne for jagt på arealet, ligesom der kan være begrænsninger i muligheden for jagten som følge af, at arealet ligger op ad en trafikeret vej, hvilket bl.a. kan være i strid med jagtlovens bestemmelser.

Med hensyn til ejendommen [by7] Skov beliggende [adresse1] er det fortsat vores opfattelse, at denne ejendom er sammenlignelig med [by23] Statsskovsdistrikt, der som nævnt består af ca. 1.000 ha., som udlejes til ca. 200.000-250.000 kr. Ud fra de i SKATs kendelse henviste annoncer er det vores opfattelse, at beskatningen skal nedsættes til 300 kr. pr. ha.

Det er vores påstand, at der alene skal ske beskatning af fri jagt til rådighed for indkomstårene 2010, 2011 og 2012 med 27.200 kr.”

Landsskatterettens afgørelse

Ifølge statsskattelovens § 4 betragtes som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægter bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. I ligningslovens § 16 er principperne for den skattemæssige værdiansættelse af personalegoder fastsat.

Det følger af ligningslovens § 16 A, at alt, hvad der udloddes til en aktionær er skattepligtig indkomst og af ligningslovens § 2 fremgår, at transaktioner mellem interesseforbundne parter skal ske på markedsvilkår. Det fremgår endvidere af ligningslovens § 16, stk. 1, at personalegoder beskattes med markedsværdien af godet, jf. ligningslovens § 16, stk. 3.

Klageren er hovedanpartshaver og har derfor rådighed over selskabet og dermed over jagtretten på selskabets ejendomme. Der gælder herefter en formodning om, at jagtretten er udnyttet, medmindre formodningen konkret afkræftes, jf. ligningslovens § 16 A og TfS1999,877 HR. Klageren har jagttegn og der er enighed mellem parterne om, at klageren skal beskattes af værdien af jagtretten.

Landsskatteretten kan på det foreliggende grundlag tiltræde SKATs skønsmæssige fastsættelse af markedslejen for jagtretten. Der henses til, at SKAT ved skønsudøvelse har henset til foreliggende annoncer, den geografiske placering, jagtbioptopen og det indhentede notat fra [person1].

Markedslejen fastsættes således til i alt 37.500 kr. pr. år.

Yderligere løn

Faktiske oplysninger

Af selskabets R75S for indkomståret 2011 fremgår bl.a., at selskabet den 1. november 2011 har erhvervet ejendommene [adresse7], [adresse8], [adresse9] og [adresse10], [by24].

Af SKATs afgørelse af 21. februar 2014 fremgår bl.a., at klageren personligt har modtaget betaling for følgende ejendomme:

Der er fremlagt købsaftaler for ejendomssalgene, hvoraf det bl.a. fremgår:

”(...)

KØBSAFTALE - Ubebygget grund

Mellem underskrevne [virksomhed8] A/S, CVR-nr. [...1], som sælger, og medunderskrevne

Navn: [person3] & [person4]

Adresse: [adresse11], [by24]

CPR-nr. ... & ...

som køber, er hermed indgået aftale om, at køber overtager den sælger tilhørende ubebyggede grund, del nr. 2 af matr.nr. [...1] [by25] by, [by26], af areal ifølge landinspektørens udstykningsplan [...] (vedlagt som bilag) 774 m2, beliggende [adresse7], [by24].

(...)”

” (...)

KØBSAFTALE - Ubebygget grund

Mellem underskrevne [virksomhed8] A/S, CVR-nr. [...1], som sælger, og medunderskrevne

Navn: [virksomhed9] A/S

Adresse: [adresse12], [by27]

cvr-nr. [...2]

som køber, er hermed indgået aftale om, at køber overtager den sælger tilhørende ubebyggede grund, del nr. 6 af matr.nr. [...1] [by25] by, [by26], af areal ifølge landinspektørens udstykningsplan [...] (vedlagt som bilag) 961 m2, beliggende [adresse8], [by24].

(...)”

”(...)

KØBSAFTALE - Ubebygget grund

Mellem underskrevne [virksomhed8] A/S, CVR-nr. [...1], som sælger, og medunderskrevne

Navn: [person5] & [person6]

Adresse: [adresse13], [by24]

CPR-nr. ... & ...

som køber, er hermed indgået aftale om, at køber overtager den sælger tilhørende ubebyggede grund, del nr. 10 af matr.nr. [...1] [by25] by, [by26], af areal ifølge landinspektørens udstykningsplan [...] (vedlagt som bilag) 1054 m2, beliggende [adresse9], [by24].

(...)”

”(...)

KØBSAFTALE - Ubebygget grund

Mellem underskrevne [virksomhed1] A/S, CVR-nr. [...1], [adresse14], [by24], som sælger, og medunderskrevne

Navn: [person7] - [adresse15], [by27] og [person8] - [adresse16], [by28]

CPR-nr.. ... og ...

som køber, er hermed indgået aftale om, at køber overtager den sælger tilhørende ubebyggede grund, del nr. 12,32 af matr.nr. [...1] og [...2] [by25] by, [by26] af areal ifølge landinspektørens udstykningsplan [...] og målerblad etape II af 22/5 2012 (vedlagt som bilag) 766 m2, beliggende [adresse10], [by24].

(...)”

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst med 988.000 kr. for indkomståret 2011 og med

1.140.000 kr. for indkomståret 2012, jf. statsskattelovens § 4.

Af SKATs afgørelse af 21. februar 2014 fremgår bl.a.:

”5.2.1 Vores bemærkninger til punkt 5.2.

Det er vores opfattelse, at det er selskabet der ejer de fire grunde. I tinglysningssystemet står selskabet som adkomsthaver(ejer) af grundene. Selskabet har ved erhvervelsen i 2009 betalt for grundene. Selskabet er derfor rette modtager af salgssummen når grundene er solgt i 2011 og 2012. Det er endvidere oplyst af revisor, at der ikke er opgjort avance/tab i dit personlige regnskab vedrørende de fire grunde som du har solgt af selskabets. Hvis du havde anset grundene for dine, ville der have været opgjort avance/tab efter Ejendomsavancebeskatningsloven i dit personlige regnskab.

Du har sendt en opgørelse i form af et regneark hvoraf det fremgår hvilke omkostninger du har afholdt vedrørende de fire grunde som tilhører [virksomhed1] A/S. Det bemærkes at, vi ikke har set hvordan disse omkostninger er bogført i dit personlige regnskab og hvordan udgifterne påvirker din skatteopgørelse.

Da grundene ikke tilhører dig kan vi kun anse de omkostninger som du har afholdt for selskabet, som et tilskud til selskabet. Tilskuddet er skattepligtigt i selskabet efter Statsskattelovens § 4, og der er ikke fradrag for et tilskud, som du giver til dit selskab.

Byggemodningsomkostningerne, bortset fra momsen, som du har afholdt for selskabet antages ikke at være fratrukket i dit personlige skatteregnskab. Omkostningerne skal fragå i den avance/tabs- opgørelse, som skulle have været udarbejdet efter Ejendomsavancebeskatningsloven hvis grundene var dine.

Tilskuddet til dit selskabet får ud fra ovenstående betragtning ingen indflydelse på din skatteopgørelse, da der ikke er fradrag herfor.

Dit selskab er som nævnt skattepligtig af tilskuddet, til gengæld vil de byggemodningsomkostninger, som du har betalt for selskabet som et tilskud, kunne fratrækkes i selskabets ejendomsavanceopgørelse(salgssum minus omkostninger). Hvis det her antages, at ejendomsavanceopgørelsen ender på 0 kr. har det ingen skattemæssige konsekvenser for dit selskab.

Det sidste forhold, nemlig det, at du og ikke selskabet modtager pengene fra grundsalgene har skattemæssige konsekvenser for dig.

Som ansat hovedaktionær er du skattepligtig af alt hvad du modtager som vederlag for din arbejdsindsats i selskabet, uanset om det udbetales kontant eller i naturalier, det fremgår af Statsskattelovens § 4a og Personskattelovens § 3 stk. 1.

Alt hvad du som ansat aktionær i øvrigt modtager fra selskabet er som udgangspunkt udbytte og beskattes som aktieindkomst. Det fremgår af Personskattelovens § 4A stk. 1 nr. 1 og Ligningslovens § 16A stk. 1.

Vi har anset de modtagne beløb for yderligere løn til dig med den konsekvens, at du er skattepligtig af beløbet og at selskabet får fradrag som yderligere løn. Beløbene er fordelt og opgjort nedenfor på indkomståret 2011 og 2012.

Det bemærkes, at selv om du har et stort tilgodehavende i dit selskab skal beløbet medregnes til din indkomst alligevel. Der er lige kommet en afgørelse fra Byretten som slår fast, at når der ikke er ført noget på mellemregningen og selv om du har et stort tilgodehavende i selskabet, skal beløbet medregnes hos dig. Der henvises til SKM2013.823.BR.

Konklusionen er, at selskabet beskattes af tilskuddet men får til gengæld fradrag for lønomkostningen. Selskabets indkomst ændres derfor ikke jf. ovenfor.

Personligt har du ikke fradrag for det tilskud du har givet til selskabet men du er til gengæld skattepligtig af den løn(her i form af salgsprisen fra grundene) som du har modtaget fra selskabet.

(...)

5.4 SKATs bemærkninger og begrundelse

Det er SKATs opfattelse, at alle 7 grunde som er solgt i 2011 og 2012 burde være solgt af selskabet. Det fremgår af oplysninger fra tinglysningssystemet at det er [virksomhed1] A/S der har ejet grundene da de blev solgt.

De fire grunde som du uberettiget har modtaget betaling for er følgende:

Det fremgår af tinglysningssystemet, at selskabet har købt det areal hvorfra grundene er udstykket pr. 1. november 2009.

De udbetalinger som du har modtager fra dit selskabet i forbindelse med salget af de fire grunde har vi anset for yderligere løn til dig i 2011 og 2012. Af Statsskattelovens § 4 fremgår det, at løn skal medregnes til din skattepligtige indkomst. Af kildeskattelovens § 43 fremgår det, at den udbetalte løn skal anses som A-indkomst. Det fremgår, at du har været ansat i selskabet både i 2011 og 2012. Selv om du har modtaget beløbene incl moms er det kun beløbene excl moms vi har anset for yderligere løn, da du har indbetalt momsen.

”

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har nedlagt påstand om, at der ikke skal ske beskatning af yderligere løn vedrørende salg af grunde for indkomstårene 2011 og 2012.

Til støtte herfor har repræsentanten gjort gældende:

Yderligere løn for indkomstårene 2011 og 2012

SKAT har ved deres afgørelse lagt vægt på, at [virksomhed1] A/S i tinglysningssystemet står som adkomsthaver (ejer) af grundene. Uanset, at tinglysningen ikke er foretaget korrekt, er det ikke et udtryk for ejerforholdet, i det tinglysningen alene er en sikringsakt.

Tidligere skatteminister Ole Stavad har i et svar på et spørgsmål, som er offentliggjort i TfS 1993, 537 oplyst, at manglende tinglysning af en aftale om ejendomsoverdragelse mellem to parter ikke medfører, at aftalen kan tilsidesættes skattemæssigt.

Når der samtidig henses til at [person2]s tidligere revisor har medtaget grundene i [person2]s private

regnskab, og han har afholdt byggemodningsomkostningerne til disse grunde, er det vores opfattelse, at det er [person2], der er ejer af grundene og derfor har solgt 4 af grundene i personligt regi og dermed er den rette modtager af betalingen herfor.

Det er derfor vores påstand, at der ikke skal ske beskatning af yderligere løn vedrørende salg af grunde for indkomstårene 2011 og 2012 på henholdsvis 988.000 kr. og 1.140.000 kr.”

SKATs høringssvar

SKAT har i forbindelse med klagesagen bl.a. anført følgende:

”Spørgsmålet er om det er hovedaktionær eller selskabet der på salgstidspunktet ejer grundene [adresse7], [adresse8], [adresse9] og [adresse10]. Det er SKATs opfattelse, at det er selskabet der ejer grundene, begrundelserne er anført i afgørelsen.

[virksomhed7] har i klagen henvist til Tfs 1993,537 hvor det fremgår, at en manglende tinglysning af en aftale om ejendomsoverdragelse ikke medfører, at aftalen kan tilsidesættes skattemæssigt.

I denne sag er forholdet omvendt, her er der sket tinglysning og [virksomhed7] mener, at man blot kan se bort fra tinglysningen fordi den nu er i strid med det skatteyder har foretaget i forbindelse med salget af grundene.

Hovedaktionær [person2] har personligt købt området [...] den 1/10-1995. Området er ifølge R-75 solgt videre til hovedaktionærens selskab [virksomhed1] A/S den 1/11-2009. Ifølge skatteyders personlige R-75 fra 2008(før grundene bliver solgt til selskabet, vedlagt). er udstykningen opdelt i grunde og der er et husnummer tilknyttet. Det endelige areal på grundene er ikke fastlagt og der er ingen vurdering på de enkelte grunde på dette tidspunkt. Men der er ingen tvivl om hvilke grunde(arealer) der sælges til selskabet. I de følgende år er selskabet registreret som ejer af grundene(R-75S fra selskabet er vedlagt som dokumentation).

SKAT har bedt om dokumentation for, at de fire omtalte grunde ikke har været med i overdragelsen til selskabet. Vi har ikke modtaget nogen dokumentation herfor.

Skatteyder har indsendt et regneark med udgifter vedrørende de fire omtalte grunde og udgifter vedrørende nogle af de øvrige grunde som selskabet ejer. Det er SKATs opfattelse at regnearket ikke kan dokumentere, at [person2] personligt ejer grundene.

SKAT har tillige spurgt revisor hvorfor der ikke er opgjort avance/tab efter Ejendomsavancebeskatningsloven ved salget i [person2]s personlige skatteregnskab, hvis man har ment, at grundene er [person2]s. Vi har ikke modtaget nogen forklaring.

Vi har derfor anset de fire grunde som overdraget til selskabet sammen med de andre grunde på [...]. Selskabets købspris for den samlede udstykning er godt 18 mio.

Da selskabet er tinglyst som ejer af grundene, og da vi ikke har modtaget anden relevant dokumentation for, at tinglysningen er forkert har vi fastholdt, at det er selskabets grunde.

Det er således SKATs opfattelse, at skatteyder burde være bekendt med hvem der ejer de fire grunde.”

Klagerens bemærkninger af 7. marts 2017

Repræsentanten har den 7. marts 2017 indsendt følgende bemærkninger:

”På vores møde d. 28. oktober 2016 med sagsbehandleren i Skatteankestyrelsen redegjorde vi for forløbet omkring de 7 byggegrunde. [person2] redegjorde på mødet for, at der er tale om en bogføringsfejl. Alle de anførte 7 byggegrunde er som nævnt fejlagtigt ikke blevet bogført i selskabet. Det er kun 3 af byggegrundene, som er bogført som værende ejet af selskabet og dermed bogført i selskabets bogholderi. Dette er bogført af selskabets bogholder, og hverken [person2] eller selskabets revisor har efterfølgende været opmærksomme herpå. Derfor er også byggemodningsomkostninger vedrørende byggegrundene afholdt af [person2] personligt. Disse udgifter skulle vedrørende de 4 byggegrunde selvfølgelig også være afholdt af selskabet. På mødet blev det aftalt, at der skulle indsendes købekontrakter m.v. vedrørende byggegrundene. Endvidere skulle der indsendes opgørelse af avance/tab på de 4 grunde. Dette materiale blev indsendt til Skatteankestyrelsen i mails af 1. og 8. november 2016.

(...)

Det indsendte materiale viser, at der ikke har været en nævneværdig avance ved salget af grundene, og som vi tidligere har anført er der efter vores opfattelse kun grundlag for eventuelt at beskatte [person2] af avancen og ikke de samlede betalingssummer. Det skyldes som nævnt en bogføringsfejl at både indtægter og udgifter vedrørende de 4 byggegrunde bliver bogført i [person2]s personligt ejet virksomhed.

Det er derfor vores påstand, at der ikke skal ske beskatning af yderligere løn vedrørende salg af grunde for indkomstårene 2011 og 2012 på henholdsvis 988.000 kr. og 1.140.000 kr., men maksimalt 128.000 kr. som fremgår af den indsendte opgørelse, som udgør den samlede skønsmæssige opgjorte avance vedrørende de 4 byggegrunde.”

Landsskatterettens afgørelse

Som skattepligtig indkomst betragtes med undtagelse af særligt fastsatte begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Det fremgår af statsskattelovens § 4, stk. 1.

På det foreliggende grundlag anses det ikke for godtgjort, at klageren har været berettiget til at modtage betalingerne for de i sagen omhandlede ejendomme. Det bemærkes, at ejendommene har været registreret i selskabet, og at der ikke er fremlagt dokumentation for, at klageren har været ejer af ejendommene.

De modtagne betalinger anses herefter for at være tilgået klageren som skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4. Der er tale om personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Renteindtægter

Faktiske oplysninger

Af SKATs afgørelse af 21. februar 2014 fremgår bl.a., at klageren har et tilgodehavende i selskabet på ca. 10.000.000 kr. Af selskabets årsrapport for indkomståret 2010-11 fremgår bl.a., at selskabet har fratrukket renteudgifter på bl.a. 341.170 kr. Det fremgår af klagerens personlige regnskab for indkomståret 2011, at klageren har medregnet renteindtægter på 121.267 kr. fra udlånet til selskabet.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 341.170 kr. for indkomståret 2011, idet SKAT har anset klageren for skattepligtig af renteindtægter fra lån ydet til selskabet, jf. statsskattelovens § 4.

Af SKATs afgørelse af 21. februar 2014 fremgår bl.a.:

”Det er SKATs opfattelse, at der skal beregnes en rente af dit mellemværende med dit selskab. Efter Ligningslovens § 2 skal transaktioner mellem dig og dit selskab ske på markedsvilkår. Dette gælder også forrentning af mellemregningskontoen.

Der er ikke beregnet rente af dit mellemværende med dit selskab selv om din revisor har gjort dig opmærksom på problemet i revisionsprotokollen for 2012.

Der er beregnet en rente på mellemregningen for 2011. Dit mellemværende med dit selskab var i 2011 mindre end for 2012. I 2011 er forrentningen opgjort til 341.170 kr. Beløbet er fratrukket i selskabets indkomst. Vi har for 2011 flere gange bedt om dokumentation for, at renteindtægten er medregnet hos dig i 2011. Vi har ikke modtaget denne dokumentation. Vi har bedt dig eller dit selskab om at få en specifikation af hvordan renten er beregnet for 2011. Denne specifikation er ikke indsendt.

Du har indsendt en renteaftale som dækker det økonomiske mellemværende mellem køber og sælger.

På mødet den 8/8-2013 oplyses det, at den indsendte renteaftale kun dækker det konkrete lån konto 3420 1328/7196k som du og din hustru personlig har i [finans1]. Der er enighed om, at markedsrenten på dette lån må være det som du selv betaler i rente til [finans1], det vil sige, at dit selskab skal betale en rente til dig svarende til det du og din hustru betaler til banken. Renten for kalenderåret 2012 er af [finans1] opgjort til 58.410 kr. Saldoen ultimo 2012 er 2.715.558 kr.

Resten af dit mellemværende(ca. 7,5 mill) op til ca. 10.000.000 forrentes med en rente som din revisor ville fremkomme med et forslag til.

På mødet den 8/8-2013 blev det aftalt, at din revisor ville fremkomme med et forslag til renten for de resterende ca. 7,5 mio. Det blev aftalt, at forslaget ville blive fremsendt senest ved udgangen af den efterfølgende uge, hvilket ville sige senest ved udgangen af uge 33. Vi har dags dato ikke hørt fra din revisor hvorfor vi har beregnet renten for 2012. Din revisor ville endvidere undersøge og oplyse til os, om renten for 2011 var selvangivet hos dig, og med hvor meget. Vi har som nævnt heller ikke hørt fra din revisor vedrørende dette punkt.

Markedsrenten er fastsat efter skøn og tager udgangspunkt i det lån du har i [finans1] jf. ovenfor. Vi har taget udgangspunkt i en gennemsnitlig saldo på 2,8 mill på det lån du har i [finans1], her har du betalt en rente i 2012 på 58.410 kr. svarende til en rente på 2,08 %.

Forrentningen af dit lån til selskabet på ca. 10 mill sættes skønsmæssigt til 2,08 % eller i alt 208.000 kr. for indkomståret 2012.Renteindtægten er skattepligtig hos dig efter Statsskattelovens § 4.

Du skal være opmærksom på, at det foretagne skøn kun er gældende for indkomståret 2012.

Konsekvensen for indkomståret 2012 er således, at vi skønsmæssigt har beregnet en rente på mellemregningen med 208.000 kr. som er skattepligtig hos dig.

For indkomståret 2011 er der fratrukket en renteudgift i selskabet. Vi har bedt dig eller din revisor dokumentere, at renteindtægten er medregnet til din skattepligtige indkomst. Denne dokumentation har vi ikke modtaget. Da renteindtægten er skattepligtig hos dig efter Statsskattelovens § 4 skal renten medregnes til din indkomst. Beløbet udgør for indkomståret 2011 341.170 kr.

I dit selskab er der fradrag for de tilsvarende renteudgifter efter Statsskattelovens § 6 stk. 1 litra e. Da selskabet ikke har betalt renten til dig for 2012 er der reelt tale om et tilskud fra dig til dit selskab. Dette tilskud er skattepligtig for dit selskab efter Statsskattelovens § 4. Der sker således ingen ændringer i selskabet som følge af renteberegningen for 2012.

For indkomståret 2011 er der beregnet og fratrukket renteudgifter i selskabet. Det formodes, at renten er betalt til dig, eller ført på mellemregningen, hvorfor beskatningen hos dig ikke får konsekvenser for selskabet.

Da transaktionen er omfattet af Ligningslovens § 2 er der mulighed for betalingskorrektion efter Ligningslovens § 2 stk. 5. Hvis selskabet betaler renten for 2012 til dig kan selskabet undgå tilskudsbeskatningen. ”

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har på vegne af klageren nedlagt påstand om, at SKATs forhøjelse af renteindtægter af mellemregningen for indkomståret 2011 nedsættes med 121.267 kr.

Til støtte herfor har repræsentanten gjort gældende:

”Renteindtægter af mellemregning for indkomståret 2011

Af vedlagte bilag fra [person2]s private regnskab for indkomståret 2011 har han medregnet 121.267 kr. fra udlån til [virksomhed8] . [virksomhed8] A/S er som nævnt et binavn til [virksomhed1] A/S.

Det er således ikke korrekt, at SKAT har forhøjet [person2] med renteindtægter af mellemregning for indkomståret 2011 med i alt 341.170. Det er vores opfattelse, at [person2] alene i indkomståret 2011 skal forhøjes med 219.903 kr. svarende til forskellen mellem de 341.190 kr. og de 121.267 kr.”

SKATs høringssvar

SKAT har i forbindelse med klagesagen bl.a. anført følgende:

”Skatteyder har ikke dokumenteret at renteindtægt af mellemregningen med selskabet [virksomhed1] A/S for 2011 er selvangivet. [virksomhed7] anmoder om, at [person2] alene forhøjes med 219.903 kr. vedrørende manglende renteindtægter for indkomståret 2011.

SKAT har tidligere bedt om dokumentation for hvor meget der er selvangivet i renteindtægt af mellemregningen hos [person2]. Hverken revisor eller [person2] har indsendt denne dokumentation til os.

Ud fra den opgørelse fra det personlige regnskab der nu er indsendt til Skatteankestyrelsen, er SKAT enig i, at [person2] alene skal forhøjes med 219.903 kr. som manglende renteindtægter for indkomståret 2011.”

Landsskatterettens afgørelse

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst er renteindtægter skattepligtige. Dette fremgår af statsskattelovens § 4.

Repræsentanten har gjort gældende, at klageren alene skal beskattes af manglende renteindtægter for 219.903 kr. SKAT har ved udtalelse til Skatteankestyrelsen erklæret sig enig heri.

Landsskatteretten nedsætter derfor SKATs afgørelse, således at klagerens skattepligtige indkomst forhøjes med 219.903 kr., jf. statsskattelovens § 4.