Kendelse af 13-04-2018 - indlagt i TaxCons database den 11-05-2018

Faktiske oplysninger

Klageren drev i indkomståret 2012 indkomståret/indkomstårene xxx virksomheden [virksomhed1] med reparation af automater, branchekode 562900 (indsæt oplysning om navn og aktivitet på klagerens virksomhed) . Klageren har ikke selvangivet indkomst for indkomståret 2012.

Den 10. september 2013 traf SKAT en afgørelse angående klagerens virksomheds momstilsvar for momsperioden 1. januaer-31. december 2012 på baggrund af en momskontrol. Ved afgørelsen blev klagerens momstilsvar ansat til 14.140 kr.

SKAT foretog ikke i den forbindelse en samtidig regulering af skatteansættelsen.

SKAT har i forbindelse med en senere gennemgang af klagerens kontoudtog konstateret en række indsætninger på klagerens konto, kontonummer [...82] 073, som klageren, ifølge SKAT, ikke har redegjort for.

Indsætningerne er specificeret således:

Foruden ovennævnte indsætninger har SKAT beregnet en omsætning på baggrund af det regulerede momstilsvar:

Det fremgår af klagerens R75, at klagerens vejledende privatforbrug var på 2.312 kr. SKAT har oplyst, at de har lavet en beregning af klagerens privatforbrug for indkomståret 2012. Af opgørelsen fremgår følgende:

SKAT har oplyst, at klageren havde et privatforbrug i 2011 på -170.000 kr., og at han blev forhøjet med 270.000 kr.

SKAT har oplyst, at klageren ikke har haft anden indkomst siden 2006, og at klageren i forbindelse med skatteansættelsen for 2011 har forklaret, at han levede af de tilbagebetalte lån.

I forbindelse med klagesagen har klagerens repræsentant fremsendt et kontoudtog for indkomstårene 2004-2012 for klagerens konti, samt en opgørelse af hævninger foretaget på klagerens konti i perioden 2005.

Nedenfor ses klagerens opgørelse over hævninger og indsætninger foretaget i perioden 2004-2011.

Klageren har desuden vedlagt en oversigt over hævninger foretaget i 2005.

Det er oplyst, at klageren i 2004 solgte en fast ejendom. Provenuet fra salget udgjorde 306.000 kr.

SKAT har i forbindelse med deres udtalelse til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling fremsendt privatforbrugsopgørelser, årsopgørelser og R75ere for klageren for indkomstårene 2004 til 2012.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med 567.164 kr. for indkomståret 2012.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”...

Der er i forbindelse med lignende sag vedr. 2011 indsendt kontospecifikationer fra bank vedr. salg af [adresse1]. Det fremgår heraf, at provenuet i forbindelse med salget udgør 306.505 kr.

Revisors forklaring på indsættelserne tilbagevises fordi:

Revisor har efter vores opfattelse ikke på nogen måde oplyst eller begrundet forholdet tilstrækkeligt.

Revisors påstand om, at beløbene skulle vedrøre udlån af provenu ved salg af lejlighed tilbage i 2004 er tilbagebetalt i 2012 findes derfor ikke dokumenteret og tilbagevises derfor.

Da der ikke er tilgået sagen nye oplysninger, fastholdes forslag til ændring i brev af 18.11.2013.

...”

SKAT er, efter modtagelse af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse og repræsentanten bemærkninger hertil, fremkommet med følgende bemærkninger:

” ...

Da klager bl.a. forklarer de store indsætninger med kontante beholdninger der bl.a. stammer fra et ejendomssalg i 2004 – er privatforbruget beregnet på baggrund af de foreliggende kontroloplysninger (R75) for perioden 2004 – 2012 og har givet anledning til følgende bemærkninger:

*Der er i 2011 foretaget udrejsekontrol i [lufthavnen] og i den forbindelse er det oplyst at klager, hustru og barn er rejst til Libanon i perioden 21/6 – 10/8 med henholdsvis 8.000,- kr. og 10.000 $ - bl.a. på denne baggrund er indkomståret 2011 skønsmæssigt forhøjet ved afgørelse af 16/5 2013 en afgørelse der ikke ses påklaget.

Der er i perioden 2004 – 2012 på intet tidspunkt selvangivet indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed – i enkelte indkomstår er virksomhedens resultat selvangivet med 0,- kr.

Ved gennemgang af klagers bankkontoudtog er der konstateret indsætninger i 2012 på i alt 670.507,- kr. som der ikke kan redegøres for hvorfra disse midler stammer – beskattede eller ikke-beskattede indtægter.

Forhøjelsen af indkomståret fremgår SKATs afgørelse og er specificeret således:

Klagers påstand om at indsætningerne stammer fra konstante opsparinger m.m. kan ikke anerkendes, jf. periodens opgjorte privatforbrug. Disse privatforbrug levner ikke plads til en kontant opsparing af den angivne størrelse.

Klagers påstand om, at der i perioden 2004-2011 er foretaget kontanthævninger på over 3,4 mio. Kr. må alt andet lige kræve at der er foretaget indsætninger af tilsvarende størrelse, da bankkonti netop indgår i privatforbrugsberegningerne.

Når de til SKAT indberettede / oplyste bankkonti primo og ultimo har saldi af mindre summer, må årets hævninger modsvares af tilsvarende indsætninger.

SKAT er således enig i Skatteankestyrelsens indstilling om stadfæstelse af den foretagne forhøjelse.

...”

På retsmødet ved Landsskatteretten anførte SKAT, at SKAT var enig i Skatteankestyrelsens indstilling om stadfæstelse af SKATs afgørelse. SKAT anførte som begrundelse herfor, at der ikke forelå regnskabs- og bilagsmateriale der kunne understøtte klagerens forklaring om, at de konstaterede indsætninger ikke var omsætning i klagerens virksomhed, og at SKAT ikke fandt det godtgjort at pengene stammede fra kontante pengebeholdninger. Desuden bemærkede SKAT, at klageren ikke havde dokumenteret, hvor de kontante pengebeholdninger oprinde fra, og at det ikke er godtgjort, at disse penge har været beskattet.

Klagerens opfattelse

Klageren har principalt nedlagt påstand om, at klagerens indkomst for indkomståret 2012 skal nedsættes til 0 kr. som selvangivet, subsidiært at indkomsten nedsættes med minimum 250.000 kr.

Klageren har anført følgende:

”...

Faktum og problemstilling

Min klient har altid haft kontantopsparing.

I løbet af indkomståret 2012 havde min klient kontant-indsætninger på sin bankkonto på ca. 670.507 kr. Pengene stammer dels fra salg af en ejendom i 2004 (306.000 kr.) samt anden investering.

Som det ligeledes må være SKAT bekendt, hævede min klient i løbet af 2005 over 1 mio. kr. kontant. I løbet af 2006 blev der også hævet over 400.000 kr. kontant.

En stor del af disse kontante hævninger blev udlånt. En del af disse beløb vender således tilbage i 2012.

Anbringender

Det gøres gældende, at de indsatte kontante beløb åbenlyst stammer fra private investeringer, at dette er/har været kutymemæssigt i min klients omgangskreds samt, at der ikke er hjemmel til at opstille en formodning for, at indsatte kontante midler skulle være ikke-opgivne skattepligtige indtægter.

Vi vil senere fremsende privatforbrugsberegninger m.v. fra alle årerne 2005 til 2012.

...”

Klageren har yderligere anført

”...

Uddybning af fakta:

(Klageren) har for årerne 2004 til 2011 haft netto-kontanthævninger på over 2,5 mio.kr. Se nedenfor skema. Vi mangler dog kontoudtog for 2010 og 2011, så ikke alle kontanthævninger er medtaget.

I juni 2012 ønsker (klageren) af købe et fritidshus (kolonihavehus) [adresse2], [by1].

Da Ejendomsmægleren ([virksomhed2]) ikke vil modtage kontanter indsætter han den 14. juni 2012 60.000 kr. på sin bankkonto og indbetaler 40.000 kr. til første afdrag af boligkøbet samme dag.

Da papirerne går i orden, indsætter han 15. juni 540.000 kr., og overfører 560.000 kr. samme dag, som er restbetalingen for [adresse2]. Dette fremgår også af kontoudtogene, hvor der står ”[adresse2]” på overførslen.

De øvrige kontantindbetalinger er blot fra formuen. Som man kan se, er kontantindbetalingerne foretaget, når kontoindestående har været lavt – eller kort før, der været nogle regninger, der skulle betales med bankoverførsel.

Kort efter indsætningerne har der været hævninger fra kontoen til at dække private udgifter.

Anbringender:

Henset til, at (klageren) har haft netto-kontanthævninger på over 2,8 mio.kr. i perioden 2004-2011 virker det ikke utroværdigt, at han skulle have 600.000 kr. kontanter juni 2012.

Når det sammen holdes med, at pengene indsættes på bankkontoen for straks at blive brugt til boligkøbet understøtte det denne forklaring.

...”

Derudover har klageren anført på mødet, at han i 2012 købte et kolonihavehus ([adresse2]) til 560.000 kr. Klageren har oplyst, at ejendomsmægleren ikke ville tage imod pengene kontant, hvorfor 560.000 kr. og 60.000 kr. blev indsat på klagerens konto, nr. [...82] 073. Klageren gjorde i den forbindelse gældende, at SKAT ikke har anfægtet købet af kolonihavehuset. Klageren har yderligere anført, at de resterende indsætninger på hans konti blev indsat, når kontiene var ved at gå i nul eller blev modsvaret af en udbetaling, hvorfor pengestrømmen kunne følges.

I forbindelse med at Skatteankestyrelsen har udsendt en sagsfremstilling i klagesagen er klagerens repræsentant fremkommet med følgende bemærkninger

” ...

Som det fremgår af de indsendte kontoudtog har (klageren) haft kontanthævninger på over 3,4 mi.kr. i perioden 2004-2011.

(Klageren) har ønsket at foretage en kontantopsparing, da han ikke stoler på bankerne. Hans familie har nemlig haft nogle uheldige episoder med banker.

I juni 2012 ønsker (klageren) at bruge en del af sin kontante opsparing til at købe et kolonihavehus ([adresse2], [by1]) for 600.000 kr.

[virksomhed2]-mægleren, der forestod salget, nægtede imidlertid at tage mod kontanter grundet hvidvaskningsreglerne.

(Klageren) indsætter derfor 600.000 kr. (60.000 kr.+540.000 kr.) på sin bankkonto og overfører her fra pengene af to omgange til [virksomhed2]mægleren.
Skatteankestyrelsen tror ikke på, at de 600.000 kr. stammer fra (klagerens) kontant-opsparing, men man fremkommer ikke med noget til at understøtte denne antagelse.

Henset til, at vi taler om en forhøjelse, der er direkte velfærdstruende, er det bekymrende, at man ikke opererer på en mere sikkert bevisgrundlag. Og henset til, at skatteankestyrelsen ikke har påvist en alternativ indtægtskilde, der er mere troværdig, må det være SKAT, der har bevisbyrden, hvis man vil gøre gældende, at pengene ikke kommer fra de tidligere kontanthævninger.

Skatteankestyrelsen henviser til SKM2008.905 HRD, men denne afgørelse støtter netop vores synspunkt. Dommen tilkendegiver, at kun er i de tilfælde, hvor skatteyderen ikke kan påvise en troværdig kilde til kontantindsætningerne, kan SKAT forhøje indkomsten.
Men i nærværende tilfælde er der jo netop en troværdig kilde til kontanterne, nemlig skatteyderens egen bankkonto. Det kan jo ikke være mere troværdigt og ligetil.

... ”

Repræsentanten er fremkommet med følgende bemærkninger til SKATs udtalelse til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:

”...

SKAT skriver:

”Klagerens påstand om, at der i perioden 2004-2011 er foretaget kontanthævninger på over 3,4 mio. kr. må alt andet lige kræve at der er foretaget indsætninger af tilsvarende størrelse, da bankkonti netop indgår i privatforbrugsberegningerne. ”

Ja naturligvis er der foretaget indsætninger på bankkontoen af samme størrelse. Det fremgår med al tydelighed af de indsendte kontoudtog.

SKAT bør studere kontoudtogene. For perioden 2004-2011 er der samlet set indsætningerne på kontiene på tilsammen 4.353.368 kr., jf. skema nedenfor.

I vores tidligere indlæg har vi ikke medtaget kontanthævninger fra [finans2]-bankkontoen. Det er vist nedenfor.

De samlede kontanthævninger fra 2004 til 2011 kan herefter opgøres til over 3,2 millioner kroner. Og ikke-kontanthævninger kan opgøres til ca. 1,2 millioner.

Hvis vi antager, at [person1] siden 2004 har brugt 250.000 kr. om året af kontantbeholdningen, hvilket er højt sat, vil der stadigvæk være en tilbageværende kontantbeholdning i 2012 på over 1,2 millioner.

Hertil skal vi bemærke, at [person1] har boet hos sin mor (2005-2007), sin kæreste (2007-2009) og sin bror (2009-2012, hvorfor privatforbruget skal opgøres for hele husstanden.

[person1] har tjent penge ved slag af biler og kolonihuse m.v. – og måske burde disse indtægter være næringsbeskattet, men det kan ikke bruges som argument for at gennemføre en forhøjelse i 2012.

Det er klart sandsynliggjort, at kontantindsætningerne stammer fra tidligere kontanthævninger. Hvor skulle pengene ellers komme fra?

SKAT har ikke påvist en anden troværdig indkomstkilde.

...”

På retsmødet ved Landsskatteretten anførte klagerens repræsentant i overensstemmelse med sine skriftlige indlæg, at han anså hævningerne foretaget på klagerens bankkonti på ca. 3.400.000 kr. for tilstrækkeligt dokumentation for, at indsætningerne i 2012 ikke havde karakter af omsætning.

Desuden anførte repræsentanten, at klageren muligvis havde haft omsætning i de forudgående indkomstår, som burde havde været undergivet beskatning i disse indkomstår, men han havde ingen omsætning i 2012, hvorfor der ikke er grundlag for en forhøjelsen af klagerens indkomst i indkomståret 2012.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM 2008.905 H.

Landsskatteretten er enig med SKAT i forhøjelsen af klagerens indkomst.

Det fremgår af sagen, at SKAT har konstateret indsætninger på klagerens konti for i alt 670.507 kr. Ud fra størrelsen samt karakteren af disse indsætninger anses det for berettiget, at SKAT som udgangspunkt har betragtet indsætningerne som yderligere omsætning fra klagerens erhvervsvirksomhed og har henført beløbet til den skattepligtige indkomst.

Klageren har under sagen ændret forklaring på, hvor pengene stammer fra. Klageren har i forbindelse med klagen til Landsskatteretten forklaret, at pengene stammede dels fra overskuddet fra ejendomssalget, dels fra klagerens investeringer. Efter at der har været udsendt sagsfremstilling i sagen, og sagen har været til erklæring hos SKAT, har klageren ændret forklaring til, at pengene stammer fra køb og salg af biler og kolonihavehuse.

Landsskatteretten finder desuagtet, at det ved klagerens forklaring eller fremlæggelse af kontoudtog ikke er dokumenteret, at indsætningerne stammer fra midler, der er undtaget fra beskatning, eller som allerede er blevet beskattet, da det ikke er muligt at konstatere, hvor klageren har oppebåret pengene fra.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at det ikke er muligt at sammenholde indsætningerne på klagerens konto med de forhold, klageren har beskrevet. Derudover er der ikke er fremlagt materiale, der kan påvise en sammenhæng mellem de foretagende hævninger på klagerens konti og indsætningerne.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.