Kendelse af 30-04-2018 - indlagt i TaxCons database den 31-05-2018

Faktiske oplysninger

Klageren drev i indkomstårene 2011og 2012 indkomståret/indkomstårene xxx virksomheden [virksomhed1] inden for bygge- og anlægsbranchen. Arbejdet i virksomheden bestod af oprydning på byggepladser med mere.

Det fremgår af indsendte klage, at arbejdet foregik ved, at klageren blev hyret af [virksomhed2] A/S på projektbasis. Alt efter behov hyrede klageren mandskab ind til de pågældende opgaver og fungerede som tovholder mellem [virksomhed2] A/S og mandskabet. Der var ingen skriftlig aftale mellem klageren og [virksomhed2] A/S. Klageren har oplyst, at han afregnede med [virksomhed2] A/S ved at udstede en faktura på baggrund af timesedler, hvori var indregnet det antal timer, de hyrede arbejdsmænd havde brugt. Han modtog herefter månedlig betaling, og betalte de hyrede arbejdsmænd kontant.

Klageren har ikke selvangivet overskud af virksomhed for 2011 eller 2012. Klageren blev på møde hos SKAT den 15. maj 2013 opfordret til at udarbejde årsregnskaber for virksomheden og momsangivelser. Klageren indsendte herefter regnskabsmateriale, hvorudfra SKAT opgjorde virksomhedens skattemæssige overskud for 2011 og 2012. SKAT anmodede til brug for sagen om underliggende kontrakter og timesedler samt dokumentation for betaling af fakturaerne udstedt fra underleverandørerne [virksomhed3] og [virksomhed4]. Klageren har hertil oplyst, at der ikke er indgået kontrakter med de to underleverandører, og at betalingerne til dem er foregået kontant.

Der er i forbindelse med klagesagen fremlagt 9 fakturaer udstedt af [virksomhed3] v. [person1] med et samlet beløb på 291.960 kr. og 16 fakturaer udstedt af [virksomhed4], med et samlet beløb på 497.523 kr.

Fakturaerne fra [virksomhed4] vedrører arbejde udført på ”[virksomhed5]” og ”[virksomhed6]” og er anført teksten ”Arbejde udført efter aftale”. Fakturaerne indeholder et samlet beløb. Der fremgår ikke en timesats, timeantal eller specifikation af arbejdet, ligesom der ikke fremgår et leveringssted eller leveringsdato. De i fakturaerne nævnte aftaler er ikke fremlagt. Der fremgår endvidere ikke oplysninger om, hvordan indbetaling af fakturabeløbet kan ske, idet der ikke er påført bank- og kontoroplysninger. Oplysninger om forfaldstid for betalingen fremgår ikke.

Fakturaerne fra [virksomhed3] vedrører arbejde udført på ”[virksomhed6]” og er anført teksten ”Pladsoprydning”. Fakturaerne indeholder et samlet beløb. Der fremgår heller ikke af disse en timesats, timeantal eller specifikation af arbejdet, ligesom der ikke fremgår et leveringssted eller leveringsdato. Der fremgår endvidere ikke oplysninger om, hvordan indbetaling af fakturabeløbet kan ske, idet der ikke er påført bank- og kontoroplysninger. Oplysninger om forfaldstid for betalingen fremgår ikke.

Klageren har herudover fremlagt kontoudskrifter for 2011. Det fremgår heraf, at der bl.a. den 1. april hæves 31.000 kr. med teksten ”udbetalt, ” og samme dato hæves 42.075 kr. med teksten ”vedr. [virksomhed3] fak 2.” Den 4. juni 2011 hæves 28.375 kr. med teksten ”vedr. [virksomhed4]”. Den 1. juli 2011 hæves 130.000 kr. med teksten ”vedr. kontant betaling [virksomhed4]. ” Der fremgår herudover en række udbetalinger og udgifter til driftsomkostninger som f.eks. brændstof eller drift af bil.

Det fremgår af faktura udstedt fra [virksomhed1] til [virksomhed2], at der i ugerne 9-51 i 2011 er faktureret ugentligt mellem 15 og 192,5 timer. Timelønnen er angivet til 240 kr.

Nedenfor ses oversigt over faktura med beløb og dato.

SKATsafgørelse

SKAT har for indkomstårene 2011 og 2012 forhøjet klagerens indkomst skønsmæssigt til henholdsvis 1.352.899 kr. og 181.750 kr.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”...

I den forbindelse godkendes fradrag for de to underleverandører ikke. Det skyldes, at det ikke er påvist, at betalingerne er overgået til dem, der foreligger ikke dokumentation for levering, der foreligger ikke kontrakter, der foreligger ikke kvitteringer for betalingernes modtagelse og derudover har de to pågældende underleverandører hverken selvangivet eller momsangivet indtægterne.

...

Ved SKAT´s vurdering lægges der vægt på, at der ikke foreligger nogen form for dokumentation for betaling af fakturaerne, at der ikke er fremlagt bogføring eller kasseregnskab, der kan sandsynliggøre eventuelle betalinger og de modtagne fakturaer indeholder kun summariske oplysninger om, hvornår de forskellige arbejder er udført og specifikationer af arbejdernes art.

Du har den 24. oktober 2013 indsendt udskrifter fra dine konti i [finans1], hvor der fremgår betaling af flere driftsudgifter. Disse driftsudgifter godkendes efter omstændighederne.

Udgifterne til de to underleverandører godkendes stadig ikke, jf. ovenstående begrundelse.

Overskud af virksomhed og momstilsvar ansættes således:

...”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at det skønnede overskud af virksomhed for 2011 nedsættes med i alt 745.100 kr. og for 2012 med i alt 73.070 kr.

Klagerens repræsentant har anført følgende:

”...

Sagsfremstilling

Sagen angår overordnet spørgsmålet om, hvorvidt min klient har haft overskud i sin virksomhed i den størrelsesorden, som SKAT skønsmæssigt har ansat overskud til.

Som følge af at min klient ikke har opgjort sin skat og moms i overensstemmelse med reglerne herom, har SKAT ændret grundlaget for min klients skat samt virksomhedens moms, og derved foretaget en forhøjelse af min klients indkomst, og som konsekvens heraf forhøjet hans momstilsvar.

SKAT traf afgørelse herom den 12. februar 2014.

Min klient bestrider, at der skal ske forhøjelse af hans indkomst i den størrelsesorden, som SKAT har skønnet.

Min klient drev i indkomstårene 2011 og 2012 virksomheden, [virksomhed1] med CVR-nr. [...1]. Virksomheden blev startet den 10. januar 2011 og ophørte den 31. marts 2012. Virksomheden var registreret i hans datters navn.

Min klient var beskæftiget i bygge - og anlægsbranchen.

Min klient var blandt andet tilknyttet et byggeprojekt for entreprenørselskabet, [virksomhed2] A/S ved [...] i [by1].

Min klient blev hyret af [virksomhed2] A/S til at forestå forfaldende arbejde i forbindelse med bygningsarbejdet af [virksomhed7]s fuldautomatiske varelageranlæg.

Arbejdet bestod af mange forskelligartede opgaver af forefaldende karakter vedrørende

bygningsarbejdet, herunder oprydning på byggepladsen, nedbrydning, fejning, rengøring, udsugning af vand, bortkørsel af affald m.v.

[virksomhed2] A/S hyrede min klient fra dag til dag eller fra projekt til projekt. Min klient havde ingen ansatte i virksomheden, med afhængig af arbejdets karakter og beskaffenhed hyrede min klient mandskab til den pågældende opgave. Der forelå herudover ingen skriftlig eller fast aftale mellem min klient og [virksomhed2] A/S om omfanget af arbejdsopgaver.

Min klient benyttede sig af underleverandører herunder to udlejningsbureauer/mandskabsbureauer, [virksomhed3] v. [person1] og [virksomhed4], når han skulle hyre mandskab. Antallet af hyrede arbejdsmænd skete fra gang til gang og varierede afhængigt af den pågældende arbejdsopgave. Min klient fungerede derfor som en slags tovholder mellem [virksomhed2] A/S og mandskabet.

Mandskabet fra de pågældende udlejningsbureauer/mandskabsbureauer der således blev hyret fra dag til dag eller fra projekt til projekt, var ikke i et ansættelsesforhold med min klient, og der forelå derfor ingen ansættelseskontrakter mellem min klient og de pågældende arbejdsmænd. Ligesom der heller ikke forelå nogen kontrakter mellem underleverandørerne og min klient.

Faktureringen for arbejdet skete således, at min klient afregnede direkte med [virksomhed2] A/S. Rent praktisk foregik det ved, at min klient udstedte en faktura til [virksomhed2] A/S på baggrund af sine timesedler over forbrugte timer i alt heri indregnet antallet af timer udført af arbejdsmænd, hvorefter han ville modtage sin betaling med udbetalingsdato løbende måned plus 30 dage (bilag 1).

Betalingsvilkårene betød, at der sommetider kunne gå op til to måneder, før min klient fik udbetalt sit honorar for udført arbejde.

Da mandskabet blev hyret ad hoc og til projekter af varierende omfang, ville de ikke vente flere måneder, før de fik udbetalt deres løn, hvorfor min klient i overensstemmelse med fremsendte fakturaer fra [virksomhed3] og [virksomhed4] afregnede dem kontant efter hver arbejdsopgave. De udstedte fakturaer var ikke nærmere specificeret hvad angik arbejdets art, da arbejdsopgaverne varierede meget.

SKAT oplyser i deres afgørelse af 12. februar 2014, at SKAT ikke vil godkende fradrag for udbetalinger til de to underleverandører. SKAT begrunder forholdet med, at det ikke er påvist, at betalingerne er overgået til dem, da der ikke foreligger dokumentation for levering, ikke foreligger kontrakter, ikke foreligger kvitteringer for betalingernes modtagelse, og at de to underleverandører hverken har selvangivet eller momsangivet indtægterne.

SKAT vil således ikke med henvisning til statsskattelovens § 6 og momslovens § 37 godkende, at min klient kan fratrække udgifter til underleverandører, da SKAT sår tvivl om fakturaernes realitet og herudover ikke mener, at min klient har sandsynliggjort, at han rent faktisk har betalt fakturaerne.

Stridens kerne er således om, hvorvidt der skal ske forhøjelse af min klients indkomst i indkomstårene 2011 og 2012 med de beløb, min klient hævder at være blevet faktureret for af sine underleverandører for udført arbejde, eller om min klient kan fratrække udgifter til sine underleverandører i overskuddet af virksomheden.

Anbringender

Det gøres overordnet gældende, at min klient ikke har haft skattepligtig indkomst i den af SKAT skønnede størrelsesorden.

Herudover gøres det gældende

at, min klient er blevet faktureret af sine underleverandører, [virksomhed3] v. [person1] og [virksomhed4] for udført arbejde, og at han derfor kan fratrække disse udgifter i sin indkomst jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a,

at, det er kutyme i branchen at afregne kontant med udlejningsbureauer/mandskabsbureauer, og at man i sagens natur ikke har den samme adgang til at kunne dokumentere kontantudbetalinger, som hvis afregningen er sket via bankoverførsel eller lign.,

at, min klient har dokumenteret ved bankudskrifter (bilag 2), at han har hævet kontantbeløb svarende til de beløb, min klients underleverandører har udstedt fakturaer for,

at, det har formodningen mod sig, at min klient alene skulle have arbejdet alle de timer, som fremgår af fakturaerne udstedt af min klient til [virksomhed2] A/S,

Det fremgår af de af min klient udstedte fakturaer til [virksomhed2] A/S, at min klient har faktureret for antal timer op til 192,5 ugentligt (bilag 1). Alene antallet af fakturerede timer må derfor tilsige, at min klient må have hyret mandskab udefra,

at, min klients underleverandører der har stillet mandskab til rådighed følgeligt må have modtaget betaling fra min klient for det udførte arbejde,

at, der foreligger fakturaer udstedt af min klients underleverandører til min klient, hvorfor det må formodes, at disse fakturaer rent faktisk også er blevet betalt af min klient (bilag 3) og (bilag 4).

at, det ikke skal være min klients risiko, at hans underleverandører ikke har selvangivet eller momsangivet indtægterne. Det forhold at de har forbrudt sig mod reglerne herom bruger SKAT som løftestang for, at de foretagne kontantafregninger ikke skulle være sket.

SKAT opstiller således i realiteten et krav om solidarisk hæftelse for skatte - og afgiftskrav mellem to uafhængige juridiske personer, hvilket ikke ses at have hjemmel.

...”

Klagerens repræsentant har i supplerende indlæg af 29. november 2017 anført følgende:

”...

I afgørelsen af 12. februar 2012 har SKAT ikke godkendt fradrag for udgifterne til min klients underleverandører, som virksomheden har anvendt i forbindelse med en række bygge- og anlægsopgaver.

Det er beløbene for disse ikke-godkendte fradrag, som det skønnede virksomhedsoverskud skal nedsættes med.

I en tidligere skrivelse af 25. september 2015 var fakturaerne fra underleverandørerne [virksomhed4] og [virksomhed3] v. [person1] bilagt ved bilag 3 og bilag 4.

Beløbene af disse fakturaer fremgår, jf. tabellerne (næste side).

Dermed ønskes den skattepligtige indkomst nedsat med 745.099,75 kr. for indkomståret 2011 og 73.070 kr. for indkomståret 2012.

SKAT har gjort gældende, at de fremlagte fakturaer ikke skulle være af reelt indhold.

I den juridiske vejledning afsnit C.C.2.2.1.1 fremgår betingelserne for, at en udgift er fradragsberettiget.

Heraf fremgår det, at udgiftens størrelse samt afholdelse skal kunne dokumenteres, før en udgift er fradragsberettiget.

Dermed er det ikke en betingelse, at dokumentationen er af en bestemt type. Betingelsen for opnåelse af fradrag er derimod, at udgiften er en realitet, således udgiften er afholdt som en driftsomkostning i virksomhedens regi.

Udover de fremlagte fakturaer fra underleverandørerne er udgifternes afholdelse dokumenteret ved, at der er blevet fremlagt bankudskrifter i bilag 2.

Heraf fremgår det, at min klient har hævet kontante beløb til betaling af underleverandørerne, idet de hævede beløb stemmer overens med underleverandørernes udstedte fakturaer.

Derudover er udgifternes realitet ligeledes tydeligt dokumenteret ved, at der i bilag 1 er fremlagt fakturaer, hvoraf de ugentlige arbejdstimer overstiger, hvad min klient alene ville kunne arbejde.

Det er umiddelbart evident, at min klient nødvendigvis må have anvendt underleverandører for at kunne levere op til 192,5 timers entreprenørarbejde ugentligt.

Der kan derfor med rette næppe være tvivl om udgifternes realitet, hvorfor det gøres gældende, at udgifterne i medfør af fakturaerne og den øvrige dokumentation er fradragsberettigede, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Skattepligtige skal selvangive deres indkomst til skattemyndighederne. Det fremgår af skattekontrollovens § 1. Erhvervsdrivende skal indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat. Det fremgår af skattekontrollovens § 3.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006) og bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006)

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5.

Udgifter, der er afholdt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelse af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Det påhviler virksomheden at dokumentere, at der er tale om fradragsberettigede udgifter. Kan dette ikke dokumenteres bærer virksomheden risikoen for, at der ikke har foreligget et fyldestgørende grundlag for skatteansættelsen jf. SKM2004.119 ØLR.

Klageren har indsendt salgs- og købsbilag for virksomheden, hvorudfra SKAT har opgjort virksomhedens overskud. SKAT har i den forbindelse ikke godkendt fradrag for betaling til to underleverandører, [virksomhed3] og [virksomhed4].

Der er som dokumentation for afholdte udgifter til underleverandørerne fremlagt faktura og kontoudskrifter. Fakturaerne er efter det oplyste betalt kontant og indeholder ikke specifikation af arbejdsopgavernes omfang eller hyppighed. Der ses endvidere ikke at være en klar sammenhæng mellem de beløb, der er hævet kontant på klagerens konto ifølge kontoudskrifter og de beløb, der er faktureret af underleverandørerne. Der er herefter ikke grundlag for at konkludere, at der er en sammenhæng mellem fakturaerne og de kontante hævninger, uanset at teksten på kontoudskrifterne er benævnt med henholdsvis [virksomhed3] eller [virksomhed4].

Der har endvidere ikke været bankoverførsler mellem parterne, der dokumenterer, at der er sket betaling af fakturaerne, ligesom der ikke er indgået skriftlige kontrakter. Der foreligger endvidere ikke kvitteringer for betalingernes modtagelse.

Landsskatteretten finder på denne baggrund ikke, at klageren i tilstrækkelig grad har godtgjort, at der er sket betaling af fakturaerne til [virksomhed3] og [virksomhed4]. Der kan blandt andet henvises til praksis herom, jf. Østre Landsrets dom af 28. april 2009, SKM2009.325.ØLR og byrettens dom af 16. november 2015, SKM2016.9.BR.

Det forhold, at klageren har faktureret flere timer til [virksomhed2] A/S, end han selv har kunnet udføre, kan ikke i sig selv anses som bevis for, at klageren rent faktisk har betalt fakturaerne til underleverandørerne. Det bemærkes i den forbindelse, at det påhviler klageren at løfte bevisbyrden for de afholdte udgifter, ligesom klageren bærer risikoen, såfremt der ikke har foreligget et fyldestgørende fradragsgrundlag.

Det er på baggrund af ovenstående Landsskatterettens opfattelse, at SKAT har været berettiget til at nægte fradrag for udgifter til fremmed arbejde vedrørende [virksomhed3] og [virksomhed4], hvorfor SKATs afgørelse stadfæstes.