Kendelse af 20-09-2017 - indlagt i TaxCons database den 12-11-2017

Faktiske oplysninger

Klageren drev i indkomstårene 2010 og 2011 enkeltmands indkomståret/indkomstårene xxx virksomheden [virksomhed1] v/(klageren) med CVR-nr. [...1] (indsæt oplysning om navn og aktivitet på klagerens virksomhed) . Virksomheden beskæftigede sig indenfor branchekoden slagter- og viktualieforretning. Der er ikke fremlagt årsregnskab eller kontospecifikationer for virksomheden.

Det fremgår af SKATs oplysninger, at klagerens husstand i indkomstårene 2010-2011 foruden klageren udgjorde 8 personer, heraf 5 under 14 år. Fra den 3. november 1997 har klageren været registreret på adressen [adresse1] [by1]

Der er ikke selvangivet en indtægt fra klageren i de omhandlende indkomstår, mens klagerens ægtefælle har haft en skattepligtig indkomst ifølge selvangivelsen på henholdsvis 179.750 kr. i 2010 og 156.515 kr. i 2011.

SKAT har efter en gennemgang af det af virksomheden indsendte regnskabsmateriale påpeget, at der for indkomståret 2010 ikke var udarbejdet kontospecifikationer eller årsregnskab for virksomheden. For indkomståret 2011 har SKAT konstateret, at der er bogført negativ kassebeholdning. Der er selvangivet et resultat af virksomhed på 5.902 kr. i 2010 og 19.695 kr. i 2011.

SKAT har i indkomstårene 2010 og 2011 opgjort klagerens husstands privatforbrug med udgangspunkt i de indberettede skatteoplysninger i klagerens kontrol- og udsøgningsblanket til henholdsvis 241.000 kr. og 160.000 kr. ud fra følgende beregning:

Ved beregning af forhøjelsen har SKAT taget udgangspunkt i et gennemsnitligt privatforbrug for en husstand på 2 voksne og 1,8 barn i perioden 2009-2011 på i alt 428.755 kr. Hertil har SKAT lagt 80.000 kr. pr. år under henvisning til, at klageren i indkomståret havde 6 børn.

Klagerens repræsentant har fremlagt en opgørelse af klagerens faktiske udgifter i indkomstårene 2010 og 2011, og har opgjort klagerens husstands privatudgifter til henholdsvis 295.800 kr. og 271.800 kr. ved anvendelse af følgende beløb:

Der er ikke fremlagt yderligere dokumentation til at understøtte ovenstående opgørelse.

Ifølge oplysninger fra Danmarks Statistik på statistikbanken.dk/FU10 udgør et gennemsnitligt privatforbrug henholdsvis 454.535 kr. i 2010 og 445.642 kr. i 2011 for en husstand på 2 voksne med børn.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst skønsmæssigt med 215.200 kr. i indkomståret 2010 og 280.000 kr. i indkomståret 2011.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”(...)

SKAT har tilsidesat dit regnskab, da det ikke opfylder kravene til regnskaber. Regnskabsmaterialet er ikke fyldestgørende, transaktionssporet kan ikke følges, der er bogført negativ kassebeholdning, og der er ikke foretaget daglige kasseafstemninger.

Vi har derfor benyttet os af privatforbrugsberegning til at skønne dit resultat af virksomhed.

Ifølge Danmarks Statistik udgjorde et gennemsnitligt privatforbrug for 2 voksne og 1,8 barn i alt 428.755 kr. for et år (gennemsnit år 2009-2011). Dette tal kan ikke direkte henføres til din husstand, da du i indkomståret havde 6 børn. SKAT har derfor tillagt ca. 80.000 i merforbrug for begge indkomstår.

1.3. Dine bemærkninger

Afventer

1.4. Retsregler og praksis

Momsloven (lovbekg. nr. 106 af 23.0l.2013)

§ 4, stk. 1 Der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

§ 56, stk. 1Virksomheder skal for hver afgiftsperiode opgøre den udgående og den indgående afgift.

§ 57, stk. 1 Virksomheder skal efter udløbet af hver afgiftsperiode til SKAT angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift i perioden.

§ 74, stk. 4 Forretningsbøger, øvrigt regnskabsmateriale samt korrespondance m.v., uanset om disse oplysninger opbevares på papir eller på edb medie, skal efter anmodning udleveres eller indsendes til SKAT.

Skattekontrolloven (lovbekg. nr. 819 af 27.06.2011)

§ 6, stk. 1 Enhver erhvervsdrivende, der fører regnskab, har, hvad enten den pågældende ifølge lovgivningen er regnskabspligtig eller ej, pligt til på begæring af told- og skatteforvaltningen til denne at indsende sit regnskabsmateriale med bilag for såvel tidligere som for det løbende regnskabsår og andre dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen.

§ 6, stk. 6. Vægrer nogen sig ved at efterkomme en begæring efter stk. 1 finder § 5, stk. 3, tilsvarende anvendelse.

§ 5, stk. 3 Ansættelsen kan ansættes skønsmæssigt.

Opkrævningsloven (lovbekg. nr. 1127 af 23.09.2013)

§ 5, stk. 1hvis det konstateres, at en virksomhed har afgivet urigtig angivelse, således at virksomheden har betalt for lidt i skatter eller afgifter m.v., ai1 ræves virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav.

§ 5, stk. 2kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan SKAT ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt.

(...)”

I forbindelse med klagesagens behandling er SKAT fremkommet med følgende bemærkninger:

”(...)

Vedrørende klagers retssikkerhed:

Alle formalia er overholdt.

Vedrørende repræsentant:

SKAT har først ved henvendelse d. 19. februar 2014 fået oplyst, at [person1] skulle repræsentere klager ved en påklage af SKATs afgørelse, samt fået oplyst hans adresse.

Vedrørende privatforbrugsberegninger:

SKATs beregning for 2010 og 2011 har været medsendt forslag og afgørelse til klager.

Vedrørende beregning af moms og privatforbrug:

Det skal understreges, at påstanden om, at momsen er hensat som skyldigt beløb og at klagers privatforbrug derved er højere end SKAT har beregnet, er forkert.

2010:

Anset for realistisk privatforbrug for klager og dennes husstand 510.000 kr.

Beregnet privatforbrug (oprundet) 241.000 kr.

Skønnet meromsætning269.000 kr.

SKAT har derved skønnet, at klager har haft en meromsætning på 269.000 kr., for at kunne have 510.000 kr. i privatforbrug, og heraf udgør momsen 20 % (baglæns beregning). Da klager ikke har betalt momsen, har klager haft dette beløb til privatforbrug, hvilket derfor indgår som medgået til privatforbruget.

Det samme gør sig gældende for 2011.

Vedrørende det indsendte budget:

SKAT anvender ikke budgetter til privatforbrugsberegning. Der benyttes de faktiske tal, herunder formue primo og ultimo og indkomst og udgifter. Da virksomhedens regnskab er tilsidesat, er der ikke anvendt tal fra regnskabet.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at den skønsmæssige forhøjelse i indkomstårene 2010 og 2011 skal nedsættes til 0 kr. (indsæt klageren påstand/påstande i rækkefølge – eks. ”klageren har principalt nedlagt påstand om xxxx, subsidiært om at xxxx…)

Klagerens repræsentant har anført følgende:

”(...)

Indledningsvist skal jeg gøre opmærksom på at afgørelsen efter min mening ikke lever op til de krav der er til kravene omkring formaliteterne til afgørelsen og hele sagen samt at skat i sin afgørelse har lavet fejl.

Derfor mener jeg at skat i denne sag har sat min klients retssikkerhed over styr.

Omkring formaliteterne er det således skat ved det materiale jeg har indsendt til skat vidst at jeg har repræsenteret (klageren).

På trods af dette har skat ikke tilsendt mig anmodninger om yderligere materiale og jeg har således ikke kunne præsentere min klient på en ordentlig måde.

Derudover henviser skat til nogle opgørelser de har lavet i forbindelse med afgørelsen og jeg henviser til Indkomstår 2012 "... Når vi ser på din formue og dine indtægter, kan vi se at du og din husstand har haft 240.196 kr. til at leve for i årets løb for 2011 "... 159.306 kr...

Der er ikke medsendt nogen form for dokumentation eller oplysning omkring hvordan tallene fremkommer.

Derudover har skat i sin opgørelse lavet de sædvanlige fejl omkring beregning af moms og privatforbrug i forbindelse med skønsmæssig opgørelse af omsætning.

Når skat opgør en skønsmæssig omsætning på eksempelvis 350.000 kr. som skat gør i 2011 beregner skat en moms heraf på 70.000 kr. Dette beløb skal hensættes som skyldigt. Dette gør at skats beregnede privatforbrug for 2010 er 53.800 højere end det de skriver og for 2011 70.000 kr. højere end det de skriver.

Dette har jeg adskillige gange tidligere gjort opmærksom på og skat og Landsskatteretten har i alle de tilfælde givet mig medhold.

Af disse grund anmoder jeg om at sagen går om.

Vi har tidligere indleveret materiale vedr. saldobalancer samt kontokort for 2011 og vil gene indlevere igen til Skatteankestyrelsen hvis i ønsker.

Da jeg ikke kender skats udgangspunkter omkring de beløb de har opgjort har jeg ud fra skatteoplysninger for ægtefællerne udarbejdet et privatbudget for 2010 og 2011 for familien og jeg må indrømme at det ser helt anderledes ud end de tal skat har opgjort.

Jeg vedlægger budgetterne og vil igen anmode om at modtage skats opgørelser hvis ikke skats opgørelse bliver afvist.

(...)”

Klagerens repræsentant har endvidere anført:

”(...)

Idet jeg henviser til ovenstående skal jeg igen henvise til at skat for det første har påført nogle helt udokumenterede udgifter til privat forbrug og samtidig har opgjort et beregnet privatforbrug for begge årene der er væsentligt mindre end de dokumenterede indtægter jf. de budgetter for privatforbrug jeg har vedsendt. For 2010 er beløbet 59.000 kr. - Det af skat opgjorte på 241.000 ... mod de dokumenterede indtægter for familien jf. tidligere vedlagte budget på kr. 300.000.

Det samme gør sig gældende for 2011.

Det undrer mig at skat går ind og beregner et forkert privatforbrug som udgangspunkt, da tallene er, tilgængelige i mine klienters skattemapper.

Skat skrivre derudover at man skønner et privatforbrug på kr. 510.000 som realistisk for klager og husstand. Dette er et meget højt og urealistisk privatforbrug der måske kan være gældende for etniske Danskere der bor på [adresse2], men i dette tilfælde er det en familie, der lever og bliver nødt til at leve meget nøjsomt.

Den tredje ting jeg vil gøre gældende er at skat ikke tager højde for den momsgæld de påfører.

Jeg har ved flere tidligere lejligheder påvists at skat gør en fejl idet det skyldige beløb- for 2010 kr. 42.800,00 skal hensættes som gæld og det privatforbrug skat beregner på denne måde er 42.800,00 kr. højere hvilket skatteankestyrelsen også tidligere har givet mig ret i.

Den sidste ting er at skat efter min opfattelse ikke har overholdt formalia da skat på et tidligt tidspunkt har været klar over at jeg har repræsenteret skatteyder uden at de har tilsendt mig de relevante bilag.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Indledningsvist bemærker Landsskatteretten, at SKAT har fremsendt alle tre materialeindkaldelser samt forslaget af 2. januar 2014 og afgørelsen af 5. februar 2014 til klagerens adresse i overensstemmelse med registreringen i CPR-registret. Det forhold, at SKAT ikke har fremsendt en kopi af brevene til klagerens nuværende repræsentant er ikke et forhold, der bevirker, at SKATs afgørelse er ugyldig.

Skønsmæssig forhøjelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Erhvervsdrivende skal indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat. Det fremgår af skattekontrollovens § 3.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 647 af 15. juni 2006).

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5.

SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er negativt eller usandsynligt lavt. SKAT kan skønsmæssigt fastsætte en indkomst, så den giver skatteyderen mulighed for at have et rimeligt privatforbrug i indkomståret. Hvis der påvises en yderligere indtægtskilde for skatteyderen, kan indkomsten også forhøjes. Det følger af en fast praksis, og der henvises til Højesteretsafgørelsen refereret i SKM2011.208H.

Klageren har på konto 14100 ”kasse” bogført negative kassebeholdninger, og der er dermed ikke foretaget daglige fysiske kasseafstemninger. Regnskabsgrundlaget lever dermed ikke op til de krav, der er stillet i mindstekravsbekendtgørelsen.

Da kravene til regnskabsgrundlaget ikke er opfyldt, kan virksomhedens regnskabsmateriale ikke danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af indkomsten. SKAT har derfor været berettiget til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte indkomsten skønsmæssigt.

Det fremgår af den privatforbrugsopgørelse, som SKAT har udarbejdet, at klagerens husstands privatforbrug i indkomståret 2010 udgjorde 240.196 kr. og i indkomståret 2011 udgjorde 159.306 kr.

Klageren har ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at det af SKAT beregnede privatforbrug findes urimeligt eller urealistisk, eller at han har haft ikke-medregnede yderligere skattefrie indtægter der kunne dække privatforbruget for klagerens husstand.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at det af klageren fremlagte privatbudget ikke ses underbygget af bilagsmateriale der sandsynliggør, at de anførte udgifter svarer til det forbrug klagerens husstand har haft i de pågældende indkomstår.

Klagerens husstands privatforbrug for indkomstårene 2010 og 2011 vil herefter kunne opgøres ud fra kontroloplysninger som følger:

Landsskatteretten finder herefter, at der i beregningen af et rimeligt privatforbrug for klagerens husstand bør tages udgangspunkt i et gennemsnitligt privatforbrug i henhold til oplysninger fra Danmarks statistik på henholdsvis 454.535 kr. i 2010 og 445.642 kr. i 2011, jf. www.statistikbanken.dk, skema FU10. Hertil lægges et beløb på 80.000 kr. for hvert indkomstår under henvisning til, at husstanden i de pågældende år består af i alt 8 personer; 3 personer over 14 år og 5 personer under 14 år.

Den skønsmæssigt fastsatte forhøjelse af indkomsten for indkomstårene 2010 og 2011 kan herefter opgøres ved følgende beregning:

Efter den skønsmæssige forhøjelse ligger privatforbruget på linje med det gennemsnitlige forbrug for en husstand svarende til klagerens i indkomstårene 2010 og 2011, som oplyst af Danmarks Statistik, med et tillæg på 80.000 kr. pr. år, jf. ovenfor. Der henvises til praksis, jf. Østre Landsrets dom af 28. juni 2007, offentliggjort i SKM2007.528.ØLR vedrørende skønsmæssige ændringer og anvendelse af tal fra Danmarks Statistik.

Den skønsmæssige forhøjelse af klagerens personlige indkomst ekskl. moms udgør herefter:

SKATs afgørelse ændres herefter til en skønsmæssig forhøjelse på 229.568 kr. i indkomståret 2010 og 273.374 kr. i indkomståret 2011, som nedrundes til henholdsvis 225.000 kr. og 270.000 kr.