Kendelse af 06-11-2018 - indlagt i TaxCons database den 08-12-2018

Faktiske oplysninger

Klageren havde siden 1962 drevet landbrugsejendom, beliggende [adresse1], [by1], som han overtog fra sin far. Ejendommen var i de påklagede indkomstår vurderet som en landbrugsejendom med ejerboligfordeling. Ejendommen havde 20 ha jordtilliggende frem til delvis frasalg i 2006. I perioden fra 2006 til 2012 havde klageren drevet knap 9 ha jord med dyrkning af planteprodukter. Fra 2012 var jorden forpagtet. Klageren afgik ved døden den 6. april 2015.

Ifølge SKATs oplysninger har virksomheden i perioden 2004-2011 udvist følgende skattemæssige resultater i kr.:

Ifølge virksomhedens regnskaber kan resultaterne af driften i 2009-2011 specificeres som følger:

Klageren anvendte kapitalafkastordningen ved selvangivelserne af virksomhedens resultater i de påklagede år.

I de påklagede år modtog klageren følgende pensionsindkomst, kr.:

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på 56.288 kr. for indkomståret 2010 og på 34.571 kr. for indkomståret 2011, idet SKAT ikke har anset klageren for at have drevet erhvervsmæssig virksomhed.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

Sagsfremstilling og begrundelse

1. Vedr. underskud af virksomhed

1.1. De faktiske forhold

Der er fratrukket underskud af virksomhed således:

201056.288

201134.571

1.2. Dine bemærkninger

Vedr. [person1], [adresse1], [by1]

CPR [...]

I skrivelse af 15. januar 2014 har SKAT meddelt, at man agter at ændre pågældendes skatteansættelser for indkomstårene 2010 — 2011 med i alt 65.452 kr. Samtidig har man meddelt, at man ikke finder, at kapitalafkastordningen i virksomhedsskatteloven kan anvendes for de omhandlede indkomstår.

Som forklaring har SKAT givet en kort beskrivelse af ejendommen og oplyst, at ejendommen har givet underskud i årene 2004 til 2011. Skat har tillige oplyst, at man i oktober 2008 sendte et servicebrev til pågældende hvor man redegjorde for de skattemæssige regler om underskudsgivende virksomheder.

SKATs bemærkninger i øvrigt

SKAT refererer de generelle regler og den praksis, der er omtalt i Juridisk Vejledning afsnit C.C.1.3.1 om “Generelt om afgrænsningen af erhvervsmæssig virksomhed over for ikke erhvervsmæssig virksomhed”.

SKATs begrundelse

SKAT anfører, at man ud fra de refererede regler ikke har anset virksomheden som en erhvervsmæssig virksomhed. Ved afgørelsen er der lagt vægt på, at landbrugsejendommen — efter driftsmæssige afskrivninger men før renter og driftsherreløn — ikke anses for at have udsigt til at give et resultat på omkring 0 kr., eller blive overskudsgivende med den valgte driftsform, for de omhandlede år.

Med hensyn til virksomhedsskatteordningen anfører SKAT, at der ikke kan ske beskatning efter reglerne om kapitalafkastordningen, da der ikke er tale om en erhvervsmæssig virksomhed.

Vore bemærkninger

Vi kan oplyse, at [person1] i dag er 79 år gammel, og at han har ejet det omhandlede landbrug siden 1962, hvor han overtog det efter sin fader. I [person1]s erhvervsaktive alder har landbruget været hans eneste indkomstkilde. Dengang var ejendommen på Ca. 20 hektar. Fra 2006 har der til ejendommen været et jordtilliggende på knap 9 hektar, og fra 2012 er jorden bortforpagtet.

Det er vores opfattelse, at landbruget til stadighed har været drevet teknisk-landbrugsfagligt forsvarligt og at det ikke kan lægges til grund, at “driften selv efter en længere årrække ikke vil kunne blive overskudsgivende”. Det anførte citat stammer fra omtalen i Juridisk Vejledning afsnit C.C.1.3.2.1 af Højesteretsdom fra 1994, som danner basis for den særlige ligningspraksis for deltidslandbrug.

På det anførte grundlag afviser vi SKATs forslag på alle punkter.

1.3. Retsregler og praksis

Statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a

Landsskatterettens afgørelse af 23.03.2012 (tidligere fremsendt i kopi)

Ligningslovens § 14, stk. 1. jf. stk. 2.

Personskattelovens § 4, stk. 2.

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Du driver landbrugsejendommen [adresse1] på 80.606 m2. Ejendommen drives med lidt kornavl samt afkoblet EU-tilskud. Ejendommen havde et jordtilliggende frem til 2006 på ca. 20 HA. Der sælges dog jord fra ejendommen, således at den efter 2006 har et jordtilliggende på 80.606 m2.

På grund af de mange års underskud, sendte SKAT dig i oktober 2008 et servicebrev som forklarede de skattemæssige regler om underskudsgivende virksomheder.

Om en virksomhed er erhvervsmæssig eller har hobbykarakter vil normalt ikke give anledning til tvivl, hvis virksomheden er rentabel, hvilket vil sige, at virksomheden over en lidt længere periode giver underskud på den primære drift.

Bedømmelsen af, om en virksomhed er erhvervsmæssigt drevet, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages.

Erhvervsmæssig virksomhed vil - i modsætning til hobbyvirksomhed - være indrettet på systematisk indtægtserhvervelse, dvs. det afgørende formål er den fortjeneste, der kan opnås.

De relevante momenter, der har været lagt vægt på i praksis, har bl.a. været:

Ingen af disse kriterier er i sig selv afgørende for vurderingen af, om virksomheden er erhvervsmæssig. Det afhænger bl.a. af, hvilken type virksomhed, der er tale om.

Ud fra ovenstående har SKAT ikke anset din virksomhed som en erhvervsmæssig virksomhed for de omhandlede år. Ved afgørelsen er der lagt vægt på, at landbrugsejendommen – efter driftmæssige afskrivninger men før renter og driftsherreløn. – ikke anses for at have udsigt til at give et resultat på omkring 0 kr., eller blive overskudsgivende med den valgte driftsform, for de omhandlede år.

Da ejendommen er vurderet som landbrugsejendom med stuehusfordeling, er du i medfør af ligningslovens § 14, stk. 1, jf. stk. 2, berettiget til fradrag for den del af ejendomsskatterne, der ikke vedrører stuehuset med tilhørende grund og have. Fradragene er godkendt fratrukket i kapitalindkomsten jf. personskattelovens § 4, stk. 2.

Din revisors klage har således ikke givet anledning til ændring i den ansatte indkomst, idet SKAT ikke vurderer der er kommet nye oplysninger frem i klagen.

2. Vedr. virksomhedsskatteordningen:

2.1. De faktiske forhold

Du har valgt at blive beskattet efter kapitalafkastordningen i virksomhedsskatteloven.

2.2. Dine bemærkninger

Afventer

2.3. Retsregler og praksis

Virksomhedsskattelovens § 1 stk. 1

Virksomhedsskattelovens § 22a.

2.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Idet virksomheden ikke anses for at være en erhvervsmæssig virksomhed kan der ikke ske beskatning efter virksomhedsskatteloven. Der kan således ej heller beregnes kapitalafkast i kapitalafkastordningen.

(...)”

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at klageren er berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud på 56.288 kr. for indkomståret 2010 og på 34.571 kr. for indkomståret 2011, ligesom kapitalafkastordningen skal anvendes som selvangivet.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”(...)

Hermed klages over Skats ændringer af skatteansættelserne for indkomstårene 2010 og 2011 for [person1] og ægtefællen [person2]. Ændringerne er begrundet med, at Skat ikke anser [person1]s landbrugsvirksomhed for at være erhvervsmæssig.

Klageafgiften til Landsskatteretten er dags dato overført til Landsskatterettens konto. Det bemærkes, at vi alene har indbetalt klageafgift for [person1], idet ændringerne for [person2] alene er en konsekvensændring af de ændringer af skatteansættelserne, der er foretaget for [person1].

Ændringerne af skatteansættelserne er senest behandlet af Skat, som har truffet afgørelse i den 7. februar 2014. juni 2013. Kopi af Skats afgørelser er vedlagt i kopi.

For god ordensskyld skal oplyses, at Skat i 2012 traf tilsvarende afgørelser, som blev kendt ugyldige af Landsskatteretten, sagsnr. 13-4289653.

Skats afgørelse og begrundelse

Skat finder ikke [person1]s virksomhed er erhvervsmæssig og nægter fradrag for underskud i 2010 og 2011.

Skat oplister, de momenter, der efter Skats opfattelse har været lagt vægt på i praksis, og anfører derefter.

"Ud fra ovenstående har Skat ikke anset din virksomhed som en erhvervsmæssig virksomhed for de omhandlede år. Ved afgørelsen er der lagt vægt på, at landbrugsejendommen- efter driftsmæssige afskrivninger men før renter og driftsherreløn - ikke anses for, at have udsigt til at give et resultat på 0 kr., eller blive overskudsgivende med den valgte driftsform, for de omhandlede år."

Vores påstand

[person1]s landbrugsvirksomhed skal anerkendes som erhvervsmæssig med den konsekvens, at der godkendes fradrag for de selvangivne underskud i 2010 og 2011.

Vores begrundelse

Fakta:

[person1] i dag er 79 år gammel, og han har ejet det omhandlede landbrug siden 1962, hvor han overtog det efter sin fader.

I [person1]s erhvervsaktive alder har landbruget været hans eneste indkomstkilde. Der er således her tale om en ejendom der i mange år har været overskudsgivende.

Ejendommen var frem til 2006 ca. 20 hektar. Fra 2006 har der til ejendommen været et jordtilliggende på knap 9 hektar. Fra 2012 er jorden bortforpagtet.

Landbruget har til stadighed været drevet teknisk-landbrugsfagligt forsvarligt og det kan ikke lægges til grund, at "driften selv efter en længere årrække ikke vil kunne blive overskudsgivende". Her drejer det sig tværtimod om en landbrugsvirksomhed der i en længere årrække har været overskudsgivende.

[person1] har også i 2010 og 2011 udnyttet landbrugets fulde kapacitet og opnået en indtjening der kunne bidrage til dækning af virksomhedens eksterne/faste omkostninger.

Ejendommen dykbare areal har således været dyrket og der er derved opnået et dækningsbidrag på kr. 2.453 i 2010 og kr. 4.827 i 2011. Efter eksterne omkostninger og afskrivninger er der dog realiseret et underskud på kr. 56.288 i 2010 og kr. 34.571 i 2011.

[person1] har i 2012 omlagt driften af ejendommen således, at jorden bortforpagtes.

Begrundelse:

Vi påstår, at der bør anerkendes fradrag for underskud ved drift af det af [person1] drevne landbrug.

Det er vores opfattelse, at [person1], som er fuldtidslandmand, udsættes for en strammer vurdering, end den der gælder for deltidslandmænd. Dette kan ikke accepteres.

Ved vurderingen af, hvorvidt [person1]s landbrug kan anses for erhvervsmæssige, bør der både henses til praksis for deltidslandmænd og praksis for vurdering af virksomhed der er skatteyderens hovederhverv og hvor der ikke kan påvises andre incitamenter til at drive virksomheden end opnåelse af en indtægt.

Praksis for deltidslandmænd:

For så vidt angår deltidslandmænd gælder der en særlig ligningspraksis, hvorefter en egentlig landbrugsejendom anses for drevet erhvervsmæssigt, hvis driften af ejendommen bedømt ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig og tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat, medmindre det må lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke vil kunne blive overskudsgivende.

Ved afgørelsen af, om et landbrug teknisk-landbrugsfagligt er forsvarligt drevet, indgår der efter praksis bl.a. en vurdering af landbrugets drift i forhold til dets art, beliggenhed og størrelse.

Fra Ligningsvejledningen kan vi referere følgende:

"For så vidt angår kravene til overskud, gælder en særlig praksis vedrørende deltidslandbrug. Der henvises i denne forbinde/se til TfS 1994, 364 HRD, som er refereret i E.A.1.2.3.1."

Videre i Ligningsvejledningen anføres følgende:

"I sager vedrørende landbrug og lign. vil det ofte være af afgørende betydning, hvad den primære årsag til anskaffe/sen og driften har været, dvs. om boligformålet eller andre private formål overskygger hensigten med at opnå et afkast af bedriften. Se E.A.1.2.3.1 om landbrug."

I det anførte afsnit E.A.1.2.3.1 i Ligningsvejledningen anføres:

"Praksis kan tages som udtryk for, at en egentlig landbrugsejendom normalt må anses for drevet erhvervsmæssigt, hvis driften af ejendommen bedømt ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig og tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat, medmindre det må lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke vil kunne blive overskudsgivende. Ved afgørelsen af, om et landbrug teknisk-landbrugsfagligt er forsvarligt drevet, indgår der efter praksis bl.a. en vurdering af, om landbruget efter sin art, beliggenhed og størrelse drives forsvarligt."

Det anførte har sin begrundelse i en dom fra Højesteret fra 1994, som i Ligningsvejledningen er omtalt således:

"I TfS 1994, 364 HRD, lagde Højesteret på baggrund af en syns- og skønsrapport til grund, at driften af en ejendom var teknisk landbrugsfagligt forsvarlig og sædvanlig for et deltidslandbrug af den størrelse og beskaffenhed. Til spørgsmålet om en sådan driftsform kunne give overskud på den primære drift før af- og nedskrivninger, svarede syns- og skønsmanden, at der kunne forventes et driftsoverskud på omkring 0. På denne baggrund fandt Højesteret at måtte give skatteyderen medhold i, at landbruget var erhvervsmæssigt drevet. Præmisserne i højesteretsdommen er: I medfør af SL § 6 a, kan underskud ved drift af en landbrugsejendom efter den mangeårige særlige ligningspraksis vedrørende deltidslandbrug fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst på betingelse af, at driften af ejendommen bedømt ud fra en teknisk­ landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig og tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat. I så fald må ejendommen i skattemæssig henseende anses for drevet erhvervsmæssigt, medmindre det må lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke vil kunne blive overskudsgivende.

Efter Skatteministeriets opfattelse er dommens resultat i overensstemmelse med hidtidig praksis, bortset fra, at det er præciseret, at den særlige ligningspraksis gælder for deltidslandbrug generelt, ligesom det er præciseret, at det er en betingelse for at anerkende erhvervsmæssig drift, at skatteyderen har godtgjort, at der sigtes mod et rimeligt driftsresultat, jf. TfS 1994, 583 DEP."

Den ovenfor beskrevne praksis gælder som nævnt for deltidslandmænd.

Det kan ikke accepteres, at en fuldtidslandmand som [person1] skal udsættes for en strammer vurdering end den der gælder for deltidslandmænd.

Kvalificeringen af hobby- og ikke erhvervsmæssig virksomhed i øvrigt:

Når der er tale om fuldtidslandmænd kan det udelukkes, at ejendommen er hobbyvirksomhed der er drevet af andre interesser end indtægtserhvervelse og der er ikke praksis for at der kan nægtes fradrag for underskud.

Det må således lægges til grund at [person1] ikke kan antages at have anden interesse i at drive landbruget end det at erhverve, sikre og vedligeholde sin indkomst jf. statsskatteloven § 6 litra a.

Den omstændighed at virksomheden i en periode ikke give overskud medføre ikke i sig selv, at der kan nægtes skattemæssigt fradrag. Underskuddet kan ikke anses for at udspringe af forhold der kan gøre at det ikke er fradragsberettiget. Der er ikke tale om noget der har karakter at et ikke fradragsberettiget driftstab eller ikke fradragsberettiget formuetab.

Når der er drevet en virksomhed som udelukkende er drevet for, at erhverve og sikre indkomsten må fradraget godkendes uanset om der i en årrække har været underskud. Udgangspunktet må endvidere for en fuldtidslandmand være, at det, ligesom for enhver anden selvstændigt, er op til den enkelte selv, at afgøre hvorledes virksomheden skal drives. Den omstændighed at [person1]s virksomhed i en årrække kun har opnået et lille dækningsbidrag til dække af ejendommens faste omkostninger kan ikke anses som udtryk for at virksomheden ikke drives erhvervsmæssig. Det er almindelig kendt, at Skat ved andre virksomheder acceptere mangeårige underskud uden at gøre gældende at der ikke er tale om en erhvervsmæssig virksomhed.

Skat har i afgørelsen anført, at de ud fra en række oplistede kriterier ikke anser [person1]s som en erhvervsmæssig virksomhed. Ses der på de oplistede kriterier er det dog vanskeligt at forstå at disse skulle føre til den af Skat anførte konklusion.

De oplistede kriterier kommer fra ligningsvejledning/ Den juridiske vejledning. Nedenfor gennemgås de enkelte kriterier og sammenholdes med [person1]s virksomhed:

- om der er udsigt til, at virksomheden før eller siden vil give overskud (er rentabel)

Ved denne vurdering må der henses til, at virksomheden i en lang årrække har været overskudsgivende og at det således er dokumenteret at virksomheden er etableret med forsvarlig drift for øje og at [person1] rent faktisk har drevet virksomheden forsvareligt. Den omstændighed at der nu er nogle år hvor virksomheden ikke fuldt ud har kunnet dække de faste omkostninger gør ikke, at virksomheden kan påstås ikke at være en erhvervsmæssig virksomhed. De faste omkostninger er en følge af etablereingen i 1962 og set over virksomhedens samlede levetid er det jo tydeligt, at virksomheden er etableret som en erhvervsmæssig virksomhed og samlet set over virksomhedens levetid har virksomheden givet overskud. I denne konkrete situation må det anses for fuldt ud forsvarelig drift når der nogle indkomstår opnås et resultat der bidrager til de faste omkostninger. Endvidere må der henses til, at [person1] i 2012 har omlagt driften til bortforpagtning.

Dette kriterie kan derfor ikke anvendes til, at anse [person1]s landbrugsvirksomhed for ikke at være erhvervsmæssig.

- om virksomhedens underskud er forbigående, f.eks. indkøringsvanskeligheder, eller om virksomheden vedvarende forudsætter, at ejeren har stabile indtægter fra anden side for at neutralisere et underskud.

Som nævnt ovenfor har virksomheden i mange år været overskudsgivende og bidrager nu til de faste omkostninger. Endvidere omlægges driften til bortforpagtning i 2012. Underskuddet er således forbigående. Bedømt ud fra dette kriterie må virksomheden anses for erhvervsmæssig.

- om der forud for virksomhedens start har været foretaget undersøgelse af lønsomheden/udsigterne til rentabel drift, herunder om der har været lagt budgetter m.v.

[person1]s har drevet virksomheden siden 1962, så virksomhedens lønsomhed og rentable drift må anses for bevist. Dette kriterie taler altså også for, at virksomheden må anses for at være erhvervsmæssig.

- om virksomheden har den fornødne intensitet og seriøsitet

[person1] har også i 2010 og 2011 udnyttet landbrugets fulde kapacitet og opnået en indtjening der kunne bidrage til dækning af ejendommens eksterne/faste omkostninger. Dette kriterie taler dermed for, at virksomheden må anses for at være erhvervsmæssig.

- om ejeren har særlige faglige forudsætninger for at drive virksomheden, og om virksomheden har en naturlig sammenhæng med skatteyderens eventuelle øvrige indtægtsgivende erhverv

[person1]s har drevet virksomheden siden 1962, så hans faglige forudsætninger må anses for bevist. Dette kriterie taler også for, at virksomheden må anses for at være erhvervsmæssig.

- om der er andre end erhvervsmæssige formål med virksomheden

Efter vores opfattelse kan det udelukkes at [person1] har andre formål med at drive virksomheden. Efter dette kriterie må virksomheden anses for at være erhvervsmæssig.

- om skatteyderen har været afskåret fra at anvende virksomhedens aktiver til privat brug

[person1] har ikke været afskåret fra at anvende virksomhedens aktiver. Skat har ikke tilkendegivet, at der er tale om at virksomhedens aktiver anvendes til privat brug. Det er umiddelbar vores opfattelse, at virksomheden ikke har anskaffet aktiver der er egnet til privat brug hvorfor dette kriterie ikke kan føre til at virksomheden ikke kan anses for erhvervsmæssig.

- om virksomhedens omfang/varighed er af en vis størrelse

[person1]s har reduceret til ejendommens jordtilliggende til knap 9 hektar fra 2006. Dette er dog fortsat en størrelse der anses for at være et egentligt landbrug. Efter dette kriterie må virksomheden således også anses for at være erhvervsmæssig.

- om driftsformen er sædvanlig for virksomheder af den pågældende art

[person1]s driftsform er helt sædvanlig for et landbrug af den størrelse. Efter dette kriterie må virksomheden således også anses for at være erhvervsmæssig.

- om virksomheden lever op til den erhvervsmæssige standard, der er gældende for det pågældende erhverv

Der er ikke grund til at antage, at virksomheden ikke lever op til erhvervsmæssige standarder for landbrug. Efter dette kriterie må virksomheden altså også anses for at være erhvervsmæssig.

- om virksomheden i givet fald kunne sælges til tredjemand, dvs., om den trods hidtidige underskud i tredjemands øjne måtte have potentiel indtjeningsværdi, eller om den slet ikke kunne tænkes drevet løsreven fra den ejendom, person eller det regi, hvor den hidtil har været drevet.

Den pågældende virksomhed/ejendom vil itredjemands øjne have potentiel indtjeningsværdi, hvorfor den også efter dette kriterie må anses for erhvervsmæssig.

Vores konklusion er således, at virksomheden helt klart må anses for erhvervsmæssig.

Den omstændighed, at virksomheden i en periode giver underskud kan ikke isig selv begrunde at virksomheden ikke kan anses for erhvervsmæssig.

Afgrænsningen mellem erhvervsmæssig virksomhed og ikke-erhvervsmæssig virksomhed skal ske ved en samlet, konkret vurdering.

Ikke-erhvervsmæssig virksomhed er som udgangspunkt virksomhed, der synes at have private formål eller interesser der gør at der er en formodning for at systematisk indtægtserhvervelse ikke er det eneste og måske ikke det afgørende formål for skatteyderen. Der forligger ikke forhold der kan give grundlag for, at antage at [person1]s formål med virksomheden har været andet end indtægtserhvervelse. Gennemgangen af de af Skat opstillede kriterier giver intet grundlag for at [person1]s virksomhed skulle kunne anses for ikke erhvervsmæssig.

Uanset at Skat henviser til de ovennævnte kriterier er det indtrykket at Skat ikke har foretaget nogen egentlig vurdering af [person1]s virksomhed ud fra de nævnte kriterier.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Selvstændige erhvervsdrivende kan ved opgørelsen af den personlige indkomst foretage fradrag for udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Det følger af nettoindkomstprincippet, at der i ikke-erhvervsmæssige virksomheder alene kan foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen. Underskud af en ikke-erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

I dom af 15. april 1994, offentliggjort i TfS 1994, 364, har Højesteret fastslået, at i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan underskud ved drift af en landbrugsejendom efter den mangeårige, særlige ligningspraksis for deltidslandbrug, fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst på betingelse af, at driften af ejendommen bedømt ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig og tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat. I så fald må ejendommen i skattemæssig henseende anses for drevet erhvervsmæssigt, medmindre det må lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke har udsigt til at kunne give et regnskabsmæssigt resultat på 0 kr. eller derover efter driftsmæssige afskrivninger, men før renter. For landbrug er der ikke krav om, at virksomhedens resultat skal kunne dække driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital.

Der lægges vægt på de konkret opnåede driftsresultater, medmindre disse var præget af ekstraordinære begivenheder, eller af at virksomheden var i en start-/indkøringsfase. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 8. december 2005, offentliggjort i SKM2005.519.LSR. Om virksomheden havde udsigt til senere at give overskud skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår. Det følger af Retten i [by2]s dom af 18. november 2009, offentliggjort i SKM2009.747.BR.

Det er lagt til grund, at klageren i de påklagede år drev virksomheden på deltid fra en landbrugsejendom. Derfor er det Landsskatterettens opfattelse, at den særlige praksis for landbrug skal anvendes ved vurdering af klagerens virksomhed.

Ud fra en konkret vurdering anser Landsskatteretten ikke klagerens landbrugsvirksomhed for erhvervsmæssigt drevet i de påklagede indkomstår 2010 og 2011.

Det er herved lagt til grund, at klageren havde de nødvendige faglige forudsætninger for at drive landbrug fagligt forsvarligt henset til klagerens mangeårige erfaringer med driften af landbrug i flere generationer.

Landsskatteretten har endvidere lagt til grund, at landbruget i de påklagede indkomstår, 2010 og 2011, ikke var i en indkøringsfase. Der er bl.a. henset til, at der ikke er tale om egentlig omlægning af driften i 2006, men alene frasalg af ejendommens jordarealer.

Driften af de tilbageværende jordarealer med den i de påklagede år valgte driftsform ophørte i 2011, således at ejendommens jordarealer overgik til forpagtning i år 2012. Driften har udvist skattemæssige underskud i perioden fra 2004 til 2011. Regnskabet for 2010 udviser betydeligt underskud på 56.288 kr., og regnskabet for ophørsåret 2011 udviser betydeligt underskud på 34.571 kr., hvilket svarer til de selvangivne skattemæssige underskud i de påklagede år.

På det foreliggende grundlag var der ikke i de påklagede indkomstår, 2010 og 2011, udsigt til, at virksomheden ville kunne give et resultat på 0 kr. eller derover. Landsskatteretten har herved lagt vægt på, at driften af ejendommens jordarealer har været underskudsgivende før renter i længere periode fra 2004 til 2011, og at virksomheden er ophørt med underskud i 2011.

Udgifter til skatte og afgifter, bortset fra ejendomsværdiskatter, på fast ejendom og næring, til forpagtningsafgifter og lignende byrder kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dette fremgår af ligningslovens § 14, stk. 1. Det fremgår af ligningslovens § 14, stk. 2, at udgifter til ejendomsskatter på ejendomme, der indeholder en eller to selvstændige lejligheder, ikke kan fradrages, hvis ejendommen i indkomståret har tjent til bolig for ejeren. Fradrag indrømmes endvidere ikke for udgifter til ejendomsskatter, som vedrører et stuehus med tilhørende grund og have, hvis stuehuset i indkomståret har tjent til bolig for ejeren.

Fradragsret for ejendomsskatter vedrørende den del af en landbrugsejendom, der ikke vedrører stuehus med tilhørende grund og have, er ikke afskåret efter lovens § 14, stk. 2. Der indrømmes fradragsret for ejendomsskatter i kapitalindkomsten, jf. personskattelovens § 4, stk. 2, idet landbrugsejendommen ikke anses som erhvervsmæssig i skattemæssig henseende.

Da virksomheden ikke kan anses for erhvervsmæssigt drevet, kan der ikke foretages fradrag for underskud af klagerens virksomhed i de påklagede år, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a., ligesom kapitalafkastordningen ikke kan anvendes, jf. virksomhedsskattelovens § 22a.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.