Kendelse af 09-03-2015 - indlagt i TaxCons database den 25-04-2015

Faktiske oplysninger

Virksomheden med se nr. [...1][person1] er opstartet den 21. december 1978 under branchen autoreparationsværksteder m.v.

Klageren driver virksomheden fra adressen [adresse1], [udl-by1], hvor klageren bor. [adresse1] er vurderet som en landbrugsejendom. Ejendommen er købt 1. december 1997 og har et areal på 7,7 ha.

Selskabet [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...2] drives fra samme adresse. Klageren er hovedanpartshaver i selskabet. Det fremgår af ledelsesberetningen, at selskabet handler med biler, afholder koncerter og investerer i værdipapirer.

Den personligt drevne virksomhed har i de angivne år givet følgende resultater:

Klagerens repræsentant har i klagen redegjort nærmere for virksomheden. Det er oplyst, at klageren siden 1978 har drevet virksomheden, der handler med biler og motorcykler, særligt amerikanske biler fra 1960-1970’erne. Klagerens salg af biler er hovedsageligt foregået via hjemmesiden [x1].dk. Herudover er salgene sket via annoncer på [x2] samt hjemmesiderne [x3].dk og [x4].dk. I 2007/2008 ombyggedes ejendommen, hvorfra virksomheden blev drevet for at give plads til, at virksomheden kunne rumme yderligere biler.

Indtil 2007 gav virksomheden overskud. I 2008 blev virksomheden imidlertid ramt af finanskrisen og salget begyndte at gå ned. På dette tidspunkt havde klageren allerede importeret en væsentlig mængde amerikanske biler i forventningen om, at disse biler ville være lige så efterspurgte som tidligere.

Repræsentanten redegør for relationerne mellem klagerens personligt drevne virksomhed og selskabet og anfører, at såvel ApS’et som den private virksomhed har haft virksomhed med køb og salg af biler. Selskabet blev skabt ved en spaltning i 2006 fra selskabet [virksomhed2] ApS med formål om investering i fast ejendom og dermed beslægtet virksomhed. Bilaktiviteten i selskabet startede op i 2006, da der var frigivet en del likviditet i selskabet efter en ejendomshandel. Der har primært været tale om to parallelt fungerende virksomheder, men i 2011 var dog en vis samhandel mellem selskabet og den private virksomhed, idet den private virksomhed i 2011 erhvervede 6 biler fra selskabet for i alt 889.021 kr. Selskabets aktivitet med salg af biler er afviklet i løbet af 2013, idet en enkelt bil dog først er solgt i 2014.

Den nettoomsætning der har været ved salg af biler i indkomstårene 2010-2012 i den private virksomhed er således ikke skabt ved at biler er solgt til selskabet.

I perioden 1. januar 2007 til 30. november 2011 udlejede den private virksomhed et areal på ca. 150 m² fra adressen [adresse1], som selskabet anvendte til udstilling og klargøring af biler. Den månedige leje var på 2.400 kr. svarende til 28.800 kr. årligt. Der var ikke indgået skriftlig lejeaftale mellem klageren og selskabet.

Klageren har haft følgende lønindkomster ved siden af virksomheden:

Klageren har været ansat i [finans1] siden 1. februar 1997 med samme ansættelsesvilkår i hele perioden. Klageren har fri telefon i form af mobiltelefon.

Ifølge skatteregnskabet for 2012 udgør anskaffelsessummerne, afskrivningsprocent og de årlige afskrivninger på bygninger følgende beløb:

Resultaterne af virksomheden kan for årene 2009-2012 samt 2013 og 2014 specificeres således i kr.:

Selvangivne resultater af virksomhed:

*Beløbet er ikke specificeret i de foreliggende regnskaber.

Vedrørende telefon- og eludgifter for 2012 og frem anfører klagerens repræsentant, at det var en forglemmelse i forbindelse med opgørelsen af regnskabet i 2012, at eludgiften på 1.500 kr. ikke kom med. I årene 2013 og 2014 er udgifterne med.

Med hensyn til telefonudgifter har klageren med sin arbejdsgiver lavet en bruttolønsaftale vedrørende telefon. Herefter har klageren ikke selv afholdt udgifter til sin telefon og der er derfor heller ikke medtaget udgifter vedrørende denne post i regnskabet.

Virksomhedens varelager pr. 31.12.2013 er specificeret således:

Virksomhedens varelager pr. 31.12.2014 er specificeret således:

Klageren har udarbejdet en oversigt over antal solgte biler i hvert af årene 2001-2014 således:

I forbindelse med klagen har klagerens repræsentant indsendt reviderede resultatbudgetter for 2014-2016 (revideret i forhold til resultatbudgetter som tidligere har været indsendt til SKAT) således:

Klageren har endvidere udarbejdet en specifikation til dækningsbidraget for budgetterne 2014-2016 således:

Selskabet [virksomhed1] ApS havde i indkomstårene 2010-2012 følgende omsætning og vareforbrug:

SKATs afgørelse

SKAT har ved afgørelse af 29. januar 2014 for indkomstårene 2010-2012 nægtet fradrag for underskud af virksomhed samt nægtet anvendelse af virksomhedsskatteordningen.

SKAT har ændret skatteansættelserne således:

For indkomståret 2010 nægtet fradrag for underskud af virksomhed med 77.278 kr. og foretaget beskatning af opsparet overskud inkl. virksomhedsskat med yderligere 371.509 kr.

For indkomståret 2011 nægtet fradrag for underskud af virksomhed med 74.637 kr. og tilbageført hævet opsparet overskud med 124.689 kr.

For indkomståret 2012 nægtet fradrag for underskud af virksomhed med 398.558 kr. og tilbageført hævet opsparet overskud med 371.611 kr.

Ved afgørelse af 3. april 2014 har SKAT ændret klagerens skatteansættelse for indkomståret 2010, idet der ved SKATs afgørelse af 29. januar 2014 ikke blev foretaget beskatning af opsparet overskud med et beløb på 124.791 kr.

SKAT har opgjort beløbet til beskatning således:

SKAT har begrundet afgørelsen vedrørende nægtet fradrag for underskud af virksomhed således:

Ud fra de foreliggende oplysninger har SKAT ikke anset din virksomhed som erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende for 2010 og efterfølgende år.

Ved afgørelsen er der lagt vægt på følgende:

På grundlag af ovenstående er det SKATs opfattelse, at virksomheden ikke har været drevet med en sådan seriøsitet og intensitet, at den kan anses for erhvervsmæssig i skattemæssig henseende.

Det primære formål med virksomheden har således ikke været at opnå rentabel drift.

Virksomheden anses ikke for erhvervsmæssig senest inden udgangen af 2009. Fradrag for underskud af virksomhed i 2010, 2011 og 2012 kan herefter ikke godkendes.

SKAT er enig i, at klageren kunne have en berettiget forventning om, at virksomheden kunne forventes at være overskudgivende i 2008.

Efter at virksomheden har givet underskud i 2008 og 145.313 kr. i underskud i 2009, ville det naturligt have givet anledning til nøjere overvejelser omkring virksomhedens videreførelse.

Det fremføres, at varelageret er solgt med store tab efter pres fra banken. Hertil konstaterer SKAT, at det kun er en beskeden del af tabene der hidrører fra biler der var på lager 1.1.2010.

Videre konstateres det, at biler købt i 2011 i højere grad har bidraget til de store underskud. I 2011 er der købt biler for 889.022 kr. og alene solgt for 218.000 kr.

SKAT står uforstående overfor, hvorfor det fremføres, at der er en positiv udvikling i 2013, baseret på, at 6 biler er solgt med en fortjeneste på 28.199 kr., når der henses til at alle solgte biler i 2013 har givet et samlet tab på 197.428 kr. Det svarer til at der er tabt 225.627 kr. på salg af 10 biler.

SKAT finder på dette grundlag ikke belæg for, at udviklingen i virksomheden er vendt i 2013. Virksomheden har således i 2013 givet underskud alene på køb og salg. Det samlede underskud med andre omkostninger kan på grundlag af 2011 og 2012 regnskaber forventes at være mellem 73.000 kr. og 86.000 kr. større end de 197.428 kr. som fremgår af bilag 5.

Det vil sige, at når 2013 tælles med har der været underskud i virksomheden i 6 på hinanden følgende år eller underskud med i alt mindst 1.035.551 kr.

Efter SKATs opfattelse har virksomheden i perioden 2010-2012 og 2013 ikke været drevet erhvervsmæssig i skattemæssig forstand. SKAT hæfter sig ved at der ikke er tale om en opstartsperiode, men derimod en fortsat årrække, hvor det kan konstateres, at virksomheden har givet betydelige underskud endda siden 2008.

Efter SKATs opfattelse kan virksomheden ikke bare påberåbe sig ude fra kommende omstændigheder, som for eksempel finanskrisen. I den forbindelse henviser SKAT til SKM2013.880 BR. Retten finder det ikke godtgjort, at den generelle afmatning fra 2008 har en sådan indflydelse på virksomhedens resultat, at dette kunne føre til et andet resultat. Dette er begrundet i skønsmandens vurderinger, der groft sagt siger, at finanskrisen er noget virksomheden må leve med eller indrette sig på. Der er ikke tale om, at finanskrisen giver atypiske år, selvom salgsgenstanden er liebhaveri.

På den baggrund og idet der er købt mange biler efter, at krisen satte ind finder SKAT ikke at finanskrisen alene kan være skyld i virksomhedens gentagne underskud.

Der henvises til SKATs bemærkning i de opstillede budgetter for 2014-2016. SKAT finder det derfor ikke dokumenteret, at virksomheden fremover vil give overskud.

SKAT finder det ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at virksomheden vil komme til at give overskud efter driftsøkonomiske afskrivninger, ligesom der ikke findes at være plads til forrentning af den investerede kapital eller til driftsherreløn.

Virksomhedsordningen kan anvendes, når der er tale om erhvervsmæssig virksomhed. Dette fremgår af virksomhedsskattelovens § 1. Selvstændig virksomhed er kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko drives en virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå overskud.

Da din virksomhed er anset for ”ikke erhvervsmæssig” i skattemæssig henseende, kan virksomhedsordningen ikke anvendes vedrørende denne virksomhed.

Tidligere års opsparet overskud skal beskattes og da det er SKAT´s opfattelse, at du er ophørt med erhvervsmæssig virksomhed senest inden udgangen af 2009, skal indeståendet på konto for opsparet overskud medregnes til din personlige indkomst i 2010.

Der henvises til virksomhedsskattelovens § 15, stk. 1.

Når virksomhedsordningen ikke kan anvendes vil renteindtægter og renteudgifter i virksomheden ikke længere indgå i den personlige indkomst.

Opsparet overskud pr. 01.01.2010 medregnes således til din personlige indkomst for 2010 og du vil blive godskrevet den tidligere indeholdte a conto virksomhedsskat.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har principalt nedlagt påstand om, at fradrag for underskud af virksomhed anerkendes som selvangivet for indkomstårene 2010-2012, og at klageren har været berettiget til at benytte virksomhedsordningen for 2010-2012.

Der er subsidiært nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til SKAT.

Til støtte for den subsidiære påstand gøres gældende, at såfremt Landsskatteretten ikke kan godkende at virksomheden har været erhvervsmæssig i hele perioden, må det af de grunde, der er anført ovenfor, godkendes, at der i hvert fald ikke allerede fra indkomståret 2010 har været tale om en ikke-erhvervsmæssig virksomhed.

Landskatteretten bedes derfor træffe afgørelse om, at virksomheden var erhvervsmæssig også i 2010-2011 eller mere subsidiært i hvert fald i 2010 og derfor hjemvise sagen til SKATs afgørelse, hvor repræsentantens anbringender lægges til grund ved deres behandling.

Om sagens omstændigheder anfører repræsentanten endvidere, at klageren ombyggede et nedlagt landbrug for ca. 850.000 kr. for at få et passende sted, hvorfra hans virksomhed kunne drives. Dette arbejde var planlagt og igangsat før krisen og nedgangen i bilsalget viste sig.

Da finanskrisen indtrådte og bilerne ikke kunne sælges til de forventede priser, valgte klageren at beholde dem fremfor at sælge til reducerede priser. Klageren var således af den opfattelse, at der nok skulle komme et opsving i markedet igen, hvorefter han kunne afsætte de biler, han havde på lager, til fornuftige priser.

Primo 2012 begyndte klagerens bankforbindelse imidlertid at presse på for at få realiseret noget af klagerens varelager – selv hvis dette skete til reducerede priser.

Der blev bl.a. afholdt møde mellem klageren og banken, ligesom der foreligger e-mailkorrespon-dance mellem parterne.

Det fremgår bl.a. af mail af 6. juni 2012 fra banken til klageren, at ”Du skal nu som aftalt forsøge at nedbringe varelageret betydeligt og til de bedste priser, som du nu engang kan opnå. Vi kan i samråd vurdere, hvis der skal tages nogle initiativer, f.eks. gennem et auktionshus eller via en form for event”.

I mail af 7. september 2012 fra banken til klageren fremgår endvidere, at ”Som min kreditchef siger, så skal du nu vise, at du kan få solgt bilerne”.

Presset fra banken forsatte, som ses af mail af 26. oktober 2012 fra banken til klageren, hvoraf fremgår, at ”som status er nu, formoder jeg at du ved at forsætte den gode indsats med bilerne, i løbet af 3-5 måneder kan indfri bilkreditten (...)”

Repræsentanten anfører, det er planen, at den private virksomhed fortsættes. Virksomheden er igen begyndt at give overskud, ligesom der generelt er kommet bedre gang i salget af biler, hvilket også fremgår af den fremlagte aktivitetsoversigt.

Det er korrekt, at der i forbindelse med korrespondancen med [finans2] er omtalt en mulighed for at gå på efterløn. Denne plan er ikke længere aktuel, idet klageren ønsker at fortsætte på arbejdsmarkedet.

Den ”afvikling”, der er henvist til i den nævnte mail er i øvrigt ikke en afvikling af den private virksomhed, men en afvikling af det mellemværende klageren havde med [finans2], som det også fremgår af mailen. Heller ikke i oktober 2012 var der således planer om, at den private virksomhed skulle opgives.

Repræsentanten redegør for årsagen til de opståede underskud og fremtidsudsigterne således, som følge af presset fra banken så klageren sig således nødsaget til at sælge bilerne med store tab. Dette medførte et stort underskud for virksomheden i 2012, og havde tillige efterdønninger ind i 2013.

Med sin lange erfaring inden for bilsalgsbranchen var og er klageren overbevist om, at markedet vil gå fremad igen, og at der på den baggrund vil være muligheder for at sælge biler med overskud allerede i 2014 og frem. Der er lavet et budgetestimat, som viser, at der vil være et overskud på 28.400 kr. i 2014, 43.600 kr. i 2015 og 49.400 kr. i 2016. Budgettet er tidligere fremlagt for SKAT.

Det bemærkes, at på trods af, at vi kun skriver april 2014, har virksomheden allerede omsat for 446.311 kr. med en bruttoavance på kr. 88.759. Af oversigt ses købte og solgte biler i årene 2007-2014, hvoraf fortjeneste og tab fremgår vedrørende de solgte biler. Der foreligger endvidere en kvartalsopgørelse for januar-marts 2014. Denne viser et overskud for perioden på 30.650,06 kr.

På baggrund af at der igen er kommet gang i salget – og at dette i sig selv fører til at virksomheden giver overskud - har klageren truffet beslutning om, at det ikke er nødvendigt at leje ejendom ud og har som følge heraf udarbejdet tilrettede budgetter for virksomheden for 2014-2016. De reviderede budgetter viser fortsat, at der i hele perioden er udsigt til overskud.

Repræsentanten sammenholder oplysningerne i oversigten over købte og solgte biler i årene 2007-2014 med oplysningerne om underskud i den pågældende periode, som fremgår af SKATs afgørelse og opstiller følgende skema:

Som det ses har virksomhedens bruttoavance på sin aktivitet været i plus såvel i 2007 som i 2008.

Først i 2009 har bruttoavancen været negativ, hvorefter den i 2010 igen blev positiv. I 2011 blev der kun solgt to biler med et lille samlet negativt resultat på -1.830 kr. I 2012, som var året hvor banken insisterede på realisation, var bruttoavancen negativ i væsentlig omfang med et beløb på -313.887,22 kr.

Til støtte for de principale påstande gør repræsentanten overordnet gældende, at klagerens virksomhed med salg af biler er erhvervsmæssig virksomhed og også har været dette i de omtvistede indkomstår 2010-2012.

Det gøres til støtte herfor for det første gældende, at virksomhedens drift med underskud er forbigående og at der gennem hele perioden har været udsigt til at virksomheden på sigt ville kunne generere overskud. Rentabilitetskravet er dermed opfyldt. Klagerens virksomhed og de underskud, der er genereret heri, skyldes ydre og upåregnelige omstændigheder, som klageren ikke har haft mulighed for at påvirke.

Der er primært tale om specialbiler, som til dels er dyre og af en art, hvor deres funktion udover at være et traditionelt transportmiddel, har en særlig herlighedsværdi for potentielle købere. Klagerens virksomhed har specielt importeret mange af bilerne alt efter hvilke biler klagerens kunder generelt efterspurgte. Det er sværere at sælge specialbiler, end andre mere generiske salgsgenstande, da det tager tid at finde den rigtige kunde til den rigtige bil. Endvidere medfører det faktum, at der er tale om specialbiler, en særlig udfordring for klagerens virksomhed, idet sådanne biler i krisetid er blandt de første ting, folk sparer væk, da der er tale om mere luksusprægede brugsgenstande. Klagerens virksomhed har således en karakter der tilsiger, at det er acceptabelt for virksomheden, at have en vis periode med underskud, før virksomheden kommer på fode igen.

I den forbindelse bemærkes tillige, at virksomheden efter et resultatmæssigt katastrofalt år i 2009, hvor også bruttoavancen på virksomhedens aktivitet var negativ, i 2010 oplevede, at selvom der var resultatmæssigt underskud på 77.278 kr., var samme år en positiv bruttoavance på de solgte biler på 24.038,07 kr. En sådan stigning i bruttoavancen fra året før gav klager en berettiget forventning om, at virksomheden stadig på sigt kunne genere et overskud – dog ville indtjeningspotentialet for alvor først kunne realiseres, når de generelle salgspriser igen blev højere. I 2011 holdt virksomheden således forholdsmæssig lav profil og der blev kun solgt to biler med en samlet negativ bruttoavance på 1.830 kr.

I 2012 oplevedes såvel et stort underskud som en stor negativ bruttoavance. Dette skyldtes primært, at klagerens bank havde insisteret på og lagt pres på klageren for at realisere varelageret til den pris man nu engang kunne. Denne beslutning var således ikke udtryk for en vurdering fra klagerens side af, at der ikke længere skulle være udsigt til at virksomheden kunne give overskud. Dette understøttes af, at klageren fortsatte sin virksomhed og at der i 2013 igen begyndte for alvor at blive genereret positive bruttoavancer ved salg af biler som følge af at markedet igen er på vej op. En del bilerblev dog forsat realiseret med tab, idet der fortsat i 2013 blev realiseret biler som følge af presset fra banken.

Budgetterne for 2014-2016 samt oversigten over købte og solgte biler i årene 2007-2014 understøtter endvidere, at der også fortsat er udsigt til fremtidigt overskud. De fremlagte budgetter for 2014, 2015 og 2016 udviser således et overskud, ligesom opgørelsen for første kvartal i indeværende år viser et overskud. Endvidere viser listen over solgte biler, at der også for indeværende kvartal sælges biler. De i 2014 indtrådte salg viser således, at de opstillede budgetter for virksomheden er realistiske.

Det gøres endvidere gældende, at også øvrige forhold end en ren rentabilitetsvurdering fører til en konklusion om, at der er tale om en erhvervsmæssig virksomhed. Der er således tale om en virksomhed, der har været drevet siden 1978 og som før finanskrisen har givet overskud. Der er således tale om en virksomhed, der har eksisteret og generet overskud gennem mange år. Denne lange virksomhedsdrift taler endvidere for, at klageren berettiget har kunnet lade virksomheden fortsætte i forventning om, at den på sigt igen har kunnet generere overskud, som den tidligere har gjort.

På baggrund af ovenstående gøres det gældende, at virksomheden er erhvervsmæssig – og også i de omtvistede år 2010-2012 har været erhvervsmæssig.

Da der har været tale om erhvervsmæssig virksomhed har klageren krav på fradrag for underskud jf. statsskattelovens § 6, litra a, ligesom virksomheden, da den er erhvervsmæssig, kan placeres i virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens § 1.

Landsskatterettens afgørelse

Selvstændige erhvervsdrivende kan ved opgørelsen af den personlige indkomst foretage fradrag for udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssigt drevet, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundne med indkomsterhvervelsen, jf. nettoindkomstprincippet. Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan her ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed er erhvervsmæssigt drevet, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Det der i praksis især er lagt vægt på er, om virksomheden er drevet rentabelt, det vil sige om virksomheden er indrettet på en systematisk indkomsterhvervelse. Virksomheden skal således over en lidt længere periode give overskud på den primære drift, mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital, samt en rimelig driftsherreløn.

Endvidere ses der på om virksomheden har den fornødne intensitet.

Landsskatteretten finder, at klagerens virksomhed er erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig henseende i de klagebehandlede indkomstår.

Landsskatteretten har lagt vægt på intensiteten i virksomheden, herunder særligt omsætningens størrelse set over årene 2001-2013 samt antallet af solgte biler.

Landsskatteretten har endvidere lagt vægt på, at det akkumulerede resultat af virksomheden over en længere årrække fra 2001-2013 er positivt med over 600.000 kr. samtidig med, at virksomheden igen fra 2014 giver overskud, hvorfor det ikke kan udelukkes, at der har været tale om forbigående underskud. Det bemærkes i denne forbindelse, at budgettet for 2014 ikke har været urealistisk, hverken for så vidt angår omsætning eller det faktisk opnåede driftsresultat.

Derudover har Landsskatteretten lagt vægt på, at klagerens ansættelsesvilkår ikke er ændrede i perioden 2001-2013, hvorfor de negative resultater ikke ses at være et udslag af nedsat aktivitet i virksomheden.

Landsskatteretten finder på baggrund af ovennævnte, at klagerens virksomhed er erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig henseende i indkomstårene 2010, 2011 og 2012, hvorfor der godkendes fradrag for underskud af virksomheden, ligesom virksomhedsordningen kan anvendes, jf. virksomhedsskattelovens § 1.

Da SKAT ved afgørelsen alene har taget stilling til, om klagerens virksomhed er erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig henseende i de klagebehandlede indkomstår, vil den talmæssige opgørelse af resultatet af virksomheden blive foretaget af SKAT, jf. § 12, stk. 4 i bekendtgørelse nr. 1428 af 13. december 2013 om forretningsorden for Landsskatteretten.