Kendelse af 01-02-2019 - indlagt i TaxCons database den 24-02-2019

SKAT har anset klageren for at have haft ledelsens sæde i Danmark, hvorfor selskabet er fuldt skattepligtigt her til landet.

Landsskatteretten ophæver SKATs afgørelse vedrørende 2008 og 2009.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] GmbH (herefter selskabet) blev stiftet den 7. august 2007 i Tyskland. Med virkning fra den 15. oktober 2007 indgik selskabet et lejemål på adressen [adresse1], [Tyskland].

Selskabet blev den 1. februar 2008 registreret i Danmark for moms. Selskabet beskæftigede sig hovedsageligt med leasing af busser til danske kunder.

SKAT sendte forslag til afgørelse den 17. december 2013 til selskabet, og afgørelsen blev afsendt den 13. januar 2014.

SKATs afgørelse

SKAT har anset selskabet for at have haft ledelsens sæde her i landet, og har bl.a. anført følgende i afgørelsen:

”Der er indhentet regnskabsbilag for 2007/2008 – 2010/2011, leasingaftaler, stammappe, årsregnskaber og kontospecifikationer til regnskaberne.

Der er udtaget en række bilag fra det modtagne materiale vedrørende leverandører, samarbejdspartner m.v., som viser, at selskabets aktiviteter i høj grad har været styret fra Danmark.

På adressen [adresse1] i [Tyskland] var der en udvendig postkasse, hvorpå der var angivet en række firmanavne, og hvor man frabedte sig reklamer.

Indenfor var der opført flere postkasser for de forskellige firmaer. Ifølge en ansat til ejeren af bygningen, så tømtes postkasserne løbende, og posten blev sendt til Danmark en gang om måneden.

Der var 2 værelser til rådighed for alle firmaerne, og disse var udstyret med borde og stole.

Ifølge en tysk revisor hos [Revisor] var det [Ansat1], som var ansvarlig for bogføringen i [virksomhed1] GmbH. [Ansat1] er ansat i [virksomhed2], som er et søsterselskab til [virksomhed1] GmbH. Han er økonomichef i koncernen, og er medlem af bestyrelsen i moderselskabet.

Det ovennævnte regnskabsmateriale, bortset fra 2 mapper, som befandt sig hos [virksomhed3], leasingaftaler og stammappe blev afhentet på den danske adresse [adresse2] i [by1]. Her blev kontospecifikationerne fra bogføringen til regnskaberne for [virksomhed1] GmbH også udskrevet og udleveret.

Der findes, at være en del ”mangler” i forhold til et aktivt drevet leasing firma fra Tyskland:

Der betaltes ikke for lys og varme for kontoret i Tyskland, da dette var indeholdt i huslejen, hvilket er udsædvanligt, medmindre kontoret stort set ikke bliver brugt.

Der er næsten ingen udgifter til kontorhold f.eks. papir, blokke, skriveredskaber m.v.

Det har ikke været muligt at finde en hjemmeside for [virksomhed1] GmbH.

På [virksomhed1] GmbH’s fakturaer er der ikke angivet e-mail adresse eller telefonnummer.

Der findes tilsyneladende ingen telefon numre til Tyskland. Det kan ikke findes i den tyske udgave af ”de gule sider”, og der er heller ingen udgifter hertil i regnskabet.

Der er intet kontorinventar indkøbt til Tyskland så som skriveborde, stole, computere, printer m.v.

Der har ingen ansatte været aflønnet i selskabet.

På baggrund af ovenstående og de udtagne bilag anses [virksomhed1] GmbH i skatte- og momsmæssig henseende for at være ledet og drevet fra Danmark.

Resultatet i regnskabet for 2007/2008 er opgjort til -5.420 euro, som giver en dansk skattepligtig indkomst ved kurs 7,45 på -40.379 kr.

Resultatet i regnskabet for 2008/2009 er opgjort til +716.087 euro, som giver en dansk skattepligtig indkomst ved kurs 7,45 på +5.334.848 kr.

Resultatet i regnskabet for 2009/2010 er opgjort til +86.922 euro, som giver en dansk skattepligtig indkomst ved kurs 7,45 på +649.569 kr.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at skatteansættelserne for indkomstårene 2008 og 2009 kendes ugyldige, og har bl.a. anført følgende i klagen:

”Vedrørende spørgsmålet om ugyldighed af skatteansættelserne

Det følger af SKFVL § 26 stk. 6 at såfremt den skattepligtiges indkomstår Ikke er sammenfaldende med kalenderåret, regnes fristerne i SKFVL § 26 stk. 1 fra udløbet af det år, som indkomståret træder i stedet for.

Klagers regnskabsår går fra 1. juli til 30. juni. Klagers første regnskabsår blev aflagt for perioden 1. juli 2007 til 30. juni 2008 og blev aflagt for indkomståret 2008. Fristerne i SKFVL § 26 stk. 1 skal således regnes fra udløbet af kalenderåret 2008.

Det følger af SKFVL § 26 stk. 1, at SKAT senest skal udstedes agterskrivelse den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Dette medfører, at SKAT senest skulle have udstedt agterskrivelse for indkomståret 2008 den 1. maj 2012.

Imidlertid har SKAT først udstedt agterskrivelse den 13. december 2013, hvilket således er for sent. Afgørelsen vedrørende indkomståret 2008 er således ugyldig. Det bemærkes, at ændringen af skatteansættelsen alene består i, at selskabet anses for skattepligtigt til Danmark. Der er således ikke tale om en ændring som følge af en kontrolleret transaktion eller ændring af en balancepost, hvorfor SKFVL § 26 stk. 5, stk. 7 og stk. 8 ikke finder anvendelse.

Vedrørende indkomståret 2009 bemærkes, at der i medfør af samme bestemmelser skulle have været udstedt agterskrivelse senest den 1. maj 2013, hvilket heller ikke er sket.

Afgørelsen vedrørende indkomståret 2009 er således ugyldig. Det bemærkes, at ændringen af skatteansættelsen alene består i, at selskabet anses for skattepligtigt til Danmark. Der er således ikke tale om en ændring som følge af en kontrolleret transaktion eller ændring af en balancepost, hvorfor SKFVL § 26 stk. 5, stk. 7 og stk. 8 ikke finder anvendelse.”

SKATs høringssvar

SKAT har bl.a. anført følgende kommentarer til klagen:

”[...]

Til den principelle påstand.

Det er korrekt, at ændringerne er foretaget efter den ordinære ligningsfrist i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 og § 31, stk. 1.

Der er truffet afgørelse om indkomstforhøjelser på næsten 6 mio. kr. og moms opkrævning på over 11 mio. kr. Hertil kommer et ikke endnu opgjort million krav på registreringsafgift på personbiler.

Disse ændringer gør, at SKAT anser forholdet for omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og § 32, stk. 1, nr. 3 med minimum groft uagtsomt forhold.

Det sidste møde med virksomhedens repræsentanter fandt sted 5. november 2012 og umiddelbart herefter modtog SKAT de sidste ønskede dokumentationer.

SKAT har truffet afgørelse i sagen den 13. januar 2014, og dermed er fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 og § 32, stk. 2 opfyldt.

Til den subsidiære påstand.

Der er alene gjort indsigelse mod det momsmæssige leveringssted.

Det må derfor være accepteret, at ledelsens sæde er i Danmark, og dermed skattepligtig i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 6.

[...]”

Repræsentantens bemærkninger til SKATs høringssvar

Klagerens repræsentant har anført bl.a. følgende bemærkninger til SKATs høringssvar:

”Vedrørende den principale påstand – ugyldighed

Det kan på baggrund af SKAT’ høringssvar konstateres, at der er enighed om, at der er foretaget en ekstraordinær ansættelse af skat og moms i medfør af SKFVL §§ 27 og 32.

SKAT's høringssvar giver anledning til at undersøge, om 1) kravene til begrundelse i Forvaltningslovens

§§ 22 og 24 er opfyldt, 2) om der foreligger groft uagtsomme forhold, og 3) om SKAT har overholdt fristerne i SKFVL § 27 stk. 2, 1. pkt. og § 32 stk. 2, 1. pkt.

Jeg skal i det følgende adressere disse forhold.

Spørgsmålet om begrundelse.

Det følger af Forvaltningslovens § 22 og 24, at en afgørelse, der ikke giver fuldt medhold, skal ledsages af en skriftlig begrundelse. Af FVL § 24 fremgår;

"En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen. "

Det er således et krav, at SKAT i afgørelsen henviser til de relevante retsregler. Det kan objektivt konstateres, at SKAT ikke har levet op til denne forpligtelse, idet SKAT hverken i agterskrivelse eller afgørelse har henvist til de retsregler, som er angivet i SKAT's høringssvar.

Anvendelsen af SKFVL § 27 stk. 1 nr. 5 forudsætter, at SKAT skønner, at der foreligger groft uagtsomme forhold. SKAT har hverken i agterskrivelse eller kendelse angivet de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen, og har således ikke angivet, hvorfor man fandt, at der forelå groft uagtsomme forhold.

Det kan således konkluderes, at SKAT på eklatant vis har overtrådt basale og grundlæggende retssikkerhedsmæssige garantier.

**********

Følgende fremgår af Den Juridiske Vejledning, afsnit A.A.7.4.7;

"Afgørelse af en sags realitet omfatter også SKATs foretagelse af en ekstraordinær ansættelse.

Henvisning til anvendte lovregler omfatter derfor ikke alene begrundelsen for at foretage en ændring af en ansættelse, men også begrundelse for at ændringen foretages efter udløbetaf den ordinære ansættelsesfrist.

Hvis SKAT vil gennemføre en forhøjelse efter udløbet af den ordinære frist i SFL § 26 og SFL § 31 og benytte reglerne i SFL § 27 og SFL § 32, SKAL fristoverskridelsen begrundes iforslag og afgørelse, dvs. SKAT skal angive hjemmel til og begrundelse for den ekstraordinærefastsættelse. Hvis fristoverskridelsen ikke er begrundet, er afgørelsen ugyldig, medmindrebegrundelsesmanglen er af uvæsentlig betydning eller at begrundelsen for fristoverskridelsen i øvrigt er åbenbar eller begrundelsen forfristoverskridelsen er uden betydningfor klagerens muligheder for at anfægte afgørelsen".

Det følger således af SKAT 's egen vejledning, at den manglende begrundelse som det klare udgangspunkt medfører afgørelsens ugyldighed, med mindre begrundelsesmanglen er uvæsentlig eller den manglende begrundelse er uden betydning for klagers mulighed for at anfægte afgørelsen.

Bevisbyrden for, at begrundelsesmanglen er uvæsentlig eller i øvrigt måtte være uden betydning, påhviler SKAT.

SKAT har i høringssvaret ikke påvist, at der er tale om en uvæsentlig begrundelsesmangel, hvilket der da heller ikke er tale om. SKAT har heller ikke påvist, at begrundelsesmanglen ikke har været af betydning for klagers mulighed for at anfægte afgørelsen.

Det bemærkes i den forbindelse, at det forhold, at klager har indbragt sagen for Landsskatteretten i sagens natur ikke i sig selv bevirker, at manglen er uden betydning for muligheden for at anfægte afgørelsen, jf. også SKM.2010.93.LSR.

Det gøres på denne baggrund gældende, at afgørelsen er ugyldig, idet afgørelsen hverken henviser til muligheden for at foretage en ekstraordinær ansættelse (SKFVL §§ 27 og 32) eller hjemmelen til og grundlaget for suspensionen (SKFVL 27 stk. 1 nr. 5 og SKVFL § 32 stk. 1 nr. 3).

Der kan henvises til SKM 2003.248Ø, hvor Østre Landsret i præmisserne udtaler;

"Da skatteforvaltningen den 22. september 1998 traf afgørelse om ændret skatteansættelse for indkomståret 1993, indebar afgørelsen, at forvaltningen samtidig traf beslutning om,at betingelserne for suspension af ligningsfristen i den dagældende bestemmelse i skatteforvaltningslovens § 35, stk. 4, var opfyldt. Sidstnævnte afgørelse fremgår imidlertid ikke af den meddelelse, der tilgik sagsøgeren, idet den hverken omtaler den ordinære ligningsfrist i § 35, stk. 1, eller hjemmelen til og grundlaget for suspension i § 35, stk. 4. "

Der kan yderligere henvises til SKM.2007.160.LSR og SKM.2014.29.BR.

I SKM.2014.29.BR var der i afgørelsen ikke henvist til de relevante retsregler. Det fremgår af dommen, at såfremt afgørelsen i et sådant tilfælde alligevel skal være gyldig, så skal SKAT på anden vis de facto have bibragt skatteyder begrundelsen for den ændring, der foretages. I sagen var dette krav opfyldt ved at SKAT havde beskrevet baggrunden for ændringen af skatteansættelsen i sagsfremstillingen.

I nærværende sag har SKAT på ingen måde forsøgt at oplyse skatteyder om, hvorfor der skulle foreligge groft uagtsomme forhold.

Det bemærkes yderligere, at SKAT i høringssvaret heller ikke oplyser Skatteankestyrelsen om, hvorfor der efter SKAT' s opfattelse foreligger groft uagtsomme forhold.

SKAT henviser udelukkende til, at SKFVL § 27 stk. 1 nr. 5 finder anvendelse, fordi der foreligger groft uagtsomme forhold. SKATbeskriver således slet ikke, hvorfor der efter SKAT's opfattelse foreligge groft uagtsomme forhold. Klager har således ikke mulighed for at imødegå, at der foreligger groft uagtsomme forhold, hvilket netop dokumenterer, at begrundelsesmanglen faktisk havde (og fortsat har) væsentlig betydning for klagers mulighed for at anfægte afgørelsen.

Spørgsmålet om grov uagtsomhed

Det gøres overordnet gældende, at der ikke foreligger groft uagtsomme forhold.

Retstilstanden i de omhandlede indkomstår var en anden, således som det er redegjort for i den indleverede klage p. 3 ff. og i nærværende indlæg p. 6 ff., hvortil der henvises.

Spørgsmålet om overholdelse af SKFVL § 27 stk. 2 og SKFVL § 32 stk. 2

SKAT har udsendt agterskrivelse den 17. december 2013. Bestemmelsen i SKFVL § 27 stk. 2 lyder;

"En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommettil kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26"

De forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26 er, at SKAT ikke anser driften for momsmæssigt hjemmehørende i Tyskland. SKAT har ikke oplyst, hvornår man er kommet til kundskab om disse forhold.

SKAT startede sagen op i 2011 og anmodede den 24. november 2011 første gang klager om at indsende regnskabsmateriale. I de efterfølgende 17 (!) måneder indkaldte SKAT materiale til brug for sagen. Sidste gang, SKAT rettede henvendelse til klager med anmodning om materiale, var den 17. april 2013.

Som bilag 3 fremlægges mailkorrespondance mellem SKAT og [virksomhed4] som klagers repræsentant. Som det ses heraf (bagfra i korrespondancen) rettede SKAT henvendelse til [virksomhed4] den 17. april med anmodning om fremsendelse af en enkelt sidste kontoudskrift fra [virksomhed1] GmbH. Klager besvarede denne mail den 2. maj 2013, hvorved det pågældende kontoudtog blev fremsendt.

Siden den 2. maj 2013 har SKAT ikke modtaget dokumentation i sagen. SKAT udsendte agterskrivelse den 17. december 2013.

Der er således forløbet mere end 6 måneder, fra SKAT kom til kundskab om de omstændigheder (påstået momsmæssigt hjemsted i Danmark), der begrunder fravigelsen af fristerne i SKFVL § 26 og SKFVL § 31.

Afgørelsen er dermed ugyldig, jf. SKFVL § 27 stk. 2 og SKFVL § 32 stk. 2.

**********

SKAT har i høringssvaret henvist til, at det sidste møde med virksomhedens repræsentanter fandt sted 5. november 2013, og at SKAT umiddelbart herefter modtog den sidste dokumentation, hvorfor man ikke har oversiddet fristerne.

Dette er ikke korrekt.

Hvad SKAT ikke oplyser er, at mødet og de dokumenter, der frivilligt blev udleveret til SKAT i denne forbindelse ikke har noget som helst at gøre med [virksomhed1] GmbH og ændringen af dette selskabs momsmæssige hjemsted.

Mødet - og den omhandlede dokumentation - omhandlede eventuel pligt for [virksomhed5] ApS til at foretage indregistrering af to biler, der blev købt i 2011.

SKAT ønskede mødet for at få nærmere oplysninger omkring pligten til at foretage indregistrering af de pågældende 2 biler - en pligt, der i givet fald ville påhvile ejeren af bilen, som var [virksomhed5] ApS...

Som bilag 4 fremlægges det materiale, som SKAT modtog på mødet, der udelukkende omhandlede spørgsmålet om pligten til at indregistrere de to omhandlede biler.

Som bilag 5 fremlægges kopi af det materiale vedrørende de to omhandlede biler, som undertegnede på vegne af klager fremsendte SKAT den 13. november 2013.

Som det ses heraf, omhandlede mødet og den efterfølgende fremsendte dokumentation udelukkende spørgsmålet om, hvorvidt [virksomhed5] ApS var pligtig at foretage indregistrering af de to biler. Dette var da også baggrunden for, at klager ved bilag 5 forsynede SKAT med dokumentation for kilometerstanden, da SKAT ønskede at konstatere, om bilen havde kørt i Danmark.

**********

Det følger af SKFVL § 27 stk. 2, at der maksimalt må gå 6 måneder fra det tidspunkt, hvor SKAT kom til kundskab omkring de forhold, der begrunder fravigelsen af fristen i § 26.

Mødet omhandlede alene spørgsmålet om pligt til indregistrering af to biler.

Den viden, som SKAT måtte have opnået herved, har således ingen betydning for vurderingen af, hvorvidt [virksomhed1] GmbH har momsmæssigt hjemsted i Tyskland. SKAT modtog de sidste oplysninger, der er indgået i momssagen, allerede i januar 2013.

Det kan konkluderes, at SKAT ikke efter den 2. maj 2013 har fået oplysninger, der positivt er brugt ved ændringen af det momsmæssige hjemsted for [virksomhed1] GmbH.

Det kan også konkluderes, at SKAT ikke har anmodet om at få udleveret oplysninger omkring de momsmæssige forhold for [virksomhed1] GmbH efter den 17. april 2013, og at fristen hvor 6-månders fristen begynder at løbe, således ikke af denne grund kan være udskudt indtil det måtte ligge klart, at der ikke ville fremkomme yderligere, jf. SKM2012.168.ØLR

Der er således intet grundlag for, at fristen iht. SKFVL § 27 stk. 2 og SKFVL § 32 stk. 2 første skulle begynde at løbe fra november 2013. De undersøgelser, der blev foretaget, og den dokumentation, SKAT modtog, omhandlede ikke spørgsmålet om momsmæssigt hjemsted for [virksomhed1] GmbH, men derimod helt andre forhold.

Det bemærkes i forlængelse heraf, at ændringer vedrørende registreringsafgiftspligt har sine egne regler i SKFVL § 32A, og at "nye" oplysninger omkring den eventuelle pligt til at foretage indregistrering af de to biler således ikke har nogen relevans for vurderingen iht. SKFVL § 27 stk. 2 og SKFVL § 32 stk. 2.

Det må derfor også lægges til grund, at SKAT senest den 2. maj 2013 har haft kundskab om de forhold (det momsmæssige hjemsted), der begrundede agterskrivelsen og afgørelsen.

[...]

Vedrørende forhøjelsen af selskabsskat

Forhøjelsen af skatteansættelsen er omfattet af den principale påstand om ugyldighed.

Som følge heraf - og af ressourcemæssige årsager - har klager valgt ikke at forholde sig til det faktum, at en forhøjelse af momskravet medfører meromkostninger i et sådant omfang, at der ikke vil være nogen skattepligtig omsætning til beskatning. Den momsmæssige forhøjelse medfører således underskud hos klager.

Som nævnt ovenfor, har klager af ressourcemæssige grunde ikke forholdt sig til den nærmere opgørelse, hvilket ligeledes skyldes, at den skattemæssige forhøjelse for 2008 og 2009 efter klagers opfattelse er ugyldig.

Afsluttende bemærkes blot for god ordens skyld, at selskabsskatteprocenten i de omhandlede år faktisk var højere i Tyskland end i Danmark, hvilket vel glimrende illustrerer, at der ikke har været et skattemæssigt incitament til at lægge driften af klagers virksomhed i Tyskland.

Jeg tillader mig at foreslå, at spørgsmålet omkring opgørelse af den korrekte selskabsskat drøftes på en kontorforhandling på Skatteankestyrelsens kontor, hvor det ligeledes kan drøftes, om klager skal tage initiativ til at udarbejde en korrekt opgørelse for indkomståret 2010.”

Skattestyrelsens udtalelse

Skattestyrelsen har fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling i sagen:

”Skattestyrelsen skal efter en meget konkret vurdering tiltræde Skatteankestyrelsen indstilling i sagen.

Vi er enige med klager i, at 6 måneders fristen i SFL § 32, stk. 2 er overskredet. Vi er dog ikke enige i, at den manglende hjemmel må anses som så en væsentlig mangel, at afgørelsen alene af den grund er ugyldig efter forvaltningsloven.”

Efterfølgende har Skattestyrelsen præciseret, at der skulle være henvist til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Selskabets bemærkninger

Selskabets repræsentant har fremsendt følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling:

”Jeg har ligeledes modtaget Skattestyrelsens udtalelse, hvoraf fremgår, at Skattestyrelsen erklærer sig enig i, at kendelsen kendes ugyldig.

Klager er enig i dette resultat.”

Landsskatterettens afgørelse

Af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, fremgår det, at told- og skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel om foretagelse eller ændring af indkomstskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Derudover skal ansættelsen senest foretages den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Da SKATs forslag til afgørelse først blev afsendt den 17. december 2013, og afgørelsen først blev foretaget den 13. januar 2014, er fristen for indkomstårene 2008 og 2009 udløbet.

I SKATs høringssvar er det oplyst, at SKAT anser, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er opfyldt. Grunden hertil er, at SKAT har vurderet, at forholdet mindst er groft uagtsomt som følge af indkomstforhøjelsens beløbsmæssige størrelse. Dette fremgår ikke af SKATs afgørelse, som hverken har omtalt hjemlen for den ordinære eller ekstraordinære ansættelse efter skatteforvaltningslovens §§ 26, stk. 1, og 27, stk. 1, nr. 5, eller grundlaget herfor.

Efter forvaltningslovens §§ 22 og 24, stk. 1, skal en afgørelse være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver klageren medhold. En begrundelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

I henhold til Østre Landsrets dom refereret i SKM2003.248. kan en manglende begrundelse medføre, at afgørelsen bliver ugyldig, hvis den manglende begrundelse har haft betydning for klagerens mulighed for at anfægte afgørelsen. Derimod udtalte Vestre Landsret i SKM2004.474., at en ansættelse ikke automatisk bliver ugyldig, hvis der ikke er henvist til bestemmelsen om ekstraordinær genoptagelse, såfremt de omstændigheder, der gav anledning til suspensionen af fristen, fremgår af afgørelsen.

Landsskatteretten finder, at SKATs opgørelse af ændringsbeløbet i afgørelsen ikke kan anses for i tilstrækkelig grad at have begrundet den ekstraordinære genoptagelse. Derudover er det ikke tilstrækkeligt for at opfylde betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at ændringen omfatter et stort beløb. Det er ikke i sig selv udtryk for, at klageren eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at SKAT har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller forkert grundlag.

På denne baggrund finder Landsskatteretten, at SKATs afgørelse af 13. januar 2014 lider af en væsentlig mangel, der må antages at have haft betydning for klagerens vurdering af sine muligheder for at anfægte afgørelsen om ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2008 og 2009.

Derfor ophæver Landsskatteretten SKATs afgørelse vedrørende indkomstårene 2008 og 2009 som ugyldig.