Kendelse af 24-05-2019 - indlagt i TaxCons database den 06-07-2019

Faktiske oplysninger

Klageren driver virksomheden [virksomhed1] v/[person1] med cvr-nr. [...1]. Virksomheden startede den 1. februar 2009 og er beskæftiget under branchekoden ”532000 Andre post- og kurertjenester”.

I virksomheden er der en 100 % erhvervsmæssig bil, Opel Vivaro diesel, med registreringsnummer [reg.nr.1], som er afmeldt den 24. november 2010. Af synsrapport fra Trafikstyrelsen.dk fremgår det, at bilen i en periode på ca. 2 år fra den 15. oktober 2008 til den 21. september 2010 har kørt 144.000 km, som gennemsnitligt udgør ca. 72.000 km pr. år.

Det fremgår endvidere, at der den 24. november 2010, er tilgået en (ny) 100 % erhvervsmæssig bil, Opel Vivaro diesel, med registreringsnummer [reg.nr.2]. Af synsrapport fra Trafikstyrelsen.dk fremgår det, at bilen i en periode på ca. 4 år, fra den 24. november 2010 til den 19. november 2014 har kørt 300.000 km, som gennemsnitligt udgør 75.000 km pr. år.

Der er fremlagt et regnskab for 2010 ”Årsrapport for 2010”. På s. 10 under punkt 3., fremgår det, at driftsomkostninger for den erhvervsmæssige bil er fratrukket i regnskabet, herunder et brændstofforbrug på 72.239 kr.

I årsopgørelsen for 2010 med skattemappedato af 28. april 2011 og opgørnr. 1 fremgår det, at der er selvangivet et ligningsmæssigt befordringsfradrag i den personlige indkomst på i alt 64.360 kr., og at overskud af virksomhed/udlejningsejendom er angivet til 92.527 kr. før arbejdsmarkedsbidrag.

SKAT har forud for deres afgørelse af 22. januar 2014 bedt om at se regnskabsmateriale for selvangivelsen vedrørende indkomståret 2010.

I SKATs afgørelse af 22. januar 2014 fremgår det, at det ligningsmæssige befordringsfradrag på i alt 64.360 kr. er nægtet i medfør af ligningslovens § 9 B, og at der er godkendt et skønsmæssigt fradrag for kørsel i privat bil på 35.600 kr. i medfør af ligningslovens § 9 B, ud fra en skønsmæssig erhvervsmæssig andel på 10.000 km.

I henhold til ovenstående, medfører SKATs ændring en ny årsopgørelse for 2010 med skattemappedato af 28. januar 2014 og opgørnr. 3, hvoraf det fremgår, at der ikke længere er et ligningsmæssigt befordringsfradrag i den personlige indkomst, og at overskud af virksomhed/udlejningsejendom nu er 60.390 kr. før arbejdsmarkedsbidrag.

Repræsentanten har overfor Skatteankestyrelsen i klagen af 22. april 2014 oplyst, at den tidligere opgørelse af kørselsgodtgørelse er fejlbehæftet, og befordringsfradraget skal ændres til at være 0 kr., mens kørselsgodtgørelsen skal fratrækkes i virksomhedens overskud, da kilometerne er foretaget på vegne af virksomheden.

Det er endvidere af repræsentanten oplyst, at virksomheden uddeler aviser for DAO, og kører henholdsvis om natten og om eftermiddagen, hvorfor der ofte har været kørt flere ruter pr. dag. Derudover kører [virksomhed1] ligeledes for [virksomhed2] og har en samarbejdspartner [virksomhed3] i [by1] ved [person2]. Der køres alle 7 dage i ugen, og udover at der har været foretaget erhvervsmæssig kørsel i den af virksomheden 100 % erhvervsmæssige bil, er der også anvendt klagerens private bil og [person3]s private bil. [person3] er bror til klageren.

Den private diesel bil, som tilhører klagerens ægtefælle, med registreringsnummer [reg.nr.3], er ifølge nummerplade.net registreret første gang den 25. juli 2008, og afmeldt igen den 14. oktober 2011. Af Trafikstyrelsen.dk fremgår, at der ikke er nogen synsrapport, men det er af repræsentanten oplyst, at bilen efter 3 år blev totalskadet og på det tidspunkt havde kørt ca. 75.000 km, som gennemsnitligt udgør ca. 25.000 km årligt.

Det fremgår af privat bankkontoudtog fra klageren, at der i perioden 04. januar 2010 til 31. december 2010 er afholdt udgifter til brændstof ved dankortbetaling på 9.531,45 kr.

Det fremgår af værkstedsregninger, at ægtefællens privatbil med registreringsnummer [reg.nr.3] i perioden fra den 17. august 2010 med km stand på 39.254 og til den 27. oktober 2010 med km stand på 43.024 har kørt 3.770 km, og i perioden frem til 14. januar 2011 med km stand på 45.000 har kørt 13.530 km.

Den lånebil, som tilhører klagerens bror, [person3], har ifølge nummerplade.net og Trafikstyrelsen.dk været registreret med 2 nummerplader. Bilen er første gang registreret den 21. november 2007 med registreringsnummer [reg.nr.4] og registreret som sådan frem til 23. november 2011. I denne periode på ca. 4 år har bilen kørt 74.000 km, som gennemsnitligt udgør ca. 18.500 km årligt. Bilen er herefter ved synsrapport af 23. november 2011 fremadrettet registreret med registreringsnummer [reg.nr.5].

Det er i klagen oplyst, at aftalen om lånebilen var indgået mundtligt.

Skatteankestyrelsen har modtaget supplerende indlæg af 2. juni 2014 fra repræsentanten, og her er fremlagt en låneaftale vedr. lånebilen mellem [person3] og klageren, hvori der står, at lånebilen med registreringsnummer [reg.nr.5] er udlånt til klageren, som i låneperioden afholder alle driftsomkostninger. Låneaftalen er indgået og dateret den 1. december 2009.

Af regnskabet for 2010 fremgår der ikke driftsomkostninger i forbindelse med lånebilen.

Der er fremlagt kørebog, hvoraf følgende fremgår:

Det fremgår ikke af kørebogen, hvilken bil der er anvendt til kørslen.

Repræsentanten har endvidere fremsendt supplerende kørebogsoversigt og fakturaer for kørsel foretaget i virksomheden for indkomståret 2010, hvoraf følgende sum fremgår:

Det fremgår af kørebogsoversigten, hvilke områder kørslen er foregået i. Derimod fremgår det ikke af kørebogsoversigten, hvilken bil der er anvendt til kørslen.

SKATs afgørelse

SKAT har godkendt et skønsmæssigt fradrag til kørsel på 35.600 kr. i indkomståret 2010.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

” (...)

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

For at vi kan bruge et kilometerregnskab, når vi opgør skatten, skal man hver dag føre en kørebog. Kørebogen skal indeholde navn, adresse og cpr-nr., og for hver kørsel:

1. Kørslens erhvervsmæssige formål

2.Dato for kørslen

3.Kørslens mål og eventuelle delmål

4.Hvad kilometertælleren viser, når man kører ud, og når man kommer tilbage

Reglerne står i Ligningsvejledningen; Almindelig del 2011, afsnit A.F.3.4.1.

Den kørebog som der er ført opfylder ikke ovenstående krav, der er samtidig i regnskabet fratrukket køb af diesel, som formentlig også er til denne bil, idet der er to tanke kort og der er flere gange tanket to gange på samme tid og da du kun har 1 bil der kører 100 % erhverv, anses det for sandsynlig at en del af den købte diesel er til din private bil.

Der er indsendt dokumentation for køb af privat diesel i form af kontoudtog fra bank, en del af disse køb er også fratrukket i regnskabet, dette gælder følgende køb:

31/3 [virksomhed6]kr. 373,67

20/7 [virksomhed7]kr. 176,49

2/8 [virksomhed6]kr. 288,09

17/8 [virksomhed7] [by2]kr. 138,71

25/8 [virksomhed8] [by3]kr. 332,27

30/8 [virksomhed6]kr. 327,24

24/9 [virksomhed9] kr. 105,50

I altkr. 1.741,97

Der er endvidere i 3. kvartal hævet/bogført kr. 2.485,62 til dækning af privat køb af diesel udover ovenstående køb.

Der er indsendt dokumentation for værkstedsregninger hvoraf km. Stand på bilen fremgår, der er i perioden 17/8 2010 til 27/10 2010 kørt (39254 km – 43024 km) 3.770 km. Iflg. den ikke fyldestgørende kørebog skulle der i periode 1/9 2010 til 1/11 2010 være kørt 4790 km, hvilket er væsentligt mere end bilen har kørt, samtidig er der ikke plads til private kørte km.

I perioden 27/10 2010 til 14/1 2011 har bilen i henhold til værkstedsregningerne kørt (43024 km-45000 km) 1976 km, Iflg. den ikke fyldestgørende kørebog skulle der i periode 1/11 2010 til 1/1 2011 være kørt 13.530 km, hvilket er væsentligt mere end bilen har kørt, samtidig er der ikke plads til private kørte km.

Der er her er tale om erhvervsmæssig kørsel og ikke kørsel mellem hjem/arbejde, selv om fradraget er taget under ligningsmæssige fradrag, er kravene til dokumentation/sandsynliggørelse at der er sket kørsel i privat bil derfor som beskrevet ovenfor.

Idet den forelagte kørebog ikke kan ligges til grund ved beregningen, er SKAT berettiget til konkret at tage stilling til skatteyderens. Skønsmæssige fordeling af forholdet mellem privat og erhvervsmæssig kørsel. Skat’s skøn kan kun til sidesættes hvis det kan godtgøres, at det udøvede skøn hviler på et urigtigt grundlag eller har ført til et for skatteyderen urimeligt resultat.

Den skønsmæssige andel på de 10.000 km er ansat ud fra at der gennemsnit if. indsendte værkstedsregninger indtil 14/1 2011 er kørt 18.000 km pr. år. Den private andel er ansat til 8000 km.

Fradrag kørsel med aviser i egen bil godkendes herefter med 35.600 kr.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for udgifter til kørsel på 107.272 kr. for indkomståret 2010, subsidiært med et større beløb end 35.600 kr.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”(...)

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at den af Skattemyndigheden i [by4] foretagne forhøjelse af skatteansættelsen for indkomståret 2010 ikke er korrekt. Afgørelsen af den 22. januar 2014 "' Vi har ændret din skat” påklages herved, så skatteansættelsen kan blive korrekt og i overensstemmelse med det faktiske antal kørte kilometer, jf. bilag 1.

SKATs ændring fremkommer således:

I medfør heraf skal der ske en nedsættelse af [person1]s skattepligtige indkomst for indkomståret 2010, idet den skattefrie kørselsgodtgørelse skal fratrækkes i virksomhedens overskud, og ikke som et ligningsmæssigt fradrag, jf. bilag 2. Desuden foreligger der et fyldestgørende kørselsregnskab over den erhvervsmæssige kørsel, jf. Ligningslovens § 9 B.

I det følgende vil der blive redegjort nærmere for, hvorfor der skal ske en nedsættelse af [person1]s skattepligtige indkomst for indkomståret 2010.

Kørselsgodtgørelse

Ifølge Statsskattelovens § 4 anses en udgiftsgodtgørelse for en indtægt, der som udgangspunkt skal medregnes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst, medmindre der foreligger en særlig hjemmel. Efter Ligningslovens § 9 B hjemles en mulighed for godtgørelse for kørsel, såfremt en arbejdsgiver over for sine arbejdstagere godtgør de med lønarbejdet forbundne udgifter til erhvervsmæssig kørsel. I det tilfælde skal godtgørelsen ikke medregnes ved indkomstopgørelsen, såfremt godtgørelsen ikke overstiger de satser, der er fastsat af Skatterådet, jf. Ligningslovens § 9 B, stk. 4. I indkomståret 2010 var skattesatsen for skattefri befordring ved kørsel i privat bil indtil 20.000 km/år på 3,56 kr./km og kørsel i privat bil ud over 20.000 km/år på 1,90 kr./år, jf. lovbekendtgørelse nr. 176 af 11. marts 2009 § 3.

Kravene for modtagelse af skattefri kørselsgodtgørelse følger af Ligningslovens § 9 B. Af stk. 1, litra b følger det, at bestemmelsen omfatter befordring mellem arbejdspladser. Med arbejdspladser forstås blandt andet destinationer, hvor der sker afhentning eller afsendelse af produkter eller materialer, kundebesøg og lignende. Den kørsel, der er ydet godtgørelse for, er [person1]s erhvervsmæssige kørsel i egen bil og en lånebil for arbejdsgiveren ([virksomhed1]) i arbejdsgiverens tjeneste. Den erhvervsmæssige kørsel er foretaget i forbindelse med afsætning af varer herunder særligt aviser, hvorfor der er tale om kørsel mellem arbejdspladser.

I det pågældende tilfælde er [person1]s hjem henholdsvis bopæl og arbejdspladsen for virksomheden. Det fremgår af afgørelsen fra SKAT, at Skattemyndigheden har afvist den udarbejdede kørebog fra [person1], idet Skattemyndigheden ikke anser den for at leve op til de krav, som der lægger vægt på, herunder:

Begrundelsen for, at kørebogens registrerede antal kilometer ikke kan rummes i bilens samlede kørte antal kilometer er foranlediget af det forhold, at det har været nødvendigt at anvende en lånebil til at assistere i virksomheden. Den pågældende bil har [person1] lånt af sin bror [person3], hvorfor der ligeledes er forekommet erhvervsmæssig kørsel i forbindelse hermed. De indgik en mundtlig aftale om lån af bilen til leveringen af aviser med videre, når det var nødvendigt og [person3] blev ligeledes ansat i virksomheden for at hjælpe [person1].

Da [person1] ikke har været bekendt med de skattemæssige regler og hvilke dokumentationskrav Skattemyndigheden stiller til erhvervsmæssig kørsel er ikke ensbetydende med, at virksomheden ikke har foretaget den oplyste kørsel. Det skal endvidere påpeges, at vor klients tidligere revisor ikke har oplyst, at det var nødvendigt, at vor klient førte en kørebog for hver bil samt opbevarede samtlige kvitteringer for at opnå fradraget, hvorfor [person1] ellers ville have været opmærksom herpå.

I forbindelse med opgørelsen af kørselsgodtgørelse vil det betyde, at befordringsfradraget skal ændres til at være kr. 0, mens kørselsgodtgørelsen skal fratrækkes i den skattepligtige indkomst i virksomhedens overskud som følgende:

2010

Overskud, jf. bilag 3 Kr. 88.327

Kørselsgodtgørelse Kr. 64.360

+ Selvrisiko Kr. 3.463

Resultat Kr. 27.430

Ovenstående resultat skal fordeles således:

Resultat før renter Kr. 31.630

Renteomkostninger Kr. 4.200

Resultat Kr. 27.430

På baggrund heraf er det væsentligt at fremhæve, at den tidligere opgørelse er fejbehæftet, og det skal endvidere bemærkes, at Skattemyndigheden skal fratrækkes den pågældende kørselsgodtgørelse i virksomhedens overskud, da kilometerne er foretaget på vegne af virksomheden.

Der skal således foretages en korrektion af skatteansættelsen, hvor befordringsfradraget nedsættes til kr. 0, mens resultatet for virksomheden nedsættes med kørselsgodtgørelsen, hvom1ed resultatet bliver kr. 27.430.

Det skal yderligere påpeges, at virksomhedens første bil blev totalskadet, og da hverken [person1] eller [person10] var bevidst om den afgørende betydning dokumentation i form af samtlige kvitteringen ville have, nåede de ikke at gemme de pågældende kvitteringer, som vor klient havde haft liggende i bilen. I medfør heraf har [person1] ikke haft yderligere udgifter ud over de afholdte udgifter til benzin/diesel.

Det fremgår endvidere ikke af SKATs hjemmeside, at der skal gemmes kvitteringer med videre for at opnå ret til kørselsgodtgørelse. I forlængelse heraf modtog [person1] ingen oplysninger eller vejledning fra sin tidligere revisor om, at vor klient skulle gemme kvitteringer, værkstedsregninger eller andre former for specifik dokumentation for at opnå kørselsgodtgørelsen.

I medfør heraf er [person1] berettiget til skattefri kørselsgodtgørelse for den erhvervsmæssige kørsel, som vor klient har afholdt i virksomhedens interesse, da den pågældende erhvervsmæssig kørsel rent faktisk er foretaget, hvilket alt andet lige bør tillægges betydning.

Den skønsmæssige ansættelse

På mødet med Skattemyndigheden i [by4] blev der indgået en aftale om, at [person1] skulle udarbejde en opgørelse over, hvor mange og hvilke dage lånebilen var blevet benyttet. Der vil blive fremsendt en nærmere specifikation, der illustrerer hvor mange dage, km, formål og destination, der har været anvendt i indkomståret 2010 i forbindelse med udførelsen af [virksomhed1]s aktivitet. I lyset heraf vil det således blive dokumenteret og sandsynliggjort, at [person1] har forestået den oplyste erhvervsmæssige kørsel, hvorfor vor klient således har ret til fradrag herfor.

På baggrund af ovenstående anførte grunde og redegørelse, er det vores påstand, at [person1] ikke skal beskattes af de ovenfor anførte forhold, idet:

Der er således ikke grundlag for, at [person1] får forhøjet sin skattepligtige indkomst for 2010, som foretaget af Skattemyndigheden.

Da der er tale om kørselsgodtgørelse foretaget for virksomheden, skal godtgørelsen fratrækkes i virksomhedens overskud og ikke som et ligningsmæssigt fradrag, idet der ikke er sket befordring mellem hjem og arbejdsplads efter Ligningslovens § 9 C.”

Skatteankestyrelsen har fra repræsentanten modtaget supplerende indlæg af 2. juni 2014, hvoraf fremgår:

”(...)

I forbindelse med aktiviteten i [person1]s virksomhed indgik vor klient en låneaftale med [person3], der er [person1]s bror om at låne [person3]s private bil til at foretage erhvervsmæssig kørsel for virksomheden, jf. bilag 2.

I henhold til spørgsmålet vedrørende skattefri kørselsgodtgørelse fremlægges hermed dokumentation i form af kørebogsoversigter og fakturaer for kørsel foretaget i [person1]s virksomhed [virksomhed1] for indkomståret 2010, jf. bilag 3 - bilag 8.

Af den fremlagt dokumentation er der således foretaget kørsel for [person5] - [virksomhed5], [person2], [person7] (afløser), [virksomhed4], [person4] og [person8].

På baggrund heraf er det faktiske antal kørte kilometer i indkomståret 2010 efter den fremlagte dokumentation følgende:

[person5] ([virksomhed5]) 15.570,00 km

[person2] 17.095,50 km

[person7] 250,00 km

[virksomhed4] 340, 00 km

[person4] 5.100,00 km

[person8] 630,00 km

I alt 38.985,50 km

Opgørelse af skattefri kørselsgodtgørelse:

Kørsel i privat bil op til 20.000 km./år 20.000,00 km x 3,56 kr. pr. km. = 71.200 kr.

Kørsel i privat bil ud over 20.000 km./år 18.985,50 km x 1,90 kr. pr. km. = 36.072 kr.

Skattefri kørselsgodtgørelse i alt 71.200 kr. + 36.072 kr. = 107.272 kr.

Det skal hertil bemærkes, at Skattemyndigheden i [by4] alene har godkendt et skønsmæssigt fradrag for kørsel i privat bil på 35.600 kr., idet der accepteret, at der har været kørt I0.000 km. Der er dog ikke taget hensyn til, at [virksomhed1] ligeledes har anvendt lånebilen til varetagelsen af virksomhedens aktivitet, hvorfor det af SKAT foretagne skøn ikke er korrekt.

I forbindelse hermed skal det endvidere påpeges, at der med den fremlagte dokumentation er redegjort nærmere over den pågældende kørsel, herunder det erhvervsmæssige formål, mål og delmål og den tidsmæssige periode, kørslen er foretaget i. På baggrund af ovenfor anførte grunde sammenholdt med den fremlagt dokumentation er det uomtvisteligt, at [person1]s virksomhed har kørt de pågældende kilometer i erhvervsmæssig sammenhæng, og er således berettiget til den skattefri kørselsgodtgørelse.

I medfør heraf skal der foretages en nedsættelse af [person1]s skatteansættelse for indkomståret 2010 med 107.272 kr. eller som minimum med den af Skattemyndigheden foretagne forhøjelse af vor klient skattepligtige indkomst.”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinformation.dk). Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Selvstændige erhvervsdrivende og andre med indtægtsgivende arbejde, der ikke er lønmodtagere, kan foretage fradrag for udgifter til erhvervsmæssig befordring efter ligningslovens § 9B, stk. 1, som omfatter:

Det er en betingelse for fradrag, at der er afholdt udgifter, og at befordringen er erhvervsmæssig efter ligningslovens § 9B. Fradraget foretages i den personlige indkomst.

Selvstændige erhvervsdrivende kan vælge mellem at foretage fradrag enten for den andel af de faktiske kørselsudgifter, der vedrører den erhvervsmæssige kørsel, eller fradrag efter Skatterådets kilometersatser for godtgørelse af erhvervsmæssig befordring. Der fremgår af SKATs Den juridiske vejledning 2019-1, afsnit C.A.4.3.3.3.3.3, Beregning af fradraget for den erhvervsmæssige befordring.

Hvis et kørselsregnskab skal danne grundlag ved opgørelsen af fradrag for erhvervsmæssig kørsel, skal det opfylde følgende formkrav:

Der henvises til Den juridiske vejledning 2019-1, afsnit C.A.4.3.3.3.3.3 Beregning af fradraget for den erhvervsmæssige befordring.

Hvis der ikke foreligger et egentlig kørselsregnskab eller kørselsregnskabet er mangelfuldt, er skattemyndighederne berettiget til at fastsætte fordelingen af den private og erhvervsmæssige kørsel skønsmæssigt. Der henvises til Vestre Landsrets dom af 30. juni 2009, offentliggjort i SKM2009.477.VLR.

Reglerne om skattefri erhvervsmæssig befordringsgodtgørelse forudsætter som udgangspunkt, at skatteyderen benytter egen bil til kørslen. I afgrænsningen af begrebet ”egen bil” har Ligningsrådet i afgørelse af 21. november 2000, offentliggjort i TfS 2000,1020, fastslået, at betingelsen også kan anses for opfyldt i tilfælde, hvor man ikke ejer den benyttede bil, men råder over den ved at have leaset bilen eller tegnet abonnement på en delebilsordning, forudsat at man afholder de reelle faktiske udgifter, både faste og variable, svarende til udgifterne ved at eje bilen. I samme afgørelse er det endvidere fastslået, at egen bil kan være ægtefællens bil.

Landsskatteretten lægger til grund, at de i årsregnskabet for 2010 fratrukne bilomkostninger under punkt. 3, udelukkende kan henføres til den 100 % virksomhedsejet bil Opel Vivaro. Det skønnes herunder sandsynligt, at de som udgangspunkt gennemsnitlige kørte 72.000 km årligt stemmer overens med det angivne brændstofforbrug.

Landsskatteretten finder, at det fremlagte kørselsregnskab, hvoraf der for indkomståret 2010 er udfærdiget 2 kørebøger, som uanset formen skal angive de samme fakta, ikke stemmer overens med hinanden, og ydermere er mangelfuldt udfyldt i forhold til de objektive betingelser, der kræves for en kørebog, herunder særligt, at der ikke er oplysning om bestemmelsessted, kilometerstand ved dagens start og afslutning, eller hvilken bil der er anvendt.

I forhold til lånebilen finder Landsskatteretten, at der er uoverensstemmelser mellem det af repræsentanten oplyste om bilen i forhold til det registrerede om bilen på nummerplade.net og Trafikstyrelsen.dk. Landsskatteretten finder hverken låneaftale eller en mundtlig aftale om lån af bilen tilstrækkelig til at være omfattet af begrebet egen bil. Retten har i den forbindelse henset til, at der ikke er afholdt faktiske udgifter til lånebilen. Yderligere har lånebilen i gennemsnit kørt 18.500 km årligt, hvilket levner meget begrænset plads til privat kørsel i forhold til, også at skulle rumme erhvervsmæssig kørsel i det omfang, der i øvrigt påstås.

I forhold til den private bil, som ejes af ægtefællen, finder Landsskatteretten at den er omfattet af begrebet egen bil. Landsskatteretten finder endvidere med henvisning til den mangelfulde kørebog, at fordelingen af den private og erhvervsmæssige kørsel skal ansættes skønsmæssigt.

I henhold til det oplyste fra repræsentanten om, at bilen efter 3 år blev totalskadet og på det tidspunkt havde kørt 75.000 km, svarer det til et gennemsnit på 25.000 km årligt. Det kan være mere eller mindre for det pågældende år, og sammenholdes det med værkstedsregningerne, hvor bilen den 14. januar 2011 har en km stand på 45.000 km, dvs. for kørsel i ca. 2 år og 5 måneder, har bilen i forhold til udgangspunktet kørt lidt mindre i 2010, og det er derfor opfattelsen, at de af SKAT fastlagte 18.000 kørte km er realistiske.

Med udgangspunkt i 18.000 kørte km i 2010, findes det også sandsynligt, at udgiften til brændstof for den private bil på 9.531,45 kr. betalt med kort, stemmer overens. Heraf skal denne kørsel rumme både privatkørsel for begge ægtefæller og erhvervsmæssig kørsel.

Landsskatteretten finder derfor, at den af repræsentanten angivne erhvervsmæssige kørsel på 38.985,5 km ikke kan rummes af privatbilen.

At de fremlagte fakturaer viser en vis aktivitet i virksomheden, kan ikke alene være afgørende for at være berettiget til et bestemt kørselsfradrag, når de objektive betingelser ikke er opfyldt, og kan derfor ikke føre til et andet resultat.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.