Kendelse af 19-04-2018 - indlagt i TaxCons database den 11-05-2018

Der klages over, at SKAT har anset hævninger i selskab som løn.

Indkomståret 2009

SKAT har forhøjet den personlige indkomst med i alt 251.628 kr. vedrørende hævninger i [virksomhed1] ApS. SKAT har anset hævningerne som yderligere løn. Forhøjelsen er specificeret således:

Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen med hhv. 84.500 kr. vedrørende musikinstrumenter og 5.175 kr. vedrørende renter, i alt 89.675 kr. til 161.953 kr. Landsskatteretten anser hævningerne som maskeret udbytte og nedsætter som konsekvens heraf SKATs forhøjelse af den personlige indkomst fra 251.628 kr. til 0 kr. og forhøjer aktieindkomsten med 161.953 kr.

Indkomståret 2010

SKAT har forhøjet den personlige indkomst med hhv. 130.065 kr. vedrørende

hævninger i [virksomhed1] ApS. SKAT har anset hævningerne som yderligere løn. Forhøjelsen er specificeret således:

Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen med 48.800 kr. vedrørende musikinstrumenter til 81.265 kr. Landsskatteretten anser hævningerne som maskeret udbytte og nedsætter som konsekvens heraf SKATs forhøjelse af den personlige indkomst til 0 kr. og forhøjer aktieindkomsten med 81.265 kr.

SKAT har forhøjet den personlige indkomst med 21.500 kr. vedrørende hævninger i [virksomhed3] ApS. SKAT har anset hævningerne som yderligere løn. Forhøjelsen er specificeret således:

Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen med 7.500 kr. vedrørende 50 % af automatudbetaling. Landsskatteretten anser hævningerne som maskeret udbytte og nedsætter som konsekvens heraf SKATs forhøjelse af den personlige indkomst til 0 kr. og forhøjer aktieindkomsten med 14.000 kr.

Indkomståret 2011

SKAT har forhøjet den personlige indkomst med 45.400 kr. vedrørende hævninger i [virksomhed3] ApS. SKAT har anset hævningerne som yderligere løn. Forhøjelsen er specificeret således:

Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen af den personlige indkomst til 8.500 kr. vedrørende faktura.

Landsskatteretten forhøjer aktieindkomsten med 50 % af hævningerne på hhv. 11.900 kr., 6.000 kr. og 19.000 kr., i alt 36.900 kr. til 18.450 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren var i indkomstårene hovedanpartshaver i [virksomhed4] ApS, som ejede 50 % af anparterne i [virksomhed3] ApS. De øvrige 50 % var ejet af klagerens samleverske [person3]. [virksomhed3] ApS blev tvangsopløst den 18. april 2012. Selskabets seneste årsrapport er rapporten for perioden 1. juli 2009 – 30. juni 2010. Selskabet er stiftet den 1. januar 2008 som et tomt og inaktivt selskab. Selskabets første regnskabsår omfattede perioden 1. januar 2008 – 30. juni 2009. Klagerens samleverske var anmeldt som direktør i selskabet.

Af årsrapporterne for 2008/2009 og 2009/2010 for [virksomhed3] ApS fremgår, at selskabet i de omhandlede år havde en bruttofortjeneste på hhv. ca. 41 mio. kr. og -0,7 mio. kr. Selskabet har drevet virksomhed med distribution i lokalområdet og dertil beslægtet virksomhed. I 2008/2009 havde virksomheden ca. 450 ansatte og i 2009/2010 0 ansatte. Af balancen pr. 30. juni 2009 fremgår et ulovligt anpartshaver lån på 585.927 kr. Pr. 30. juni 2010 udgjorde udlånet 747.220 kr.

Klageren var endvidere eneejer af og administrerende direktør i [virksomhed1] ApS. Selskabet er stiftet den 8. oktober 2008 med en kapital på 125.000 kr. Selskabet er opløst efter konkurs den 7. marts 2012. Selskabets første regnskabsår løb fra stiftelsen til den 30. juni 2009. Der er ikke offentliggjort nyere årsrapporter. Den 2. februar 2011 blev selskabet begæret tvangsopløst i henhold til selskabslovens § 225, og den 9. marts 2011 blev der afsagt konkursdekret over selskabet.

Af de indberettede oplysninger (R75 for 2009, 2010 og 2011) fremgår, at klageren sammen med sin samleverske bl.a. er registreret som ”50 % ejer” af konto nr. [...80] i [finans1]. Klagerens samleverske er registreret som ”medejer”.

Klageren var i hele indkomståret 2009 ansat i [virksomhed1] ApS, og selskabet har indberettet løn udbetalt til klageren på 478.920 kr.

Det fremgår af årsopgørelse nr. 1, der den 25. november 2010 er dannet på grundlag af klagerens selvangivelse, at klageren ved skatteberegningen er godskrevet indeholdt A-skat på 178.164 kr. og AM på 38.304 kr., i alt 216.468 kr. På klagerens konto nr. [...06] er i 2009 indsat i alt 262.441,44 kr. benævnt ”løn”.

I indkomståret 2010 var klageren ansat i [virksomhed1] ApS fra 1. januar 2010 – 31. juli 2010. Selskabet har indberettet løn udbetalt til klageren på 165.370 kr.

Klageren var i hele indkomståret 2010 ansat i [virksomhed3] ApS. Dette selskab har indberettet løn udbetalt til klageren på 209.730 kr.

I 2010 er der indberettet løn udbetalt til klageren på i at 375.100 kr. På årsopgørelsen for 2010, der er dannet på grundlag af klagerens selvangivelse er klageren ved skatteberegningen godskrevet indeholdt A-skat på 137.631 kr. og AM-bidrag på 30.008 kr., i alt 167.639 kr.

I 2011 er klageren registreret som selvstændig erhvervsdrivende.

Klageren er registreret som ansat i [virksomhed3] ApS i perioden 1. januar 2011 – 31. januar 2011.

Følgende fremgår af SKATs afgørelse af 28. januar 2014:

”Løn fra [virksomhed3] ApS – 2011

Ved en gennemgang af hævninger i selskabet er det konstateret, at ikke alle lønninger fra selskabet er indberettet.

Lønninger for oktober – december 2010 og januar 2011 er indberettet og A-skat og AM-bidrag er betalt.

I forbindelse med indkaldelse af materialet har du, via TastSelv, forhøjet indkomsten i 2011 med 195.767 kr., hvilket dog er for meget.

Dine samlede lønindtægter for 2011 nedsættes med det for meget angivne beløb på 98.181 kr.”

Klageren har ikke påklaget SKATs ansættelse (nedsættelse af selvangivet løn) af løn fra [virksomhed3] ApS

Klageren er i perioden 11. august 2011 – 30. november 2011 registreret som ansat i [virksomhed5] A/S. Dette selskab har indberettet løn udbetalt til klageren på 32.521 kr. Klageren har endvidere modtaget løn for perioden 16. august 2011 – 31. december 2011 på 41.749 kr.

Ved skatteberegningen er klageren godskrevet indeholdt A-skat på 60.693 kr.

Af årsrapporten for [virksomhed1] ApS for 8. oktober 2008 – 30. juni 2009 fremgår, at der var et ulovligt anpartshaverlån pr. 30. juni 2009 på 138.728 kr.

Af kontospecifikation af konto for mellemregning med anpartshaver ”Gæld, hovedaktionær/anpartshaver), konto nr. [...90], i [virksomhed1] ApS´s bogholderi, fremgår, at alle posteringer er foretaget den 30. juni 2009. Af posteringerne på kontoen fremgår, at [virksomhed1] ApS efter bogføringen af bilag 77 havde gæld til klageren på 177.401,24 kr. Efter bogføringen af faktura nr. 0801, nr. 0802, nr. 0803 og 0804 på hver 87.500 kr., havde selskabet et beløb på 172.598,76 kr. til gode hos klageren. Pr. 30. juni 2009 efter bogføring af renter på 5.175 kr., udgjorde selskabets tilgodehavende hos klageren 138.728,26 kr., heraf vedrører i alt 126.353 kr. selskabets betaling af klagerens private udgifter til indkøb af musikudstyr.

Vedrørende renteberegningen er anført: ”kto. Vedr. mellemregning med [person2]. Der er lavet en renteberegning med 7,75 %.

Det fremgår af de indberettede oplysninger for klageren for 2009 (R75), at der er indberettet renteudgifter til banker på 8.622 kr. Det fremgår af årsopgørelse nr. 1 for 2009, der er lagt i klagerens skattemappe den 25. november 2011, at klageren har fratrukket renteudgifter på 8.622 kr.

I indkomstårene 2009 og 2010 (1. januar 2009 – 31. december 2009 og 1. januar 2010 – 31. december 2010) er der fra bankkonti tilhørende [virksomhed1] ApS til bankkonti tilhørende klagerens privat overført følgende betalinger og hævninger:

Til beskrivelse af, at betalingerne på hhv. 28.300 kr., 12.000 kr. og 44.200 kr., i alt 84.500 kr. i 2009 og 48.800 kr. i 2010 udgør betaling for musikudstyr, som klageren har overdraget til [virksomhed1] ApS, har klageren fremlagt 3 ”notaer”.

F.eks. pengeoverførslen på 44.200 kr. den 22. december 2009 beskrevet således:

”Musikudstyr solgt 22-12-2009.

I alt 44.200 kr.

Køber: [virksomhed1] ApS

Sælger: [person2]”

Klageren har over for kurator i konkursboet [virksomhed1] ApS´s ifølge SKATs sagsfremstilling oplyst, at selskabets musikudstyr er overdraget til [virksomhed6] ApS ved 4 fakturaer af 20. oktober 2010 for 375.000 kr. [virksomhed1] ApS havde ifølge det oplyste en gæld til [virksomhed6] ApS, som selskabet ikke kunne betale, og [virksomhed6] ApS blev honoraret i form af overdragelse af [virksomhed1] ApS´s musikudstyr.

I [virksomhed1] ApS´s balance pr. 30. juni 2009 er der ikke medtaget driftsaktiver.

I 2010 og 2011 er der fra bankkonti tilhørende [virksomhed3] ApS bl.a. hævet/overført følgende beløb:

Til beskrivelse af, at et beløb på i alt 15.340 kr. vedrører hævninger til betaling af kørselsgodtgørelse til [person4] i januar april for kørsel i egen bil samt kørselsgodtgørelse til [person5] for kørsel i egen bil i februar-april er der fremlagt to bilag. På bilagene er anført, at der kontant den 7. maj 2010 hhv. 6.728,40 kr. og 8.722,00 kr. Bilagene fremtræder ikke som udstedt af [virksomhed3] ApS.

Under sagens behandling i Skatteankestyrelsen har klagerens repræsentant fremlagt 3 opgørelser for kørsel i egen bil, som er udarbejdet af klageren. Opgørelserne er benævnt ”Kørselsgodtgørelse Notat, [person2], CPR (udeladt her) Kørsel i egen bil.” Klagerens opgørelse viser en kørsel i egen bil i 2010 og 2011 på hhv. 5.865 km og 3.963 km, og krav om skattefri godtgørelser i 2010 og 2011 på hhv. 21.788 kr. og 23.858 kr.

Notaterne er ikke daterede og fremtræder uden godkendelsespåtegninger.

Klagerens registrerede formue (R-75) udgjorde den 31. december 2009 205.070 kr. Beløbet er fremkommet således:

SKAT har ved en afgørelse af 15. juli 2013 forhøjet klagerens samleverskes indkomst i indkomstårene 2009 – 2010. I 2009 forhøjede SKAT f.eks. samleverskens indkomst med 50.000 kr., som den 17. september 2009 blev indsat på konto nr. [...80] kr. Beløbet var indsat fra klagerens samleverskes selskab [virksomhed7] ApS.

Skatteankenævnet fandt på grundlag af bevisførelsen, at det var godtgjort, at indsætningen af klagerens samleverske var anvendt til betaling af husleje for [virksomhed7] ApS´s datterselskab [virksomhed8] ApS. Skatteankenævnets afgørelse er dateret den 4. november 2015, og afgørelsen har sagsnr. 13-5349503.

SKATs afgørelse

Ifølge regnskabet for [virksomhed1] ApS havde klageren en gæld til selskabet den 30. juni 2009 på 138.728 kr. Gælden er opstået i indkomståret 2009. I 2009 er der fra selskabets konto til klagerens konto overført netto 251.628 kr. I 2010 er der netto overført 130.065 kr.

Det er SKATs opfattelse, at klageren den 31. december 2009 havde en negativ formue på -570.152 kr. Beløbet er fremkommet således:

Det fremgår af kontospecifikation af klagerens mellemregningskonto med [virksomhed1] ApS, at klageren den 30. juni 2009 skyldte selskabet 138.728 kr. Det er ikke godtgjort, at dette beløb er forkert.

Der er ikke nogen forbindelse mellem det musikudstyr, som blev overdraget til [virksomhed6] ApS og det udstyr som klageren efter det oplyste har overdraget til [virksomhed1] ApS. SKAT har derfor ikke anerkendt, at pengeoverførslerne til klageren i 2009 og 2010 på 28.300 kr., 12.000 kr., 44.200 kr. og 48.800 kr. udgør betaling for musikudstyr.

Selskabets betaling af personlige restskatter for klageren svarer til betaling af klagerens private udgifter.

Lån, som opstår ved hævninger på aktionærens mellemregningskontoen med sit selskab, anerkendes i skattemæssig henseende, hvis hovedaktionæren er solvent. Hvis det efter en samlet bedømmelse af hovedaktionærens økonomiske forhold må antages, at aktionæren ikke er i stand til at tilbagebetale lånet til selskabet, beskattes hævningerne som løn fra selskabet.

Såfremt aktionæren ikke er i stand til at tilbagebetale hævningerne, skal beskatningen som løn ske på det tidspunkt, hvor hævningerne er foretaget.

Det er ikke godtgjort, at klageren på tidspunktet for hævningerne har været i stand til at tilbagebetale beløbene. SKAT har derfor anset de hævede beløb i 2009 og 2010 på i alt 251.628 kr. og 130.065 kr. i [virksomhed1] ApS, som yderligere løn til klageren.

Vedrørende hævningerne i [virksomhed3] ApS i 2010 bemærkes, at det ikke er godtgjort, at automathævningerne er anvendt til betaling af driftsudgifter for selskabet. [person5] kom først til Danmark i juli 2010. Han kan derfor ikke have været ansat i [virksomhed3] ApS i maj 2010. Det fremgår i øvrigt, at han først var ansat i december 2010. [person4] har aldrig været ansat i [virksomhed3] ApS.

I overensstemmelse med indsigelsen fra klagerens repræsentant har SKAT anset halvdelen af de foreslåede forhøjelse på 13.000 kr. vedrørende betaling af håndværkerrest for at vedrøre klagerens samleverske. SKAT har derfor nedsat den foreslåede forhøjelse i 2010 på 13.000 kr. til 6.500 kr. SKAT har fastholdt forhøjelsen i 2010 på 15.000 kr.

SKAT har anset hævningerne i [virksomhed3] ApS i 2011 på 45.400 kr. som skattepligtig indkomst for klageren.

SKAT har efterfølgende til Skatteankestyrelsen oplyst, at beløbet på 269.222 kr. rettelig udgør 251.628 kr.

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at SKATs forhøjelse af indkomsten nedsættes.

SKAT har fundet klageren skattepligtig af omkostninger til drift af selskab, mellemregninger, hvor der er tilbagebetalt lån fra klageren til det selskab, som han delvis er ejer af, samt af kørselsgodtgørelse, der burde være skattefri.

Som anført ved sagens behandling i SKAT, er mellemregningskontoen med [virksomhed1] ApS opstået i 2008, men af en eller anden grund, er dette ikke opført sådan. Regnskabet for [virksomhed1] ApS er mangelfuldt. En del af det beløb, som er opført som mellemregninger, er reelt ikke mellemregninger. Ved opgørelse af mellemregningskontoen er der medtaget renter. Renterne kan ikke beskattes som personlig indkomst, og renterne udgør ikke et lån.

Det er ikke kun klageren, som har haft adgang til at foretage kontanthævninger på selskabets konto. Klagerens samleverske har også haft adgang til at hæve på selskabets konto.

Der er ikke nogen grund til, at hele beløbet for husleje beskattes hos klageren. Halvdelen af beløbet skulle være beskattet hos klagerens samleverske.

Beløbet ”kontant lagt ud” vedrører refusion af udlæg for [virksomhed1] ApS.

Klageren er en meget kreativ musiker, som har beskæftiget sig med musik og lydoptagelser og lignende siden sin meget grønne ungdom. Klageren har derfor været i besiddelse af en større samling af instrumenter og andet musikudstyr. Der er tale om salg af privat udstyr til selskabet.

Hævningerne foretaget den 3. maj 2010 på hhv. 19.520 kr. og 17.545 kr. vedrører skat af løn.

Forhøjelsen i 2010 og 2011 vedrørende [virksomhed3] ApS skal nedsættes med hhv. 21.788 kr. og 23.858 kr. vedrørende skattefri kørselsgodtgørelse, som klageren ville have været berettiget til at modtage.

Klageren kan ikke beskattes af indsætningen den 18. september 2009 på konto nr. [...80], idet beskatningen skal ske hos klagerens samleverske, som er ejer af kontoen. Der henvises til det fremlagte bankkontoudtog.

Efter modtagelsen af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og endelige indstilling har klagerens repræsentant anført, at klageren ikke har mulighed for at kontrollere, om de beløb, som SKAT har beskattet ham af er korrekte, fordi klageren ikke er i besiddelse af bankkontoudtog af [virksomhed1] ApS´s bankkonti for 2009 og 2010, ligesom klageren ikke er i besiddelse af bankkontoudtog af [virksomhed3] ApS´s bankkonti for 2010 – 2011. Uden den nævnte bankkonti er klageren ikke i stand til at kontrollere, om de beløb, som SKAT har beskattet klageren af, faktisk er udbetalt til klageren, eller om beløbene faktisk kan rummes i den indberettede løn.

SKAT har ikke fremlagt en oversigt over, hvad der samlet er udbetalt til klageren fra de nævnte selskaber i 2009 og 2010.

Der er ikke dokumentation for hvilke penge, der overført fra [virksomhed1] ApS´s bankkonto til klagerens bankkonto.

Vedrørende beskatning af hævninger på mellemregningskontoen med [virksomhed1] ApS fremgår det ikke tydeligt, om SKATs ansættelse er foretaget på grundlag af, hvad der kan ses hævet på [virksomhed1] ApS´s bankkonto, eller ud fra hvad der kan ses indsat på klagerens og klagerens samleverskes konto. Det er f.eks. ikke dokumenteret, at indsætningen på samleverskens konto på 54.000 kr. kommer fra [virksomhed1] ApS. Klageren skal i øvrigt maksimalt beskattes af halvdelen af beløbet.

s afgørelse

Det fremgår af ligningslovens § 16 A, at som udbytte beskattes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere.

Af personskattelovens § 3, stk. 1, fremgår, at personlig indkomst omfatter alle de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke er kapitalindkomst.

Af personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1, fremgår, at aktieindkomst omfatter det samlede beløb af aktieudbytte efter ligningslovens § 16 A.

Af kursgevinstlovens § 14, stk. 1, fremgår, at gevinst og tab på fordringer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Indkomståret 2009

Landsskatteretten lægger til grund, at klageren i overensstemmelse med årsrapporten for [virksomhed1] ApS den 30. juni 2009 havde en gæld til [virksomhed1] ApS på 138.728 kr., heri er indeholdt tilskrevne renter på 5.175 kr. Landsskatteretten lægger til grund, at klageren i 2009 ikke har fratrukket renteudgifter på 5.175 kr. vedrørende gæld til [virksomhed1] ApS. Dette understøtter, at det ikke har været hensigten at klageren skulle tilbagebetale lånet, som efter fradrag af godkendte betalinger på hhv. 17.600 kr. og 8.000 kr. udgjorde 113.128 kr. ekskl. renter udgjorde 107.953 kr.

Det er ikke godtgjort, at indsætningen på 54.000 kr. vedrørende husleje og depositum ikke er en privat udgift, som er betalt af [virksomhed1] ApS.

Det fremgår af sagens oplysninger, at [virksomhed1] ApS i 2010 har solgt musikudstyr for et beløb på 375.000 kr. Bl.a. derfor finder Landsskatteretten det sandsynliggjort, at en del af det solgte udstyr er erhvervet fra klageren. Landsskatteretten nedsætter derfor SKATs forhøjelse vedrørende hævninger i [virksomhed1] ApS i 2009 fra 251.628 kr. til 161.953 kr. Landsskatteretten anser hævningerne som maskeret udbytte og nedsætter derfor SKATs forhøjelse af klagerens personlige indkomst fra 251.628 kr. til 0 kr. og forhøjer klagerens aktieindkomst med 161.953 kr.

Indkomståret 2010

Af de grunde, som er anført ovenfor vedrørende indkomståret 2009, nedsætter Landsskatteretten SKATs forhøjelse af indkomsten med 48.800 kr. vedrørende betaling for musikudstyr. Landsskatteretten er enig med SKAT i, at klageren skal beskattes af [virksomhed1] ApS´s betaling af klagerens personlige skatter på hhv. 19.520 kr. og 17.545 kr., ligesom Landsskatteretten er enig med SKAT i, at klageren ikke har godtgjort, at indsætningerne på klagerens bankkonto på hhv. 14.000 kr. og 50.000 kr. ikke er skattepligtig indkomst for klageren. Det er således ikke godtgjort, at de indsatte beløb er betaling for udlæg, som klageren tidligere har afholdt for [virksomhed1] ApS. Det er heller ikke godtgjort, at indsætningerne vedrører løn, som klageren allerede er blevet beskattet af. Da klageren er eneejer af selskabet skal han beskattes af hele indsætningen.

Af de anførte grunde nedsætter Landsskatteretten SKATs forhøjelse af indkomsten fra [virksomhed1] ApS fra 130.065 kr. til 81.265 kr. Landsskatteretten anser hævningerne som maskeret udbytte og nedsætter derfor SKATs forhøjelse af klagerens personlige indkomst i 2010 fra 130.065 kr. til 0 kr. og forhøjer klagerens aktieindkomst med 81.265 kr.

Der ifølge SKATs oplysninger den 6. maj 2010 hævet kontant 15.000 kr. i [virksomhed3] ApS. Landsskatteretten finder ikke grundlag for betvivle SKATs oplysning om, at hævningen faktisk har fundet sted. Det er ikke godtgjort, at beløbet er anvendt til betaling af selskabets udgifter. Da såvel klageren som klagerens samleverske har haft rådighed over kontoen, og da de begge er ejere af selskabet, nedsætter Landsskatteretten forhøjelsen i 2010 på 15.000 kr. til 7.500 kr. Beløbet, der er hævet den 30. december 2010 på 13.000 kr., er indsat på klageren og klagerens samleverskes fælles konto. Det er derfor uden betydning, at der ikke er fremlagt bankkontoudtog af [virksomhed3]s konti. Da klageren kun ejer 50 % af selskabet, nedsætter Landsskatteretten forhøjelsen til 6.500 kr. Det er i øvrigt ikke godtgjort, at klageren allerede er blevet beskattet af beløbene som løn. Landsskatteretten anser indsætningerne og hævningerne som maskeret udbytte og nedsætter derfor SKATs forhøjelse af klagerens personlige indkomst fra 21.500 kr. til 0 kr. Landsskatteretten forhøjer klagerens aktieindkomst med 14.000 kr.

Indkomståret 2011

I 2011 nedsætter Landsskatteretten SKATs forhøjelse af klagerens personlige indkomst fra 45.500 kr. til 8.500 kr. vedrørende faktura. Da klageren ejer 50 % af kapitalen i [virksomhed3] ApS nedsætter Landsskatteretten SKATs forhøjelse af klageren indkomst med hhv. 11.900 kr., 6.000 kr. og 19.000 kr., i alt 36.900 kr. til 18.450 kr.

Landsskatteretten finder ikke grundlag for at nedsætte forhøjelserne vedrørende [virksomhed3] ApS med skattefri kørselsgodtgørelser, som klageren mener, at han har krav på, men som han ikke har modtaget. Der er bl.a. henset til, at det ikke er godtgjort, at der foreligger et krav, og at kravet er gjort gældende, over for [virksomhed3] ApS, ligesom der ikke foreligger dokumentation for arbejdsgiveren har ført kontrol med kørslen.