Kendelse af 28-03-2019 - indlagt i TaxCons database den 11-05-2019

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2011

Forhøjelse af skattepligtig indkomst

318.455 kr.

24.000 kr.

307.266 kr.

Indkomståret 2012

Forhøjelse af skattepligtig indkomst

336.232 kr.

97.730 kr.

336.232 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren arbejdede i indkomståret 2011 og 2012 indkomståret/indkomstårene xxx som butiksbestyrer i virksomheden [virksomhed1]/[virksomhed2]. Virksomheden var en tøjforretning, der også havde internethandel og udfakturerede smedearbejde. Klageren varetog arbejdet sammen med sin søn, der ejede virksomheden, mens klagerens ægtefælle varetog smedearbejdet.

Det fremgår af sagen, at der på klagerens bankkonto er foretaget direkte overførsler fra virksomhedens konto til klagerens konto. Omsætning fra internethandel og dankort-salg i butikken er også indsat på klagerens konto. Herudover er der overført beløb fra klagerens konto tilbage til virksomhedens konto. Følgende beløb er overført:

Indkomstår

2011

2012

Direkte overførsler i alt

367.781 kr.

96.000 kr.

Omsætning internethandel

10.183 kr.

0 kr.

Indkomst fra Dankort salg

219.851 kr.

678.773 kr.

I alt

597.795 kr.

774.773 kr.

Beløb overført tilbage til virksomheden

279.340 kr.

438.541 kr.

Difference

318.455 kr.

336.232 kr.

SKAT har anmodet klageren om oplysninger vedrørende de pågældende indsætninger. Klageren har oplyst, at klagerens konto har været brugt som virksomhedens konto for at være sikker på, at der var forsikringsdækning, hvis der skulle være indbrud i kontoen. Klageren har herudover oplyst, at klageren og hendes ægtefælle har fælles økonomi og fælles konto, og at ægtefællens løn fra virksomheden derfor er indsat på og udbetalt fra samme konto.Det er oplyst, at klagerens ægtefælle har oppebåret en lønindkomst fra virksomheden i 2011 på i alt 115.035 kr. før skat og i 2012 i alt 120.430 kr. før skat.

SKAT har ved afgørelse af 22. januar 2014 anset de pågældende indsætninger med fradrag af tilbageførslerne som løn til klageren.

Der er overfor SKAT bl.a. fremlagt følgende materiale:

Kontoudtog fra 31. december 2010 og frem til 31. december 2012 vedrørende konto nr. [...22] i [finans1]. Kontoen er i klagerens navn og viser ovennævnte indsætninger. Det fremgår af kontoudtog af 17.08.2011 s. 2, at der den 3. august 2011 trækkes 11.189,25 kr. med teksten [virksomhed3]. Samme dato indsættes samme beløb med teksten [virksomhed3].
R75 for 2011 for klageren Det fremgår heraf, at klageren har selvangivet løn for i alt 24.000 kr. Det fremgår herudover, at konto [...22] i [finans1] ikke er delt med ægtefællen.
R75 for 2012 for klageren hvoraf fremgår, at der er indberettet løn fra virksomheden med i alt 97.730 kr. Det fremgår herudover, at SKAT har forhøjet beløbet med i alt 336.232 kr., hvorefter lønindkomsten for klageren er i alt 433.962 kr.

I forbindelse med klagesagens behandling har klageren bl.a. fremlagt følgende materiale:

Resultatopgørelse for 2011. Det fremgår heraf, at der i virksomheden, hvor klageren var ansat, har været en omsætning for i alt 3.436.387 kr. og direkte omkostninger for i alt 1.950.076 kr. og lønninger for i alt 524.290 kr. Årets resultat har herefter været -201.260 kr.
Resultatopgørelse for 2012. Det fremgår heraf, at der har været omsætning for i alt 2.230.929 kr. Der har været direkte omkostninger for 1.857.837 kr. Der har været lønninger for 413.734 kr. Årets resultat har herefter været -1.790.610 kr.
Forskuds- og selvangivne oplysninger for klagerens ægtefælle vedrørende indkomstårene 2011 og 2012. Det fremgår heraf, at der er selvangivet løn for i alt 115.035 kr. i 2011, og at der ligeledes er indberettet løn fra virksomheden til klagerens ægtefælle på i alt 115.035 kr. For så vidt angår indkomståret 2012 er der selvangivet løn for 129.430 kr. i 2012, hvilket svarer til indberettet løn fra virksomheden.
Lønoplysninger for klagerens ægtefælle. Det fremgår heraf, at der fra marts 2011 til og med juli 2011 er udbetalt 8.000 kr. om måneden fra virksomheden. I september 2011 er udbetalt 8.000 kr., og i oktober og november 2011 er udbetalt 10.000 kr. I alt er udbetalt ifølge lønsedler 68.000 kr. Heraf er betalt ATP og indeholdt AM bidrag og A-skat. Det fremgår herudover, at klagerens ægtefælle fra februar –april 2012 har modtaget 10.000 kr. månedligt og herefter fra august til november har modtaget 10.000 kr. om måneden. Herved er modtaget i alt 70.000 kr. i 2012 ifølge lønsedlerne.
Privatforbrugsoversigt for 2011 udarbejdet af klagerens repræsentant. Det fremgår heraf, at klageren har haft indtægter for -5.278 kr. Det fremgår endvidere, at ægtefællerne har haft et samlet privatforbrug på i alt 258.645 kr.
Repræsentanten har udarbejdet opgørelse over mellemregninger, hvor revisor har angivet regnskabsmæssige konto nr. til de forskellige indsætninger. Herunder konto nr. 6700 m.fl. til lån/mellemregninger mellem virksomheden og klageren. Der er ikke fremlagt underbyggende regnskabsbilag.

Klageren har ved brev af 26. april 2018 kommenteret på det af Skatteankestyrelsen udsendte forslag til afgørelse af 5. april 2018. I den forbindelse, har klageren nedlagt påstand om, at sagen skal tilbagesendes til SKAT til fornyet behandling.

Repræsentanten har herudover blandt andet oplyst, at virksomheden havde en gæld til klageren på 396.766,29 kr. primo 2011, der opstod, da virksomheden overtog resterne af klagerens tøjforretning [virksomhed4] ApS. [virksomhed4] ApS havde efter det oplyste en gæld til klageren på 628.074 kr., hvilket fremgår af regnskabet for 2008 for [virksomhed4] ApS. Regnskabet er ikke vedlagt.

Herudover havde [virksomhed4] midler for 1.5 mio. kr. i form af varelager, driftsmidler og depositum på lejemål. Klageren overtog en del af disse midler privat og indskød disse i hendes søns tøjvirksomhed [virksomhed2]. Dette gjorde, at virksomheden fik en gæld til klageren på 377.516 kr. ultimo 2009. Virksomheden var reelt et I/S mellem klageren og hendes søn.

Det er oplyst, at for så vidt angår et beløb på 62.309 kr. er dette løn til klagerens ægtefælle, der skal fratrækkes i det beløb, der er overført til klagerens konto, i alt 586.606 kr. (597.795 kr. -11.189 kr.). Herudover er det gjort gældende, at 166.484,25 kr. er lån/afdrag til klageren og 19.309 kr. er løn til klageren. Det er af klageren accepteret, at 240.186 kr. anses som tilbagebetaling til [virksomhed2]s konto. Herudover accepterer klageren at 39.154 kr. er virksomhedsudgifter betalt af klageren.

Klageren har ved brev af 26. april 2018 indsendt yderligere bilag:

Posteringer på konto 6700 for perioden 01.01.09-31.12.09 og fra 01.01.10-31.12.10. Der fremgår her bl.a. posteringer med teksten ”Lån P”, hvor der er overført forskellige beløb. Den 1. januar 2010 overføres -377.516 kr. Herudover er posteringer som ”depositum vedr. (...),” ”([person1])” og ”[person2].” Der er henvist til forskellige bilag, disse er ikke vedlagt.
Erhvervslejekontrakt, der ikke er underskrevet af parterne.
Allonge til erhvervslejekontrakt. Det fremgår heraf i § 1, at lejer overtager lejemålet pr. 1. juli 2009. Det fremgår herudover af § 2, at indestående depositum svarer til tre måneders leje. Allongen er ikke underskrevet.

(indsæt relevante oplysninger om det eventuelle materiale, klageren har fremsendt til Skatteankestyrelsen. Det kan være erklæringer, hvor det vil være relevant at oplyse om dato, udsteder, underskrift eller ej, eller lignende oplysninger)

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med 318.455 kr. for 2011 og 336.232 kr. for 2012.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”...

SKAT har ændret grundlaget for din skat for 2011,2012 sådan:

Indkomståret 2011

Der er foretaget direkte overførsler fra [virksomhed1]s konto til

dine konti. Det samlede beløb udgør jf. bilag 1 i alt 367.761 kr.

Omsætning fra internethandel er også indsat på din konto. Beløbet

udgør i alt 10.183 kr. jf. bilag 3.

Indkomst fra dankort-salg i butikken er indsat på din konto

med i alt 219.851 kr. jf. bilag 4.

Det samlede overførte beløb udgør derfor i alt 597.795 kr.

Der er overført beløb fra din konto til [virksomhed1]s konto. Jf.

indsendt bilag er der også afholdt udgifter fra din konto vedrørende

virksomhedens ejer/[virksomhed1]. Dette beløb udgør jf. bilag 5 i

alt 279.340 kr.

Differencen anses for at været yderligere løn, som et skattepligtig

jf. Statsskattelovens § 4 c.318.455 kr.

Indkomståret 2012

...

Der er foretaget direkte overførsler fra [virksomhed1]s konto til

dine konti. Det samlede beløb udgør jf. bilag 7 i alt 96.000 kr.

Indkomst fra dankort-salg i butikken er indsat på din konto

med i alt 678.773 kr. jf. bilag 6.

Det samlede overførte beløb udgør derfor i alt 774.773 kr.

Der er overført beløb fra din konto til [virksomhed1]s konto. Jf.

indsendt bilag er der også afholdt udgifter fra din konto vedrørende virksomhedens ejer/[virksomhed1]. Dette beløb udgør jf. bilag 8 i

alt 438.541 kr.

Differencen anses for at været yderligere løn, som et skattepligtig

jf. Statsskattelovens § 4 c.336.232 kr.

SKAT har modtaget din indsigelse af 15. december 2013, hvori du skriver, at der ikke er taget hensyn til det fremsendte brev fra revisor (...).

Dette er ikke korrekt, idet der er sket korrektioner af beløbene. I tidligere skrivelse af 30. juli 2013 udgjorde den samlede indkomstforhøjelse i alt 763.582 kr. mod nu 654.687 kr. Der er således sket en gennemgang af det indsendte materiale.

SKAT har ikke haft mulighed for af efterprøve din påstand omkring fælles økonomi, konti m.m., idet du ikke har indleveret materiale over samtlige konti.

...”

SKAT har i forbindelse med Skatteankestyrelsens udsendelse af forslag til afgørelse bemærket følgende:

”...

SKAT kan tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling med følgende bemærkninger:

Klager har i klageårene løbende fået overført midler fra sin søns virksomhed [virksomhed2], hvor klager er ansat i 2011 og 2012.

SKAT er enig med Skatteankestyrelsen i, at de opgjorte beløb på 307.266 kr. i 2011 og 336.232 kr. i 2012 er yderligere løn for klager.

Klager har ikke fremlagt dokumentation for at de midler, som er indsat på hendes bankkonto og ikke er tilbagebetalt til sønnens virksomhed, ikke skulle tilhøre hendes formuesfære. Der er således ikke opgjort en mellemregning eller lignende, der i tilstrækkelig grad dokumenterer forholdet. Dette gælder også klagers oplysning om, at en del af de overførte beløb vedrører klagerens ægtefælles løn.

Der er ikke fremlagt bogføringsmateriale, der kan godtgøre, at klagers søn har anbragt virksomhedens midler på klagers konto. Der foreligger således ikke bogføring i form af mellemregning eller andet relevant regnskabsmateriale, der dokumenterer, at virksomhedens midler er i behold på klagers bankkonto eller er lånt ud til klager.

På den baggrund er SKAT enig i Skatteankestyrelsens indstilling til Landsskatteretten om at stadfæste SKATs afgørelse.

...”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at SKATs forhøjelse nedsættes til de selvangivne beløb for 2011 og 2012, subsidiært at sagen sendes tilbage til SKAT til fornyet vurdering.

Klageren har anført følgende i brev af 30. juli 2014:

”...

Faktum

[person2] arbejdede i indkomstårene 2011-2012 i virksomheden [virksomhed1], cvr-nr. [...1], der foruden to tøjbutikker samt en webshop også bestod af en smedevirksomhed.

[person2] varetog i samarbejde med sin søn, ([person3]) den daglige ledelse – og drift af de to tøjbutikker beliggende henholdsvis i [by1] og i [by2] samt driften af webshoppen.

[person2]s ægtefælle, ([person1]), der er uddannet smed, varetog den daglige drift af smedevirksomheden.

Ægtefællerne [person2] og ([person1]) havde fælleskonto. Det vil sige, at både løn til [person2] fra [virksomhed1] og løn til ([person1]) fra [virksomhed1] blev udbetalt til deres fælles konto i [finans1], kontonr. [...22].

Pågældende konto er i SKATs afgørelse refereret til som [person2]s konto.

Fra [virksomhed1]s konto til den konto, som af SKAT refereres til som [person2]s konto er der således også blevet overført lønindkomst til ([person1]).

SKAT har ikke i deres afgørelse taget højde for, at der i det samlede overførte beløb fra [virksomhed1]s konto til [person2] og ([person1]) fælleskonto også er indeholdt lønindkomst til ([person1]).

På grund af manglende dækning ved misbrug - eller indbrud i erhvervskonto valgte familien at overføre beløb fra omsætning og indtjening i virksomheden til [person2] og ([person1]) konto. [person2]s Søn, ([person3]) boede på grund af sygdom det meste af tiden hos sine forældre i de pågældende indkomstår, hvorfor det ikke var til nogen ulempe at benytte en fælles konto.

([person1]) oppebar i indkomståret 2011 en bruttolønindkomst fra [virksomhed1] på kr. 115.035. ([person1]) fik således udbetalt netto kr. 89.964.

([person1]) oppebar i indkomståret 2012 en bruttolønindkomst fra [virksomhed1] på kr. 129.430. ([person1]) fik således udbetalt netto kr. 114.982.

Anbringender

Det gøres gældende, at min klients lønindkomst kun er det beløb, min klient har selvangivet for indkomstårene 2011 og 2012.

Det gøres derfor gældende for indkomståret 2011, at beløbet på kr. 318.455, som SKAT anser for værende yderligere løn til [person2] skal fratrækkes lønindkomst til ([person1]).

Ligeledes gøres det gældende for indkomståret 2012, at beløbet på kr. 336.232, som SKAT anser for værende yderligere løn til [person2] skal fratrækkes lønindkomst til ([person1]).

...”

Klagerens repræsentant har i brev af 6. april 2017 anført følgende:

”...

1. SKATs forhøjelse indkomståret 2011

SKAT har foretaget en forhøjelse på 318.455 kr., der specificeres jf. nedenfor:

Tekst

SKATs

Bilag

Beløb

Indsætninger på [person2]s privatkonto

1

+367.761

ok

Omsætning fra Internethandel i [virksomhed1] (CVR: [...1]) indsat på [person2]s bankkonto

3

+10.183

ok

Indsætninger fra Dankort-salg i butikken indsat på [person2]s private bankkonto

4

+219.851

Ej ok

Afholdte udgifter til [virksomhed1]s

5

-279.340

ok

Netto-forhøjelse

318.455

I bogføringen for virksomheden [virksomhed1] er transaktionerne bogført således:

SKATs bilag 1:

Konto.nr.

Kontonavn

Debet

Kredit

6700

Lån/mellemregning [person2]

367.761

5820

Bank [virksomhed1]

367.761

SAMLET

367.761

367.761

SKATs bilag 3:

Konto.nr.

Kontonavn

Debet

Kredit

6700

Lån/mellemregning [person2]

10.183

1011

Salg varer webshop

10.183

SAMLET

10.183

10.183

SKATs bilag 4:

Konto.nr.

Kontonavn

Debet

Kredit

6700

Lån/mellemregning [person2]

208.662

5840

Kortbetaling

208.662

Difference

11.189

11.189

SAMLET

219.851

219.851

Den 3. august 2011 ønskede min klient at betale en regning på 11.189,25 kr. Beløbet blev trukket på kontoen, men da der ikke var dækning på kontoen, førtes beløbet tilbage samme dag, som det ses af posteringerne. Der er således ikke tale om, at min klient derved har haft nogen 'indtægt'.

SKATs bilag 5:

Konto.nr.

Kontonavn

Debet

Kredit

6700

Lån/mellemregning [person2]

279.340

5820

Bankkonto [virksomhed1]

240.186,50

5840

Kortbetaling

7.112,07

6130

Årets hævninger kontant ([person3])

2.859,93

2800

Annonce og reklame

12.000,00

3480

Dekoration

729,54

3620

Telefon

694,00

3612

Embalage

4.361,38

2811

Fragt m/moms

330,00

3604

Edb-udgifter/software

2.012,50

3617

Mindre anskaffelser

1.984,19

3440

Vedligeholdelse af lokaler

404,50

3600

Kontorartikler og tryksager

1.944,21

3490

Værktøj og materialer

3.593,69

3140

Reparation og vedligeholdelse

81,95

3628

Porto og gebyrer

1.046,00

Afrunding

-0,46

SAMLET

279.340,00

279.340,00

Afstemning af konto 6700 (Lån/mellemregning)

Konto.nr.

Kontonavn

Debet

Kredit

6700

Overførsler til [person2]s bankkonto

586.606

Tilbagebetaling til [virksomhed1]s bankkonto

240.186

Virksomhedsudgifter betalt af [person2]

98.247

Løn ([person1])

62.309

Løn [person2]

19.379

Afrunding

0,25

Bevægelser 2011

166.484,25

2. SKATs forhøjelse indkomståret 2012

SKAT har foretaget en forhøjelse på 318.455 kr., der specificeres jf. nedenfor:

Tekst

SKATs

Bilag

Beløb

Indsætninger på [person2]s privatkonto

7

+96.000

Dankortsalg [virksomhed1] (CVR: [...1]) indsat på [person2]s bankkonto

6

+678.773

Afholdte udgifter til [virksomhed1]s

8

-438.541

??

Netto-forhøjelse

336.232

I bogføringen for virksomheden [virksomhed1] er transaktionerne bogført således:

SKATs bilag 7:

Konto.nr.

Kontonavn

Debet

Kredit

6700

Lån/mellemregning [person2]

78.000

6135

Egenkapital (Mellemregning/hævet kontant ([person3]))

20.000

5820

Bank

96.000

SAMLET

96.000

96.000

SKATs bilag 6:

Konto.nr.

Kontonavn

Debet

Kredit

6700

Lån/mellemregning [person2]

678.773

5840

Kortebetaling

678.773

SAMLET

678.773

678.773

SKATs bilag 8:

Konto.nr.

Kontonavn

Debet

Kredit

6700

Lån/mellemregning [person2]

434.541

5820

Bank

373.800

2800

Annoncer og reklamer

1776

3612

Emballage

1031

6130

Årets hævninger kontant ([person3])

19.400

4.000

3645

Advokat

29.075

3600

Kontorartikler og tryksager

2891

3617

Mindre anskaffelser

2.369

3229

Gebyr DK

255

3420

El, van og gas

7.944

SAMLET

438.541

438.541

Afstemning af konto 6700 (Lån/mellemregning)

Konto.nr.

Kontonavn

Debet

Kredit

6700

Overførsler til [person2]s bankkonto kortbetalinger

678.773

Øvrige overførsler til [person2]s konto

96.000

Virksomhedsudgifter betalt af [person2] samt overførsler

465.924

Løn ([person1])/[person2]

74.301

Bevægelser i 2012

234.548

Udviklingen i mellemregningen konto 6700 årerne 2009-2012:

Konto.nr.

Kontonavn

Debet

Kredit

6700

Primo 2009

0

0

Netto-bevægelser 2009

377.516

Netto-bevægelser 2010

19.250

Netto-bevægelser 2011

166.484

Netto-bevægelser 2012

234.548

Ultimo 2012

4.266

Anbringender

Ad mellemregningskonti

I virksomhedsskatteordningen benytter man en mellemregningskonto, når privatøkonomi og virksomhedsøkonomi skal adskilles. Man er som skatteyder ikke er bundet til at have en bankkonto til virksomheden og en anden bankkonto til privatsfæren.

Mellemregningen blev indført ved lov. nr. 344 af 14. maj 1992, og var blot en kodificering af den praksis, der allerede var udviklet. Af lovmotiverne ses, at der er gode økonomiske grunde hertil – f.eks. kunne skatteyderen have et privat indestående i banken på 100.000 kr., og samtidig have et negativt beløb på firmakontoen/kassekreditten på ligeledes 100.000 kr. Da positivt indestående i banken stort set ikke bliver forrentet, ville adskillelsen koste skatteyderen penge i form af renteudgifter i eksemplet.

Med mellemregningskontoen kan skatteyderen således udligne et negativt bankindestående og via mellemregningen på klar vis adskille, hvad der vedrører virksomheden og, hvad der vedrører privatsfæren. Det fremgår også af virksomhedsskattelovens § 4a, stk. 4, at driftsomkostninger, som en skatteyder afholder af private midler, bogføres på mellemregningskontoen.

Mellemregningen med virksomheden er således ikke udtryk for en reel gæld/tilgodehavende, men repræsenterer en opsplitning mellem privatsfæren og virksomheden. De samme principper kan tillige anvendes uden for virksomhedsskatteordningen.

Ad Nemkonto

Bekendtgørelsen omkring Nemkontoordningen kræver ikke, at virksomheder benytter sin egen bankkonto som Nemkonto. En virksomhed kan derfor uden problemer anvise en privatkonto som virksomhedens Nemkonto – f.eks. for at spare bankgebyrer.

Erhvervskunder er ikke automatisk forsikret mod hacking på samme måde som privatkunder. Derfor har virksomheden [virksomhed1] i stort omfang valgt at benytte min klients privatkonto til at modtage og sende betalinger, der vedrører virksomheden [virksomhed1].

Det var/er min klient, der forestår bogføringen i virksomheden, herunder betaling af regninger.

Der er i bogføringen udarbejdet en klar adskillelse mellem betalinger og indsatte beløb, der vedrører henholdsvis [person2] privat og virksomheden.

Samtlige indsætninger på 586.606 kr. (597.795 kr. minus 11.189 kr.) på min klients bankkonto i 2011 er således bogført på mellemregningen med denne. Og når min klient på tilsvarende vis har afholdt nogle af virksomhedens udgifter fra privatkontoen, bliver mellemregningen krediteret (formindsket) og de relevante konti debiteret (forøget).

Der således ikke basis for at forhøje min klients indkomst med nogle af de indsatte beløb, som SKAT har konstateret på min klients bankkonto.

Endvidere henledes opmærksomheden på, at lønindberetningerne til min klient og hendes mand ([person1]) ligeledes er bogført på mellemregning konto 6700.

Det samme gør sig gældende for indkomståret 2012. Dankortsalg på 678.773 kr. og overførsler på 96.000 kr. er bogført på mellemregningskontiene.

Det samme gælder, når overførslerne går fra min klients bankkonto til [virksomhed1]s bankkonto og, når min klient afholder virksomhedsudgifter fra sin privatkonto.

...”

Klageren har på møde den 14. november 2017 blandt andet oplyst:

Repræsentanten oplyste, at SKAT havde anmodet om, at de udgifter, der var anvendt til virksomheden skulle bogføres på en mellemregning. Denne opgørelse fremgår af klagerens brev af 6. april 2017, hvoraf beløbene er bogført som kredit og debit. Af opgørelsen ses også de beløb som ([person1]) fik udbetalt som løn i 2011 og 2012. Herudover blev det bekræftet, at det er klagerens opfattelse, at der skal ske nedsættelse med et beløb på 11.189 kr. til betaling af en regning, hvor beløbet blev trukket på kontoen, men da der ikke var dækning på kontoen, blev beløbet tilbageført samme dag.

Klageren har i brev af 1. januar 2018 anført følgende:

”...

Vi skal hermed kommentere kontorreferat af 15. november 2017.

I kontorreferatet af 15. november 2017 er der 4 opfordringer, som vi har svaret på nedenfor.

Ad påstand 2011 og 2012:

Indkomsten skal nedsættes til det selvangivne.

Ad dokumentation for ydet lån i 2009:

Vi kæmper stadigvæk med banken om at få tilsendt kontoudtog for 2009. Banken har i første omgang sagt, at det ikke er muligt.

Vi henviser i første omgang til mellemregningen for 2009 (bilag A), der i SKEMA 1 nedenfor er vist i forkortet form.

Ligeledes vedlægges kopi af kontoudskrift for den modtagende bank ([finans2] [virksomhed1]/ ved ([person3])), jf. bilag C. Her kan man se alle bankoverførslerne tillige med den tilhørende bogføring.

I bilag C indeholder tillige lejekontrakt (side 12-16), hvor depositummet indgår.

Skema 1)

Dato

bilag

Tekst

Konto 6700

Kredit

Modkonto nr.

Modkonto Navn

3.3.09

27

[person4] advokat

8.750

680

Netto lån fra [person2] og ([person1])

134.500

5820

bank

29.06.09

145

Overtaget depositum vedrørende erhvervslejemålet

96.266,29

15.08.09

Tilgode løn ([person1])

48.000

2213

B-honorar

15.08.09

224

Tilgode løn [person2]

48.000

2213

B-honorar

15.08.09

224

Indskudt materialer i virksomheden fra [person2] og ([person1])

42.000

3490

Værktøj og materialer

Samlet

377.516,29

Der vedlægges endvidere kopi af simpel privatforbrugsberegning for 2010, 2011 og 2012, jf. bilag B.

For disse indkomstår er privatforbruget for husstanden opgjort til henholdsvis 185.081 kr., 258.645 kr., og 368.546 kr.

Henset til den meget lave husleje, må det være acceptabelt.

Ad lønudbetalinger i 2011 og 2012:

Ad indkomståret 2011

Se bilag D (lønsedler for [...], CVR.[...1]) og bilag E (R75).

Ad indkomståret 2012

Se bilag D (lønsedler for [...], CVR.[...1]) og Bilag F (R75).

...”

Klageren har efter at have modtaget forslag til afgørelse fra Skatteankestyrelsen kommet med følgende bemærkninger:

”...

Vi skal hermed kommentere Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse. Vi skal for god ordens skyld fastholde anmodningen om kontormøde og retsmøde.

Ekstra Påstand:

Sagen skal tilbage til SKAT til fornyet vurdering.

Fakta og problemstilling:

Indkomståret 2011:

Som meddelt Skatteankestyrelsen havde [virksomhed2], ved ([person3]) (CVR:[...1]), en gæld til [person2] på 396.766,29 kr. primo 2011 (se bilag F+G).

Gælden opstod da [virksomhed2] i 2009 overtog resterne af [person2]s daværende tøjforretning [virksomhed4] ApS (CVR. [...2]) med adresse (...), [by1]. Som det fremgår af CVR-registeret havde [virksomhed2] i 2009/2010 ligeledes adresse i (...) [by1] (se bilag H+I lejekontrakt og tilhørende allonge).

Vi kan af det seneste aflagte regnskab (2008) se, at [virksomhed4] ApS havde en gæld til [person2] (ejerne) på 628.074 kr.

Ligeledes kan vi se, at [virksomhed4] ApS havde driftsmidler, varelager, depositum (...) og likvider på over 1,5 mio.kr. [person2] overtager en del disse aktiver privat og indskyder dem i hendes søns tøjvirksomhed [virksomhed2], der reelt er et I/S-virksomhed mellem [person2] og sønnen ([person3]).

Derfor får [virksomhed2] en gæld til [person2] på 377.516 kr. ultimo 2009. En gæld der stiger til 396.766 kr. ultimo 2010.

I indkomståret 2011 har virksomheden [virksomhed2] benyttet [person2]s private bankkonto. Det skyldes bl.a., at ([person3]) var syg og [person2] (moderen) overtog en stor del af styringen, hvilket var nemmere at gøre fra hendes egen bankkonto.

Der har således været overført 586.606 kr. (579.795 – 11.189) fra [virksomhed2] til [person2] private bankkonto.

Parterne har bogført de 586.606 kr. således:

Tekst

Skatteankestyrelsens tilkendegivelse

Bogført

beløb

Tilbagebetaling til Desibels/[virksomhed1] s bankkonto

Accepteret

240.186

Virksomhedsudgifter betalt af [person2]

Accepterer 39.154 kr.

98.247

Løn ([person1])

Ikke accepteret

62.309

Løn [person2]

Ikke accepteret

19.379

Afrunding

Ikke accepteret

0,25

Lån/afdrag til [person2]

Ikke accepteret

166.484,25

Samlet

586.606

Vi finder det – højst - bemærkelsesværdigt, at Skatteankestyrelsen ikke engang accepterer lønnen med den effekt, at lønnen bliver dobbeltbeskattet.

Skatteankestyrelsen fremfører, at man ikke kan se nogen pengestrøm. Det er tydeligt, at Skatteankestyrelsen ikke har undersøgt bogføringen for [virksomhed2].

Hvis man bogfører løn – uden at betale lønnen med det samme – plejer man at modpostere på en konto kaldt Skyldig løn.

Da [person2] og ([person1]) har haft et konstant løbende mellemværende med [virksomhed2], har man valgt at bogføre skyldig løn til [person2] på mellemregningen i stedet for på en selvstændig konto benævnt Skyldig løn. Det kan umuligt være problematisk.

Vi finder det også overraskende, at man ikke vil accepterer, at en del af overførslen kan kvalificeres som lån/afdrag.

Skatteankestyrelsen skriver i sin sagsfremstilling.

”De fremlagte opgørelser på mellemregningskonti ses ikke at være underbygget af bilag som dokumentation for, hvilke beløb, der tilhører virksomheden, og hvilke, der tilhører klagerens private økonomi”

Vi forstår simpelthen ikke det fremførte. Når der overføres penge fra [virksomhed2]s bankkonto til [person2]s bankkonto er der skattemæssigt 3 muligheder.

1.) Løn

2.) Gave

3.) Lån/afdrag

Parterne har via bogføringen tilkendegivet, at det skal være lån/afdrag. Lån, som opstår ved, at [person2] løbende hæver beløb i [virksomhed2] over mellemregningskontoen, må anerkendes i skattemæssig henseende, jf. LSR-afgørelse af 10. september 2015 ([...]).

En mellemregning, der opstår ved løbende pengeoverførsler, kan i sagens natur ikke dokumenteres med bilag udover bankkontoudtoget. Mellemregningen repræsenterer jo blot parternes juridiske kvalifikation af overførslerne.

Og Byretten har ved sin afgørelse af 22. oktober 2004 ([...]) tilkendegivet, at lån fra sin arbejdsgiver skal anerkendes som lån – også selvom lånet kun skal tilbagebetales med en fremtidig arbejdsindsats.

Skatteankestyrelsen skriver endvidere:

”Landsskatteretten finder således ikke, at klageren har godtgjort, at beløbene ikke er indsat på hendes konto med henblik på at forblive i hendes økonomiske sfære.”

Vi antager, at der er tale om en svipser, når man skriver Landsskatteretten og ikke Skatteankestyrelsen.

Som meddelt Skatteankestyrelsen havde [virksomhed2] en gæld til [person2] på 396.766,29 kr. primo 2011 (se bilag A), så det er temmelig indlysende, at pengene skal blive i hendes økonomiske sfære. Det er jo afdrag på gæld.

Gælden opstod da [virksomhed2] overtog resterne af [person2]s daværende tøjforretning [virksomhed4] ApS [...2].

Skatteankestyrelsen har ikke kommenteret denne gældspost. Det er således svært at afgøre om det er en svipser eller om Skatteankestyrelsen nægter at anerkende en sådan gæld.

Hvis det er sidstnævnte, vil vi gerne have en forklaring. SKAT og Skatteankestyrelsen kan ikke tilsidesætte bogføringen for 2009 og 2010 uden at have gennemgået bogføringen.

Indkomståret 2012:

I 2012 blev der overført 774.773 kr. fra [virksomhed2]s bankkonto til [person2] private bankkonto.

Parterne har bogført de 774.773 kr. således:

Tekst

Skatteankestyrelsens tilkendegivelse

Bogført

beløb

Tilbagebetaling til [virksomhed1] s bankkonto

Accepteret

373.800

Virksomhedsudgifter betalt af [person2]

Accepterer 64.741 kr.

92.124

Løn [person5] + [person2]

Ikke accepteret

74.301

Løn/afdrag [person2]

Ikke accepteret

234.548

Samlet

774.773

Vi henviser til ovennævnte – og ifølge bogføringen fra [virksomhed2]s havde [person2] et tilgodehavende på [virksomhed2] primo 2012 på 229.918 kr.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM 2008.905 H.

Det bemærkes indledningsvist, at for så vidt angår klagerens reviderede påstandom, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling, finder Landsskatteretten ikke, at der af SKATs afgørelse er fejl eller mangler, der ville kunne begrunde en hjemvisning til fornyet behandling ved SKAT.

Det fremgår af klagerens konto, at der er indsat pengebeløb i indkomståret 2011 svarende til 597.795 kr. Heraf er en del tilbageført til virksomhedens konto igen med i alt 219.851 kr. SKAT har anset differencen for yderligere løn til klageren med i alt 318.455 kr. for 2011.

Det fremgår herudover af klagerens konto, at der er indsat pengebeløb i indkomståret 2012 svarende til i alt 774.773 kr. Der er overført 438.541 kr. tilbage til virksomheden. SKAT har herefter anset differencen på i alt 336.232 kr. for yderligere løn udbetalt til klageren.

Det er ubestridt, at klageren har modtaget ovennævnte beløb fra virksomheden ind på sin private konto. Det er oplyst, at kontoen alene er anvendt af virksomheden for at forsikre mod indbrud på kontoen. Landsskatteretten finder, at det ikke kan anses for godtgjort, at klagerens private økonomi og virksomhedens økonomi har været adskilt. De fremlagte opgørelser på mellemregningskonti ses ikke at være underbygget af bilag som dokumentation for, hvilke beløb, der tilhører virksomheden, og hvilke, der tilhører klagerens private økonomi, ligesom der ikke er fremlagt øvrig dokumentation for et eventuelt gældsforhold mellem klageren og [virksomhed2]. Landsskatteretten finder således ikke, at klageren har godtgjort, at beløbene ikke er indsat på hendes konto med henblik på at forblive i hendes økonomiske sfære. Det er på denne baggrund Landsskatterettens vurdering, at SKAT har været berettiget til at anse de indsatte beløb som personlig indkomst til klageren.

Det er under klagesagen gjort gældende, at SKAT ikke har taget hensyn til, at ægtefællerne har fælles økonomi, og at klagerens ægtefælles løn er indsat på klagerens konto. Det er Landsskatterettens opfattelse, at klageren ikke har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at en del af beløbene allerede er beskattet som løn til klagerens ægtefælle, og derfor ikke skal beskattes af klageren.

Overfor Landsskatteretten har klageren fremlagt dokumentation i form af skatteoplysninger for klagerens ægtefælle og lønsedler. Det fremgår heraf, at der fra virksomheden er registreret løn på henholdsvis 115.035 kr. i 2011 og 129.430 kr. i 2012 til klagerens ægtefælle. Det er Landsskatterettens opfattelse, at selvom det kan anses for dokumenteret, at klagerens ægtefælle har modtaget løn fra virksomheden, findes det ikke dokumenteret, at beløbene er indgået på klagerens konto og derfor skal fratrækkes i klagerens skattepligtige indkomst som allerede beskattede beløb. Der er ikke påvist pengestrømme, der kan følges på kontoudskrifter, der svarer til løn til klagerens ægtefælle.

Det fremgår herudover af de fremlagte resultatopgørelser for 2011 og 2012, at virksomheden har udbetalt løn for i alt 524.289 kr. i 2011 og 413.734 kr. i 2012, hvorfor der indenfor virksomhedens regnskabstal er rum til, at virksomheden kan have udbetalt løn til både klageren og dennes ægtefælle.

Ifølge den af repræsentanten udarbejdede privatforbrugsopgørelse havde husstanden et forholdsvist lavt privatforbrug i 2011. Det bemærkes herom, at da indkomsten er forhøjet som følge af konkrete konstaterede indsætninger, som anses for at være yderligere skattepligtig indkomst for klageren, er det uden betydning, om klageren i øvrigt havde et rimeligt privatforbrug.

For så vidt angår klagerens påstand om, at der skal ske nedsættelse med et beløb på 11.189 kr. til betaling af en regning, der blev tilbageført grundet manglende dækning på kontoen ses det af kontoudtog af 17. november 2011, at beløbet både hæves og indsættes samme dag med teksten [virksomhed3]. Landsskatteretten nedsætter på denne baggrund klagerens lønindkomst med 11.189 kr. for 2011, idet det anses for sandsynliggjort, at der ikke har været tale om en indkomstpost.

På baggrund af ovenstående ændres SKATs afgørelse således, at lønindkomsten for 2011 nedsættes med 11.189 kr. For så vidt angår indkomståret 2012 stadfæstes SKATs afgørelse.