Kendelse af 22-12-2016 - indlagt i TaxCons database den 03-03-2017

Faktiske oplysninger

Selskabet [virksomhed1] ApS' (herefter selskabet), cvr-nr. [...1], formål er ifølge vedtægterne at drive handel, industri og konsulentvirksomhed. I selskabet drives virksomheden [virksomhed2], som sælger fliser og klinker. [person1] er hovedanpartshaver og direktør i selskabet.

På selskabets kassekredit er der bl.a. foretaget følgende 7 indsætninger på i alt 2.549.200 kr.:

Samtlige beløb er modtaget fra udlandet og ordregivende kunde er [virksomhed3], [virksomhed4], PANAMA.

Der foreligger en notariseret indfrielsesskrivelse af 17. juli 2013, hvor [virksomhed3], [USA] Via [adresse1], Panama fremstår som udlåner og [person1], [adresse2], [...], [by1], Denmark, fremstår som låner.

Der foreligger 6 overførsler fra 1. august 2013 til 2. januar 2014 med teksten ”Afdrag på lån” fra selskabets konto til konto-nr. [...36]. Denne konto tilhører [person2] og [person3]. [person3] er klagerens bror.

Der foreligger 5 udenlandske overførsler, fra 6. februar 2014 til 30. maj 2014, hvor modtagernavnet er angivet som ”[virksomhed3] ltd.” og tekst til beløbsmodtager er angivet som ”[virksomhed2] V/[virksomhed1]”.

Der foreligger kontoudskrifter fra 2. juni 2014 og frem til 5. oktober 2015, hvoraf fremgår, at der primo hver måned, er overført 20.566,40 kr. fra selskabets kassekredit. Modtagernavnet er angivet som ”[virksomhed3] LTD” og tekst til beløbsmodtager er angivet som ”[virksomhed2] V/[virksomhed1]”. Modtagers bank er angivet som ” [finans1] LTD, [...]”.

Fra den 4. november 2015 og frem til den 9. maj 2016, foreligger der kontoudskrifter, hvoraf fremgår, at der primo hver måned overføres 20.566,40 kr. fra selskabet. Som tekst til modtagers kontoudskrift er anført ”Lån til [person4]”.

Af [person1]s R75 for indkomstårene 2013, 2014 og 2016, fremgår ikke, at der foreligger et låneforhold med en hovedstol svarende til indsætninger, som er sket på selskabets konto. Det fremgår ikke, at der er foretaget fradrag for renteudgifter for det oplyst låneforhold.

Af råbalance for selskabet fremgår, at ”Lån vedr. byggeri” udgjorde 999.890 kr. pr. 31. december 2008 og 2.587.608 kr. pr. 31. december 2009.

Af selskabets årsrapport for 2008 fremgår, at selskabet ikke havde gæld til virksomhedsdeltagere og ledelse. Kortfristede gældsforpligtigelser er opgjort til 286.276 kr. og langfristede gældsforpligtelser er opgjort til 1.362.211 kr., der i det hele vedrører ”Kreditinstitutter i øvrigt”.

I selskabets årsrapport for 2009 er kortfristede gældsforpligtigelser opgjort til 632.460 kr. og langfristede gældsforpligtelser opgjort til 2.583.131 kr., der i det hele vedrører ”Kreditinstitutter i øvrigt”.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med 999.780 kr. for indkomståret 2008, og med 1.549.420 kr. for indkomståret 2009, jf. statsskattelovens § 4.

Af SKATs afgørelse fremgår bl.a.:

”Ved indhentning af oplysninger hos 3. mand er det dokumenteret, at samtlige indsatte beløb er modtaget fra udlandet, og at ordregivende kunde er:

[virksomhed3], PANAMA

Pengene er modtaget gennem [finans2] A/S .

Der er tidligere ved sagsbehandlingen afkrævet dokumentation for låneforholdet til [finans3]. m.fl.

Disse dokumentationer er ikke fremlagt for SKAT.

Der er ved mødet den 2. juli 2013 modtaget gældsbrev, hvor det anføres, at kreditor er [person3] og [person2], [adresse3], [by2]. Det er efterfølgende konstateret, at [person3] er bror til [person1].

Gældsbrevet er alene underskrevet af [person1] for [virksomhed1] ApS

Denne oplysning er søgt verificeret, men der er ikke modtaget oplysninger fra kreditor, der dokumenterer det fremførte.

Da det således ikke er dokumenteret, at selskabet har en gæld, der svarer til overførslerne fra udlandet, eller hvem selskabet eventuelt skylder beløbene, anses de modtagne beløb for skattepligtige for selskabet.

Beløbene er skattepligtige jf. statsskattelovens § 4.

(...)”

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har nedlagt påstand om, at SKATs ansættelser for indkomståret 2008 og 2009 nedsættes til 0 kr.

Til støtte for påstanden har repræsentanten anført følgende:

”Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at de syv indsætninger på i alt kr. 2.549.200 på [virksomhed1] ApS' konto udgør et lån fra [person1] til selskabet, som ikke udløser skattepligt for selskabet.

Det gøres nærmere gældende, at [person1] er personlig låntager og debitor, hvad angår lånet fra selskabet i Panama. Der henvises herved til den notariserede skrivelse af den 17. juli 2013 om indfrielse af det samlede udlån fra [virksomhed3] i bilag 3.

Det gøres desuden gældende, at når det samlede lånebeløb i 2008 og 2009 er indsat på [virksomhed1] ApS' konto, er der herved for [person1] opstået et tilgodehavende hos selskabet svarende til det samlede lånebeløb [virksomhed1] ApS har fået overført på vegne af [person1].

Når lånebeløbene til [person1] er blevet anvist indsat på [virksomhed1] ApS' konto, skyldes det blot, at [person1] havde for øje, at de omhandlede ombygnings-, nybygnings- og forbedringsudgifter på ejendommen [adresse2] var af hensyn til virksomheden, [virksomhed2], i regi af [virksomhed1] ApS samtidigt med, at han allerede på daværende tidspunkt i 2008 ønskede ejendommen [adresse2] overdraget til selskabsregi, hvilket imidlertid viste sig hindret af den verserende bodelingssag helt frem til afslutningen af denne i 2012.

Selskabet har faktisk ikke behandlet de modtagne beløb som skattepligtige indtægter eller tilskud, men derimod som lån. Selv om de indsatte lånebeløb ikke er ført direkte på mellemregningskontoen med [person1], gøres det gældende, at forholdet må anskues tilsvarende, som hvis det havde været tilfældet.

Det gøres således gældende, at de omhandlede syv indsætninger på i alt kr. 2.549.200 på selskabets konto udgør et lån fra [person1] til selskabet, som ikke udløser skattepligt for selskabet, da indsætningerne skal anskues som værende på mellemregning med [person1], hvorfor der ikke er grundlag for at anse de modtagne beløb som skattepligtig indkomst hos [virksomhed1] ApS.”

Af repræsentantens brev til Skatteankestyrelsen af 30. juni 2016 fremgår bl.a.:

”(...)

Som drøftet på mødet den 2. juni 2016 - og som anført i referatet af mødet - må lånet fra udlandet til [person1] betragtes som et anfordringslån. Ligeledes er det korrekt, at overførslerne, det vil sige afdragene (ydelserne) på lånet, begyndte efter, at [person1] modtog skrivelse om indfrielse, jf. sagens bilag 3.

Efter mødet den 2. juni 2016 har [person1] på ny søgt efter en oprindelig låneaftale, men desværre uden held. Det oprindelige låneforhold mellem [person1] og selskabet i udlandet kom dog som tidligere oplyst i stand via [person1]s bror, [person4], der var ansat i det udenlandske selskab. Som ligeledes tidligere oplyst i sagen, var overdragelsen af ejendommen [adresse2] til [person1] på daværende tidspunkt ikke tinglyst på grund af den verserende bodelingssag, og derfor ville hverken banker eller kreditforeninger finansiere de i sagen omhandlede ombygnings-, nybygnings- og forbedringsudgifter på ejendommen. Det var således bodelingssagen, der var baggrunden for [person1]s optagelse af lånet i udlandet, idet bodelingssagen var til hinder for optagelse af et bank- eller realkreditlån.

I forbindelse med låneoptagelsen i udlandet var det oprindeligt forudsat, at bodelingssagen snarligt ville være afsluttet, samt at tinglyst overdragelse af ejendommen [adresse2] ligeledes snarligt ville foreligge, hvorefter lånet i udlandet skulle afløses af et realkreditlån i ejendommen.

Ved den oprindelige låneoptagelse i udlandet var det således forudsat, at der skulle være tale om et korterevarende udlån. Forrentningen var aftalt at skulle svare til forrentningen af et realkreditlån.

Tinglysning af ejendomsoverdragelsen skete imidlertid først den 14. maj 2012, jf. sagens bilag 2.

Efter at [person1] havde fået tinglyst adkomst til ejendommen [adresse2], begyndte det långivende selskab i udlandet at presse på for, at [person1] skulle få optaget et realkreditlån i Danmark med henblik på at indfri lånet i udlandet. Grundet den mellemkommende finanskrise var det dog ikke muligt for [person1] at optage et realkreditlån i ejendommen [adresse2], da han havde opnået endelig tinglyst adkomst til denne.

Uanset, at det ikke var muligt at optage et realkreditlån i ejendommen, ønskede det udenlandske selskab i Panama at opsige den indgåede låneaftale. Dette førte til drøftelse om, hvorledes låneforholdet kunne afvikles. Disse drøftelser foregik mellem [person1]s advokat, [person5], og [person1]s bror, [person4], på vegne af det udenlandske selskab. Drøftelserne førte til, at [person1] og advokat [person5] den 19. juni 2013 lavede en plan for afviklingen af lånet. Afviklingsplanen fra 19. juni 2013 fremlægges som bilag 6. Kort tid derefter modtog [person1] skrivelsen af den 17. juli 2013 om opsigelsen af låneforholdet, jf. sagens bilag 3.

Selvom restgælden, jf. sagens bilag 3, er en smule lavere end forudsat i afviklingsplanen i bilag 6, er de månedlige ydelser (bestående af rente og afdrag på i alt kr. 20.526) sket i overensstemmelse med afviklingsplanen i bilag 6.

[person1]s revisor har efterfølgende lavet en supplerende beregning over afviklingsforløbet, hvilken fremlægges som bilag 7.

Som anført i det supplerende indlæg af den 3. juli 2014 har [virksomhed1] ApS betalt afdrag på lånet fra det udenlandske selskab på vegne af [person1], idet lånebeløbet fra udlandet oprindeligt blev indsat på selskabets konto.

Kvitteringer for overførsler af ydelser på lånet fra [virksomhed1] ApS' konto for perioden 1. august 2013 til 30. maj 2014 fremgår af sagens bilag 5.

Yderligere kvitteringer på overførsel af ydelser (rente og afdrag) fra juni 2014 til maj 2016 til afvikling af lån fra udlandet fremlægges som bilag 8.

Det gøres fortsat gældende, at [person1] må anses som personlig låntager vedrørende lånet fra udlandet, jf. herved bilag 3, samt at låneforholdets eksistens i tilstrækkelig grad er dokumenteret ved månedlig betaling af ydelser på lånet siden august 2013 og frem til i dag, jf. bilag 5 og 8.

Som tidligere anført i det supplerende indlæg af den 3. juli 2014, har [virksomhed1] ApS faktisk ikke behandlet de modtagne beløb som skattepligtige indtægter eller tilskud, men derimod som lån. Selv om de indsatte lånebeløb ikke er ført direkte på mellemregningskontoen med [person1], gøres det fortsat gældende, at forholdet må anskues tilsvarende, som hvis det havde været tilfældet.

Det gøres således gældende, at de omhandlede syv indsætninger på i alt kr. 2.549.200 på selskabets konto udgør et lån fra [person1] til selskabet, som ikke udløser skattepligt for selskabet, da indsætningerne skal anskues som værende på mellemregning med [person1], hvorfor der ikke er grundlag for at anse de modtagne beløb som skattepligtig indkomst hos [virksomhed1] ApS.

Hvad angår tredje tekstafsnit i Skatteankestyrelsens referat af mødet den 2. juni 2016 bemærkes for god ordens skyld, at det ikke er [virksomhed1] ApS, der nu er solgt ind i det af [person1] stiftede selskab, [virksomhed5] ApS, cvr-nr. [...2]. Det er derimod [person1]s ejendom [adresse2], der nu er solgt ind i [virksomhed5] ApS, i hvilken forbindelse der er etableret et gældsforhold mellem dette selskab og [person1], hvilket fremgår af [virksomhed5] ApS' årsrapport for 2014-2015, under punktet "Gæld til virksomhedsdeltagere og ledelse".

SKATs udtalelse

Af SKATs høringssvar fremgår:

”Indledningsvist skal anføres, at SKAT ikke anser det for dokumenteret, at der er tale om et personligt lån fra selskabet i Panama til [person1].

Udgangspunktet omkring lånet, som SKAT vurderer det, stammer fra årsregnskaberne for 2008 og 2009 fra Selskabet [virksomhed6] ApS, CVR [...3] og [virksomhed1] ApS.

Af vedlagte råbalance for [virksomhed1] for 2009 fremgår det, at på konto 6551,0 - Lån vedr. byggeri - er der en gæld pr. 31. december 2009 på 2.587.608,92 kr. Den tilsvarende gæld udgjorde pr. 31. december 2008 kr. 999.890,-. Gælden pr. 31. december 2008 svarer nøjagtig til det beløb, der er indgået på [virksomhed1]s konto (fra udlandet) i 2008 og gælden pr. 31. december 2009 svarer stort set til det samlede beløb, der er indgået (fra udlandet) på [virksomhed1]s konto for 2008 og 2009.

Renterne, der er fratrukket i [virksomhed1] ApS, og som i 2009 udgjorde 106.651,81kr. svarer nøjagtig til det beløb, som [virksomhed6] ApS har indtægtsført i deres regnskab for 2009. Tilsvarende er tilgodehavendet i [virksomhed6] ApS's regnskab pr. 31.december 2009 nøjagtig samme beløb, som [virksomhed1] ApS har opført som gæld i deres årsregnskab for 2009.

Der er således i 2008 og 2009 "spejl" i tallene i de omtalte selskaber.

Det påstås nu, i det supplerende indlæg fra skatteyders repræsentant, at det er [person1] personligt, der har optaget lånet hos det panamaske selskab, og videre udlånt til [virksomhed1] ApS.

Denne påstand vurderes ikke dokumenteret på tilstrækkelig vis, da der ikke er fremsendt lånedokumenter med vilkår m.v. om afdrag, rentesats, løbetid osv.

Det erkendes også i det supplerende indlæg, at forholdet ikke er opført i årsregnskaberne, som mellemregning med [person1].

Hvis det reelle forhold er sådan, vil det også betyde, at [person1] skal medregne renteindtægter af fordringen, hvilket ikke ses at være tilfældet.

Som bilag 5 i det supplerende indlæg er der fremsendt kopi af overførselsbilag, hvor der i perioden 1. august 2013 til 30. juni 2014 hver måned er betalt ydelser på 20.526,40 kr. pr. gang for de 11 måneder.

Det virker ikke som et udslag af et normalt låneforhold, at lånet skulle være optaget i 2008 og 2009, og at lånet så først påbegyndes afviklet i 2013.

I de første 6 overførsler er det månedlige beløb på 20.526,40 kr. overført til konto [...36] i [finans4].

Denne konto tilhører [person2] og [person3], [adresse3], [by2].

[person3] har været i direktionen og bestyrelsen for selskabet [virksomhed6] ApS. Han er endvidere [person1]s bror.

I relation til de fremkomne forklaringer om kreditor på lånet synes det underligt, hvorfor der pludselig i en periode overføres afdrag/ydelser til en "3. person."

Dette specielt under hensyntagen til, at repræsentanten på side 7 i det supplerende tillæg anfører: "Det må imidlertid lægges til grund, at de påtænkte dispositioner ikke er effektueret, og at udkastene til købsaftaler med tilhørende gældsbrev ikke er gældende"

Som bilag 3 til det supplerende indlæg er vedlagt en notariseret skrivelse af den 17. juli 2013 om indfrielse af det samlede udlån. Hvis der er sket en sådan indfrielse, kan det undre, at selskabet fortsætter med at betale månedlige ydelser. Ydelser, der godt nok i en periode på 7 måneder, isættes på broderens konto, men som fra februar 2014 overføres til en udenlandsk modtager på vegne af [virksomhed2].

Ud fra samtlige i sagerne foreliggende oplysninger, herunder specielt de skiftende forklaringer, synes det vanskeligt at konstatere, hvad de faktiske forhold er/har været.”

Landsskatterettens afgørelse

Som skattepligtig indkomst betragtes med undtagelse af særligt fastsatte begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Det fremgår af statsskattelovens § 4, stk. 1.

Tre retsmedlemmer, herunder retsformanden, udtaler:

Det lægges til grund, at der ikke foreligger lånedokumenter vedrørende de påståede låneforhold i Panama, og at der herefter ikke med sikkerhed kan fastslås de nærmere omstændigheder omkring dispositionerne. Det anses ikke for dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at de pågældende indsætninger på selskabets konto vedrører et lån fra [person1]. Der er henset til, at der ikke foreligger en låneaftale, og at et sådant låneforhold ikke fremgår af selskabets regnskaber. Desuden er de anførte afdrag på lån ikke overført til [person1], og det er heller ikke anført, at overførslerne vedrører afdrag på lån til [person1]. Der er videre henset til, at [person1] ikke har selvangivet renteindtægter af et lån til selskabet.

Da det heller ikke i øvrigt er dokumenteret, at indsætningerne vedrører lån til selskabet, finder disse retsmedlemmer, at beløbene herefter er skattepligtig indkomst for selskabet, jf. statsskattelovens § 4.

Et retsmedlem udtaler:

Det må anses for godtgjort, at indbetalingerne fra [virksomhed3] ikke var indkomst for [virksomhed1] ApS, og at der i stedet foreligger et lån fra [virksomhed3] til [person1], der efterfølgende har indskudt de modtagne beløb til selskabet, med de dertilhørende skattemæssige konsekvenser.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.