Kendelse af 19-02-2020 - indlagt i TaxCons database den 19-03-2020

Journalnr. 14-2330301

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens

afgørelse

Indkomståret 2011

Yderligere løn vedr. sponsorat fratrukket som reklame

44.104 kr.

0 kr.

15.625 kr.

Yderligere løn vedr. sponsorat og skydearrangement fratrukket som repræsentation

40.870 kr.

0 kr.

54.072 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren drev i indkomståret 2011 selskabet [virksomhed1] A/S med cvr-nr. [...1] (herefter selskabet). Selskabet er stiftet af klageren den 17. december 1998, og klagerens ejerandel udgør 100 %. Klageren er endvidere ansat i selskabet.

Det fremgår af CVR, at selskabets branchekode er ”642020 Ikke-finansielle holdingselskaber” med bibrancherne ”024000 Serviceydelser til skovbrug” samt ”021000 Dyrkning af træer og andre skovbrugsaktiviteter”. Selskabets formål er anført som: ”... investering og finansiering, skovdrift samt udleje og investering i fast ejendom”.

Klageren har oplyst, at selskabet blandt andet investerer i kapitalandele i øvrige selskaber og ejer andele i et ejendomsudlejningsselskab og et selskab, der producerer og forhandler spil og legetøj. Det er endvidere oplyst, at selskabet altid er interesseret i at investere i et projekt, der kan give et afkast.

Selskabet afholdte ifølge regnskabet for indkomståret 2011 udgifter til reklame på 44.104 kr., inkl. moms. Udgifterne vedrørte sponsorat af [klub1] og fordelte sig med henholdsvis 15.625 kr., inkl. moms, til en præstationsbonus samt 28.479 kr., inkl. moms, for værdi af eksponering. SKAT har i den påklagede afgørelse anset de afholdte udgifter som private for klageren og har beskattet beløbet som yderligere løn.

Selskabet afholdte ifølge regnskabet for indkomståret 2011 endvidere udgifter til repræsentation på 65.870 kr., inkl. moms. Udgifterne vedrørte også sponsoratet af [klub1] og fordelte sig med henholdsvis 31.521 kr., inkl. moms, til [erhvervsklub] samt 640 kr., inkl. moms, til 8 billetter. Herudover vedrørte udgifterne et lerdueskydearrangement, der fordelte sig på 5.117 kr., inkl. moms, til mad og drikke samt 28.592 kr., inkl. moms, til leje af lerdueanlæg. Selskabet fratrak 25 % heraf svarende til 16.468 kr. som repræsentantionsudgifter. SKAT har i den påklagede afgørelse skønsmæssigt anset 25.000 kr. af de afholdte udgifter som erhvervsmæssigt begrundet og har godkendt fradrag for 25 % heraf svarende til 6.250 kr. som repræsentationsudgifter. SKAT anså de resterende 40.870 kr. af de afholdte udgifter som private for klageren og har beskattet beløbet som yderligere løn.

Sponsorat af [klub1]

Klageren har oplyst, at han ikke længere er i besiddelse af sponsorkontrakten for 2011. Som dokumentation for de fratrukne reklame- og repræsentationsudgifter har klageren i stedet fremsendt sponsorkontrakter mellem selskabet og [klub1] for kontraktsperioderne 1. juli 2012 til 30. juni 2013 og 1. juli 2013 til 30. juni 2014 samt fakturaer. Det er af klageren oplyst, at den fremsendte kontrakt for kontraktsperioden 2013-2014 er identisk med tidligere års kontrakter på nær årstallene.

Af sponsorkontrakten for kontraktsperioden 2013-2014 fremgår bl.a.:

HOSPITALITY

4 faste siddepladser på [...]s hovedtribunen (A) i område for samarbejdspartnere på samme niveau samt 4 pladser ved VIP-arrangement i [...]. Arrangementet inkluderer en let buffet samt øl, vand og vin ad libitum. I pausen serveres kaffe, kage samt øl. Vand og vin
Kort oplæg fra truppen til dagens kamp under VIP-arrangement
Adgang til [...] – en afrunding på dagens kamp – [...] på 2. sal med interviews af repræsentanter fra spillertruppen
1 parkeringsplads(er) til samtlige hjemmekampe – da parkeringspladsen er offentlig, tages der forbehold ved øvrige arrangemaneter i området
10 % rabat ved køb af merchandise i [klub1] shoppen ved køb af sæsonkort og entrébilletter i forsalg gennem [klub1]’s administration
Tilkøb af yderligere VIP-pladser ([...]) til 800 kr. pr. stk.
Plads på A6 nr. 23, 25, 27, 29

EKSPONERING

Virksomhedsnavn i [klub1] kampprogram
Logo på storskærme i [...]
Virksomhedsnavn på intern præsentationsskærm i alle VIP-lokaler
Logo og virksomhedsoplysninger på [...dk]
Invitation og tilmeldingsservice før hver hjemmekamp ([...])
Online nyhedsbrev efter hver hjemmekamp ([...])

ØVRIGE AKTIVITETER

Deltagelse for 2 personer i aktiviteter for samarbejdspartnere
Eksempelvis:

-Spillerpræsentation/Opstartsmøde

-[klub1]-biograftur for samarbejdspartnere

-[virksomhed2]-møde

-[klub1] Company Day Golf

-[klub1] udebanetur

Deltagelse i lodtrækningen om adgang for 1 person på fodbold udlandsrejse

+ 2 signeret spillertrøje

PRÆSTATIONSBONUS

Kr. 7.000 ved 1. plads
Kr. 6.000 ved 2. plads
Kr. 5.000 ved 3. plads
Kr. 4.000 ved 4. plads
Kr. 3.000 ved 5. plads
Kr. 2.000 ved 6. plads”

Sponsorkontrakten for kontraktsperioden 2012-2013 indeholder følgende bestemmelser vedrørende hospitality/billetter:

”HOSPITALITY

3 reserverede siddepladser i særligt område for erhvervsklubsponsorer på [...]s hovedtribune [...] (A6 nr. 25,27 og 29)
3 pladser ved VIP-arrangement i Hal1/Hal 2. Arrangementet inkluderer en let buffet samt øl, vand og vin ad libitum. I pausen serveres kaffe, kage samt øl, vand og vin
Én reserveret parkeringsplads til alle [klub1]’s hjemmekampe – da parkeringspladsen er offentlig, tages der forbehold for øvrige arrangementer i området
Entrébilletter til [klub1]’s hjemmekampe i sæsonen. Billetterne fordeles med 10 pr. kamp
10 % rabat ved køb af sæsonkort og entrébilletter i forsalg gennem [klub1]’s administration
3 pladser ved den første europæiske hjemmekamp
2 signeret spilletrøje”

Sponsorkontrakten for kontraktsperioden 2012-2013 indeholder for så vidt angår eksponering, øvrige aktiviteter (dog benævnt ”[...]”) og præstationsbonus lignende bestemmelser.

Til dokumentation for de fratrukne reklame- og repræsentationsudgifter har klageren endvidere fremsendt fakturaer af henholdsvis 29. juni 2011 og 1. juli 2011 fra [klub1] til virksomheden. Af fakturaen af 29. juni 2011 fremgår, at virksomheden er blevet faktureret 15.625 kr. inklusive moms for præstationsbonus i anledning af, at [klub1] vandt 1. division i sæsonen 2010/2011. Af fakturaen af 1. juli 2011 fremgår, at selskabet er blevet faktureret for henholdsvis værdi af eksponering samt værdi af billetter/hospitality. Værdien af eksponering er faktureret med 28.479 kr., mens værdien af billetter og hospitality er faktureret med 31.521 kr. inklusiv moms.

Klageren har i forbindelse med sponsoratet modtaget [klub1] billetter. Sponsorkontrakten for 2012-2013 indeholder to former for billetter: Billetter til [klub1]s erhvervsklub m.v. samt entrébilletter til [klub1]s hjemmekampe til uddeling.

Om billetterne til [klub1]s erhvervsklub har klageren oplyst, at billetterne er anvendt sammen med forretningsforbindelser og som eksempler på sådanne oplistet: [person1] (økonomidirektør i [virksomhed3]), [person2] (direktør i [klub2]), revisor [person3] (revisor og medlem af erhvervsnetværk), [person4] (direktør i [virksomhed4] og medlem af erhvervsnetværk), [person5] (investering i ejendomme) og [person6] ([virksomhed5] – investering i ejendomme).

Klageren har ved skrivelse af 2. juli 2013 til SKAT endvidere oplyst, at virksomhedens ledelses adgang til erhvervsnetværket i [klub1]’s erhvervsklub gav mulighed for at pleje eksisterende netværk samt etablere nye relationer og kontakter til gavn for virksomheden samt dennes datterselskaber.

Klagerens repræsentant har ved e-mail af 12. juni 2017 endvidere oplistet en række forretningsforbindelser og -samarbejder som en følge af erhvervsnetværket.

Om entrébilletterne til uddeling har klagerens repræsentant anført, at billetterne blev anvendt til uddeling i virksomhedens erhvervsnetværk. Virksomheden har ikke fremlagt registreringer af, hvem der har modtaget billetterne, og klagerens repræsentant har ligeledes anført, at selskabet ikke registrerer, hvem der udnytter billetterne.

Repræsentanten har overordnet forklaret følgende over for SKAT om den erhvervsmæssige begrundelse for selskabets sponsorat af [klub1]:

”Selskabet har indgået sponsorkontrakt med [klub1]. Som modydelse får selskabet reklame i form af omtale i kampprogram, i avisen, på klubbens hjemmeside og på elektroniske bannere på stadion.

Via sponsoratet får selskabets ledelse adgang til [klub1]’s erhvervsklub og erhvervslivet i [by1]. Herigennem har selskabet mulighed for at pleje eksisterende netværk og etablere nye relationer og kontakter, til gavn for selskabets datterselskaber.

Selskabet mener at [klub1] er en vigtig institution for byen [by1] og erhvervslivet i [by1]. Selskabet har tidligere drevet 4 [virksomhed3] butikker i [by1] har i dag et datterselskab, som er udlejer af en erhvervsejendom beliggende på gågaden i [by1], ligesom selskabet har et datterselskab, der er forhandler i legetøjsbranchen, ligeledes placeret i [by1]. Alle virksomheder drager fordel af det erhvervsnetværk som etableres via [klub1].

Konkret har netværket eksempelvis resulteret i udlejning af lejemål, kontakt med håndværkere, kontakt til banker som nuværende samarbejdspartnere.

Deltagelse er alene af forretningsmæssig karakter, og det vurderes at sponsorat er med til at styrke selskabets omdømme og en vigtig platform til etablering og fastholdelse af selskabets forretningsmæssige netværk.”

Skydearrangement:

Som dokumentation for skydearrangementet er fremlagt en faktura fra [virksomhed6] til virksomheden for ”leje, duer, patroner og løn” samt kørsel, som beløber sig til 28.592,45 kr. inklusive moms.

Klagerens repræsentant har oplyst, at der til skydearrangementet var indkøbt mad og drikke for 5.117 kr. Der er fremlagt en kvittering fra ”[virksomhed7]” fra den 24. august 2011 på 2.024 kr., en kvittering fra [virksomhed8] fra den 26. august 2011 på 66,70 kr., en kvittering fra [virksomhed9] fra den 22. august 2011 på 1.620,80 kr. samt en anden kvittering fra [virksomhed9] dateret den 26. august 2011 på 354,40 kr. Slutteligt er der fremlagt en kvittering fra [virksomhed9] dateret den 26. august 2011 på 1.051,15 kr., i alt 5.117,05 kr.

Det fremgår af kvitteringerne, at der er indkøbt, øl, vand, slik, servietter, drikkebægre og 46 sandwiches.

Det er oplyst, at der til skydearrangementet var ca. 20 deltagere. Klageren har den 11. november 2013 fremlagt en liste over deltagerne samt deres relation til selskabet, samt selskaber, hvori klagerens selskab ejer aktier:

Antal

Relation

4 personer

Erhvervsnetværk

1 fra [virksomhed10]

Drøftelse om selskabet skulle finansiere investering af [virksomhed10]

1fra [virksomhed11] ApS

Speditør rådgiver og control af fragtrater - anvendes I [virksomhed12] A/S

1

Bestyrelseskollega og partner i [virksomhed12] A/S

1

Arkitekt, som har tegnet ejendomsprojekt i skoven

1 ingeniør

Kommende byggerådgiver på ejendomsprojekt i skoven

1 fra [virksomhed13]

Rådgiver om tagkonstruktion på ejendomsprojekt i skoven

1 [...]

Medinvestor i [virksomhed3]

1

Skovfoged i selskabets skov

1

Leverandør til [virksomhed3]

1

Advokat – juridisk rådgiver

1 fra [virksomhed14]

Investering i erhvervsejendomme

1

Landinspektør – rådgiver om byggeret på skovejendommen.

1

[virksomhed15]

1

Skovrider

1

Bestyrelseskollega – [person7]

1

Erfaringsudveksling med skovdrift”

Der er desuden fremlagt en liste, hvor navnene på personerne fra ovenstående liste ligeledes fremgår.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med henholdsvis 44.104 kr. og 40.870 kr. i indkomståret 2011.

Som begrundelse herfor har SKAT anført følgende:

”...

2. Yderligere løn vedrørende sponsorat:

...

[virksomhed1] A/S fradrager i indkomståret 2011 reklameudgifter med 35.283 kr., og moms afløftesmed 8.821 kr., jf. følgende bilag:

...

2.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Udgifter til reklame kan fradrages med hjemmel i ligningslovens § 8, stk. 1, hvorefter udgifter i forbindelse med den skattepligtiges erhverv, som er afholdt til rejser, reklame og lignende med det

formål at opnå salg af varer og tjenesteydelser i det pågældende og senere indkomstår, kan fradrages. Fradrag efter denne regel forudsætter dog, at formålet med udgifternes afholdelse, er at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Sponsorbidrag anses for reklameudgifter, når virksomheden opnår en hertil tilsvarende ret til reklame for deres navn eller firmamærke, hvorfor spørgsmålet om selskabets fradragsret, således må afgøres på grundlag af en konkret vurdering af om selskabet opnår en reklameværdi, som står i rimeligt forhold til sponsorbidragets størrelse.

Det er ifølge Den Juridiske vejledning 2013-2, afsnit C.C.2.2.2.5.3, et afgørende element, at karakteren af virksomhedsområdet sammenholdt med karakteren af den reklame virksomheden opnår gennem sit sponsorbidrag, kan begrunde et fradrag. Det er i den forbindelse relevant at se på virksomhedens produkter og kundegrundlag sammenholdt med reklamens målgruppe, da det må kræves, at der eksisterer en direkte sammenhæng mellem det sponsoreredes karakter og firmaets virksomhed.

Det er SKATs opfattelse, at [virksomhed1] A/S ikke kan fradrage udgiften på 35.283 kr. som reklame efter ligningslovens § 8stk. 1, idet der efter en konkret vurdering ikke findes at være den

fornødne sammenhæng mellem udgiften og selskabets virksomhed, hvilket begrundes med følgende:

Selve begrebet reklame retter sig mod kunder, jf. lovteksten i ligningslovens§ 8stk. 1 og Den juridiske vejledning 2013-2, afsnit C.C.2.2.2.5. Selskabets erhverv omfatter skovdrift [...] kommune, og udover jagtleje fra dig samt indtægt fra ridehuskort på 1.500 kr. er selskabets eneste kunde [forening1]. Det anses derfor ikke at være dokumenteret, at selskabets produktmasse retter sig mod en bredere skare af potentielle kunder blandt målgruppen for sponsorudgiften, nemlig fodboldinteresserede.
Det er alene udgifter til reklame, der er afholdt i forbindelse med selskabets erhverv, der kan fradrages. Det anses i den forbindelse at være uden relevans, at selskabet tidligere har drevet 4 [virksomhed3]butikker i [by1], ligesom [virksomhed16], [virksomhed17] ApS og [...] A/S’ aktiviteter også er uden betydning for vurderingen af, hvorvidt den afholdte udgift har direkte sammenhæng med selskabets løbende erhverv. Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke er fradragsret for udgifter afholdt for at pleje selskabets kapitalinteresser i form af udgifter afholdt for andre selskaber, hvori selskabet ejer aktier, jf. ligningslovens § 8 stk. 1 og statsskattelovens § 6 stk. 2. Det anses i øvrigt heller ikke for dokumenteret eller sandsynliggjort, at udgifterne på 35.283 kr. medfører en tilsvarende reklameværdi for [virksomhed16], [virksomhed17] ApS og [virksomhed12] A/S, når der henses til reklamens ordlyd, således udgiften ikke umiddelbart kan anses som skattepligtige tilskud til disse selskaber,
Ifølge samarbejdsaftalen mellem selskabet og [klub1] er det selskabets navn, der oplyses i kampprogram og på skærme. På [...dk]. vises selskabets navn, adresse, telefon- og fax.nr. samt dit navn. Det fremgår ikke heraf, at selskabet omsætter skovhugst eller ridehuskort.
Selskabet anses ikke at have opnået en reklameværdi, som står i rimeligt forhold til sponsorbidragets størrelse.

Det er herefter SKATs opfattelse, at sponsorbidraget inkl. præstationsbonus ikke er ydet af reklamemæssige grunde for [virksomhed1] A/S.

Revisor er enig heri, men finder at præstationsbonus 12.500 kr. og værdi af eksponering 22.783 kr. i stedet må anses at være afholdt for- via medlemskabet i Erhvervsnetværket - at tiltrække de rette investeringsmuligheder og samarbejdspartnere.

SKAT finder det ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at der eksisterer en sådan sammenhæng

mellem ovennævnte udgifter på 35.283 kr. og selskabets fremtidige indtjeningsmuligheder, der kan

begrunde, at udgifterne må anses at være afholdt i selskabets interesse, og således være omfattet af statsskattelovens § 6 stk. 2.

Ved bedømmelsen herfra har SKAT henset til, at eksponeringen i overvejende grad handler om, at selskabets navn eller logo nævnes i [klub1]’s kampprogram, på [klub1]’s hjemmeside m.v., og at denne form for eksponering typisk retter sig mod potentielle kunder, og ikke potentielle investeringsobjekter.

SKAT finder således fortsat, at udgifterne må anses for ydet som følge af din indflydelse i selskabet via aktiebesiddelsen, og som følge af din interesse for [klub1]. Der henvises til praksis refereret i LSR af 03/04 1989, 1989-3-190, (TfS 1989, 375) og Den juridiske vejledning 2013-2, afsnit C.C.2.2.2.5.3.

Du er skattepligtig af markedsværdien af sponsorbidraget efter bestemmelserne i statsskattelovens § 4 stk. 1 litra c samt ligningslovens § 16 stk. 1 og 3.

Din skattepligtige indkomst for indkomståret 2011 forhøjes herefter med [virksomhed1] A/S’ afholdte udgift til sponsorbidrag inkl. præstationsbonus på 35.283 kr. + moms 8.821 kr., i alt 44.104 kr.

3. Yderligere løn vedrørende sponsorat, billetter og skydearrangement:

...

3.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af den juridiske vejledning 2013-2, afsnit C.C.2.2.1.11, at fradrag for en udgift forudsætter, at udgiften vedrører driften af den virksomhed, evt. det selskab, der afholder udgiften. Der er derfor kun fradragsret for udgifter, der vedrører selskabets egne erhvervelse af indkomst. Dette skyldes kravet om, at udgiften skal relatere sig til erhvervelse af skattepligtig indkomst.

Såfremt udgiften er afholdt for at pleje kapitalinteresser i selskaber, hvori selskabet ejer aktier, er der ikke fradragsret, jf. ovennævnte modsætningsvis og statsskattelovens § 6, stk. 2

Under henvisning til statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a sammenholdt med ligningslovens § 8 stk. 4 og Den juridiske vejledning 2013-2, afsnit C.C.2.2.1.11 er det SKATs opfattelse, at [virksomhed1] A/S alene kan fradrage repræsentationsudgifter, der vedrører selskabets egen forretningsforbindelser, idet disse udgifter alene kan anses at have den fornødne tilknytning til [virksomhed1] A/S’ indkomsterhvervelser i forhold til at få afsluttet forretninger eller for at knytte eller bevare forretningsforbindelser.

Samtidig fordrer fradragsretten efter ligningslovens § 8 stk. 4, at forretningsforbindelserne har en relation til selskabets indkomsterhvervelse, enten som potentielle kunder eller som leverandører.

Udgifter afholdt af [virksomhed1] A/S overfor tidligere samarbejdspartnere i [virksomhed3], og overfor andre uden erhvervsmæssig tilknytning til selskabets indkomsterhvervelse ved skovdrift, herunder medlemmer af erhvervsnetværk og personer med tilknytning til [virksomhed17] ApS, [virksomhed12] A/S samt [virksomhed16] kan ikke fradrages af selskabet som repræsentation, jf. ligningslovens § 8 stk. 4, men må anses at være afholdt via din indflydelse i selskabet og i din interesse, hvorfor udgifterne anses som yderligere løn til dig.

Det er SKATs opfattelse, at selskabet ikke har opfyldt dokumentationskravet, jf. statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a og Den juridiske vejledning 2013-2, afsnit C.C.2.2.2.5.4 for så vidt angår billetter vedrørende sponsoratet. Det skyldes, at det ikke er noteret hvem, der har modtaget billetterne, hvad anledningen har været, og hvilke billetter, der ikke er blevet udnyttet.

På baggrund af ovennævnte finder SKAT, at selskabets udgift til repræsentationsudgifter må bero på et skøn, der passende kan ansættes til 25 % af 25.000 kr., eller 6.250 kr.

Ved udøvelsen af skønnet er der henset til:

at der ikke foreligger registrering af anledning og modtagere af billetter til uddeling, ligesom der ikke er oplysninger om, hvilke billetter, der ikke er blevet udnyttet.
at revisor har oplyst eksempler på 6 personer, der har modtaget billetter til erhvervsklubben, og at ingen af de nævnte 6 personer kan anses at være [virksomhed1] A/S’ forretningsforbindelser i relation til selskabets indkomsterhvervelse, men derimod må anses som personer uden tilknytning til selskabets nuværende indkomsterhvervelse (en økonomidirektør og en investor i [virksomhed3], to fra erhvervsnetværk og 2 vedrørende investering i ejendomme).
og at det alene kan anses for sandsynliggjort, at 7 af de 20 deltagere i skydearrangementet, (dvs. 35 % af deltagerne) kan anses at have den fornødne forretningsmæssige forbindelse til [virksomhed1] A/S’ indkomsterhvervelse ved skovdrift. Det drejer sig om en arkitekt, fire rådgivere, en skovfoged og en fra [forening1]. De øvrige deltagere mangler den erhvervsmæssige tilknytning til selskabets aktivitet, således udgifterne ikke kan anses for at være afholdt for at få afsluttet forretninger eller for at knytte eller bevare forretningsforbindelser ved skovdriften.

Det er SKATs opfattelse, at differencen mellem selskabets selvangivne repræsentationsudgifter til sponsorat, billetter og skydearrangement 65.870 kr. og de skønsmæssigt ansatte udgifter hertil på 25.000 kr., i alt 40.870 kr. ikke kan anses at være afholdt i selskabets interesse, jf. statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a og ligningslovens § 8 stk. 4 modsætningsvis, men må i stedet anses at være afholdt som følge af din indflydelse i selskabet via aktiebesiddelsen, og som følge af din interesse for [klub1].

Du anses derfor at have modtaget beløbet på 40.870 kr. som yderligere løn, jf. praksis omtalt bl.a. i SKM 2008,781. Beløbet er skattepligtigt for dig efter bestemmelserne i statsskattelovens § 4 stk. 1 litra c samt ligningslovens § 16 stk. 1 og 3.

Din skattepligtige indkomst for indkomståret 2011 forhøjes herefter med 40.870 kr.”

SKAT er 2. maj 2014 kommet med følgende udtalelse til klagen:

”...

Vedrørende sponsorudgiften anfører revisor i klageskrivelsens side 3: ”Alternativt kunne omkostningen i stedet anses for en ikke fradragsberettiget gave til fodboldklubben [klub1].”

[klub1] er ifølge afsnittet ”Organisation” på hjemmesiden [...dk] en del af [virksomhed18] A/S. Da [virksomhed18] A/S driver erhvervsmæssig virksomhed, er det SKATs opfattelse, at gaven ikke anses for ydet til almennyttige eller dermed ligestillede formål, jf. Højesterets afgørelse, refereret i TfS 1999, 728.

På den baggrund kan der ikke anlægges en analogibetragtning til Skatterådets bindende svar af 25. januar 2011, refereret i TfS 2011,290, der bl.a. omhandler en gave ydet il en golfklub, der var organiseret som en forening.

I klageskrivelsens side 5 referere revisor til Den juridiske vejledning, afsnit C.A.5.16.3, hvoraf bl.a. fremgår: ”Med indsættelsen af § 16, stk. 16, i ligningsloven ved lov nr. 554 af 1. juni 2011, er det fra 2011 skattefrit for personer i ansættelsesforhold at modtage sådanne ydelser fra arbejdsgiveren, hvis denne har modtaget tillægsydelserne som led i aftale om sponsorering af et sportsligt eller kulturelt arrangement”.

Videre skriver revisor, at ”Da der netop her er tale om tillægsydelser i form af fribilletter modtaget i forbindelse med indgået sponsorkontrakt, er det derfor ifølge den juridiske vejledning skattefrit for medarbejdere at benytte disse billetter.

Det er derfor ifølge vores opfattelse ikke hjemmel til at beskatte [person8] af anvendelse af de pågældende fribilletter.”

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslag 2010-2011.1.196, at det er en forudsætning for skattefriheden for de ansatte, at fribilletterne ikke udgør hovedydelsen i sponsorkontrakten mellem arbejdsgiveren og den sportslige institution. Videre anføres i bemærkningerne ”Ved udformningen af reglen er der således lagt vægt på, at fribilletter er af underordnet værdi i forhold til hovedydelsens værdi.”

Ifølge den indsendte faktura af 1. juli 2011 (bilag 67) udgør sponsoratet til [erhvervsklub] for perioden fra 1. juli 2001 til 30. juni 2012 48.000 kr. ekskl. moms, der fordeles på værdi af eksponering af 22.783 kr. og værdi af billetter, hospitality 25.217 kr.

Da værdien af billetterne udgør mere end 50 % af sponsorkontraktens samlede ydelse, er det SKATs opfattelse, at billetterne udgør hovedydelsen og ikke er af underordnet værdi, hvorfor disse ikke er skattefrie efter ligningslovens § 16, stk. 16, jf. bemærkninger til lovforslaget.

SKAT finder fortsat, at de påklagede udgifter må anses som afholdt som følge af [person8]s personlige interesser og i kraft af hans bestemmende indflydelse i selskabet via aktiebesiddelsen.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat principal påstand om, at klageren ikke skal beskattes af hverken sponsorat fradraget som reklame eller sponsorat og skydearrangement fradraget som repræsentation, og at den skattepligtige indkomst vedrørende disse punkter skal nedsættes til 0 kr.

Klagerens repræsentant har fremsat subsidiær påstand om, at beskatningen skal nedsættes til et beløb svarende til de fodboldbilletter, klageren selv har anvendt samt klagerens forholdsmæssige andel af omkostninger til skydearrangementet.

Til støtte herfor har klagerens repræsentant anført følgende:

”[person8] ejer selskabet [virksomhed1] A/S. Dette selskab investerer blandt andet i kapitalandele i øvrige selskaber, og ejer blandt andet andele i et ejendomsudlejningsselskab og et selskab, der producerer og forhandler spil og legetøj. Derudover er man altid interesseret i et projekt at investere i, der kan give et afkast. Med en egenkapital på over 50 mio. kr. er kapitalanbringelsen vigtig.

[virksomhed1] A/S har indgået en sponsoraftale med [klub1], hvor selskabet som modydelse får reklameplads i kampprogrammer, på fodboldklubbens hjemmeside, på elektroniske bannere på stadion, samt i avisen. Derudover får selskabet adgang til [klub1]s erhvervsklub, hvor en stor del af det århusianske erhvervsliv mødes i et netværk. Endelig modtager selskabet billetter til [klub1]s hjemmekampe.

For selskabet har det haft stor værdi at få adgang til [erhvervsklub]. Der er herigennem skabt mange kontakter, der blandt andet har ført til, at det associerede selskab, der driver ejendomsudlejningsvirksomhed har udlejet flere lejemål, fået kontakt til dygtige håndværkere, der nu anvendes ved arbejder på ejendommen, samt har fået nemmere adgang til finansiering via direkte kontakt med beslutningstagere i pengeinstitutter.

[virksomhed1] A/S har desuden fået adgang til flere samarbejdspartnere og investeringsprojekter, som man i øjeblikket overvejer, om man skal deltage i.

De afholdte omkostninger

Der er i 2011 afholdt følgende omkostninger:

Sponsorkontrakten med [klub1]

Bilag 61: Præstationsbonus

15.625 kr.

Bilag 67: Værdi af eksponering

28.478 kr.

Bilag 67: Værdi af billetter

31.521 kr.

Skydearrangement for kunder og forretningsforbindelser.

Bilag 93: Mad og drikke

5.177 kr.

Bilag 101: Leje af lerdueanlæg

28.592 kr.

Samlede omkostninger til reklame og repræsentation er dermed 109.333 kr.

SKAT forhøjer [person8]s indkomst med 84.974 kr. Der er således skønsmæssigt anerkendt fradrag for 24.359 kr.

SKAT nægter selskabet fradrag for den resterende del bl.a. med henvisning til, at der ifølge statsskattelovens § 6, stk. 2 ikke er fradrag for omkostninger afholdt for at pleje kapitalinteresser i selskaber, hvori selskabet selv ejer aktier, samt formalia omkring angivelse af deltagerne og anledning ikke er opfyldt.

Vores anbringender - Principal påstand

Det er vores påstand, at [person8] ikke skal beskattes af hverken sponsorat fradraget som reklame eller sponsorat og skyde arrangement fradraget som repræsentation, og at forhøjelsen af den skattepligtige indkomst vedr. disse punkter, skal nedsættes til 0 kr.

Beskatningsretten

Ifølge ligningslovens § 8, stk. 1 har selskaber m.v. ret til fradrag for ”udgifter, som i forbindelse med den skattepligtiges erhverv er afholdt til rejser, reklame og lignende med det formål at opnå salg af varer og tjenesteydelser i det pågældende og senere indkomstår”.

Udgifter til repræsentation kan dog ifølge § 8, stk. 4 kun fradrages med et beløb svarende til 25 % af de afholdte udgifter.

Baggrunden for indførelsen af særreglen i § 8, stk. 1, er, at der efter den på indførelsestidspunktet anlagte fortolkning af driftsudgiftsbegrebet i princippet ikke blev givet fradrag for udgifter, der vedrørte indtægtserhvervelsen i en fremtidig årrække. Sådanne udgifter kan nu fratrækkes i det omfang, de er dækket af § 8, stk. 1, der også antages at kunne anvendes ved etablering af nye markeder i ind- og udland.

Ifølge dette er der således også fradrag for reklameudgifter afholdt for at skabe indtægt i fremtiden.

Når selskabet, som det er tilfældet her, har til formål at placere kapitalen for at få et afkast, er det vigtigt at pleje og udvide netværket løbende, så man får del i de investeringsmuligheder, der opstår i en by som [by1]. Netop derfor har eksponeringen i [erhvervsklub] meget stor betydning for selskabet.

SKAT henviser til den juridiske vejlednings afsnit C.C.2.2.2.5.3. hvoraf fremgår at” ... sponsorers bidrag til.. sportsklubber ... anses for reklameudgifter, når virksomhederne opnår en hertil svarende ret til reklame for deres navn eller firmamærke”.

Som det tidligere er nævnt, følger der med sponsoratet en ret til reklameplads i kampprogrammer, på fodboldklubbens hjemmeside, på elektroniske bannere på stadion, samt i avisen. Der kan derfor ikke være tvivl om, at selskabet har fået en modydelse for sit sponsorat.

SKAT anfører, at denne form for eksponering typisk retter sig mod potentielle kunder og ikke potentielle investeringsobjekter. Dette hænger jo sammen med, at der i Danmark er et klart mindretal af selskaber, der har investeringsaktivitet som sin hovedaktivitet.

Men at man tilhører en minoritet i det danske erhvervsliv og derfor ikke er omfattet af begrebet ”typisk” kan ikke betyde, at SKAT kan underkende fradragsretten for hele denne gruppe af selskaber.

Vi er derfor uenige i, at selskabet [virksomhed1] A/S ikke har fradragsret for alle de afholdte omkostninger vedrørende sponsorkontrakten med [klub1] fratrukket i selskabet som reklameudgifter.

SKAT mener dog ikke at omkostningen i selskabet kan anses for fradragsberettiget reklameudgift.

SKAT har i stedet valgt at beskatte hovedaktionæren som yderligere løn. Alternativt kunne omkostningen i stedet anses for ikke fradragsberettiget gave til fodboldklubben [klub1]. Dette har kun betydning for selskabets fradragsret og medfører ikke at den skal anses for yderligere skattepligtig løn til hovedaktionæren.

At selskabet mister fradragsretten for en reklameudgift bør derfor ikke føre til, at hovedaktionærens skattepligtige indkomst forhøjes.

Med hensyn til den del af sponsoratet, der er fratrukket i selskabet som repræsentationsudgifter med begrænset fradragsret, kan følgende anføres:

Repræsentationsudgifter er i henhold til den juridiske vejlednings afsnit C.C.2.2.2.5.4 ”typisk udgifter, som afholdes for at få afsluttet forretninger eller for at tilknytte eller bevare forretningsforbindelser, og de afholdes over for personer, som ikke er knyttet til virksomheden som medarbejdere.

Repræsentation har karakter af opmærksomhed eller kommerciel gæstfrihed over for forretningsforbindelser.

Repræsentationsudgifter er oftest udgifter til

Måltider
Restaurationsbesøg
Drikkevarer
Gaver og opmærksomhed over for forretningsforbindelser og deres familier
Afholdelse af jubilæer, fødselsdage og forretningsindvielser
Underholdning og fornøjelser
Deltagelse i fc rejser udflugter og ferieophold.”

De afholdte fodbold- og skydearrangementer har haft til formål at knytte forretningsforbindelser tættere til selskabet. De er altså afholdt i selskabets interesse og ikke i [person8]s personlige interesse.

At [person8] interesserer sig for fodbold og selv går på jagt, betyder ikke, at disse arrangementer pr. definition er afholdt i skatteyders interesse.

Fodbold og jagt er generelt store interesser blandt mange af selskabets kunder og forretningsforbindelser, og det er derfor en meget effektiv måde for selskabet at komme til at tale med kunderne på tomandshånd på.

Det virker urimeligt, at man som selskabsdeltager skal beskattes af omkostningen til et kundearrangement, blot fordi man privat har samme interesser.

[person8]s store interesse er jagt, og det er her, han har sine kompetencer. For at skabe et godt jagtrelateret arrangement for sine kunder, skal man selv være en erfaren jæger. For hvis ikke arrangementet går efter hensigten, kan man heller ikke forvente, at der udbygges relationer til kunderne til disse arrangementer.

Så det er naturligt at henlægge et kundearrangement til rammer, hvor man føler sig hjemme, og hvor man kan skabe en god oplevelse for kunderne.

Det samme gør sig gældende for fodboldarrangementerne, der ligeledes er afholdt af repræsentative hensyn.

Vi er derfor uenige i, at selskabet [virksomhed1] A/S ikke har fradragsret for de omkostninger, der er fratrukket i selskabet som repræsentationsudgifter med begrænset fradragsret.

SKAT har som nævnt nægtet selskabet fradrag for en del af omkostningen bl.a. med henvisning til, at der ifølge statsskattelovens § 6, stk. 2 ikke er fradrag for omkostninger afholdt for at pleje kapitalinteresser i selskaber, hvori selskabet selv ejer aktier.

SKAT har desuden nægtet selskabet fradrag for en del af omkostningen med henvisning til, at der ikke er anført anledning og modtagere på alle uddelte billetter, ligesom det ikke har kunnet oplyses, hvor mange billetter, der ikke er anvendt til de enkelte kampe.

At selskabet pga. manglende overholdelse af formalia omkring anførsel af deltagere m.v. i arrangementer mister fradragsretten for en del af de afholdte omkostninger betyder jo ikke, at hovedaktionæren pludselig bliver skattepligtig af et tilsvarende beløb.

SKAT forhøjer [person8]s indkomst med henvisning til Ligningslovens § 16, stk. 1 og 3, der omhandler den vederlagsfrie benyttelse af andres formuegoder.

I den juridiske vejlednings afsnit C.A.5 er personalegoder beskattet efter Ligningslovens § 16 behandlet. Af afsnit C.A.5.16.3 fremgår følgende:

Tillægsydelser i forbindelse med sponsorater

Ud over en arbejdsgivers betaling af egentlig medlemskontingenter til foreninger, adgangskort m.v., sker det også, at virksomheder som led i sponsoraftaler af forskellig art, f.eks. med forlystelsesparker, kulturelle institutioner, sportsklubber og lignende, modtager forskellige former for tillægsydelser ud over den egentlige reklameydelse, der er forbundet med sponsoratet. Det kan f.eks. være årskort, sæsonkort, fribilletter eller andre former for særlige ydelser i tilknytning til specielle arrangementer. Disse tillægsydelser kan virksomhederne bruge til repræsentation over for eksisterende og potentielle kunder eller tildele dem til virksomhedens ansatte som personalegoder. Med indsættelsen af § 16, stk. 16, i ligningsloven ved lov nr. 554 af 1. juni 2011, er det fra 2011 skattefrit for personer i ansættelsesforhold at modtage sådanne ydelser fra arbejdsgiveren, hvis denne har modtaget tillægsydelserne som led i aftale om sponsorering af et sportsligt eller kulturelt arrangement.

Da der netop her er tale om tillægsydelser i form af fribilletter modtaget i forbindelse med indgået sponsorkontrakt, er det derfor ifølge den juridiske vejledning skattefrit for medarbejdere at benytte disse billetter.

Der er derfor ifølge vores opfattelse ikke hjemmel til at beskatte [person8] af anvendelsen af de pågældende fribilletter.

Vores anbringender - Subsidiær påstand

Subsidiært gør vi gældende, at beskatningen skal nedsættes til et beløb svarende til de fodboldbilletter [person8] selv har anvendt samt hans forholdsmæssige andel af omkostninger til skydearrangement uanset alle arrangementer har været afholdt overfor forretningsforbindelser.

Skulle Skatteankestyrelsen komme frem til, at [person8] på trods af ovenstående er skattepligtig af en vis andel af de afholdte omkostninger, mener vi, at forhøjelsen skal nedsættes til et beløb svarende til den reelle anvendelse af billetter, hospitality og skydearrangement i overensstemmelse med ligningslovens § 16, stk. 1.”

Klagerens repræsentant er 28. maj 2014 kommet med følgende bemærkninger til SKATs udtalelse:

”...

SKAT skriver, at sponsorudgiften ikke kan anses for at være en gave til [klub1], da [klub1] er en del af [virksomhed18] A/S, der driver erhvervsmæssig virksomhed.

Vi er uenige i denne påstand.

At [virksomhed18] A/S driver erhvervsmæssig virksomhed, betyder ikke, at der ikke kan gives gaver hertil. Det betyder blot, at der ikke kan gives gaver med fradragsret for gavegiver. Vi har netop anført, at sponsorudgiften alternativt kunne anses for en ikke-fradragsberettiget gave, så der er taget højde herfor i vore anbringender.

SKAT skriver desuden, at billetterne skal være af underordnet værdi i forhold til hovedydelsen, for at være skattefri for medarbejderne, der anvender disse billetter.

Vi mener dog ikke, at billetterne udgør hovedydelsen, da der ud over de af SKAT nævnte fakturaer, også er en faktura på præstationsbonus, som er en variabel del af sponsorkontrakten. Dermed udgør værdien af billetter og hospitality under halvdelen af værdien, og er dermed ikke hovedydelsen i den nævnte sponsorkontrakt.

Men det, at modtageren af en fribillet eventuel bliver skattepligtig af billetten, indebærer ikke, at han også bliver skattepligtig af de billetter, der er anvendt af forretningsforbindelser, der har deltaget i samme arrangement, samt af værdien af eksponeringen af selskabet.

Der er derfor ikke med henvisning til de af SKAT omtalte bemærkninger til lovforslag 2010-2011.1.196 hjemmel til at beskatte [person8] af den samlede ydelse på den indgående sponsorkontrakt. Der vil eventuelt være hjemme til at beskatte ham af værdien af de af ham anvendte billetter.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Hvis en udgift afholdes af et selskab, hvori skatteyderen er hovedaktionær og ansat, og udgiften ikke er en driftsomkostning efter statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, anses beløbet efter praksis for løntillæg til hovedaktionæren, hvis aflønningen er rimelig i forhold til arbejdsindsatsen. Udgiften kan i dette tilfælde fratrækkes ved selskabets indkomstopgørelse som en lønomkostning. Se til eksempel ligeledes TfS 1998, 484 HRD.

Vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug mm. medregnes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst i medfør af ligningslovens § 16, stk. 1. En ansat aktionær er skattepligtig af alt, han måtte modtage som vederlag for sin arbejdsindsats i selskabet, uanset om vederlaget er udbetalt kontant eller i naturalier. Det fremgår af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c.

Driftsomkostninger er defineret som de udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Reklameudgifter

Ligningslovens § 8, stk. 1, giver mulighed for fradrag for udgifter til reklame og lignende med det formål at opnå salg af varer og tjenesteydelser i det indkomstår, hvori udgiften afholdes, eller senere. Det er en forudsætning for at kunne få fradrag for reklameudgifter, at udgiften vedrører driften af den virksomhed, der afholder udgiften, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Det karakteristiske for reklameudgifter er, at de normalt afholdes over for en ubestemt kreds af kunder eller potentielle kunder. Reklameudgifter tager endvidere sigte på at opretholde en virksomheds almindelige omdømme eller fremme dens interesser ved at gøre den kendt og fordelagtigt bemærket.

Sponsorers bidrag til sportsfolk, sportsklubber og lignende formål kan anses for fradragsberettigede reklameudgifter, når virksomheden opnår en reklameværdi, som står i rimeligt forhold til det ydede bidrag. Dette beror på en konkret vurdering af det enkelte bidrag, og der er således ikke tale om fravigelse af en fast administrativ praksis. For at opnå fradrag for udgifter til et sponsorbidrag skal de almindelige betingelser for at få fradrag for driftsomkostninger ligeledes være opfyldte, herunder at sponsorbidraget ikke må være båret af private interesser. Bidraget skal være ydet på grund af den reklameværdi, som virksomheden modtager til gengæld for bidraget. Se til eksempel TfS 1998, 484 HRD.

Det er oplyst, at selskabets hovedformål er investering, og at sigtet med reklamen har været at pleje og udvide selskabets netværk med henblik på nye investeringsmuligheder.Udgifter afholdt for at pleje et selskabs kapitalinteresser er ikke fradragsberettigede driftsomkostninger jf. statsskattelovens § 6, stk. 2

Præstationsbonus, 15.625 kr.:

Ifølge de fremlagte sponsorkontrakter betales præstationsbonussen én gang årligt og opgøres på baggrund af klubbens præstation og placering. Det fremgår ikke af de fremsendte sponsorkontrakter, om selskabet ved afholdelse af denne udgift har opnået en modydelse af nogen art. Det må herefter lægges til grund, at selskabet udelukkende har afholdt denne udgift som følge af fodboldholdets præstation i det pågældende indkomstår.

Landsskatteretten anser ikke udgiften for erhvervsmæssig, men som begrundet i klagerens egne personlige interesser og udelukkende afholdt fordi klageren har den bestemmende indflydelse i selskabet, hvorfor udgiften må anses som yderligere løn til klageren.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse på dette punkt.

Værdi af eksponering, 28.479 kr.:

Det fremgår af den fremsendte kontrakt for kontraktsperioden 2012-2013, at eksponering af selskabet indebærer, at virksomheden får sit navn i [klub1]s kampprogram, logo på storskærme i [...] samt på intern præsentationsskærm i alle VIP-lokaler. Derudover vil selskabets logo, oplysninger og en kort præsentation fremgå på [klub1]s hjemmeside, www.[klub1].fk, hvor der ligeledes vil være et link til selskabets hjemmeside. Bestemmelserne i kontrakten for kontraktsperioden 2013-2014 er stort set tilsvarende.

Landsskatteretten finder, at udgifterne til eksponering er erhvervsmæssigt begrundet. Der er ved vurderingen lagt vægt på, at visning af selskabets navn og logo på storskærme og på klubbens hjemmeside har medvirket til at udbrede kendskabet til selskabet, og at det derfor er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at selskabet har opnået en reklameværdi, der står i rimeligt forhold til de afholdte udgifter. Landsskatteretten finder af den grund, at udgifterne ikke er afholdt i klagerens personlige interesse.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse således, at klageren ikke skal beskattes af værdi af eksponering som yderligere løn.

Repræsentationsudgifter

Selskabet har ifølge regnskaberne haft samlede udgifter til repræsentation på 65.870 kr. SKAT har skønnet at et samlet beløb på 25.000 kr. kan anses som afholdt i erhvervsmæssigt øjemed og har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med differencen på 40.870 kr.

Ligningslovens § 8, stk. 4, begrænser fradraget for udgifter til repræsentation til et beløb svarende til 25 % af de afholdte udgifter.

Af Den juridiske vejledning, 2013-2, afsnit C.C.2.2.2.5.4 fremgår, at repræsentationsudgifter typisk er udgifter, som afholdes for at få afsluttet forretninger eller for at tilknytte eller bevare forretningsforbindelser, og at de afholdes over for personer, som ikke er knyttet til virksomheden som medarbejdere. Repræsentation har karakter af opmærksomhed eller kommerciel gæstfrihed over for forretningsforbindelser.

Repræsentationsudgifter er således oftest udgifter til måltider, restaurationsbesøg, tobaks- og drikkevarer, gaver og opmærksomhed over for forretningsforbindelser og deres familier, afholdelse af jubilæer, fødselsdage og forretningsindvielser samt endvidere udgifter til underholdning og fornøjelser og deltagelse f.eks. i rejser, udflugter og ferieophold.

Repræsentationsudgifter grænser tæt op til udgifter til privat forbrug. Der er ikke fradrag for udgifter, som må karakteriseres som udgifter til privat forbrug.

I det omfang udgifterne til blandede sammenkomster opfylder skattelovgivningens almindelige krav til fradragsret, må der af hensyn til begrænsningen af fradragsretten for repræsentationsudgifter tages stilling til, hvilken del af udgifterne der skal henføres til repræsentationsudgifter.

Udgifter til blandede sammenkomster af privat karakter kan normalt ikke fradrages. Det gælder således udgifter i forbindelse med forretningsindehaverens fødselsdag, sølvbryllup og lignende mærkedage af mere personlig karakter. I disse tilfælde er fradrag normalt helt udelukket, selv om der blandt gæsterne skulle være et større eller mindre antal forretningsforbindelser og medarbejdere.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Der stilles betydelige krav til dokumentationen for afholdte repræsentationsudgifter. Det er således normalt et krav, at sådanne udgifter er dokumenteret ved bilag, og at det på bilaget er noteret, hvem der har deltaget, og i hvilken anledning udgiften er afholdt. Det fremgår af Østre Landsrets dom af 27. november 2003, offentliggjort i SKM2003.559.ØLR.

Værdi af billetter og hospitality, 31.521 kr.:

Hospitality dækker over tre reserverede siddepladser i et særligt område for erhvervsklubsponsorer på [...]s hovedtribune, tre pladser ved en buffet, en reserveret parkeringsplads, entrebilletter til [klub1]s hjemmekampe, 10 % rabat på sæsonkort og entrébilletter samt tre pladser ved den første europæiske hjemmekamp.

Klagerens repræsentant har angivet seks personer, som har deltaget i ovennævnte arrangementer. Det er endvidere oplyst, at udvalgte personer fra skydearrangementet har deltaget.

Det er ikke oplyst, hvilken dato eller i hvilken anledning de enkelte personer har deltaget. Det er ligeledes ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at personerne havde den fornødne erhvervsmæssige tilknytning til selskabet.

Landsskatteretten anser ikke udgiften for erhvervsmæssig, men som begrundet i klagerens egne personlige interesser og udelukkende afholdt fordi klageren har den bestemmende indflydelse i selskabet, hvorfor udgiften må anses som yderligere løn til klageren.

Klageren skal beskattes af 31.251 kr. som yderligere løn.

Køb af 8 billetter, 640 kr.:

Der er fremlagt dokumentation for udgift til billetterne i form af faktura af 19. oktober 2011. Det er ikke anført på fakturaen, hvem der har anvendt billetterne og i hvilken anledning. Det anses derfor ikke for sandsynliggjort, at der er tale om repræsentationsudgifter.

Landsskatteretten anser ikke udgiften for erhvervsmæssig, men som begrundet i klagerens egne personlige interesser og udelukkende afholdt, fordi klageren har den bestemmende indflydelse i selskabet, hvorfor udgiften må anses som yderligere løn til klageren.

Klageren skal beskattes af 640 kr. som yderligere løn.

Leje af lerdueanlæg, 28.592 kr.:

Det er en forudsætning for at kunne anse en udgift som en fradragsberettiget repræsentationsudgift, at den vedrører driften af den virksomhed, der afholder udgiften.

Klagerens repræsentant har på SKATs opfordring oplyst, at der var ca. 20 deltagende til skydearrangementet. Der er fremlagt en liste, som beskriver, hvilken relation visse af disse personer havde til virksomheden.

SKAT har anerkendt at syv ud af tyve deltagere har haft den fornødne forretningsmæssige tilknytning til selskabets indkomsterhvervelse.

Henset til at bevisbyrden for, at udgiften har vedrørt driften af [virksomhed1] A/S, ikke er løftet, idet flere af de oplistede personer ikke havde den fornødne tilknytning til [virksomhed1] A/S, kan udgiften ikke anses for at have været erhvervsmæssig i højere grad, end hvad SKAT allerede har godkendt.

Landsskatteretten finder herefter, at 35 % af den samlede udgift for leje af lerdueanlæg på 28.592 kr. svarende til 10.007 kr., kan anses som erhvervsmæssigt begrundede repræsentationsudgifter. Den resterende andel udgørende 18.585 kr. anses som yderligere løn til klageren.

Klageren skal beskattes af 18.585 kr. som yderligere løn.

Mad og drikke (skydearrangement), 5.117 kr.:

Med henvisning til det ovenstående vedrørende udgiften til leje af lerdueanlæg, finder Landsskatteretten, at udgiften til betaling af mad og drikke til i alt 7 personer kan anses for erhvervsmæssigt begrundet.

Landsskatteretten finder herefter, at 35 % af den samlede udgift for mad og drikke på 5.117 kr. svarende til 1.791 kr., kan anses som erhvervsmæssigt begrundede repræsentationsudgifter. Den resterende andel, som udgør 3.326 kr., anses som yderligere løn til klageren.

Klageren skal beskattes af 3.326 kr. som yderligere løn.

Landsskatteretten ændrer samlet set punktet vedr. udgifter afholdt som repræsentation således, at yderligere løn til klageren forhøjes fra 40.870 kr. til 54.072 kr.