Kendelse af 22-05-2018 - indlagt i TaxCons database den 09-06-2018

Faktiske oplysninger

Det fremgår af sagens oplysninger at klageren driver virksomheden [virksomhed1], i [by1], [by2] Kommune, med sin hustru som medhjælpende ægtefælle. Det fremgår af udskrift af CVR.-registeret, at virksomhedens er registreret med cvr-nr. [...1], og branchekoden 494100 Vejgodstransport.

Klageren har i det påklagede indkomstår afholdt udgifter til fysioterapi på 7.606 kr.

Klageren har til dokumentation herfor fremlagt to fakturaer, på 7.050 kr. og 556 kr., udstedt til henholdsvis klageren personligt og til klagerens ægtefælle. Den faktura som er udstedt til klageren, er påført fakturadatoen 3. december 2012, og angår 30 behandlinger. Klageren har den 5. december 2012 rettet henvendelse til fysioterapeuten, med forespørgsel om hvilke personer behandlingerne vedrører. Fysioterapeuten har den 6. december 2012 sendt en liste med fem forskellige fornavne, hvor antallet af behandlinger er anført ud for de enkelte navne.

Klagerens repræsentant har til nærmere identifikation af de ansatte, som skulle have modtaget fysioterapibehandlingerne, fremsendt kopier af disses lønsedler. Repræsentanten har endvidere, til illustration af at der i offentligheden ofte ikke skelnes mellem klageren som privat person og klagerens virksomhed, fremsendt en artikel om klageren fra [...dk]. Materialet er fremsendt sammen med repræsentantens yderligere bemærkninger 13. december 2018.

Klagerens virksomhed har tillige afholdt udgifter til abonnement på [virksomhed2], på 4.380 kr., og fremlagt dokumentation for udgifternes afholdelse.

Klageren har oplyst, at han i det påklagede indkomstår jævnligt har indkøbt [avis1] og [avis2], for sine egne private midler.

Klageren har endvidere afholdt udgifter til en sponsoraftale i form af et såkaldt "Sølvsponsorat" i en lokal golfklub. Klageren har fremlagt en faktura på 18.500 kr. for sponsoratet, dateret den 4. april 2012. Klageren har endvidere fremlagt et kontoudtog som dokumenterer, at fakturaen er betalt den 30. april 2012. Der er fremlagt en e-mail af 24. januar 2014, fra golfklubben til klagerens repræsentant, som bekræfter, at klageren i 2013 har haft et Sølvsponsorat i klubben. Af samme e-mail fremgår, at Sølvsponsoratet har omfattet følgende:

"10 stk. greenfee-billetter til 18-huls banen

Hulsponsorat 18-hulsbanen

Reklame i klubblad

Firmagolf/Golf for sjov på 9-huls banen

Deltagelse i sponsormatch

Navneskilt I klubhus - P-plads - på terassen

Link på hjemmeside"

Golfklubben har, i en e-mail af 19. september 2017, uddybet hvad sponsoratet har indebåret for klagerens virksomhed.

Af e-mailen fremgår følgende:

" Efter henvendelse fra [person1], kan vi oplyse flg. omkring ovennævnte sponsorat:

Hulsponsorat: Der har været firmalogo på bænk ude på 18-huls banen.

Deltagelse i Sponsormatch : [person2] har ikke deltaget i arrangementer herude, da han aldrig selv har været medlem hos os. [person3] og [person4] fra [virksomhed3], [by3], deltog i klubbens årlige sponsormatch 2012

Personalearrangement på Pay & Play banen: Der har vi ikke noget registreret.

Antal brugte greenfeebilletter: Der er udleveret 10 stk., men vi har ikke registreret, hvor mange af disse, der er brugt.

Skilt ved parkeringsplads, terrasse og i klubhus: Firmalogo har der været alle tre steder

Annonce i 3 klubblade: Firmalogo har der været i alle tre klubblade.

Klubbens hjemmeside: Firmalogo har ligget på klubbens hjemmeside."

Klagerens repræsentant har i klagen, i sin indsigelse over for SKAT, samt i brev af den 3. oktober 2017 til Skatteankestyrelsen, understreget, at hverken klageren eller hans medarbejdende ægtefælle selv spiller golf, men at han i det påklagede indkomstår, som et led i sin sponsoraftale, har været passivt medlem af golfklubben. Der er fremlagt en rykkerskrivelse fra golfklubben af 8. februar 2012 hvoraf det fremgår, at klageren er i restance med betalingen af ét stk. passivt medlemskab af golfklubben, til 500 kr. Det fremgår af klagerens fremlagte kontospecifikation, at udgiften er bogført den 27. februar 2012.

Som det fremgår ovenfor, har golfklubben i e-mail af den 29. september 2017 anført, at klageren ikke har været aktivt medlem af klubben og derfor ikke har kunnet deltage i klubbens sponsormatch.

Det er endvidere oplyst, at klageren har afholdt udgifter på 1.500 kr. til et julelotteri til støtte for det lokale erhvervsliv i [by1]. Der er fremlagt en håndskrevet faktura for udgiften, og det fremgår af den af klageren fremlagte kontospecifikation, at udgiften er afholdt den 5. december 2012.

Endelig er det oplyst, at klageren har afholdt en udgift på 1.000 kr. til sponsorat af en lokal idrætsforening. Der er ikke fremlagt nogen faktura for denne udgift, men det fremgår af den fremlagte kontospecifikation, at udgiften er afholdt den 2. februar 2012.

SKATs afgørelse

SKAT har nægtet klageren fradrag for udgifter til fysioterapi på 7.606 kr., avishold på 4.380 kr. og sponsorudgifter på i alt 21.000 kr.

SKAT har som begrundelse herfor anført følgende:

"1. Udgifter til fysioterapi

1.1. De faktiske forhold

Der er fratrukket udgifter til fysioterapi konto 2034.

Ifølge bilag nr. 3067 er der udgifter på 7.050 kr. Faktura er udstedt til [person2].

Ifølge bilag nr. 170 er der udgifter vedrørende [person5], 556 kr.

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Der kan ikke godkendes fradrag for udgifter til fysioterapi for dig og medhjælpende ægtefælle da det if. Ligningslovens § 30 A og Juridisk Vejledning C.C.2.2.2.2. kun er udgifter til behandling af misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler eller til rygeafvænning for sig selv og for en ægtefælle, som ikke i overvejende grad driver virksomheden, men som modtager en del af virksomhedens overskud.

Ikke godkendt:

Bilag 30677.050 kr.

Bilag 170556 kr.

I alt7.606 kr.

Bilag 3067:

Faktura er udstedt til [person2] og ikke til virksomheden.

Bevisbyrden er ikke løftet for hvilken medarbejder der har modtaget behandlingen.

Fradrag kan ikke godkendes.

2. Udgifter til dagblad

2.1. De faktiske forhold

Der er fratrukket udgifter til [virksomhed2] konto 3661, 4.380 kr.

2.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Udgifter til [virksomhed2] anses som privat udgift og kan ikke fratrækkes jf. Statsskattelovens § 6. lflg. Østre Landsretsdom Tfs 1997.327 godkendes der ikke fradrag for udgifter til avis.

(...)

8. Sponsorudgift

8.1. De faktiske forhold:

Der er fratrukket sponsorudgift, konto 3051:

8.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Der er indsendt bilag om betaling af sølvsponsorat i henhold til aftale. Den bagvedliggende aftale er ikke indsendt. Det kan derfor ikke afgøres om der er yderligere private fordele ved sponsoraftalen. Der er indsendt en invitation til sponsormatch for alle sponsorer med et sponsorat på 5.400 kr. eller derover. Der har her været mulighed for at hver sponsor-deltager med i alt 2 personer. Dette arrangement anses at være privat.

Det er ikke dokumenteret at udgiften har en direkte sammenhæng til indkomsterhvervelsen.

Fradragene kan ikke godkendes jf. Statsskattelovens § 6

(...)

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om fradrag for udgifterne til fysioterapi, avishold og sponsorater.

Klageren har til støtte herfor anført følgende:

"(...)

Klagen angår følgende forhold:

1. Ikke godkendt fradrag for udgifter til fysioterapi7.606 kr.

2. Ikke godkendt fradrag for udgifter til avis4.380 kr.

3. Ikke godkendt fradrag for sponsorudgifter21.000 kr.

4. Punktafgifter1.426 kr.

Det er vores opfattelse, at alle udgifterne for punkt 1, 2 og 3 er fradragsberettigede driftsomkostninger jf. statsskattelovens§ 6 a.

(...)

Sagensoplysninger

[person2] er personlig erhvervsdrivende med transportvirksomhed under navnet [virksomhed4]. Firmaet beskæftiger ca. 20 ansatte og driver transportvirksomhed med flytning af containere, erhvervskørsel, erhvervstransport og flyttevirksomhed. Se eventuelt mere om firmaet på [...dk]

For kalender- og indkomståret 2012 havde firmaet en bruttoomsætning på ca. 10 mio. kr., hvoraf ca. 1 mio. kr. vedrørte flytteforretningen.

SKATs afgørelse

Vi klager over SKATs indkomstforhøjelser vedrørende de 4 ovennævnte forhold.

(...)

Skattemæssig praksis

Det følger klart af den skattemæssige hovedregel i statsskattelovens (SL) § 6 a, at der er skattefradrag for:

"Driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten ..."

Ad. Fysioterapi

I det bindende svar SKM2001.252.LR var spørgsmål 1, hvorvidt der er skattefradrag for udgifter til akupunktur til forebyggelse af arbejdsskader. Skatterådet svarede:

"Efter statsskattelovens§ 6, stk. 1, litra a, er fradragsret som driftsomkostning betinget af, at udgiften er "anvendt til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten".

Fradragsret vil afhænge af om ydelsen fra arbejdsgivers side væsentligst er motiveret

i ansættelsesforholdet, eller om ydelsen derimod er begrundet i de personlige relationer mellem giver og modtager, og dermed har karakter af gave.

Det må antages af eksistensen af et kontraktsforhold mellem arbejdsgiver og arbeidstager vil medføre, at der består en formodning for, at ydelsen er begrundet heri, således at arbejdsgiveren har fradragsret (vores understregning).

For så vidt angår selvstændig erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller stilles store krav til dokumentationen af det erhvervsmæssige behov."

I afgørelsen TfS 1997.327, som SKAT har henvist til angående manglende fradragsret for udgifter til avishold, var spørgsmålet, hvorvidt en personlig erhvervsdrivende med reparation af trucks og fejemaskiner havde fradragsret for udgifter til abonnement på 3 aviser, [avis4], [avis5] og [avis3].

l sagen var det oplyst, at:

"For så vidt angår avishold, bemærker Landsskatteretten, at udgifter kan fratrækkes som driftsudgifter efter statsskattelovens § 6 a, såfremt der påvises en direkte og naturlig forbindelse med virksomhedens drift. Tilgodeses personlige interesser, er der tale om en privatudgift, der er indkomstopgørelsen uvedkommende."

Østre Landsret fandt, at der i den konkrete sag ikke var fradrag for udgifter til de 3 aviser.

Dommen blev begrundet med:

"Det er endelig ikkegodtgjort, at sagsøgerens avishold har været nødvendigt for udøvelsen af hans erhverv."

Ad. Sponsorudgifter

I SKATs Juridiske vejledning 2012-1 afsnit E.B.3.6 er det under Sponsorbidrag anført, at:

"Sponsorbidrag er bidrag, en virksomhed yder tit f.eks. sportsfolk, sportsklubber, kulturelle og lignende formål mod til gengæld at opnå en ydelse i form af en ret at få reklame for deres navn eller firmamærke. Sådanne udgifter er normalt fuldt fradragsberettigede som reklameudgifter, når virksomheden opnår en reklameværdi, som står i rimeligt forhold til det ydede bidrag."

Vores opfattelse

Det er vores vurdering, at udgifterne for alle de påklagede forhold er fuldt fradragsberettige de driftsomkostninger jf. SL § 6 a. Alle udgifterne er dokumenterede, og der er intet privat islæt blandt udgifterne.

Ad. Fysioterapi

Det er vores opfattelse, at der er fast praksis for, at en arbejdsgivers udgift for de ansatte til forebyggelse af arbejdsrelaterede skader er fradragsberettigede efter SL § 6 a.

På SKATs hjemmeside er der en side med "De mest almindelige skattefri sundhedsydelser". Om fysioterapeut er det her oplyst, at:

"Medarbejderen kan kun modtage skattefri behandling, hvis det er behandling eller forebyggelse af en arbejdsbetinget skade.

Det kan f.eks. være behandling af en arbejdsskade, der er opstået i forbindelse med et forkert løft eller skub. Det kan også være instruktion i korrekt arbejdsstilling for at forebygge skader."

Når medarbejderne kan modtage sådan behandling skattefrit, må det nødvendigvis modsvares af, at udgifterne anses for at være driftsomkostninger for arbejdsgiveren jf. også ovennævnte SKM2001.252.LR.

Som begrundelse for afgørelsen har SKAT bl.a. anført, at firmaet ikke har løftet bevisbyrden for, hvilke medarbejdere der har modtaget behandling hos fysioterapeuten.

Det fremgår af vedlagte mailkorrespondance af 5. og 6. december 2012 mellem [virksomhed4] og Klinik for fysioterapi, at firmaets bilag nr. 120 vedrører behandling af følgende medarbejdere:

Alle de 5 medarbejdere er ansat som chauffører. Det er almindelig kendt, at chauffører med stillesiddende arbejde, som det nu er, har nemt ved at få infiltrationer i arme, skuldre og nakke. Derudover kan det ikke undgås, de pågældende ind imellem udfører tunge løft, skub eller træk som led i udførelsen af deres arbejde for transportvirksomheden. Det er derfor vores opfattelse, at udgiften til fysioterapi er en fuldt ud fradragsberettiget driftsomkostninger, som er afholdt til forebyggelse af medarbejdernes arbejdsrelaterede skader.

Ad. Avis

[virksomhed4] er en mellemstor virksomhed, som i stor udstrækning har sit kundeunderlag i det Vestjyske. Som transportfirma er det derfor af stor betydning for virksomheden, at den til stadighed er orienteret om udviklingen i erhvervslivet det geografiske område, hvorfra hovedparten af firmaets kunder er hjemmehørende.

Som det fremgår af landsskatterettens bemærkninger i sagen TfS 1997.327 er en virksomheds

udgifter til avis fradragsberettigede, når der kan "påvises en direkte og naturlig forbindelse med virksomhedens drift."

Som en lokal transport- og flytteforretning i det Vestjyske, er det vores og [person2]s opfattelse, at det er vigtigt at holde sig orienteret om, hvad der sker i området med henblik på både generelt at annoncere men også for mere direkte at kunne rette henvendelse til særligt virksomheder med henblik på at tilbyde transport eller flytning.

Det er derfor vores opfattelse, at der en direkte og naturlig sammenhæng mellem virksomhedens

drift og abonnementet på [virksomhed2], hvorfor udgiften er en fuldt ud fradragsberettiget

driftsomkostning.

Vi kan oplyse, at [person2] i 2012 ikke havde abonnement på andre aviser end [virksomhed2], men han købte og gør det stadig formiddagsaviserne [avis2] og Ekstra Bladet for private midler.

Ad. Sponsorudgifter

[virksomhed4] har i 2012 ydet et sponsorat til [virksomhed5] med 18.500 kr. Desuden er der i 2012 afholdt udgifter med 1.500 kr. til et årligt julelotteri, som støttes af de lokale handels liv i [by1]. Og endelig er der afholdt udgifter med 1.000 kr. som sponsor for [forening1], [forening1].

Det fremgår af vedlagte e-mail af 24. januar 2014 fra klubsekretæren i [virksomhed5], at vores kunde i 2012 havde et sølvsponsorat, som gav adgang til følgende modydelser:

10 stk. greenfee-billetter til 18-hulsbanen

Hulsponsorat ved 18-hulsbanen

Reklame i golfklubbens klubblad

Firmagolf /Golf for sjov på 9-hulsbanen

Deltagelse i sponsormatch

Navneskilt i klubhus - P-plads - på terrassen

Link på hjemmeside.

Vi kan oplyse, at på golfklubbens hjemmeside [...dk] under fanen "kontakt" er der i venstre en side en rullende reklame for golfklubbens sponsorer. Her er der en reklame for [virksomhed4]- 8: Minitransport. Og på firmaets hjemmeside [...dk] er der ligeledes en reklame for firmaets sponsorat til golfklubben.

Som det fremgår af SKATs afgørelse spiller hverken lb [person2] eller hans medarbejdende ægtefælle [person5] golf, men som led i sponsoratet er der tegnet et kontingent til golfklubben for passivt medlemskab.

Som modydelse til sponsoraterne til det årlige julelotteri og til [forening1] opnår alle sponsorerne reklame

i form af, at de sponsorerende virksomheder bliver nævnt. Det sker dels i forbindelse i forbindelse med lanceringen af julelotteriet samt i forbindelse med, at vinderne bliver udråbt under publikums tilstedeværelse på byens torv. For idrætsforeningens vedkommende bliver sponsorerne nævnt ved opslag og opsætning af reklamer i foreningens klubhus. Særligt for disse sponsorater vil vi bemærke, at der er tale om beskedne beløb, hvorfor der jf. ovennævnte uddrag fra den juridiske vejledning også kun kan stilles krav om en beskeden reklameværdi for virksomheden. Ikke desto mindre er det virksomhedens opfattelse, at den har opnået en reklameværdi for sponsoraterne, som mindst står i forhold til de ydede beløb.

Samlet er det derfor vores og [person2]s opfattelse, at transportvirksomheden fuldt ud

har opnået en reklameværdi, som modsvarer sponsoraterne med i alt 21.000 kr.

Med henvisning til SL § 6 a samt SKATs ovenstående uddrag fra den juridiske vejledning er det

derfor vores opfattelse, at alle 21.000 kr. er en fradragsberettiget driftsomkostning.

(...)

Klagerens supplerende bemærkninger

Klageren er ved brev af den 3. oktober 2017, fremkommet med yderligere oplysninger i sagen. Af brevet fremgår følgende:

"Ved brev af 8. september 2017 har Skatteankestyrelsen anmodet om yderligere oplysninger i sagen særligt angående sponsoratet til [virksomhed5]. Nedenfor følger de ønskede oplysninger og vores kommentarer til de enkelte punkter.

Klubsekretær [person11] ved [virksomhed5] har den 29. september 2017 sendt os en e-mail (kopi vedlagt) med oplysning om flere af de forhold, som Skatteanke- styrelsen ønsker yderligere belyst.

Ad. aftalen med [virksomhed5]

Klubsekretær [person11] har telefonisk oplyst os om, at der ikke findes anden skriftlig dokumentation for [person2]s sponsorat i 2012 end vedhæftede faktura af 4. april 2012.

[person11] har desuden oplyst, at golfklubben i 2012 havde 3 typer af sponsorater: bronchesponsorat, sølvsponsorat og guldsponsorat. Det var alle "færdige pakker", som den enkelte sponsor kunne vælge imellem, og som det ikke var muligt at påvirke indholdet af.

[person2] driver det, man kan kalde et mindre flyttefirma, hvor absolut hovedparten af firmaets kunder er fra lokalområdet. Udover traditionel flytning af erhvervsgods og privat indbo tilbyder firmaet også tilknyttede opgaver som f.eks. containerflytning og flytteservice med op- bevaring af alt fra møbler til veteranbiler, ned- og oppakning, vicevært-service/-montage og slutrengøring af fraflyttede lejligheder. Det siger næsten sig selv, at med den type opgaver er firmaets kundekreds primært fra lokalområdet. Se mere på flyttefirmaets hjemmeside [...dk]

Det fremgår også af hjemmesiden, at [avis3] i 2010 skrev en positiv artikel om flyttefirmaet og bl.a. skrev, at

"HOS [person2]-FLYTTEMAND I [by1] [...]."

I 2012 tegnede firmaet et sponsorat hos [virksomhed5]. Som et lokalt forankret firma fandt [person2] det naturligt at promovere firmaet via den lokale golfklub, hvor mange af firmaets daværende og potentielle kunder forventedes at være tilstede.

Ad. green fee-billetter

Som det fremgår af vedlagte e-mail fra golfklubben, så registrerede golfklubben i 2012 ikke, om udleverede green fee-biletter blev brugt og i givet fald af hvem. Klubben har for ca. 2 år siden investeret i udstyr, så det nu bliver registreret, hvis og hvornår green fee-billetter bliver brugt, men det var ikke muligt i 2012.

[person2] kan ikke huske, om han gav green fee-billetterne til nogen, og vi kan supplerende oplyse, at de ikke er brugt af ham selv, da han ikke spiller golf. Det fremgår også af vedlagte e-mail fra golfklubben, at han aldrig har været medlem af golfklubben, samt at han ikke har deltaget i golfklubbens arrangementer.

Ad. firmagolf-arrangement

[person2] husker, at han i 2012 holdt et personalearrangement i golfklubben, hvor de ansatte i flyttefirmaet var på golfbanen.

Ad. sponsormatch

Det fremgår af vedlagte e-mail fra golfklubben, at [person3] og [person4] fra [virksomhed3] i [by3] deltog i den årlige sponsormatch i 2012. Flyttefirmaet udfører flytteopgaver for [virksomhed3] i [by3], hvorfor det var en forretningsforbindelse, som nød godt af flyttefirmaets sponsorat.

Som det fremgår af golfklubbens vedlagte svar, så deltog [person2] ikke i sponsormatchen. SKAT har derfor ikke ret i deres antagelse af, at arrangementet var privat jf. pkt. 8.4 i SKATs afgørelse.

Ad. øvrig reklameværdi af sponsoratet

I 2012 fik flyttefirmaet desuden yderligere reklameværdi af det omhandlede sølvsponsorat:

(...)

Vores opfattelse

Efter fast praksis er der generelt skattefradrag for erhvervsdrivendes udgifter til reklamer og sponsorater, når udgifterne har sammenhæng med virksomhedens forretningsområde, og virk- somhedens opnår en reklameværdi, som står mål med udgiftens størrelse. Det var i SKATs juri- diske vejledning for 2012 beskrevet ved følgende uddrag fra afsnit C.C.2.2.2.5.3:

"Sponsorbidrag er normalt fradragsberettigede som reklameudgifter, når virksomheden opnår en reklameværdi, som står i rimeligt forhold til det ydede bidrag."

"For at få fradrag for udgift til et sponsorbidrag efter LL § 8, stk. 1, er der et krav om direkte sammenhæng mellem sponsoratet og firmaets virksomhed."

Som det fremgår af hjemmesiden for [virksomhed1], og som det fremgik af avisartiklen i [avis3] i 2010, så er flyttefirmaet lokaltforankret. Langt hovedparten af firmaets kunder stammer fra lokalområdet.

Derfor er det vores opfattelse, at der tydeligvis var en forretningsmæssig begrundelse for at firmaet i 2012 valgte at tegne et sølvsponsorat til 18.500 kr. i den lokale golfklub. I golfklubben fik firmaet kontakt til både daværende og potentielle kunder. Dette er bl.a. dokumenteret ved, at det var ansatte fra kunden [virksomhed3] i [by3], der i 2012 var inviteret til at deltage i den årlige sponsormatch, som [person2] som nævnt ikke selv deltog i.

Dernæst benyttede flyttefirmaet sponsoratet i forbindelse med et personalearrangement i 2012. Og endelig var der i 2012 faste reklameskilte indtil flere steder i golfklubben og i årets klubblade samt på golfklubbens og firmaets egen hjemmeside.

Da flyttefirmaet er meget lokalt, og da både daværende og potentielle kunder kommer i golf- klubben, er det vores opfattelse, at der tydeligvis er en direkte sammenhæng mellem sponsoratet og firmaets virksomhed.

Dernæst er det vores opfattelse, at der ikke bør kunne være tvivl om, at reklameværdien af de mange ovenfor nævnte reklamer, som firmaet i 2012 opnåede som følge af sponsoratet, stod i rimeligt forhold til udgiften på 18.500 kr. Det ville have været vanskeligt på anden måde at opnå samme reklameværdi for samme beløb.

Endelig skal vi gøre opmærksom på, at [person2] ikke selv spiller golf, og at han aldrig personligt har været medlem af golfklubben, hvilket er bekræftet af vedlagte e-mail fra golf- klubben. SKAT har derfor ikke ret i deres antagelse om, at udgiften skal anses for at være en privat udgift jf. pkt. 8.4 i SKATs afgørelse."

Klagerens repræsentant har den 8. december, telefonisk, oplyst at klageren godt kunne godtage Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse (sagsfremstillingen) på alle punkter, med undtagelse af punktet vedrørende udgifterne til fysioterapi for klagerens ansatte. Repræsentanten oplyste at der i lokalsamfundet, hvor klageren er bosiddende, i udstrakt grad er identifikation mellem klageren og hans virksomhed. Repræsentanten anførte, at klageren ikke var herre over hvorvidt fysioterapeuten havde udstedt sin faktura til virksomheden eller til klageren selv, men at navnet på fakturaen heller ikke burde være afgørende for den skattemæssige behandling af udgiften, som en driftsomkostning.

Repræsentanten har den 13. december 2018, fremsendt kopier af lønsedler for de ansatte som klageren har oplyst har modtaget behandlingerne, således at disse, sammenholdt med e-mailen fra fysioterapeuten, kan tjene til at identificere de omhandlede ansatte.

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger, kan fradrages. Det følger af statsskattelovens § 6, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Dette kræver, dels at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

En virksomhed kan fratrække sine udgifter, i det omfang det er sandsynliggjort i tilstrækkelig grad, at udgifterne er anvendt til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten.

Skatteyderen har bevisbyrden herfor, dette følger blandt andet af Østre Landsrets dom af 3. februar 1999, refereret i TfS 1999, 229.

Det fremgår af bogføringslovens § 9, stk. 1, at enhver registrering skal kunne dokumenteres ved bilag. Det følger af bogføringslovens § 5, at et bilag skal forstås som enhver nødvendig dokumentation for transaktioner, der registreres i bogføringen.

Udgifter til fysioterapi

Den erhvervsdrivende m.v. kan ved indkomstopgørelsen fratrække udgifter til løn, samt en række andre ydelser til personalet, hvis udgifterne er knyttet direkte til driften af virksomheden. Dette følger af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Personaleudgifter er udgifter, der afholdes direkte til fordel for de ansatte i virksomheden, såsom løn og lønaccessorier, samt kurser der er relevante for virksomhedens indkomsterhvervelse. Hertil kommer andre ydelser, der typisk knytter sig til velfærdsforanstaltninger, eller som tager sigte på at forbedre arbejdsmiljøet eller arbejdsklimaet.

Udgifter til fysioterapeutisk behandling af virksomhedens medarbejdere, i såvel forebyggende som i behandlingsøjemed, kan således have en så direkte tilknytning til indkomsterhvervelsen, at udgifterne hertil må anses for at være fradragsberettigede driftsomkostninger.

De fremlagte fakturaer er imidlertid ikke udstedt til virksomheden, men til henholdsvis klageren personligt samt til klagerens ægtefælle.

For så vidt angår fakturaen vedrørende behandling af klagerens ægtefælle, finder Landsskatteretten, at udgiften på 556 kr. må anses for at være af privat karakter, idet fakturaen er udstedt til hende personligt og ikke til virksomheden.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at der stilles særligt strenge krav til dokumentationen af en udgift som erhvervsmæssig, når udgiften er afholdt til gavn for en af den erhvervsdrivendes nærtstående.

Den faktura som er udstedt til klageren, er påført fakturadatoen 3. december 2012, og angår 30 behandlinger.

Det er ikke, ud fra e-mailen af 6. december 2012, umiddelbart muligt entydigt at identificere de personer, der skulle have modtaget behandling, ligesom der heller ikke foreligger nogen oplysninger om årsagen til de enkelte behandlinger. Der foreligger heller ikke nogen dokumentation for, at udgifterne er afholdt som et led i en generel ordning vedrørende forebyggelse og behandling af arbejdsskader.

På baggrund af den efterfølgende e-mail korrespondance mellem klageren og fysioterapeuten, samt de fremlagte lønsedler, finder Landsskatteretten det imidlertid tilstrækkeligt godtgjort, at modtagerne af de 30 behandlinger har været virksomhedens ansatte. Landsskatteretten finder derfor, at udgiften på 7.050 kr. er afholdt af virksomheden, med henblik på at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse på dette punkt, således at klageren indrømmes fradrag for udgifterne til fysioterapi til virksomhedens ansatte på 7.050 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse for så vidt angår udgiften på 556 kr. til fysioterapi til klagerens ægtefælle.

Udgift til avishold

Udgifter til avishold er som udgangspunkt af privat karakter. Det fremgår af Østre Landsrets dom af 13. marts 1997, refereret i TfS 1997, 327.

Landsskatterettens nåede i sin kendelse af 18. marts 1988, refereret i TfS 1988, 419, frem til, at en gårdejer, der i forvejen abonnerede privat på en avis, ikke kunne fratrække abonnementsudgiften til Jyllands-Posten, da udgiften ikke fandtes at have været nødvendig ved driften af hans virksomhed.

Klageren har i nærværende sag forklaret, at han til virksomhedens brug har holdt [virksomhed2] for at kunne holde sig ajour med lokale forhold, og den lokale udvikling, samt målrette sin annoncering og direkte henvendelser til potentielle erhvervskunder. Klageren har endvidere oplyst, at han jævnligt har indkøbt formiddagsaviser til privat brug.

Landsskatteretten finder, at det pågældende avisabonnement kun har haft en mindre og indirekte erhvervsmæssig betydning for klagerens virksomhed, og at udgiften derfor ikke har været nødvendig ved driften af virksomheden. Det er derfor ikke godtgjort, at der er grundlag for at fravige udgangspunktet, om at udgifter til avishold er private.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse på dette punkt.

Ad udgifter til sponsorater

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages udgifter, som i forbindelse med den skattepligtiges erhverv er afholdt til rejser, reklame og lignende med det formål at opnå salg af varer og tjenesteydelser i det pågældende og senere indkomstår. Dette fremgår af ligningslovens § 8, stk. 1.

Udgifter til sponsorater betragtes som reklameudgifter.

Af Ligningsvejledningen for 2012, LV 2012-07-16, afsnit E.B.3.6, fremgår følgende om betingelserne for fradrag for sponsorudgifter:

" (...) Sponsorbidrag er bidrag, en virksomhed yder til f.eks. sportsfolk, sportsklubber, kulturelle og lignende formål mod til gengæld at opnå en ydelse i form af ret til at få reklame for deres navn eller firmamærke. Sådanne udgifter er normalt fuldt fradragsberettigede som reklameudgifter, når virksomheden opnår en reklameværdi, som står i rimeligt forhold til det ydede bidrag. Reklameværdien består normalt i en pligt for bidragsmodtageren til enten at tillade opsætning af reklamer i sportshaller eller på stadioner eller at bære reklamer for bidragyderen på trøjer, dragter, rallybiler, sejlbåde osv.(...)"

I Landsskatterettens kendelse af 4. januar 2018, refereret i SKM2018.24.LSR, var et erhvervsdrivende selskab, medlem af en erhvervsklub, der fungerede som støtteforening til en golfklub. Selskabet betalte et årligt kontingent herfor. SKAT havde anset dette kontingent for at være skattepligtigt for en medarbejder, der via et holdingselskab var aktionær i selskabet, som et personalegode. Landsskatteretten fandt, at den primære interesse for virksomheden med medlemskabet var at blive nævnt som sponsor på en hjemmeside og et skilt, og at det betalte kontingent kr. 7.500 eksklusiv moms ikke stod i misforhold hertil.

Som medlem af erhvervsklubben fik virksomheden mulighed for at lade en medarbejder deltage i 4 årlige golfturneringer, som erhvervsklubben arrangerede mellem klubbens medlemmer. Landsskatteretten fandt ikke, at deltagelse i de nævnte kampe adskilte sig væsentligt fra deltagelse i forretningsmæssige receptioner eller netværk i virksomheder eller på restauranter. Da deltagelse i de 4 golfturneringer endvidere krævede, at deltagerne var private medlemmer af golfklubben, og kunne spille frit på golfbanen i forvejen, forelå der ikke nogen besparelse af private udgifter, hvorfor der ikke var grundlag for - hverken helt eller delvist - at beskatte medarbejderen af det kontingent, virksomheden havde betalt.

Ad udgift til golfklubsponsorat

Klageren har betalt 18.500 kr. for et sponsorat af den lokale golfklub. Det fremgår af den e-mail golfklubben har fremsendt til klagerens repræsentant den 19. september, at sponsoratet blandt andet omfatter et firmalogo på en bænk på klubbens 18-huls bane, skiltning med virksomhedens logo ved parkeringsplads, terrasse og i klubbens klubhus, annonce i tre klubblade, med virksomhedens logo, samt placering af virksomhedens logo på klubbens hjemmeside.

Det er oplyst, at klagerens virksomhed er en mindre transportvirksomhed, som hovedsageligt har sin kundekreds i lokalområdet, og særligt i det lokale erhvervsliv. Det beløb klagerens virksomhed har ydet i sponsorstøtte, synes ikke at stå i misforhold til den reklameværdi, virksomheden har opnået, ligesom det må antages, at golfklubbens medlemmer har udgjort et reelt, potentielt kundeunderlag for virksomheden.

Det må på den baggrund lægges til grund, at der er en sådan sammenhæng mellem virksomheden og sponsoratet, at betingelserne for at sponsoratet har været en fradragsberettiget reklameudgift, er opfyldt. Dette er set i forhold til virksomhedens størrelse og kundegrundlag, sammenholdt med reklamens målgruppe og udgiftens størrelse.

Klageren har oplyst, at hverken han, eller hans ægtefælle selv spiller golf, men at han i det påklagede indkomstår, som et led i sin sponsoraftale, har været passivt medlem af klubben. Golfklubben har endvidere bekræftet at klageren ikke har været aktivt medlem af klubben, og derfor ikke har kunnet deltage i klubbens sponsormatch. Landsskatteretten finder derfor at den af klageren afholdte udgift til sponsoratet, ikke kan anses for at have karakter af helt eller delvist at være en privatudgift.

På denne baggrund finder Landsskatteretten, at betingelserne for at klagerens udgift til sponsorat af golfklubben, er en fradragsberettiget reklameudgift, jf. ligningslovens § 8, stk. 1, er opfyldt.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse, således at klageren indrømmes fradrag for udgiften til sponsoratet på 18.500 kr.

Ad sponsorat af idrætsforening

Klageren har ikke fremlagt en faktura eller anden dokumentation for udgiften til sponsorat af den lokale idrætsforening.

Klageren har således ikke dokumenteret at have afholdt udgiften til dette sponsorat, og Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse på dette punkt.

Ad udgift til Julelotteri

Klageren har fremlagt et håndskrevet bilag som dokumentation for udgiften til julelotteri. Bilaget indeholder hverken oplysninger om udstederen eller modtageren, eller en præcis beskrivelse af den modtagne ydelse.

Landsskatteretten finder på den baggrund, at bilaget ikke opfylder kravene i bogføringslovens § 9, stk. 1, til behørig dokumentation af udgiften.

Klageren har således ikke dokumenteret, at udgiften har været en fradragsberettiget udgift afholdt med henblik på at erhverve, sikre, eller vedligeholde indkomsten.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse på dette punkt.