Kendelse af 21-09-2018 - indlagt i TaxCons database den 13-10-2018

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2010

Fradrag for underskud af virksomhed

0 kr.

90.779 kr.

0 kr.

Indkomståret 2011

Fradrag for underskud af virksomhed

0 kr.

6.165 kr.

0 kr.

Kan virksomhedsordningen anvendes i indkomstårene 2010-2012

Nej

Ja

Nej

Faktiske oplysninger

Klageren driver virksomheden [virksomhed1] i personligt regi.

Ifølge foreliggende fakturaer, beskrevet nedenfor, har virksomhedsaktiviteten i indkomstårene 2010-2012 bestået i 3 salg af maskiner fra lageret, et salg hvert år og derudover 8 salg til [virksomhed2], solgt til indkøbspris.

Som sagen foreligger oplyst vedrører to af de solgte maskiner fra varelageret, værkstøjsmaskiner, som klageren overtog ved ophør af virksomheden [virksomhed3] I/S den 30. april 2001. Klageren var den ene af to ejere af [virksomhed3] I/S.

Klageren er registreret som indehaver af enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] cvr.nr. [...1], som blev startet op den 20. november 1990. Virksomhedens branchekode er reparation af maskiner.

Klagerens revisor har i brev af 8. februar 2013 til SKAT oplyst følgende:

”Virksomhedens aktivitet består i salg af værktøjsmaskiner fra det tidligere [virksomhed3].

[person1] har tidligere været medejer af [virksomhed3] og i forbindelse med opløsning af denne virksomhed blev varelageret opdelt mellem interessenterne. [person1] valgte at afvikle hans andel af varelageret stille og roligt for derved at opnå bedst mulige priser. Grundet krisen har det ikke været optimalt at sælge maskinerne og der har derfor været tab i virksomheden de sidste år.

Varelageret af maskiner består i dag af 2 maskiner og det er ikke muligt at sige hvornår disse bliver afhændet. Der er derfor ikke udarbejdet budgetter m.v. da der kun er få faste omkostninger og ikke muligt at tidsfastsætte salget af de resterende maskiner.”

Ifølge cvr. oplysninger for virksomheden [virksomhed3] I/S cvr.nr. [...2] blev virksomheden startet op den 1. april 1992 og ophørte den 30. april 2001. Virksomhedens branchekode var engroshandel med værktøjsmaskiner og tilbehør til bearbejdning af metal og træ.

Anpartsselskabet [virksomhed4], CVR-nr. [...3], hvori klageren er eneanpartshaver, ejer 50 % af aktierne i [virksomhed2] A/S, CVR-nr. [...4]. Selskabet [virksomhed2] A/S’s branchekode er fremstilling af metalkonstruktioner og dele heraf. Klageren er i selskabets bestyrelse og klageren er lønansat i selskabet.

Klagerens repræsentant har ved klagen redegjort for klagerens virksomhedsaktiviteter fra 1987 og frem således:

”Klager opstartede i 1987 [virksomhed5] I/S sammen med [person2]. Virksomheden beskæftigede sig med produktion af maskindele m.m.

I 1991 stod det klart, at klager og [person2] ikke ville det samme med [virksomhed5], hvorfor [person2] købte klager ud af [virksomhed5].

[virksomhed1] blevoprettet i mellemtiden for, at [person1] kunne fortsætte med sin egen produktion/maskinfabrik og samtidig kunne placere medbragte aktiver/likvider fra [virksomhed5].

I 1992 etablerede klager og [person3] virksomheden [virksomhed6] I/S (herefter benævnt [virksomhed3]) fra lejede lokaler på [adresse1] i [by1] syd.

[virksomhed3] havde en omsætning på cirka kr. 8-15 mio. årligt.

I 1997-1998 blev klager og [person3] enige om, at samarbejdet i [virksomhed3] skulle ophøre, da parterne ikke ville det samme med virksomheden.

I 2001 blev der afholdt auktion hos [virksomhed3] af [virksomhed7], hvor der blevsolgt nogle af maskinerne, men resten overtog klager i sin virksomhed, [virksomhed1]. Disse maskiner er løbende solgt og forsøgt solgt gennem annoncering og samtidig gennem det netværk af forhandlere fra [virksomhed3]. Imidlertid var der nogle maskiner, der var svære at sælge end andre, hvorfor klager først i 2010 får solgt en hydraulisk presse, som medførte det pågældende underskud i indkomståret 2010.

I 2002 lejede klager lokaler på [adresse2] og begyndte en produktion af dele til blandt andet kørestole og andet underleverandør arbejde. I den forbindelse blev der tilkøbt flere maskiner, som var nødvendige for denne produktion.

[virksomhed1] havde i 2003-2005 en omsætning på cirka kt. 0,7-1 mio. årligt ved produktion af dele til kørestole m.m.

I 2004-2005 gik [virksomhed2] v/[person4] konkurs.

Klager købte [virksomhed2] sammen med [person5] af konkursboet. [virksomhed1]s produktion blevoverdraget efter nogen tid til [virksomhed2] og lokalerne [adresse2] blevopsagt.

En del af maskinerne samt produktionsapparat samt varelaget blev solgt til [virksomhed2].

De overskydende maskiner fra [virksomhed3], som [virksomhed2] ikke købte, blevherefter fortsat løbende solgt for at opnå bedst mulig pris i stedet for stort tab ved et strakssalg.

[virksomhed2] havde i 2007 en omsætning på cirka kr. 14 mio. og cirka kr. 1,8 mio. i overskud efter afskrivninger.

[virksomhed1] har ikke kun lavetunderskud, idet der er oparbejdet et større skattemæssigt overskud som på nuværende tidspunkt andrager cirka kr. 500.000.

[virksomhed1] har således eksisteret siden 1991 og har løbende købt og solgt maskiner samt haft en produktion af dele til kørestole. Klager er således på intet tidspunkt ophørt sin løbende erhvervsmæssige personlige virksomhed.

At der opstår et underskud fra 2009 skyldes ikke løbende forbrug, men skyldes salg af maskiner og varelager fra erhvervsvirksomheden. Aktiverne fra erhvervsvirksomheden er forsøgt solgt på den mest fordelagtige måde.

Klager har brugt sit netværk fra [virksomhed3], herunder forhandlere, både til køb og salg.”

Klageren har selvangivet følgende skattemæssige resultater af enkeltmandsvirksomheden efter afskrivninger og før renter:

2009

- 35.693 kr.

2010

- 90.779 kr.

2011

- 6.165 kr.

2012

+1.991 kr.

I henhold til de foreliggende regnskaber kan resultaterne for indkomstårene 2008-2012 specificeres således:

2008

2009

2010

2011

2012

Omsætning udfaktureret maskiner og produktion

77.667 kr.

1.362 kr.

17.288 kr.

27.994 kr.

40.745 kr.

Varekøb produktion

-7.171 kr.

-1.816 kr.

-9.844 kr.

-2.118 kr.

-1.555 kr.

Fremmede arbejder

-2.796 kr.

0

-

-

Kostpris, solgte og skrottede maskiner

-67.000 kr.

0

-94.565 kr.

-25.426 kr.

-35.199 kr.

Bruttoavance

700 kr.

-454 kr.

-87.121 kr.

450 kr.

3.991 kr.

Lagerleje, maskiner

-950 kr.

0

-

Småanskaffelser

-1.439 kr.

-1.649 kr.

-4.615 kr.

0 kr.

Fragt

-2.800 kr.

0

0

Regnskabsassistance

-4.000 kr.

-1.000 kr.

-2.000 kr.

-2.000 kr.

-2.000 kr.

Resultat før renter

-4.250 kr.

-5.693 kr.

-90.770 kr.

-6.165 kr.

1.991 kr.

Renteudg. driftskredit

-294 kr.

0

-9 kr.

0

0 kr.

Årets resultat

-4.544 kr.

-5.693 kr.

-90.779 kr.

-6.165 kr.

1.991 kr.

Småanskaffelser i 2010: køb den 24. juni 2010 af lille bærbar pc 1.649 kr. ekskl. moms.

Småanskaffelser i 2011: Der foreligger 5 købsbilag på i alt 7.767,80 kr. ekskl. moms blandt andet vedrørende køb af telefon Nokia C3-01 sølv 799 kr. ekskl. moms og køb af bærbar computer ASUS U36SD-RX100V 13.3” 5.439,20 kr. ekskl. moms.

Om anvendt regnskabspraksis fremgår blandt andet følgende af samtlige regnskaber:

Omsætning

Omsætning indregnes i resultatopgørelsen, såfremt levering og risikoovergang til køber har fundet sted inden årets udgang. Omsætning indregnes ekskl. moms og med fradrag af rabatter i forbindelse med salget.

Vareforbrug

Vareforbrug omfatter kostpris for årets solgte varer, varer medgået til produktionen i året, samt maskiner købt til videresalg.

Lokaleomkostninger

Lokaleomkostninger omfatter lagerleje til maskiner.

Administrationsomkostninger

Administrationsomkostninger omfatter gebyrer og regnskabsmæssig assistance.

Finansielle poster

Finansielle poster indregnes i resultatopgørelsen med de beløb, der vedrører regnskabsåret. Finansielle poster omfatter renteindtægter og -omkostninger.”

Under omsætningsaktiver, ”Varelager, maskiner” fremgår følgende pr. 31. december i de angivne indkomstår

2008

2009

2010

2011

2012

Varelager, maskiner

171.220 kr.

206.410 kr.

111.845 kr.

86.419 kr.

51.220 kr.

Varelager, maskiner pr. 31. december 2009 er specificeret på:

Hydraulisk trækpresse 285 t HYDRAULOCO årg. 1967 1/2 RPV, modhold 25.000 kr.
Hydraulisk presse Stenhøj hydraulisk 100 t, modhold, årgang 69 95.000 kr.
Hydraulisk presse HF Hydraform, 80 ton 51.220 kr.
Donewell kantpresse 25 ton x 1600 mm 35.190 kr.

Varelager, maskiner pr. 31. december 2010 er specificeret på:

Hydraulisk trækpresse 285 t HYDRAULOCO årg. 1967 1/2 RPV, modhold 25.000 kr.
Hydraulisk presse HF Hydraform, 80 ton 51.220 kr.
Donewell kantpresse 25 ton x 1600 mm 35.190 kr.

Varelager, maskiner pr. 31. december 2011 er specificeret på:

Hydraulisk presse HF Hydraform, 80 ton 51.220 kr.
Donewell kantpresse 25 ton x 1600 mm 35.199 kr.

Varelager pr. 31. december 2012 er specificeret på Hydraulisk presse HF Hydraform, 80 ton 51.220 kr.

Salg 2010:

Omsætningen på 17.288 kr. i 2010 specificeres på følgende 5 salg:

Der foreligger faktura af 22. juni 2010 på salg af Hydraulisk presse Stenhøj hydraulisk 100 t, modhold, årg. 69 8.000 kr. + moms 2.000 kr. i alt 10.000 kr. til [virksomhed8] A/S, [adresse3], [by2] Att: [person6]. På fakturaen er påført (på lager siden 1998 [virksomhed3])

Der foreligger faktura af 28. juni 2010, på salg af værktøj i henhold til faktura [virksomhed9] 2.557,75 kr. + moms 639,44 kr. i alt 3.197,19 kr. til [virksomhed2].

Der foreligger købsfaktura på 2.557,75 kr. ekskl. moms for klagerens køb hos [virksomhed9] den 22. juni 2010. Leveringsadresse er [virksomhed5], [adresse4], [by3], [person2].

Der foreligger faktura af 14. oktober 2010, på salg af værktøj 670,50 kr. + moms 167,63 kr. i alt 838,13 kr. til [virksomhed2].

Der foreligger købsfaktura på 670,50 kr. ekskl. moms for klagerens køb hos [virksomhed9] den 6. oktober 2010. Leveringsadresse er [virksomhed2].

Der foreligger faktura af 22. oktober 2010, på salg af værktøj 517,50 kr. + moms 129,38 kr. i alt 646,88 kr. til [virksomhed2].

Der foreligger købsfaktura på 517,50 kr. ekskl. moms for klagerens køb hos [virksomhed9] den 18. oktober 2010. Leveringsadresse er [virksomhed2].

Der foreligger faktura af 8. december 2010, på salg af Skruestik ifølge [virksomhed9] faktura 5.542 kr. + moms 1.385,50 kr. i alt 6.927,50 kr. til [virksomhed2].

Der foreligger købsfaktura på 5.542 kr. ekskl. moms for klagerens køb hos [virksomhed9] den 6. december 2010. Leveringsadresse er [virksomhed2].

Salg 2011:

Omsætningen på 27.994 kr. i 2011 specificeres på følgende 4 salg:

Der foreligger faktura af 26. april 2011 på salg af Hydraulico 285 ton presse 1/2 part 25.000 kr. + moms 6.250 kr. i alt 31.250 kr. til [virksomhed8] A/S, [adresse3], [by2] Att: [person6].

Der foreligger faktura af 4. marts 2011, på salg af værktøj ifølge bilag [virksomhed9] 1.462,50 kr. + moms 365,63 kr. i alt 1.828,13 kr. til [virksomhed2].

Der foreligger købsfaktura på 1.462,50 kr. ekskl. moms for klagerens køb hos [virksomhed9] den 3. marts 2011. Leveringsadresse er [virksomhed2].

Der foreligger faktura af 26. april 2011, på salg af værktøj ifølge bilag 1.294,50 kr. + moms 323,65 kr. i alt 1.618,15 kr. til [virksomhed2].

Der foreligger to købsfakturaer på i alt 1.294,50 kr. ekskl. moms for klagerens køb hos [virksomhed9] den 15. april 2011 357 kr. ekskl. moms og 11. april 2011 937,50 kr. ekskl. moms. Leveringsadresse [virksomhed2].

Der foreligger faktura af 18. juli 2011, på salg af værktøj ifølge bilag [virksomhed9] 237 kr. + moms 59,25 kr. i alt 296,25 kr. til [virksomhed2] A/S. Der foreligger købsfaktura for klagerens køb hos [virksomhed9] den 6. juni 2011 for i alt 296,25 kr. inkl. moms.

Salg 2012:

Der foreligger faktura af 5. august 2012, salg til kundenr. [...]11, for salg af Donewell kantpresse 25 ton x 1600 mm 35.190 kr. + fragt ved køb 4.000 kr. + moms 9.797,50 kr. i alt 48.987,50 kr. Kundenr. [...]11 er ifølge faktura af 26. november 2012 [virksomhed2] A/S.

Der foreligger faktura af 26. november 2012, på salg af maskinsko sav ifølge bilag 1.554,60 kr. + moms 310,92 kr. i alt 1.943,25 kr. til [virksomhed2] A/S.

Der foreligger to købsfakturaer på i alt 1.554,60 kr. ekskl. moms for klagerens køb af maskinsko hos Tool import ApS den 21. november 2012 for 425,60 kr. + moms 106,40 kr. i alt 532,00 kr. inkl. moms og den 9. november 2012 1.129 kr. + moms 282,25 kr. i alt 1.411,25 kr. Leveringsadresse er [virksomhed2] A/S.

Klageren havde lønindtægter på henholdsvis 589.870 kr. i 2010 og 553.247 kr. i 2011.

Af regnskabet for indkomståret 2014 fremgår følgende resultatopgørelse for 2013 og 2014 og af regnskaberne for 2015 og 2016 fremgår følgende resultatopgørelse for 2015 og 2016:

2013

2014

2015

2016

Nettoomsætning

455 kr.

107.540 kr.

141.025 kr.

6.443 kr.

Varekøb

-455 kr.

-5.040 kr.

-2.415 kr.

-5.194 kr.

Varekøb maskiner

-253.670 kr.

-17.981 kr.

Hjemtagelsesomkostninger

-10.299 kr.

0 kr.

Færdigvarer/handelsvarer fra eksterne leverandører primo

-51.220 kr.

-51.220 kr.

0 kr.

-157.010 kr.

Færdigvarer/handelsvarer fra eksterne leverandører ultimo

51.220 kr.

0 kr.

+157.010 kr.

+173.741 kr.

Dækningsbidrag

0 kr.

51.280 kr.

31.651 kr.

6.444 kr.

Kontingenter

-

-

-

-36 kr.

Lagerleje

-5.320 kr.

Revisorhonorar

-2.000 kr.

-7.000 kr.

-5.000 kr.

-5.000 kr.

Driftsresultat

-2.000 kr.

44.280 kr.

26.651 kr.

-10.357 kr.

Finansielle omk.

-3 kr.

-14 kr.

Årets resultat

26.648 kr.

-10.371 kr.

Klageren har i forbindelse med indberetningen af selvangivelserne tilkendegivet, at han ønsker beskatning efter reglerne i virksomhedsskatteloven. Klageren har således anvendt virksomhedsordningen og foretaget hævninger af opsparet overskud i virksomheden.

Ultimo 2012 var der et opsparet overskud i virksomhedsordningen på 471.103 kr.

Af årsregnskabet for 2001 for virksomheden [virksomhed1] fremgår følgende aktiver og passiver i balancen (år 2000 i hele tusind kr.):

Aktiver:

ANLÆGSAKTIVER

2001

2000

Driftsmidler

0

0

ANLÆGSAKTIVER I ALT

0

0

OMSÆTNINGSAKTIVER

[finans1] A/S, investeringsfondskonto

33.701

33

Debitorer

328.012

419

[virksomhed3]

0

1.247

Varelager

1.187.425

911

OMSÆTNINGSAKTIVER I ALT

1.549.138

2.610

AKTIVER I ALT

1.549.138

2.610

Passiver:

EGENKAPITAL

Kapitalkonto

1.070.081

1.344

EGENKAPITAL I ALT

1.070.081

1.344

GÆLD

KORTFRISTET GÆLD

[finans2] A/S, udlandslån

399.800

760

[finans2] A/S, driftskredit

19.551

182

[finans1] A/S, driftskredit

108

315

Merværdiafgift

53.868

4

Skyldige omkostninger

5.730

5

KORTFRISTET GÆLD I ALT

479.057

1.266

GÆLD I ALT

479.057

1.266

PASSIVER I ALT

1.549.138

2.610

Af regnskaberne for indkomstårene 2001-2002 ses der i 2001 at have været varekøb med 2.072.016 kr. og i 2002 med 35.167 kr. Det fremgår ikke i hvilket omfang varekøbet omfatter maskiner og heller ikke i hvilket omfang det omfatter maskiner fra [virksomhed3].

I indkomståret 2009 er varelageret steget med 35.190 kr. Af varelagerspecifikationen pr. 31. december 2009 ovenfor fremgår Donewell kantpresse 25 ton x 1600 mm til en værdi på 35.190 kr. Denne maskine er i 2012 solgt til [virksomhed2] A/S til den bogførte værdi tillagt fragt.

Ifølge regnskaberne for indkomstårene 2010-2012 er der ikke anskaffet maskiner i disse år.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på 90.779 kr. for indkomståret 2010 og 6.165 kr. for indkomståret 2011, idet klageren ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed i indkomstårene 2010, 2011 og 2012.

Da SKAT ikke anser klagerens virksomhed for erhvervsmæssig kan klageren ikke anvende virksomhedsordningen. SKAT har derfor foretaget beskatning af indeståendet på konto for opsparet overskud tillagt virksomhedsskat i indkomståret 2010 på i alt 568.047 kr., og tilbageført hævet opsparet overskud i 2011 på 6.165 kr.

For indkomståret 2012 har SKAT tilbageført selvangivet kapitalafkast på 880 kr.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”Kendetegnende for selvstændig erhvervsvirksomhed er, at der for egen regning og risiko drives en virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et overskud.

Hvorvidt der i skattemæssig henseende er tale om en erhvervsmæssig virksomhed, beror som ovenfor nævnt på en konkret vurdering, hvori bl.a. indgår, om virksomheden udøves med henblik på rentabel drift (rentabilitetskravet) og omsætningens størrelse (intensitetskravet).

Heri ligger et krav om, at virksomheden kan give et overskud, der er tilstrækkeligt stort til at bevare og forrente den investerede kapital og samtidig honorere den arbejdsindsats, som lægges i virksomheden.

Ud fra de foreliggende oplysninger har SKAT ikke anset din virksomhed som erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende for 2010, 2011 og 2012.

Ved afgørelsen er der lagt vægt på følgende:

Virksomheden har givet konstant underskud siden 2009 (rentabilitet), dog et beskedent overskud i 2012 (kr. 1.991).
Virksomhedens aktivitet har hovedsagligt bestået i salg af værktøjsmaskiner fra tidligere I/S (intensitet).
Virksomhedens omsætning, ekskl. salg af værktøjsmaskiner fra tidligere I/S, har for årene 2010, 2011 og 2012 udgjort henholdsvis kr. 9.288, kr. 2.994 og kr. 1.555 og dækningsbidraget har udgjort henholdsvis kr. -566, kr. 876 og kr. 0, hvorfor virksomheden ikke kan anses for drevet med den fornødne seriøsitet og intensitet (begrænset aktivitet).
Der bliver ikke brugt penge på annoncering, for at sælge værktøjsmaskinerne.
De fratrukne skattemæssige underskud (før renter) har i årene 2010 og 2011 udgjort i alt 96.944 kr..
Der er ikke udsigt til, at virksomheden, ved den valgte driftsform og intensitet, kan blive overskudsgivende efter driftsøkonomiske afskrivninger.
Du har udover din virksomhed sideløbende haft indtægter i form af løn.

Fradrag for underskud af virksomhed i 2010 og 2011 kan herefter ikke godkendes.

...

Det er SKATs opfattelse, at virksomheden for 2010 – 2011 ikke kan anses for drevet med den fornødne seriøsitet og intensitet (begrænset aktivitet), således at virksomheden kan anses for erhvervsmæssig drevet i skattemæssig henseende for 2010 og 2011.

De fremkomne synspunkter og bemærkninger har således ikke givet anledning til at ændre SKATs forslag, idet det stadig er SKATs opfattelse, at virksomheden ikke anses for erhvervsmæssig drevet i skattemæssig henseende for 2010 og 2011.”

Vedrørende virksomhedsordningen har SKAT begrundet afgørelsen således:

”Virksomhedsordningen kan anvendes, når der er tale om erhvervsmæssig virksomhed. Dette fremgår af virksomhedsskattelovens § 1.

Da din virksomhed er anset for "ikke erhvervsmæssig" i skattemæssig henseende, kan virksomhedsordningen ikke anvendes.

På det foreliggende grundlag er det SKATs opfattelse, at du i 2009 ophørte med at drive erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende, hvorfor du både skal betale skat af beløbet på konto for opsparet overskud og af den virksomhedsskat, du har betalt. Virksomhedsskatten er samtidig med som betalt skat, når din skat bliver regnet ud. Reglerne står i virksomhedsskattelovens § 15, stk. 1.

Beløbet på konto for opsparet overskud og den virksomhedsskat, du har betalt, skal beskattes i 2010.

De selvangivne overførsler af opsparet overskud for årene 2010 og 2011 tilbageføres derfor.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at denne er berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud på 90.779 kr. for indkomståret 2010 og 6.165 kr. for indkomståret 2011, idet der er tale om en erhvervsmæssig virksomhed.

Repræsentanten har endvidere fremsat påstand om, at klageren er berettiget til at anvende virksomhedsordningen, hvorfor der ikke skal ske beskatning af indeståendet på konto for opsparet overskud i 2010. Der skal foretages hævning af opsparet overskud på 90.779 kr. i 2010 og 6.165 kr. i 2011 som selvangivet.

For indkomståret 2012 skal kapitalafkast på 880 kr. godkendes som selvangivet.

Repræsentanten har fremsat subsidiær påstand om, at der skal godkendes fradrag for underskud efter statsskattelovens § 5, litra a, idet der foreligger spekulation. Repræsentanten påstår på baggrund heraf sagen hjemvist til fornyet behandling hos SKAT.

Klageren har til støtte for påstanden anført følgende:

PÅSTANDE

Klager har ret til de foretagende fradrag for underskud i 2010-2012 inklusiv.

Klager har krav på at anvende virksomhedsskatteordningen.

Som det mindste bør sagen hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

SAGSFREMSTILLING

Den pågældende sag drejer sig om, at SKAT ikke vil anerkende fradrag for underskud af virksomhed i forbindelse med salg af maskiner, idet SKAT ikke anser klagers virksomhed for erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende fra 2009.

...

ANBRINGENDER

Principalt

Principalt gøres det gældende, at klager i sin virksomhed, [virksomhed1], også har drevet erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende i 2010-2012 inkl. samt efterfølgende år.

Virksomheden [virksomhed1] har løbende drevet virksomhed med slag af værktøjsmaskiner samt i en mindre periode selv anvendt nogle af maskinerne i produktionen af dele til kørestole.

Som det fremgår af ovenstående beskrivelse af hændelsesforløbet, er underskuddet opstået i forbindelse med løbende salg af restvarelaget fra erhvervsvirksomheden [virksomhed3], som også var drevet forud for 2009, hvor SKAT havde anerkendt erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende.

Såfremt maskinerne var solgt på en gang til højeste bud, ville det have bevirket et større underskud, hvilket ligeledes ville være kommet SKAT til skade. Det bør derfor ikke komme klager til skade, at han ikke solgte alle maskiner samlet, men derimod løbende har opretholdt virksomheden med salg af maskinerne til højeste pris.

Der er ikke tale om et løbende forbrug/drift med underskud til følge. Derimod er der tale om løbende salg af de resterende maskiner.

Der er således ikke tale om en ny virksomhedsaktivitet, men derimod den samme, som SKAT tidligere har anerkendt som erhvervsmæssig.

SKAT kan ikke omkvalificere samme virksomhed på det tidspunkt, hvor den giver underskud med salg af tidligere indkøbte maskiner.

Virksomheden har i de forudgående år givet et større overskud.

På baggrund af ovenstående kan det konstateres, at der ikke tale om hobbyvirksomhed. Hobbyvirksomhed anses typisk for at foreligge i det tilfælde, hvor der er tale om en aktivitet, der mere skal opfylde private behov, såsom drift af stutterier, væddeløbsstalde, bådudlejning og kursorisk udfoldelse, hvilket ikke er tilfældet i nærværende sag.

Klager har derfor ret til fradrag for underskud og ret til brug af virksomhedsskatteordningen.

Subsidiært

Såfremt det ikke af SKAT anerkendes, at der foreligger erhvervsmæssig virksomhed med dertil knyttet ret til brug af virksomhedsskatteordningen, gøres det subsidiært gældende, at der under alle omstændigheder foreligger spekulation, jf. statsskattelovens § 5, litra a.

Spekulation i skatteretlig henseende foreligger, når den skattepligtige erhverver et formuegode i den hensigt senere at afstå (helt eller delvist) for at opnå en fortjeneste. Det vigtige element i spekulationsbegrebet er eksistensen af en videresalgshensigt båret af gevinstmotivet allerede på tidspunktet for erhvervelsen af formuegodet.

I den forbindelse henledes opmærksomheden på, at statsskatteloven behandler næring og spekulation under et i § 5, litra a, hvilket ikke er tilfældigt.

Formålet med bestemmelen er, at både den løbende og faste indtjening, som kommer af varig erhvervsvirksomhed, samt den enkeltstående og tilfældige gevinst, der skabes ved spekulation, hver især skal beskattes efter statsskatteloven.

Der er ligeledes sammenhæng mellem begreberne "erhvervsvirksomhed" og "spekulation".

Erhvervsvirksomhed er et begreb, der findes flere steder både i skattelovgivningen og den øvrige lovgivning. Der findes ingen overordnet legal definition af begrebet, men begrebet er søgt fastlagt i forbindelse med skatteretlige sondringer som for eksempel mellem selvstændigt erhvervsdrivende og lønmodtagere, jf. cirkulære nr. 129 af 4/7 1994 om personskatteloven og til eksempel Tupperware-sagen i TfS 1996, 449.

I skatteretlig henseende må man gøre sig klart, at erhvervsvirksomhed er overbegrebet, og spekulation er underbegrebet. De aktiviteter, der falder ind under begrebet erhvervsvirksomhed, og som har at gøre med køb og salg af fysiske varer, vil indebære, at der også foreligger spekulation.

Spekulationsbegrebet får betydning, hvis salgsaktiviteterne er af mindre omfang og ustadig karakter, således at de ikke kan kvalificeres som erhvervsmæssige.

Modstykket til at spekulanten må finde sig i skattepligt for sine gevinster er, at han også kan opnå fradragsret for sine tab, hvis spekulationen falder ugunstigt ud.

Erhvervsvirksomhed er en kæde af handlinger. Spekulation er det enkelte led i kæden. Gentager spekulationen sig flere gange, kommer de enkelte led til at hænge sammen og bliver til en erhvervsvirksomhed. Spekulanten er så blevet professionel udøver af sit virke.

Den afgørende forskel mellem erhvervsvirksomhed og spekulation ligger i omfanget af transaktioner. Fællespræget ligger i, at de genstande, som der handles med, ikke er indkøbt i hobbyøjemed, men for at blive videresolgt med fortjeneste.

Den eneste grund til, at klager valgte at beholde det tilbageværende varelager ved den tidligere virksomheds ophør var, at klager ønskede at opnå en bedre pris ved et senere videresalg. Da varelageret som led i erhvervsvirksomheden ubestridt var indkøbt og behandlet som omsætningsvarer, ligger det fast, at spekulationsbegrebets subjektive komponenter - videresalgshensigten i gevinstøjemed - var til stede og klart heller ikke var opgivet, idet klager jo netop bestræbte sig på at videresælge til bedst mulig pris.

Tabsfradraget ved spekulation er netop til for at dække denne situation.

Såfremt det måtte antages, at næringsvirksomheden er ophørt, kan videresalgshensigten næppe anses for opgivet, da klager har beholdt varelageret med henblik på videresalg og netop videresalgshensigten betinger, at forholdet henhører under statsskattelovens § 5a (som "spekulation"), uanset om der foreligger næring eller ej.

Varelageret er ligeledes holdt fysisk adskilt fra private formuegenstande og er ikke benyttet eller forbrugt helt eller delvis privat, og blev udvist fortsatte salgsbestræbelser.

Klager har således krav på fradrag.

Dette resultat er Landsskatteretten da også tidligere kommet til i kendelsen refereret i Meddelelser fra Landsskatteretten 1959, 39. Her var en barnevognsfabrik blevet lukket i 1953, men restvarelageret blev først afhændet (som gammelt jern) i 1955, efter at det i mellemtiden var forsøgt afhændet. Skattemyndigheden påstod, at tabet måtte være lidt i hvert fald før indkomståret 1955, men Landsskatteretten fandt, at tabet først kunne anses for konstateret ved salg i 1955 og anerkendte derfor fradraget for dette år.

Såfremt SKAT ikke vil anerkende, at der foreligger erhvervsvirksomhed, der drives i virksomhedsskatteordningen, foreligger der under alle omstændighed forhold, der kan karakteriseres som spekulation og som berettiger til fradrag, jf. statsskattelovens § 5, litra a. Videresalgshensigten i gevinstøjemed for de enkelte resterende maskiner er på intet tidspunkt opgivet.

SKATs afvisning af fradrag anses derfor forkert.”

Der har under sagens behandling været afholdt telefonmøde mellem klageren([person1]), klagerens repræsentant([person7]) og Skatteankestyrelsens sagsbehandler. Af referat fra mødet fremgår:

”[person7] redegjorde for sagen, som ved klagen.

[person7] anførte, at da [virksomhed3] ophørte havde man forsøgt, at sælge virksomhedens maskiner på auktion. [person1] oplyste, at det var [virksomhed7] fra [by4], som havde stået for auktionen. [person7] anførte, at [person1] havde haft et tilgodehavende i virksomheden og at han havde overtaget de resterende maskiner, som ikke var blevet solgt på auktionen, med henblik på at sælge dem. Maskinerne havde stået på lager ind til de løbende var solgt og var ikke indgået i den personlige produktionsvirksomhed [person1] drev i årene 2002-2004.

I 2004 købte klageren sammen med en anden [virksomhed2] A/S efter konkurs. Produktionen fra den personlige produktionsvirksomhed blev flyttet over i [virksomhed2] A/S, mens de resterende maskiner fra [virksomhed3] fortsat var på [person1]’s lager i den personlige virksomhed [virksomhed1]. Den sidste maskine fra [virksomhed3] blev solgt i 2014.

[person1] oplyste, at [virksomhed2] A/S er underleverandør til blandt andet [virksomhed10]. [person1] er lønansat i [virksomhed2] A/S.

[person7] redegjorde for at klageren havde 3 sunde virksomheder, udlejningsejendom, [virksomhed2] A/S og [virksomhed1]. Finanskrisen ramte virksomheden [virksomhed1] hårdt, da det var meget svært at sælge maskiner. [person1] valgte på trods heraf at beholde maskinerne og forsøgte løbende at sælge maskinerne. [person1] bekræftede, at de sidste maskiner fra [virksomhed3], der var solgt i de omhandlede år ikke var solgt med fortjeneste, det skyldtes, at det var de maskiner, som havde været sværest at sælge, der var tilbage.

[person7] anførte, at der frem til indkomståret 2006 var overskud i den personlige virksomhed og at der fra 2014 igen var overskud. [person7] anførte, at [person1] løbende havde både købt og solgt maskiner, så det var ikke kun maskiner fra [virksomhed3] klageren solgte i årene fra 2001-2014. [person7] anførte, at for at opnå et retvisende billede af virksomhedens aktiviteter, måtte man se på virksomheden over en længere periode og ikke kun i perioden, hvor virksomheden var hårdt ramt af finanskrisen.

[person7] ville udarbejde en oversigt over virksomhedens resultater fra 2001-2017 med en specifikation af de køb og salg, der havde været i de enkelte år.

[person1] driver fortsat virksomheden, som således ikke er ophørt efter de sidste maskiner fra [virksomhed3] er solgt.

[person1] oplyste, at årsagen til at han, [virksomhed1], har købt varer, som efterfølgende blev videresolgt til [virksomhed2] A/S uden fortjeneste, var, at [person1] kunne opnå en bedre rabat på varerne end [virksomhed2] A/S kunne.

[person1] har mange gode forbindelser fra sin tid i branchen, som han har benyttet, når han skulle sælge maskiner. I relation til SKAT bemærkning om annoncering blev det anført, at [person1] ikke benyttede sig af annoncering, men brugte sit netværk. [person7] anførte, at annoncering blot ville have påført virksomheden en unødvendig udgift.

[person1] har et samarbejde med virksomheden [virksomhed11]. [person1] har flere kontakter i branchen end [virksomhed11] I den personlige virksomhed indgik i 2014 en omsætning i henhold til faktura sendt til [virksomhed11] på overskudsandel 87.500 kr. [person1] anførte, at det vedrørte en handel [virksomhed11] havde stået for, men som [person1] på grund af deres samarbejde, skulle have en andel af fortjenesten på. [person1] ville undersøge, hvem køberen af maskinerne for 305.000 kr. havde været og fremsende dokumentation herfor.

[person1] anførte, at de to bærbare pc’er købt i henholdsvis 2010 og 2011, var anvendt i den personlige virksomhed, når han skulle undersøge markedet for handel med maskiner.

[person7] anførte, at man skulle betragte virksomheden gennem alle årene for at opnå et samlet billede. Til SKATs bemærkning om, at der ikke var udsigt til overskud, anførte [person7], at dette var modbevist, idet der var overskud i 2014 og der i 2017 på nuværende tidspunkt ligeledes var overskud, hvilket ville fremgå af den redegørelse, de ville indsende.

Vedrørende SKATs henvisning til, at [person1] var lønansat anførte [person7], at [person1] var aktionær i selskabet og dette var en del af [person1]’s virke inden for den branche, som den personlige virksomhed også var omfattet af. De to aktiviteter understøttede således hinanden.

[person7] understregede endvidere, at maskinerne ikke kunne anvendes til privat brug og således ikke havde nogen værdi for [person1] privat. Maskinerne var udelukkende anskaffet med henblik på videresalg og var alene egnet til brug i produktionsvirksomheder. [person1] havde således beholdt maskinerne med henblik på videresalg, når der måtte komme en interesseret køber i stedet for blot at skrotte dem.

[person7] undrede sig over, at SKAT på den ene side sagde, at virksomheden ikke var drevet med den fornødne seriøsitet og intensitet og samtidig ikke anerkendte, at der er tale om spekulation med begrundelsen, at maskinerne var købt som led i systematisk køb og salg i en erhvervsmæssig virksomhed. [person7] mente, at dette var direkte modstridende og at der åbenlyst var tale om spekulationskøb med henblik på videresalg.”

Klagerens repræsentant har fremsendt følgende bemærkninger til mødereferatet:

1. Oversigt over virksomhedens resultater

Som det blev drøftet på mødet, har driften i virksomheden [virksomhed1] ikke ændret sig, siden produktionsdelen i 2004 blev overdraget til [virksomhed2] A/S.

Driften har bestået og består fortsat af køb og salg af maskiner.

Det er således en fejl, når SKAT antager, at virksomhedens hovedformål er og har været afvikling af varelager fra [virksomhed3].

Derudover er SKATs beskrivelse af virksomhedens drift ikke en loyal gengivelse af den aktivitet, der har været i virksomheden.

Det samlede billede af virksomhedens drift og resultat kan ses nedenfor.

Regnskaberne for årene 2001-2009 samt 2015-2016 og foreløbige køb og salg i 2017, som Skatteankestyrelsen ikke tidligere har gennemgået er vedlagt som bilag 3.

[virksomhed1]

Omsætning

Resultat

Resultat

2001

1.576.000

-431.000

Salg af laserskærer til [virksomhed12] købt i 1999. Maskinen kostede 2.2 mio. brugt (4 mill ny)

2002

700.000

+215.000

Opstart sideløbende salg maskiner/ produktion herfra

2003

880.000

+114.000

2004

952.000

+88.000

Flyttet omsætning + produktion til [virksomhed2] herefter alene køb og salg af maskiner i [virksomhed1]

2005

198.000

+101.000

Maskiner solgt i 2005 til [virksomhed2], samt varelager

2006

125.000

-241.000

2007

62.000

-71.000

2008

78.000

- 4.500

2009

1.300

- 5.600

2010

17.000

- 90.800

2011

28.000

- 6.200

2012

41.000

+ 2.000

2013

455

- 2.000

2014

107.540

+ 44.280

Salg af halvpart af Chevalier CNC Bearbejdscenter og Mazak SQT 15 CNC Drejebænk

Købspris samlet kr. 130.000

Salgspris samlet 305.000

2015

141.025

+ 26.648

2016

6.443

- 10.371

2017

+40.000

01.01.17 – 17.09.17 Forventet overskud kr. 60.000- 100.000, da flere maskiner regnes med at falde på plads.

De tilhørende bilag til de gamle regnskaber har vi ikke længere kunnet fremskaffe, da der er tale om regnskaber, som vedrører indkomstår, der ligger ca. 10-16 år tilbage i tid.

Som det fremgår af det fremsendte materiale, har [virksomhed1] i alle årene haft en løbende omsætning.

Fra 2006 begyndte markedet at stå stille, og der fandtes derfor ikke mange købere på markedet. I 2007 begyndte finanskrisen for alvor at ramme markedet, og der blev stort set ikke købt og solgt maskiner, som de i sagen omhandlede, da produktionsvirksomheder ikke efterspurgte de pågældende maskiner. Det forhold, at der ikke fandtes købere til maskinerne på markedet, betød, at maskinerne stille og roligt blev forældet, da de relevante produktionsvirksomheder i årenes løb anvendte nye produktionsmetoder, og maskinernes værdi blev derfor forringet over disse år.

Det ses tydeligt af virksomhedens historik, at finanskrisen har medført en væsentlig nedgang i ordrer og mulighederne for at afsætte de pågældende maskiner. Det forhold, at der heller ikke er indkøbt nye maskiner i de pågældende kriseår, hænger netop sammen med, at der ikke var den fornødne efterspørgsel, på trods af forsøg på salgsopsøgende arbejde. Yderligere indkøb på daværende tidspunkt ville således have været uden sikkerhed for, at der var de fornødne aftagere til maskinerne.

Fra 2012 begyndte det stille og roligt at gå fremad for virksomheden, som ikke længere har et større underskud, og fra 2014 og fremadrettet begynder virksomheden igen at genere et overskud.

Den sidste maskine fra [virksomhed3] sælges i 2011.

Det skal i denne sammenhæng fremhæves, at maskinerne hidrørende fra [virksomhed3] er købt/overtaget som et samlet ”køb” i forbindelse med lukningen af [virksomhed3]. I de første par år efter overtagelsen er en del af maskinerne solgt med gevinst. Grundet finanskrisen og omlægning af produktionsmetoder viste investeringen sig at være mindre fordelagtig, da maskiner ikke kunne sælges og derfor med tiden blev forældet og udkonkurreret af nyere maskiner.

Det er dog væsentligt at bemærke, at der ikke er tale om, at [person1] gentagne gange har købt og solgt maskiner med tab. Det har desværre vist sig, at det ene samlede køb (overtagelse) af maskiner fra [virksomhed3] ikke var en god investering for så vidt angår de maskiner, der ikke blev solgt inden finanskrisen.

At en investering slår fejl og der generes underskud er ikke en indikation af, at der ikke er tale om en seriøs erhvervsmæssig virksomhed.

Det fremgår af de fremsendte regnskaber og bilag, at der er købt nye maskiner, og at disse nyerhvervelser er solgt med avance.

SKAT har således ikke tilstrækkeligt begrundet, hvorfor SKAT netop i årene 2010 og 2011 ændrer kvalifikationen af den virksomhed, der drives. Dette hænger heller ikke sammen med, at der fortsat drives samme virksomhed, og at virksomheden ikke har ændret karakter.

Der er således ikke belæg for SKATs påstand om, at virksomheden alene består af salg af maskiner fra det gamle [virksomhed3]. På samme måde er der heller ikke belæg for SKATs antagelse om, at virksomheden ikke har udsigt til at generere overskud, da dette er modbevist i de nye regnskaber.

Virksomhedens tal op til d.d. viser med al tydelighed, at der er tale om en fortsat og igangværende virksomhed.

2. Dokumentation for værdien af restvarelageret i [virksomhed3] maskiner

Grunden den lange sagsbehandlingstid og det forhold, at overtagelsen i 2001 ligger meget langt tilbage i tid, har det ikke været muligt at skaffe bilagene og overdragelsessummer m.v. vedrørende 2001, hvorfor vi ikke kan fremsende dette til Skatteankestyrelsen.

Vi har dog fremsendt [virksomhed1]s regnskaber for perioden 2001-2016 (samt foreløbige poster for 2017) til Skatteankestyrelsen, hvoraf bevægelser i varelageret og opgørelsen af omsætningen m.v. fremgår.

Det skal i denne forbindelse bemærkes, at regnskaberne (og værdiansættelserne) alle er udarbejdet af revisor.

Derudover skal det fremhæves, at SKAT ikke har tilsidesat [virksomhed1]s avance- og tabsopgørelse, hverken i de tabsgivende år eller i det overskudsgivende år, hvorfor det må kunne lægges til grund, at selve opgørelsen af tab og avance er sket korrekt.

3. Indgåelsen af handler

[person1] er uddannet maskintekniker/maskinarbejder og har derfor en praktisk viden om en stor del af de maskiner, som han sælger. Derfor indgås en del af handlerne ofte i samarbejde med [virksomhed11], som står for den mere salgsfremmende del af handlen.

[virksomhed1] og [virksomhed11] fungerer derfor som et mellemled i relation til sælger og køber, hvor [person1] særligt står for den tekniske gennemgang af de maskiner, som de overvejer at købe til videresalg. [virksomhed11] står derefter for salgsarbejdet. Der er således tale om fælleskøb, hvor salget sker igennem [virksomhed11]

Vedrørende salget i 2014 har Skatteankestyrelsen spurgt til dokumentationen herfor.

Som bilag 4 vedlægges faktura m.v. for salg af halvpart af Chevalier CNC Bearbejdscenter og Mazak SQT 15 CNC Drejebænk, som er solgt til henholdsvis [virksomhed13] A/S og [virksomhed14] A/S, til en samlet salgspris på kr. 305.000 og med en samlet fortjeneste på kr. 175.000, hvoraf kr. 87.500 angår [virksomhed1]s andel af fortjenesten.

Vedrørende salg i 2017 fremgår det af bilag 1, at der bl.a. er solgt en TOS SU 90A m. digitaludstyr årg. 1962 drejebænk (underbilag 3) til kr. 13.500 ekskl. moms og en Excenterpresse PMB til kr. 57.000 ekskl. moms (underbilag 15).

Seneste køb og salg vedrører en Quaser bearbejdningscenter MV 204 II med fanuc styring årgang 2. Maskinen er købt som tidligere maskiner i samarbejde med [virksomhed11] for kr. 115.000 og solgt til kr.195.000.

4. Afsluttende bemærkninger

Vi fastholder, at virksomheden også har fradrag for underskud i årene 2010-2012, da der er tale om erhvervsmæssig virksomhed, som fortsat er i drift. Vi henviser i øvrigt til vores tidligere indlæg vedrørende dette.

Derudover gøres det subsidiært fortsat gældende, at der er tale om spekulation. I denne henseende henviser vi tillige til vores tidligere indlæg herom. Det bemærkes, at SKATs udtalelse i sagen i relation til vores subsidiære anbringende netop bekræfter, at der er tale om en erhvervsmæssig virksomhed.

...”

SKATs udtalelse

SKAT har i udtalelse til klagen anført følgende:

”Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Det gøres principalt gældende:

At det er en erhvervsmæssig virksomhed og at klager har ret til brug af virksomhedsordningen.

Det er SKAT’s opfattelse, at virksomheden for 2010 – 2011 ikke kan anses for drevet med den fornødne seriøsitet og intensitet (begrænset aktivitet), således at virksomheden kan anses for erhvervsmæssig drevet i skattemæssig henseende for 2010 og 2011.

Der gøres subsidiært gældende:

Såfremt det ikke af SKAT anerkendes, at der foreligger erhvervsmæssig virksomhed med dertil knyttet ret til brug af virksomhedsskatteordningen, gøres det subsidiært gældende, at der under alle omstændigheder foreligger spekulation, jf. statsskattelovens § 5, litra a.

SKAT mener ikke, at der er tale om spekulation, da betingelserne for spekulation ikke er opfyldt. Der er lagt vægt på, at maskinerne er købt som led i systematisk køb og salg i en erhvervsmæssig virksomhed, og der er således ikke tale om enkeltstående spekulationskøb.

De fremkomne synspunkter og bemærkninger har således ikke givet anledning til, at ændre SKAT’s afgørelse, idet det stadig er SKAT’s opfattelse, at virksomheden ikke anses for erhvervsmæssig drevet i skattemæssig henseende for 2010 og 2011, og derfor kan virksomhedsordningen ikke anvendes.”

Klagerens bemærkninger til SKATs udtalelse

Klagerens repræsentant har anført følgende bemærkninger til SKATs udtalelse:

”SKATs bemærkninger giver ikke anledning til at ændre de nedlagte påstande.

Det fastholdes således, at det principalt gøres det gældende, at klager i sin virksomhed, [virksomhed1], også har drevet erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende i 2010-2012 inkl. samt efterfølgende år.

Subsidiært gøres det gældende, at såfremt det ikke af SKAT anerkendes, at der foreligger erhvervsmæssig virksomhed med dertil knyttet ret til brug af virksomhedsskatteordningen, gøres det gældende, at der under alle omstændigheder foreligger spekulation, jf. statsskattelovens § 5, litra a.

SKATs bemærkninger af 14. maj 2014 forekommer imidlertid bemærkelsesværdige.

På den ene side fastslår SKAT, at virksomheden "ikke kan anses for drevet med den fornødne seriøsitet og intensitet (begrænset aktivitet), således at virksomheden kan anses for erhvervsmæssigt drevet". Samtidig fastslår SKAT, at betingelserne for spekulation ikke er opfyldt, idet man har lagt vægt på, "at maskinerne er købt som led isystematisk køb og salg i en erhvervsmæssig virksomhed, og at der således ikke er tale om enkeltstående spekulation".

Disse udsagn står i diametral modsætning til hinanden.

Principalt gøres det gældende, at erhvervsvirksomheden må anses for opretholdt. Virksomheden [virksomhed1] har løbende drevet virksomhed med salg af værktøjsmaskiner.

Som det fremgår af sagsfremstillingen i klage af 8. april 2014, er underskuddet opstået i forbindelse med løbende salg af restvarelaget fra erhvervsvirksomheden [virksomhed3], som også var drevet forud for 2009, hvor SKAT havde anerkendt erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende.

Dette berettiget til fradrag på grund af tab i erhvervsvirksomheden.

Som det mindste må SKAT anderkende, at der under alle omstændigheder foreligger spekulation, jf. statsskattelovens § 5, litra a.

Som beskrevet i klagen af 8. april 2014, hvortil det i det hele henvises, er det vigtige element i spekulationsbegrebet eksistensen af en videresalgshensigt båret af gevinstmotivet allerede på tidspunktet for erhvervelsen af formuegodet.

Den afgørende forskel mellem erhvervsvirksomhed og spekulation ligger i omfanget af transaktioner. Fællespræget ligger i, at de genstande, som der handles med, ikke er indkøbt i hobbyøjemed, men for at blive videresolgt med fortjeneste.

Den eneste grund til, at klager valgte at beholde det tilbageværende varelager (som må anses for én samlet enhed) ved den tidligere virksomheds ophør var, at klager ønskede at opnå en bedre pris ved et senere videresalg. Da restvarelagerenheden som led i erhvervsvirksomheden ubestridt var indkøbt og behandlet som omsætningsvarer, ligger det fast, at spekulationsbegrebets subjektive komponenter - videresalgshensigten i gevinstøjemed - var til stede og klart heller ikke var opgivet, idet klager jo netop bestræbte sig på at videresælge til bedst mulig pris.

Tabsfradraget ved spekulation er netop til for at dække denne situation.

Varelageret er ligeledes holdt fysisk adskilt fra private formuegenstande og er ikke benyttet eller forbrugt helt eller delvis privat, og blev udvist fortsatte salgsbestræbelser.

Som tidligere oplyst, nåede Landsskatteretten da også til samme resultat i kendelsen refereret i Meddelelser fra Landsskatteretten 1959, 39. Her var en barnevognsfabrik blevet lukket i 1953, men restvarelageret blev først afhændet (som gammelt jern) i 1955, efter at det i mellemtiden var forsøgt afhændet. Skattemyndigheden påstod, at tabet måtte være lidt i hvert fald før indkomståret 1955, men Landsskatteretten fandt, at tabet først kunne anses for konstateret ved salg i 1955 og anerkendte derfor fradraget for dette år.

SKAT kan ikke på den ene side sige, at der ikke foreligger erhvervsmæssig virksomhed på grund af manglende aktivitet, og samtidig sige, at maskinerne er købt som led i systematisk køb og salg i en erhvervsmæssig virksomhed.

SKATs afvisning af fradrag anses derfor forkert.”

Klagerens repræsentant har anført følgende yderligere bemærkninger til SKATs udtalelse:

”I forlængelse af mit seneste brev af 26. maj 2014 skal jeg herved fremsende yderligere bemærkninger med årsrapporten for 2014.

I forhold til den principale påstand gøres det gældende, årsrapporten for 2014 ligeledes er dokumentation for, at klager i sin virksomhed, [virksomhed1], har drevet erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende i 2010-2012 inkl. samt efterfølgende år.

Årsrapporten for 2014 viser et overskud på kr. 44.280, hvilket viser at der er tale om erhvervsmæssig virksomhed, ligesom de tidligere år.”

Klagerens indsigelse til Skatteankestyrelsens indstilling

Klagerens repræsentant har anført følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling med indstilling til sagens afgørelse:

”Klagen vedrører to overordnede spørgsmål.

1. Er der drevet en erhvervsmæssig virksomhed?
2. Hvis der ikke er drevet en erhvervsmæssig virksomhed, er der så tale om salg af aktiver, som er erhvervet med en spekulationshensigt?

1. Erhvervsmæssig virksomhed

Skatteankestyrelsen har konkluderet, at Klager har drevet ikke-erhvervsmæssig virksomhed i de indklagede indkomstår, da der med den pågældende driftsform ikke var udsigt til, at virksomheden ville blive rentabel inden for en kortere årrække og give en fortjeneste med plads til en rimelig driftsherreløn.

Klager har drevet virksomhed med salg af maskiner siden 1991, hvor Klager oprettede [virksomhed1]. Klager driver stadig [virksomhed1] og har de sidste par år (2013-2016) generet et gennemsnitligt overskud på omkring kr. 14.639,25 og en gennemsnitlig omsætning i årene på kr. 63.865,75.

Klagers virksomhed adskiller sig væsentligt fra de virksomheder, der efter praksis typisk betegnes som ikke-erhvervsmæssige.

Kendetegnende for Klagers virksomhed er bl.a.,

at der ikke er tale om en virksomhed med hobbyislæt, da der er tale om køb og salg af produktionsmaskiner, som ikke er egnet til privat anvendelse,

at der ikke er tale om en virksomhed, der alle årene har generet et underskud,

at Klager har de fornødne uddannelsesmæssige forudsætninger for at drive virksomheden forsvarligt og

at Klagers øvrige erhvervsmæssige aktiviteter understøttes af klagers private erhvervsvirksomhed.

Der er således flere forhold, der taler for, at Klagers virksomhed skal anerkendes som værende erhvervsmæssig virksomhed, uagtet at Klager i to af de tre påklagede indkomstår har haft underskud.

Den konkrete erhvervsvirksomhed – den pågældende drift

Handler med [virksomhed2] A/S

Skatteankestyrelsen sår tvivl om erhvervsmæssigheden i en række salg fra [virksomhed1] til [virksomhed2] A/S og skriver fejlagtigt i indstillingen side 21, at Klager har bestemmende indflydelse i selskabet [virksomhed2] A/S.

Dette er ikke korrekt.

Det fremgår af CVR-registret, at Klager indirekte ejer 50 % af selskabet, og at de resterende 50 % af selskabet ejes af en [person5] via dennes holdingselskab. Der er således ikke tale om, at Klager har solgt maskiner m.v. til et kontrolleret selskab. Handlerne er sket som led i Klagers erhvervsmæssige virksomhed og har således været med til at underbygge Klagers øvrige erhvervsmæssige aktiviteter. Det fremgår af praksis, at såfremt en virksomhed underbygger skatteyderens andre erhvervsmæssige aktiviteter, så kan dette medføre, at aktiviteten af denne grund anses som erhvervsmæssig. I U.1998.412HR udtalte Højesteret eksempelvis, at en bådkonstruktørs underskudsandel i et bådprojekt kunne fratrækkes, da denne aktivitet understøttede hans erhvervsmæssige aktiviteter i øvrigt.

Sammenhængen med den skattepligtiges øvrige erhvervsmæssige virke er således et moment, der efter praksis tillige indgår i vurderingen af, om der foreligger en erhvervsmæssig virksomhed.

Indkøbene og salgene til [virksomhed2] A/S har været forretningsmæssigt begrundet. Klager har oplyst, at han kunne opnå bedre rabatter på de pågældende produkter ved at indkøbe varerne igennem [virksomhed1]. Klager havde således selv en erhvervsmæssig interesse i at sælge de pågældende aktiver til selskabet. [virksomhed1] har således underbygget Klagers øvrige erhvervsmæssige virke.

Oplysninger om driften frem til 2017

Skatteankestyrelsen udtaler, at oplysninger om virksomheden i indkomståret 2014 og fremadrettet ikke kan tillægges betydning for bedømmelsen af de indklagede indkomstår.

Dette er ikke korrekt.

Når det skal vurderes, hvorvidt en virksomhed er erhvervsmæssig, så indgår oplysningerne om udsigt til overskud netop i vurderingen.

Grundet den meget lange sagsbehandlingstid i nærværende sag er det således muligt, at se hvorledes virksomheden rent faktisk udviklede sig.

Når sådanne oplysninger er til stede på tidspunktet for afgørelsen af nærværende klagesag, er Landsskatteretten ikke berettiget til at undlade at inddrage sådanne oplysninger, særligt ikke når der henses til, at Landsskatteretten er underlagt officialprincippet, og således er forpligtiget til at oplyse sagen tilstrækkeligt og inddrage relevant faktum i det omfang, det bidrager til sagens oplysning og afgørelse.

Landsskatteretten er således forpligtiget til at inddrage oplysningerne om virksomhedens resultat de efterfølgende år og foretage en samlet vurdering af virksomhedens drift.

Det fremgår af regnskaberne de efterfølgende år, at der er generet overskud, og at der i de efterfølgende år har været en gennemsnitlig omsætning på kr. 63.865,75 og et gennemsnitlig overskud på kr. 14.639,25.

Der er ikke sket ændringer i driftsformen, og virksomheden består således fortsat af køb og salg af maskiner.

Klager har oplyst, at underskuddene i 2010 og 2011 skyldtes det forhold, at der ikke var en særlig stor efterspørgsel på de pågældende maskiner, og at maskinerne grundet naturlig forældelse derved tabte væsentlig værdi i de år, hvor de ikke var til at omsætte.

Klagers forklaring underbygges af det forhold, at virksomheden har haft et gennemsnitligt overskud i de efterfølgende indkomstår. Det kan således på nuværende tidspunkt konkluderes, at virksomheden over en årrække var rentabel. Derudover underbygger den positive udvikling i virksomhedens omsætning og resultat de efterfølgende år det faktum, at der isoleret set var tale om nogle dårlige år.

Landsskatteretten kan ikke omkvalificere en virksomhed på det tidspunkt, hvor den giver underskud med salg af tidligere indkøbte maskiner, når maskinerne er købt med henblik på videresalg og med fortjeneste for øje.

På baggrund af ovenstående fastholder Klager, at det ikke er godtgjort, at virksomheden ikke var erhvervsmæssig.

Derimod har Klager kunnet dokumentere,

at der ikke er tale om en virksomhed med et privat formål (hobbyislæt),

at driften af virksomheden understøtter Klagers øvrige virksomheder,

at der ikke i de pågældende år var den fornødne efterspørgsel, hvorfor salget af denne grund gik i stå,

at Klager har og havde de fornødne forudsætninger uddannelsesmæssigt for at drive den pågældende virksomhed og

at driften blev rentabel.

2. Spekulation

Grundlæggende om statsskattelovens § 4 og 5

Statsskattelovens § 4 definerer positivt hvilke indtægter, der er skattepligtige, mens statsskattelovens § 5 indeholder en negativ afgrænsning af indkomstbegrebet i statsskattelovens § 4.

Statsskattelovens § 5 indeholder en hovedregel om, at indtægter, der hidrører fra salg af aktiver, ikke skal medregnes til den skattepligtiges indkomst.

Der gælder en række undtagelser hertil.

Det fremgår af juridisk vejledning 2018-1 afsnit C.C.2.1.3.3.1 vedr. undtagelser – skatterelevante aktiver:

”Reglen i SL § 5 om undtagelse fra skattepligt har flere undtagelser:

1)

SL § 5 undtager selv gevinst og tab, som er konstateret ved salg eller anden afståelse af aktiver, der har karakter af omsætningsformue, dvs.:

Hvor salget sker som led i skatteyderens næringsvej. Se afsnit C.C.2.1.3.3.2 "Næring"
Hvor der er tale om spekulation. Se afsnit C.C.2.1.3.3.3 "Spekulation".

I disse tilfælde, er det altså hovedreglen om skattepligt efter SL § 4, som gælder. Fortjenesten skal derfor påvirke indkomsten, og det samme gælder for tab.

2)

Hovedreglen i SL § 5, stk. 1, litra a, om, at det kun er gevinst og tab på omsætningsformuen (næring eller spekulation), der skal medregnes ved indkomstopgørelsen, er desuden senere blevet erstattet af særlovgivning for langt de fleste aktivtypers vedkommende.

Som de vigtigste eksempler kan nævnes ejendomsavancebeskatningsloven, kursgevinstloven om pengefordringer, gæld og finansielle kontrakter, aktieavancebeskatningsloven, afskrivningsloven om f.eks. immaterielle aktiver samt LL § 12 B. Reglerne i disse love kan medføre, at også afståelse af anlægsaktiver beskattes. Beskatningen efter disse særlige regler og deres forhold til reglerne i statsskatteloven, er beskrevet i særlige afsnit.” (Vores understregning)

Beskatningen af afståelsen af aktiver afhænger således af, om aktivet hører til omsætningsformuen, hvilket vil sige, at aktivet er erhvervet med henblik på videresalg og med fortjeneste for øje.

Når der drives næring, har den skattepligtige en pligt til at medregne fortjeneste og tab ved salg af aktiver, og beskatningen følger således af statsskattelovens § 4. Efter praksis foreligger der næring, når den skattepligtige driver erhvervsmæssig virksomhed med salg af de pågældende aktiver.

Skatteankestyrelsen har i sin indstilling lagt til grund, at Klager ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed i indkomstårene 2010-2012. Hvis Landsskatteretten kommer frem til, at der ikke foreligger en erhvervsmæssig virksomhed, må Landsskatteretten forholde sig til kvalificeringen af de enkelte salg, da der ved erhvervelsen utvivlsomt forelå en videresalgshensigt, og da de pågældende aktiver er erhvervet med gevinst for øje.

Skatteankestyrelsen antager, at såfremt aktiver er anskaffet med henblik på videresalg i en virksomhed, så kan det pågældende aktiv ikke omfattes af statsskattelovens § 5 om skattepligt med henvisning til spekulation.

Det følger direkte af ordlyden i statsskattelovens § 5, at salget af et aktiv er skattepligtigt, hvis det sker som led i næring eller hvis det sker som led i spekulation. Det ene udelukker således ikke det andet. Hvis afståelsen af det enkelte aktiv er sket som led i spekulation, vil beskatningen af dette aktiv kunne omfattes af skattepligten for spekulation.

Dette underbygges af Landsskatterettens afgørelse i SKM.2003.449.LSR, hvor Landsskatteretten kom frem til, at en virksomhed der ikke i skattemæssig henseende kunne anses for at være en erhvervsmæssig forsvarlig drevet virksomhed, var omfattet af spekulationsbegrebet vedrørende salg af aktiver.

Landsskatteretten udtalte:

”Efter en samlet vurdering finder retten, at den af klageren drevne importvirksomhed ikke i skattemæssig henseende kan anses for en erhvervsmæssig forsvarligt drevet virksomhed. Retten har herved bl.a. henset til virksomhedens omfang og intensitet, at der forinden virksomhedens opstart ikke har været foretaget egentlige undersøgelser af markedet, at klageren har haft beskæftigelse som lønmodtager, at virksomheden har været underskudsgivende i de påklagede indkomstår, samt at der ikke på noget tidspunkt har været udsigt til, at virksomheden kan give et overskud, der står i rimeligt forhold til den investerede kapital.

Retten finder herefter, at der ikke er grundlag for at indrømme klageren fradrag for virksomhedens underskud ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomstårene 1998 og 1999 efter bestemmelsen i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Der foreligger salg i spekulationsøjemed ved afståelse af formueaktiver, som er erhvervet med henblik på opnåelse af fortjeneste ved videresalg, ikke som systematisk handlen med aktiver af den pågældende type, men ved en enkeltstående disposition. Det er hensigten på erhvervelsestidspunktet som er afgørende.

Henset til at der er tale om et enkeltstående køb med udpræget videresalgshensigt, finder retten, at der er tale om spekulation. Klageren har følgelig fradrag for sit tab, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.” (vores understregning)

Landsskatterettens begrundelse er således, at der ikke er tale om en skattemæssig erhvervsmæssig virksomhed, da der er tale om virksomhed med begrænset omfang og intensitet.

I nærværende sag er Skatteankestyrelsen i sin indstilling kommet frem til, at der ikke er tale om en erhvervsmæssig virksomhed, grundet den begrænsede aktivitet og udsigten til fremtidig indtjening ved den valgte driftsform.

Afvisningen af næringsbeskatning efter statsskattelovens § 4 og 6, jf. statsskattelovens § 5, er således den samme i Landsskatterettens afgørelse i SKM.2003.449.LSR som i nærværende sag.

Landsskatteretten går i SKM.2003.449.LSR videre og vurderer, at der er tale om enkeltstående dispositioner, som kan karakteriseres som spekulation.

Landsskatterettens konklusion var således, at der ikke var den fornødne intensitet i virksomheden til, at der forelå en virksomhed i skattemæssig henseende.

Landsskatteretten konkluderede dog, at den enkeltstående disposition og de efterfølgende salg var omfattet af spekulationsbegrebet, da der ubestridt var tale om, at der ved erhvervelsen var en udpræget videresalgshensigt.

Såfremt Landsskatteretten i nærværende sag fastholder, at der ikke er tale om en erhvervsmæssig virksomhed med henvisning til begrænset drift, så må konsekvensen heraf være, at det skal vurderes, om der er tale om spekulation for de i klagesagen omhandlede aktiver.

Landsskatterettens opmærksomhed henledes på, at de pågældende aktiver ikke kan anvendes privat, og at aktiverne er erhvervet med henblik på videresalg og med henblik på at opnå en gevinst.

Indkomstopgørelsen ved næring og spekulation

Beskatning ved spekulation berettiger ikke til fradrag for virksomhedens underskud, men alene for tab på det enkelte aktiv.

Der skal henses til, at indkomstopgørelsen og beskatningen af næring og spekulation adskiller sig væsentlig fra hinanden.

Næringsbeskatning er en beskatning af næringsvirksomhedens samlede indkomst (indtægter og udgifter).

Beskatning ved spekulation er en avancebeskatning vedrørende det enkelte aktiv. Ved en avancebeskatning beskattes forskellen mellem salgssummen og anskaffelsessummen.

Kvalificeringen af det enkelte aktiv, som et spekulationsaktiv, medfører derved ikke, at der gives fradrag for det løbende forbrug og de løbende udgifter i virksomheden, da alene avancen beskattes.

Afsluttende bemærkninger

Med henvisning til ovenstående skal Klager fastholde, at der som udgangspunkt foreligger en erhvervsmæssig virksomhed, hvor det skal tillægges afgørende betydning,

at der ikke er tale om en virksomhed med et privat formål (hobbyislæt),

at driften af virksomheden understøtter Klagers øvrige virksomheder,

at der ikke i de pågældende år var den fornødne efterspørgsel, hvorfor salget af denne grund gik i stå,

at Klager har og havde de fornødne forudsætninger uddannelsesmæssig for at drive den pågældende virksomhed og

at driften blev rentabel.

Såfremt Landsskatteretten finder, at der ikke er tale om en skattemæssig erhvervsmæssig virksomhed, fastholder Klager, at der er tale om spekulation, som berettiger til tabsfradrag på de enkelte aktiver.”

SKATs udtalelse til Skatteankestyrelsens foreløbige indstilling til sagens afgørelse

SKAT har i udtalelse til Skatteankestyrelsens foreløbige indstilling til sagens afgørelse og klagerens repræsentants indsigelse anført følgende:

”SKAT kan tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling med følgende bemærkninger:

Erhvervsmæssig virksomhed vil være indrettet med systematisk indtægtserhvervelse for øje, dvs. det afgørende formål er, at der kan opnås et overskud.

Om en virksomhed er erhvervsmæssig eller ikke-erhvervsmæssig vil derfor normalt ikke give anledning til tvivl, hvis virksomheden er rentabel. Det vil sige, at virksomheden over en lidt længere periode giver overskud på den primære drift, mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital, samt en rimelig driftsherreløn.

En virksomhed kan derfor anses for at være erhvervsmæssig, uanset at den f.eks. i startfasen eller i en forbigående periode på grund af dårlige konjunkturer er underskudsgivende, herunder at der i disse perioder ikke er mulighed for forrentning af fremmed- og/eller egenkapital eller for en driftsherreløn, når blot der er udsigt til, at virksomheden kan blive rentabel over en lidt længere periode.

I tvivlstilfælde må bedømmelsen af, om en virksomhed er erhvervsmæssigt drevet, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden. I denne vurdering skal alle relevante forhold inddrages.

Ifølge retspraksis er det yderligere stillet som betingelse for, at en virksomhed kan anses for at være erhvervsmæssig, at omsætningen har en vis minimumsstørrelse.

Der er tale om et objektivt krav, og konkrete omstændigheder som f.eks. sygdom hos den skattepligtige kan ifølge praksis ikke give grundlag for at se bort fra kravet om en vis omsætning.

I visse (specielle) tilfælde kan der være tale om erhvervsmæssig virksomhed, selvom virksomheden (endnu) ikke har opnået en vis afsætning af virksomhedens produkt(er).

Hvor det sædvanlige intensitetskrav ikke er opfyldt, er det afgørende, om virksomheden udøves med henblik på rentabel drift, dvs. om rentabilitetskravet er opfyldt. Der skal således være grundlag for at antage, at virksomheden på sigt vil kunne give en rimelig fortjeneste.

Konkret kan der være grundlag for en sådan antagelse, selvom virksomheden i det eller de første år har beskeden eller ingen omsætning. Har virksomheden derimod beskeden eller ingen omsætning i en længere periode, vil dette i sig selv føre til, at virksomheden ikke længere kan anses som erhvervsmæssig.

Klagers virksomhed [virksomhed1] v/[person1] er en enkeltmandsvirksomhed, som blev registreret pr. 20. november 1990. I perioden 1. april 1992 til 30. april 2001 var klager tillige medejer i interessentskabet [virksomhed3] I/S.

Der er for Skatteankestyrelsen fremlagt regnskaber for virksomheden [virksomhed1] for 2001 og frem.

Det fremgår af regnskabet for 2001, at der i indkomståret er et betydeligt varekøb på 2.072.016 kr. Indkomstårets omsætning er 1.576.694 kr. og vareforbruget udgør 1.795.567 kr. Det har betydet en negativ bruttoavance i indkomståret på 218.873 kr.

I 2004 frasælges en del af virksomhedens aktivitet til [virksomhed2] A/S. I regnskabet for 2005 fremgår da også en lavere omsætning, som er faldende i de efterfølgende år. Herudover fremgår det af regnskabet i 2005, at virksomhedens adresse er sammenfaldende med klagers bopæl.

Følgende nøgletal fremgår af regnskaberne før 2008:

2004

2005

2006

2007

Omsætning

952.059 kr.

197.532 kr.

125.000 kr.

61.997 kr.

Bruttoavance

646.841 kr.

53.948 kr.

-250.000 kr.

-62.115 kr.

Resultat før afskrivninger


102.764 kr.


26.812 kr.


-261.514 kr.


-70.933 kr.

Det er fortsat SKATs opfattelse, at virksomheden i klageårene ikke har den intensitet og rentabilitet, der kræves for at virksomhed i skatteretlig forstand kan anses for erhvervsmæssig. Som det fremgår ovenfor har virksomheden siden 2005 haft en nedadgående omsætning, adressen er flyttet til klagers privatadresse, driftsmidlerne er afstået og resultatet er siden 2006 negativt. Klageårene er dermed 5., 6. og 7. indkomstår med et resultat, der ikke kan anses for rentabelt.
Hertil kommer at indkomsten i klageårene kun generes af ét årligt salg, idet de øvrige salg sker til indkøbspris til et selskab, [virksomhed2] A/S, som klager er ansat i og delvis ejer af. Det er på den baggrund SKATs opfattelse, at virksomhedsaktiviteten heller ikke har den fornødne intensitet. Efter SKATs opfattelse kan de oplyste resultater for 2013 og frem ikke føre til en anden vurdering.

Det forhold, at klagers virksomhed i en årrække forud har haft en betydelig omsætning og positivt driftsresultat, kan ikke i sig selv føre til, at den skattemæssige vurdering af virksomheden i klageårene fortsat skal være, at aktiviteten i skatteretlig forstand er erhvervsmæssig, se byrettens afgørelse i SKM2017.463.BR, hvor en tandlæges virksomhed efter et væsentligt omsætningsfald og betydelige underskud i et par år blev anset for ikke erhvervsmæssigt drevet.


Repræsentantens subsidiære påstand om fradrag for tab på salg af maskiner som følge af en spekulationsbetragtning, kan SKAT ikke tiltræde.

Spekulation adskiller sig fra næring ved ikke at have en varig, systematisk karakter, idet spekulation er forbeholdt nogle få enkeltstående overdragelser, se f.eks. SKM2003.449.LSR, hvor ét stort indkøb af russisk champagne blev anset for foretaget i spekulationshensigt.

Det er SKATs opfattelse, at klager ikke er berettiget til fradrag for tab ved spekulation, idet den solgte maskine er købt til og har indgået i omsætningsaktiverne. Alene det at maskinen er købt med videresalgshensigt berettiger ikke til fradrag for spekulationstab. Maskinen er købt som led i næring, hvor klager har beskæftiget sig med køb og salg af maskiner, hvorfor der ikke er tale om få enkeltstående overdragelser.”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinformation.dk).

Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen (nettoindkomstprincippet). Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse. Dette fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999, 863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM2007.107.HR.

I Højesterets dom af 2. februar 2007 havde der i de foreliggende år været en beskeden omsætning og negative driftsresultater, og da der heller ikke var udsigt til, at virksomheden fremover ville give en rimelig fortjeneste, tiltrådte Højesteret, at virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet, hvorfor underskuddet ikke var fradragsberettiget.

Virksomheden skal derfor over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

I indkomstårene 2008-2011 har klageren haft regnskabsmæssige underskud i virksomheden før afskrivninger og renter, der ikke har levnet plads til en driftsherreløn ved siden af.

I indkomståret 2012 har klageren haft regnskabsmæssigt overskud i virksomheden før afskrivninger og renter på 1.991 kr.

I indkomståret 2013 har klageren haft regnskabsmæssigt underskud i virksomheden før afskrivninger og renter på 2.000 kr. bestående af revisorhonorar. Omsætningen var på 455 kr. og varekøb 455 kr. Varelager pr. 31. december 2013 udgjorde 51.220 kr.

I indkomståret 2014 har klageren haft regnskabsmæssigt overskud i virksomheden før afskrivninger og renter på 44.280 kr. Virksomhedens omsætning var på 107.540 kr. hvoraf 87.500 kr. vedrørte overskudsandel fra handel foretaget i samarbejde med virksomheden [virksomhed11]. Den sidste maskine fra [virksomhed3] blev solgt i 2014. Maskinen havde pr. 1. januar 2014 en bogført værdi på 51.220 kr. Maskinen er solgt for højst 20.040 kr., jf. ovenfor.

At klageren i indkomståret 2014 og ifølge klagerens oplysning også fremover foretager handel med maskiner i samarbejde med andre kan ikke tillægges vægt ved bedømmelsen af om klagerens virksomhed i indkomstårene 2010-2012 var erhvervsmæssig, da det er driftsformen i de klagebehandlede indkomstår, der lægges til grund ved bedømmelsen heraf.

Ifølge regnskabet for indkomståret 2009 og varelagerspecifikationen pr. 31. december 2009 har klageren i 2009 anskaffet en maskine Donewell kantpresse 25 ton x 1600 mm til en værdi på 35.190 kr.

Virksomhedens aktiviteter har i de klagebehandlede indkomstår 2010-2012 bestået i ét reelt salg af en værktøjsmaskine i hvert af indkomstårene.

Maskinen, som blev solgt i 2010 blev solgt for 8.000 kr. ekskl. moms og var bogført til en værdi på 95.000 kr. Maskinen ses at have været på varelageret siden 2001.

Maskinen, som blev solgt i 2011 blev solgt til bogført værdi. Maskinen anses at have været på varelageret siden 2001-2002.

Maskinen Donewell kantpresse 25 ton x 1600 mm til en værdi på 35.190 kr., som blev solgt i 2012 blev solgt til bogført værdi tillagt fragt 4.000 kr. Salget skete til selskabet [virksomhed2] A/S, hvori klageren er hovedaktionær. Maskinen var, ifølge tilgangen på varelageret og varelagerspecifikationen pr. 31. december 2009, anskaffet i 2009. Virksomhedens overskud i 2012 på 1.991 kr. stammer således fra indtægt for fragt af maskine ved salg. Klageren har ikke fratrukket udgift til fragt af maskinen i forbindelse med salget.

De øvrige salg, der har været i indkomstårene 2010-2012, har alle været til [virksomhed2] A/S. Salgene har karakter af udlæg for selskabet mere end egentlige salg, da klageren sælger til kostpris og levering sker til [virksomhed2] A/S. Klageren har forklaret, at købene af materialer er foretaget af ham, idet han kunne opnå bedre rabatter end [virksomhed2] A/S. Dette underbygger, at handlerne ikke er sket som et led i sædvanlig virksomhedsdrift i [virksomhed1], idet formålet ikke har været at opnå en fortjeneste i [virksomhed1], men i stedet at opnå rabat i selskabet [virksomhed2] A/S.

Virksomheden [virksomhed1]s produktion ophørte i 2004 og produktionsdelen blev overført til [virksomhed2] A/S, ligesom nogle maskiner blev overført til selskabet. Ifølge klagerens oplysning havde han ved overtagelse af maskinerne fra [virksomhed3] i 2001 til hensigt at fortsætte virksomhed med salg af maskiner og produktion, og i årene 2003-2004 drev klageren faktisk virksomhed i personligt regi med både salg af maskiner og produktion. Virksomhedsgrenen med salg af maskiner fortsatte i personligt regi ved virksomheden [virksomhed1].

At klageren tidligere har drevet erhvervsmæssig virksomhed med salg af maskiner er dog ikke i sig selv tilstrækkeligt til at anse virksomheden med salg af maskiner for erhvervsmæssig i indkomstårene 2010-2012.

Virksomhedens varelager pr. 31. december 2009 bestod af fire maskiner, hvoraf tre var anskaffet i 2001 og en i 2009. Eneste reelle aktivitet i virksomheden i indkomstårene 2010-2012 har været salg af én maskine i hvert af årene, hvoraf en er solgt væsentligt under den bogførte værdi og de to øvrige maskiner er solgt til bogførte værdier. Overskuddet i 2012 stammer fra indtægt fra fragt af maskine solgt til selskabet [virksomhed2] A/S.

På baggrund heraf finder Landsskatteretten, at der ikke med den driftsform der var i indkomstårene 2010-2012 var udsigt til, at virksomheden ville blive rentabel indenfor en kortere årrække og give en fortjeneste med plads til en rimelig driftsherreløn.

Klageren har derfor ikke drevet en erhvervsmæssig virksomhed i indkomstårene 2010-2012.

At virksomheden [virksomhed1] for indkomstårene 2010-2012 ikke anses for erhvervsmæssig i skattemæssig henseende medfører, at der ikke kan godkendes fradrag for underskud af virksomheden efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og overskud beskattes efter statsskattelovens § 4.

Den påklagede afgørelse stadfæstes.

Virksomhedsordningen

Klageren anses for at være ophørt med at drive erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende ved udgangen af indkomståret 2009, idet klageren har drevet ikke-erhvervsmæssig virksomhed i de påklagede indkomstår 2010, 2011 og 2012. Da virksomheden ikke anses for erhvervsmæssig i skattemæssig henseende kan indkomst fra virksomheden ikke beskattes efter reglerne i virksomhedsskatteloven i henhold til virksomhedsskattelovens § 1. Dermed skal klageren ifølge virksomhedsskattelovens § 15, stk. 1, beskattes af hele det opsparede overskud (senest) i indkomståret 2010, der er året efter ophørsåret med erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende.

Den påklagede afgørelse stadfæstes.

Spekulation:

Klagerens repræsentant har nedlagt subsidiær påstand om, at handlerne er sket som et led i spekulation i henhold til statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, og at sagen på baggrund heraf skal hjemvises til SKAT til fornyet behandling.

Af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, fremgår:

”Til indkomsten henregnes ikke:

formueforøgelse, der fremkommer ved, at de formuegenstande, en skattepligtig ejer, stiger i værdi - medens der på den anden side ikke gives fradrag i indkomsten for deres synken i værdi -, eller indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele (herunder indbefattet værdipapirer) for så vidt disse salg ikke henhører til vedkommendes næringsvej, for eksempel handelsvirksomhed med faste ejendomme, eller er foretaget i spekulationsøjemed, i hvilke tilfælde den derved indvundne handelsfortjeneste henregnes til indkomsten, ligesom også eventuelt tab kan fradrages i denne.

...”

Klageren overtog maskinvarelageret fra [virksomhed3] i 2001, idet det ikke var lykkedes, at sælge maskinerne på auktion, og klageren ønskede at opnå en bedre pris ved et senere videresalg. Varelageret blev overført til den personligt drevne virksomhed [virksomhed1] med henblik på salg af maskinerne fra denne virksomhed og således som et omsætningsaktiv i virksomheden.

Klageren har drevet ikke-erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende i indkomstårene 2010-2012. Maskinerne anses for aktiver i en ikke-erhvervsmæssig virksomhed. Maskinerne anses ikke for formuegenstande i relation til statsskattelovens § 5, og anses således ikke for omfattet af spekulationsbegrebet i statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

Klagerens repræsentant har henvist til Landsskatteretskendelse af 30. august 1958 LSR 1959.39, hvor en barnevognsfabrik var blevet lukket i 1953, men restvarelageret først afhændet (som gammelt jern) i 1955, efter at det i mellemtiden ihærdigt var forsøgt afhændet. Skattemyndigheden påstod, at tabet måtte være lidt i hvert fald før indkomståret 1955, men Landsskatteretten fandt, at tabet først kunne anses for konstateret ved salg i 1955 og anerkendte derfor fradraget for dette år.

I afgørelsen var der tale om en virksomhed, som ophørte i modsætning til klagerens virksomhed i nærværende sag, hvor virksomheden ikke er ophørt, men skattemæssigt ikke anses for erhvervsmæssig. Landsskatteretten finder således, at afgørelsen ikke er sammenlignelig med nærværende sag.

Klagerens repræsentant har endvidere henvist til SKM2003.449.LSR, hvor klageren i juni 1998 importerede 6.000 flasker champagne fra Østeuropa med henblik på videresalg. Landsskatteretten fandt, at da der var tale om et enkeltstående køb med udpræget videresalgshensigt, var der tale om et spekulationskøb og tab ved efterfølgende salg kunne fratrækkes.

Som sagen foreligger oplyst havde klageren ikke haft anden erhvervsmæssig aktivitet og ikke foretaget andre køb end de oplyste 6.000 flasker champagne. Champagneflaskerne var således ikke anskaffet som omsætningsaktiver i en erhvervsmæssig virksomhed. Landsskatteretten finder derfor, at afgørelsen ikke er sammenlignelig med nærværende sag.

Landsskatteretten finder, at der ikke er grundlag for at hjemvise sagen til SKAT til fornyet behandling på dette punkt.

Landsskatteretten har alene taget stilling til de påklagede år.