Kendelse af 18-11-2015 - indlagt i TaxCons database den 12-12-2015

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2010

Fradrag for underskud af virksomhed

0 kr.

50.021 kr.

0 kr.

Indkomståret 2011

Fradrag for underskud af virksomhed

0 kr.

29.243 kr.

0 kr.

Indkomståret 2012

Fradrag for underskud af virksomhed

0 kr.

43.484 kr.

0 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren drev virksomheden [virksomhed1] personligt regi. Virksomheden blev startet den 1. februar 1985 og sluttede den 16. september 2014.

Virksomhedens hovedaktivitet var dansk/fransk translatørvirksomhed. Heri indgik tekniske oversættelser fra dansk til fransk og omvendt, eller fra fransk/engelsk til dansk og renskrivning af oversættelser.

Klageren er født og har boet i Frankrig indtil 1954, hvor han som 23-årig flyttede til Danmark.

Virksomheden har kunnet konstatere et markant fald i forespørgslerne de sidste 5 – 6 år, idet det engelske sprog har vundet en betydelig fremgang hos den yngre franske industrigeneration.

Klageren har ikke i årene 2008 - 2014hævet løn fra virksomheden, men har modtaget pension.

Resultater m.v.

Oversigt over virksomhedens skattemæssige resultater samt klagerens øvrige indkomster i indkomstårene 2007 – 2014.

År

Skattemæssigt resultat af virksomhed før renter

Nettorenter i

virksomheden

Anden indkomst i form af pension

2007

14.965 kr.

0 kr.

94.884 kr.

2008

-39.712 kr.

0 kr.

100.296 kr.

2009

-28.884 kr.

0 kr.

103.605 kr.

2010

-50.021 kr.

0 kr.

109.344 kr.

2011

-29.243 kr.

0 kr.

110.016 kr.

2012

-43.484 kr.

0 kr.

113.628 kr.

2013

0 kr.

0 kr.

115.644 kr.

2014

Ej selvangivet

Ej selvangivet

120.702 kr.

Driftsresultatet for virksomheden kan for indkomstårene 2010 - 2012 ifølge de modtagne årsregnskaber specificeres således:

Indkomstår

2010

2011

2012

Omsætning

0 kr.

700 kr.

0 kr.

Vareforbrug

0 kr.

0 kr.

0 kr.

Omkostninger

-50.021 kr.

-29.943 kr.

-43.484 kr.

Afskrivninger

0 kr.

0 kr.

0 kr.

Resultat

-50.021 kr.

-29.243 kr.

-43.484 kr.

Budgetter

Det er ikke oplyst, om klageren har udarbejdet budget for indkomstårene 2010 – 2014.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på 50.021 kr. kr. for indkomståret 2010, 29.243 kr. for indkomståret 2011 og for 43.484 kr. for indkomståret 2012, idet klageren ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”Virksomheder kan skattemæssigt deles op i

Erhvervsmæssige virksomheder
Ikke erhvervsmæssige virksomheder

I begge virksomhedstyper skal overskud/nettoindtægt beskattes, jf. statsskattelovens § 4, mens der alene, hvis der er tale om en erhvervsmæssig virksomhed, vil være fradrag for virksomhedens underskud i anden indkomst.

Sondringen mellem, om der er tale om en erhvervsmæssig virksomhed og en ikke-erhvervsmæssig virksomhed, er således især relevant, hvis virksomheden giver underskud.

Bedømmelsen af, om en virksomhed er erhvervsmæssigt drevet, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages.

Erhvervsmæssig virksomhed vil – i modsætning til ikke-erhvervsmæssig virksomhed – være indrettet på systematisk indtægtserhvervelse, dvs. at det afgørende formål er den fortjeneste, der opnås.

De relevante forhold, der har været lagt vægt på i praksis, har bl.a. været om

der er udsigt til, at virksomheden før eller siden vil give overskud (er rentabel)
virksomhedens underskud er forbigående, f.eks. indkøringsvanskeligheder, eller forudsætter driften konstant kapitaltilførsel til neutralisering af underskud
der forud for virksomhedens start har været foretaget undersøgelser af lønsomheden/udsigterne til rentabel drift
virksomheden har den fornødne intensitet og seriøsitet
ejeren har faglige forudsætninger for driften, og har virksomheden en naturlig sammenhæng med ejers øvrige indtægtsgivende erhverv
virksomhedens omfang og varighed er af en vis størrelse
driftsformen er sædvanlig for virksomheder af den pågældende art
virksomhedens trods hidtidigt underskud kan sælges til tredjemand, dvs. om den trods hidtidigt underskud i tredjemands øjne måtte have potentiel indtjeningsværdi

Af praksis på området for virksomheder drevet som bibeskæftigelse er bl.a.:

Landskatteretsafgørelse af 2. august 2002(TfS2002.853)

Byretsdom af 20. september 2009(TfS2011.842)

Højesteretsdom af 2. februar 2007(TfS2007.289)

Ud fra ovenstående har SKAT ikke anset din virksomhed som en erhvervsmæssig virksomhed.

Ved afgørelsen er der lagt vægt på følgende:

Den meget begrænsede omsætning, som de seneste 3 år kun har udgjort kr. 700 i alt.
At de relativt store udgifter ikke står mål med indtægterne.
At der ikke er tale om forbigående underskud.
At virksomheden med den valgte driftsform ikke kan anses at drives med overskud for øje.

Din revisors klage har således ikke givet anledning til ændring i den ansatte indkomst. Der kan knyttes følgende kommentarer til klagen:

SKAT er af den opfattelse at virksomheden ud fra en teknisk-faglig vurdering er drevet professionelt. Virksomheden er dog ikke drevet erhvervsmæssigt forsvarligt med henblik på et rimeligt driftsresultat.
Din revisor skriver at du ikke har anden indtægt. Det kan oplyses at du har modtaget pension i 2012 på kr. 113.628, 2011 på kr. 110.016 og 2010 på kr. 109.9344.

Idet du har en omsætning som ligger langt under registreringsgrænsen på kr. 50.000, kan du afmelde dig momsmæssigt på www.virk.dk.”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at denne er berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud på 50.021 kr. for indkomståret 2010, 29.243 kr. for indkomståret 2011 og 43.484 kr. for indkomståret 2012.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”På [person1]s vegne skal jeg hermed klage over, at SKAT ikke har godkendt fradrag for underskud af virksomhed i 2012, 2011 og 2010, jf. vedhæftede afgørelse af 03.01.2014.

Det er min opfattelse, at SKATs afgørelse er forkert, idet SKAT især ikke tager hensyn til:

At ifølge den praksis, SKAT selv henviser i sin afgørelse, er det alene underskud i det senest afsluttede indkomstår, der ikke godkendes fradrag for. De tre afgørelser er sammenlignet med min klients forudsætninger i vedhæftede brev til SKAT af 29.11.2013.

SKAT har henvist til følgende afgørelser:

Landsskatteretsafgørelse af 2. august 2002(TfS2002.853)

Byretsdom af 20. september 2009(TfS2O1 1.842)

Højesteretsdom af 2. februar 2007(TfS2007.289)

Dette skal især ses i sammenhæng med, at min klient har drevet professionel translatørvirksomhed i størstedelen af sin erhvervsmæssige karriere, og at min klient løbende har haft kontakt med sine kunder med henblik på at få opgaver fra dem, og på dette grundlag har haft en forventning om, at økonomien ville rette sig. Desuden har antal underskudsår i min klients virksomhed været begrænset. Min klient har naturligvis i de seneste år haft overvejelser om at lukke sin virksomhed ned, hvis ikke økonomien rettede sig; men det er naturligvis ikke noget man gør fra det ene år til det andet, når man som i min klients tilfælde har drevet virksomhed på professionel basis i størstedelen af sin erhvervsmæssige karriere. I forhold til den påberåbte praksis repræsenterer SKATs nægtelse af fradrag for de seneste 3 år en voldsom stramning, der ikke giver skatteyderen en rimelig frist til at træffe beslutning om at lukke sin virksomhed ned efter en række underskudsår.

Der henvises i øvrigt til oplysningerne og klagebegrundelserne i mine vedhæftede breve til SKAT af 29.11.2013 og 30.12.2013.

Da jeg, efter at have modtaget SKATs afgørelse af 03.01.2014, under en telefonsamtale med SKAT endnu en gang pegede på, at samtlige afgørelser, som SKAT selv henviste til, alene havde indebåret nægtelse af fradrag for det seneste indkomstår, modtog jeg pr. e-mail fra SKAT vedhæftede LSR-afgørelse (“Indskannet kopi”), som argument for at ændre de tre seneste år i stedet for kun det seneste år. I denne sag havde virksomheden imidlertid haft underskud i årene 2000-2011, altså 12 år i træk. Skatteankenævnet havde konstateret dette (anfører dog 10 år), samt at underskuddene havde været af væsentlig størrelse. Det fremgår da også af afgørelsen, at underskuddene i denne virksomhed havde været kraftigt stigende samt betydeligt større end underskuddene i min klients virksomhed.

Skatteankenævnet anførte desuden, at der må foreligge helt særlige forhold, såfremt en underskudsgivende virksomhed drives videre efter en periode på 3-4 år. Resultatet i min klients virksomhed har udviklet sig således:

2011: Underskud 29.243 kr.

2010: Underskud 50.021 kr.

2009: Underskud 28.884 kr.

2008: Underskud 39.712 kr.

2007: Overskud 14.965 kr.

2006: Underskud 40.412 kr.

2005: Underskud 20.191 kr.

2004: Overskud 19.800 kr.

2003: Overskud 57.993 kr.

Som det fremgår, har der i min klients tilfælde alene været tale om sammenhængende underskudsår i perioden 2008 – 2012, dvs. fem år. I forhold til Skatteankenævnets argumentation (tilføjelse her: I vedhæftede LSR-afgørelse), forekommer rimelig i en sag som min klients, svarer dette til, at underskud i det mindste til og med 2011, er fradragsberettiget.

Jeg er til rådighed med yderligere oplysninger og forbeholder mig på min klients vegne ret til et møde med Skatteankestyrelsen.”

Følgende er anført af klagerens repræsentant efter modtagelse af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”I forbindelse med klagen havde jeg gennemanalyseret de tre afgørelser vedrørende praksis på området, som SKAT havde henvist til (analysen er vedhæftet). Ingen af forudsætningerne for afgørelserne har været særligt sammenlignelige med [person1]. Fælles for de tre afgørelser er dog, at der kun er nægtet fradrag for de seneste indkomstår. I forhold til den af SKAT påberåbte praksis repræsenterer SKATs nægtelse af fradrag for de seneste 3 indkomstår en stramning, der ikke giver skatteyderen en rimelig frist til at træffe beslutning om at lukke sin virksomhed ned pga. en række underskudsår.

Efter at have modtaget SKATs afgørelse og drøftet den telefonisk med SKAT, modtog jeg fra SKAT vedhæftede LSR-afgørelse, som argument for at ændre de seneste tre indkomstår i stedet for kun det seneste år. I denne sag havde virksomheden imidlertid haft underskud i 12 år i træk. Skatteankenævnet havde konstateret dette samt at underskuddene havde været af væsentlig størrelse, modsat [person1]. Skatteankenævnet anførte desuden, at der må foreligge helt særlige forhold, såfremt en underskudsgivende virksomhed drives videre efter en periode på 3 – 4 år.

Derfor tilføjede jeg ovenstående afsnit i klagen. Det er min opfattelse, at [person1], på grundlag af den af SKAT påberåbte praksis på området udtrykt ved den tilsendte LSR-afgørelse, i det mindste er berettiget til underskudsfradrag frem til 2011, og at en yderligere fradragsbeskæring også for 2012 ligger ud over gældende praksis.

Med hensyn til at godtgøre, at der i indkomstårene 2010 – 2012 var udsigt til, at virksomheden ville være rentabel inden for en kortere årrække, har [person1], som anført i korrespondancen med SKAT samt i klagen, løbende haft telefonisk kontakt med sine kunder med henblik på at få opgaver fra dem, og på dette grundlag haft en forventning om, at økonomien ville rette sig. [person1] arbejdede ikke med budgetter, og der er heller ingen lovgivningsmæssige krav om budgetter. Med hensyn til udtrykket ”en kortere årrække” har jeg lagt til den klareste praksis til grund, nemlig Skatteankenævnets mening om, at der må foreligge helt særlige forhold, såfremt en underskudsgivende virksomhed drives videre efter en periode på 3 – 4 år. Uanset hvad er der intet praksismæssigt belæg for, at en virksomhed fra det ene år til det andet ikke længere kan anses for erhvervsmæssig, selvom den giver underskud.

Med hensyn til tidligere underskudsår er jeg ikke enig i, at de kan indgå i vurderingen som forslaget til afgørelse lægger op til. Det er fuldstændig normalt, at en virksomhed ind imellem har underskud, og ifølge praksis på området skal der være tale om en række sammenhængende indkomstår, for at SKAT kan nægte underskudsfradrag. [person1] haft en sygdomsperiode på ca. et år fra september 2004, efter en hjerteoperation. Både før og efter de nævnte tidligere underskudsår havde virksomheden den samme karakter, nemlig translatørvirksomhed med samme aktiviteter, samme arbejdsredskaber og samme arbejdsmetoder. Karakterskiftet fra erhvervsmæssig til ikke erhvervsmæssig drift finder først sted efter det antal underskudsår på 3 – 4, som er klart beskrevet i praksis, om end det er eneste sag med nægtelse af fradrag for mere end det seneste år, modsat de tre afgørelser, som SKAT havde henvist til i sin afgørelse.

Sammenfattende mener jeg, at [person1] i henhold til gældende praksis på området i det mindste må været berettiget til underskudsfradrag for indkomstårene 2010 og 2011.”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen (nettoindkomstprincippet). Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse. Dette fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999, 863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM 2007.107.

I Højesterets dom af 2. februar 2007 havde der i de foreliggende år været en beskeden omsætning og negative driftsresultater, og da der heller ikke var udsigt til, at virksomheden fremover ville give en rimelig fortjeneste, tiltrådte Højesteret, at virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet, hvorfor underskuddet ikke var fradragsberettiget.

Virksomheden skal derfor over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forretning af fremmedkapital og den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

Der lægges også vægt på, om virksomheden har været drevet med en tilstrækkelig høj intensitet. Der henvises til Vestre Landsrets dom af 7. december 1999, som er offentliggjort i TfS 2000, 16.

I indkomstårene 2008 - 2012 har klageren haft regnskabsmæssige underskud i virksomheden, der ikke har levnet plads til en rimelig driftsherreløn ved siden af.

Klageren har ikke godtgjort, at der i indkomstårene 2010 – 2012 var udsigt til, at virksomheden ville blive rentabel indenfor en kortere årrække og give en fortjeneste med plads til en rimelig driftsherreløn.

Klageren har i øvrigt haft en meget beskeden omsætning på 0 kr. i indkomståret 2010, 700 kr. i indkomståret 2011 og på 0 kr. i indkomståret 2012.

Ved bedømmelsen af virksomheden kan ikke lægges vægt på, at der i indkomstårene 2003, 2004 og 2007 har været overskud i virksomheden, idet virksomheden på dette tidspunkt havde en anden karakter med en højere aktivitet og med en større omsætning.

Klagerens virksomhed kan ikke anses for erhvervsmæssig i indkomstårene 2010-2012, da der ikke var udsigt til en rentabel drift, og da virksomheden ikke har været drevet med den økonomiske intensitet, som kræves.

Den påklagede afgørelse stadfæstes.