Kendelse af 10-09-2018 - indlagt i TaxCons database den 06-10-2018

Indkomståret 2012

SKAT har ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed samt fradrag for renteudgifter i den personlige indkomst, idet SKAT ikke har anset klageren for at drive erhvervsmæssig virksomhed. SKAT har ikke godkendt anvendelse af virksomhedsordningen.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren drev frem til 2014 virksomheden [virksomhed1] i personligt regi. Klageren drev herudover virksomheden [virksomhed2] i personligt regi, hvilken ifølge CVR blev lukket pr. 31. december 2015.

[virksomhed2] havde ifølge SKATs oplysninger i indkomståret 2012 haft udlejet udstillingsgenstande til [virksomhed1].

Det fremgår af SKATs afgørelse, at klageren for indkomståret 2012 havde selvangivet et underskud af virksomhed på 119.699 kr. før renter og underskud efter renter med 153.918 kr.

Klageren har i perioden 2005-2011 selvangivet følgende samlede resultat af virksomhederne før renter:

Omsætningen i [virksomhed1] var ifølge SKATs oplysninger i perioden 1994-2004 selvangivet som følger:

Skatteankestyrelsen har under sagens behandling anmodet klageren om de driftsøkonomiske regnskaber for 2012-2016. Klageren har indsendt skatteregnskaber for sine to virksomheder for 2010-2012. Det fremgår af regnskaberne, at klagerens virksomheder havde følgende resultater for 2009-2012:

Landsskatteretten traf den 7. november 1996 afgørelse om hvorvidt [virksomhed2] i indkomståret 1991 var ophørt samt, hvorvidt klageren havde mulighed for at anvende virksomhedsordningen. Landsskatteretten fandt ikke, at virksomheden kunne anses for at være ophørt i indkomståret 1991, idet Landsskatteretten henså til aktiviteterne i virksomheden i 1991, der indebar salg af 3 biler, og at der efterfølgende havde været et betydeligt antal bilhandler. For så vidt angår virksomhedsordningen fandt Landsskatteretten, at denne kunne anvendes, idet kravet om regnskabsføring i virksomhedsskatteloven samt cirkulæret hertil måtte anses for at være opfyldt.

SKAT har i den påklagede afgørelse af 12. februar 2014, forinden stillingtagen til om klageren driver erhvervsmæssig virksomhed, gennemgået og korrigeret en række af klagerens selvangivne fradrag for driftsomkostninger. Det fremgår af SKATs afgørelse, at SKAT som følge af mangelfuldt regnskabsmateriale var nødsaget til at foretaget et skøn over nogle af udgiftsposterne. SKAT har efter korrektion af fradrag for driftsomkostninger truffet afgørelse om, at der ikke kan gives fradrag for underskud af virksomhederne, idet klageren ikke driver erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand.

Klagerens revisor fremsatte den 27. januar 2014 indsigelser til SKATs forslag til afgørelse af 11. december 2013. Klagerens revisor påpegede i den forbindelse, at han ikke kunne kommentere på en række af de af SKAT udarbejdede skøn i forslaget til afgørelse, idet regnskabsbilagene ikke var tilbagesendt til ham. Der var ikke med indsigelserne fremsat en anmodning om aktindsigt. Klagerens revisor bemærkede herudover, at der i 2012 var solgt køretøjer, reparationsydelser, reservedele samt instruktions- og værkstedshåndbøger. Størrelsen af indtægterne var ikke specificeret.

Den 10. februar 2014 fremsendte klagerens revisor pr. mail en kopi af Landsskatterettens kendelse af 7. november 1996 til SKAT, hvortil revisoren bemærkede, at Landsskatterettens kendelse skulle fortolkes således, at klagerens virksomhed [virksomhed1] var erhvervsmæssigt drevet ligesom at klageren ubetinget har ret til at anvende virksomhedsordningen.

Under behandlingen af klagerens revisors indsigelser og nye oplysninger af 10. februar 2014 blev SKAT opmærksom på, at den tidligere ligningsmyndighed i [by1] Kommune i 2003 havde udstedt påbud overfor klageren. SKAT fandt endvidere frem til en tidligere skattesag for klageren fra [by1] Kommune for indkomståret 2001. Af sagsfremstillingen udarbejdet af [by1] Kommune fremgik blandt andet oplysninger fremsat af klageren vedrørende forventninger til udvikling af [virksomhed1]s omsætning og resultater.

SKAT inddrog oplysningerne fra [by1] Kommunes afgørelse for indkomståret 2001 i sagens behandling sammen med oplysninger fra SKATs arkivmateriale vedrørende omsætning i virksomhederne i perioden 1994-2004. Oplysningerne og SKATs bemærkninger hertil samt bemærkningerne til indsigelsen af 10. februar 2014 blev indsat under afsnit ”2.4.1. – SKATs kommentarer til nye oplysninger”. SKAT udsendte ikke ny sagsfremstilling efter inddragelsen af de nye oplysninger.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed samt fradrag for renteudgifter i den personlige indkomst, idet SKAT ikke har anset klageren for at drive erhvervsmæssig virksomhed. SKAT har ikke godkendt anvendelse af virksomhedsordningen.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Varekøb:

I virksomhedsgrenen [virksomhed2] er der købt varer for i alt 6.217 kr. Da virksomheden ikke har solgt nogle af disse varer, anses der at være tale om indkøb af privat karakter uden fradragsret, jf. statsskattelovens § 6.

I forlængelse af revisors bemærkninger skal det bemærkes, at varekøbet vedrører en række bilag af meget forskelligt art, der ikke umiddelbart synes at have karakter af vedligeholdelse af udlejede udstillingsgenstande. Der er eksempelvis tale om køb af donkraft, lommelygte, grundvandspumpe, sæder med varme, en soloplader, reservedele til bil af mærket Opel Kadett af ældre årgang (du ejede i indkomståret en indregistreret Opel Kadett fra 1970. Denne bil var eneste bil i husstanden indtil december 2012), ombytning af gasflasker m.v.

Det er fortsat SKATs opfattelse, at der ikke foreligger dokumentation eller fornøden sandsynliggørelse for, at købet har relation til indtægtserhvervelsen.

Kioskvarer:

I virksomhedsgrenen [virksomhed1] er der indkøbt varer til salg i kiosk for i alt 4.638 kr. Der er i løbet af året alene solgt varer for 2.396 kr. På den baggrund godkendes der alene fradrag for forbrug af kioskvarer med skønsmæssigt 2.500 kr. Det resterende køb anses at være indkøb af privat karakter uden fradragsret, jf. statsskattelovens § 6.

De fremsatte oplysninger om vareforbruget af kioskvarer kan imødekommes. Denne ændring bortfalder derfor.

Bespisningsudgifter:

Der er afholdt udgifter benævnt "Øvrige Personaleomkostninger" med 8.361 kr. Der er tale om udgifter til indkøb af mad- og drikkevarer og restaurationsbesøg. Virksomheden har ingen ansatte

Der anses på den baggrund at være tale om udgifter, der vedrører virksomhedens indehaver.

Egne bespisningsudgifter er som udgangspunkt private udgifter uden fradragsret, jf. statsskattelovens § 6. Kun i tilfælde, hvor man har været borte fra hjemmet i mere end 24 timer, godkendes fradrag for sådanne udgifter.

Disse omstændigheder ses ikke at have været til stede i indkomståret 2012, hvorfor fradraget ikke kan godkendes.

I forlængelse af de indsendte kommentarer, skal det bemærkes, at der ikke anses at foreligge den fornødne dokumentation for, at udgifterne vedrører medhjælpere.

Der er ikke indberettet a-indkomst, hvilket er den overordnede betingelse for at anse, at der har været ansatte i en virksomhed.

Samtidig har de afholdte udgifter i overvejende grad karakter af udgifter, der vedrører bespisning af en enkelt person eller har karakter af indkøb af dagligvarer til brug i en husstand.

Endelig er der tale om udgifter, som ikke altid er afholdt i geografisk nærhed eller indkøbssituation (ex. Bespisning i [...]), som kan kvalificere udgifterne til at have den fornødne tilknytning til indtægtserhvervelsen

Kontorholdsudgifter:

Kontorholdsudgifter er fratrukket med 6.522 kr. Udgifterne er ikke fuldt ud dokumenteret ved underbilag. Der kan alene godkendes fradrag for dokumenteret udgifter, jf. statsskattelovens § 6.

Der godkendes alene et skønnet fradrag på 1.500 kr.

Med henvisning til revisors bemærkninger skal det bemærkes, at det fremgår af kontospecifikationerne, at der er tale om tre posteringer. Der er imidlertid ikke indsendt underbilag for nogle af de tre posteringer, der er angivet med bilagsnr. henholdsvis 18, 27 og 160.

El og vand:

Der er fratrukket i alt 27.786 kr. vedrørende udgift til el og vand. Der er tale om en blandet benyttet ejendom, som tjener som bolig for ejeren. Det er det samlede forbrug, der er fratrukket. Fradraget skal reduceres med en privat andel. SKAT kan på den baggrund alene godkende fradrag for skønsmæssigt 17.000 kr.

Det er tilsyneladende din revisor, der har forestået bogføringen og som derfor fejlagtigt har taget fuldt fradrag for de samlede omkostninger. Det er sket på trods af, at skattemyndighederne ved den daværende kommunale skatteafdeling i [by1] kommune allerede for indkomstårene 1995 til 1998 har foretaget korrektion af dette forhold.

Ejendomsskat:

Ejendomsskat er fratrukket med det samlede beløb for 2012 på 21.804 kr. Det fremgår af vurderingsmyndighedens fastsættelse af beløbet, at det alene er 16.531 kr., der kan henføres til den erhvervsmæssige del af ejendommen. Den resterende del vedrører boligen og er ikke fradragsberettiget.

Det er tilsyneladende din revisor, der har forestået bogføringen og som derfor fejlagtigt har taget fuldt fradrag for de samlede omkostninger. Din revisor har, jf. ovenfor anførte, oplyst at der ikke kan tages stilling til dette punkt før returnering af bilag.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at dette ikke burde være nødvendigt, da fordelingen positivt fremgår af fordeling foretaget af kommunen og indberettet til SKAT, hvilket kan aflæses af skatteoplysningerne i din skattemappe på tast-selv løsningen på www.skat.dk.

1.5. SKATs endelige afgørelse:

SKAT kan med henvisning til ovenstående begrundelse ikke godkende fradrag for et samlet beløb på 35.658 kr., som er fratrukket som driftsomkostninger.”

2. Ikke erhvervsmæssig virksomhed

...

2.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

SKAT mener ikke, at aktiviteten vedrørende drift af automobilmuseum har karakter af en virksomhed i skatteretlig forstand. Aktiviteten har kørt i en årrække med underskud uden, at det tilsyneladende har resulteret i tiltag, der på kort eller længere sigt vil sikre en overskudsgivende drift.

Der er således ikke tale om forbigående underskud ligesom aktiviteten ikke ses at have haft den fornødne intensitet, der må forventes at ligge til grund for en erhvervsmæssig virksomhed. Der er i den forbindelse henset til den meget begrænsede omsætning ligesom det er lagt til grund, at du har fuldtidsarbejde ved siden af museumsaktiviteten.

På den baggrund mener vi ikke, at din virksomhed er drevet med indtægtserhvervelse som det primære formål. Efter praksis, som redegjort ovenfor, kan der herefter ikke godkendes fradrag for underskud til modregning i øvrig indkomst eller til fremførsel til efterfølgende indkomstår.

Indtægter ved ikke erhvervsmæssig virksomhed er almindelig skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4. Indkomst opgøres efter nettoprincippet, hvorfor der er fradrag for de omkostninger, der henføres til indtægtserhvervelsen.

Derimod kan der ikke godkendes fradrag for underskud, der opstår i det omfang omkostninger er større end indtægterne. Da indtægtserhvervelse ikke anses at være det primære formål med aktiviteterne, anses udgifter, som overstiger indtægterne, således ikke at være afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, litra a.

2.4.1. SKATs kommentarer til nye oplysninger

SKAT har modtaget mail fra din revisor den 10. februar 2014 med vedhæftet kopi af Landsskatteretsafgørelse af 7. november 1996. Landsskatteretten har bedømt to forhold vedrørende indkomståret 1991. Det første forhold vedrører spørgsmålet om din virksomhed ”[virksomhed2]” var ophørt for dette indkomstår.

Det andet spørgsmål relaterer sig til, hvorvidt du for indkomståret 1991 opfylder betingelserne i virksomhedsskatteloven for at benytte virksomhedsordningen. Du fik medhold i begge forhold.

Det skal bemærkes, at SKAT ikke er enig med din revisor i, at Landsskatterettens afgørelse kan fortolkes på den måde, at der positivt skulle være taget stilling til, hvorvidt dine aktiviteter i ”[virksomhed1]” har karakter af erhvervsmæssig virksomhed eller ej.

Det skal i tilknytning hertil bemærkes, at selvom Landsretten måtte have behandlet forholdet omkring museumsaktiviteterne, ville SKAT ikke være på nuværende tidspunkt være bundet af denne afgørelse da aktiviteternes omfang er reduceret væsentligt igennem de senere år.

Det fremgår således af SKATs arkivmateriale, at der ifølge årsregnskaberne har været tale om en væsentlig nedgang i omsætningen igennem årene.

I perioden 1994 til 2004 var omsætningen i afrundede 1000-kr. selvangivet således:

For de seneste to år har omsætningen ifølge det indsendte materiale alene udgjort:

Det er konstateret, at skattemyndighederne ved den daværende skatteafdeling i [by1] Kommune i 2003 har behandlet spørgsmålet omkring, hvorvidt dine aktiviteter i forbindelse med ”[virksomhed1]” har karakter af selvstændig virksomhed. Der i den forbindelse afholdt møde med dig og din revisor [person1].

Det fremgår af sagsfremstillingen udarbejdet af [by1] Kommune, at du omkring forventninger til fremtiden på daværende tidspunkt oplyste, at

På baggrund af opfyldelse af ovenstående forudsætninger samt uændret aktivitetsniveau godkendte skattemyndigheden ved [by1] Kommune, at der på dagældende tidspunkt kunne anses at være tale om en erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand.

En gennemgang af det efterfølgende forløb har vist, at de opstillede forudsætninger på ingen måde har været i nærheden af at være opfyldt.

For 2004 er der ganske vist overskud. Dette overskud er dog alene opnået som følge af et fiktivt årsregnskab, som er udarbejdet af din revisor, [virksomhed3] I/S, hvor der i modsætning til foregående og efterfølgende år helt er set bort fra omkostninger til eksempelvis kontorhold, lokaleomkostninger og revisorhonorar, ligesom der er undladt sammenligningstal med foregående år.

I forhold til de præmisser, der var lagt til grund for forventning til udviklingen i omsætning sammenholdt med omsætningen i 2001må det tillige konkluderes, at disse ikke har været i nærheden af at blive opfyldt. Omsætning udgjorde således ca. 64.000 kr., hvilket ganske vist var en stigning i forhold til 2003, men samtidig et fald i forhold til omsætningen i 2001, som udgjorde ca. 67.000 kr. og derfor altså langt fra en stigning på 80 %.

Det skal samtidig bemærkes, at der i alle efterfølgende indkomstår efter 2004 er selvangivet store underskud før renter vedrørende de samlede aktivitet. De selvangivne underskud er medregnet med:

Oveni de selvangivne underskud skal tillægges renteudgifter, som sammen med underskuddene er taget til modregning i dine øvrige personlige indkomster, da du har anvendt virksomhedsordningen. Der henvises til behandlingen af dette forhold nedenfor.

Som det fremgår af ovenstående har du ikke kunnet indfri de fremsatte forudsigelser, som har været fastsat af skattemyndighederne for en betinget godkendelse af at anse dine aktiviteter som erhvervsmæssig virksomhed. Derimod har du med din rådgivers medvirken fortsat selvangivelse af underskud i strid med den betingede godkendelse.

SKAT gør på den baggrund gældende, at du ikke har drevet selvstændig erhvervsmæssig virksomhed for indkomståret 2012. Der kan på den baggrund ikke godkendes fradrag for det selvangivne underskud.

2.5. SKATs endelige afgørelse

SKAT kan ikke godkende, at aktiviteterne omkring [virksomhed1] igennem de seneste mange år har været drevet med en intensitet og rentabilitetshensyn, der er kendetegnende for en erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand. På den baggrund, kan der ikke godkendes fradrag for underskud til modregning i øvrig personlig indkomst eller til fremførsel til modregning i efterfølgende års indkomster, jf. personskattelovens § 13 modsætningsvis.

3. Fradrag for renteudgifter

3.1. De faktiske forhold

Ved opgørelsen af indkomsten er anvendt virksomhedsordningen, jf. Virksomhedsskattelovens kapitel 1. Det indebærer, at renteudgifter, der er henført til driftsaktiviteterne, er fratrukket i den personlige indkomst.

...

3.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Som det fremgår i afsnit 2, kan SKAT ikke anerkende at dine aktiviteter har karakter af selvstændig erhvervsvirksomhed. Du kan derfor ikke opgøre dine indtægter ved anvendelse af virksomhedsordningen. Du er derfor ikke berettiget til fradrag for renteudgifter i den personlige indkomst.

Renteudgifter uden for virksomhedsordningen fratrækkes i kapitalindkomsten, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 1.

3.5. SKATs endelige afgørelse:

SKATs afgørelse fastholdes i overensstemmelse med forslag til ændring af skatteansættelse i brev af 20. december 2013.

Øvrige punkter

Det bemærkes, at dit regnskabsmateriale samt den bogføring der er foretaget ikke opfylder lovgivningens krav.

Der er således ikke bilag på alle posteringer. Eller der er i det mindste tale om, at ikke alle bilag er indsendt til gennemgang hos SKAT.

Der er samtidig tale om, at bogføringen ikke opfylder bogføringslovens bestemmelser for så vidt angår et intakt transaktions- og kontrolspor, jf. bogføringslovens § 4, stk. 1 og 2.

Der er således ikke foretaget bogføring af hvert enkelt udgiftspost for sig, hvorfor for der ikke foreligger den fornødne specifikation af de enkelte poster samt dokumentation i form af underbilag. Det er på den baggrund ikke muligt følge de enkelte registreringer over til regnskabet, jf. bogføringslovens § 8, ligesom det specielt ikke er muligt at dokumentere samtlige registreringer med underbilag.

Supplerende bemærkninger

Det skal oplyses, at SKAT efterfølgende vil genoptage skatteansættelsen for 2010 og 2011 med henblik på regulering af ikke godkendt fradrag for fratrukket underskud af virksomhed samt ikke godkendt anvendelse af virksomhedsordningen.”

SKAT har i høringssvar af 21. maj 2014 fremsat følgende kommentarer til klagen til Skatteankestyrelsen:

Da klagen indeholder en væsentlig kritik af SKATs formelle behandling af sagen, skal vi undtagelsesvis kommentere på nogle af de påstande, som klageres repræsentant fremkommer med i klagen til Skatteankestyrelsen.

Ad 1) "SKAT har af givet mangelfuld begrundelse for de skønsmæssige reguleringer"

SKATs bemærkninger: Når der bortses fra kontorholdsudgifter, er der ikke tale om en skønnet reduktion af udgifterne. Der er tale om, at der ikke er godkendt fradrag for omkostningerne i sin helhed. Omkostningerne er ikke godkendt at være afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. I modsætning til hvad repræsentanten fremfører, er det udførligt begrundet, at udgifterne ud fra deres karakter er at anse som private udgifter.

Ad 2) "SKAT har ikke afgivet kommentarer eller forholdt sig til de nye oplysninger, som er anført i af klager imod SKATs forslag af 11. december 2013.(Bilag 2)"

SKATs bemærkninger: Vi anerkender, at dette er korrekt anført. I bemærkninger til klagen har repræsentanten i brev af 27. januar 2014 anført følgende: "Der er solgt køretøjer, reparationsydelser, reservedel samt instruktions/-værkstedshåndbøger i 2012."

Der er en fejl, at SKAT ikke har kommenteret på dette. Repræsentantens oplysninger er imidlertid ikke korrekte: Det fremgår af omsætningskontoen for 2012, at der har været omsætning på 940 kr. ekskl. moms. Salget består i tre poster. Der er tale om salg af bøger for 160 kr., salg af reservedele for 60 kr. samt salg af en knallert for 720 kr.

Ad 3) "SKAT har frataget klager mulighed for at kommentere på de påstande, som er anført i SKATs forslag til afgørelse af 11. december 2013."

SKATS bemærkninger: Vi afviser, at SKAT ikke har overholdt officialprincippet i forbindelse med, at vi ikke skulle have givet klager mulighed for at kommentere på SKATs argumentation. Der er intet i SKATs forslag til ændring af skatteansættelsen eller i afgørelsen, der relaterer sig til underkendelse af enkelte bilag. Som det fremgår af sagsfremstillingen er der tale om, at SKAT nægter fradrag for omkostningsarter, da skatteyder ikke har fremlagt dokumentation for, at der er tale om driftsomkostninger.

Ad 4) "SKAT har ikke overholdt høringsregleme jf. Skatteforvaltningslovens § 19, stk. 3 og 4 samt § 20."

SKATs bemærkninger: Vi skal i det hele tilbagevise denne meget alvorlige kritik af SKATs sagsbehandling. Der er på ingen måde tale om, at SKAT i afgørelsen har ændret sin retlige vurdering af sagen i skærpende grad. Tværtimod har SKAT imødekommet klager i, at kioskvarer kunne anses for omfattet af naturligt svind.

At der i sagsfremstillingen ikke ordret er den samme argumentation som i forslaget skyldes alene, at der er tale om en behandling af den indsigelse, som klageres repræsentant er fremkommet med over for SKATs forslag til ændring af skatteansættelsen.

At repræsentanten mener, at det ikke er korrekt, at der har været tale om en aktivitetsnedgang i forbindelse med klagers museumsaktiviteter synes i overvejende grad at være en strid om ord. Det er muligt, at museet har haft uændret åbningstid. Men det er uomtvisteligt, at besøgstallene har været støt nedadgående. I forbindelse med vurderingen af hvorvidt der foreligger erhvervsmæssig virksomhed må det under krav om intensitet forudsættes, at en sådan nedgang mødes af enten aktivitetsfremmende tiltag eller af en lukning af virksomheden.

De helt nye oplysninger, som repræsentanten henviser til, har alene karakter af kommentarer til indsigelsen til forslaget. Det er korrekt, at SKAT i forbindelse efterprøvelsen af, om der som påstået forelå en retsbeskyttet forventning hos klager omkring museumsaktiviteternes skattemæssige status, er blevet opmærksom på påbud udstedt af [by1] Kommunes skattemyndighed i 2003. Det er imidlertid ikke korrekt, at denne oplysning har ændret SKATs retlige vurdering af sagen. Oplysningerne har således ikke givet anledning til ændring af den vurdering, der blev lagt til grund i forslaget til ændring af Skatteansættelsen.

Ad 5) SKAT har ingen bemærkninger til dette punkt

Ad 6) "[by1] kommunes afgørelse er uden retskildeværdi, da SKAT (statslig myndighed) ikke kan støtte ret på en kommunal tilkendegivelse."

SKATs bemærkninger: Som allerede angivet under punkt 4 har SKAT ikke støttet ret på den foreliggende kommunale afgørelse. SKAT har alene anført, at de betingelser der var opstillet i den kommunale betingede godkendelse ikke er opfyldt. Det fremgår også tydeligt, at SKAT træffer sin afgørelser i modstrid med LSRs gamle afgørelse, da de faktiske omstændigheder i 2012 er væsentlig ændret i forhold til indkomståret 1991. Med hensyn til repræsentantens bemærkninger omkring værdien af den kommunale myndighedsafgørelse, skal det bemærkes, at afgørelsen er foretaget af en myndighed, der på afgørelsestidspunktet var den kompetente myndighed til at træffe en sådan afgørelse. Det er derfor bemærkelsesværdigt, at repræsentanten mener, at klager bare kunne sidde påbuddet overhørigt fordi der efterfølgende skete en omorganisering af myndighedsstrukturen på skatteområdet. Det skal i den forbindelse bemærkes, at klager aldrig har påklaget den kommunale afgørelse men alene har valgt at selvangive sin indkomst i klar modstrid med den.

Afslutningsvis skal det bemærkes, at der er indsneget sig en fejl i SKATs afgørelse på side 11 midtfor, hvor der står "Landsretten". Der skulle rettelig stå "Landsskatteretten".”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at SKATs afgørelse er ugyldig.

Klagerens tidligere repræsentant har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”

Kendelsen anerkender virksomhedsordningen uden betingelser. SKAT har ikke et retsligt grundlag for at fravige Landsskatterettens afgørelse uden varsel.

Ad 1 SKAT har afgivet mangelfuld begrundelse for de skønsmæssige reguleringer i afgørelsen.

SKAT har i sin afgørelse (bilag 1) foretaget en række skønsmæssige reguleringer. Det gælder kontorholdsudgifter, varekøb, bespisningsudgifter.

Ved en skønsmæssig regulering skal SKAT begrunde de hovedhensyn der ligger til grund for sondringen mellem f.eks. privat og erhvervsmæssige udgifter. I afgørelsen anfører SKAT på side 1 at, omkostningerne kun i begrænset omfang at have tilknytning til virksomhedsrelaterede aktiviteter og på side 6 at "Der godkendes alene et skønnet fradrag på 1.500 kr. ".

Her mangler en beskrivelse af hvad der ligger til grund for, at SKAT når frem til at alene 1.500 kr. kan anses for fradragsberettiget efter Statsskattelovens § 6 litra a.

Om udgifter til varekøb hedder det på side 5, at: "varekøbet vedrører en række bilag af meget forskellig art, der ikke umiddelbart synes at have karakter vedligeholdelse f udlejede udstillingsgenstande. " Herefter følger en opremsning af enkeltudgifter.

Det er ikke i en begrundelse til strækkeligt at anføre, at der Ikke umiddelbart synes at have karakter af vedligeholdelse. Der mangler helt enkelt at blive anført hvorfor udgifterne ikke erfradragsberettigede.

Klager henviser til SKATs juridiske vejledning 2014 afsnit A.B.5.3.2 hvoraf det fremgår, at der som grundlag for en skønsmæssig ændring af indkomstansættelsen af SKAT, skal SKAT i videre forstand og i hvert tilfælde selvstændigt begrunde, at en skønsmæssig ansættelse, der afviger fra den selvangivne skattepligtige indkomst, kan sandsynliggøres som mere retvisende end det selvangivne.

Klager finder, at SKAT i sin afgørelse ikke i tilstrækkelig grand har anført de hovedhensyn der leder til den foretagne skønsmæssige ansættelse.

Ad 2 SKAT har ikke afgivet kommentarer eller forholdt sig til de nye oplysninger (bilag 3) som er anført imod SKA Ts forslag af 11. december 2013 (bilag 2)

Helt konkret tager SKAT ikke stilling til oplysninger i klagers indsigelse om, at der rent faktisk er solgt køretøjer i 2012. På side 1 i SKATs afgørelse anføres, at der ikke har været omsætning med Biler, og dermed sidder SKAT nye væsentlige oplysninger i sagen overhørig!

Ad 3 SKAT har frataget klager mulighed for at kommentere på de påstande som er anført i SKATs forslag til afgørelse af 11. december 2013.

Klager har i sin indsigelse mod SKATs forslag til afgørelse anført, at han ikke har haft mulighed for at kommentere på de dele af SKATs argumentation, der hviler på klagers bilagsmateriale. Det skyldes, at klager har oversendt sine originalbilag til SKAT i forbindelse med SKATs gennemgang af sagen. SKAT har ikke medsendt de omhandlede bilag til klager i sit forslag til afgørelse. Klager har derfor ikke haft mulighed for at granske bilagene og forholde sig til SKA Ts påstande. Klager er derfor af den opfattelse, at SKAT ikke har overholdt officialprincippet.

I SKATs juridiske vejledning 2014 anføres om officialprincippet:

Definition af officialprincippet

Officialprincippet er princippet om, at en offentlig myndighed har pligt til at indhente alle relevante oplysninger i en sag før der træffes afgørelse.

Officialprincippet kaldes også undersøgelsesprincippet.

Hjemmel

Officialprincippet er en retsgrundsætning.

Betydning

Officialprincippet betyder, at SKAT skal sikre, at en sag er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes en rigtig afgørelse. SKAT skal derfor sørgefor, at alle relevante oplysninger fremskaffes og inddrages i sagen. Dette gælder både vedrørende de faktiske og de retslige forhold.

Det er en forudsætning for at varsle en ansættelsesændring, at sagen forinden er fuldt oplyst, og at myndigheden har løftet bevisbyrden for ændringen. Det skal tydeligt fremgå af varslingen, hvad der skal ændres, ligesom der skal være en klar og tilstrækkelig begrundelse for ændringen. Endelig skal virkningen af ændringen tydeligt fremgå. Se Skatteministeriets retssikkerhedsredegørelse fra 1991.

Det er en konkret vurdering, hvornår der foreligger et tilstrækkeligt grundlag til, at SKAT kan varsle en ansættelsesændring.

Oplysningerne kan eventuelt skaffes ved at bede skatteyder om at fremskaffe oplysningerne, hvis skatteyder har mulighed herfor. SKAT skal dog efterfølgende kontrollere om skatteyders oplysninger er korrekte.

Oplysningerne kan eventuelt også fremskaffes fra andre myndigheder eller tredjemand i henhold til bestemmelserne i SKL m.fl.

SKAT har ifølge officialprincippet også pligt til at sagerne behandles enkelt, hurtigt og mest økonomisk.

Officialprincippet indebærer, at SKAT og borgeren ikke anses for modstående parter, som det er tilfældet, hvis sagen indbringes for domstolen. For domstolene gælder forhandlingsprincippet, sommedfører, at parterne hver især må fremlægge det materiale, som parterne vil påberåbe sig.

Hvis SKAT ikke har overholdt officialprincippet, kan det medføre, at afgørelsen er ugyldig, da officialprincippet er en garantiforskrift.

Klager har i sit høringssvar til SKAT af 27.1.2014 (bilag 3) anført, at da de bilag, der henvises til i SKATs forslag til afgørelse, ikke er medsendt forslaget, umuliggør dette, at klager på rimelig vis kan kommentere forslaget.

SKAT har ikke efterfølgende fremsendt de omhandlede bilag til klager inden høringsfristens udløb. Bilagene har klager modtaget 26.02.2014 - efter datoen for SKATs afgørelse.

Det er klagers opfattelse, at som følge af ovenstående, har SKAT forhindret klager i at udfærdige en kvalificeret indsigelse, og dermed har SKAT ikke opfyldt officialmaksimen og reelt ikke overholdt sin hørings forpligtelse efter forvaltningsloven og specielt skatteforvaltningsloven.

Efter klagers opfattelse burde SKAT, forinden afgørelsens udfærdigelse, have sikret, at klager havde fået udleveret sine bilag, så han havde haft en reel mulighed for at hævde sin ret til høring på et reelt grundlag.

I og med klager ikke har været i besiddelse af sine bilag i høringsfasen, har SKAT ikke tilstrækkeligt sikret, at sagen har været fuldt oplyst forud for SKA Ts endelige afgørelse.

Ad 4 SKAT har ikke overholdt høringsreglerne jf. Skatteforvaltningslovens § 19, stk. 3 og 4. samt § 20.

I SKATs afgørelse side 11 afsnit 2.4.1. fremfører SKAT helt nye oplysninger/kommentarer.

I disse kommetarer fremkommer SKAT med en række påstande, der bl.a. omhandler aktiviteternes omfang i klagers virksomhed. Der er tale om en særdeles væsentlig udvidelse af SKATs sagsfremstilling, som ikke har været en del af den sagsfremstilling, der var indeholdt i SKATs oprindelige forslag til afgørelse.

Hele denne to sider lange nye del af sagsfremstillingen, har SKAT ikke ulejliget sig med at sende i høring hos klager.

Den nye sagsfremstilling indeholder faktiske fejl og fejlslutninger. Eksempelvis anføres det som en ny del af SKATs begrundelse i afgørelsen på side 11, at "da aktiviteternes omfang er reduceretvæsentligt igennem de senere år."

Denne påstand er fuldstændig urigtig. Aktivitetsniveauet har været konstant eller stigende i hele virksomhedens levetid. Åbningstidernes omfang er uændrede, der har bl.a. været afholdt årlige "sortpladetræf', der har været "årets nyhed" ved sæsonens åbning. Der har været samme PR aktivitet og det har været sikret, at der hvert år har været store artikler i de lokale og landsdækkende medier, for at skaffe omtale af museet og dermed sikre indtægter til driften.

Det, museet har oplevet, er en omsætningsnedgang, som turistbranchen i sin helhed har oplevet siden 2008, hvor privatforbruget på nationalt plan er faldet, og det har også påvirket resultatet af museets drift.

SKAT har ikke haft øje for, at indtægtsnedgang ikke er det samme som nedgang i aktiviteterne, og har dermed draget en fejlslutning med hensyn til virksomhedens intensitet.

De helt nye påstande og argumenter, som fremføres i sin helhed i afgørelsens afsnit 2.4.1. har klager ikke haft lejlighed til at kommentere på og forholde sig til forud for SKA Ts fremsendelse af sin afgørelse.

Det er klagers opfattelse, at SKATs høringsforpligtelse jævnfør Skatteforvaltningslovens § 19 og 20 ikke er overholdt.

I SKATs juridiske vejledning anføres følgende:

A.A. 7.4.5 Høring

Fornyet høring

Den ubetingede høring efter skatteforvaltningsloven gælder også i de tilfælde, hvor der i sagsforløbet kommer nye faktiske oplysninger, nye retlige oplysninger eller hvor SKAT ændrer sin retlige vurdering. Der skal således foretages en fornyet høring i form af et nyt forslag til afgørelse/ny sagsfremstilling. Det er uden betydning for en fornyet høring, at der ikke blev afgivet udtalelse ved den første høring. Se FVL § 19 og SFL § 19 og § 20.

Ad 5 Klager påberåber sig forventningsprincippet - idet afgørelse fra LSR af 7. november 1996 (bilag 4) anerkender virksomhedsordningen uden betingelser. SKAT har ikke et retsligt grundlag for at fravige Landsskatterettens afgørelse uden varsel.

I SKATs afgørelse inddrager SKAT nye oplysninger, der forholder sig til en af landsskatteretten afsagt kendelse.

I klagers landsskatteretskendelse af 7. november 1996 forholdt Landsskatteretten sig til hvorvidt klagers virksomhed opfylder betingelserne for at være omfattet af virksomhedsskattelovens regler.

Klager fik medhold i, at han var omfattet af lovens regler.

Det følger af Virksomhedsskatteloven § 1, stk. 1, at kun erhvervsdrivende personer har adgang til at benytte virksomhedsskatteordningen. Ligesom det følger af samme lovs § 13, stk. 3, at underskud af en anerkendt virksomhed påvirker den skattepligtige indkomst.

Klager tager Landsskatterettens afgørelse af 7.11.1996 som et klart udtryk for, at klager får medhold i, at han driver erhvervsmæssig virksomhed, og dermed har en begrundet forventning om, at han kan fortsætte sin virksomhed som rent erhvervsmæssig også i skatteretlig henseende.

Skattemyndighederne har ved at forholde sig passivt siden afsigelsen af Landsskatterettens kendelse, indirekte anerkendt, at klager i skattemæssig henseende driver erhvervsmæssig virksomhed.

Klager har derfor en berettiget forventning om, at han skatteretligt driver erhvervsmæssig virksomhed, og at underskud af virksomheden skal påvirke den skattepligtige indkomst efter Statsskattelovens 4, 5 og 6.

Der henvises til SKA Ts juridiske vejledning. A.A.5.3 Tilbagekaldelse i bebyrdende retning.

C

Afgørelsen har vedvarende betydning for borgeren/virksomheden og er urigtig uden at være ulovlig eller blevet til ved svig/vildfarelse.

I sådanne tilfælde kan afgørelsen ændres i bebyrdende retning med fremtidig virkning. Ændring forudsætter, at SKAT giver et passende varsel, der giver borgeren/virksomheden mulighed for at tilpasse sig ændringen. Hvad der skal anses for et passende varsel, afhænger af en meget konkret vurdering. Jo mere definitivt borgeren/virksomheden har disponeret på grundlag af den oprindelige afgørelse, desto længere skal varslingen være.

Det er klagers opfattelse, at SKAT ikke kan ændre opfattelsen af, hvorvidt klagers virksomhed er erhvervsmæssigt drevet med tilbagevirkende kraft, idet der ikke er varslet en ændret opfattelse af det påklagede forhold forud for den foretagne ansættelse. Den foretagne ansættelse økonomisk bebyrdende for klager.

Ad 6 [by1] kommunes afgørelse er uden retskildeværdi, da SKAT (statslig myndighed) ikke kan støtte ret på en kommunal tilkendegivelse.

I SKATs væsentligt ændrede sagsfremstilling i afgørelsen af 12.2.2014 side 14 ff. henviser SKAT til en kommunal afgørelse hvori klager får medhold i, at der efter det oplyste, vil være tale om, at klagers virksomhed er af erhvervsmæssig karakter.

De forudsætninger, som denne afgørelse hviler på, anvender SKAT i den påklagede afgørelse til at argumentere for, at klagers virksomhed ikke er erhvervsmæssigt drevet.

Det er klagers påstand, at SKAT ikke kan lægge præmisserne i en kommunal skatteforvaltnings afgørelse til grund for sin afgørelse, da den kommunale skatteforvaltnings afgørelse ikke er sanktioneret af den daværende statslige skattemyndighed, og at en kommunal skattemyndighed ikke kunne tilsidesætte en landsskatteretskendelse.

Konklusion:

SKATs behandling af skatteansættelsen er behæftet med så væsentlige formelle og faktiske fejl og mangler, at SKATs afgørelse af 12. februar 2014 må anses for at være ugyldig.”

Klageren har den 17. juli 2018 fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse:

” I det følgende benyttes 2 forkortelser: SAS = Skatteankestyrelsen

LSR = Lands skatte retten

Jeg kan ikke tilslutte mig SAS forslag af 21.06.2018 om at stadfæste ovennævnte kendelse, da Skats oprindelige kendelse er afsagt uden overholdelse af formalia mm.

I forslaget står: Hvis du har bemærkninger til SAS forslag til afgørelse eller til sagen i øvrigt, vil de indgå i SAS fortsatte behandling af din sag og dermed i det materiale, der bliver forelagt for LSR.

Det følgende er derfor også stillet til LSR.

Til Landsskatteretten:

Der står i SAS sags fremstilling at klagen afgøres af LSR og ikke er bundet SAS forslag til afgørelse. Endvidere står der LSR har ikke set på sagen og der ikke er truffet afgørelse.

Ud fra ovenstående må jeg derfor forlange at LSR, selvstændigt tager stilling til om Skats kendelse for 2012 er gyldige, når høringsfrister og formalier ikke er overholdt.

Specielt vil jeg gerne have LSR syn på lovligheden i Skats manglede overholdelse af høringsreglerne se revisors klage til SAS punkt ad. 4,af 07.05.2014.

Sammenfatning:

Det er jo netop retssamfundets domstole der skal sikre at staten (skat) ikke foretager overgreb på borgerne.

En sådan kendelse med så mange overtrædelser af love og formalia kan ikke være gyldig.

LOV SKAL HOLDES”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinfo.dk).

Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen (nettoindkomstprincippet). Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse. Dette fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999, 863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM2007.107.HR.

I Højesterets dom af 2. februar 2007 havde der i de foreliggende år været en beskeden omsætning og negative driftsresultater, og da der heller ikke var udsigt til, at virksomheden fremover ville give en rimelig fortjeneste, tiltrådte Højesteret, at virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet, hvorfor underskuddet ikke var fradragsberettiget.

Virksomheden skal derfor over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

Begrundelse af skøn

Landsskatteretten skal bemærke, at SKAT, for så vidt angår fradrag for varekøb på 6.217 kr., ikke har foretaget et skøn, men derimod en retlig vurdering, baseret på reglerne i statsskattelovens § 6 om fradrag for driftsomkostninger. For så vidt angår bespisningsudgifter beror SKATs afgørelse ikke på et skøn, men derimod en retlig vurdering, hvis udfald beror på et bevisspørgsmål.

Skatteforvaltningslovens regler gælder for SKATs udøvelse af forvaltning på SKATs område. Der er ikke anført særregler om begrundelse i skatteforvaltningslovens, hvorfor forvaltningslovens regler om begrundelse, finder anvendelse.

Det fremgår af forvaltningslovens § 24, at i det omfang, afgørelsen beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen. Begrundelseskravet udgør i henhold til dansk forvaltningsret en garantiforskrift, hvorfor udgangspunktet for en manglende begrundelse er, at afgørelsen er ugyldig, jf. også det af SKAT anførte i Den juridiske vejledning A.A.7.4.7. Der gøres undtagelse hertil, idet omfang manglen må anses for at være konkret uvæsentlig.

Landsskatteretten finder ikke, at SKAT ved skønnet over andelen af de fradragsberettigede udgifter til kontorhold, el og vand har angivet de hovedhensyn, der ligger bagved skønnet. Der er henset til, at SKAT uden yderligere begrundelse har fastsat et skønsmæssigt godkendt fradrag, således at det ikke kan udledes, hvilke forhold SKAT har inddraget i den skønsmæssige vurdering.

Den mangelfulde begrundelse for de skønnede udgifter til el, vand og kontorhold må imidlertid anses for at være konkret uvæsentlig. Der er henset til, at det materielle udfald af sagen ikke ville have været anderledes, såfremt SKAT havde lagt de selvangivne oplysninger til grund for vurderingen af om der drives erhvervsmæssig virksomhed. Det fremgår således af sagens oplysninger, at det opgjorte underskud for indkomståret 2012, efter SKATs korrigeringer, udgjorde 84.011 kr. før rentefradrag, mens klageren oprindeligt har selvangivet et samlet underskud på 119.669 kr. før renter. Endvidere er det oplyst, at der er selvangivet et samlet underskud i perioden 2005-2011 på mindst -80.000 kr. pr. år. Det må således kunne udelukkes, at den mangelfulde begrundelse har haft betydning for sagens afgørelse.

Manglende inddragelse og stillingtagen til nye oplysninger

Det fremgår af SKATs høringssvar af 21. maj 2014, at SKAT ved en fejl ikke har taget stilling til de fremsatte oplysninger om salg af køretøjer, reparationsydelser, m.v., som klagerens revisor fremsatte i indsigelsen af 11. december 2013.

Henset til at indtægterne fra salgene ikke var specificeret af klagerens revisor, til at omsætningen ifølge SKATs oplysninger alene udgjorde et mindre beløb samt den i regnskabet for 2012 angivne omsætning, finder Landsskatteretten, at fejlen er konkret uvæsentlig. Det ville således ikke have haft betydning for det materielle udfald af sagen, om SKAT havde taget stilling til oplysningerne om salgene. Det må således kunne udelukkes, at fejlen har haft betydning for sagens afgørelse.

Muligheden for at kommentere på SKATs forslag til afgørelse

Klagerens revisor har i indsigelserne af 27. januar 2015 anført, at han ikke har kunnet kommentere på flere af de omtvistede forhold i SKATs forslag til afgørelse af 13. december 2013, idet han efter det oplyste angiveligt ikke var i besiddelse af det relevante regnskabsmateriale.

Landsskatteretten finder ikke, at det udgør en mangel ved den foretagne partshøring, at SKAT ikke medsendte det modtagne regnskabsmateriale, herunder regnskabsbilagene. SKAT har ikke en pligt til ex officio at udlevere en kopi af det modtagne materiale i forbindelse med partshøringen. Endvidere var klagerens revisor ikke afskåret fra at rekvirere materialet ved at fremsætte en anmodning om aktindsigt efter modtagelsen af SKATs forslag til afgørelse.

Landsskatteretten finder endvidere ikke, at forholdet udgør et brud på officialmaksimen.

Høring over nye oplysninger indhentet efter udsendelse af sagsfremstilling

Forinden told- og skatteforvaltningen træffer en afgørelse, skal der udarbejdes en sagsfremstilling. Dette gælder dog ikke, i det omfang afgørelsen træffes efter anmodning fra sagens parter og told- og skatteforvaltningen fuldt ud kan imødekomme anmodningen eller told- og skatteforvaltningen og sagens parter i øvrigt er enige om afgørelsen. Sagsfremstillingen skal indeholde en redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske forhold, der påtænkes tillagt betydning ved afgørelsen. Der skal endvidere oplyses om den afgørelse, som disse oplysninger efter forvaltningens vurdering fører til, med en begrundelse, der opfylder de krav til begrundelsen af en forvaltningsafgørelse, der følger af forvaltningsloven. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 19, stk. 1 og 2.

Agter told- og skatteforvaltningen at træffe en afgørelse om ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat på et andet grundlag end det, der er selvangivet, skal den selvangivelsespligtige og eventuelt andre parter underrettes om den påtænkte afgørelse. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1.

Det fremgår af Den juridiske vejledning afsnit 2014-1, afsnit A.A.5.3, at SKAT skal foretage fornyet partshøring, hvis der efter udsendelse af sagsfremstilling og forslag til afgørelse fremkommer nye faktiske oplysninger, der indgår i sagens behandling.

SKAT inddrog oplysningerne fra [by1] Kommunes afgørelse for indkomståret 2001 i sagens behandling sammen med oplysninger fra SKATs arkivmateriale vedrørende omsætning i virksomhederne i perioden 1994-2004. Oplysningerne og SKATs bemærkninger hertil samt bemærkningerne til indsigelsen af 10. februar 2014 blev indsat under afsnit ”2.4.1. – SKATs kommentarer til nye oplysninger”. Uanset at der var tale om nye oplysninger, udsendte SKAT ikke en ny sagsfremstilling.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at SKAT burde have udsendt ny sagsfremstilling og forslag til afgørelse i henhold til SFL §§ 19 og 20, idet der var tale om væsentlige nye oplysninger. Fejlen må imidlertid anses for at være konkret uvæsentlig. En høring af klageren over de nye oplysninger ville således ikke have ledt til et andet materielt udfald af sagen. Der er henset til at de nye oplysninger ikke resulterede i en ændring af den retlige vurdering, som SKAT allerede havde tilkendegivet i forslag til afgørelse af 11. december 2013. Det må således kunne udelukkes, at fejlen har haft betydning for sagens afgørelse.

Berettiget forventning

Landsskatteretten fandt i kendelse af 7. november 1996 ikke, at [virksomhed2] kunne anses for at være ophørt i indkomståret 1991, og retten fandt endvidere at virksomhedsordningen kunne anvendes. Afgørelsen blev begrundet i aktiviteterne i virksomheden i 1991 samt at der blev gennemført et betydeligt antal bilhandler i perioden efter 1991. For så vidt angår virksomhedsordningen fandt Landsskatteretten, at kravet om regnskabsføring i virksomhedsskatteloven samt cirkulæret hertil var opfyldt.

Landsskatteretten finder ikke, at klageren på baggrund af kendelsen af 7. november 1996 har en berettiget forventning om, at hans virksomheder skattemæssigt skal anses for at være erhvervsmæssigt drevet i indkomståret 2012 eller at klageren ubetinget kan anvende virksomhedsordningen. Der er lagt vægt på, at Landsskatterettens kendelse beroede på en konkret vurdering af virksomhedens aktiviteter og resultater i perioden før og efter klagen til Landsskatteretten, der lå tilbage i årene 1991-1996, og på en vurdering af det foreliggende regnskabsmateriale for indkomståret 1991. På baggrund af det oplyste om klagerens virksomheders resultater og omsætning ses de faktiske forhold ikke længere at være sammenlignelige med dem, som Landsskatteretten lagde til grund for indkomståret 1991. Endvidere foretog Landsskatteretten en vurdering af muligheden for at anvende virksomhedsordningen ud fra det foreliggende regnskabsmateriale for 1991.

SKATs inddragelse af [by1] Kommunes afgørelse i sagsbehandlingen

Det fremgår af SKATs afgørelse, at SKAT har inddraget de faktuelle oplysninger fra afgørelsen fra [by1] Kommune. SKAT har således ikke anvendt afgørelsen som en retskilde, og SKAT er herudover ikke afskåret fra at inddrage faktiske forhold af betydning for vurderingen for 2012, selvom de måtte fremgå af en tidligere kommunal ligningsmyndigheds sag for klageren.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse. Landsskatteretten bemærker i den forbindelse, at Landsskatteretten ikke kan nedsætte de samlede påløbne renter, der relaterer sig til den pligtige skat i henhold til SKATs afgørelse.