Kendelse af 22-12-2017 - indlagt i TaxCons database den 28-01-2018

SKAT har givet afslag på anmodning om selvangivelsesomvalg for indkomstårene 2009 og 2010.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren og dennes ægtefælle udlejer ejendommen [adresse1] erhvervsmæssigt med en deling af resultatet med 50/50 til ægtefællerne. Ægtefællerne opdagede den 7. maj 2012, at de ved en fejl havde selvangivet overskud af virksomheden som underskud i indkomstårene 2006-2009.

Som følge af denne fejl ændrede SKAT klagerens skattegrundlag for årene 2006-2010 ved afgørelse af 26. juni 2012. Klageren har i forbindelse med selvangivelsen eller i forbindelse med oprettelse af fejlen ikke anmodet om anvendelse af virksomhedsordningen.

Klagerens revisor konstaterer i forbindelse med udarbejdelsen af selvangivelser for indkomståret 2012, at der for indkomstårene 2007-2011 ikke var valgt beskatning efter reglerne i virksomhedsordningen. På denne baggrund anmodede klagerens revisor den 10. april 2013 om ændring af indkomsterne for disse år i henhold til revisorens udarbejdede selvangivelser.

På baggrund af denne anmodning fremsender SKAT den 2. juli 2013 et forslag til afgørelse, hvor klageren får afslag på ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2007 og 2008, men klageren får tilladelse til ordinær genoptagelse for indkomstårene 2009-2011.

I dette forslag får klageren genoptaget årene 2009-2011 stort som de udarbejdet selvangivelser af revisoren indsendt den 10. april 2013. Dog afviser SKAT, at klageren kan anvende virksomhedsordningen for årene 2009 og 2010 med henvisning til virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2.

Den talmæssige ændring af skatteansættelsen for indkomstårene 2009 og 2010 udgør følgende:

2009

Renteindtægter

Renteindtægter, tidligere selvangivet 13.272 kr.

Ønskes ændret med -1 kr.

Renteindtægt til beskatning efter ændring 13.271 kr.

Kreditforeningsrenter

Renteudgifter af gæld til realkreditinstitutter, tidligere 22.546 kr.

Ønskes ændret med -6.893 kr.

Rentefradrag efter ændring 29.439 kr.

Renteindtægter i virksomheden

Renteindtægter i virksomheden, tidligere selvangivet 0 kr.

Ønskes ændret med 1 kr.

Renteindtægt i virksomhed efter ændring 1 kr.

Renteudgifter i virksomheden

Renteudgifter i virksomheden, tidligere selvangivet 128.621 kr.

Ønskes ændret med 6.893 kr.

Rentefradrag efter ændring 121.728 kr.

2010

Kreditforeningsrenter

Renteudgifter af gæld til realkreditinstitutter, tidligere 40.369 kr.

Ønskes ændret med 16 kr.

Rentefradrag efter ændring 40.353 kr.

Renteudgifter

Fradrag for renteudgifter af gæld i pengeinstitutter m.v., tidligere 36.830 kr.

Ønskes ændret med 92 kr.

Rentefradrag efter ændring 36.738 kr.

Resultat af virksomhed

Overskud, tidligere selvangivet 96.034 kr.

Ønskes ændret med -1 kr.

Resultat af virksomhed til beskatning efter ændring 96.033 kr.

Den 12. august 2013 fremsender klagerens repræsentant en begrundet indsigelse til SKATs forslag til afgørelse af 2. juli 2013. I indsigelsen anmoder repræsentanten om anvendelse af skatteforvaltningslovens § 30, således at klageren kan anvende virksomhedsordningen for årene 2009 og 2010.

Klageren havde for indkomstårene 2005 og 2006 valgt beskatning efter virksomhedsordningen.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke givet tilladelse til omvalg efter virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2 og skatteforvaltningslovens § 30.

SKAT har i afgørelsen anført følgende:

” (...)

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Forholdet omkring virksomhedsskatteordning er omfattet af virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2.

Valg eller omvalg af hvorvidt virksomhedsskatteordning ønskes anvendt, skal anføres seneste den 30. juni i det andet år efter indkomståret. Altså senest den 30. juni 2009 for indkomståret 2007, og 30. juni 2010 for indkomståret 2008.

I forbindelse med indgivelse af selvangivelserne for indkomstårene, har du ikke valgt at anvende virksomhedsskatteordning.

Du har for årene 2009 og 2010 overskredet fristen for valg eller omvalg af hvorvidt virksomhedsskatteordning ønskes anvendt. Et sådan valg skal anføres seneste den 30. juni i det andet år efter indkomståret jf. virksomhedsskattelovens § 2.

Hvis betingelserne for at ændre skatteansættelsen efter skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27 er opfyldt, kan den skattepligtige jf. virksomhedsskattelovens § 10, stk. 1 efter udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse ændre beslutningen om overførsel af overskud. Ændringen kan højst udgøre et beløb svarende til ansættelsesændringen.

Dette betyder, at en ændring af skatteansættelsen ikke blindt giver adgang til at foretage et valg af virksomhedsordning, når denne ikke tidligere er valgt. En ansættelsesændring giver alene adgang til at omdisponere allerede foretagne dispositioner i virksomhedsordningen.

Fristen i virksomhedslovens § 2, stk. 2, 2. og 3. pkt., gælder alene for omgørelse af det selvangivne valg. En selvstændig blev anset for berettiget til at anvende virksomhedsordningen, selv om selvangivelsen var afleveret efter udløbet af ligningsfristen, og valget af virksomhedsordningen først var truffet på dette tidspunkt. Da selvangivelsen ikke var afleveret tidligere, og der dermed ikke var truffet noget valg, var der ikke tale om en omgørelse af et tidligere valg. Se TfS 1998, 719 LSR.

De nævnte bestemmelser i virksomhedsskatteloven vedrører ikke ændring af skatteansættelsen, og giver derfor ikke adgang til at ændre dispositioner i selve skatteansættelsen. Formålet med reglerne er at give den selvstændige mulighed for at ændre valget af de regler, skatteberegningen skal foretages efter.

Af Den juridiske vejledning afsnit C.C.5.2.3.1 fremgår det at ved siden af valgmuligheden efter virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2, 2. og 3. pkt., gælder de almindelige regler i SFL § 26 og § 27 om ret til at få genoptaget en skatteansættelse. Denne almindelige genoptagelsesadgang efter skatteforvaltningsloven omfatter ikke de særlige muligheder for valg af ordning efter virksomhedsskatteloven. I SFL § 26 og § 27 er formålet derimod at nå en korrekt skatteansættelse.

Bestemmelserne i skatteforvaltningsloven og virksomhedsskatteloven kan anvendes sideløbende. Anvendelsen eller ikke-anvendelsen af den ene bestemmelse udelukker ikke brugen af den anden bestemmelse, når betingelserne er opfyldt.

Beløbene relateret til virksomhedsordningen for 2011 kan ændres, da din henvendelse omkring ændringen er modtaget ved SKAT før den 30. juni 2013 jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2.

I forbindelse med den tidligere ekstraordinære genoptagelse har du haft mulighed for at vælge beskatning efter virksomhedsordningen jf. virksomhedsskattelovens § 10, stk. 2. Dette ses du ikke at have gjort hverken indenfor høringsfristen på forslagsbrevet, eller umiddelbart efter modtagelse af afgørelse eller årsopgørelse.

Du er omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 og 6-månedersfristen deri, til at henvende dig omkring en ændring af beløb relateret til virksomhedsskatteordningen i forbindelse med en ekstraordinær genoptagelse. Denne 6-måneders frist ses ikke at være overholdt, da din henvendelse er indgået mere end 9 måneder efter afgørelsen omkring indkomstårene 2007 og 2008 er afsendt fra

SKAT.

Vi kan dermed ikke se, at der kan være grundlag for at imødekomme dit ønske om at ændre i skatteberegningen for indkomstårene 2007 og 2008 angående virksomhedsskatteordning.

Rådgiver henviser i din indsigelse til SKM2013.767.LSR. Afgørelsen deri vedrører en genoptagelsessag med grundlag i styresignalet SKM2011.810.SKAT.

SKAT finder ikke at SKM2013.767.LSR kan begrunde mulighed for tilvalg af kapitalafkastordning i denne sag. Det er i SKM2013.767.LSR anført, at der alene kan ske omvalg for de tilfælde, hvor der er en dokumenteret, direkte sammenhæng mellem de ønskede ændringer og den for høje kapitalafkastsats. Her ses ikke at have været anvendt en for høj kapitalafkastsats tidligere, idet der ved selvangivelsen er sket fravalg af kapitalafkastordningen.

Yderligere ses denne sag ikke at være sammenhængende med styresignalet i øvrigt.

Men i det omtalte styresignal SKM2011.810.SKAT er direkte anført, at der ikke er grundlag for en ny ansættelse vedrørende personer, der ikke har valgt at anvende virksomheds- eller kapitalafkastordning tidligere, hvorfor det ikke vil være muligt at tilvælge virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen uden for de almindelige frister herfor. Hvis enten virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen har været valgt, vil det være muligt på baggrund af en ansættelsesændring på SKATs eller eget initiativ, at fra- eller tilvælge virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen, hvis de øvrige betingelser efter skatteforvaltningslovens § 30 er opfyldt.

Styresignalets formulering underbygger dermed, at der ikke er grundlag for at foretage et valg, ved ændring af ansættelsen, når der ikke tidligere har været foretaget et valg.

I Landsskatterettens afgørelse LSR2011.11-02301, som rådgiver henviser til, bliver der foretaget en væsentlig ændring af klagerens indkomst, så dels den personlige indkomst efter ændringen bliver positiv dels virksomhedens resultat.

I denne sag sker der ikke på nogen måde ændringer af skatteansættelsen, der påvirker indkomstens størrelse væsentligt. I 2009 sker der udelukkende en flytning af beløb i renteudgifter og –indtægter mellem privat og virksomhed. Virksomhedens resultat er dermed uændret, og det tidligere foretagne valg om ikke at være i kapitalafkastordning kan dermed ikke ses at have haft utilsigtet betydning.

I 2010 sker der udelukkende ændring i virksomhedens resultat med – 1 kr. altså en krone mindre i overskud af virksomhed end oprindeligt anført på selvangivelsen. Derud over sker der som for 2009 udelukkende en flytning af beløb i renteudgifter og –indtægter mellem privat og virksomhed.

En ændring i virksomhedens resultat på 1 kr. kan ikke ses at være af en så væsentlig betydning, at det tidligere foretagne valg om ikke at være i kapitalafkastordning kan ses at have haft utilsigtet betydning.

Den foretagne ændring af indkomstårene 2009 og 2010 ses ikke at være af en størrelse, der kan betegnes at have haft betydning for, hvorvidt du har valgt kapitalafkastordning eller ej for indkomståret. Skatteforvaltningslovens § 30 ses derfor ikke at kunne finde anvendelse.

Fristen for ordinært at foretage omvalg ud fra Virksomhedslovens § 2, stk. 2 er overskredet for indkomstårene 2009 og 2010, hvorfor denne bestemmelse udelukkende kan finde anvendelse og give grundlag for omvalg for indkomståret 2011. Omvalget havde ud fra bestemmelsen også været muligt uden der skete en ansættelsesændring af indkomståret.

(...) ”

SKAT har i udtalelse til klagen anført følgende:

” (...)

Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen. SKAT ønsker dog at gøre opmærksom på, at skatteyder i forbindelse med sin oprindelige indberetning af selvangivelsen, som har resulteret i årsopgørelse nr. 1, har haft mulighed for at tilkendegive sit ønske om anvendelse af virksomhedsordning, lige som det i forbindelse med 1. anmodning om genoptagelse har været muligt at fremsætte ønsket. Den første henvendelse om genoptagelse er sendt den 25. maj 2012, altså inden for fristen for at kunne vælge/omvælge virksomhedsordning for så vidt angår indkomståret 2010, men intet ønske har været nævnt herom.

Det er SKATs opfattelse, at der på nuværende tidspunkt alene ændres på selvangivelsesoplysningerne fra skatteyders side for at opnå en fordel i forbindelse med virksomhedsordning, hvis valg af denne ellers var imødekommet, og der kan dermed ikke ses at være tale om at det tidligere trufne valg ikke har haft de forudsete skattemæssige virkninger.

(...) ”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at da SKAT har ændret skatteansættelserne for årene 2009 og 2010 finder skatteforvaltningslovens § 30 anvendelse om omvalg, hvorfor reglerne i virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2, ikke er styrende for valget om anvendelsen af virksomhedsordningen.

Klagerens repræsentant har anført følgende:

” (...)

Baggrund

[person1]s revisor anmoder i april 2013 om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2007-2011, herunder anvendelse af virksomhedsskatteordningen for de pågældende indkomstår.

SKAT har imødekommet genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2009- 2011, jf. SFL § 26, herunder har SKAT godkendt anvendelse af virksomhedsskatteordningen for indkomståret 2011 men nægtet anvendelse af denne for indkomstårene 2009 og 2010 med henvisning til virksomhedsskattelovens§ 2 stk. 2.

(...)

Begrundelse

SFL § 30:

"Told- og skatteforvaltningen kan tillade, at en skattepligtig ændrer valg af selvangivne oplysninger, i det omfang skattemyndighederne har foretaget en ansættelse af indkomst eller ejendomsværdiskat, der har betydning for valget, og valget som følge heraf har fået utilsigtede skattemæssige konsekvenser. "

Bestemmelsen om omvalg er oprindeligt indsat i skattestyrelseslovens § 37D.

I bemærkningerne til § 37 D, er anført følgende:

"Det er en betingelse for tilladelse til ændring efter bestemme/sen, at det tidligere trufne valg som følge af myndighedernes korrektion eller ændring af skatteansættelsen ikke har de skattemæssige virkninger, der var forudsat, da valget blev truffet, og at den skattepligtige kan godtgøre, at det vil have økonomiske konsekvenser, såfremt valget opretholdes."

De almindelige bemærkninger til lovforslaget lægger imidlertid op til et bredere anvendelsesområde, idet det her er anført:

"Såfremt skattemyndighederne tilsidesætter selvangive/sen, og valget som følge heraf får uhensigtsmæssige skattemæssige virkninger for den skattepligtige, kunne den skattepligtige imidlerlid ikke på tidspunktet for indgivelsen af selvangive/sen forudse de skattemæssige konsekvenser af valget, hvorfor det forekommer urimeligt at fastholde den skattepligtige herpå.

Det foreslås på den baggrund, at der indsættes en regel i skattestyre/ses/oven, hvorefter skatteministeren kan tillade, at et valg i selvangivelsen kan ændres, såfremt skattemyndighederne har foretaget en skatteansættelse af betydning for valget, og valget som følge heraf har fået utilsigtede skattemæssige virkninger. "

Her tales om "uhensigtsmæssige skattemæssige virkninger'', hvilket dækker over andet og mere end "utilsigtede skattemæssige virkninger''.

I [person1]s tilfælde har manglende valg af virksomhedsordningen i 2009 og 2010 haft den utilsigtede skattemæssige virkning, at han ikke kan optimere den skattepligtige indkomst, idet renteudgifterne i virksomheden ikke kan modregnes i virksomhedens overskud, hvilket netop er meningen ved anvendelsen af virksomhedsskatteordningen.

Vi kan henvise til SKM2004.196.LR til støtte for vores opfattelse.

"Styrelsen finder, at den lempelige fortolkning, som har støtte i forarbejderne, bør anvendes.

Styrelsen finder derfor, at der er hjemmel i skattestyrelseslovens § 37 D, stk. 1, til at tillade ændringen af valget med hensyn til placeringen af bilen i virksomhedsordningen, og at betingelserne i stk. 1 er opfyldt."

Vedrørende SKATs argumentation om, at der ikke er sket en ændring af skatteansættelsen, idet der kun flyttes rundt på renteudgifterne mellem privat og virksomheden. Netop flytning af renteudgifterne fra privat til virksomheden gør, at der sker en ændring, som har betydning for valget af virksomhedsskatteordningen. Der kan i denne forbindelse henvises til afgørelse fra LSR af 18. februar 2014 sagsnr. 13-0205555.

Ligningsvejledningen E. G.3.1.3.1:

"Fremover er det SFL § 30, der regulerer, om der kan ske et sådan selvangivelsesomvalg efter udløbet af fristen i VSL § 2 stk. 2, 3. pkt, jf. § 22 a, stk. 1, sidste pkt. Se nærmere om SFL § 30 i DJV Processuelle Regler for SKATs opgaver, afsnit A.A.14.2. Der henvises endvidere til E.G.2.2.2.2 om forholdet mellem VSL § 2, stk. 2, 2. og 3. pkt. og VSL § 22 a, stk. 1, 3. pkt. og skatteforvaltningslovens genoptagelsesregler."

Det fremgår således i ligningsvejledningen, at det er SFL § 30, der regulerer, om der kan ske et sådan selvangivelsesomvalg efter udløbet af fristen i VSL § 2 stk. 2, 3 pkt. SKATs afgørelse er således ikke i overensstemmelse med ligningsvejledningen, idet SKAT har nægtet genoptagelse med netop henvisning til VSL § 2, stk. 2.

(...) ”

Landsskatterettens afgørelse

Virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2 har følgende ordlyd:

” (...)

Stk. 2 Den skattepligtige skal ved indgivelse af selvangivelse for et indkomstår tilkendegive, om virksomhedsordningen skal anvendes for det pågældende indkomstår. Den skattepligtige kan ændre beslutningen om, hvorvidt virksomhedsordningen skal anvendes eller ikke. Tilkendegivelse herom skal ske til told- og skatteforvaltningen senest den 30. juni i det andet kalenderår efter udløbet af indkomståret. Vælger den skattepligtige at anvende virksomhedsordningen, skal virksomhedsordningen anvendes for hele virksomheden i hele indkomståret. Desuden skal den skattepligtige oplyse størrelsen af indestående på konto for indskud og på konto for opsparet overskud, jf. §§ 3 og 10, stk. 2, samt af kapitalafkast og afkastgrundlag, jf. §§ 7 og 8.

(...) ”

Det følger af bestemmelsen, at valg eller omvalg af virksomhedsordningen skal anføres senest den 30. juni i det andet år efter indkomstårets udløb.

For indkomståret 2009 skulle klageren have indgivet en tilkendegivelse om omvalg senest den 30. juni 2011. For indkomståret 2010 skulle tilkendegivelsen om omvalg være sket senest den 30. juni 2012.

Klageren indgiver sin tilkendegivelse om omvalg den 10. april 2013, og dermed opfylder klageren ikke betingelsen i virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2, 3. pkt.

Der kan dog gives tilladelse til omvalg efter skatteforvaltningslovens § 30, hvis betingelserne for anvendelsen er opfyldt.

Skatteforvaltningslovens § 30 har følgende ordlyd:

” Stk. 1 Told- og skatteforvaltningen kan tillade, at en skattepligtig ændrer valg af selvangivne oplysninger, i det omfang skattemyndighederne har foretaget en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, der har betydning for valget, og valget som følge heraf har fået utilsigtede skattemæssige konsekvenser.

Stk. 2. Anmodning om tilladelse efter stk. 1 skal fremsættes af den skattepligtige inden 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om den ansættelse, der begrunder anmodningen. Told- og skatteforvaltningen kan efter anmodning fra den skattepligtige dispensere fra fristen, hvis særlige omstændigheder taler derfor. ”

Det er en betingelse for tilladelse til selvangivelsesomvalg, at det tidligere trufne valg som følge af myndighedernes korrektion eller ændring af skatteansættelsen ikke har de skattemæssige virkninger, der var forudsat, da valget blev truffet, og at den skattepligtige kan godtgøre, at det vil have økonomiske konsekvenser, såfremt valget opretholdtes.

Den afgørelse, som klageren begrunder et omvalg med efter skatteforvaltningslovens § 30, er afgørelsen dateret 15. januar 2014. SKATs ændring i afgørelsen vedrører for indkomståret 2009, en ændring af fordeling af renter, mellem renter der skal fordeles mellem private- og virksomhedsrenter. Konkret flyttes der renteudgifterne på 6.893 kr. og renteindtægter på 1 kr. fra virksomheden til privat regi. For indkomståret 2010 er der en regulering af private renter på 108 kr. og en ændring i virksomhedens renteudgifter på 1 kr.

Landsskatteretten finder ikke, at SKATs afgørelse ovenfor har haft betydning for det valg, der blev truffet på selvangivelsestidspunktet, og at valget på den baggrund har haft utilsigtede skattemæssige konsekvenser.

Der er lagt vægt på, at klageren allerede på selvangivelsestidspunktet for indkomstårene 2009 og 2010 havde kendskab til de faktiske forhold vedrørende renterne, der i nærværende sag er lagt til grund ved ansættelsesændringen, og klageren traf ikke på denne baggrund et andet valg i selvangivelsen. Det er ikke godtgjort, at den fordel, som klageren kan opnå ved valg af virksomhedsordningen, er mere fordelagtig efter SKATs afgørelse af 15. januar 2014, i forhold til den fordel, der kunne være opnået ved valg af virksomhedsordningen på selvangivelsestidspunktet.

På baggrund heraf stadfæstes SKATs afgørelse.