Kendelse af 02-10-2020 - indlagt i TaxCons database den 08-11-2020

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS blev stiftet den 24. september 1990 af klageren. Klageren er eneanpartshaver, og hun har været direktør i selskabet siden stiftelsen. Selskabets formål er at drive handel og service, og dermed beslægtet virksomhed. Selskabet har regnskabsår fra 1. juli til 30. juni.

Ud fra [virksomhed1] ApS’ årsrapporter for regnskabsårene 2009/2010, 2010/2011 og 2011/2012 kan der bl.a. uddrages følgende oplysninger vedrørende selskabets passiver:

I henhold til selskabets kontospecifikationer for regnskabsåret 2011/2012 fremgår der bl.a. følgende oplysninger:

Klageren har ikke fremlagt noget gældsbrev.

Det fremgår af klagerens R75 for 2012, at klageren har selvangivet anden kapitalindkomst med 163.665 kr. for indkomståret 2012.

Ifølge Nationalbankens hjemmeside havde diskontoen følgende rentesatser i 2011-2012:

SKATs afgørelse

SKAT har for indkomståret 2012 forhøjet klageres renteindtægt fra udlån til [virksomhed1] ApS med 228.087 kr. SKAT har herefter ansat klagerens anden kapitalindkomst til 391.752 kr. Som begrundelse for afgørelsen har SKAT anført følgende:

”Forrentning af gældsforhold mellem selskab og hovedanpartshaver skal ske på markedsvilkår jf. Ligningsloven §2. Ved fastsættelsen skal således henses hvad selskabet skulle have betalt hos et uafhængigt pengeinstitut for et tilsvarende lån, hvor der henses til pantets sikkerhed og afdragsprofil.

Under hensyntagen til at lånene stiger fra 2010/11 til 2011/12, ses der at være tale om et anfordringslån. Da egenkapitalgraden falder og sikkerheden for lånene derved bliver mindre, anses en rente i rentespændet 3 %-5 % p.a. ikke for muligt at opnå på anfordringslån/kassekredit hos et pengeinstitut.

SKAT finde derfor, at den anvendte rentefod ikke kan anses for en realistisk markedsrente.

Det er SKATs opfattelse at et anfordringslån/kassekredit som det foreliggende, ville medføre at et pengeinstitut ville beregne en rente indenfor et spænd på 7 %-10 % p.a.

SKAT har derfor beregnet renten på dit tilgodehavende hos [virksomhed1] ApS med en rentefod på 7 % p.a.

30/6 201130/6 2012 Gennemsnit 7 % rente

Gældsbrev /hovedanpartshaver1.630.9771.887.5431.759.260123.148

Mellemregning/pengekreditor hovedanpart.3.370.288 4.304.1223.837.205268.604

Beregnet renteindtægt391.752

Renteindtægt er selvangivet med163.665

Yderligere renteindtægt228.087

SKAT har derfor forhøjet renteindtægterne med kr. 228.087 jf. Ligningsloven §2 og statsskatteloven §4 og Personskatteloven §4.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens personlige indkomst nedsættes med 1.000 kr. Som begrundelse herfor er der anført følgende:

”Nærværende sag omhandler forrentningen af et mellemværende mellem klager og hendes selskab, [virksomhed1] ApS. Det bemærkes, at der ligeledes er indsendt klage til Skatteankestyrelsen vedrørende [virksomhed1] ApS vedrørende (blandt andet) samme problemstilling.

Som det fremgår af den påklagede afgørelse, har klagers selskab, [virksomhed1] ApS, lån et beløb af klager. Lånet er et anfordringslån, der kan opsiges uden varsel. Lånet forrentes med 3 % om året, svarende til det beløb, som klager kunne opnå, såfremt lånet var blevet foretaget til uafhængig tredjemand.

Det er SKAT's opfattelse, at lånet skal forrentes med den sats, som selskabet kunne have lånt penge for i banken. Dette bestrides.

Det er klager, der har lånt penge ud, og det er klagers skatteansættelse, der er blevet forhøjet. Det relevante spørgsmål er således, om klager har udlånt beløbet til sit eget selskab til samme rente, som klager ville have kunnet få, såfremt klager havde udlån beløbet til en uafhængig tredjemand.

Det er klagers grundlæggende opfattelse, at markedsrenten er 3 %, og at klager maksimalt ville have kunnet udlåne beløbet til tredjemand til 3 %. Klager har ikke haft mulighed for at låne beløbet til tredjemand og få 7-10 % i rente - såfremt klager havde haft en sådan mulighed, ville klager have udlånt beløbet til tredjemand i stedet, idet der derved ville have været en større renteindtægt, end tilfældet er ved udlånet til hendes eget selskab.

Som følge af, at klager har udlånt beløbet til sit selskab til samme rente, som klager ville have kunnet opnå ved udlån til uafhængig tredjemand, er der intet grundlag for at foretage en forhøjelse af den skattepligtige indkomst.”

SKATs høringssvar

SKAT har indsendt høringssvar den 2. juli 2014. Af høringssvaret fremgår bl.a.:

”Indledningsvis må SKAT afvise at der foreligger en rettidig og konkret klage over SKATs ændring af skatteyders Kapitalindkomst med kr. 228.087 jf. afgørelse af 19/12 2013, idet klagers påstand er at "klagers Personlige indkomst for 2012 skal nedsættes med kr. 1.000."

Som det fremgår, er der hverken overensstemmelse mellem det påklagede forhold (typen af indkomst) eller beløbet.

Primært må SKAT derfor anses klagers skrivelse af 27/5 2014 som en nullitet.

Subsidiært må SKAT anføre, at klager ikke har fremlagt dokumentation for, at selskabet skulle kunne låne i banken til mindre end 7 %.

Det er skatteyder som i kraft af sin bestemmende indflydelse i selskabet, foranlediger at selskabet låner fra skatteyder personligt og ikke i banken. Det er således skatteyder som bestemmer hvilke renteudgifter som selskabet betaler.

Da det er hovedanpartshaver som bestemmer over selskabet og ikke omvendt, må låneforholdet selvsagt betragtes fra selskabets side. Dvs det skal bedømmes om selskabet kunne have lånt midler til en lavere rentefod hos tredjemand.

Endvidere bestrides, at det kun er skatteyders selvangivelse som blevet korrigeret med renterne, det selskabet har fået fradrag for den tilsvarende yderligere rente.

Der henvises til SKATs ændring af den sambeskatningsindkomst hvori selskabets skattepligtige indkomst indgå.

Selvom sambeskatningsindkomsten, hvori selskabet indgår, har uudnyttede underskud, og derfor først kan udnytte det yderligere rentefradrag, når underskuddene er anvendt, kan det ikke begrunde at forrentningen reduceres til et niveau under markedsrenten for banklån (7 %).”

Klagerens repræsentant har ved skrivelse af 14. juli 2014 kommenteret på SKATs høringssvar. Af skrivelsen fremgår bl.a.:

”Det kan dog allerede nu bemærkes, at der ikke er grundlag for at anse klagen for ikke at være rettidigt indleveret, således som SKAT gør gældende. Der er klaget inden udløb af frist herfor, og der er nedlagt en påstand og der er anført anbringender til støtte for en renteberetning, der er mindre end den renteberegning, SKAT har fastsat. Der er således intet grundlag for at anse den indleverede klage for en nullitet, således som SKAT (uvist af hvilken årsag) finder nødvendigt at gøre gældende.

Klager vil dog - på baggrund af det af SKAT anførte - overveje at forhøje sin påstand, når klager har haft lejlighed til at gennemgå det materiale, Skatteankestyrelsen har modtaget fra SKAT.”

Landsskatterettens afgørelse

Renteindtægter er skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4, litra e.

Det fremgår af ligningslovens § 2, stk. 1, at skattepligtige, der udøver en bestemmende indflydelse over juridiske personer, skal ved opgørelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med de juridiske personer (kontrollerede transaktioner) i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter.

Klageren er eneanpartshaver i [virksomhed1] ApS, hvorfor hun udøver bestemmende indflydelse over selskabet, jf. ligningslovens § 2, stk. 2. I henhold til ligningslovens § 2, stk. 1, er der således tale om en kontrolleret transaktion, når klageren udlåner penge og modtager renter fra [virksomhed1] ApS.

Det er herefter markedsrenten for [virksomhed1] ApS’ optagelse af et tilsvarende lån på tilsvarende vilkår, der skal danne grundlag for ansættelsen af klagerens renteindtægter vedrørende det omhandlede lån.

For indkomståret 2012 har klageren selvangivet anden kapitalindkomst med 163.665 kr. Dette beløb svarer til [virksomhed1] ApS’ to renteudgifter på henholdsvis 108.688 kr. og 54.977 kr., som fremgår af selskabets kontospecifikationer for regnskabsåret 2011/2012. Renteudgifterne er bogført på konto 5102 mellemregning anpartshav. og konto 5103 Gældsbrev. Det kan udledes af posteringerne på kontonr. 5103, at der er tale om en rente på 3 % p.a. (1.832.565,80 kr. * 0,03 = 54.976,97 kr.). For så vidt angår kontonr. 5102 er der forud for renteposteringen bogført 17 posteringer, hvorfor det er uklart, hvordan renterne præcist er beregnet. På baggrund af kontoens saldobevægelser må det imidlertid lægges til grund, at der er tale om en rente på omtrentligt 3 % p.a.

Som følge af at klagerens to udlån til selskabet var stigende fra 2011 til 2012 har SKAT lagt til grund, at der er tale om anfordringslån. SKAT har endvidere lagt til grund, at egenkapitalgraden var faldende, og at markedsrenten for et anfordringslån/en kassekredit ved et pengeinstitut ville være i et spænd mellem 7 % og 10 % p.a. SKAT har derfor anvendt en markedsrente på 7 % p.a. og forhøjet klagerens renteindtægter.

SKAT har hverken fremlagt eller henvist til konkrete oplysninger, der dokumenterer rentesatsen fra et pengeinstitut i årene 2011-2012. Herudover har SKAT fejlagtigt lagt til grund, at [virksomhed1] ApS’ egenkapitalgrad var faldende fra regnskabsåret 2010/2011 til 2011/2012. Når der samtidig henses til at [virksomhed1] ApS i disse år reelt ikke havde nogen bankgæld (manglende sammenligningsgrundlag), samt at diskontoen var lav, finder Landsskatteretten, at SKAT ikke har tilstrækkeligt godtgjort, at markedsrenten i det konkrete tilfælde var 7 % p.a. Da klageren har modtaget en rente på ca. 3 % p.a., finder Landsskatteretten i øvrigt ikke grundlag for at forhøje klagerens renteindtægter.

SKATs afgørelse ændres, således at forhøjelsen af klagerens kapitalindkomst nedsættes fra 228.087 kr. til 0 kr.