Kendelse af 03-07-2014 - indlagt i TaxCons database den 09-08-2014

Klagen vedrører refusion af skat efter sømandsbeskatningslovens § 10.

SKAT har givet afslag på selskabets anmodning om refusion af skat for februar måned 2013 for fartøjet ”M/S [x1]”. Beløbet udgør 104.356 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Rederiets virksomhed er for en væsentlig del uddybning og oprensning af havbunden, hvor projekterne spænder fra oprensninger af havne, gravning af render til kabler og rør og større uddybninger af sejlrender. Arbejdet foregår såvel i Danmark som i udlandet.

Arbejdet udføres fra skibe, der er indrettet til formålene, og er typiske coasterskibe, der har monteret særligt udstyr så som graveredskaber og sandsugerudstyr, der anvendes til de specifikke opgaver. Skibene varetager opgaver såvel i fjorde og havne som i Nordsøen, Østersøen og andre større farvande. Et andet virksomhedsområde er konstruktionsarbejder i søterritoriet.

Ifølge en sejladsopgørelse fra rederiet har “M/S [x1]” den 1. februar, i perioden 3. – 10. februar samt i perioden 16. – 22. februar 2013 været beskæftiget i og omkring ”[havn1]” (sags nr. ...) og den 27. og 28. februar 2013 været beskæftiget i ”[havn2] havn/sejlrende” (sags nr. ...).

Vedrørende opgaven i [by1] er det i ”noter til arbejder” oplyst: ”Oprensning af materialer i havn og sejlrende – losning i miljøbassin 2 sømil væk ca. 3 laster pr. dag”.

I perioden 25. oktober – 17. november 2012 samt i perioden januar – marts 2013 og i månederne juni og juli 2013 har ”M/S [x2]” været beskæftiget med den samme opgave i og omkring ”[havn1]”, sags nr. .... Af ”noter til arbejder” for nævnte perioder/måneder er det ligeledes oplyst, at skibet har været beskæftiget med ”oprensning af materialer i havn og sejlrende – losning i miljøbassin” (2 – 3 sømil væk). Koordinaterne i forbindelse med dette arbejde blev for indvinding oplyst til [...] og for losning oplyst til [....].

Vedrørende opgaven i [havn2] er det i ”noter til arbejder” oplyst: ”Stenfiskning i havn og sejlrende. Losning 1-2 sømil væk”. I sejladsopgørelsen er som indvindingssted oplyst ”havn og sejlrende” og som lossested ”På pram i havn og sejlrende”.

Rederiet har i øvrigt oplyst: ”Stenfiskning i [havn2] er mellem følgende positioner: Indvinding [...] – [...], losning [...]”. ”Opgaven udføres ved stenfiskning i indsejling til havn/sejlrende og lodsning til havs.”

Rederiet har opgjort søtransportaktiviteterne for februar måned til 67,93 % og dermed sejlads i begrænset fart til 32,07 %.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke imødekommet rederiets anmodning om refusion af skat på 104.356 kr. for februar måned 2013, jf. sømandsbeskatningslovens § 10, idet opgaverne må anses for sejlads i begrænset fart, og idet søtransportaktiviteterne derfor udgør mindre end 50 % for måneden.

“M/S [x1]” har den 1. februar, i perioden 3. – 10. februar samt i perioden 16. – 22. februar 2013 været beskæftiget i og omkring ”[havn1]” (sags nr. ...) og har den 27. og 28. februar 2013 udført arbejde i ”[havn2] havn/sejlrende” (sags nr. ...).

Oplysningerne vedrørende ”M/S [x2]”´s opgave i ”[havn1]” er lagt til grund ved vurderingen, at ”M/S [x1]”´s tilsvarende opgave i ”[havn1]” i februar måned 2013.

Af AIS positioner og SKATs beregninger fremgår, at ”[x1]” kun har været i Østersøen i forbindelse med sejladser til og fra opgaven i [havn2], mens selve arbejdsopgaven udelukkende synes udført inden for indsejlingen til havnen og havnens område.

Der er henvist til sømandsbeskatningslovens § 2, bekendtgørelse om beskatning af søfolk § 13, stk. 2, samt den vejledende tekst til sejladsopgørelsen i pkt. 2) Sejlads i begrænset fart. Heraf fremgår bl.a., at virksomhed med fartøjer i og omkring havne samt på danske fjorde i praksis geografisk set er begrænset fart og ikke kan anses for søtransport ved anvendelse af reglerne i sømandsbeskatningslovens § 10. Der er endvidere henvist til pkt. 5 i Skatteministeriets meddelelse af 3. oktober 2006 (SKM2006.602DEP).

Opgaven i ”[havn2] havn/sejlrende” og opgaven i og omkring ”[havn1]” anses for arbejde udført i begrænset fart.

Arbejdet vil derfor falde ind under virksomhed med fartøjer i og omkring havne, som ikke anses for søtransport ved anvendelse af lovens § 10.

Søtransportaktiviteter for februar 2013 udgør derfor mindre end 50 % (27,58 %), således at rederiet ikke er berettiget til refusion af skat for denne måned.

Der er i øvrigt henvist til Landsskatterettens kendelse af 3. november 2011 offentliggjort i SKM2011.818.LSR.

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at selskabet er berettiget til refusion af skat i henhold til sømandsbeskatningslovens § 10 vedrørende fartøjet ”M/S [x1]” for februar måned 2013 med 104.356 kr.

Til støtte for påstanden har repræsentanten bl.a. gjort gældende, at SKATs fortolkning af refusionsreglerne ikke er rigtig, og at der ikke er hjemmel til at nægte rederiet refusion for de omhandlede aktiviteter.

Sagen angår den samme problemstilling, som Landsskatteretten den 3. november 2011 i fem andre sager har afsagt kendelser i vedrørende rederiet, jf. herved SKM2011.818.LSR.Kendelserne er alle indbragt for domstolene, og sagerne verserer for Vestre Landsret. Der anmodes derfor om en kendelse med genoptagelsestilsagn.

Landsskatterettens afgørelse

Danske rederier, som udøver virksomhed med stenfiskerfartøjer, herunder sandsugere, som er registreret med hjemsted her i landet med en bruttotonnage på 20 t eller derover, eller som er registreret med hjemsted i en anden EU/EØS-medlemsstat med tilsvarende bruttotonnage og uden besætning er overtaget til drift af et dansk rederi, kan efter ansøgning få refusion, jf. sømandsbeskatningslovens § 10, stk. 2 og 3, for personer, som udfører arbejde om bord, og som ikke er omfattet af § 8. Det samme gælder for rederier, som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, eller efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4, når disse er hjemmehørende i en EU-medlemsstat, jf. sømandsbeskatningslovens § 10, stk. 1.

Det er en betingelse for refusion, at det enkelte fartøj har egne fremdrivningsmidler og eget lastrum til transport af materialer indvundet fra havbunden, samt at fartøjet udfører søtransportaktiviteter i mindst 50 pct. af den tid, det er i drift, jf. sømandsbeskatningslovens § 10, stk. 2.

Begrænset fart defineres bl.a. som fart eller bugser- og bjærgningsvirksomhed med skibe, der væsentligst sejler på danske indsøer, indre vandveje og fjorde. Det samme gør siggældende ved anvendelse af skibe i stationær virksomhed, herunder havnefart og lignende, jf. sømandsbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, litra a og b.

Sømandsbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, litra a og b, finder tilsvarende anvendelse ved virksomhed med kabellægningsfarter og stenfiskerfartøjer, herunder sandsugere, jf. sømandsbeskatningslovens § 2, stk. 2.

Det følger ligeledes af § 13, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 653 af 28. juni 2005 om beskatning af søfolk, at virksomhed inden for området for begrænset fart, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, i sømandsbeskatningsloven, ikke anses som søtransport ved anvendelse af lovens § 10.

Retten lægger til grund, at det af ordlyden af sømandsbeskatningslovens § 2, stk. 2, fremgår, at virksomhed med stenfiskerfartøjer, herunder sandsugere, er omfattet af reglerne om begrænset fart. Ifølge forarbejderne til bestemmelsen henholdsvis loven anføres det, at DIS-reglerne og reglerne om sømandsfradrag kun finder anvendelse uden for området for begrænset fart.

I forbindelse med implementeringen af EU-retningslinjerne for statsstøtte til søtransportsektoren oplyste Danmark til Kommissionen, jf. 2009/380/EF bl.a.:

(40) De danske myndigheder tilføjer, at virksomhed i såkaldt begrænset fart ikke er omfattet af de danske statsstøtteordninger. Ved “begrænset fart” forstås bl.a. virksomhed i havne og fjorde. Udgravnings- eller opmudringsarbejder i og omkring havne eller i fjorde falder således altid uden for DIS-ordningen. Det samme gælder i tilfælde, hvor et skib ligger stationært.

Det er herefter Landsskatterettens opfattelse, at der ved opgørelsen af refusionen efter sømandsbeskatningslovens § 10, stk. 2, ikke skal medtages aktiviteter foretaget af stenfiskerfartøjer, herunder sandsugere, i begrænset fart, jf. § 13, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 653 af 28. juni 2005 om beskatning af søfolk. De udførte arbejdsopgaver i februar 2013 henføres med rette til virksomhed i begrænset fart.

Det følger i øvrigt af § 9 i bekendtgørelse nr. 653 af 28. juni 2005 om beskatning af søfolk, at:

Refusion efter § 10 i lov om beskatning af søfolk sker på grundlag af fartøjets faktiske anvendelse. Ved bedømmelsen af, om betingelserne for refusion er opfyldt er fartøjet registreringsforhold ikke i sig selv afgørende. Det er heller ikke i sig selv afgørende, om fartøjet arbejder på grundlag af en indvindingstilladelse udstedt i medfør af råstofloven eller på grundlag af anden offentlig regulering.

Det følger endvidere af samme bekendtgørelses § 10 og § 11, at rederierne kan vælge mellem at foretage opgørelser på månedsbasis eller på årsbasis. Såfremt man vælger månedsbasis, skal søtransportaktiviteten udgøre 50 % for den enkelte måned. Vælges årsopgørelse, fordeler man søtransportaktiviteten ud på hele året. Der ydes således også refusion i de tilfælde, hvor kravet for enkelte måneders vedkommende ikke er opfyldt, blot kravet er opfyldt for året som helhed.

Virksomhed uden for EU/EØS medtages heller ikke ved beregningen af, om 50 % kravet er opfyldt. Kravet skal således være opfyldt for den virksomhed, der foregår inden for EU/EØS, jf. SKM 2006.602.DEP, pkt. 5.

Det er herefter Landsskatterettens opfattelse, at ovenstående betragtninger henviser til, at det ikke er den generelle virksomheds arbejde, man skal lægge til grund ved vurderingen, men derimod det konkrete arbejde, hvert skib udfører i den konkrete periode (månedsbasis).

Det er således rettens vurdering, at selskabet ikke kan få refusion for februar måned 2013 efter sømandsbeskatningslovens § 10, idet rederiets skib “M/S [x1]” har foretaget søtransportaktivitet under 50 % af driftstiden.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.