Kendelse af 07-06-2019 - indlagt i TaxCons database den 06-08-2019

Faktiske oplysninger

Klageren driver virksomhed som psykolog. Det fremgår af CVR-registret, at virksomheden er registreret som enkeltmandsvirksomhed med CVR-nummer [...1] og med branchekoden 869030 Psykologisk rådgivning.

Udgifter til dekoration

Det fremgår af de fremlagte kontospecifikationer, at klageren i sit bogføringsregnskab på konto 3230 – ”Dekoration” ved bilag 138 og bilag 542 har bogført udgifter på henholdsvis 3.000 kr. og 350 kr.

Det fremgår af kontoudskrift fra [finans1] konto [...10], at beløbene er betalt henholdsvis den 14. marts 2012 og 20. november 2012, og at betalingerne er benævnt som ”udsmykning”.

Klageren har ikke fremlagt fakturaer for købene, idet klageren har oplyst, at de er bortkommet. Klageren har på SKATs foranledning fremsendt kopi af e-mail af 18. september 2013 fra [person1], som bekræfter at have modtaget 3.350 kr. som betaling for fire kunstværker. Der er desuden fremsendt fotos af de pågældende billeder, hvor de hænger i klagerens konsultation.

Kursusudgifter

Klageren har i regnskabet fratrukket udgifter til kurser med 12.410 kr.

Klageren har blandt andet deltaget i et kursus omhandlende meditation, afspænding og yoga. Prisen var 5.350 kr. inklusiv kost og logi. Klageren har som dokumentation fremlagt faktura.

Klageren har overfor SKAT fremlagt en beskrivelse af kurset, hvoraf følgende fremgår:

”[...] – [...] (bilag 5 + 574):

- Underviser [person2] (meditationslærer).[...]

Klageren har desuden fremlagt en faktura på 1.500 kr. for deltagelse i et kursus benævnt ”[...] – [...]”. Af klagerens bankkontoudtog fremgår, at der den 1. marts 2012 er foretaget en betaling benævnt ”kursus” på 1.500 kr.

Klageren har overfor SKAT fremlagt en beskrivelse af kurset, hvoraf følgende fremgår:

”[...]– beskrivelser (bilag 115):

- Underviser [person3] er psykolog og leder retreats og træningsprogrammer for såvel professionelle og programmer, der er åbne for alle.[...]”

Udgifter til supervision

Det fremgår af det fremlagte bogføringsmateriale, at klageren i det påklagede indkomstår har fratrukket udgifter til supervision med 19.992 kr.

Supervision ydes i to tilfælde. Enten af en psykolog med ydernummer (autorisation til at modtage patienter med tilskud fra sygesikringen) til en psykolog som er under efteruddannelse, med henblik på at denne selv kan opnå autorisation og ydernummer, eller som rådgivning fra en psykolog til en anden i forbindelse med en konkret sag eller klient. Klageren har forklaret, at løbende supervision er en forudsætning for opretholdelsen af en autorisation som psykolog. Klageren har som dokumentation herfor henvist til § 24 i overenskomsten mellem regionerne og Dansk Psykologforening.

Klageren har fremlagt en faktura på 3.300 kr. dateret den 23. september 2013 med ydelsesangivelsen ”supervision” påtrykt (bilag 547 og 604). Fakturaen er påført teksten ”egenterapi” med håndskrift, ligesom der er påført en parentes rundt om ordet ”supervision”.

Af Psykolognævnets hjemmeside fremgår følgende om egenterapi i forbindelse med opnåelse af autorisation:

”Har man modtaget egenterapi er der mulighed for at lade op til 25 timers egenterapi erstatte et tilsvarende antal timers supervision. Man skal være opmærksom på, at egenterapi vedrører ens personlige forhold modsat supervision, som er modtaget i forhold til de sager, man har på sit arbejde.

Egenterapi, der kan medregnes til autorisation, skal være modtaget efter bestået kandidateksamen, men der er derimod ikke krav om, at man skal kunne dokumentere et arbejdsforløb i samme periode, som man har modtaget egenterapi. (...)”

Klageren har endvidere fremlagt en faktura for 8 gange supervision på i alt 6.400 kr. Fakturadatoen er den 31. december 2012, og det fremgår, at udstederen har adresse i [by1].

Klageren har i det påklagede indkomstår desuden bogført to kursusudgifter på hver 3.750 kr. Klageren har oplyst, at beløbene blev refunderet, idet klageren ikke deltog i kurserne. Der er ikke fremlagt bilag for udgifterne.

Klageren har endvidere oplyst, at den samlede refusion af beløbene på i alt 7.500 kr. ved en fejl blev indtægtsført i klagerens regnskab. Klageren har fremlagt en kontospecifikation, hvoraf det fremgår, at der den 26. juni 2012 er indtægtsført 7.500 kr. (bogføringsbilag 309) med teksten ”[person4]”. Der er ligeledes fremlagt kopi af bankkontoudskrift, hvoraf det fremgår, at der den 26. juni 2012 er foretaget en indbetaling på 7.500 kr. på klagerens bankkonto med teksten ”[person4], [person4] Meditationskursus”.

Klageren har desuden fremlagt faktura med bilagsnr. 161. Fakturaen er udstedt den 28. marts 2012 og er på 450 kr. Ydelsen er beskrevet som ernæringsterapi. Bilaget er påført en håndskrevet note, hvorpå der står ”[...]. Supervision.”

Rejseudgifter i forbindelse med kurser

Klageren har i det påklagede indkomstår fratrukket rejseudgifter i forbindelse med kurser med i alt 4.070 kr.

Der er fratrukket rejseudgifter med 1.099 kr. i forbindelse med klagerens deltagelse i kurset i meditation, afspænding og yoga (bilag 607).

Udgifter til faglitteratur

Klageren har i regnskabet fratrukket udgifter til faglitteratur med 850 kr.

Det fremgår af SKATs afgørelse, at der blandt andet er nægtet fradrag for en bog, der er angivet som ”Faglitteratur, [person5]. 108 Lektioner i mindfulness.” Det fremgår endvidere af SKATs afgørelse, at klageren har bogført udgiften under bogføringsbilag 40.

Klageren har efterfølgende fremlagt en kvittering for køb af en bog ved navn ”[...]”, angivet som bogføringsbilag nr. 40.

Klagerens repræsentant har i e-mail af 6. oktober 2017 anført følgende om bilaget:

” Vi ønsker fradrag for udgiften til ”[...]” jf. det indsendte bilag 40. Oplysningerne i SKAT’s afgørelse kan vi ikke genkende og vi kan ikke bidrage med, hvorledes de er indgået i sagsreferatet.”

Telefonudgifter

Klageren har i det påklagede indkomstår fratrukket telefonudgifter med i alt 12.973 kr. Det er endvidere oplyst, at klageren i det påklagede indkomstår har selvangivet værdi af fri telefon, som virksomheden har stillet til rådighed for klagerens private brug.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klagerens virksomhed er indehaver af to forskellige telefonnumre, hvoraf det ene fremgår af virksomhedens hjemmeside.

Klageren har forklaret følgende om begrundelsen for at have to forskellige telefonnumre i virksomheden:

”Baggrunden for at have 2 telefonnumre er begrundet i praktiske hensyn. Således blandt andet et ønske om at have et telefonnummer med mulighed for at tilslutte telefonsvarer eller omstilling, når vor kunde i sin en-mands praksis er optaget af andre gøremål som f.eks. samtaler med klienter. Endvidere har vor kunde en interesse i at have yderligere et telefonnummer, som ikke er tilgængeligt for alle klienter eller andre, men som giver vor kunde mulighed for at foretage erhvervsmæssige samtaler uden af den grund at være tilgængelig for alle andre.”

Klageren har i det påklagede indkomstår haft udgifter til telefon nummer to på 5.577 kr., hvilket SKAT har nægtet fradrag for.

Kørselsudgifter

Klageren har i regnskabet fratrukket kørselsudgifter med 14.868 kr.

Klageren har oprindeligt opgjort den erhvervsmæssige kørsel til 3.254,80 km. Klageren har beregnet fradrag for udgifterne til de kørte kilometer efter statens takster med 3,80 kr. x 3.254,80 km = 12.368,24 kr. Hertil har klageren lagt et skønnet beløb til småture på 2.500 kr.

Klageren har sammen med klagen fremlagt en ny opgørelse af kørselsudgifter på 7.436 kr. i forbindelse med transport til diverse kurser og supervision.

Opgørelsen viser dato, anledning og samlet kilometertal pr. tur.

SKATs afgørelse

SKAT har nægtet fradrag for udgifter til dekoration på 3.350 kr., udgifter til kurser på 12.410 kr., udgifter til supervision på 19.992 kr., rejseudgifter i forbindelse med kurser på 4.070 kr., udgifter til faglitteratur på 850 kr., udgifter til telefon på 6.369 kr. og kørselsudgifter på 14.868 kr.

SKAT har desuden forhøjet virksomhedens skattepligtige indkomst med henholdsvis 1.863 kr. og 1.903 kr. i forbindelse med ændringer af virksomhedens købsmoms og lønsumsafgift. SKAT har ikke samtidig foretaget skattemæssige regulering vedrørende godkendt salgsmoms.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

” (...)

1. Dekorationsudgifter

(...)

SKATs bemærkninger og begrundelse

Ifølge statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a, kan udgifter, som er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, derunder ordinære afskrivninger, fradrages i den skattepligtige indkomst.

Du har fratrukket 3.350 kr. for køb af 4 kunstværker til udsmykning i din psykolog praksis. Udgiften er ikke dokumenteret ved faktura, men kun ved bankoverførsel og ved efterfølgende bekræftelse fra sælger pr. e-mail. Af bekræftelsen fremgår det ikke, hvilke kunstværker, eller hvilken art af kunstværker, der er tale om.

Udgifter til kunst som ophænges i erhvervsmæssigt benyttede lokaler kan jf. afskrivningslovens § 2, stk. 3, afskrives efter afskrivningslovens § 44B. Jf. afskrivningslovens § 44B, stk. 2, kan udgifter kun afskrives efter stk. 1, såfremt de ikke kan afskrives efter andre bestemmelser i loven. Der foreligger ingen faktura / bekræftelse, som dokumenterer, at der er tale om kunstværker, herunder hvilke kunstværker der er tale om. Det kan dermed ikke klarlægges, om der er tale om kunstværkerne som opfylder betingelserne i Den Juridiske Vejledning C.C.2.4.5.7, for at være kunstværker som ikke undergår værdiforringelse, hvorfor det ikke kan klarlægges, om disse berettiger til afskrivning jf. afskrivningslovens § 44b.

Jf. Den Juridiske Vejledning afsnit C.C.2.2.1.1 – dokumentation og bevis for fradragsret fremgår det, at skatteyderen må kunne dokumentere, at udgiften er afholdt, og dens størrelse. Derudover skal bogføringen efter bogføringslovens § 9, stk. 1, ske ved hjælp af bilag. Det fremgår af bestemmelsen, at enhver registrering skal dokumenteres ved bilag. Derudover er det ikke tilstrækkeligt, at skatteyderen fremlægger dokumentation for, at udgiften er afholdt. Bevisbyrden for, at der foreligger en fradragsberettiget driftsomkostning, og ikke f.eks. en privatudgift, påhviler som udgangspunkt skatteyderen. Skatteyderen skal derfor kunne dokumentere eller sandsynliggøre, atevt. udgiftsbilag dækker over realiteter, og at samtlige betingelser for fradrag er opfyldt.

Bogføringslovens § 9 om at bogføringen skal ske ved bilag fordre, at der udstedes et bilag på bogføringstidspunktet jf. bogføringslovens § 7, og fradrag for udgiften fordre, at bilaget er specificeret, således at det kan klarlægges, hvad der er købt jf. Den Juridiske Vejledning afsnit C.C.2.2.1.1 – Dokumentation og bevis for fradragsret.

Bilag i form af bekræftelsen fra sælger er først udstedt pr. 18/9 2013, og dokumenterer ikke, hvilke billeder der er købt. SKAT kan derfor ikke, som revisor bemærker, følge hvilke billeder der er indkøbt. Det er endvidere ikke, jf. revisors vurdering, dokumenteret at billederne undergår værdiforringelse ved benyttelsen. Det skal hertil bemærkes, at der ved revisors henvisning til SKM2004.258, er tale om en konkret vurdering ved den enkelte sag ud fra udmeldt syn og skøn.

Med baggrund i ovenstående, ses der ikke at være fremkommet sådanne nye oplysninger, som begrunder en ændring i forhold til tidligere fremsendte forslag. Udgiften fastholdes derfor ikke godkendt jf. statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a og afskrivningslovens § 6, stk. 1 nr. 2.

Virksomhedsindkomsten forhøjes med 3.350 kr.

2. Kursusudgifter - Kurser

(...)

SKATs bemærkninger og begrundelse

Ifølge statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a, kan du fratrække de driftsomkostninger, som er afholdt i indkomståret til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Ved udgifter afholdt til kurser skal der jf. Den Juridiske Vejledning afsnit C.C.2.2.2.3 være en konkret og direkte sammenhænge mellem det kursus der ønskes fradraget og indkomsterhvervelsen. Kurset skal således afholdes for at vedligeholde eller ajourføre din faglige viden.

Kurset må således ikke være:

Der kan endvidere henvises til SKM2009.753SR, hvor også Retten slår fast, at det påhviler skatteyder, at dokumentere at være berettiget til et skattemæssigt fradrag.

Ifølge indsendte dokumentation har du følgende uddannelser:

De kurser du har fratrukket, fremgår betalt over netbank, men der forefindes ingen fakturaer / bilag vedrørende udgifterne, ligesom heller ikke kursusprogrammer og korrespondance vedrørende kurserne er gemt, da du jf. din redegørelse ikke har været bekendt med, at enhver postering på netbank, skulle kunne følges ved bilag / faktura.

Konto 3250 – kursusudgifter:

Beskrivelse af kurser (jf. beskrivelser for efterfølgende kurser) vedrørende bilagene 5+574+115+327+406, hvor faktura / bilag ikke foreligger:

[...] – [...] (bilag 5 + 574):

[...]– beskrivelser (bilag 115):

[...] – 3 dages retræte på [...] i [by2] (Bilag 327 + 406):

Du har forklaret, at de to første kurser er kurser i mindfulness, som dels giver forskellige vinkler på anvendelsen og træner samtidig din egen evne til at være nærværende og mindfuld som terapeut. Du har derudover redegjort for, at begge dele er vigtigt at vedligeholde.

Du har vedrørende de 3 ovenstående kurser vedlagt kursusbeskrivelse for efterfølgende kurser, og oplyst, at disse er identiske med de kurser, som du har deltaget i i 2012. Der er ikke dokumentation for deltagelse i kurset i form af faktura / bilag. Beløbet er trukket på bank og anført som kursus.

Jf. Den Juridiske Vejledning afsnit C.C.2.2.1.1 – dokumentation og bevis for fradragsret fremgår det, at skatteyderen må kunne dokumentere, at udgiften er afholdt, og dens størrelse. Derudover skal bogføringen efter bogføringslovens § 9, stk. 1, ske ved hjælp af bilag. Det fremgår af bestemmelsen, at enhver registrering skal dokumenteres ved bilag. Derudover er det ikke tilstrækkeligt, at skatteyderen fremlægger dokumentation for, at udgiften er afholdt. Bevisbyrden for, at der foreligger en fradragsberettiget driftsomkostning, og ikke f.eks. en privatudgift, påhviler som udgangspunkt skatteyderen. Skatteyderen skal derfor kunne dokumentere eller sandsynliggøre, atevt. udgiftsbilag dækker over realiteter, og at samtlige betingelser for fradrag er opfyldt.

Bogføringslovens § 9 om at bogføringen skal ske ved bilag fordre, at der udstedes et bilag på bogføringstidspunktet jf. bogføringslovens § 7, og fradrag for udgiften fordre, at bilaget er specificeret, således at det kan klarlægges, hvad der er købt jf. Den Juridiske Vejledning afsnit C.C.2.2.1.1 – Dokumentation og bevis for fradragsret.

Med baggrund i, at der ikke foreligger faktura / bilag for udgiften er der ikke fyldestgørende dokumentation for at der er tale om en erhvervsmæssig afholdt udgift. Ud fra kursusbeskrivelserne (fra efterfølgende kurser), er SKAT af den opfattelse, at det ikke er dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der har været en sådan direkte og konkret sammenhænge mellem din indkomsterhvervelse og deltagelse i kurserne. Kurserne anses for generelle og med personlighedsudviklende karakter, hvilket der ikke er fradrag for jf. SKM2009.753BR. Der er ved denne vurdering bl.a. lagt vægt på, at bilag 5+574 indeholder yogaundervisning, øvelser og oplevelsesprocesser til selvudvikling og indre frigørelse, og at det af kursusbeskrivelsen for bilag 115 fremgår, at der er tale om en workshop ikke for professionelle, men for alle interesserede. Ligeledes fremstår kursus vedrørende bilag 327+406 jf. kursusbeskrivelsen mere som et kursus af personlighedsudviklende karakter. Med baggrund heri og at udgifterne ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, som erhvervsmæssige udgifter, kan udgifterne ikke godkendes fratrukket jf. statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a

Bilag 460 – [...] kursus – fransk til rejsebrug, anses ikke for en erhvervsmæssig afholdt udgift, men en privat udgift, og kan derfor ikke fratrækkes jf. statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a og stk. 2.

Bilag 595 – [...] er en kursusudgift vedrørende indkomståret 2013, hvorfor denne ikke kan anses for afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i indkomståret 2012 jf. statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a. Udgiften kan derfor ikke godkendes fratrukket i indkomståret 2012.

Der er ikke fremkommet sådanne nye oplysninger, som begrunder en ændring af tidligere fremsendte forslag.

Virksomhedsindkomsten forhøjes med 12.410 kr.

3. Kursusudgifter - Supervision

(...)

Ifølge statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a, kan du fratrække de driftsomkostninger, som er afholdt i indkomståret til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Du har ved skrivelse til SKAT af 3/10 2013 redegjort for, at supervision er rådgivning / vejledning fra en erfaren psykolog om konkrete sager og at det er et krav, at man får løbende supervision, når man er privatpraktiserende psykolog. Du har derudover redegjort for, at egenterapi er en del af en psykologs efteruddannelse, som skal sikre, at man hele tiden kan møde sine klienter objektivt uden at blande eget personligt, følelsesmæssigt materiale ind i terapien.

Jf. TFS 1995.18, er supervision, som direkte knytter sig til faglig bistand / løsning af problemstillinger på en konkret klientopgave, fradragsberettiget som en driftsomkostning der knytter sig direkte til indkomsterhvervelsen jf. statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a og TfS1995.18. Egenterapi kan ikke anses at knytte sig til indkomsterhvervelsen, hvorved der ikke kan godkendes fradrag herfor jf. TfS1995.18.

Du har haft følgende udgifter til supervision:

Konto 3250 Kursusudgifter - supervision

Bilagene 43, 161,202 og 563 er ikke dokumenteret ved faktura / bilag. Det ses derfor ikke dokumenteret, at der er tale om supervision til løsning af konkrete klientopgaver, som har en direkte og umiddelbar tilknytning til indkomsterhvervelsen, hvorfor fradrag ikke kan godkendes jf. statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a, SKM2009.753 og TFS1995.18. Det er skatteyder, der skal dokumentere, at der har været tale om en fradragsberettiget driftsomkostning.

Bilagene 205+277 er jf. din redegørelse og dokumentation ikke afholdt, da du ikke har deltaget i supervisionen og beløbet er tilbageført til din konto den 26/6 2012. Udgiften er dermed ikke afholdt, og kan derfor ikke fratrækkes jf. statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a.

Bilagene 241+380+410+538+592 og 593 er dokumenteret ved kvittering fra [...] og hermed redegjort for som 6 gange supervision. Kvitteringen dokumenterer dog ikke, at der har været tale om en erhvervsmæssig afholdt udgift, som knytter sig til indtægtserhvervelsen, da det ikke er dokumenteret at udgiften knytter sig til konkrete patientsager. Fradrag for udgiften kan derfor ikke godkendes jf. statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a og TFS1995.18 og SKM2009.753BR. Det er skatteyder, der skal dokumentere, at der har været tale om en fradragsberettiget driftsomkostning jf. også Den Juridiske Vejledning afsnit C.C.2.2.1.1. – Dokumentation og bevis for fradragsret.

Bilagene 604 og 547 vedrører jf. den fremsendte faktura supervision, og jf. din redegørelse egenterapi, hvorved der ikke er tale om supervision til løsning af konkrete problemstillinger vedrørende patienter. Udgiften er derfor ikke dokumenteret, at have en direkte og umiddelbar tilknytning til indkomsterhvervelsen, hvorved udgiften ikke kan godkendes fratrukket jf. statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a og TFS1995.18 og SKM2009.753BR. Uanset om der er tale om supervision, dokumenterer bilaget ikke, at supervisionen knytter sig til konkrete patientopgaver / indkomsterhvervelsen.

Det er ikke tilstrækkeligt, at skatteyderen fremlægger dokumentation for, at udgiften er afholdt. Bevisbyrden for, at der foreligger en fradragsberettiget driftsomkostning og ikke f.eks. en privatudgift, påhviler som udgangspunkt skatteyderen. Skatteyderen skal derfor kunne dokumentere eller sandsynliggøre, at evt. udgiftsbilag dækker over realiteter, og at samtlige betingelser for fradrag er opfyldt. Der henvises til Den Juridiske Vejledning afsnit C.C.2.2.1.1. – Dokumentation og bevis for fradragsret.

Skatteyder har ikke dokumenteret, at der er tale om supervision, som knytter sig til konkrete patientopgave, hvorved SKAT er af den opfattelse, at der ikke er fremkommet sådanne nye oplysninger, som begrunder en ændring i forhold til tidligere fremsendte forslag. Ændringen fra tidligere fremsendte forslag fastholdes dermed.

Din virksomhedsindkomst forhøjes med 19.992 kr.

4. Rejser og kurser

(...)

SKATs bemærkninger og begrundelse

Du har fradrag for de faktiske afholdte befordringsudgifter, som er medgået til, at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten jf. statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a, ligningslovens § 9b, stk. 1 og Den Juridiske Vejledning afsnit C.A.4.3.3.3.3.2.

Du har haft følgende transportudgifter til kurser og fordybelsesophold med kollega. Udgifterne ses betalt over konto [...10] i [finans1]., men der findes ingen fakturaer / bilag vedrørende rejseudgifterne.

Bilagene 513 og 607 [...] vedrører kurser - [...] og [...]. Disse kurser, har SKAT jf. punkt 2.4. ikke anset for dokumenteret, samt dokumenteret at have en direkte og konkret sammenhænge med indkomsterhvervelsen. Endvidere har SKAT anset kurserne for at være af generelle og personligudviklende karakter, hvorfor de som udgangspunkt må anses for private. Udgifter for transport til kurserne vil derfor være en ikke fradragsberettiget udgift jf. statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a, ligningslovens § 9b, stk. 1 og SKM 2009.753BR.

Vedrørende bilag 239, har du ved skrivelse til SKAT af 3. oktober 2013 redegjort for, at der ikke er tale om et egentligt kursus, men et fordybelsesophold med en kollega, hvor der var tale om gensidig udvekslen. Du har forklaret, at fokus var den analytiske psykologi, specifikt [...] og hvordan I kunne integrere hans teori i jeres terapeutiske arbejde.

Vedrørende bilag 447, har du ved skrivelse til SKAT af 3. oktober 2013, redegjort for, at der ikke er tale om et egentligt kursus, men fordybelsesdag med kollega i [by3] vedrørende arbejdet med kroppen i det psykoterapeutiske arbejde. Du har redegjort for, at der i din efteruddannelse indgik et særligt fokus på kroppens reaktioner og arbejde med kroppen i det terapeutiske arbejde.

Der foreligger ikke nogen faktura / bilag vedrørende udgiften, ligesom det ikke ses fyldestgørende dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er tale om en erhvervsmæssig afholdt udgift og ikke en privatudgift jf. Den Juridiske Vejledning afsnit C.C.2.2.1.1 – Dokumentation og bevis for fradragsret. Udgiften kan derfor ikke godkendes jf. statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a og ligningslovens § 9b, stk. 1.

Der er ikke fremkommet sådanne nye oplysninger, som begrunder en ændring af skatteansættelsen i forhold til tidligere fremsendte forslag. Ændringen fra tidligere fremsendte forslag fastholdes derfor.

Virksomhedsindkomsten forhøjes med 4.070 kr.

(...)

6. Faglitteratur, fragt og porto og kontorhold

(...)

SKATs bemærkninger og begrundelse

Du har fradrag for de udgifter du i året har afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten jf. statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a og Den Juridiske Vejledning afsnit C.C.2.2.1.1.

Du har ikke fradrag for afholdte privatudgifter jf. statsskattelovens § 6, stk. 2 og Den Juridiske Vejledning afsnit C.C.2.2.1.1.

Du har ikke dokumenteret følgende udgifter ved bilag / faktura:

Konto 3670-Faglitteratur

(...)

Du har ikke fyldestgørende dokumenteret, at der er tale om en erhvervsmæssig afholdt udgift jf. statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a og Den Juridiske Vejledning afsnit C.C.2.2.1.1.

Du har derfor ikke dokumenteret, at der er tale om en erhvervsmæssig afholdt udgift jf. statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a, hvorfor udgiften ikke kan godkendes.

SKAT har anset bilag 449 på konto 3710 – Politikens Fransk for at være en privatudgift, som ikke er fradragsberettiget jf. stattsskattelovens § 6, stk.2

Ifølge bogføringslovens § 9, skal alle registreringer foretages efter bilag. Der foreligger i flere af ovenstående tilfælde ikke bilag. Dersudover skal skatteyder kunne dokumentere, at der er tale om en fradragsberettiget udgift, hvilket ikke ses fyldestgørende dokumenteret, når der ikke fremlægges bilag, ligesom en visakort / dankort kvittering ikke dokumenterer, hvad der er købt, og dermed at der er tale om en fradragsberettiget udgift. (...)”

8. Telefon

(...)

SKATs bemærkninger og begrundelse

Du har fratrukket udgifter til to telefoner, herunder telefonnummer [...2] og [...3] med i alt 12.973 kr.

Du har ved skrivelse til SKAT af 3. oktober 2013 redegjort for, at begge telefoner anvendes i forbindelse med dit arbejde, og at det kun er dig, der har rådighed over telefonerne. Du har ikke redegjort yderligere for begrundelsen for at have to telefoner i virksomheden.

Du har fradrag for de udgifter, som i året er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten jf. statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a.

Der er tale om en psykolog virksomhed uden ansatte, og på din hjemmeside fremgår kun telefonnummeret [...2]. SKAT mener derfor ikke, der er nogen driftsmæssig begrundelse for at have to telefoner til rådighed for virksomheden, hvorfor der ikke kan godkendes fradrag for udgifter vedrørende telefon [...3], da denne ikke anses for værende erhvervsmæssig men privat jf. statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a, samt stk. 2 og Den Juridiske Vejledning afsnit C.C.2.1.4.4.2. Udgifter vedrørende indkomståret 2013, kan ligeledes ikke godkendes fratrukket i indkomståret 2012, da disse ikke anses for afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten for indkomståret 2012, men først for indkomståret 2013 jf. statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a.

Ikke godkendte udgifter vedrørende telefon [...3], udgør 6.369 kr.

Jf. revisors skrivelse af 12/12 2013, er der ikke kommet nærmere redegørelse for baggrunden for at have to telefoner til rådighed for virksomheden. Uanset skatteyder beskattes af fri telefon, er der kun fradrag for telefoner, hvor der er en reel driftsmæssig begrundelse herfor. SKAT ser det ikke for redegjort for eller dokumenteret, at dette har været tilfældet. SKAT er derfor af den opfattelse, at der ikke er fremkommet sådanne nye oplysninger, som begrunder en ændring af tidligere fremsendte forslag, hvorfor ændringen fastholdes.

Din virksomhedsindkomst forhøjes med 6.369 kr.

9. Kørselsudgifter

(...)

SKATs bemærkninger og begrundelse

Du har indsendt et kilometerregnskab udvisende 3.254,80 km. x 3,80 kr. = 12.368,24 kr. hertil har du skønnet et beløb til småture med 2.500 kr.

Du kan fratrække den erhvervsmæssige kørsel efter statens takster jf. ligningslovens § 9B, stk. 1. For at dokumentere dit fradrag for erhvervsmæssig kørsel skal du hvis du ønsker dine kilometer skal lægges til grund føre et fyldestgørende kørselsregnskab, som jf. den Juridiske Vejledning afsnit C.A.4.3.3.3.3.3 udviser følgende:

- kilometertælleren ved begyndelsen af den daglige kørsel og ved dens afslutning

- datoen for kørslen og den daglige kørsels fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel

- bestemmelsessteder for den erhvervsmæssige kørsel og lignende notater, der kan sandsynliggøre og eventuelt dokumentere regnskabets rigtighed.

Af dit fremsendte regnskab fremgår ikke følgende:

- kilometertælleren ved begyndelsen af den daglige kørsel og ved dens afslutning

- bestemmelsessted for kørslen, herunder nøjagtig adresse

- hvilket kursets / supervision

For at du kan få fradrag for kørsel efter ligningslovens § 9B, stk. 1, fordrer det, at der er tale om erhvervsmæssig kørsel.

Du har jf. kørselsregnskabet været på kurser - i [by4], [by2] og [by5]. Kurser i [by5] og [by4] er ikke dokumenteret og kurset i [by2] vedrører bilagene 327 og 406 under konto 3250 – [...], og er ikke godkendt fratrukket som erhvervsmæssig udgift.

Da Kurser i [by5] og [by4] ikke er dokumenteret, og kurset i [by2] ikke er godkendt som erhvervsmæssigt, er der ikke tale om erhvervsmæssig kørsel, som berettiger til fradag jf. ligningslovens

§ 9B, stk. 1 og SKM.2009.753BR

Du fratrækker endvidere kørselsudgifter til supervision [by6], [by4] og [by1]. Supervision er jf. konto 3250 ikke dokumenteret og godkendt som erhvervsmæssige udgift, hvorfor heller ikke kørslen hertil kan godkendes som erhvervsmæssig og fratrækkes efter ligningslovens § 9B, stk. 1 jf. også SKM2009.753BR.

Dit skøn for erhvervsmæssig kørsel med 2.500 kr. godkendes ligeledes ikke, da udgiften ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort jf. ligningslovens § 9B, stk. 1.

(...)

”(...)

10. Salgsmoms

(...)

SKATs bemærkninger og begrundelse

Du har anset hele din omsætning for momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1 nr. 1.

Momsfritagelsen er en undtagelse til hovedreglen for momspligt i momslovens § 4, stk. 1.

(...)

Da du ikke fyldestgørende har kunnet dokumentere, at der er tale om momsfritagen behandling, har SKAT jf. ovenfor, skønsmæssigt anset omsætning, som ikke er tilskudsberettiget fra sygesikringen, for momspligtig omsætning jf. momslovens § 4, stk. 1. Omsætningen på 156.413 kr. reduceres for erklæringer og supervision, som ligeledes indgår i listerne.

(...)

Vi skal på baggrund af den foretagne forhøjelse af afgiftstilsvaret henlede opmærksomheden på de almindelige regler for periodisering af efterbetalt moms m.v. ved opgørelse af den skattepligtige indkomst. Der kan henvises til den juridiske vejledning afsnit C.C.2.5.3.3.9 Tilbagebetaling/efterbetaling af ejendomsskatter, moms, lønsumsafgift m.v. Efterbetaling eller tilbagebetaling af ejendomsskatter, moms eller lønsumsafgift skal som udgangspunkt fradrages eller beskattes i det indkomstår, beløbene faktisk vedrører, dvs. Det år, hvor skatten / momsen / lønsumsafgiften ville have haft indflydelse på indkomsten, hvis den havde været afregnet / beregnet korrekt. Efterbetaling med tvist kan dog udskyde fradragstidspunktet. Der er på nuværende tidspunkt uenighed omkring den momspligtige omsætning, hvorved SKAT er af den opfattelse, at der er eller kan blive en tvist i sagen. Det betyder, at fradrag først kan gives såfremt sagen ikke påklages, hvorved du efter klagefristens udløb, kan søges om genoptagelse vedrørende ændring af den skattepligtige indkomst som følge af efterbetalt moms for 2012

11. Købsmoms

(...)

SKATs bemærkninger og begrundelse

Du har i din virksomhed både momspligtig omsætning jf. momslovens § 4, stk. 1, som berettiger til fradrag efter momslovens § 37, stk. 1, og momsfritagen omsætning jf. momslovens § 13, stk. 1 nr. 1, som ikke berettiger til fradrag jf. momslovens § 37, stk. 1.

Du har derfor fradrag for den moms af fællesomkostningerne, som kan henføres til den momspligtige omsætning jf. momslovens § 38, stk. 1.

Jf. momslovens § 38, stk. 1 kan der tages fradrag for den del af afgiften, der forholdsmæssigt svarer til omsætningen i den registreringspligtige del af virksomheden.

(...)

Du kan fradrage købsmomsen jf. ovenfor delvis momsfradragsret jf. momslovens § 38, stk. 1 med. 1.863 kr.

Dine udgifter er fratrukket inklusiv moms. Du godkendes nu momsfradrag jf. momslovens § 38, stk. 1, hvorved du ikke har skattemæssigt fradrag for udgiften jf. statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a. Din virksomhedsindkomst forhøjes derfor med 1.863 kr. svarende til det godkendte momsfradrag.

SKAT har fastholdt punkt 10 omkring momspligtig omsætning, hvorved der ikke ses at være fremkommet sådanne nye oplysninger, som begrunder en ændring i forhold til tidligere fremsendte forslag, hvorfor ændringen fastholdes.

Du godkendes købsmoms med 1.863 kr.

Din virksomhedsindkomst forhøjes med 1.863 kr.

(...)

12. Lønsumsafgift / skattemæssig ændring

(...)

Skattemæssigt har du fratrukket 16.526 kr. i lønsum, men er kun berettiget til at fratrække 14.623 kr. jf. statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a, hvorfor din indkomst forhøjes hermed.

SKAT har fastholdt punkt 10 omkring momspligtig omsætning, hvorved der ikke ses at være fremkommet sådanne nye oplysninger, som begrunder en ændring i forhold til tidligere fremsendte forslag, hvorfor ændringen fastholdes.

Din lønsumsafgift nedsættes med 1.903 kr.

Din virksomhedsindkomst forhøjes med 1.903 kr.

(...)”

SKAT er fremkommet med følgende udtalelse til klagen:

”(...)

Punkt 3

Med hensyn til indtægtsførelsen af de 7.500 kr. på konto 1001, således at de udlignede fratrukket udgift til kursus. Det kan ikke ud fra kontospecifikationen konstateres om indbetalingen af 7.500 kr. er en tilbagebetaling, da SKAT ikke har bilag 309. Hvis det ud fra bilaget konstateres, at indbetalingen udligner tidligere fratrukket udgift, er SKAT enig i, at forhøjelsen skal nedsættes med 7.500 kr.

(...)

Punkt 7

SKAT skal gøre gældende at afgørelsen ikke medfører ugyldighed som følge af vejledningens afsnit C.C.2.5.3.3.9., som det fremgår af afgørelsen af den 18. december 2013 kan der ved uenighed først gives fradrag efter udløb af klagefrist (hvis sagen ikke påklages) eller efter endt klagebehandling hvis sagens påklages.

SKAT skal videre anfører, at fradragstidspunkt når der foreligger tvist, er det indkomstår endelig afgørelse foreligger. Der vil på det tidspunkt være mulighed for at anmode om genoptagelse for regulering af det aktuelle indkomst.

(...)”

SKAT er den 9. januar 2018 fremkommet med følgende supplerende bemærkninger:

”Punkt 1 Dekorationsudgifter 3.350 kr.

Der er stadig ikke dokumenteret specifik hvilke 4 billeder der er tale om og om de undergår værdiforringelse ved benyttelsen. Dette har samme betydning uanset om billederne er købt direkte fra kunstner eller billederne er købt privat og herefter indskudt i virksomheden.

Det fastholdes at indkomsten forhøjes med 3.350 kr. dog anses beløbene 3.000 og 350 kr. ikke for hævet efter i virksomhedsordningen i hæverækkefølgen efter § 5, da udgiften må anses for dokumenteret at være en erhvervsmæssig udgift, men ikke dokumenteret fradragsberettiget.

Hævningerne nedsættes med 3.350 kr.

Punkt 3 i sagsfremstilling supervision 17.200 kr.

Bilag 309 [person4] meditations kursus 26.6.2012 indtægtsført på konto 1001 Honorar privat med 7.500 kr.

Ifølge kontoudtog for erhvervskonto [...10] udskrift nr. 20 er der den 26.6.2012 indsat 7.500 kr. med teksten ”[person4] MEDITATIONSKURSUS [...] [by7]”

Udgiften er fradraget som bilag 277 kr. 3.750 ingen tekst den 12.6.12 og bilag 205 kr. 3.750 supervision den 27.4.12. Der er ingen bilag på udgiften

Ifølge bankkontoudskrift er teksten for på betaling supervision/terapi og kursus. Der er ikke muligt at se hvem der er modtager af beløbet.

Punktet fastholdes

Nye bilag vedrørende punkt 2

Bilag 115 1500 kr. bekræftelse for tilmelding fra [Fond1] kursus med overnatning.

[...]. Bevist nærvær og medfølelse 2-4 november 2012.

Bekræftelse af tilmelding er af 1.3.2012

Bogført pr. 1.3.2012. Hævet 1500 kr. den 1.3.2012 med tekst kursus i kontoudtog fra bank [...10].

Udgift dokumenteret, men ifølge SKAT afgørelse er fradrag ikke godkendt alene på grund af manglende dokumentation, men også at der er tale om generel og personlighedsudviklende karakter

Punkt fastholdes

Nye bilag vedrørende punkt 3

Bilag 161 450 kr. Ernæringsterapi 1 time hos [person8] den 28.3.2012 påskrevet i hånden ”[...]. Supervision.”

Det er ikke muligt at se ud af bilag at der er tale om supervision og eller en personlig ydelse til skatteyder.

Jf overenskomst § 22 skal psykologer i relevant omfang deltage i supervision, men ingen særskilt honorering.

Bilag 593+547 det kan ikke ud af bilag ses en direkte sammenhæng til klient eller indkomsterhvervelsen. Skatteyder er selvstændig og skal holde sig ajour/supervision jf. overenskomst. I tfs 1995.18 er der godkendt supervision hvor klient også har deltaget delvis.

Det er ikke muligt ud fra bilag at se hvad den modtagne supervision dækker over.

Punkt fastholdes

Nye bilag vedr. punkt 6

Bilag 40 150,46 kr. bog [...] 25.1.2012 fra [...] ifølge bankkonto [...10] er der den 22.1.2012 hævet 150,46 kr. med teksten [...] bog og 39866.

Ifølge kontospecifikation konto 3650 faglitteratur bilag 40 den 25.1.2012 er der ingen tekst.

Ifølge modtaget brev/materiale fra revisor [virksomhed3], [by8] af den 3.10.2013 er udgiften til Faglitteratur, [person5]. 108 lektioner i mindfullness. Dette er forkert.

Udgiften kan godkendes.

Indkomsten nedsættes med 150 kr.

Hævninger i virksomhedsordningen nedsættes med udgiften 150 kr.

Vedrørende punkt 13 Virksomhedsordning

SKAT har i forbindelse med behandling af 2012 foretaget korrektioner i virksomhedsordningen, hvor en del af de ikke godkendte udgifter er anset for hævet og dermed ændret disponeringerne i virksomhedsordningen.

Ændringerne fremgår af punkt 13 i SKATs afgørelse af 18.12.2013.

Bilag 138 på 3.000 kr. og bilag 542 på 350 kr. + bilag 115 på 1500 kr. + bilag 161 på 450 kr. + bilag 40 på 150 kr. + bilag 5 på 1.000 kr. er anset for hævet i hæverækkefølgen efter virksomhedsskattelovens §5

Bilag 547 på 1.650 kr. + bilag 593 på 1.650 kr. + bilag 604 på 1.650 kr. + bilag 574 på 4.350 kr. er anset for hævet på mellemregningskontoen efter virksomhedsskattelovens § 4a.

Bilag 205 og bilag 277 på 7.500 kr. SKAT har ikke anset udgiften som hævning i virksomhedsordningen, hvorfor der ingen ændring er hertil.

Bilag 138 på 3.000 kr. og bilag 542 på 350 kr. vedrørende punkt 1 og 150 kr. efter punkt 6 anses ikke for hævet efter Virksomhedsskattelovens § 5 og hævningerne kan nedsættes med 3.350 kr. + 150 kr. = 3.500 kr.

Indkomst til virksomhedsbeskatning kan forøges med 3.500 kr. /0,75 = 4.667 kr.

Tidligere ansat overskud af virksomhed 594.839 kr. – godkendt faglitteratur 150 kr. (punkt 6) =

594.689 kr.

Hævninger ifølge ansættelse 567.641 kr. – ej hævet udgifter 3.350 kr. – faglitteratur 150 kr. = 564.141 kr.

Maksimalt til konto for opsparet overskud 594.689 kr. – 564.141 kr. = 30.548 kr.

Indkomst til virksomhedsbeskatning bliver herefter 30.548 kr./0,75 = 40.731 kr.

Hvis der sker ændringer i øvrigt på de påklagede punkter har dette betydning for disponering/opgørelser i virksomhedsordningen. (...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at der skal godkendes fradrag for udgifter til dekoration på 3.350 kr., udgifter til kurser på 6.850 kr., udgifter til supervision på 17.700 kr., rejseudgifter i forbindelse med kurser på 1.099 kr., udgifter til faglitteratur på 150 kr., kørselsudgifter på 7.436 kr. og udgifter til telefon på 5.577 kr.

Klageren har endvidere nedlagt påstand om at SKATs forhøjelser på henholdsvis 1.863 kr. og 1.903 kr. som følge af ændringer vedrørende købsmoms og lønsumsafgift er ugyldige.

Klageren har subsidiært nedlagt påstand om nedsættelse af den skattepligtige indkomst med værdi af fri telefon i tilfælde af, at klageren ikke indrømmes fradrag for telefonudgifter.

Klageren har til støtte for påstandene anført følgende:

”1) Dekorationsudgifter, 3.350 kr

Klager har fratrukket 3.350 kr.vedrørende køb af 4 stk. billeder, som er dokumenteret ved bankoverførsel og efterfølgende mail-bekræftelse fra sælger.

SKAT har nægtet fradrag med henvisning til manglende dokumentation og idet der ikke er godtgjort, at kunstværkerne er underkastet værdiforringelse.

Indledningsvist skal det bemærkes at vi er enige med SKAT i, at de indkøbte billeder ikke kan antages at opfylde betingelserne til afskrivning efter AL § 44 B (kunstnerisk udsmykning). Det er vores opfattelse, at 4 stk. billeder til en samlet pris på 3.350 kr.ikke kan kvalificeres som kunst. Den i denne sammenhæng beskedne pris gør også at de pågældende billeder næppe vil stige i pris men modsætningsvist må være underkastet værdiforringelse, hvorfor vi finder at denne udsmykning skal behandles skattemæssigt som en udsmykning af erhvervsmæssigt anvendte lokaler. Der bør derfor gives fradrag for denne udgift som almindelig driftsomkostning, subsidiært som en såkaldt mindre nyanskaffelse.

Vi vedlægger foto fra marts 2014 (bilag 3) af de pågældende billeder i vor kundes konsultation, hvor disse har været ophængt siden købet i 2012.

Da der således nu er fremlagt betalingsdokumentation ved bankoverførsel, bekræftelse fra sælger og fotodokumentation skal vi herved fastholde, at der skal gives fradrag for de afholdte omkostninger.

Subsidiært til dette klagepunkt skal det gøres gældende, at såfremt fradrag ikke kan anerkendes grundet manglende dokumentation for køb, gøres det gældende at der kan ske skattemæssigt fradrag i medfør af Afskrivningslovens § 4, stk. 1. Jf. denne bestemmelse behandles en ændret benyttelse af afskrivningsberettigede aktiver som køb henholdsvis salg ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Som værdi herfor anvendes handelsværdien på tidspunktet for den ændrede benyttelse.

Da de omhandlede billeder anvendes erhvervsmæssigt og er underkastet værdiforringelse, må disse følgelig betragtes som værende indskudt i virksomheden, hvorved der kan afskrives skattemæssigt på handelsværdien. Jf. det ovenstående må en handelsværdi på 3.350 kr. anses som værende mere end sandsynliggjort, hvorfor der begæres nedsættelse af det skattermæssige overskud i virksomheden med det nævnte beløb.

2) Kursusudgifter, 5.350 kr

Vi vedlægger kopi af faktura fra Quantum Seminars (bilag 4), som er dokumentation for udgifterne ved bilagene 5 og 574 på i alt 5.350 kr.

Kurset dækker over træning af samtale-teknik m.m. ligesom kurset har givet træning i teknikker som kan anvendes af vor kundes klienter.

Vi anmoder derfor om at fradrag for kursusudgifter godkendes med 5.350 kr.

3) Udgifter til supervision, 17.200 kr.

Fsv angår bilagene 205 og 277, som tilsammen repræsenterer en udgift på 7.500 kr, skal det medgives at vor kunde ikke deltog på kurset og fik refunderet den nævnte udgift efterfølgende. Der skal af denne grund ikke gives fradrag for udgiften. Imidlertid er selve refusionen af kursusbeløbet, 7.500 kr, i virksomhedens regnskab for 2012 ved en fejl indtægtsført (konto 1001, bilag 309). Refusionen skulle rettelig være modregnet på konto 3250 således at udgift og indtægt havde udlignet hinanden. Ved den fejlagtige indtægtsførsel på konto 1001 er refusionen i stedet bogført brutto som både en indtægt og som en udgift i virksomhedsregnskabet.

Da SKAT ved sin afgørelse imidlertid nægter fradrag for udgiften, skal vi hermed anmode om at den indregnede indtægt på 7.500 kr.ligeledes tilbageføres og at der ved sagens behandling herefter sker nedsættelse af det skattemæssige resultat i virksomheden med 7.500 kr. Vi vedlægger kontospecifikation af konto 1001 fra virksomhedens bogholderi, hvori indtægten fremgår (bilag 5).

Fsv angår udgift til supervision på 9.700 kr.(bilagene 241,380,410,538,592,593,604 og 547) skal vi fastholde det selvangivne fradrag som driftsomkostning. Vi vedlægger kopi af faktura fra [...] (bilag 6), som dækker over 8 supervisioner i 2012 for i alt 6.400 kr. Denne supervisor har særlige kompetencer indenfor en terapiform, som vores kunde anvender i sine samtaler med klienter.

Supervision er et krav for at opnå autorisation som psykolog. Ved opnåelse af autorisation, som udstedes af Psykolognævnet under Socialministeriet, dokumenteres det at psykologen igennem sparring med mere erfarne kolleger har opnået et tilstrækkelig fagligt niveau til at kunne virke selvstændigt. En slags mesterlære, som kan genfindes i mange andre erhverv. Autorisation er således en forudsætning for at opnå ydernummer og overenskomst med regionerne.

Den fortsatte kvalitetssikring er en nødvendighed efter erhvervelsen af autorisation og den fortsatte brug af supervision er således en del af vor kundes bestræbelser på at bibeholde sin faglige viden og kunnen på et forsat højt fagligt niveau.

Det kan oplyses at i henhold til den indgåede overenskomst imellem regionerne og dansk psykologforening (§ 24) er det et krav, at psykologer deltager i supervision. Supervision omfatter således blandt andet, men ikke alene, en drøftelse af udvalgte, konkrete klient-sager, hvor formålet er at evaluere den gennemførte behandling.

De afholdte udgifter til supervision er således ganske "ordinære" udgifter, som ikke har karakter af videreuddannelse, men som dækker over almindelig faglig vedligeholdelse. Af denne grund påstås der fradrag for disse udgifter med i alt 17.200 kr.

4) Rejser og kurser, 1.099 kr

Vi skal i forlængelse af ovenstående om fradrag for kursusudgifter fastholde de selvangivne rejseomkostninger ved bilag 607, som udgør færgebillet til [...] i forbindelse med deltagelse i kurset.

5) Telefonudgifter, 5.577 kr

SKAT har nægtet fradrag for telefon udgift for en telefon, idet SKAT finder at denne ikke er anvendt erhvervsmæssigt men privat. Til grund herfor ligger angiveligt, at der på vor kundes hjemmeside alene annonceres med et telefonnummer.

Der kan efter vor opfattelse ikke opstilles et kriterium om, at skattemæssigt fradrag for udgifter til flere telefoner er betinget af, at disse telefonnumre er gjort videre kendte overfor omverdenen via virksomhedens hjemmeside eller på anden vis.

Baggrunden for at have 2 telefonnumre er begrundet i praktiske hensyn. Således blandt andet et ønske om at have et telefonnummer med mulighed for at tilslutte telefonsvarer eller omstilling, når vor kunde i sin en-mands praksis er optaget af andre gøremål som f.eks samtaler med klienter. Endvidere har vor kunde en interesse i at have yderligere et telefonnummer, som ikke er tilgængeligt for alle klienter eller andre, men som giver vor kunde mulighed for at foretage erhvervsmæssige samtaler uden af den grund at være tilgængelig for alle andre.

Begge de omhandlede telefonnumre er kun tilgængelige og anvendt af vor kunde.

Af disse årsager finder vi det ganske driftsmæssigt begrundet at der i virksomheden indgår 2 telefonnumre og der ønskes derfor fradrag for 2 telefonnumre, idet der selvsagt skal reduktion for udgifter som vedrører 2013.

Måtte der ikke gives medhold i ovennævnte påstand for så vidt angår telefon udgifter, skal det ved denne klage herudover gøres gældende at der skal ske nedsættelse med 2.500 kr.at det skattemæssige overskud i virksomheden, idet dette beløb er indregnet som værdi af fri telefon. Måtte påklage n statuere at der kun kan gives fradrag for 1 telefon udgift, må beskatning af fri telefon være at ophæve, hvilket ikke er sket ved SKAT's afgørelse af 18. december 2013.

6) Kørselsudgifter, 7.436 kr

Vi anmoder om at der gives fradrag for kørselsudgifter, som opgjort i vedlagte bilag 7. Der er opgjort erhvervsmæssig kørsel i overensstemmelse med det ovenfor anførte omkring kursusudgifter og udgifter til supervision. Det skal dog bemærkes at der er anmodet om kørselsfradrag for kørsel til supervision i [by6] (v/[by4]), hvortil der ikke foreligger en tilhørende udgift til supervision. Dette skyldes at supervisionen er udført vederlagsfrit af en psykologkollega, hvilket dog ikke bevirker at vor kunde ikke skal have skattemæssigt fradrag for denne erhvervsmæssige kørsel. (...)”

Klageren har i indlæg af 29. september 2017 anført følgende:

”På vegne af klager, Psykolog [person4], fremsender vi vedhæftet grundbilagene 40, 115 og 161 som Skatteankestyrelsen har anmodet om.

Vi bemærker at der for disse bilag ikke er anmodet om fradrag herfor ved den oprindelige klage og vi skal derfor anmode om yderligere fradrag for 2.100 kr.jf. de vedhæftede grundbilag.

De øvrige ønskede grundbilag har ikke kunnet fremfindes. Vi bemærker dog at der ved påklagen til Skatteankestyrelsen heller ikke var anmodet om fradrag for disse udgifter, idet grundbilagene ikke var tilgængelige for SKAT’s gennemgang. Vi skal dog bemærke at der ved det allerede indsendte bilag 4 i sagen på anden vis er fremlagt dokumentation for den selvangivne udgift, hvorfor påklagen indeholdt påstand om fradrag herfor.

Vi vedlægger opgørelse, hvoraf det fremgår at

Hertil komme så det ønskede fradrag for yderligere 2.100 kr, jf. de nu fremsendte grundbilag.”

Klageren har i e-mail af 6. oktober 2017 anført følgende om udgiften til faglitteratur:

”Vi ønsker fradrag for udgiften til ”[...]” jf. det indsendte bilag 40. Oplysningerne i SKAT’s afgørelse kan vi ikke genkende og vi kan ikke bidrage med, hvorledes de er indgået i sagsreferatet.

I arbejdet som psykolog anvender vores kunde bla henvisninger til litteratur, da litteratur kan bruges til at afspejle relevante problemstillinger hos klienterne. Bogen ”[...]” er særligt velegnet til dette for vores kunde, i kraft af de noveller/legender, som bogen indeholder. Litteraturlæsning anvendes også i grupper, hvor samtaler om litteraturen kan hjælpe klienter med at sætte tanker og ord på deres følelser. I vores kundes tilfælde er bogen anvendt dels som en generel inspiration til samtaler, men også i konkrete tilfælde hvor samtaleemnet har været ”medfølelse”.

Afslutningsvist vil jeg blot henvise til at der i virksomhedens skattemæssige resultat var fratrukket 3.486 kr.som faglitteratur, og at SKAT ved sin afgørelse nægtede fradrag for udgifter til faglitteratur på 850 kr. Alle de nægtede fradrag var med henvisning til manglende bilag. Under kontorhold nægtede SKAT fradrag for en udgift på 100 kr.med henvisning til at udgiften betragtedes som værende privat, men ingen af udgifterne under faglitteratur blev betragtet som værende private udgifter.”

Klageren er den 30. november 2017 fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

” Dekorationsudgifter, 3.350 kr.

Skatteankestyrelsen anfører at bilagskravet i bogføringslovens§ 9, stk. 1 ikke er opfyldt og at der ikke i tilstrækkeligt omfang er sandsynliggjort erhvervsmæssige udgifter til dekoration.

Den manglende opfyldelse af bogføringslovens § 9, stk. 1 udelukker ikke i sig selv at skattemæssigt fradrag for erhvervsmæssig udgift kan opnås. Ved dokumentation på anden vis kan betingelserne for fradrag opfyldes.

Der er i sagen fremlagt betalingsoplysninger i form af kontoudtog hvoraf betalingstidspunkt fremgår, bekræftelse fra sælger via e-mail for modtagelsen af betaling for malerier og der er fremsendt fotos af de omhandlede billeder fra de lokaler, hvori virksomheden drives.

Nægtelse af fradrag herefter forekommer unødigt rigoristisk og det bør således være fradragsretten uvedkommende, at bekræftelsen fra sælger pr. e-mail først er indhentet 1,5 år efter købet. Fradragsretten bør alene vurderes i forhold om der er afholdt en udgift og om udgiften har den fornødne tilknytning til driften af den erhvervsmæssige virksomhed. Disse forhold er mere end sandsynliggjort ved det fremlagte materiale. Det ønskede fradrag fastholdes af disse grunde.

Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse tager ikke stilling til den subsidiære påstand om fradrag, som er medtaget i vores klage. Det er i SKAT' afgørelse og i forslaget til afgørelse fra Skatteankestyrelsen ingen steder anfægtet, at billederne anvendes erhvervsmæssigt i klagers virksomhed.

Havde klager erhvervet billederne privat og efterfølgende ophængt dem i sine erhvervslokaler, måtte klager herved være berettiget til fradrag i indkomsten med handelsværdien af billederne. Dette idet billederne har skiftet karakter fra at være private aktiver til at være aktiver med udelukkende erhvervsmæssig benyttelse. Handelsværdien skal så opgøres på tids­ punktet for overgangen til fuld erhvervsmæssig benyttelse af billederne.

Såfremt Skatteankestyrelsen fortsat fastholder at det fremlagte materiale ikke på tilstrækkelig vis dokumenterer afholdelsen af udgift til indkøb af billeder, må der skulle gives fradrag for værdien heraf ud fra betragtningen om at billederne er indskud af private aktiver. Klager finder forsat at den fremlagte dokumentation underbygger at handelsværdien udgør 3.350 kr.og ønsker fradrag herfor.

Udgifter til supervision, 17.200 kr

Under dette punkt er ønsket fradrag for 2 bilag (593 og 547). Herudover vedrører klagepunktet fradraget for bilag 277 på 7.500 kr.jf. nedenfor. Spørgsmålet om fradrag herfor henhører dog rettelig under punktet udgifter til supervision. Der er således redegjort fuldt ud for det ønskede fradrag på 17.200

Udover det ønskede fradrag for 6.400 kr.ved bilag 593 anmodes der om fradrag for 3.300 kr.vedrørende bilaget 547.

Udgifterne ifølge bilag 547 er nægtet fradrag med henvisning til at der er tale om "egenterapi". Betegnelsen "egen-terapi" dækker i denne sammenhæng over, at der er tale om en kollegial erfaringsudveksling eller sparring. De kollegiale samtaler omfatter således kollegial erfaringsudveksling på et generelt niveau, hvorunder konkrete sager kan indgå men hvor formålet er generel udveksling af erfaringer og viden af faglig karakter.

Det er derfor klagers opfattelse af udgiften ifølge bilag 547 er helt på linje med udgiften ifølge bilag 593 og skal behandles på samme vis.

Nedsættelse af virksomhedens skattemæssige resultat

I Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse fremkommer klagepunktet som et selvstændigt punkt til behandling, og punktet afvises med henvisning til at SKAT ikke har behandlet spørgsmålet.

Dette er ikke korrekt og skal anfægtes i sin helhed.

Fakta er, at forinden SKAT's ændring af 18. december 2013 var der ikke taget fradrag for udgiften på 7. 500 kr.i den skattepligtige indkomst. I det for virksomheden udarbejdede årsregnskab, som danner grundlag for opgørelsen af det skattepligtige resultat for virksomheden, var der ganske vist indregnet såvel en udgift som en indtægt på 7.500 kr. Som nævnt var der tale om en konteringsfejl ved bogføringen.

Der var altså ved selvangivelsen ikke taget fradrag for den omhandlede udgift.

Da SKAT så efterfølgende nægter fradrag for udgiften med henvisning til at klager ikke deltog på kurset, var dette isoleret set korrekt. Men ved SKAT's behandling blev det overset, at udgiften var modsvaret af en tilhørende indtægt. Dette forhold er også anerkendt i SKAT's kommentar af 2. april 2014, hvori SKAT anfører at såfremt bilag 309 dokumenterer at være tilbagebetalingen, så skal forhøjelsen nedsættes som anført i klagen. Der er i sagen indsendt kontoudtog fra bank og kontospecifikation fra bogholderiet på indtægtsførslen af tilbagebetalingen, bogført som bilag 309.

Det skal derfor atter gøres gældende at den ønskede ændring på 7.500 kr.i klagen var anført som ændring vedrørende fradragsspørgsmålet for udgifter til supervision og skal behandles under dette punkt. Skatteankestyrelsen er således kompetent til at behandle forholdet, som har en direkte og umiddelbar sammenhæng til den af SKAT foretagne ændring.

Vi skal derfor overfor Skatteankestyrelsen anføre at den foretagne ændring vedrørende udgifter til supervision på 7.500 kr.skal korrigeres med en nedsættelse af den skattepligtige indkomst fra virksomhed.

Det modtagne forslag til afgørelse tager ikke stilling til de nedlagte påstande om nedsættelse skattemæssigt overskud med købsmoms på 1.863 kr.samt nedsættelse vedrørende ændret lønsumsafgift med 1.903 kr. Vi antager at disse reguleringer af det skattemæssige resultat af virksomheden behandles under den del af klagesagen, som er journaliseret som [...]. I modsat fald vil vi fastholde anmodningen om disse nedsættelser i denne sag.

(...)”

Skatteankestyrelsen har den 5. december 2018 udsendt en ny sagsfremstilling. Klageren er fremkommet med følgende bemærkninger hertil:

”(...)

Forslaget imødekommer ikke klagen om nedsættelse af skattemæssigt resultat med 7.500 kr.vedrørende refusion af tilbagebetalt kursusudgift. Ifølge forslaget idet der ikke er fremlagt dokumentation for udgiften.

Som tidligere anført skal det medgives at der ikke er fradrag for kursusudgiften, alene af den grund af klager ikke deltog i det omhandlede kursus. Den manglende deltagelse var netop baggrunden for, at betalingen for kurset blev refunderet.

Det forekommer derfor unødvendigt rigoristisk når SKAT og efterfølgende Skatteankestyrelsen så omvendt ikke vil tillade skattefriheden for refusionen, med samme påstand som nægtelse af fradrag for udgiften.

Det skal gøres gældende at der er tale om 2 økonomiske transaktioner, nemlig en udbetaling fra klagers bankkonto og efterfølgende indbetaling på samme konto. Hvis indbetalingen havde været bogført korrekt (kredit på konto for kursusudgifter), havde der givet ikke været nogen korrektion, idet herefter var åbenbart at indbetalingen havde udlignet udbetalingen. Nu nægtes klager en nedsættelse vedrørende en indbetaling med henvisning til at der mangler dokumentation for udgiften.

Det skal påpeges at SKAT ved afgørelse af 18. december 2013 også havde gennemgået virksomhedens omsætning med afgørelse af momspligt af visse dele af omsætningen. Dette spørgsmål har været behandlet for Landsskatteretten under sagsnr. [...] og er afgjort ved kendelse af 17. december d.å. Den omhandlede indbetaling på 7.500 kr.er i denne sag ikke behandlet som omsætning.

Hvis Skatteankestyrelsen ikke vil anerkende at der er tale om en refusion af en ikke-fradragsberettiget omkostning og derfor skattemæssigt skal behandles på samme vis som omkostningen, så bliver fakta herefter at indbetalingen bliver gjort til en skattepligtig indtægt. Upåagtet at der foreligger en anden sag om virksomhedens omsætning og uden at der er fremlagt dokumentation eller sandsynliggørelse for, at der er tale om en skattepligtig indtægt.

Ydermere skal der over Skatteankestyrelsen gøres gældende, at forslaget til afgørelse ikke forholder sig til den nedlagte påstand om ugyldighed i afgørelsen. På vegne af klager skal jeg derfor atter gengive dette forhold, idet jeg henviser til den oprindelige klage af 14. marts 2014.

Ved SKAT’s afgørelse af 18. december 2013 blev dele af virksomhedens omsætning kendt momspligtig med den virkning at der skulle afregnes 31.282 kr.i salgsmoms for indkomståret. Tilsvarende blev der godkendt momsrefusion for købsmoms med 1.863 kr.og endelig blev lønsumsafgift nedsat med 1.903 kr.

Alle disse ændringer fsv angår momsspørgsmålet skulle så have effekt i relation til det skattemæssige overskud af virksomhed, sådan at en salgsmoms på 31.282 kr.skulle modregnes i virksomhedens omsætning med tilhørende nedsættelse af skattemæssigt overskud.

Nedsættelsen for så vidt angår slagsmoms med 31.282 kr.blev ikke gennemført, mens virksomhedens skattemæssig blev forhøjet med 1.863 kr.(købsmoms) og 1.903 kr.(regulering af lønsumsafgift).

SKAT anførte således i sin afgørelse (side 36, 3. sidste afsnit), at ”... fradrag først kan gives såfremt sagen ikke påklages, hvorved du efter klagefristen kan søges om genoptagelse vedrørende ændring af den skattepligtige indkomst som følge af efterbetalt moms for 2012”.

Det skal derfor atter overfor Skatteankestyrelsen gøres gældende at den ovenstående vejledning til klager er forkert.

Klager er berettiget til regulering af sin skattepligtige indkomst som følge af efterbetalt moms. Vælger klager at udnytte sin klageadgang, udskydes beskatningstidspunktet indtil sagen er endelig afgjort. Herefter har klager mulighed for at søge indkomstansættelsen genoptaget for det år, som efterbetalingen vedrører (2012). Men klager er berettiget til ændring af sin skattepligtige indkomst. Uanset om afgørelsen påklages eller ej, blot der er en ændring omkring moms-forholdet.

Det er imidlertid ikke hvad SKAT oplyser om i sin afgørelse. Jf. afgørelsen fremstår der for klager som om fradrag alene gives, hvis klager ikke påklager afgørelsen. Dette er forkert.

Ydermere savner det ugyldighed at SKAT kan vælge at udskyde en regulering af skattemæssigt overskud for så vidt angår salgsmoms, men kan gennemføre regulering af overskuddet for så vidt angår købsmoms og lønsumsafgift. De 2 sidstnævnte er konsekvens-ændringer som følge af den første.

Afgørelsen er på dette punkt materielt forkert.

Det er derfor stadig påstanden at afgørelsen er materielt forkert og vejleder klager på misvisende måde til klagers ugunst. Som følge heraf må afgørelsen være forkert og ugyldig. Vælger Landsskatteretten af fastholde forslaget til afgørelse, vil SKAT’s materielle og formelle fejl være uden konsekvens for SKAT.”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger, kan fradrages. Det følger af statsskattelovens § 6, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Dette kræver, dels at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

En virksomhed kan fratrække sine udgifter, i det omfang det er sandsynliggjort i tilstrækkelig grad, at udgifterne er anvendt til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten.

Skatteyderen har bevisbyrden herfor, dette følger blandt andet af Østre Landsrets dom af 3. februar 1999, refereret i TfS 1999, 229.

Det fremgår af bogføringslovens § 9, stk. 1, at enhver registrering skal dokumenteres ved bilag. Det følger af bogføringslovens § 5, at et bilag skal forstås som enhver nødvendig dokumentation for transaktioner, der registreres i bogføringen.

Dekorationsudgifter

Det følger af afskrivningslovens § 2, stk. 3, at antikviteter og andre aktiver, der efter deres art og anvendelse normalt ikke udsættes for værdiforringelse, ikke kan afskrives. Kunstværker der er ophængt i erhvervsmæssigt anvendte lokaler, som ikke også bliver benyttet til privat beboelse, kan imidlertid afskrives efter reglerne i afskrivningslovens § 44 B.

Der er mellem klageren og SKAT enighed om, at de i sagen omhandlede billeder ikke har karakter af originale kunstværker, der er afskrivningsberettigede efter afskrivningslovens § 44 B.

Spørgsmålet bliver herefter, om udgifterne til billederne skal anses for at være omfattet af de almindelige regler om afskrivning på driftsmidler i afskrivningslovens kapitel 2.

Det må på baggrund af det ovenstående lægges til grund, at billederne har karakter af inventar.

Det følger af afskrivningslovens § 2, stk. 1, at der kan afskrives på inventar, såfremt det udelukkende eller delvist benyttes erhvervsmæssigt.

Det fremgår af sagens oplysninger, at de omhandlede kunstværker er ophængt i klagerens praksis. Klageren har fremlagt en række fotografier til dokumentation herfor. SKAT har ikke bestridt, at de lokaler, som klageren anvender til sin praksis, udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, hvorfor betingelserne for afskrivning på inventar som udgangspunkt er opfyldt.

Klageren har bogført udgiften til billederne den 14. marts 2012 med 3.000 kr. og den 20. november 2012 med 350 kr.

Klageren har ikke fremlagt fakturaer for køb af billederne eller anden dokumentation fra købstidspunktet, som kunne tjene til at identificere billederne samt dokumentere deres pris.

Den e-mail klageren har fremlagt som bekræftelse på, at købet af billederne har fundet sted, er dateret den 18. september 2013, det vil sige ét til halvandet år efter datoerne for bogføringen af købene. Det fremgår endvidere ikke nøjagtigt af e-mailen, hvilke billeder der henvises til.

E-mailen kan derfor ikke anses for at opfylde bilagskravet i bogføringslovens § 9, stk. 1.

Landsskatteretten finder på denne baggrund, at e-mailen ikke kan tjene som dokumentation for afholdelse af udgiften til de omhandlede billeder.

Klageren har således ikke i tilstrækkelig grad sandsynliggjort afholdelsen af erhvervsmæssige udgifter til dekoration på 3.350 kr.

Klageren har subsidiært anført, at der i medfør af afskrivningslovens § 4, stk. 1, skal gives fradrag for udgiften ud fra en betragtning om, at billederne er indskud af private aktiver i virksomheden.

Anvendelse af bestemmelsen i afskrivningslovens § 4, stk. 1, forudsætter, at benyttelsen af aktivet er ændret fra udelukkende privat benyttelse til erhvervsmæssig benyttelse. Henset til at klageren har forklaret, at billederne er indkøbt til brug i virksomheden, finder Landsskatteretten, at der ikke kan godkendes fradrag for udgiften efter afskrivningslovens § 4, stk. 1.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse på dette punkt.

Kursusudgifter

Klageren har nedlagt påstand om fradrag for kursusudgifter på i alt 6.850 kr. til to kurser i det påklagede indkomstår.

Udgifter ved deltagelse i faglige kurser, det vil sige kurser, der har relation til den pågældendes erhverv, er fradragsberettigede, når de har til formål at ajourføre og vedligeholde deltagerens faglige viden og uddannelse. Der kan derimod ikke foretages fradrag for udgifter til kurser med videreuddannelses- eller etableringsformål, ligesom udgifter til kurser af generel eller privat karakter ikke kan fradrages, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, sidste led.

Klageren har som dokumentation for den ene kursusudgift fremlagt en faktura på 5.350 kr., hvoraf det fremgår, at emnet for kurset var ”meditation, afspænding og yoga”.

Ud fra kursusbeskrivelsen må det omhandlede kursus anses for at være af almen, generel og personlighedsudviklende karakter, hvorfor udgiften hertil er en privatudgift. Det er således ikke muligt at opnå fradrag for udgiften, jf. statsskattelovens § 6, stk. 2.

Klageren har endvidere ikke dokumenteret, at der skulle være en sådan konkret og direkte sammenhæng mellem udbyttet af kurset og klagerens indkomsterhvervelse, at det skulle kunne berettige til fradrag for udgiften hertil.

I Københavns Byrets dom af 23. november 2009, refereret i SKM2009.753BR. havde en skatteyder, som drev virksomhed med psykoterapi, foretaget fradrag for udgifter til kurser, faglitteratur og rejseudgifter. Skatteyderen havde deltaget i kurser i blandt andet parterapi, supervision, selvudvikling og meditativ fordybelse samt kunstnerisk åndelig udvikling.

Byretten lagde til grund, at kurserne havde haft en almen, generel og personlighedsudviklende karakter. Da skatteyderen ikke i tilstrækkelig grad havde dokumenteret en konkret og direkte sammenhæng mellem kurserne og indkomsterhvervelsen tiltrådte retten, at skatteyderen skulle nægtes fradrag for udgifterne. Med samme begrundelse tiltrådte retten, at skatteyderen skulle nægtes fradrag for kørselsudgifter, der hovedsageligt angik transport i forbindelse med kurserne, samt fradrag for udgifter afholdt til køb af faglitteratur.

På baggrund af det ovenstående finder Landsskatteretten, at klageren ikke har dokumenteret, at udgiften til det omhandlede kursus er afholdt med henblik på at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Klageren har endvidere fremlagt en faktura på 1.500 kr. for deltagelse i et kursus benævnt ”[...] – [...]”.

På baggrund af kursusbeskrivelsen for det omhandlede kursus må dette kursus ligeledes anses for at være af almen, generel og personlighedsudviklende karakter, hvorfor udgiften hertil er en privatudgift. Det er således ikke muligt at opnå fradrag for udgiften.

Klageren har heller ikke i dette tilfælde dokumenteret, at der skulle være en sådan konkret og direkte sammenhæng mellem udbyttet af dette kursus og klagerens indkomsterhvervelse, at det skulle kunne berettige til fradrag for udgiften hertil jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

På baggrund af det ovenstående finder Landsskatteretten, at klageren ikke er berettiget til fradrag for udgifter til kurser på i alt 6.850 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse på dette punkt.

Udgifter til supervision

Klageren har påstået fradrag for udgifter til supervision på i alt 17.700 kr.

Supervision indgår som en del af den træning, en psykolog kan gennemgå som tilknyttet en psykologpraksis med ydernummer med henblik på, at den pågældende psykolog selv kan opnå autorisation og ydernummer. Dette fremgår af §§ 23-24 i overenskomst mellem Dansk Psykolog Forbund og Regionernes lønnings- og takstnævn. Det fremgår imidlertid ikke, at det er et krav for opretholdelse af en autorisation som psykolog, at psykologen løbende modtager supervision.

I Landsskatterettens kendelse af 15. november 1994 refereret i TfS 1995,18 kunne en psykolog, der drev selvstændig virksomhed, fradrage udgifter til supervision. Landsskatteretten lagde ved afgørelsen vægt på, at udgifterne var anvendt i forbindelse med behandling af klagerens klienter, der som følge af supervisionen havde modtaget yderligere vejledning.

Klageren har fremlagt en faktura på 3.300 kr. (bilag 547 og 604) for modtaget supervision. Fakturaen er påført ordet ”egenterapi” med håndskrift, og det må derfor antages, at fakturaen angår egenterapi for klageren.

Udgiften må således anses for at tilhøre klagerens privatsfære og er derfor ikke fradragsberettiget, jf. statsskattelovens § 6, stk. 2.

Klageren har desuden fremlagt en faktura på 6.400 kr. for otte gange supervision samt en faktura vedrørende ernæringsterapi (supervision) på 450 kr.

Landsskatteretten finder det godtgjort, at udgifterne på i alt 6.850 kr. er afholdt med henblik på at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

SKAT har nægtet fradrag for to bilag vedrørende supervision med i alt 7.500 kr. med henvisning til, at klageren ikke har deltaget i kurset, og at beløbet derfor er tilbagebetalt. Klageren er enig i, at der ikke er fradrag for beløbet.

Klageren har imidlertid oplyst, at da beløbet blev tilbagebetalt til virksomheden, blev det ved en fejl indtægtsført i virksomhedens regnskab. Klageren har på denne baggrund anført, at virksomhedens indkomst skal nedsættes med 7.500 kr.

De af klageren fremlagte kontospecifikationer viser, at der den 27. april 2012 og den 6. december 2012 er bogført udgifter som henholdsvis bilag 205 (supervision) og 277 (ingen angivelse af udgiftstype) på hver især 3.750 kr. Der er ikke fremlagt bilag for udgifterne.

Af specifikationen fremgår endvidere, at der den 26. juni 2012 er bogført en indtægt på 7.500 kr. ved bogføringsbilag 209. Det fremgår endvidere af de fremlagte kontoudtog, at der den 26. juni 2012 er foretaget en indbetaling på klagerens bankkonto på 7.500 kr., som er angivet med teksten ”[person4] Meditationskursus”.

Da der ikke er fremlagt bilag for de fratrukne udgifter finder Landsskatteretten, at det ikke er godtgjort, at indbetalingen den 26. juni 2012 har været foretaget for at modsvare de to bogførte udgifter. Det fremlagte kan således ikke begrunde en nedsættelse af virksomhedens skattepligtige indkomst.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse på dette punkt, således at der godkendes fradrag for udgifter til supervision med 6.850 kr.

Rejseudgifter i forbindelse med kurser

Klageren har nedlagt påstand om fradrag for rejseudgifter i forbindelse med det ovennævnte kursus i meditation, afspænding og yoga. Da udgiften til kurset jf. det ovenfor anførte, må anses for at være afholdt privat, må de hertil hørende rejseudgifter ligeledes betragtes som værende af privat karakter.

I den ovenfor nævnte byretsdom refereret i SKM2009.753BR fandt retten ligeledes, at rejseudgifter knyttet til kursusaktiviteter, som var af privat karakter, ikke kunne fradrages i den skattepligtige indkomst.

Landsskatteretten finder på baggrund af det ovenstående, at der således heller ikke i nærværende sag er fradragsret for de omhandlede rejseudgifter på 1.099 kr. jf. statsskattelovens § 6, stk. 2.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse på dette punkt.

Telefonudgifter

Klageren har oplyst, at hun har behov for at have to forskellige telefonnumre i sin virksomhed. Ét som er tilgængeligt for alle, og som kan findes på virksomhedens hjemmeside, og et andet som klageren kan give til patienter, som skal kunne få fat i hende udenfor virksomhedens normale telefontid.

Klageren har i det påklagede indkomstår selvangivet værdi af fri telefon. En skattepligtig skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne tilskud til telefon uden for arbejdsstedet i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Dette følger af ligningslovens § 16, stk. 1. Det følger af ligningslovens § 16, stk. 14, at ordningen også kan anvendes af selvstændigt erhvervsdrivende.

Den skattepligtige bliver beskattet af den private benyttelse af virksomhedens telefon med 2.500 kr. årligt (2012-2014 niveau), jf. ligningslovens § 16, stk. 12.

Det er i den forbindelse uden betydning, hvor mange telefoner der stilles til rådighed for den skattepligtige, idet det er værdien af rådigheden der beskattes.

Det fremgår af SKATs juridiske vejledning af 2012 (JV-2012-07-16) afsnit C.A.5.2.3.1, senere videreført i afsnit C.C.2.1.4.4.2.2, at der efter SKATs praksis er grænser for, hvor mange virksomhedstelefoner den enkelte virksomhedsejer kan have til privat rådighed. Det fremgår endvidere, at det afgørende i den forbindelse er, hvorvidt der er en reel driftsmæssig begrundelse for at virksomheden har mere end én telefon.

Klageren har oplyst, at hun har haft to telefoner og to telefonnumre i virksomheden, blandt andet ud fra et ønske om at have et telefonnummer med mulighed for at tilslutte telefonsvarer eller omstilling, mens hun i sin en-mands praksis var optaget af andre gøremål, som for eksempel samtaler med patienter

Klageren har endvidere anført, at hun har haft en interesse i at have yderligere et telefonnummer, som ikke har været tilgængeligt for alle hendes patienter eller andre. Formålet hermed har været, at hun har haft mulighed for at foretage erhvervsmæssige samtaler, uden hun af den grund har skulle være tilgængelig for resten af omverdenen.

På denne baggrund finder Landsskatteretten det sandsynliggjort, at klageren har anvendt to forskellige telefoner erhvervsmæssigt i sin virksomhed. Henset til at klageren har selvangivet værdi af fri telefon i det påklagede indkomstår, er klageren derfor berettiget til fradrag for driftsudgifterne til begge telefoner, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse på dette punkt, således at der godkendes fradrag for udgifter til telefon med 5.577 kr.

Kørselsudgifter

Det fremgår af ligningslovens § 9B, at følgende udgifter til befordring til og fra en arbejdsplads kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst:

Det fremgår af klagerens kørselsopgørelse, at hun i indkomståret har haft kørsel mellem sit hjem og 5-7 forskellige arbejdspladser. Klageren har dog ikke kørt til nogen af de 5-7 destinationer mere end 36 gange på de 12 måneder. Det må derfor lægges til grund, at klageren opfylder 60-dages reglen i ligningslovens § 9B, stk. 1, litra a.

Landsskatteretten finder imidlertid, at klagerens kørselsopgørelse ikke opfylder kravene til et fyldestgørende kørselsregnskab.

Det fremgår af SKATs juridiske vejledning (JV-2012-07-16) afsnit C.A.4.3.3.3.3.3, at såfremt et kørselsregnskab skal kunne danne grundlag ved opgørelsen af fradrag i forbindelse med skatteansættelsen, skal der dagligt være ført en kørebog med angivelse af følgende:

”• hvad kilometertælleren viste ved begyndelsen af den daglige kørsel og ved dens afslutning

• datoen for kørslen

• den daglige kørsels fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel

• bestemmelsessteder for den erhvervsmæssige kørsel og lignende notater, der kan sandsynliggøre og eventuelt dokumentere regnskabets rigtighed.”

Der stilles strenge krav til den umiddelbare forståelighed af de oplysninger, der skal danne grundlag for opgørelsen af fradrag for befordringsudgifter. Dette fremgår af Højesterets dom af 20. oktober 1999, refereret i TfS1999, 878 HRD. Af landsrettens præmisser som højesterets tiltrådte fremgik, at det pågældende kørselsregnskab ikke var fyldestgørende, idet kilometertællerens tal ikke var noteret dagligt, og kørselsruterne var upræcist gengivet. Endvidere var den skattepligtiges notater i kørebogen sket i form af egne forkortelser.

Det af klageren fremlagte kørselsregnskab lider af følgende mangler:

- oplysninger om kilometerstanden ved begyndelsen og afslutning af den daglige kørsel

- oplysninger om bestemmelsessted for kørslen, herunder adresse og den kørte rute

- oplysninger om de specifikke formål med de angivne køreture

Der stilles endvidere efter retspraksis krav om, at regnskabet med antallet af kørte kilometer skal være ført på en sådan måde, at det der fremgår af kørebogen, stemmer med bilens kilometertæller. Dette er ikke tilfældet i klagerens regnskab.

Det fremlagte kørselsregnskab kan derfor ikke lægges til grund ved opgørelsen af klagerens erhvervsmæssige kørsel.

Antallet af kørte kilometer må derfor som udgangspunkt fastsættes ved et skøn.

Det er en betingelse for at få fradrag for kørsel efter ligningslovens § 9B, stk. 1, at der er tale om erhvervsmæssig kørsel.

Landsskatteretten kan efter en konkret vurdering godkende et skønsmæssigt fradrag for kørselsudgifter i forbindelse med supervision i [by1] i overensstemmelse med klagerens opgørelse på 3.151 kr. (= 829 km x 3,80 kr. pr. km).

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse på dette punkt, således at der godkendes et skønsmæssigt fradrag for transportudgifter på 3.151 kr.

Klageren har, jf. det ovenstående under punktet ”Kursusudgifter” ikke dokumenteret, at de omhandlede kurser har været af erhvervsmæssig karakter. Klageren er derfor ikke berettiget til fradrag for transportudgifter i forbindelse hermed.

Klageren har ikke i øvrigt fremlagt oplysninger, der giver grundlag for at godkende yderligere fradrag for kørselsudgifter i forbindelse med supervision, kurser mm.

Udgifter til faglitteratur

SKAT har nægtet fradrag for udgifter til indkøb af faglitteratur på 850 kr. SKAT har som begrundelse anført, at udgifterne ikke var dokumenteret ved bilag. Klageren har efterfølgende fremlagt en faktura/kvittering på 150,46 kr. for køb af en bog ved navn ”[...]”.

På baggrund af det af klageren oplyste om bogens anvendelse i virksomheden, finder Landsskatteretten det godtgjort, at udgiften til bogen har været afholdt med henblik på at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse, således at der godkendes for udgifter til faglitteratur med 150 kr.

Skattemæssige reguleringer som følge af ændringer af momstilsvar og lønsumsafgift

SKAT har anset klagerens psykologvirksomhed for at have leveret momspligtige ydelser. Som konsekvens heraf er klagerens skattepligtige indkomst forhøjet med henholdsvis 1.863 kr. og 1.903 kr. som følge af ændringerne vedrørende købsmoms og lønsumsafgift. Der er ikke foretaget en tilsvarende regulering som følge af ændringerne vedrørende salgsmoms.

Landsskatteretten finder, at SKAT ligeledes skulle have foretaget en regulering som følge af ændringerne vedrørende salgsmoms. Der er herved henset til, at SKAT på tidspunktet for afgørelsen havde det fornødne grundlag til at kunne regulere for de skattemæssige konsekvenser.

Landsskatteretten har den 17. december 2018 truffet afgørelse i sagen med j.nr. [...] vedrørende klagerens psykologvirksomhed. Landsskatteretten ændrede delvist SKATs afgørelse og den talmæssige opgørelse, samt de deraf afledte konsekvenser, blev overladt til Skattestyrelsen.

På baggrund heraf finder Landsskatteretten, at sagen på dette punkt skal hjemvises til Skattestyrelsen til fornyet behandling, således at der reguleres for de skattemæssige konsekvenser vedrørende både købsmoms, lønsumsafgift og salgsmoms.

Virksomhedsordningen

Det overlades til Skattestyrelsen at foretage korrektioner i virksomhedsordningen i indkomståret 2012 som følge af ændringerne i virksomhedsindkomsten.