Kendelse af 02-05-2018 - indlagt i TaxCons database den 31-05-2018

Faktiske oplysninger

Klageren har drevet virksomheden [virksomhed1] v/[person1] og [person2], sammen med ægtefællen [person2], med CVR nr. [...1] i personligt regi. Virksomheden blev startet den 1. januar 2004 under branchekoden 479119 Detailhandel med andre varer i.a.n via internet. Virksomheden er ifølge klagerens hjemmeside ophørt den 30. juni 2016. Det fremgår af CVR, at virksomheden er ophørt den 30. november 2017.

Klageren har oplyst, at virksomheden har beskæftiget sig med køb og salg over internettet af boligartikler, boligdesign og brugskunst. Klageren har oplyst til SKAT, at han har et stort kendskab til edb, processtyring og optimering i forhold til at have en netbutik. Klagerens ægtefælle har en stor interesse i design og brugskunst. Virksomheden er desuden blevet godkendt af e-handelsfonden, og både klageren og ægtefællen har taget kurser i bogholderi og økonomi.

Det fremgår af oplysningerne fra SKAT, at virksomheden blevet drevet ved siden af klagerens fuldtidsarbejde som lønmodtager, hvor klageren i årene 2010-2012 tjente henholdsvis 455.617 kr., 403.122 kr. og 471.554 kr.

Klageren har efter anmodning herom ikke fremsendt en opgørelse over tidsforbruget i virksomheden.

Resultater m.v.

SKAT har oplyst, at virksomheden har haft følgende resultater i perioden 2004-2012:

Af virksomhedsregnskaberne for indkomstårene 2010-2012 fremgår følgende regnskabstal:

Klageren har efter anmodning herom ikke fremsendt regnskaber for indkomstårene 2013-2016.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på 21.803 kr. for indkomståret 2010, idet virksomheden ikke kan anses for at være drevet erhvervsmæssigt.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”...

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Virksomhed kan skattemæssig deles op i

• Erhvervsmæssig virksomhed

• Ikke erhvervsmæssig virksomhed

Udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, kan fradrages ved opgørelse af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Ved opgørelsen af den personlige indkomst kan der foretages fradrag for udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten ved selvstændig virksomhed. Det fremgår af personskattelovens § 3, stk. 2

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter der har været forbundet med indkomsterhvervelsen (nettoprincippet). Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Erhvervsmæssig virksomhed vil - i modsætning til ikke erhvervsmæssig virksomhed- være indrettet på systematisk indtægtserhvervelse, dvs. at det afgørende formål er den fortjeneste, der opnås.

De relevante forhold, der har været lagt vægt på i praksis, har bl.a. været om

• der er udsigt til, at virksomheden før eller siden vil give overskud (er rentabel)

• virksomhedens underskud er forbigående, f.eks. indkøringsvanskeligheder, eller forudsætter driften konstant kapitaltilførsel til neutralisering af underskud

• der forud for virksomhedens start har været foretaget undersøgelser af lønsomheden/ udsigterne til rentabel drift

• virksomheden har den fornødne intensitet og seriøsitet

• ejeren har faglige forudsætninger for driften, og har virksomheden en naturlig sammenhæng med ejers øvrige indtægtsgivende erhverv

• virksomhedens omfang og varighed er af en vis størrelse

• driftsformen er sædvanlig for virksomheder af den pågældende art

• virksomhedens trods hidtidigt underskud kan sælges til tredjemand, dvs. om den trods hidtidigt underskud i tredjemands øjne måtte have potentiel indtjeningsværdi

Ingen af disse kriterier er i sig selv afgørende for vurderingen af, om virksomheden er erhvervsmæssig, men rentabilitetsbetragtningen har været lagt til grund i mange afgørelser.

Der kan henvises til Højesteretsdom af 15. april 1994 (TfS 1994.364)

Kendetegnende for selvstændig erhvervsvirksomhed er, at der for egen regning og risiko drives en virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et overskud.

Hvorvidt der i skattemæssig henseende er tale om en erhvervsmæssig virksomhed, beror på en konkret vurdering, hvori bl.a. indgår, om virksomheden udøves med henblik på rentabel drift (rentabilitetskravet) og omsætningens størrelse (intensitetskravet).

Heri ligger et krav om, at virksomheden kan give et overskud, der er tilstrækkeligt stort til at bevare og forrente den investerede kapital og samtidig honorere den arbejdsindsats, som lægges i virksomheden.

Ud fra de foreliggende oplysninger har SKAT ikke anset din virksomhed som erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende for indkomståret 2010.

Ved afgørelsen er der lagt vægt på følgende:

• Virksomheden har givet konstant underskud siden 2004 (rentabilitet).

• De fratrukne skattemæssige underskud (før renter) har udgjort i alt 214.940 kr. for årene 2004 - 2012.

• Du har udover din virksomhed sideløbende haft indtægter som lønmodtager (løn).

• Der er ikke udsigt til, at virksomheden, ved den valgte driftsform, før eller siden kan blive overskudsgivende efter driftsøkonomiske afskrivninger m.v.

• Der er indsendt et foreløbig regnskab for perioden 1/1 - 30/6 2013 med et resultat på kr. 3.600. Dog er der ikke sket regulering af varelager samt fratrukket til annoncering (som der skulle if. redegørelsen), revisor/bogføring og erhvervsmæssig kørsel. Hvis disse udgifter var fratrukket, så vil der også for første halvår af 2013 være underskud af selvstændig virksomhed (rentabilitet).

• Omsætningen har også været faldende (intensitet)

Ved vurderingen af om virksomheden i skattemæssig henseende kan anses for erhvervsmæssig, må det tillægges betydelig vægt, om virksomheden drives rentabelt, herunder om der er udsigt til, at der kan opnås en rimelig fortjeneste. I en situation, hvor virksomheden har givet betydelig underskud siden starten i 2004, må det yderligere kræves, at der er sikkert grundlag, at virksomheden inden for en kortere årrækkes vil udvikle sig således, at den vil kunne give en rimelig fortjeneste.

Det er SKAT's vurdering, at virksomheden efter praksis ikke anses som værende erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand.

Dette begrundes primært i den manglende rentabilitet. Der har været underskud i alle årene siden 2004 og sammenholdt med den formodet arbejdsindsats, der lægges i virksomheden gør, at der ikke har været udsigt til en rimelig honorering for arbejdsindsatsen, eller forrentning af den investerede kapital.

Da der således ikke på baggrund af de foreliggende regnskabsresultater skønnes, at underskuddet er forbigående, og der heller ikke på sigt synes at være udsigt til, at virksomheden vil give et rimeligt overskud, godkendes der ikke fradrag for underskud af selvstændig virksomhed. Indkomsten forhøjes med det fratrukne underskud.

SKAT fastholder, at der ikke godkendes fradrag for underskud af selvstændig, da der stadig ikke har været overskud af selvstændig virksomhed i nogen periode siden starten i 2004 og der er heller ikke noget der tyder på, at der vil blive overskud i indkomståret 2013 ud fra det foreløbige regnskab.

Der godkendes ikke anvendelse af virksomhedsskatteordningen jf. virksomhedsskattelovens § 1, idet du ikke anses for at drive erhvervsmæssig virksomhed, jf. ovenstående.

...”

SKAT er den 2. maj 2014 kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsen:

”...

Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Der henvises til afgørelse fra Landsskatteretten Joumalnr. 12-0191336 og den anses ikke for at være sammenlignelig med [person1] og hans ægtefælles situation, da ægtefællen i afgørelsen er fuldtidsbeskæftiget i virksomhed og ikke modtager noget i A-indkomst eller arbejdsløshedsdagpenge.

Endvidere har begge ægtefæller 25 års erfaring inden for detail branchen.

Omsætningen har været faldende jf. indkomståret 2010 og dækningsbidraget har været faldende siden 2009 samt der har været underskud af selvstændig virksomhed siden starten 2004. Der henvises til nedenstående:

Underskud siden starten

Omsætningen de sidste 3 år har været som jf. nedenstående:

Der har de sidste fire år været følgende dækningsgrad jf. nedenstående:

[person1] s repræsentant gør opmærksom på, at SKAT ikke gør nok ud af og beskrive, hvad virksomheden beskæftiger sig med, hertil skal det bemærkes, at man har taget udgangspunkt i, hvad revisor skriver i sine bemærkninger i regnskabet. Der står heller ikke ret meget mere på deres hjemmeside.

Der er taget udgangspunkt i den konkrete sag og ikke på landbrugsvirksomhed, en bådudlejningsvirksomhed, en virksomhed inden for motorsport, eller en stutterivirksomhed som [person1] s repræsentant gør opmærksom på, der vil dog altid være nogle af de samme ting som gør sig gældende.

SKAT anser på baggrund af de foreliggende regnskabsresultater, at underskuddet ikke er forbigående, og der heller ikke på sigt synes at være udsigt til, at virksomheden vil give et rimeligt overskud.

Der henvises i øvrigt afgørelse af den 6. december 2013.

...”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at denne er berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud på 21.803 kr. for indkomståret 2010.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”...

Det gøres gældende at SKAT ikke har haft fornødent grundlag for at nægte fradrag for underskud vedrørende driften af virksomheden [virksomhed1]. Det er således vores opfattelse at der er tale om en erhvervsmæssig drevet virksomhed i skattemæssig henseende.

Baggrund

[person1] og ægtefællen [person2] driver virksomheden [virksomhed1] i personligt. Virksomheden har eksisteret i ca. 10 år og driver aktivitet inden for køb og salg over internettet af boligartikler, boligdesign og brugskunst, rettet mod boligen.

På tidspunktet for virksomhedens etablering var markedet for internetsalg helt anderledes end det er i dag og der eksisterede ikke mange net butikker dengang. Ægteparret så derfor en mulighed for at kombinere mange års interesse og specialisering i boligartikler med en forventet stigende nethandel

Virksomhedens omsætning var også stigende de første 5 år og særligt i perioden 2005-2006 ekspanderede man meget. Man røg imidlertid ind i en finanskrise som bremsede udviklingen, særligt på salg af luksusvarer og det betød at man måtte ”spænde livremmen ind” og holde igen med at indkøbe nogle af de luksusvarer som man ellers så at der var et marked for.

Siden virksomhedens start har ægteparret investeret mere end 1.000.000 DKK i virksomheden og virksomheden havde pr. 31.12.2012 et varelager af en værdi på mere end 500.000 DKK.

SKATs afgørelse

SKAT har i sin afgørelse af 9. december 2013 anset at virksomheden [virksomhed1] må anses at være en ikke-erhvervsmæssig virksomhed (hobbyvirksomhed) idet virksomheden har givet konstant underskud siden starten i 2004. Endvidere bemærker man at ægteparret har haft anden indtægt ved siden af.

SKAT anfører at omsætningen har været faldende (hvilket ikke er korrekt) og at der ikke er udsigt til at virksomheden før eller siden kan blive overskudsgivende efter fradrag af driftsøkonomiske afskrivninger.

Sidstnævnte udsagn modificeres dog noget efterfølgende, idet man her anfører at der ikke er noget som tyder på at der vil blive overskud i indkomståret 2013 ud fra det foreløbige regnskab som Skat har fået.

Skatteregler og praksis

Udgangspunktet efter statsskattelovens regler er at en virksomhed er erhvervsmæssig og drives med det formål at skabe indtjening medmindre skattemyndighederne kan godtgøre at der er tale om hobbyvirksomhed.

Afgørende for at en virksomhed kan betragtes som erhvervsmæssig er at virksomheden er indrettet mod systematisk indtægtserhvervelse for øje og med det afgørende formål at give overskud, jf. SKATs juridiske vejledning, afsnit C.C.1.3.

Herudover lægges der vægt på

• Om virksomheden lever op til den erhvervsmæssig standard som er gældende for det pågældende erhverv.

• Om virksomhedens omfang/varighed er af en vis størrelse.

• Om virksomheden har den fornødne seriøsitet/intensitet.

• Om virksomhedens underskud er forbigående og om der er udsigt til at virksomheden før eller senere vil give overskud.

• Om der er andre formål end erhvervsmæssige formål med virksomheden, herunder om indehaveren er afskåret fra at anvende virksomhedens aktiver til privat brug.

Landsskatteretten har ved flere lejligheder defineret begrebet hobbyvirksomhed som en som en virksomhed hvor indtægtserhvervelsen ikke er det primære formål og hvor virksomheden mere er et udslag af en personlig interesse med en vis personlig deltagelse i virksomheden. Her konkluderer Landsskatteretten at denne type virksomheder, hvor indehaverens personlige indsats er det væsentligste aktiv, vil virksomheden ofte blive anset for at være en hobbyvirksomhed.

Her sigtes der primært til virksomhedstyper som er kendetegnet ved at være tæt beslægtet med privatsfæren. Her kan der henvises til Den Juridiske Vejledning, afsnit C.C.1.3.2 om afgrænsningen mellem erhvervsmæssig virksomhed og ikke erhvervsmæssig virksomhed i relation til særlige virksomhedstyper, herunder bl.a. stutterivirksomhed, sejlbådsvirksomhed, landbrug, dyrehold, hestevæddeløb, kunstnerisk virksomhed, motorvirksomhed m.v.

Udover ovenstående krav kan der også opstilles et krav om at indehaveren skal have en vis økonomisk risiko ved at drive virksomheden.

Kendetegnende for ovenstående virksomhedstyper er netop at indehaver ikke har nogen egentlig økonomisk risiko forbundet med at drive virksomheden, og at erhvervelsen primært er foranlediget af et ønske om privat anskaffelse af en sejlbåd, en landbrugsejendom, eller en travhest. Den skattepligtige er sagt med andre ord ikke blevet påført nogle merudgifter i forhold til hvis de pågældende goder var erhvervet privat, og i vurderingen af at der er tale om en hobbyvirksomhed ligger der således også en vurdering af at det primære formål med virksomheden har været at opnå skattemæssige fradrag og afskrivningsmuligheder på aktiver som reelt set må betragtes som værende anskaffet til privatsfæren.

Anvisningerne i Den Juridiske Vejledning og praksis i øvrigt er derimod mere sparsom med hensyn til egentlige detailvirksomheder og, i særdeleshed, virksomheder der driver aktivitet med detailsalg over internettet.

Der foreligger dog en konkret nyere afgørelse fra Landsskatteretten fra den 11. december 2013, der er offentliggjort i afgørelsesdatabasen (j.nr. 12-01913260).

Afgørelsen omhandler en virksomhed, opstarter af et ægtepar i 2004 som drev aktivitet med engroshandel med importerede varer inden for interiør og accessoires til boligen.

Ægteparret havde haft anden lønindkomst og arbejdsløshedsdagpenge sideløbende med driften af virksomheden. Det er i afgørelsen oplyst at virksomheden udviste driftsmæssige underskud i hvert fald for årene 2005-2009.

Skatteankenævnet havde for årene 2006-2008 ikke anset virksomheden for erhvervsmæssigt drevet og underkendt de fratrukne skattemæssige idet man fandt at virksomhedens fortsatte drift måtte være motiveret af andre hensyn end driftsøkonomiske hensyn.

Skatteankenævnet havde endvidere anført at der ikke var udsigt til at virksomheden kunne give et overskud, som kunne dække en rimelig honorering af den arbejdsindsats som ægteparret havde ydet og dække en rimelig forrentning af det oparbejdede underskud.

SKAT havde som følge heraf ikke godkendt fradrag for underskud for 2010.

Klager gjorde gældende at der var tale om en professionel og målrettet virksomhed, som havde et klart kommercielt sigte, idet virksomhedens aktivitet omhandlede engroshandel med importerede varer og man havde haft en forventning om, at virksomheden efter en opstartsfase med markedsføringstiltag ville kunne opnå et positivt resultat.

Ligeledes gjorde man gældende at det forhold at virksomheden havde haft underskud i adskillige år, skyldtes udefrakommende omstændigheder, herunder finanskrisen, som man blev ramt af på det værst tænkelige tidspunkt.

Landsskatteretten udtalte i afgørelsen af 11.12.2013 at det forhold at virksomheden siden starten i 2004 og i en årrække herefter havde været inde i en konstant negativ vækstperiode ikke kunne tillægges afgørende betydning. Ud fra en samlet afvejning af de relevante forhold måtte virksomheden anses at være en erhvervsmæssig virksomhed i skatteretlig forstand.

Vores bemærkninger

Indledningsvist skal vi bemærke at vi finder det bemærkelsesværdigt at SKAT har beskrevet virksomheden på ca. 1 1/2 linje, hvor man alene konstaterer at virksomheden driver detailhandel med boligtilbehør via postordre/wepshop og har hjemmesiden www.[...].com.

Skats afgørelse kunne, som den er formuleret, lige så godt være møntet på en landbrugsvirksomhed, en bådudlejningsvirksomhed, en virksom inden for motorsport, eller en stutterivirksomhed. Alle virksomheder, hvor der er en formodning for at de har private formål som de primære formål og hvor indkomsterhvervelsen ikke er det væsentligste motiv for virket.

Selvom [virksomhed1] nok sælger boligartikler og boligtilbehør som primært er rettet mod den private forbruger, kan virksomhedens art og omfang på ingen måde sidestilles med ovenstående type virksomheder.

Der ses heller ikke et eneste sted i Skats afgørelse at være henvist til en afgørelse eller andre holdepunkter i skattepraksis.

Ligeledes er det bemærkelsesværdigt når SKAT anfører at omsætningen har været faldende. Faktum er at der ikke har været nogen trend i omsætningen for perioden 2009-2012:

• Virksomheden ekspanderede kraftigt omsætningsmæssigt fra etableringen af virksomheden i 2004 og frem til 2008 hvor man blev ramt af finanskrisen. Efterfølgende kan der som anført ovenfor hverken tales om en stigning eller et fald i omsætningen.

• Virksomheden har i alle år haft positivt dækningsbidrag, desuagtet at det på grund af konjunkturudviklingen har været nødvendigt at sælge enkelte varepartier med tab.

• Udviklingen viser at det er ved at gå den rette vej og virksomheden havde positivt momstilsvar og betalte således moms for både 1. og 2. halvår 2013.

Virksomhedens øvrige udgifter, hvorved der er fremkommet driftsmæssige underskud kan deles op i to kategorier:

• Salgsomkostninger i form af udgifter til markedsføring, herunder messedeltagelse, annoncering, kampagner, domæneudgifter og senest udgifter til en ny hjemmeside og en netshop som kan kobles op til partnernes lagerhoteller og integreres med [virksomhed2], [virksomhed3] og [virksomhed4]. Nogle tiltag som effektiviserer virksomheden og minimerer de tidsmæssige og økonomiske udgifter vedrørende administration og fragt.

• Sekundære udgifter i form af udgifter til administration, telefon, revisor m.v. Dvs. udgifter som ikke har nogen direkte tilknytning til den løbende drift og som også kan siges at være sekundære i forhold til vurderingen af om virksomheden kan betragtes som en erhvervsmæssig virksomhed.

Efter vores opfattelse er nærværende problemstilling, herunder vurderingen af hvorvidt virksomheden [virksomhed1] kan karakteriseres som en erhvervsmæssig virksomhed meget analog til den problemstilling som Landsskatteretten tog stilling til i ovennævnte afgørelse:

• I begge tilfælde er der tale om virksomheder som beskæftiger sig med salg inden for boligtilbehør.

• I begge tilfælde er der tale om virksomheder som er etableret i 2004 og som har måttet døje med virkningerne af finanskrisen.

• I begge tilfælde har der været omfattende annoncering, reklame og messedeltagelse.

• I begge tilfælde har der været tale om at indehaverne har påtaget sig en stor økonomisk risiko ved at drive virksomhederne i form af større investeringer i varelager og annoncering.

Virksomheden [virksomhed1] har imidlertid ikke været inde i en konstant negativ vækstperiode som det var tilfældet i den afgørelse som Landsskatteretten traf, men oplevede derimod et dyk i omsætningen som følge af finanskrisen.

Ligeledes er der som anført ovenfor foretaget en række tiltag med henblik på at smidiggøre virksomhedens administration og lagerstyring. Herunder ikke mindst investeringen i en ny hjemmeside og en net shop.

I sagen for Landsskatteretten var der tale om en virksomhed som havde indgået distributøraftaler og agenturer med forskellige kendte firmaer, præcist som det er tilfældet for [virksomhed1] der samtidig er godkendt af e-handelsfonden som administrerer E-mærket. E-mærket er forbrugernes sikkerhed for at forhandleren lever op til gældende dansk lov inden for internet handel, men stiller også nogle særlige krav og ikke mindst nogle forpligtelser til de godkendte forhandlere under ordningen.

At virksomheden [virksomhed1] er godkendt af e-handelsfonden som berettiget til ”at bære” E-mærket kan ikke tages som udtryk for at man derved har foretaget en vurdering af virksomhedens rentabilitet og driftsmæssige forhold. Det kan derimod tages som udtryk for en vurdering af at der er tale om en virksomhed som drives seriøst og professionelt i forhold til det primære formål, som er at drive handelsvirksomhed og drive en net butik.

Vi gør således gældende at Landsskatteretten bør anerkende at virksomheden [virksomhed1] er en erhvervsmæssig virksomhed hvor indehaverne har påtaget sig en væsentligt økonomisk risiko, hvad man ikke havde gjort hvis formålet hovedsageligt havde været ”at pleje” personlige interesser, fremfor at opnå en fremtidig indtægtserhvervelse.

Da SKAT i øvrigt ikke er fremkommet med andre bemærkninger til de selvangivne poster er det vores opfattelse at skatteansættelserne bør foretages som selvangivet.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinfo.dk).

Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen (nettoindkomstprincippet). Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse. Dette fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999, 863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM2007.107.HR.

I Højesterets dom af 2. februar 2007 havde der i de foreliggende år været en beskeden omsætning og negative driftsresultater, og da der heller ikke var udsigt til, at virksomheden fremover ville give en rimelig fortjeneste, tiltrådte Højesteret, at virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet, hvorfor underskuddet ikke var fradragsberettiget.

Virksomheden skal derfor over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

Der lægges vægt på de konkret opnåede driftsresultater, medmindre disse var præget af ekstraordinære begivenheder, eller af at virksomheden var i en start-/indkøringsfase. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 8. december 2005, offentliggjort i SKM2005.519.LSR. Om virksomheden havde udsigt til senere at give en rimelig fortjeneste skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår. Det følger af Retten i [by1] dom af 18. november 2009, offentliggjort i SKM2009.747.BR.

Klageren og ægtefællen har hver fratrukket virksomhedsunderskud på henholdsvis 21.803 kr. og 21.804 kr. for indkomståret 2010.

Det lægges til grund, at klageren har anvendt et ikke ubetydeligt antal timer i driften af virksomheden.

Landsskatteretten har i sin afgørelse lagt vægt på, at virksomheden har været underskudsgivende i perioden 2004-2013, hvorefter virksomheden lukkede i 2016. Virksomheden havde således ikke udsigt til at blive rentabel inden for en kortere årrække og give et overskud på den primære drift, der kunne forrente og tilbagebetale det akkumulerede underskud i virksomheden. Der er endvidere lagt vægt på, at virksomheden i de påklagede år har haft negative driftsresultater, hvorfor der ikke har været levnet plads til en rimelig driftsherreløn for de timer, som klageren har anvendt i virksomheden.

Landsskatteretten finder ikke, at omstændighederne i Landsskatterettens kendelse af 21. november 2013 journalnummer 12-0191336 er sammenlignelige, herunder da klagerens virksomhed ikke har givet overskud i de efterfølgende indkomstår.

Klageren anses dermed ikke for at have drevet erhvervsmæssig virksomhed i indkomståret 2010, og der kan derfor ikke godkendes fradrag for virksomhedsunderskud på 21.803 kr.

De forhold, at klageren måtte have haft faglige forudsætninger for driften, at virksomheden var underlagt e-handelsfonden, samt at virksomhedens resultater måtte have været påvirket af finanskrisen, kan ikke føre til et andet resultat.

Den påklagede afgørelse stadfæstes.