Kendelse af 24-01-2018 - indlagt i TaxCons database den 22-02-2018

Klagen skyldes, at klagerens virksomhed med rederidrift ikke er anset for erhvervsmæssig i skattemæssig henseende.

Faktiske oplysninger

Den 7. august 2008 traf Landsskatteretten kendelse for klageren vedrørende fradrag ved rederidrift for indkomstårene 2002 – 2004. Landsskatteretten traf afgørelse om, at den af ham drevne rederivirksomhed ikke kunne anses som en del af en samlet virksomhed, og at virksomheden i 2002, men ikke i 2003 og 2004, kunne anses som erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig henseende.

Af Landsskatterettens afgørelse af 7. august 2008 fremgår bl.a.:

”Klageren er uddannet maskinmester, og har Jagtmester af 3. grad.

Herudover driver klageren virksomhederne [virksomhed1], der drives med udlejning af lys- og lydshows ved støre arrangementer, [virksomhed2], der drives med import og salg af skibsudstyr og M/S [virksomhed3] (herefter også kaldet rederiet), der drives i form af udlejning af en gammel fiskekutter til [virksomhed4] A/S.

Rederiet købte den 1. juni 1998 skibet, m/s [virksomhed3] for 102.115 kr. Skibet havde kajplads i [havn1]. Af målebrevet fremgår, at der tale om et lastskib på 28,69 registertons (bruttotonnage).

Skibet kom på [virksomhed5] fra august 1998, hvor der indtil oktober 2002 blev foretaget forbedringer for i alt ca. 1,5 mio. kr.

I januar 2002 blev der indgået en aftale vedrørende skibet m/s [virksomhed3] mellem klageren og [virksomhed4] A/S, hvorefter klageren skulle stille skibet til rådighed for [virksomhed4] A/S mod betaling med henblik på selskabets varetagelse af egne opgaver vedrørende udvikling, produktion, markedsføring og salg af produkter til bortskaffelse af søminer, i hvilken forbindelse selskabet havde løbende behov for at foretage afprøvning med henblik på udvikling og demonstrationer overfor potentielle kunder. Dette skulle kunne ske med kort varsel og til enhver tid.

Af aftalen fremgik, at skibet skulle stilles til rådighed efter selskabets rekvisition og at rådigheden omfattede det nødvendige mandskab, som rederiet afholdt alle omkostninger ved, ligesom rederiet ifølge aftalen skulle afholde alle omkostninger til drift, vedligeholdelse, kajplads m.v. Herudover påhvilede det endvidere ifølge aftalen rederiet at sørge for de nødvendige godkendelser fra myndigheder, samt at stille skibet til rådighed indenfor 48 timer, dersom dette ønskedes af selskabet (lejer).

Det fremgik endvidere af aftalen, at selskabet afholdt omkostninger til anskaffelse og installation af særligt udstyr til skibet. Selskabet forpligtede sig i denne forbindelse til at betale 100.000 kr. til rederiet for dækning af disse udgifter. Selskabet betalte en leje på 2.000 kr. pr. time ekskl. moms for den tid som det lagde beslag på skibet – regnet som tiden imellem der blev lagt fra og til kaj. Selskabet / lejer forpligtede sig endvidere til at aftage minimum 100 timer indenfor to år fra indgåelsesdatoen. Aftag over 100 timer skulle prisreduceres efter en forhandling og timeprisen skulle reguleres såfremt brændstof sted udover 25 %.

Det fremgår, at selskabet alene betalte for i alt 38 timer indenfor de første to år efter aftalens indgåelse.

Klageren selvangav resultater fra rederiet fra og med 2002.

I perioden 2002 – 2004 blev resultatet af rederiets virksomhed selvangivet som følger:

-----

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten bemærker indledningsvist, at der ikke ses at være grundlag for, at anse rederivirksomheden for en del af en samlet virksomhed. Således vurderes rederivirksomheden ud fra de indtægter og udgifter m.v., der kan henføres til denne virksomhed uden hensyn til resultaterne for klagerens øvrige virksomheder.

-----

Vedrørende 2002 finder Landsskatteretten, at virksomheden må anses for erhvervsmæssigt drevet. Der er lagt vægt på, at der er tale om virksomhedens første driftsår, lejeaftalen med [virksomhed4] A/S, de fremlagte oplysninger om samarbejdet med [forening1] og mulighederne i at skabe virksomhed med oplevelser på Limfjorden samt at der har herudover har været plads til yderligere udlejning af skibet m/s [virksomhed3].

Klageren gives derfor medhold i at rederivirksomheden i 2002 er erhvervsmæssigt drevet.

-----

Vedrørende 2003 og 2004 finder retten dog ikke, at rederivirksomheden kan anses for erhvervsmæssig i skattemæssig henseende, idet udsigten til at virksomheden bliver overskudsgivende her ikke anses for at være tilstede. Retten har lagt afgørende vægt på, at skibet de facto i henhold til de fremlagte oplysninger ikke blev udlejet til [virksomhed4] A/S eller andre mere end 38 timer. Det er endvidere tillagt vægt, at dette er virksomhedens 2. og 3. driftsår.

Afgørelsen vil herefter af de her anførte grunde være at stadfæste vedrørende 2003 og 2004. Det er herefter med rette, at der ikke er godkendt fradrag for underskud ved rederivirksomheden i medfør af statsskattelovens § 6, litra a i 2003 og 2004.”

Med afgørelse af 19. november 2008 afslog Landsskatteretten en anmodning om at genoptage afgørelse for 2003 og 2004. Afgørelsen blev ikke i indbragt for domstolene på grund af fristoverskridelse.

Som begrundelse for anmodningen om genoptagelse blev fremført følgende:

”Som begrundelse for at få sagen genoptaget har klageren forklaret, at der er en betydende faktuel fejl i kendelsens angivelse af de faktiske forhold vedr. indkomstårene 2003 og 2004.

Det er endvidere forklaret, at den indgåede kontrakt med [virksomhed4] var gældende i 2 år og at denne blev forlænget, idet der var opgaver som blev forsinket. Denne kontrakt betød, at der ikke umiddelbart i denne fase kunne tilbydes ydelser til andre kunder. Kontrakten blev opfyldt og alle kontraherede 100 timer blev aftaget. Efterfølgende blev der aftaget yderligere timer og disse opgaver har medført, at en tekniker ansat i virksomheden, opnåede så stor erfaring i produkterne fra [virksomhed4], at denne tekniker efterfølgende jævnligt blev udlejet til [virksomhed4]. Altså medførte denne opgave, som var med til at starte virksomheden, at der var andre opgaver som også blev løst for [virksomhed4].”

Landsskatterettens afslag blev begrundet således:

”Retten har besluttet, at anmodningen om genoptagelse ikke kan imødekommes. Ved afgørelsen har retten lagt vægt på, at der ikke er forelagt oplysninger af en sådan karakter, at disse vurderes at kunne have medført et andet udfald af sagen, dersom disse havde foreligget tidligere, idet der ikke er indregnet afskrivninger på skibet i regnskabet, hvorfor det selv med de 53 timer som angivet af klageren ikke skønnes at kunne have medført et positivt driftsresultat.

Landsskatteretten bemærker i øvrigt, at der er tale om 2. og 3. driftsår af en udlejningsvirksomhed.”

Samtidig med de verserende sager om de skattemæssige korrektioner for 2002 m.v. forhøjede SKAT klagerens indkomster med ikke godkendt underskud for 2005 og 2006, hvilke afgørelser også blev indbragt for Landsskatteretten.

Med afgørelse af 7. november 2012 afviste Landsskatteretten imidlertid klagen, idet klagen ikke ansås for at være begrundet. Afgørelsen blev indbragt for Retten i [by1], der med dom af 9. december 2013 hjemviste sagen til Landsskatteretten til realitetsbehandling. Det er denne hjemvisning som nærværende sag behandler.

Det fremgår, at klageren er ansat som direktør i [virksomhed4] A/S (herefter også kaldet [virksomhed4]), der er beliggende i [by2]. Klageren overtog via sit holdingselskab selskabet i regnskabsåret 1. oktober 2006 – 30. september 2007. Selskabets drift består af udvikling, produktion og salg af bl.a. produkter til bortskaffelse af søminer.

Om båden er oplyst, at der oprindeligt var tale om en fiskekutter bygget i 1924 i [by3]. Der er tale om en galease på 29 Brt. med en samlet længde på 52 fod (15,8 m) og bredde på 14 fod (4,2 m), samt en dybgang på 7 fod (2,1 m).

Skibet blev anskaffet af klageren i 1998 og har været på værft indtil 2002, hvor skibet blev udlejet på timebases til bl.a. [virksomhed4] A/S. Anskaffelsessummen for skibet udgjorde i alt 1.639.575 kr.

Som supplement til ovenstående om resultatet af rederiets virksomhed for 2002 – 2004 er oplyst, at resultatet for 2005 og 2006 viser henholdsvis -130.591 kr. og - 168.764 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har for 2005 og 2006 nægtet fradrag for underskud i rederiet med henholdsvis 130.591 kr. og 201.556 kr.

Underskuddet for 2005 er opgjort som forskellen mellem det driftsmæssige resultat (før afskrivninger) på i alt -42.375 kr. + skattemæssige afskrivninger på 172.966 kr., eller i alt 130.591 kr.

Underskuddet for 2006 er opgjort som forskellen mellem det driftsmæssige resultat (før afskrivninger) på i alt 72.381 kr. + skattemæssige afskrivninger på 129.175 kr., eller i alt 201.556 kr.

SKAT har i begge afgørelser henvist til Landsskatterettens afgørelse af 7. august 2008, hvorefter der ikke er tale om erhvervsmæssig virksomhed fra 2003 og frem.

Endvidere er henvist til, at der alene er udskrevet 2 fakturaer til [virksomhed4] på i alt 62 timer, som er fordelt på perioden september 2004 til oktober/november 2005.

Det er oplyst, at M/S [virksomhed3] ophørte pr. 30. juni 2006, hvilket blev taget som udtryk for, at klageren ikke selv har vurderet, at der var udsigt til, at rederivirksomheden på sigt ville blive overskudsgivende. Skibet er oplagt i [havn2].

I supplerende indlæg er til yderligere støtte for, at der er tale om forskellige virksomheder henvist til, at de enkelte virksomheders aktiviteter kan afhændes til tredjemand med særskilt beregning af goodwill. Endvidere er henvist til, at den enkelte aktivitet kan delafstås under virksomhedsskatteordningen samt omdannes til selskab efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse.

Der er henvist til Østre Landsrets dom gengivet i TfS 1990.294, som stadfæstet ved Højesterets dom gengivet i TfS 1991.233, hvor underskud ved bådudlejning ikke blev anset som erhvervsmæssig under henvisning til at man ikke fandt, at det ´på sigt var muligt at opnå et rimeligt driftsresultat i forhold til den investerede kapital. Det blev samtidig slået fast, at virksomheden med bådudlejning ikke havde nogen naturlig sammenhæng med øvrig erhvervsvirksomhed.

SKAT har herefter fastholdt afgørelserne.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at det anerkendes, at der i 2005 og 2006 er fradrag for underskud af rederivirksomhed med henholdsvis 130.591 kr. og 201.556 kr. Subsidiært er der nedlagt påstand om hjemvisning af spørgsmålet om opgørelse af tabsfradrag ved ophør af rederivirksomhed, jf. afskrivningslovens § 9.

Til støtte for påstanden er anført:

I klagen er uddybende anført:

” Landsskatterettens kendelse for 2003 og 2004 indebar, at afskrivningsadgangen for disse år faldt væk. Saldoværdien ved begyndelsen af indkomståret 2003 var positiv med 1.229.682 kr., og videreføres til efterfølgende indkomstår, idet skibet ikke er afhændet eller overgået til privat anvendelse i 2003 og 2004. Dette følger af afskrivningslovens § 9 stk. 2, 1. pkt. Saldoværdien på 1.229.682 kr. videreføres således til indkomståret 2005 og efterfølgende år. En positiv afskrivningssaldoværdi er udtryk for, at virksomheden ikke har fået fradrag for hele værdiforringelsen på de benyttede driftsmidler og skibe. Bestemmelsen er således udtryk for, at tabsfradraget hhv. gevinstbeskatning først kan gennemføres ved realisation af aktivet.

I de foretagne skatteansættelser for årene 2005 og 2006 forudsætter skattecentret ligeledes, at klienten driver flere virksomheder, således at M/S [virksomhed3] bedømmes som en virksomhed for sig, og ikke som en del af klientens samlede virksomhed.

Retten anmodes om at revurdere den ligningsmæssige bedømmelse af spørgsmålet om opdeling af klientens aktiviteter. Klienten driver således ikke fragtvirksomhed eller særskilt rederivirksomhed med skibet, som forudsat ved rettens afgørelse for årene 2003 og 2004. Skibet indgår som ét af flere aktiver i den af klienten drevne virksomhed, og afskrivningsadgangen bør dermed bedømmes i tilknytning til klientens samlede erhvervsmæssige aktivitet.

Klienten er uddannet som maskinarbejder fra [virksomhed6] og efterfølgende fra [...]. Denne uddannelsesmæssige begrund er udgangspunktet for klientens erhvervsmæssige dispositioner.

Klientens erhvervsmæssige aktivitet omfatter salg af marineudstyr, og klienten har forhandlingen af [x1]-ankerspil og [x1]–luger. [x1] er hjemmehørende i New Zealand. Denne handelsaktivitet anvender navnet [virksomhed2]. Markedsføring af produkterne sker bl.a. via [...dk] og et domæne med navnet [...dk]. Klienten driver således ikke rederi- virksomhed, men har blot inddraget et skib i den Event-virksomhed, der drives under navnet

[virksomhed1].

Etablering af særskilte CVR-nr. beror på forholdende hos afgiftsmyndighederne...

Klienten opfatter aktiviteterne som én virksomhed. Aktiviteterne drives samlet med fælles kreditfa- ciliteter og fælles bogføring og med klienten som daglig leder og beslutningstager. Regnskabet aflægges under ét med en samlet status og en samlet resultatopgørelse. ...”

Herefter er henvist til omtalen i ligningsvejledningen, afsnit E.I.3.1.1 om en eller flere virksomheder. Endvidere er henvist til SKM2001.394.

I supplerende udtalelse af 26. april 2016 er bl.a. anført:

Under henvisning til Skatteankestyrelsens brev af 22. marts 2017 fremsender jeg som aftalt en specifikation af afskrivningssaldoen for skibet M/S [virksomhed3].

Specifikationen indeholder en talmæssig opgørelse af de selvangivne afskrivninger og skattemæssige saldoværdier og de af skattemyndighederne korrigerede afskrivninger og afledte saldoværdier. Der er for årene 2002-2007, begge år inkl., foretaget maksimale skattemæssige afskrivninger, og der er således selvangivet en saldoværdi ultimo 2007 på 291.809 kr.

Skattemyndighederne har tilbageført afskrivninger for årene 2003-2007, begge år inkl., og den skattemæssige saldoværdi udgør dermed ultimo indkomståret 2008 1.113.901 kr.

Jeg bemærker, at klienten ikke driver rederivirksomhed med skibet, og klientens erhvervsmæssige aktiviteter kan derfor bedømmes som én virksomhed i skattemæssig henseende, således at skibet i driftsmæssig og afskrivningsmæssige henseende anses som en del af klientens erhvervsmæssige aktiviteter. Den af Landsskatteretten i kendelse af 7. august 2008, j.nr. 07-02121, påberåbte ligningspraksis om rentabilitet for bådudlejningsvirksomheder er ikke, og var ikke, relevant for bedømmelse af afskrivningsadgangen i denne sag.”

I indlæg af 12. januar 2018 er nedlagt subsidiær påstand om hjemvisning af spørgsmålet om opgørelse af tabsfradrag ved ophør af rederivirksomhed, jf. afskrivningslovens § 9.

Landsskatterettens afgørelse

I den af Landsskatteretten den 7. august 2008 afsagte kendelse vedrørende indkomstårene 2002 – 2004 om fradrag ved rederivirksomhed, blev det statueret, at virksomheden ikke kunne anses som en del af en samlet virksomhed, og at virksomheden i 2002, men ikke i 2003 og 2004, kunne anses som erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig henseende.

Ved afgørelsen vedrørende 2003 og 2004 blev lagt vægt på, at udsigten til at virksomheden ville blive overskudsgivende ikke var til stede. Endvidere blev lagt vægt på, at skibet ikke havde været udlejet til [virksomhed4] A/S ([virksomhed4]) eller andre i mere end 38 timer efter indgåelse af aftale med denne virksomhed i januar 2002. Desuden blev lagt vægt på, at der var tale om virksomhedens 2. og 3. driftsår.

Med afgørelse af 19. november 2008 nægtede Landsskatteretten at genoptage afgørelsen for så vidt 2003 og 2004 med henvisning til, at uanset oplysninger om, at kontrakten med [virksomhed4] efterfølgende var blevet opfyldt og alle de i aftalen anførte100 timer var blevet aftaget, var der ikke fremkommet sådanne oplysninger, at disse kunne have medført et andet udfald af sagen, dersom disse havde foreligget tidligere.

I overensstemmelse hermed, og da der ikke er fremkommet nye oplysninger, som kan medføre et andet resultat, anses rederivirksomheden heller ikke i 2005 og 2006 for en del af klagerens øvrige virksomheder, eller for erhvervsmæssigt drevet i disse år.

I relation til ikke erhvervsmæssig virksomhed kan der alene foretages fradrag for udgifter - herunder afskrivninger - som er forbundet med den ikke erhvervsmæssige virksomhed, men kun i det omfang de kan rummes i samme virksomheds indtægter.

Dette fremgår af statsskattelovens § 6, sammenholdt med princippet om nettoindkomst. Der kan herefter ikke foretages fradrag for underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed.

Landsskatteretten stadfæster hermed SKATs afgørelse.

For så vidt angår den nedlagte subsidiære påstand om hjemvisning af spørgsmålet om opgørelse af tabsfradrag ved ophør af rederivirksomhed, jf. afskrivningslovens § 9, bemærker Landsskatteretten, at retten ikke har kompetence til at hjemvise sagen til SKAT, da SKATs afgørelse alene indeholder en stillingtagen til fradrag for tab i henholdsvis 2005 og 2006. Hvis klageren ønsker spørgsmålet behandlet af SKAT, skal han derfor rette henvendelse til SKAT herom.