Kendelse af 13-07-2015 - indlagt i TaxCons database den 14-08-2015

Sagen er indbragt for domstolene. Der er afsagt dom i sagen af Østre Landsret den 2. maj 2017. Domme i skattesager offentliggøres løbende på SKATs hjemmeside. Bemærk, at der kan gå op til nogle måneder, før en dom offentliggøres.

SKAT har givet afslag på anmodning om genoptagelse af indkomstansættelsen for indkomstårene 2006 – 2009.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

SKAT har gennemgået klagerens genoptagelsesanmodning af den 12. september 2013, og har imødekommet ordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2010 - 2012. I indkomstårene 2006 – 2012 har klageren selvangivet følgende overskud af virksomhed:

Klagerens overskud af selvstændig virksomhed er konfiskeret ved dom i Østre Landsret af den 8. august 2013, hvor konfiskationsbeløbet for perioden 1. januar 2006 – 27. februar 2012 er opgjort til 1.000.000 kr.

Ifølge dommen afgav SKATs sagsbehandler følgende vidneforklaring for Østre Landsret:

”Vidnet [person1] har supplerende forklaret blandt andet, at der nu er udarbejdet en korrigeret opgørelse over tiltaltes samlede fortjeneste. Baggrunden herfor er, at SKAT i en afgørelse af 12. juli 2013 har korrigeret tiltaltes indkomstansættelse.

[politiet] påbegyndte efterforskningen i sagen, og SKAT deltog i ransagningen, som var iværksat på foranledning af politiet. Han deltog selv i ransagningen. Der blev fundet en del materiale, som SKAT senere benyttede til at beregne tiltaltes fortjeneste, som det fremgår af SKATS opgørelse af 8. marts 2012 (sagens bilag 24). Det materiale, der blev fundet, var blandt andel nogle konvolutter, hvorpå der var anført nogle beløb, som de prostituerede skulle betale til tiltalte. I beregningerne indgik også de oplysninger, som fremgik af tiltaltes regnskaber. SKAT var også inde på massageklinikkens hjemmeside for at kontrollere priser på ydelser. Lejekontrakternes varighed indgik også i vurderingen af i hvor lang tid, tiltalte havde haft indtægter fra virksomheden.

Med hensyn driftsomkostninger tog SKAT udgangspunkt i tiltaltes regnskaber, i det omfang der var udarbejdet regnskaber. I den sidste del af perioden var der ikke udarbejdet regnskaber) hvorfor SKAT foretog et skøn på grundlag af tidligere års indtægter og udgifter. Driftsomkostninger er f.eks. husleje og udgifter til telefon og rengøring.

Det er sædvanligt, at SKAT, når en beregnet fortjeneste er fastsat, skønsmæssigt fradrager en procentdel for at kompensere for sygdom og lignende usikkerheder.

Den reviderede opgørelse af 6. august 2013 er en konsekvens af SKATs afgørelse al 12. juli 2013, som er affødt af en klage fra tiltalte og hendes advokat over SKATs tidligere indkomstansættelser. Baggrunden for ændringen er, at SKAT i den oprindelige opgørelse havde lagt for høje huslejeindbetalinger til grund, og på det grundlag, der forelå, var tiltaltes indtægter som telefondame også ansat for højt. Ved beregningen af tiltaltes fortjeneste er medtaget hendes indtægter som telefondame i årene 2007-2009.

Vidnet bekendt har tiltalte ikke aktuelle restancer til SKAT. Han vurderer, at tiltaltes trækprocent vil være på mellem 40% og 50%, hvis den beregnede indtjening for de enkelte skatteår lægges til grund.

Foreholdt kontrolskemaer, ekstrakt 3, side 31-32, og ekstrakt 2, side 23 ff., har vidnet forklaret, at han kender kontrolskemaerne. SKAT brugte ordet “bordel” i nogle kontrolskemaer, fordi det var den almindelige betegnelse, der blev benyttet i daglig tale. Under kontrolbesøg på bordeller taler SKATs repræsentanter med de personer/ansatte, der er til stede, for at kontrollere, om de ansatte betaler skat. Ulovlig indkomst fra bordelvirksomhed er skatte- og momspligtig.

SKAT anmelder bordelvirksomhed til politiet, hvis der er en begrundet mistanke om, at der foregår noget strafbart. Det beror på en konkret vurdering. Han ved ikke, om SKAT er forpligtet til at anmelde sådanne forhold.

Hvis retten når frem til, at der skal konfiskeres et beløb, kan tiltalte anmode SKAT om at genoptage behandlingen af hendes skatteansættelser, der kan reguleres i det omfang, konfiskationen giver grundlag herfor, da der ikke skal svares skat af indtjening, der er konfiskeret.”

Af Østre Landsrets begrundelse og resultat fremgår følgende:

”Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af de grunde, der er anført i byrettens dom, skyldig i overtrædelse af straffelovens § 228, stk. 1, nr. 3, nu § 233, stk. 1 i overensstemmelse med byrettens bevisresultat.

Det er ubestridt for landsretten, at tiltaltes fortjeneste eksklusiv moms i perioden er opgjort af SKAT i opgørelsen af 6. august 2013 til 1.039.467 kr. på grundlag af tiltaltes oplysninger. Landsretten finder efter bevisførelsen at kunne lægge denne opgørelse til grund for vurderingen af tiltaltes fortjeneste ved bordeldriften og af konfiskationspåstanden. Landsretten finder, at den del af tiltaltes indtjening, der vedrører pasning al’ telefon, skal medtages som en del af tiltaltes indtægter fra driften af bordelvirksomheden. Landsretten finder, at hvervet som telefondame var en del af den samlede ulovlige virksomhed, som tiltalte udførte og krævede betaling for af de kvinder, som arbejdede som prostitueret i bordellet. Landsretten finder endvidere, at der ikke er grundlag for at inddrage tiltaltes skatteforhold ved fastsættelsen af hendes fortjeneste, som kan konfiskeres.

Landsretten finder efter et samlet skøn, at tiltaltes fortjeneste fra bordeldriften skal fastsættes til 1 mio. kr.

Straffen, der fastsættes efter nu straffelovens § 233, stk. 1, nedsættes til fængsel i 9 måneder.

Det tiltrædes, at straffen ikke skal fuldbyrdes, jf. straffelovens § 56, stk. 2. Landsretten fastsætter prøvetiden til 2 år på vilkår som anført nedenfor.

Landsretten har ved strafudmålingen lagt vægt på de samme forhold som byretten, men har taget hensyn til, at den beregnede fortjeneste under landsrettens behandling af sagen er ansat væsentlig lavere end den, byretten har lagt til grund for sin afgørelse.

Konfiskationspåstanden tages i medfør af straffelovens § 75, stk. i, til følge som nedenfor bestemt.

…

Hos tiltalte konfiskeres 1.000.000 kr.”

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt klagerens anmodning om en ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2006 – 2009. SKAT har begrundet afgørelsen således:

”Som det fremgår af Juridisk Vejledning, jf. ovenfor, er det ikke muligt at foretage ekstraordinær genoptagelse for årene 2006-2009. Der kan i stedet foretages fradrag i konfiskationsåret.

Idet konfiskationen er foretaget den 8. august 2013 ved Østre Landsrets dom, skal du selvangive det resterende beløb på din selvangivelse for indkomståret 2013.

…

SKAT har gennemgået sagen på ny, og har anmodet SKATs juridiske afdeling (SKAT Jura) om at vurdere din sag.

SKAT, Jura skal bemærke, at Den Juridiske Vejledning fastslår, at der som en undtagelse kan gives tabsfradrag for udgifter, der påføres en erhvervsdrivende som følge af konfiskation. Når der er tale om en undtagelse fra Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, er det fordi, tabet (udgiften) hidrører fra ulovlig virksomhed og dermed er lidt som følge af grov eller forsætlig adfærd, som ikke anses for en naturlig og nødvendig del af det at drive erhvervsvirksomhed.

Periodiseringsmæssigt kan det lidte tab trækkes fra i det år, tabet lides, nemlig når konfiskationen foretages. Dog kan den erhvervsdrivende anmode SKAT om, at få fradraget henført til det år, hvor den konfiskerede indtægt er beskattet (medtaget i indkomstopgørelsen). SKAT giver kun tilladelse til en sådan ”tilbageførsel” for år, der er omfattet af den ordinære genoptagelsesfrist.

SKAT, Jura skal endelig bemærke, at skattemedarbejderens vidneforklaring til retten, som den er citeret i Østre Landsrets Dom af 8. august 2013 (konfiskationsdommen), ikke ændrer herpå, fordi vidneforklaringen ikke kan have virket bestemmende på den adfærd hos domfældte, der har forårsaget konfiskationen og dermed tabet. Vidneforklaringen har dermed ikke skabt en forventning hos domfældte, som nyder retsbeskyttelse.

SKAT fastholder derfor, at der ikke kan imødekommes ekstraordinær genoptagelse. Du kan således ikke få fradrag for den del af konfiskationsbeløbet, der kan henføres til indkomstårene 2006-2009, i årene 2006-2009. Der henvises i øvrigt i ovenstående, at beløbet på 781.568 kr. kan selvangives for indkomståret 2013, altså i det år konfiskationsdommen sker.

SKAT fastholder derfor, at du kun kan få genoptaget dine skatteansættelser ordinært for indkomstårene 2010-2012. Derfor ændres dine skatteansættelser for indkomstårene 2010 - 2012 i overensstemmelse med SKATs ændringsforslag af 18. december 2013.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at skal ske en ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2006 – 2009. Klagerens repræsentant har til støtte herfor anført følgende:

”Som advokat for ovennævnte [person2] skal jeg hermed klage over den afgørelse, som SKAT, [by1] har truffet den 30. januar 2014. Kopi af afgørelsen vedlægges.

Jeg skal henvise til De betragtninger, jeg allerede har gjort gældende overfor SKAT i min skrivelse af 14. februar 2014 til sagsbehandleren hos SKAT. Kopi af skrivelsen vedlægges.

Endvidere er der ingen tvivl om, at [person1]s forklaring i østre Landsret givetvis har haft betydning for østre Landsrets afgørelse, uanset [person1]s henvisning til præmisserne.

Såfremt SKATs/[person1]s opfattelse bliver lagt til grund, betyder dette, at klageren [person2] bliver beskattet af et beløb/indtægt, som hun ikke har haft!”

Repræsentanten har i brevet til SKAT af den 14. februar 2014 blandt andet anført følgende:

”Afgørelsen vil blive indbragt for Skatteankestyrelsen indenfor 3 måneders fristen.

Dog følger jeg anledning til på nuværende tidspunkt at gøre Dem opmærksom på, at det er fuldstændig korrekt, at vidneforklaringen ikke kan virke bestemmende på den adfærd hos [person2], der har forårsaget konfiskationen og dermed tabet.

Vidneforklaringen har dog skabt en forventning hos [person2], som nyder retsbeskyttelse i og med, at Deres forklaring utvivlsomt har haft betydning for landsrettens afgørelse i og med, at landsretten blev bibragt det indtryk, at der var mulighed for fuld genoptagelse – dvs. 6 år tilbage i tid – og ikke blot 3 år. På baggrund heraf har landsrettens dommere derfor fastsat konfiskationsbeløbet til kr. 1.000.000,-.

Såfremt De under Deres vidneforklaring havde oplyst, at der alene kunne ske genoptagelse 3 år tilbage i tiden, var landsretten utvivlsomt kommet frem til et mindre konfiskationsbeløb. Jeg finder det meget betænkeligt, at De således bibringer landsretten den opfattelse, at der kan ske fuld genoptagelse af skatteansættelsen – og når De så selv behandler skatteansættelsen, træffer De afgørelse om, at der alene kan ske genoptagelse 3 år tilbage i tiden – og overførsel fremadrettet.

Sidstnævnte er dog uden større relevans for min klient, jf. min klients alder samt nuværende beskæftigelse/arbejde som folkepensionist. Min klient har selvfølgelig ikke mulighed for at udnytte fradraget fremadretten.”

Klagerens repræsentant har haft følgende bemærkninger til den modtagne sagsfremstilling:

”Jeg mener, at der er hjemmel til ekstraordinær genoptagelse i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Jeg skal henvise til [person2]s alder og status som almindelig folkepensionist hvilket tilsiger, at hun ALDRIG vil have mulighed for at udnytte fradraget fremover. Og da [person2] risikerer at miste sin bolig pga. det tinglyste udlæg (for konfiskationsbeløbet) i denne - ja så foreligger der de særlige omstændigheder “i § 27, stk.1, nr. 8! Denne bestemmelse er netop lovfæstet for de uforudsigelige tilfælde som feks. i denne sag - således at forvaltningen gives mulighed for at anvende” den sunde fornuft” og træffe en rimelig afgørelse.

Og Skats medarbejders vidneforklaring i Østre Landsret er ligeledes at betragte som særlige omstændigheder.!

Som tidligere meddelt ønsker min klient et personligt møde i Landsskatteretten. Jeg vil selvfølgelig også deltage.”

Landsskatterettens afgørelse

Klagen vedrører SKATs afslag på en anmodning en ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2006 - 2009.

Beskattede beløb, som konfiskeres, kan fratrækkes som indtægtstab, selv om konfiskationen skyldes overtrædelse af bestemmelser i straffeloven eller i anden lovgivning. Der er derfor tale om en udvidelse af den fradragsret, som gælder efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, om driftsudgifter.

Hvis beskattede indkomster konfiskeres i indkomstår, der ligger efter beskatningsåret, kan den selvstændigt erhvervsdrivende fratrække det konfiskerede beløb i sin indkomstopgørelse for det år, hvor konfiskationen foretages, her i indkomståret 2013, medmindre han eller hun får tilladelse til at trække sit tab fra i det år, hvor den konfiskerede indtægt er medtaget i indkomstopgørelsen. En tilladelse kræver i det mindste, at det år, som ønskes genoptaget, ligger inden for skatteforvaltningslovens almindelige genoptagelsesfrist. Der kan henvises til Juridisk Vejledning, afsnit C.C.2.2.2.17.

SKAT har på den baggrund godkendt en genoptagelse af indkomstårene 2010, 2011 og 2012.

Efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, skal en skattepligtig der ønsker at få ændret sin ansættelse, senest den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Fristen for ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2006 er den 1. maj 2010.

Fristen for ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2007 er den 1. maj 2011.

Fristen for ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2008 er den 1. maj 2012.

Fristen for ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2009 er den 1. maj 2013.

SKAT har modtaget en anmodning om genoptagelse den 13. september 2013.

Anmodningen er således modtaget af SKAT efter udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Der kan derfor ikke ske genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Efter dette tidspunkt kan en skatteansættelse kun genoptages, hvis der foreligger særlige ekstraordinære forhold. Reglerne om ekstraordinær genoptagelse fremgår af skatteforvaltningslovens § 27. Baggrunden for fristreglerne om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27 er, at regulere de situationer, hvor der er grundlag for ændringer af indkomstskat efter udløbet af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26.

Klageren opfylder ikke de objektive kriterier for en ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7.

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, kan en skatteansættelse genoptages, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Der kan være tale om, at der foreligger en myndighedsfejl, svig fra tredjemand eller helt andre særlige uforudsigelige tilfælde, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige, herunder alvorlig sygdom. Et eller flere af disse forhold er normalt en betingelse for en ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen efter denne bestemmelse.

Østre Landsret har ved dom af 8. august 2013 konfiskeret 1.000.000 kr., som er klagerens skønnede fortjeneste ved hendes strafbare overtrædelse af straffelovens § 233, stk. 1. Der er således ikke tale om forhold, der ikke kan bebrejdes klageren.

Det kan ikke lægges til grund, at landsretten ville have konfiskeret et lavere beløb, hvis SKATs medarbejder i sin vidneforklaring ikke havde oplyst, at klageren generelt kunne få genoptaget og ændret skatteansættelserne i tilfælde af konfiskation.

Vi finder på den baggrund, at der ikke foreligger særlige omstændigheder i sagen, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse.

Vidneudsagnet fra SKATs medarbejder kan endvidere ikke give klageren en retsbeskyttet forventning om, at hun kan få genoptaget skatteansættelserne for indkomstårene 2006 – 2009 og få fradrag for de konfiskerede fortjenester som indtægtstab.

Da indkomstårene 2006 – 2009 er omfattet af reglerne om ekstraordinær genoptagelse, og da kriterierne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8, ikke er opfyldt, stadfæster Landsskatteretten SKATs afslag på genoptagelse for indkomstårene 2006 – 2009.