Kendelse af 02-02-2018 - indlagt i TaxCons database den 02-03-2018

Generelle oplysninger

Klageren drev i indkomstårene 2010 og 2011 virksomheden [virksomhed1] v/ [person1], cvr-nr. [...1], registreret med branchekode 561020 – pizzeriaer, grillbarer, isbarer m.v. Virksomheden er drevet som en enkeltmandsvirksomhed og har været aktiv siden 1. maj 2006.

[virksomhed1] er beliggende på [ø1], og klageren har oplyst, at virksomheden alene har åbent fra 1. marts til 1. weekend i november.

Af virksomhedens regnskab fremgår det, at virksomheden i indkomstårene 2010 og 2011 havde en omsætning på henholdsvis 1.504.555 kr. og 1.544.894 kr., og at resultatet før renter var på henholdsvis 305.774 kr. og 243.242 kr.

Efter ransagning hos klageren den 12. maj 2011 fandt politiet et beløb på 28.800 kr. samt 790 euro. Klageren har overfor SKAT oplyst, at kontanterne var omsætning fra kiosken for perioden fra ultimo april måned til d. 12. maj 2011. Dette forhold ønskede SKAT at kontrollere og indkaldte i den forbindelse klagerens regnskabsmateriale.

I forbindelse med gennemgang af klagerens økonomiske og skattemæssige forhold, herunder virksomhedens regnskabsmateriale og kontoudtog, har SKAT konstateret, at virksomhedens kasseregnskab ikke kan anses for at opfylde betingelserne i henhold til bogføringslovens bestemmelser.

SKAT bemærkede i den forbindelse, at der ikke var bogført én eneste kassedifference i indkomstårene 2010 og 2011, ligesom der blev forefundet kasseboner, hvor salg ifølge kassebonen var større end salg ifølge kasseregnskabet.

Af kasserapporterne fremgår det, at kasseregnskabet er opgjort for flere dage af gangen, indtil en side i kasserapporten er udfyldt.

Klagerens repræsentant har i den forbindelse forklaret, at kassedifferencerne, med undtagelse af et fejlslag på 2.000 kr., fejlagtigt ikke er blevet bogført, da de er uvæsentlige. For så vidt angår kasserapporterne har klagerens repræsentant forklaret, at der er sket daglige optællinger og afstemninger, når der har været omsætning.

SKAT har i forbindelse med gennemgang af klagerens regnskabsmateriale ligeledes konstateret, at der har været omsætning ifølge konto 1000 (varesalg) fra den 2. marts 2010 til den 6. november 2010. Kasseregnskabet er dog alene ført for perioden 1. april 2010 til den 6. november 2010. Der foreligger således intet kasseregnskab for perioden fra 2. marts 2010 til 31. marts 2010.

For så vidt angår indkomståret 2011 har SKAT konstateret, at kasseregnskabet er ført for perioden den 1. marts 2011 til den 30. september 2011, men at der ifølge konto 1000 (varesalg) har været omsætning frem til og med den 5. november 2011. Der foreligger således intet kasseregnskab for perioden fra 1. oktober 2011 til 5. november 2011.

Virksomheden har i bogføringen en pengeskabskonto (konto 5610), som hver dag debiteres for beløb, der krediteres kassen.

SKAT har lagt til grund, at denne konto repræsenterer en yderligere kassebeholdning, og derfor burde være bogført som en kassebeholdning i kasseregnskabet.

Klagerens repræsentant har forklaret, at pengeskabskontoen er en konto, der benyttes både erhvervsmæssigt og privat.

SKAT har ud fra klagerens selvangivne oplysninger beregnet klagerens privatforbrug for 2010 til 10.854 kr. og for 2011 til -90.402 kr.

Klageren har i indkomstårene levet sammen med en samlever. Klageren har ikke haft hjemmeboende børn i de pågældende indkomstår.

SKAT har beregnet privatforbruget for klagerens samlever for 2010 til 48.618 kr. og for 2011 til 58.589 kr.

Klagerens husstand har således haft et samlet beregnet privatforbrug i 2010 på 59.472 kr. og i 2011 på -31.813 kr.

Klagerens repræsentant har haft enkelte korrektioner til SKATs privatforbrugsopgørelse, men har ikke haft bemærkninger til den overordnede beregning.

Ifølge Danmarks Statistik er det opgjorte gennemsnitlige privatforbrug for en husstand med 2 voksne uden børn i indkomståret 2010 på 351.742,50 kr. For 2011 er dette beløb på 362.740,50 kr.

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med 123.094 kr. for indkomståret 2010 og 148.652 kr. for indkomståret 2011.

Forhøjelserne er specificeret således:

Indkomståret 2010

Klageren har accepteret SKATs afgørelse for så vidt angår punkt 4, 6, 7, 11 og 12. Klagesagsbehandlingen vedrører således alene punkt 1, 2, 3,5, 8, 9 og 10.

Indkomståret 2010

Fuldt fradrag for udgifter til reception på 12.333 kr.

Faktiske oplysninger

Af regnskabsmaterialet fremgår det, at klageren har fratrukket en udgift til [virksomhed2] ved bilag 805, som er bogført på konto 2825 med 12.333 kr. Udgiften er fratrukket fuldt ud under ’udgifter til dekoration/skilte og blomster’.

Klagerens repræsentant har oplyst, at udgiften til [virksomhed2] er afholdt i anledning af klagerens 50-års fødselsdag, hvor klageren havde inviteret kunder og forretningsforbindelser til reception.

I den forbindelse har klagerens repræsentant fremlagt en faktura fra [virksomhed2] på 12.333 kr. På fakturaen er der med håndskrift noteret en dato (d. 31/12) og teksten ”reception” og ”forretningsforbindelser + kunder”. Betalingen dækker mad til 56 kuverter, 83 store øl, 19 små øl, 26 vand og 6 vin.

Repræsentanten har ligeledes fremlagt en faktura fra [virksomhed3] på 670 kr. Af fakturaen fremgår det, at der er indrykket en annonce d. 7. december 2010 i kategorien ’officielle – reception’. Annonceteksten er ikke påtrykt.

SKAT har anmodet klageren om at fremlægge en fortegnelse over deltagerne ved arrangementet. Klageren har ikke fremlagt sådan en fortegnelse.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fuldt fradrag for receptionsudgifter på 12.333 kr. afholdt i anledning af klagerens fødselsdag. SKAT har begrundet afgørelsen således:

”...

Det fremgår af Ligningsvejledningen for erhvervsdrivende, afsnit C.C.2.2.2.5.4., at hvis anledningen til sammenkomsten er af privat karakter, kan udgifterne normalt slet ikke fratrækkes. Det gælder også udgifter til blandede sammenkomster af privat karakter. Det drejer sig om eksempelvis udgifter i anledning af forretningsindehaverens fødselsdag, sølvbryllup og lignende mærkedage af mere personlig karakter.

I disse tilfælde er fradrag normalt helt udelukket, selv om der blandt gæsterne skulle være et større eller mindre antal forretningsforbindelser og medarbejdere.

Du har ikke fremlagt en fortegnelse over de deltagende 56 personer, til hvilke der er afholdt udgifter til bespisning. Du har således ikke kunnet godtgøre, at der udelukkende var forretningsforbindelser til stede ved receptionen, der i øvrigt var afholdt i anledning af en helt privat begivenhed.

Der ses ikke at være afholdt udgifter til en privat fødselsdag som oplyst af revisor.

Udgiften til receptionen er herefter ikke anset for fradragsberettiget efter bestemmelserne i statsskattelovens § 6 stk. 1, litra a og ligningslovens § 8 stk. 1 og 4.

...”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at SKAT skal godkende fuldt fradrag for receptionsudgifter på 12.333 kr. afholdt i anledning af klagerens 50-års fødselsdag.

Klagerens repræsentant har til støtte for sin påstand anført følgende:

”...

Der tale om en bogføringsfejl, som skulle have været konteret og bogført under repræsentation.

[person1] afholdte to fester i anledning af sin 50 års fødselsdag - i den ene (som i øvrigt blev afholdt den 14/12 og ikke den 31/12) deltog kun forretningsforbindelser og kunder. Hun holdte senere en fest for familie og venner.

...”

Klagerens repræsentant har ligeledes anført følgende:

”...

Efter vor opfattelse er der fradrag for repræsentation, jf. Ligningsvejledningen for erhvervsdrivende afsnit C.C.2.2.2.5.4 (fradrag for repræsentation) i modsætning til Ligningsvejledningen afsnit E.B.3.7.6, idet der udelukkende var forretningsforbindelser til stede. [person1] afholdte sin private fødselsdag særskilt. Det er ikke kutyme at anmode forretningsforbindelser, hverken leverandører eller kunder, om at skrive under på, at de har deltaget i en reception.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for, at der foreligger fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, påhviler skatteyderen.

Ifølge ligningslovens § 8, stk. 4, kan der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages udgifter til repræsentation med et beløb svarende til 25 % af de afholdte udgifter.

Repræsentationsudgifter er typisk udgifter, som afholdes for at få afsluttet forretninger eller for at tilknytte eller bevare forretningsforbindelser. De afholdes over for personer, som ikke er knyttet til virksomheden som medarbejdere. Repræsentation har karakter af opmærksomhed eller kommerciel gæstfrihed over for forretningsforbindelser.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Der stilles betydelige krav til dokumentationen for afholdte repræsentationsudgifter. Det er således normalt et krav, at sådanne udgifter er dokumenteret ved bilag, og at det på bilaget er noteret, hvem der har deltaget, og i hvilken anledning udgiften er afholdt. Det fremgår af Østre Landsrets dom af 27. november 2003, offentliggjort i SKM2003.559.ØLR, der omhandlede udgifter til repræsentation, herunder restaurationsbesøg.

Udgifter til arrangementer afholdt i forbindelse med forretningsindehaverens fødselsdag, sølvbryllup og lignende mærkedage af personlig karakter kan dog normalt ikke fratrækkes. Dette gælder også, selvom der deltager et større eller mindre antal forretningsforbindelser. Dette fremgår af ligningsvejledningen for erhvervsdrivende, afsnit C.C.2.2.2.5.4.

Klageren har fremlagt daterede bilag for udgifter til bespisning af 56 personer på i alt 12.333 kr. Klageren har oplyst, at udgifterne vedrører en reception afholdt for kunder og forretningsforbindelser i anledning af klagerens 50-års fødselsdag.

Landsskatteretten finder ikke, at klageren har dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at de afholdte udgifter har en tilknytning til indkomsterhvervelsen, og der godkendes derfor ikke fradrag for repræsentationsudgifter.

Retten har lagt vægt på klagerens oplysninger om, at udgifterne er afholdt i forbindelse med en mærkedag af personlig karakter, samt at klageren ikke har redegjort for hvem der har deltaget ved receptionen.

Retten stadfæster herefter SKATs afgørelse, hvorefter klagerens indkomst forhøjes med 12.333 kr.

Indsætning af 40.000 på konto 5010 den 30. september 2010

Faktiske oplysninger

Af regnskabsmaterialet fremgår det, at der den 30. september 2010 ved bilagsnummer 728 er blevet bogført et indskud på 40.000 kr. kontant på konto 5010 (pengeskabskontoen) med teksten ”udl. af pengekasse”. Beløbet er tilsvarende krediteret fra klagerens private konto (konto 6030). Beløbet ses ikke at være hævet på klagerens private bankkonti.

Klageren har oplyst, at beløbet var et kontant lån fra klagerens mor. Der er ikke fremlagt dokumentation for låneforholdet.

SKATs afgørelse

SKAT har anset indbetalingen på 40.000 kr. på konto 5010 foretaget den 30. september 2010 for yderligere omsætning og har herefter forhøjet klagerens indkomst med 32.000 kr. SKAT har begrundet afgørelsen således:

”...

Der bogføres et indskud på pengeskabskontoen den 30.9.2010 med 40.000 kr. Indskuddet bogføres som foretaget af dig. Hvis beløbet ikke var blevet bogført på pengeskabskontoen, havde det ikke været muligt at indbetale betydelige beløb på banken den 30.9.2010. Du har ikke kunnet fremlægge dokumentation for, at du har foretaget indskuddet eller hvorfra pengene stammer.

...

Du har ikke indsendt dokumentation for eksempel ved bankkontoudskrifter fra din moder eller sandsynliggørelse for, at beløbet er overført fra din moder. Når henses til, at kasseregnskabet ikke er ført dagligt og til det selvangivne lave privatforbrug, er indsætningen anset for yderligere omsætning og dermed skattepligtig efter bestemmelsen i statsskattelovens§ 4. Indkomsten forhøjes derfor med 40.000 kr. minus moms eller med 32.000 kr.

...”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at indsættelsen af beløbet på 40.000 kr. på konto 5010 foretaget den 30. september 2010 ikke skal anses for yderligere omsætning, da der er tale om et lån. Der er således ikke grundlag for en indkomstforhøjelse.

Til støtte for påstanden har klagerens repræsentant anført følgende:

”...

Vedr. indsætning den 30/9 2013 på kr. 40.000 er Skats brev af 6/8 2013 desværre ikke udformet, så punktet indgik sammen med de andre indsætninger, men [person1] oplyser at beløbet er et kontant lån fra hendes moder.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Dette fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om sin formue ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens § 1, stk. 1, og § 6 B, stk. 1.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt. Dette fremgår af skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til Højesterets dom af 10. oktober 2008 (SKM 2008.905).

Af klagerens regnskabsmateriale fremgår det, at der den 30. september 2010 er bogført et indskud på 40.000 kr. kontant på konto 5010 (pengeskabskontoen). Beløbet er krediteret fra klagerens private konto (konto 6030).

Klageren har forklaret, at det indsatte beløb er et lån fra klagerens mor.

Landsskatteretten finder ikke, at klageren har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at der er tale om et lån fra klagerens mor, og at beløbet på 40.000 kr. således stammer fra midler, der allerede er beskattet eller ikke skal beskattes. Retten anser herefter beløbet for yderligere omsætning, der skal beskattes hos klageren.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at klagerens forklaring ikke er dokumenteret ved et dateret og underskrevet lånedokument, hvori der fremgår oplysninger om tilbagebetalingsvilkår afdrag- og rentebetaling. Der er ligeledes lagt vægt på, at der ikke er fremlagt anden dokumentation eller er andre omstændigheder i øvrigt, der viser en direkte forbindelse mellem udbetaling af beløbet hos klagerens mor og indsættelse af beløbet hos klageren selv.

På baggrund af ovenstående stadfæster retten SKATs afgørelse, hvorefter den skattepligtige indkomst forhøjes til 80 % af den konstaterede yderligere omsætning, svarende til (40.000 - 20 %) 32.000 kr., når momsen er fratrukket.

Negativ saldo på pengeskabskontoen pr. 31. december 2010

Faktiske oplysninger

Af de af klageren fremlagte kontospecifikationer for perioden 1. januar 2010 til 31. december 2010 fremgår det, at konto 5610 (pengeskabskontoen) ved udgangen af indkomståret 2010 slutter med en negativ saldo på -40.259,86 kr.

Af kontospecifikationerne fra perioden 1. januar 2011 til 31. december 2011 fremgår det, at kontoen pr. 1. januar 2011 er udlignet med 40.259,86 kr. og dermed starter i 0. Kontoen er udlignet ved årets udgang ved en debitering af konto 5610 og en kreditering på kapitalkontoen med 40.259,86 kr.

Af virksomhedens årsregnskab fremgår det, at virksomheden ved indkomstårets afslutning den 31. december 2010 har en kassebeholdning på 20.163 kr. Dette står i modsætning til den negative saldo på pengeskabskontoen.

Klagerens repræsentant er under klagesagsbehandlingen blevet anmodet om at forklare og dokumentere forholdet, herunder ved fremlæggelse af dokumentation for eventuelle efterposteringer. Klagerens repræsentant har ikke fremsendt bemærkninger eller dokumentation for forholdet.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med 32.207 kr. på baggrund af en negativ saldo på pengeskabskontoen/kassen på -40.259 kr. ved udgangen af indkomståret 2010. SKAT har således anset den negative saldo for yderligere omsætning, der ikke er indtægtsført. SKAT har begrundet afgørelsen således:

”...

Pengeskabskontoen er en del af virksomhedens kontante kassebeholdning. Uanset at pengeskabskontoen ikke bogføres løbende, kan den ikke være negativ idet det resulterer i, at der har været disponeret over flere kontante midler end bogføringen giver udtryk for. Ved at udligne kontoen ultimo ved en debitering af pengeskabskontoen og en kreditering af kapitalkontoen tilkendegives, at du har indskudt et beløb på 40.259 kr. hidrørende fra private midler. Det selvangivne privatforbrug levner ikke plads hertil og du har heller ikke dokumenteret eller sandsynliggjort hvorfra midlerne kommer. Den negative saldo på pengeskabskontoen anses derfor at hidrøre fra omsætning, som ikke er blevet indtægtsført. Omsætningen er skattepligtig efter bestemmelsen i statsskattelovens§ 4. Ved vurderingen er der lagt vægt på, at kasseregnskabet ikke er ført dagligt og til det selvangivne lave privatforbrug.

Indkomsten forhøjes herefter med 40.259 kr. minus moms eller med 32.207 kr.

...”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at den negative saldo på -40.259 kr. på virksomhedens pengeskabskonto (konto 5010) d. 31. december 2010 ikke er et udtryk for yderligere omsætning, der ikke er indtægtsført. Der er således ikke grundlag for forhøjelse af indkomsten.

Til støtte for påstanden, har klagerens repræsentant anført følgende:

”...

Pengeskabskontoen bogføres ikke løbende (regulering i forbindelse med regnskabsafslutning kr. 40.259). Der bogføres udelukkende, når der er tale om overførsler til eller fra-kassekreditten. Dvs. at private hævninger og indsætninger ikke bogføres, idet der er tale om en privat konto.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Der henvises indledningsvis til ovenstående bestemmelser vedrørende hjemmelsgrundlaget for skatteansættelsen og skattepligten.

Af klagerens regnskabsmateriale fremgår det, at virksomhedens pengeskabskonto (konto 5610) ved udgangen af indkomståret 2010 slutter med en negativ saldo på -40.259,86 kr. Af årsregnskabet fremgår det, at virksomheden ved udgangen af indkomståret 2010 har en kassebeholdning på 20.163 kr.

Landsskatteretten bemærker, at virksomheden ved bogføringen hver dag debiterer pengeskabskontoen for beløb, som krediteres kassen. Retten finder derfor, at det kan lægges til grund, at pengeskabskontoen repræsenterer en kontant kassebeholdning. Retten bemærker hertil, at en kontant kassebeholdning ikke kan være negativ, hvorfor retten finder, at en negativ saldo på pengeskabskontoen må være et udtryk for, at virksomheden har haft flere penge til rådighed, end det fremgår af bogføringen.

Henset til differencen mellem pengeskabskontoens negative saldo og den på årsregnskabet anførte positive kassebeholdning finder retten, at virksomheden har haft (40.259,86 + 20.163 kr.) 60.422,86 kr. mere til rådighed end det fremgår af bogføringen. Dette beløb må anses for yderligere omsætning, der skal beskattes hos klageren.

Retten har lagt vægt på, at klagerens privatforbrug er så lavt, at det ikke levner plads til at differencen på 60.422,86 kr. er indskudt fra klagerens private midler. Retten har ligeledes lagt vægt på, at kasseregnskabet ikke er ført dagligt, hvilket skaber væsentlige usikkerheder ved opgørelsen af virksomhedens faktiske omsætning.

På baggrund af ovenstående forhøjes klagerens skattepligtige indkomst til 80 % af den konstaterede yderligere omsætning, svarende til (60.422,86 - 20 %) 48.338 kr. når momsen er fratrukket.

Indbetalinger på klagerens private bankkonto i indkomståret 2010

Faktiske oplysninger

Af klagerens kontoudtog fremgår det, at der på klagerens private konti, henholdsvis konto [...10] og [...53], er blevet indsat følgende 4 beløb med tekst:

05.01.2010 Indbetaling 10.000 kr.

18.11.2010 [...] 4.451 kr.

06.12.2010 Indbetaling 15.867 kr.

06.12.2010 Indbetaling 11.391 kr.

SKAT har anmodet klageren om oplysninger vedrørende de pågældende indsætninger. Klagerens repræsentant har over for SKAT oplyst, at indsætningen på 10.000 kr. den 5. januar 2010 stammer fra en gave fra klagerens mor. Klagerens repræsentant har i den forbindelse oplyst, at klagerens søster og klageren selv, hver modtog 5.000 kr. fra deres mor, hvorfor der er indsat 10.000 kr. på klagerens bankkonto.

Klageren har overfor SKAT fremlagt dokumentation for forklaringen i form af et brev dateret d. 24. oktober 2013, hvori klagerens mor bekræfter at have givet klageren 5.000 kr. som gave.

SKAT har herefter anmodet klageren om dokumentation for pengestrømmen for eksempel ved fremlæggelse af kontoudtog, der kan dokumentere en hævning fra klagerens mors bankkonto. Klageren har ikke fremlagt sådan dokumentation.

Klageren har ligeledes overfor SKAT forklaret, at der er købt engelske pund for pengene, idet gaven blev givet til brug for en tur til [England]. Af klagerens kontoudtog fremgår der ingen tilsvarende hævning, der ses foretaget til veksling eller køb af engelske pund.

For så vidt angår indsætningerne henholdsvis den 18. november og 6. december 2010 har klageren overfor SKAT oplyst, at beløbene stammer fra lejlighedsgaver, samt salg af private ejendele, herunder guldsmykker.

SKAT har anmodet klageren om dokumentation herfor men har intet modtaget.

SKATs afgørelse

SKAT har anset 4 indbetalinger på henholdsvis 10.000 kr., 4.451 kr., 15.867 kr. og 11.391 kr., foretaget på klagerens private bankkonti i indkomståret 2010 for yderligere omsætning og har forhøjet klagerens indkomst med i alt 33.295 kr. SKAT har begrundet afgørelsen således:

”...

Indbetalingen den 5.1.2010 er oplyst at hidrøre fra en gave fra din moder. Vi har bedt om dokumentation for pengestrømmen, men vi har intet modtaget. Du har ikke sandsynliggjort eller dokumenteret hvorfra de indsatte beløb hidrører. Når henses til, at kasseregnskabet ikke er ført dagligt og til det lave selvangivne privatforbrug, er indsætningen anset for yderligere omsætning, som er skattepligtig efter bestemmelsen i statsskattelovens § 4.

Indbetalingen den l8.11.2010 på 4.451 kr. er oplyst at hidrøre fra salg af private ejendele. Du har imidlertid ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at beløbet hidrører herfra.

Når henses til, at kasseregnskabet ikke er ført dagligt og til det lave selvangivne privatforbrug, er indsætningen anset for yderligere omsætning, som er skattepligtig efter bestemmelsen i statsskattelovens § 4.

Indbetalingen den 6.12.2010 på henholdsvis 15.867 kr. og 11.301 kr. er oplyst at hidrøre fra lejlighedsgaver og fra salg af guldsmykker. Du har imidlertid ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at beløbet hidrører herfra. Når henses til, at kasseregnskabet ikke er ført dagligt og til det lave selvangivne privatforbrug, er indsætningen anset for yderligere omsætning, som er skattepligtig efter bestemmelsen i statsskattelovens § 4. Indkomsten forhøjes derfor med 41.619 kr. (l0.000 kr.+ 4.451 kr. + 15.867 kr. og 11.301 kr.) minus moms eller med 33.295 kr.

...”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at indbetalingerne på henholdsvis 10.000 kr., 4.451 kr., 15.867 kr. og 11.391 kr. på klagerens private konti i indkomståret 2010, ikke skal anses for yderligere omsætning, da der er tale om henholdsvis gaver samt salg af private effekter.

Til støtte for påstanden har klagerens repræsentant anført følgende:

”...

Vedr. indsætning på kr. 10.000 den 24/10 2010: [person1] har sammen med sin søster modtaget beløbet kontant fra deres moder. Beløbet er senere vekslet til engelske pund i forbindelse med en rejse til [England].

...

Vedr. indsætning på kr. 4.451 den 18/11 2010: Det er ikke sædvanligt at forlange/udstede kvittering i forbindelse med køb/salg af private ejendele.

...

Vedr. indsætning på kr. 15.867 og kr. 11.301 den 6/12 2010: [person1] har modtaget lejlighedsgaver og solgt guldsmykker. Man plejer ikke at fa bevis på hvor meget man har modtaget i gaver, ligesom del ikke er sædvanligt at forlange/udstede kvittering i forbindelse med salg af guldsmykker.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Der henvises indledningsvis til ovenstående bestemmelser vedrørende hjemmelsgrundlaget for skattepligten og skatteansættelsen.

Det fremgår af klagerens private bankkonti ([...10] og [...53]), at der er indsat 4 beløb i indkomståret 2010, svarende til i alt 41.709 kr.

Landsskatteretten finder, at klageren ikke har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at disse beløb stammer fra midler, der allerede er beskattede eller ikke skal beskattes hos klageren. De indsatte beløb skal således anses for yderligere omsætning, som skal beskattes hos klageren.

For så vidt angår indsætningen på 10.000 kr. den 5. januar 2010 har klageren oplyst, at der var tale om en gave fra klagerens mor på 5.000 kr. til henholdsvis klageren og dennes søster, til brug for en rejse. Retten har i den forbindelse lagt vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation for pengestrømmen mellem klageren og klagerens mor, ligesom der ikke ses at være hævet eller vekslet et tilsvarende beløb på klagerens konti. Retten bemærker desuden, at den fremlagte erklæring fra klagerens mor vedrørende gaveoverdragelsen ikke er udarbejdet i forbindelse med gaveoverdragelsen, men efterfølgende og til brug for klagerens skattesag.

For så vidt angår de øvrige indsætninger henholdsvis den 18. november og den 6. december 2010 har klageren forklaret, at der er tale om lejlighedsgaver, samt salg af private ejendele, herunder guldsmykker. Retten har i den forbindelse lagt vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation, herunder kvitteringer for salg af private ejendele, daterede og underskrevne gavebreve, kontoudtog fra gavegiverne eller andet, der gør det muligt at følge pengestrømmen.

Retten stadfæster SKATs afgørelse med en korrektion på +72 kr., som kan henføres til en slå-/regnefejl. Klagerens skattepligtige indkomst forhøjes således til 80 % af den konstaterede yderligere omsætning, svarende til (41.709 - 20 %) 33.367 kr., når momsen er fratrukket.

Indkomståret 2011

Difference vedrørende bogførte og faktiske indbetalinger på klagerens erhvervskonto på 61.414 kr.

Faktiske forhold

På pengeskabskontoen (konto 5610) er der den 26. april 2011 ved bilag 187, 188 og 189 bogført 3 bankindsættelser på henholdsvis 14.966,61 kr., 37.200 kr. og 41.990,39 kr. I alt 94.157 kr.

Af virksomhedens bankkontoudskrift fremgår det, at der den 26. april 2011 er foretaget 6 indbetalinger på klagerens erhvervskonto i banken på henholdsvis 4.200 kr., 24.100 kr., 37.200 kr., 66.100 kr., 11.935,51 kr. (1.620 EUR) og 11.935,51 kr. (1.620 EUR). I alt 155.471,02 kr.

Der kan således konstateres en forskel mellem det beløb, som er hævet på pengeskabskontoen på 94.157 kr. og det beløb, som blev indsat på klagerens erhvervskonto i banken på 155.471,02 kr. Forskellen udgør 61.414,02 kr.

SKAT har anmodet klageren om at redegøre for differencerne i forhold til det bogførte og det indsatte beløb. Klageren har ikke redegjort for forholdet.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med 49.051 kr. på baggrund af en difference mellem det bogførte beløb på virksomhedens pengeskabskonto på 94.154 kr. og 6 konkrete indsættelser på virksomhedens bankkonto på i alt 155.471,02 kr. dateret samme dag. SKAT har således anset differencen på 61.314 kr. for yderligere omsætning, der ikke er indtægtsført. SKAT har begrundet afgørelsen således:

”...

Da der er indbetalt 61.314 kr. mere på banken end der er hævet på pengeskabskontoen, må virksomheden have rådet over dette større beløb.

...

Pengeskabskontoen er en del af virksomhedens kontante kassebeholdning.

...

Du har ikke kunnet redegøre for, hvorfra dette beløb stammer. Beløbet er herefter anset for yderligere omsætning og er skattepligtigt efter bestemmelsen i statsskattelovens § 4. Ved denne vurdering er der lagt vægt på, at kasseregnskabet ikke er ført dagligt og til det selvangivne lave privatforbrug.

Indkomsten forhøjes derfor med 61.314 kr. minus moms eller med 49.051 kr.

...”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at differencen på 61.314 kr. i forhold til det bogførte på pengeskabskontoen og de indsatte beløb på erhvervskontoen dateret samme dag, ikke er et udtryk for yderligere omsætning, der ikke er indtægtsført. Der er således ikke grundlag for forhøjelse af indkomsten.

Til støtte for påstanden har klagerens repræsentant anført følgende:

”...

Pengeskabskontoen bogføres ikke løbende, der bogføres udelukkende, når der er tale om overførsler til eller fra-kassekreditten. Dvs. at private hævninger og indsætninger ikke bogføres, idet der er tale om en privat konto.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Der henvises indledningsvis til ovenstående bestemmelser vedrørende hjemmelsgrundlaget for skattepligten og skatteansættelsen.

Af klagerens regnskabsmateriale og bankkontoudskrifter fremgår det, at der ved 6 indbetalinger den 26. april 2011 er indbetalt 61.414,02 kr. mere på klagerens erhvervskonto, end der er bogført på pengeskabskontoen på den samme dag.

Landsskatteretten finder, at klageren ikke har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at differencen på de bogførte og de faktisk indsatte beløb stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller ikke skal beskattes hos klageren. Beløbet på 61.414,02 kr. skal således anses for yderligere omsætning, som skal beskattes hos klageren.

Retten har lagt vægt på, at klageren ikke har kunne redegøre for hvor beløbet stammer fra. Der er desuden lagt vægt på, at klagerens privatforbrug er så lavt, at det ikke levner plads til, at differencen på 61.414,02 kr. er indskudt fra klagerens private midler. Sluttelig er der lagt vægt på, at kasseregnskabet ikke er ført dagligt, hvilket skaber væsentlige usikkerheder ved opgørelsen af virksomhedens faktiske omsætning.

Retten stadfæster SKATs afgørelse med en korrektion på +80 kr., som kan henføres til en slå-/regnefejl. Klagerens skattepligtige indkomst forhøjes således til 80 % af den konstaterede yderligere omsætning, svarende til (61.414,02 kr.- 20 %) 49.131 kr., når momsen er fratrukket.

Negativ saldo på pengeskabskontoen pr. 31. december 2011

Faktiske oplysninger

Af de af klageren fremlagte kontoudtog for perioden 1. januar 2011 til 31. december 2011 fremgår det, at konto 5610 (pengeskabskontoen) ved udgangen af indkomståret 2011 slutter med en negativ saldo på -48.871,36 kr.

Kontoen er udlignet ved årets udgang ved en debitering af konto 5610 og en kreditering på kapitalkontoen med 48.871,36 kr.

Af virksomhedens årsregnskab fremgår det, at virksomheden ved indkomstårets afslutning den 31. december 2010 har en positiv kassebeholdning på 2.000 kr. Dette står i modsætning til den negative saldo på pengeskabskontoen.

Klagerens repræsentant er under klagesagsbehandlingen blevet anmodet om at forklare og dokumentere forholdet, herunder ved fremlæggelse af dokumentation for eventuelle efterposteringer. Klagerens repræsentant har ikke fremsendt bemærkninger eller dokumentation for forholdet.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med 39.096 kr., da pengeskabskontoen/kassen er bogført til en negativ saldo på -48.871,36 kr. ved udgangen af indkomståret 2011. SKAT har således anset den negative saldo for yderligere omsætning, der ikke er indtægtsført. SKAT har begrundet afgørelsen således:

”...

Pengeskabskontoen er en del af virksomhedens kontante kassebeholdning. Uanset at pengeskabskontoen ikke bogføres løbende, kan den ikke være negativ idet det resulterer i, at der har været disponeret over flere kontante midler end bogføringen giver udtryk for. Ved at udligne kontoen ultimo ved en debitering af pengeskabskontoen og en kreditering af kapitalkontoen tilkendegives, at du har indskudt et beløb på 48.871 kr. hidrørende fra private midler. Det selvangivne privatforbrug levner ikke plads hertil og du har heller ikke dokumenteret eller sandsynliggjort hvorfra midlerne kommer. Den negative saldo på pengeskabskontoen anses derfor at hidrøre fra omsætning, som ikke er blevet indtægtsført. Omsætningen er skattepligtig efter bestemmelsen i statsskattelovens§ 4. Ved vurderingen er der lagt vægt på, at kasseregnskabet ikke er ført dagligt og til det selvangivne lave privatforbrug.

Indkomsten forhøjes herefter med 48.871 kr. minus moms eller med 39.096 kr.

...”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at den negative saldo på -48.871 kr. på virksomhedens pengeskabskonto den 31. december 2011 ikke er et udtryk for yderligere omsætning, der ikke er indtægtsført. Der er således ikke grundlag for forhøjelse af indkomsten.

Til støtte for påstanden, har klagerens repræsentant anført følgende:

”...

Pengeskabskontoen bogføres ikke løbende, der bogføres udelukkende, når der er tale om overførsler til eller fra-kassekreditten. Dvs. at private hævninger og indsætninger ikke bogføres, idet der er tale om en privat konto.

... ”

Landsskatterettens afgørelse

Der henvises indledningsvis til ovenstående bestemmelser vedrørende hjemmelsgrundlaget for skatteansættelsen og skattepligten.

Af klagerens regnskabsmateriale fremgår det, at klagerens pengeskabskonto (konto 5610) ved udgangen af indkomståret 2011 slutter med en negativ saldo på -48.871 kr. Af årsregnskabet fremgår det, at virksomheden ved udgangen af indkomståret 2011 har en positiv kassebeholdning på 2.000 kr.

Landsskatteretten bemærker, at virksomheden ved bogføringen hver dag debiterer pengeskabskontoen for beløb, som krediteres kassen. Retten finder derfor, at det kan lægges til grund, at pengeskabskontoen repræsenterer en kontant kassebeholdning. Retten bemærker hertil, at en kontant kassebeholdning ikke kan være negativ, hvorfor retten finder, at en negativ saldo på pengeskabskontoen må være et udtryk for, at virksomheden har haft flere penge til rådighed, end det fremgår af bogføringen.

Henset til differencen mellem pengeskabskontoens negative saldo og den på årsregnskabet anførte positive kassebeholdning finder retten, at virksomheden har haft (48.871 + 2.000 kr.) 50.871 kr.mere til rådighed, end det fremgår af bogføringen. Dette beløb må anses for yderligere omsætning, der skal beskattes hos klageren.

Retten har lagt vægt på, at klagerens privatforbrug er så lavt, at det ikke levner plads til, at differencen på 68.871 kr. er indskudt fra klagerens private midler. Retten har ligeledes lagt vægt på, at kasseregnskabet ikke er ført dagligt, hvilket skaber væsentlige usikkerheder ved opgørelsen af virksomhedens faktiske omsætning.

Landsskatteretten forhøjer herefter klagerens skattepligtige indkomst til 80 % af den konstaterede yderligere omsætning, svarende til (50.871 - 20 %) 40.696 kr., når momsen er fratrukket.

Indbetalinger på klagerens private bankkonti i 2011

Faktiske oplysninger

Af klagerens kontoudtog fremgår det, at der på klagerens private konti, henholdsvis konto [...10] og [...53], er blevet indsat følgende beløb med tekst:

15.02.2011 Indbetaling 5.700 kr.

21.11.2011 Indbetaling 2.830 kr.

15.12.2011 Indbetaling 20.651 kr.

15.12.2011 Indbetaling 6.251 kr.

30.12.2011 [person2] 32.000 kr.

SKAT har anmodet klageren om oplysninger vedrørende de pågældende indsætninger.

Klageren har over for SKAT oplyst, at indsætningen på 5.700 kr. den 15. februar 2011 er en check fra [finans1] på 2.400 kr. samt småpenge. Klagerens bank har bekræftet, at indsætningen stammer fra en check udstedt af [finans1], samt en kontant indsætning. Klageren har ikke redegjort yderligere for hvor beløbene stammer fra.

For så vidt angår indsætningen d. 21. november 2011 på 2.830 har klagerens bank har oplyst, at der er tale om en indbetaling af småpenge optalt i en mønttæller i 10’ere og 20’ere. Klageren har ikke redegjort for, hvor beløbet stammer fra.

For så vidt angår indsætningen den 15. december 2011 på 6.251 kr. har klageren forklaret, at beløbet stammer fra lejlighedsgaver og småpenge opsparet i forbindelse med rygestop.

For så vidt angår indsætningen den 15. december 2011 på 20.651 kr. har klageren overfor SKAT oplyst, at beløbet stammer fra lejlighedsgaver.

SKAT har i den forbindelse anmodet klageren om at dokumentere forholdene. Klageren har ikke fremlagt sådan dokumentation.

For så vidt angår indsætningen den 31. december 2011 på 32.000 kr. har klageren overfor SKAT oplyst, at beløbet var en kontant gave fra klagerens mor. Klageren har i den forbindelse fremlagt dokumentation for forklaringen i form af en skriftlig bekræftelse, hvori klagerens mor bekræfter at have givet klageren 32.000 kr. som gave den 31. december 2011.

SKAT har herefter anmodet klageren om dokumentation for pengestrømmen for eksempel ved fremlæggelse af kontoudtog, der kan dokumentere en hævning fra klagerens mors bankkonto. Klageren har ikke fremlagt sådan dokumentation.

SKATs afgørelse

SKAT har anset 5 indbetalinger på henholdsvis 5.700 kr., 2.2830 kr., 20.651 kr., 6.251 kr. og 32.000 kr., i alt 67.432 kr., foretaget på klagerens private bankkonti i indkomståret 2011, for yderligere omsætning. SKAT har herefter forhøjet klagerens indkomst med i alt 53.945 kr. SKAT har begrundet afgørelsen således:

”...

Du har ikke oplyst, hvorfra indbetalingen den 15.2.2011 på 5.700 kr. og den 21.11.2011 på 2.830 kr. stammer. Disse indbetalinger anses herefter for yderligere omsætning, som er skattepligtig efter bestemmelsen i statsskattelovens § 4. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at kasseregnskabet ikke er ført dagligt og til det lave selvangivne privatforbrug.

Din revisor har oplyst, at indbetalingerne den 15.12.2011 på henholdsvis 6.251 kr. og 20.651 kr. stammer fra lejlighedsgaver og småpenge opsparet i forbindelse med rygestop. Du har imidlertid ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at beløbene hidrører herfra. Indbetalingerne anses herefter for yderligere omsætning, som er skattepligtig efter bestemmelsen i statsskattelovens § 4. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at kasseregnskabet ikke er ført dagligt og til det lave selvangivne privatforbrug.

Indbetalingen den 31.12.2011 på 32.000 kr. er ifølge oplysninger fra din revisor en gave fra din moder. Vi har bedt om dokumentation for pengestrømmen for eksempel for hævning af beløbet på din moders bankkonto, men vi har intet modtaget.

Du har ikke sandsynliggjort eller dokumenteret, at beløbet hidrører fra en gave fra din moder. Når henses til, at kasseregnskabet ikke er ført dagligt og til det lave selvangivne privatforbrug, er indsætningen anset for yderligere omsætning, som er skattepligtig efter bestemmelsen i statsskattelovens§ 4.

Indkomsten forhøjes derfor med 67.432 kr. (5.700 kr. + 2.830 kr. + 6.251 kr.+ 20.651 kr.+ 32.000

kr.) minus moms eller med 53.945 kr.

...”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at indbetalingerne på henholdsvis 5.700 kr., 2.2830 kr., 20.651 kr., 6.251 kr. og 32.000 kr. på klagerens private bankkonti i indkomståret 2011 ikke skal anses for indkomst, da der ikke er tale om omsætning.

Til støtte for påstanden, har klagerens repræsentant anført følgende:

”...

Indsætning den 15/2 2011 på kr. 5.700 er som tidligere oplyst en check fra [finans1] og småpenge.

...

Indsætning den 15/12 2011 på kr. 20.651 og kr. 6.251 stammer fra lejlighedsgaver og småpenge opsparet i forbindelse med rygestop. Man modtager normalt ikke bevis på, hvor meget yderen har givet.

...

Indsætning den 31/12 2011 på kr. 32.000 er fra moder. Beløbet er modtaget kontant af søsteren og derefter indsat på [person1]s konto.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Der henvises indledningsvis til ovenstående bestemmelser vedrørende hjemmelsgrundlaget for skattepligten og skatteansættelsen.

Det fremgår af klagerens private bankkonti ([...10] og [...53]), at der er indsat 5 beløb i indkomståret 2011, svarende til i alt 67.432 kr.

Landsskatteretten finder, at klageren ikke har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at disse beløb stammer fra midler, der allerede er beskattede eller ikke skal beskattes hos klageren. De indsatte beløb skal således anses for yderligere indkomst, som skal beskattes hos klageren.

For så vidt angår indsætningen på 5.700 kr. den 15. februar 2011 har klageren alene oplyst, at der er tale om en check udstedt af [finans1], samt småpenge. Retten har lagt vægt på, at klageren ikke har redegjort for transaktionens underliggende forhold, og dermed hvor midlerne stammer fra.

For så vidt angår indsætningerne 15. december 2011 på henholdsvis 20.651 kr. og 6.251 kr. har klageren forklaret, at der er tale om lejlighedsgaver, samt småpenge opsparet i forbindelse med rygestop. Retten har i den forbindelse lagt vægt på, at der er tale om beløb af en vis størrelse, at klageren ikke har redegjort nærmere for den beløbsmæssige fordeling af henholdsvis småpenge og gaver, samt at der ikke er fremlagt dokumentation, herunder for eksempel daterede og underskrevne gavebreve, kontoudtog fra gavegiverne eller andet, der gør det muligt at følge pengestrømmen.

For så vidt angår indsætningen den 31. december 2011 på 32.000 kr. har klageren forklaret, at der er tale om en gave fra klagerens mor. Retten har i den forbindelse lagt vægt på, at der er tale om et beløb af en vis størrelse, samt at der ikke er fremlagt dokumentation for pengestrømmen mellem klageren og klagerens mor, herunder for eksempel ved et dateret og underskrevet gavebrev, eller ved fremlæggelse af kontoudtog fra klagerens mor. Retten bemærker, at den fremlagte erklæring fra klagerens mor vedrørende gaveoverdragelsen ikke er udarbejdet i forbindelse med gaveoverdragelsen, men efterfølgende og til brug for klagerens skattesag.

Retten stadfæster herefter SKATs afgørelse, hvorefter klagerens skattepligtige indkomst forhøjes til 80 % af den konstaterede yderligere omsætning, svarende til (67.432 kr.- 20 %) 53.945 kr. når momsen er fratrukket.