Kendelse af 31-10-2017 - indlagt i TaxCons database den 25-11-2017

Indkomståret 2010

Virksomhedsindkomst

SKAT har forhøjet virksomhedens indkomst med

100.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Indkomståret 2011

Virksomhedsindkomst

SKAT har forhøjet virksomhedens indkomst med

100.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Indkomståret 2012

Virksomhedsindkomst

SKAT har forhøjet virksomhedens indkomst med

100.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren er ejer af en personlig virksomhed, som er påbegyndt den 20. februar 1975 under navnet "[virksomhed1]". Fra den 12. februar 2014 er virksomheden registreret i CVR-registret med navnet "[person1]."

Indtil 1993 drev klageren advokatvirksomhed i personlig regi. Med virkning fra 1. januar 1993 overdrog klageren sin advokatvirksomhed til [virksomhed2], nu [virksomhed3], som ejes 100 % af klageren.

Det fremgår bl.a. af købekontrakten mellem klageren og [virksomhed2], at [virksomhed2], skal leje klagerens ejerlejlighed nr. 1, [adresse1], [by1] for en årlig leje på 64.120 kr. med tillæg af moms årligt, idet klageren betaler fællesudgifter med undtagelse af varme og vand. Lejen svarer til 420 kr. pr. kvm for kontorlokaler (124 kvm) og 150 kr. pr. kvm for kælder (72 kvm). Det er aftalt, at der skal oprettes særskilt lejekontrakt på sædvanlige vilkår. Det er endvidere bestemt, at selskabet skal betale for leje af klagerens driftsinventar, og at den årlige leje udgør 134.784 kr. med tillæg af moms.

Der blev efter det oplyste ikke efterfølgende udarbejdet en skriftlig lejeaftale.

[virksomhed3] har kalenderårsregnskab. Klageren er administrerende direktør i anpartsselskabet. Selskabet har ingen bestyrelse. Selskabet har fravalgt revision. Selskabet ophørte i den 31. marts 2008 med at drive advokatvirksomhed. Fra den 1. april 2010 drev selskabet igen advokatvirksomhed til den 30. juni 2012. Klageren deponerede sin bestalling i juni 2012. Selskabet har i 2010 - 2012 ikke haft nogen ansatte, når der bortses fra klageren og klagerens hustru. Klagerens hustru ophørte med at være ansat i 2005.

I en årrække har klagerens private virksomhed alene drevet virksomhed med udlejning af ejendommen [adresse1], st., [by1] og driftsinventar til [virksomhed3]. Ejendommen [adresse1], st., [by1] er en ejerlejlighed i en ejendom, som er opført i 1902. Ejendommen er opdelt i 4 ejerlejligheder. Ejerlejlighed nr. 1, som ejes af klageren, er en erhvervslejlighed. Ejerlejlighed nr. 2 - 4 er beboelseslejligheder. Ejerlejlighed nr. 1 har ifølge BBR et areal på 136 kvm. Endvidere er der et kælderareal på 72 kvm.

Under en efterfølgende syn og skønsforrentning begæret af klageren med deltagelse af klageren, SKAT og skønsmand [person2] fra [virksomhed4], blev parterne enige om, at følgende vilkår bl.a. var gældende for lejemålet:

Af syns- og skønsrapporten fremgår, at lejemålet i princippet fremstår som en bolig, der er indrettet således:

Klageren har i 2010 - 2012 indtægtsført løn fra [virksomhed3] i form af fri bil. Beløbet har 2010 - 2012 udgjort hhv. 73.111 kr., 73.751 kr. og 38.750 kr.

Følgende fremgår af årsrapporten for [virksomhed3] ApS for 2010:

"Ledelsesberetning

... (...)...

Selskabet har i perioden fra den 1. april 2008 til den 31. marts 2010 ikke haft indtægter fra advokatvirksomhed.

Selskabet har i perioden fra den 1. april 2008 til den 31. marts 2010 afholdt udgifter for at bevare produktionsapparatet.

Fra den 1. april 2010 har selskabet igen fået indtægter fra advokatvirksomhed, og betragter derfor resultatet for 2010 som tilfredsstillende."

Af årsrapporterne for [virksomhed3] ApS fremgår, at selskabet i 2010 - 2012 havde en omsætning på hhv. 454.334 kr., 285.986 kr. og 85.764 kr. Af balancen fremgår andre anlæg og driftsinventar på hhv. 191.946 kr., 153.556 kr. og 0 kr.

Af regnskaberne for den private virksomhed for 2008 - 2012 fremgår følgende hovedtal (sammenligningstal for 2007 indeholdt i 2008):

Af note til regnskaberne for 2007 og 2008 fremgår, at der i administrationsudgifterne indgår hhv. 20.336 kr. og 22.569 kr. vedrørende fællesudgifter på ejerlejligheden [adresse1], 1, [by1].

Det er oplyst, at udgiften i 2007 på 152.165 kr. vedrører tilbagebetaling af fællesudgifter vedrørende [adresse1], 1, [by1], som fejlagtigt er opkrævet hos [virksomhed3] ApS. Administrationsudgifterne i 2009 - 2012 vedrører ejerlejligheden [adresse1], 1, [by1].

Klageren har i et brev til SKAT oplyst følgende:

"I 1975 blev jeg ansat som offentlig forsvarer.

I 1979 købte jeg ejerlejligheden [adresse1], st. [by1]. Ejerlejligheden er på 124 kvadratmeter +72 kvadratmeter kælder. Lejligheden består af en forgang på ca. 3 kvadratmeter med et kontor på hver side. Disse kontorer er hver ca. 18 kvadratmeter og har adgang fra det kontor, forgangen munder ud i. Der er desuden en mellemgang til det bageste lokale på ca. 24 kvadratmeter. Fra mellemgangen er der adgang til toilet med bad.

Da jeg købte lejligheden, var der ansat en fuldmægtig, en sekretær, en bogholderske og en elev. I det bageste lokal var anbragt en mekanisk bogholderimaskine. Bogholdersken bogførte også for advokat [person3]. I det bageste lokale var desuden åben forbindelse til kælderen, der var afskærmet af akrylplader, men det viste sig hurtigt, at lokalet blev for koldt om vinteren. Dette blev forsøgt afhjulpet med en lem, som ikke havde stor effekt.

Siden bogholdersken fratrådte midt i 80-erne og efter anskaffelsen af andre bogholderimaskiner er det bageste lokale kun brugt som tekøkken og til opbevaring.

Fra 1988 til 2005 inkasserede jeg ejendomsskatterestancer for [by1] kommune. Fra 2005 til 2007 inkasserede jeg [by1] kommunes ejendomsskatter for SKAT. Det var nødvendigt at have et fast forretningssted, hvor skyldnerne kunne betale, og hvor interesserede kunne afhente salgsopstillinger, og det var også en fordel, at forretningsstedet lå i nærheden af busterminalen.

I 1993 overdrog jeg virksomheden til anpartsselskabet.

Anpartsselskabet lejede ikke en tom lejlighed, men lejede samtidig det inventar og de bøger, jeg har anskaffet i perioden fra 1975 til 1993.

Bøgerne var up to date.

Bogføring og tekstbehandling skete på en IBM AS 400, som blev købt i 1992. Anlægget havde 3 terminaler og Kyocera-printer. Anlægget kunne ikke klare år 2000 problemerne, og bogføringen skete herefter på C5, som selskabet købte i 1996.

Desuden kopimaskine, telefax, 2 skrivemaskiner, Brandskab, 3 Voko skriveborde, der ikke kan hæves eller sænkes, skranke, sofa, der er købt i 1992,Tranekær skrivebord med sidebord, Mogens Koch reoler, 2 kinastole og telefonanlæg.

I 2007 var jeg den eneste ansatte i anpartsselskabet, og havde enkelte retssager, inkassosagerne for [by1] kommune, inkassosagerne fra SKAT, og de straffesager, jeg fik fordi jeg var offentlig forsvarer. Anpartsselskabet havde ikke andre indtægter end salærerne for mine sager og renteindtægter.

Min hustru [person4] var ansat hos politiet i [by1], og fik tilbudt en fratrædelsesordning, hvis hun fratrådte 31. marts 2008.

I 2007 betalte anpartsselskabet 75.000,00 dkk i husleje og 50.000,00 dkk i leje af inventar.

I 2007 ophørte SKAT med at sende [by1] kommunes ejendomsskatterestancer til mig, og da HK's arbejdsløshedskasse skrev, at [person4] ikke kunne få efterløn, så længe jeg drev selvstændig virksomhed, besluttede jeg at holde op med at arbejde den 31. marts 2008, og jeg bad Jurist- og Økonomforbundets pensionskasse om at starte udbetalingen af min pension fra den 1. april 2008.

Jeg havde en retssag for advokat [person5], som havde solgt sin forretning til advokat [person6], og jeg fortalte [person5], at han fra den 31. marts 2008 måtte finde en anden til at føre denne sag.

[person5] foreslog [person6] og mig, at jeg blev ansat hos [person6] som provisionslønnet advokat.

Ansættelsesaftalen blev underskrevet den 17. marts 2008, og jeg underrettede retten i [by1].

Jeg blev ansat af [person6] fra 1. april 2008, og drev derefter ikke selvstændig virksomhed, men [person4] fik alligevel ikke efterløn.

Fra den 1. april 2008 ophørte anpartsselskabet at få indtægter og med at betale husleje.

Aftalen er på generalforsamlingen den 4. juni 2008 beskrevet således:

"Jeg skal som direktør fortsat have fri bil men ingen løn, og jeg udfører det nødvendige arbejde for selskabet i kontorerne i [adresse1]. Selskabet beholder arkiv m.v. i [adresse1], og skal fra 1. april 2008 hverken betale leje af lokaler eller inventar."

[person4] blev folkepensionist den 30. marts 2010, og jeg aftalte med [person6], at samarbejdet fra den 1. april 2010 skulle fortsætte med den ændring, at jeg ikke længere var ansat af [person6], og at [person6] udførte arbejdet for mit advokatanpartsselskab.

[person6] modtog sagerne fra retten og oprettede og journaliserede dem, hvorefter han pr. e-mail underrettede mig om sagerne. Endvidere administrerede [person6] min kalender.

Da sagerne om ejendomsskatterestancerne var ophørt, skulle jeg ikke udføre de daglige klientkontoafstemninger.

Jeg fyldte 70 år i marts 2012, og da de forsikringer, jeg havde tegnet hos [virksomhed5] ophørte den 30. juni 2012, deponerede jeg min advokatbestalling i slutningen af juni 2012. Samtidig ophørte Anpartsselskabet med at drive advokatvirksomhed."

Den 23. december 2013 indgik klageren en overdragelsesaftale med [virksomhed3] ApS vedrørende overdragelse af selskabets bil og driftsinventar til klageren.

Ved en afgørelse af 20. januar 2014 forhøjede SKAT klagerens indkomst i 2010 - 2012 med yderligere lejeindtægter ved udlejning af ejendommen [adresse2], 1, [by1] til [virksomhed3] ApS samt yderligere lejeindtægter ved udlejning af driftsinventar til anpartsselskabet. SKAT ansatte indtægterne ved udlejning af ejendommen og driftsinventaret til hhv. 75.000 kr. og 25.000 kr. årligt.

Klageren indbragte SKATs afgørelse for Skatteankestyrelsen, hvor han bad om forhåndstilsagn om fuld omkostningsgodtgørelse i forbindelse med afholdelse af syn og skøn med henblik for at få fastslået markedslejen ved udlejning af ejendommen [adresse2], 1, [by1].

Skatteankestyrelsen har ikke imødekommet det ansøgte.

Klageren valgte at gennemføre syn og skønnet. [virksomhed4] blev udnævnt til syn og skønsmand.

Følgende fremgår bl.a. af syn- og skønsrapporten

"

...11. Skønstema

Modpartens spørgsmål:

Spørgsmål A.

Skønsmanden bedes beskrive erhvervslejligheden beliggende [adresse1], st., [by1], således som den må formodes, at have set ud i 2010 til 2012 samt herunder beskrive det på daværende tidspunkt værende kontorinventar, møbler, bøger og maskiner m.v., som tilhørte udlejeren.

Spørgsmål B.

Skønsmanden bedes oplyse hvad markedslejen efter erhvervslejelovens § 13 i 2010, 2011 og 2012 ville have udgjort for lejligheden dels inklusiv og dels eksklusiv det på daværende tidspunkt værende kontorinventar møbler, bøger, maskiner m.v., som tilhørte udlejeren.

2. Besvarelse

På baggrund af den foretagne besigtigelse, de foreliggende dokumenter og indhentede oplysninger, kan jeg efter bedste evne og overbevisning besvare det stillede tema:

Ad spørgsmål 1:

Med udgangspunkt i de for lejeaftalen gældende vilkår, jf. side 5, punkt 9 kan spørgsmålene besvares således:

a):

Såfremt et lejemål udbydes med inventar sættes lejeværdien heraf et sted mellem kr. 900 - kr. 1.100 pr. arbejdsplads pr. måned; men ligger typisk på kr. 1.000 pr. måned eller

kr. 12.000 p.a. Her vil det være tale om forholdsvis nyt inventar.

Med baggrund i inventarets beskaffenhed, herunder alder, skønnes en arbejdsplads for en advokat, der kan drage nytte at den bestående litteratur m.m. til kr. 1.000 pr. måned eller pr. år 12.000.

Med baggrund i inventarets beskaffenhed, herunder alder, skønnes en arbejdsplads for en sekretær til kr. 500 pr. måned eller pr. år 6.000.

Lejen for kontor med tilhørende faciliteter i form af mødelokaler, frokoststue og toilet skønnes til kr. 500 pr. m2 p.a.

Lejen for arkiv i kælderen skønnes til kr. 100 pr. m2 p.a.

Lejen kan herefter opgøres således:

Eller pr. måned kr. 9.767.

Markedslejen fra den 01. april 2010 til den 30. juni 2012 eller 27 måneder skønnes til kr. 263.709.

b):

Lejen p.a. kan opgøres således:

Eller pr. måned kr. 6.267.

Markedslejen fra den 01. april 2010 til den 30. juni 2012 eller 27 måneder skønnes til kr. 169.209.

C): Lejen p.a. kan opgøres således:

Eller pr. måned 7.700 kr.

Markedslejen fra den 01. april 2010 til den 30. juni 2012 eller 27 måneder skønnes til kr. 207.900.

Ad spørgsmål 5:

Med baggrund i indretning, møblement og ikke mindst litteraturen skønnes lejemålet alene at have interesse for en advokat eller dermed beslægtet virksomhed.

Hertil kommer, at der er tale om et tidsbegrænset lejemål.

Med henvisning til nuværende indretning kombineret med de krav der stilles til lejemål, kombineret med tidsbegrænsningen skønner jeg det som usandsynligt, at lejemålet ville kunne udlejes.

Ad spørgsmål 6:

Der er tale om et tidsbegrænset lejemål og det skønnes ikke sandsynligt, at en lejer ville leje for 27 måneder.

Ad spørgsmål 7:

Der er tale om et tidsbegrænset lejemål og det skønnes ikke sandsynligt, at en lejer ville leje for 27 måneder.

Ad spørgsmål A:

Der henvises til punkt 10.

Ad spørgsmål B:.

Med udgangspunkt i min besvarelse af spørgsmål 1 skønnes markedslejen til:

År 2010, 2011 og 2012:

Med henvisning til, at der ikke har været nævneværdige forskydninger/udvikling omkring lejepriser skønnes lejen at være identisk for årene 2010, 2011 og 2012.

Som et bilag til klagen til Skatteankestyrelsen har klageren fremlagt et salgsoverslag/samarbejdsoplæg fra [virksomhed6] på ejendommen [adresse1], st., [by1]. Salgsoverslaget er dateret den 30. august 2013.

Af salgsoverslaget fremgår bl.a. følgende:

"Vi har udarbejdet nedenstående driftsbudget på ejendommen. Betingelser og lejepriser lægges til grund for beregning af lejlighedens salgspris

Udover lejen forudsættes forbrug af renovation, el, vand/vandafledning og varme som særskilt udgift Vi foretager vores vurdering ud fra grundlæggende udlejningsforhold fastsætter hertil følgende: Lejeniveauet har vi fastsat til den betragtede markedsleje for området idet lejemålet står tomt.

I budgettet er der ikke medtaget forbrugsafhængige udgifter til el, vand/afløb, varme og renovation. Lejevilkår betragtes ud fra generelle vilkår i relation til opsigelse, depositum m.v.

Handelspris

På grundlag af de foreliggende oplysninger, besigtigelsen samt diverse beregninger, ansættes ejendommens handelsværdi på vurderingsdagen til:

Kontant kr. 750.000,00.

I ovenstående pris er indregnet ca. kr. 150.000 til at bringe lejligheden frem til optimal stand. Vi foreslår, at ejendommen udbydes til kr. 775.000,00 kontant med henblik på, at afsøge markedet for liebhavere og opnå et passende forhandlingsgrundlag i salgsarbejdet."

Klageren har fremlagt en ikke underskrevet overdragelsesaftale, der er dateret den 23. december 2013, mellem [virksomhed3] og klageren.

Af overdragelsesaftalen fremgår bl.a.

"[person1] har ved aftale af 30. juni 2012 (bilag 102 i 2012 i anpartsselskabets bogholderi) købt anpartsselskabets Citröen C5.

Denne aftale omfattet alt andet løsøre, faglitteratur og møbler, som anpartsselskabet havde den 30. juni 2012, og som [person1] overtager pr. denne dato.

[person1] forpligter sig til at opbevare anpartsselskabets arkiverede sager og hardiske, så klientoplysningerne ikke kommer til uvedkommendes kendskab, og forpligter sig til at sørge for at de arkiverede sager og harddiske er anbragt sikkert, til de makuleres.

[person1] betaler anpartsselskabet 20.000 dkk. + moms...(udeladt)

Da anpartsselskabet ophørte med at drive advokatvirksomhed, havde anpartsselskabet i stueetagen i ejerlejlighed nr. 1 i [adresse1], [by1], en mængde faglitteratur, reoler, fotoudstyr, kontorstole, 7 stationære PCér og 2 bærbare PCér... (udeladt).

Yderligere havde anpartsselskabet i stueetagen en kompressor, et nødstrømsanlæg, et køle/fryseskab og en opvaskemaskine foruden blanketter, batterier, kopipapir, kuverter m.v... (udeladt).

Det er uoverkommeligt at optælle og beskrive alle de bøger og småting, som anpartsselskabet havde i lejligheden den 30. juni 2012, men der er i slutningen af denne aftale en oversigt, over anpartsselskabets indkøb i EDB-udstyr, telefoner og fotoudstyr siden år 2000. Ligesom der er en oversigt over de beløb, anpartsselskabet siden år 2000 har brugt til indkøb af faglitteratur og på småanskaffelser.

En del af det EDB-udstyr, der er med på listen, er destrueret, men listen er med for at illustrere alderen og værdien af det, [person1] har overtaget...(udeladt).

Lejligheden var uistandsat, da anpartsselskabet overtog den, og anpartsselskabet afleverer lejligheden i samme stand med undtagelse af den forringelse, som skyldes slid og ælde, jf. Erhvervslejelovens § 74, stk. 1."

Det fremgår af overdragelsesaftalen, at selskabet i 2000 - 2012 har anskaffet EDB- og fotoudstyr, hårde hvidevarer, faglitteratur og småanskaffelser til advokatvirksomheden for ca.:

Efter modtagelsen af syns- og skønsrapporten har klageren bl.a. udtalt, at der på [virksomhed3] ApS´s generalforsamling den 1. maj 2010 blev aftalt:

"..Min ansættelse hos [virksomhed7] er ophørt, og at fra den 1. april 2010 har selskabet indgået en administrationsaftale med [virksomhed7], der passer telefon, kalender m.v.

Selskabet vil således fra den 1. april 2010 igen få indtægter.

Jeg skal som direktør fortsat have fri bil men ingen løn, og jeg udfører det nødvendige arbejde for selskabet i kontorerne i [adresse1].

Selskabet har fra 1. april 2008 beholdt arkiv m.v. i [adresse1].

Selskabet har fra 1. april 2008 betalt telefon, alarm, varme og el, og fortsætter hermed.

Selskabet har fra den 1. april 2008 ikke betalt leje af lokaler eller inventar, og skal fortsat ikke betale leje, før det oparbejdede underskud er dækket."

[virksomhed3] ApS havde i 2008 og 2009 et underskud på hhv. 63.473 kr. og 161.755 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet virksomhedens indkomst i 2010 - 2012 med yderligere lejeindtægter på 100.000 kr. i hvert af årene. Forhøjelsen er gennemført med henvisning til statsskattelovens § 4, stk. 1.

Der skal ved opgørelsen af virksomheden [person1]´s resultat medregnes en lejeindtægt for ejendommen [adresse1], st. 1, [by1] for perioden 1. januar 2010 - 31. december 2012, idet ejendommen er stillet til rådighed for [virksomhed3] ApS.

Der skal endvidere medregnes en lejeindtægt for inventar m.v. for perioden 1. januar 2010 - 31. december 2012, idet inventaret er stillet [virksomhed3] ApS.

Det er uden betydning, at anpartsselskabet har været uden omsætning i de første tre måneder 2010, da det er rådigheden, der beskattes.

Lejeindtægten for henholdsvis lokaler og inventar er skønsmæssigt ansat til 75.000 kr. for lejemålet og 25.000 kr. årligt for leje af inventaret.

Ved udøvelsen af skønnet er der primært henset til, at [person1] i en e-mail af 23. marts 2013 har oplyst, at huslejen udgjorde 75.000 kr. i 2007 og 25.000 kr. for inventaret.

SKAT har derfor forhøjet virksomhedens indkomst i 2010 - 2012 med 100.000 kr. i hvert af årene.

Det kan ikke lægges til grund, at [virksomhed3] ApS har betalt leje for ejendom og driftsmidler ved at stille fri bil til rådighed.

Ved opgørelsen af indkomsten fra virksomheden er der fratrukket skattemæssige afskrivninger på ejendommen på 7.800 kr. i 2010 og 2011. Ejendommen er ikke afskrivningsberettiget. Det fremgår af afskrivningslovens § 14, stk. 2. Virksomhedens indkomst er derfor i 2010 og 2011 forhøjet med yderligere 7.800 kr.

SKAT har opgjort virksomhedens resultat således:

Da virksomhedens resultat er ændret fra et underskud til et overskud for samtlige tre indkomstår, skal der endvidere beregnes et kapitalafkast for de enkelte indkomstår, idet kapitalafkastgrundlaget er positivt set over hele perioden.

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt en principal påstand om, at indkomsten for 2010 og 2011 skal forhøjes med 7.800 kr. vedrørende fratrukne afskrivninger. Der er ikke grundlag for at forhøje indkomsten i 2010 - 2012 i medfør af statsskattelovens § 4, litra b.

Klageren har nedlagt en subsidiær påstand om, at hvis Landsskatteretten kommer frem til, at selskabet skal betale leje, skal perioden begrænses til den 1. april 2010 - 30. juni 2010.

Klageren har nedlagt en mere subsidiær påstand om, at den fastsatte leje skal være mindre end den leje, som SKAT har fastsat.

Aftalen, der blev indgået den 1. april 2008 mellem klageren og klagerens anpartsselskab, og summen af alle de elementer, der indgår i aftalen, skal opfylde betingelserne i ligningslovens § 2, stk. 1. Ved vurderingen heraf kan der ikke alene lægges vægt på lejens størrelse, og ses bort fra anpartsselskabets øvrige forpligtelser, og at anpartsselskabet ikke ville have indgået en dyrere aftale, hvis selskabet havde været uafhængigt af klageren.

Klageren bestrider, at SKAT i medfør af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra b, kan bestemme, at klagerens anpartsselskab, skal betale leje for 2010, 2011 og 2012, uden at der ved afgørelsen tages hensyn til, at klagerens anpartsselskab som en konsekvens af aftalen pr. den 1. april 2008 i perioden fra den 1. april 2008 til den 31. marts 2010 har haft udgifter og kun beskedne renteindtægter.

Klageren bestrider, at SKAT i medfør af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra b, kan beskatte klageren af en leje på 100.000 kr. pr. år, fordi den fastsatte leje er højere end den leje, som en uafhængig lejer ville betale.

Det bestrides, at klagerens anpartsselskab fra den 1. april 2010 ville have accepteret en leje på 100.000 kr. pr. år, hvis dette var blevet krævet, og hvis selskabet havde været uafhængigt af klageren.

Det bestrides, at klagerens anpartsselskab havde rådighed over lejligheden, idet der på adressen har stået tilmeldt to virksomheder.

Det bestrides, at klagerens selskab skal betale for rådigheden og ikke benyttelsen.

Lejen skal i givet fald fastsættes ved sammenligning med et tilsvarende lejemål.

Det gøres subsidiært gældende, at klagerens anpartsselskab fra den 1. april 2010 betaler den leje, som efter ligningslovens § 2 ville være aftalt, hvis anpartsselskabet havde været uafhængigt af klageren.

Samarbejdsoplægget af 30. august 2013 fra [virksomhed6] belyser ikke en markedsleje, der har betydning for denne sag.

Oplægget indeholder [virksomhed6]'s beregning af den leje, som en køber af lejligheden, der har betalt

725.000 kr. for den tomme lejlighed, og derefter har istandsat lejligheden for 150.000 kr., kan forvente, hvis han kan udleje lejligheden til den vurderede markedsleje i 2013.

Men lejligheden var hverken tom eller istandsat for 150.000 kr. den 1. januar 2010. Oplægget er sendt til skatteankestyrelsen, fordi det indeholder en beskrivelse af lejligheden.

Hvis SKAT har ret i den opfattelse, at anpartsselskabet trods aftalen af 2008 skal betale en leje fra 1. januar 2010, skal lejen fastsættes til det beløb, som anpartsselskabet ville have accepteret, hvis der var tale om uafhængige parter, og det overordnede tema for syn og skøn er derfor, hvad lejen i 2010 var for lejligheden, som ikke var istandsat, og med møbler arkiv m.v.

Hvis klageren har ret i den opfattelse, at det er aftalen af 2008, som skal vurderes, er det overordnede tema for syn og skøn, hvilken aftale, anpartsselskabet ville have indgået, hvis der var tale om uafhængige parter.

Et syn og skøn, der både skal vurdere det resultat, som SKAT's opfattelse fører til, og det resultat, klagerens opfattelse fører til, vil være dyrere, og mere omfattende, og vil kræve skønsmænd med forskellige kvalifikationer, end et syn og skøn, som kun skal vurdere resultatet af SKAT's opfattelse, eller et syn og skøn, som kun skal vurdere resultatet af klagerens opfattelse. SKAT har imidlertid i forhold til klageren påberåbt sig statsskattelovens § 4, og i forhold til anpartsselskabet påberåbt sig ligningslovens § 2, og derfor tvinger SKAT klageren til - givet fald uden omkostningsdækning - at kræve et syn og skøn, der både skal vurdere det resultat, som SKAT's opfattelse fører til, og det resultat, klagerens opfattelse fører til.

Det fremgår af dommen i UfR 2007.2331H, at der under Landsskatterettens behandling af sagen var meddelt tilsagn om fuld omkostningsdækning i forbindelse med afholdelse af syn og skøn til fastlæggelse af den objektive udlejningsværdi af lejemålet, jf. skattestyrelseslovens § 33 A, stk. 3."

Det fremgår af dommen i UfR 2009.113 H, at der under sagens behandling ved Landsskatteretten har været afholdt syn og skøn på ejendommen. Det fremgår ikke, om der var meddelt tilsagn om fuld omkostningsdækning, men klageren opfordrer Skatteankestyrelsen til at oplyse dette, hvis skatteankestyrelsen fastholder sin afgørelse.

Klageren har efterfølgende bl.a. gjort gældende, at det fremgår af § 27, stk. 2 i lovbekendtgørelse nr. 650 af 15. juni 2006 at aftaler, som indgås mellem en anpartshaver og selskabet kun er gyldige, hvis de affattes skriftligt med mindre der er tale om sædvanlige aftaler som led i et løbende mellemværende.

Anpartsselskabsloven er senere erstattet af selskabsloven, hvor det i § 127, stk. 2, er bestemt, at aftaler, der indgås mellem en eneanpartshaver og selskabet kun er gyldige, hvis de affattes på en måde, som senere kan dokumenteres, medmindre der er tale om aftaler på sædvanlige vilkår som led i et løbende mellemværende.

De aftaler, som er indgået mellem klageren og klagerens selskab, fremgår af generalforsamlingsprotokollaterne, og det er underskrevet af klageren. Aftalerne er derfor gyldige.

SKAT har forlangt, at selskabet skal betale leje fra 1. januar 2010, selv om selskabet først genoptog driften den 1. april 2010.

Hvis ejeren af lokalerne før den 1. januar 2010 og forudsat at selskabet var uafhængigt af ejeren, havde forlangt, at selskabet fra den 1. januar 2010 skulle betale den af SKAT fastsatte leje, ville selskabet ikke have accepteret dette på grund af aftalen af 2008. Det samme ville have gjort sig gældende, hvis selskabet fra den 1. april 2010 skulle betale den af SKAT fastsatte leje.

Skønsmanden har i skønserklæringen forudsat, at der i lokalerne er plads til en advokat og fem sekretærer. Når selskabet i tiden frem til 2008 har brugt lokalerne, selv om der ikke var fem sekretærer, er forklaringen dels, at selskabet ikke var og ikke er uafhængig af ejeren, og dels at der var behov for en adresse i [by1], hvor [by1] Kommunes skyldnere kunne betale. Behovet forsvandt, da SKAT bestemte, at selskabet ikke længere skulle inddrive [by1] Kommunes restancer.

SKAT har overset, at salgsoplægget forudsætter en investering på 150.000 kr.

Klageren har efter modtagelsen af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling bl.a. gjort gældende, at han aldrig har gjort gældende, at overdragelsesaftalen vedrørende bl.a. driftsmidler, som blev indgået i 2013, skal tillægges virkning for indkomståret 2012.

Klageren har gjort gældende, at det er aftalen, der blev indgået mellem anpartsselskabet og klageren, da han blev ansat hos advokat [person6], der skal opfylde kravene i ligningslovens § 2. Skatteankestyrelsen har hverken kommenteret eller gendrevet dette synspunkt, men har alene henvist til Højesterets dom i UfR 2007, s. 2331.

Det fremgår af ligningslovens § 2, at skattepligtige, der udøver en bestemmende indflydelse over juridiske personer ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med ovennævnte parter i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter.

Klageren har gjort gældende, at det er summen af priser og vilkår, som skal være i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter.

Dette synspunkt er i overensstemmelse med [person7] i [virksomhed8] 2003, side 17:

"Parterne kan således med hjemmel i LL § 2, stk. 4, støtte ret på, at der alene skal ske en omfordeling af den samlede indkomstmasse, og dvs. ikke ske nogen øget beskatning. LL § 2 stk. 4 er således en objektiv bestemmelse, der ikke kræver nogen ansøgning, dvs. en bestemmelse, parterne har et retskrav på at kunne gøre brug af."

Anpartsselskabet har efter aftalen i 2008 stillet fri bil til rådighed for klageren. Selskabets udgifter til fri bil har i årene 2010-2012 været:

Klageren gør fortsat gældende at et anpartsselskab, der var uafhængigt af klageren, og som havde indgået aftalen i marts 2008, ikke ville have accepteret en yderligere udgift på 100.000,00 for hvert af årene 2010 - 2012.

Klageren tillægger det ikke nogen betydning, hvis ydelsen af fri bil af SKAT er bogført som løn. Det er den samlede sum af løn, fri bil og leje, som skulle accepteres af et uafhængigt selskab.

Landsskatterettens afgørelse

Af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra b, 1. pkt., fremgår, at som skattepligtig indkomst betragtes den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f.eks. b) af bortforpagtning, bortfæstning eller udleje af rørligt gods, såvel som af vederlagsfri benyttelse af andres rørlige eller urørlige gods.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Landsskatteretten til grund, at ejendommen i alle årene har stået til selskabets rådighed.

Højesteret har i UfR 2007, s. 2331 HR fastslået, at en ejer af erhvervslokaler, ligesom en ejer af beboelseslokaler, i medfør af statsskattelovens § 4, litra b, 1. pkt., kan beskattes af en skønnet lejeværdi i tilfælde, hvor ejeren vederlagsfrit eller for en leje, der ikke er uvæsentligt lavere end markedslejen, har overladt benyttelsen af lokalerne til en nærtstående, jf. herved Højesterets domme UfR 2003, s. 150 og UfR 2006, s. 238.

Klageren har ikke ved det indhentede syn og skøn godtgjort, at der er grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn over markedslejen, som i øvrigt svarer til den leje, som klageren i de tidligere år har krævet for at stille sine lokaler m.v. til rådighed for sit selskab. Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse, hvorefter klagerens indkomst er forhøjet i 2010 - 2012 er med årligt 100.000 kr.