Kendelse af 29-09-2015 - indlagt i TaxCons database den 07-11-2015

Overførsel mellem ægtefæller tilbageført, idet der for klagerens ægtefælle er givet nedslag i skatteberegningen efter ligningslovens § 33 A.

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

2011: Tilbageførsel af fradrag

14.880 kr.

0 kr.

14.880 kr.

2012: Tilbageførsel af fradrag

16.795 kr.

0 kr.

16.795 kr.

Der er nedlagt påstand om, at afgørelsen er ugyldig.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse, idet afgørelsen ikke er ugyldig.

Faktiske oplysninger

Klagerens ægtefælle, [person1], har siden 2010 været bosiddende i Swaziland, hvor han arbejder for den lokale told- og skatteadministration.

Klageren har fået overført et fradrag fra sin ægtefælle som følge af, at klagerens ægtefælle fik nedsættelse af den danske skat efter ligningslovens § 33 A.

SKAT har ændret klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2012 og 2013, idet klageren ikke er anset for berettiget til overført fradrag fra hendes ægtefælle, idet underskud mellem ægtefæller ikke kan foretages, såfremt den ene ægtefælles udenlandske indkomst bliver lempet efter ligningslovens § 33 A.

SKATs afgørelse

Årsagen til rettelsen hos klagerens ægtefælle er, at ægtefællens indkomst var blevet skrevet i et forkert felt, der gav mulighed for en overførsel mellem ægtefæller, hvilket der ikke er hjemmel til. Fradraget kan ikke overføres mellem ægtefæller, når der sker nedslag i skatteberegningen efter ligningslovens § 33 A. Det fremgår af personskattelovens § 13, stk. 5.

Ændringen vil få en afledt effekt på klagerens årsopgørelse, hvor et overført fradrag fra klagerens ægtefælle ikke længere vil fremgå.

Det overførte fradrag var i 2011 på 14.880 kr. og i 2012 på 16.795 kr.

Det betyder, at klageren har fået en for stor udbetaling af overskydende skat i de pågældende år. Skatteværdien af de nævnte fradrag vil komme til opkrævning, når de nye årsopgørelser foreligger.

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at afgørelsen er ugyldig, idet der begået følgende myndighedsfejl:

1. Den forkerte behandling i SKAT af klagerens ægtefælles korrekte selvangivelser
2. Den manglende begrundelse for ændringen af klagerens ægtefælles skat
3. Den urigtige begrundelse for ændringerne af klagerens skat.

Klageren har anført, at hendes ægtefælle den 12. marts 2013 rettede henvendelse til SKAT, fordi der i hans årsopgørelse for 2012 ikke var beregnet lempelse af hans danske skat efter ligningslovens § 33 A.

Den 11. november 2013 rettede klagerens ægtefælle på klagerens vegne henvendelse til SKAT, idet han havde observeret, at der på klagerens forskudsopgørelse for 2014 var anført et fradrag på 26.495 kr. vedrørende ”underskud i skattepligtig indkomst overført fra ægtefælle”. Klagerens ægtefælle ønskede oplysninger om baggrunden for dette fradrag, idet klageren ikke selv havde forskudsregistreret fradraget, som altså måtte være sket i SKATs procedurer/processer i forbindelse med udskrivningen af forskudsopgørelsen.

SKAT meddelte den 15. november 2013 til ægtefællen, at fradraget vedrørte hans uudnyttede beskæftigelsesfradrag, der var overført til klageren.

SKAT meddelte tillige, at da der ikke er indgået en dobbeltbeskatningsaftale mellem Danmark og Swaziland, og da lempelse af hendes ægtefælles skat skal ske efter ligningslovens § 33 A, kan der ikke ske overførsel af underskud mellem ægtefæller. Endvidere fremgår det, at der er fejl på klagerens ægtefælles selvangivelse for 2012, hvorfor der kan blive foretaget korrektioner.

Klageren har oplyst, at ændringerne i hendes skat for 2011 og 2012 er begrundet med, at hendes ægtefælles indkomster var ”blevet skrevet i et forkert felt”, der gav mulighed for overførsel af underskud mellem ægtefæller.

Klageren har oplyst, at hendes ægtefælle over for SKAT har tilkendegivet, at han har selvangivet korrekt og anmodet om lempelse efter ligningslovens § 33 A, hvilket også fremgår af hans selvangivelser for de omhandlede år.

Klageren er af den opfattelse, at baggrunden for den ændrede skat for 2011 og 2012 skal findes i SKATs fejlagtige manuelle eller maskinelle behandling af hendes ægtefælles selvangivelser for 2011 og 2012.

Klagerens ægtefælle har anført, at hans selvangivelser og årsopgørelser er korrekte. Hendes ægtefælle har ikke selvangivet i et forkert felt.

SKAT har ikke overholdt bestemmelse i offentlighedslovens § 24, stk. 2, om, at afgørelsen om fornødent skal indeholde en redegørelse om sagens faktiske omstændigheder. SKAT har undladt at oplyse, at fejlen angiveligt skyldes en intern fejl i SKATs procedurer/processer i forbindelse med behandlingen af hendes ægtefælles selvangivelser. SKAT har i stedet er urigtigt begrundet afgørelsen med ”at indkomster var blevet skrevet i et forkert felt”.

SKATs udtalelse

SKAT anser ikke afgørelsen for ugyldig. Klageren og hendes ægtefælle er blevet vejledt tilstrækkeligt under sagsbehandlingen.

Klageren har anført, at SKAT har meddelt, at der er dannet en korrekt årsopgørelse for 2012 den

12. marts 2013 på ægtefællen. Det er ikke korrekt. Der er blevet givet en uformel tilkendegivelse om, at der er dannet en årsopgørelse. Der er henvist til besvarelsen af 14. marts 2013.

Ægtefællens skatteberegning vil have samme beregnede skat, uanset om der gives nedslag efter exemption (jf. en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst) eller efter ligningslovens § 33 A.

Ifølge skattekontrollovens § 16 burde skatteyderen have gjort SKAT opmærksom på, at ansættelsen er for lav med den påførte underskudsoverførsel fra ægtefællen. Det fremgår af vejledningsteksten på skatteyderens årsopgørelse 2011 og 2012, opgørelsesnummer 1.

Ændringen i skatteyderens ansættelse er en afledt effekt af ægtefællens eget ønske fra selvangivelsen og lovens krav om, at ægtefællens indkomst kun kan nedsættes efter ligningslovens § 33 A.

Klageren mener endvidere, at SKAT har meddelt, at ægtefællen har skrevet indkomsten i et forkert felt. Det er ikke korrekt. Ægtefællen har indsendt selvangivelse, hvor han beder om nedsættelse af den danske skat efter ligningslovens § 33 A. Ved den efterfølgende årsopgørelse er der sket en nedsættelse efter exemptionsprincippet, som kun kan ske, såfremt en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst giver mulighed herfor. En dobbeltbeskatningsoverenskomst er ikke indgået med Swaziland. Hvordan forskellen er opstået, har ægtefællen spurgt til, og i svaret på spørgsmålet anvendes formuleringen: ”der på årsopgørelsen er indkomsterne blevet skrevet i forkert felt”. Ikke at skatteyderen har skrevet i forkerte felt.

Klageren fremhæver flere gange, at argumentet for ændringen af årsopgørelsen er “blevet skrevet i et forkert felt”. Det er ikke korrekt.

Argumentet for ændringen af opgørelsen er, at overførslen af underskuddet ikke har lovhjemmel. Det står direkte i personskattelovens § 13, stk. 5, at overførsel af underskud ikke kan ske, når skatten skal nedsættes efter ligningslovens § 33 A. Det fremgår af forslag og afgørelse til skatteyderen.

Henvisningen til personskattelovens § 13, stk. 5, er ikke sket på ægtefællens afgørelse, da der ingen beregningsmæssig ændring er sket på ægtefællens ansættelse, og ægtefællen her udtrykker enighed i, at der skal ske beregning efter ligningslovens § 33 A.

I afgørelsen til ægtefællen er henvisningen til personskattelovens § 13, stk. 5, ikke nævnt, da der ikke sker nogen forskydning til den beregnede skat. Der bliver ganske korrekt foretaget en “debitering” og “kreditering” af indkomster og fradrag.

Ægtefællen har både selvangivet efter ligningslovens § 33 A og har igennem hele forløbet tilkendegivet, at det har været hensigten, at skatteberegningen skal bygge på ligningslovens § 33 A. Ligeså har klageren bekræftet, at ægtefællens årsopgørelse skal være efter ligningslovens § 33 A.

Med andre ord: Afgørelsen berigtiger den årsopgørelse, som forelå, således at årsopgørelsen er i overensstemmelse med ægtefællens selvangivelse.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 20, stk. 3, kan underretning undlades, såfremt skatteforvaltningen kan imødekomme den skattepligtiges anmodning. SKAT imødekommer skatteyderens anmodning om, at skatten skal nedsættes efter ligningslovens § 33 A.

Ægtefællen har i mail af 14. januar 2014 tilkendegivet, at han er enig i, at skatteberegningen for ham vil være 0 kr.

Underretningen sker alligevel, da ændringen på ægtefællens årsopgørelse har en afledt effekt på klagerens årsopgørelse, hvor der henvises til personskattelovens § 13, stk. 5, der er selve lovhjemlen for, at underskuddet fra ægtefællen bliver fjernet.

Såfremt underretningen ikke skete, så ville klageren have modtaget endnu mindre vejledning og dermed mindre mulighed for at forstå, hvorfor der er sket en ændring i hendes årsopgørelser 2011 og 2012.

Mailbesvarelsen fra 14. marts 2013 om, at der er dannet en årsopgørelse er ikke en afgørelse, men en uformel tilkendegivelse af, at ægtefællen og klageren nu kan se årsopgørelserne i skattemappen.

I afsnit Juridisk Vejledning, afsnit A.A.4.4.1, skrives: “Hviler myndighedens tilkendegivelse på et ukorrekt faktisk grundlag eller er de faktiske oplysninger ikke fyldestgørende, vil det normalt betyde, at den skattepligtige ikke kan støtte ret på tilkendegivelsen. Anses det, at den skattepligtige samtidig burde indse, at grundlaget ikke er korrekt, taler dette yderligere for, at der ikke kan støttes ret på tilkendegivelsen”.

Klageren burde have opdaget, at skatteansættelsen indeholdt en postering, som medførte, at skatteansættelsen er for lav. Klageren er endvidere forpligtiget til, jf. skattekontrollovens § 16, at gøre opmærksom på, at skatteansættelsen er for lav.

Selv hvis man kunne fortolke tilkendegivelsen til at være en afgørelse, så har SKAT mulighed for at tilbagekalde (ophæve) afgørelser, hvor der ikke er lovhjemmel til afgørelsen.

Den skattepligtige kan ikke støtte ret på afgørelser, der ikke har lovhjemmel.

Der henvises til styresignal SKM2010.752.SKAT, hvor der i afsnit 1, litra c, sidste afsnit, gives mulighed for at ændre afgørelsen, når der er åbenbart ulovligt indhold.

Klagerens årsopgørelse 2011 og 2012 med opgørelsesnummer 1 indeholder åbenbart ulovligt indhold.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår bl.a. af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at told- og skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Landsskatteretten bemærker, at SKAT har ændret klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2011 og 2012 ved afgørelse af 3. februar 2014.

Landsskatteretten finder, at SKAT er berettiget til – inden for fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 - at ændre en skattepligtig indkomst, der er fejlbehæftet. Da SKAT har foretaget tilbageførslen af ikke berettiget underskud fra klagerens ægtefælle inden for de givne frister i nævnte bestemmelse, foreligger der ikke ugyldighed af denne grund. Retten finder endvidere, at der ikke foreligger manglende begrundelse, idet SKAT har begrundet afgørelsen med, at der ikke kan ske overførsel mellem ægtefæller, når der sker nedslag i skatteberegningen efter ligningslovens § 33 A, jf. personskattelovens § 13, stk. 5.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.