Kendelse af 13-09-2018 - indlagt i TaxCons database den 06-10-2018

Faktiske oplysninger

Klageren drev rengøringsvirksomheden [virksomhed1], CVR nr. [...1], registreret med branchekoden 812210 Vinduespolering. Virksomheden ophørte pr. 31. december 2017.

Den 25. juni 2009 blev selvangivelsen indberettet med regnskabsoplysninger for indkomståret 2008. Virksomhedsordningen var valgt.

Den 9. marts 2010 blev selvangivelsen indberettet med regnskabsoplysninger for indkomståret 2009. Virksomhedsordningen var ikke valgt.

Den 7. februar 2012 fremsendte [virksomhed2] en skrivelse til SKAT vedrørende ændring af klagerens selvangivelser for 2008 og 2009. Baggrunden var, at der var fundet fejl i den tidligere revisors arbejde for ovenstående år.

For indkomstårene 2008 og 2009 var der ikke medtaget fradrag for udgifter til kontor i eget hjem på 24.000 kr. Fra den 1. juli 1995 indtil den 29. december 2011 havde klageren bopæl på [virksomhed3], [by1]. Klageren var ejer af ejendommen.

Ejendommen består af en grund på 915 m² med:

Klageren fremlagde dokumentation for udgifter til forsikringer, vand, el og varme samt ejendomsskatter, som var afholdt på ejendommen.

Der blev den 7. februar 2012 endvidere anmodet om ændring af overskud af virksomhed for indkomståret 2009, med anmodning om beskatning efter virksomhedsordningen.

For indkomståret 2009 ønskede klageren at indskyde en bil i virksomheden, og dette var ikke medtaget ved selvangivelsesindberetningen. Herefter var følgende fradrag ikke medtaget:

Klageren købte 1 stk. ny Volvo S60 2, 4 140 hk, reg.nr. [reg.nr.1] til 338.680 kr. ved [virksomhed4], [adresse1], [by2] den 2. november 2009.

I klagen fremgår det, at der vil blive sendt supplerende indlæg vedrørende klagen. Dette er ikke modtaget og repræsentanten har ikke reageret på 2 mødeindkaldelser fra Skatteankestyrelsen. I den seneste indkaldelse fremgår det, at sagen vil blive behandlet på det foreliggende grundlag, såfremt de ikke reagerer på indkaldelsen. Klageren har ikke i forbindelse med skatteankenævnets afgørelse eller i forbindelse med klagen til Landsskatteretten redegjort for, hvor meget kontoret blev anvendt, hvad det blev anvendt til, og hvordan det var indrettet.

[Skatteankenævnet]s afgørelse

[Skatteankenævnet] har den 22. oktober 2013 afgjort klagen over SKATs afgørelse for årene 2008 og 2009. Nævnet gav delvist medhold til klageren.

Skatteankenævnet har anført følgende i deres afgørelse:

”Kontor i eget hjem (arbejdsværelse) i 2008 og 2009

Der er anmodet om fradrag for arbejdsværelse med 24.000 i indkomstårene 2008 og 2009.

Fradraget er beregnet på grundlag af 50 % af udgifterne til el, varme vand, husforsikring og ejendomskat. Hvad fradraget dækker ud over disse udgifter oplyses ikke.

Der er ikke redegjort, for i hvilket omfang din ejendom har været anvendt erhvervsmæssigt, ligesom der ikke er redegjort for, hvordan lokalet eller lokalerne har været indrettet og hvordan tilgangsforholdene har været. Det er heller ikke anskueliggjort, hvor mange timer ugentligt eller dagligt arbejdsværelset har været anvendt.

Du driver en virksomhed med rengøring og vinduespudsning, med en eller få ansatte, samt hjælp fra andre selvstændige i form af fremmed arbejde.

I 2008 er der fratrukket udgifter til revisor og bogføringsassistance på henholdsvis 25.460 kr. og 32.025 kr.

Det må ligges til grund, at hovedparten af selve arbejdet i virksomheden foregår udenfor hjemmet og at et arbejdsværelse tidsmæssigt må være benyttet i ret begrænset omfang.

Vedrørende fradrag for arbejdsværelse forligger der en ret restriktiv praksis.

For at der godkendes fradrag for arbejdsværelse, skal rummet være indrettet på en sådan måde, at det er umuligt at anvende rummet privat.

At rummet er indrettet med kontormøbler og reoler forhindrer ikke, at værelset kan anvendes privat.

I de domme, hvor arbejdsværelse er blevet godkendt, har der været lagt vægt på, at størstedelen af arbejdstiden i virksomheden har været udført i lokalet, samt at timeantallet har været i væsentligt omfang, udført indenfor "normal" arbejdstid. En anvendelse på 3 timer dagligt har ikke været anset for tilstrækkeligt.

På det foreliggende grundlag og ud fra en konkret vurdering er det skatteankenævnets opfattelse, at der ikke kan godkendes fradrag for arbejdsværelse i indkomstårene 2008 og 2009.

Nævnet har stadfæstet SKAT afgørelse på dette punkt.

Overskud af virksomhed 2008

Når der tages udgangspunkt i det regnskab, som er udarbejdet af [virksomhed5], ses overskud af virksomhed med fradrag for kontor i eget hjem opgjort til 977.840 kr.

Da der ikke er godkendt fradrag på 24.000 kr. for kontor, skal overskud af virksomhed ændres hermed således:

Nævnet har herefter ændret overskud af virksomhed 1.001.830 kr.

Nævnet har korrigeret opgørelsen i overensstemmelse med det nyere udarbejdede regnskab, som formodes at rette fejl i tidligere regnskab.

Overført fra konto for opsparet overskud

Nævnet har sammenholdt de indsendte regnskaber. Regnskabet som har ligget til grund for selvangivelsen, samt det efterfølgende regnskab, hvor de ønskede ændringer, er indarbejdet.

Nævnet har konstateret, at der alene er ændret i forhold til fradrag for arbejdsværelse og erhvervsmæssig kørsel, samt at disse beløb er modposteret på private hævninger, som således er blevet nedsat. Ligeledes er metoden for regulering for private andele forskellig.

Da det ikke har været muligt at fremskaffe den tidligere revisors opgørelser til virksomhedsordningen, kan det ikke konstateres, om der ligger fejl i de opgørelser, som har været anvendt ved selvangivelsen. Det kan dog konstateres, at hele beløbet på konto for opsparet overskud har været selvangivet til beskatning i indkomståret 2008.

I lighed med SKAT,har nævnet har taget udgangspunkt i [virksomhed5]'s regnskab og opgørelser til virksomhedsordningen og gennemgået disponeringen og hævningerne til virksomhedsskatteordningen.

Da hævningen skal selvangives inklusive den tilhørende virksomhedsskat, opgøres hævningen i rubrik 151 "Overført fra konto for opsparet overskud tillagt virksomhedsskat" til:

Nævnet er i beregningen kommet frem til det samme resultat, som anført i klagen.

Dette kan forklares med, at posterne er ført i regnskabet og hævningerne nedsat hermed, hvorfor det ikke har påvirket de nødvendige hævninger på konto for opsparet overskud.

Ligeledes har det samlede beløb på konto for opsparet overskud været selvangivet og ikke kun de beløb, som har været nødvendige for at dække de foretagne hævninger.

Nævnet har ændret SKAT afgørelse.

Overskud af virksomhed 2009

Der er anmodet ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2009 den 7. februar 2012. Anmodningen er modtaget inden for fristen for ordinær genoptagelse af skatteansættelsen.

Der er anmodet om ændring af overskud af virksomhed for indkomståret 2009, da der nu ønskes beskatning efter virksomhedsordningen.

Købet af ny bil skal medregnes i virksomhedsordningen, med de heraf følgende fradrag for afskrivninger og driftsomkostninger på bilen samt at du skal beskattes af fri bil.

I forbindelse med at indkomsten for 2009 blev selvangivet den 9. marts 2010, er beskatning i virksomhedsordning ikke valgt.

I overensstemmelse med Virksomhedsskatteloven § 2 stk. 2 var der mulighed for at ændre dette fravalg inden den 30. juni i det andet år efter indkomståret, hvilket vil sige den 30. juni 2011.

Herefter kan beslutningen om at anvende eller ikke anvende virksomhedsordningen ikke ændres.

Da anmodningen om ændring af skatteansættelsen og tilvalg af virksomhedsordningen først er modtaget den 7. februar 2012, er anmodningen modtaget for sent og kan ikke imødekommes.

Nævnet afslår derfor at ændre skatteansættelsen for indkomståret for 2009 vedrørende anvendelse af virksomhedsordning og indskud af bil.

Da bilen ikke anerkendes indskudt i virksomhedsordningen, kan bilens afskrivninger, udgifter m.v. ikke fratrækkes og beskatningen af fri bil ikke foretages.

Nævnet har stadfæstet SKAT afgørelse. ”

Klagerens opfattelse

Klagerens (tidligere) repræsentant har nedlagt påstand om, at Landsskatteretten skal godkende fradrag for kontor i eget hjem, ændringer vedrørende overført fra konto for opsparet overskud til virksomhedsskat, og ændringer vedrørende bil.

Klagerens repræsentant har i øvrigt fremført følgende i klagen:

” ANBRINGENDER

Til støtte for vor påstand skal det overordnet gøres gældende, at det ikke anses for korrekt at skatteansættelserne for ovennævnte indkomstår ikke kan ændres.

Kontor i eget hjem

Hvis man anvender et rum i sin private bolig som arbejdsværelse, har man mulighed for at få fradrag herfor. Dette fradrag beregnes som en forholdsmæssig del af udgifterne til husleje, el og varme. Ejer man selv ejendommen, gives der et forholdsmæssigt nedslag i den pligtige ejendomsværdiskat.

To grundlæggende betingelser skal være opfyldt, for at få skattefradrag.Der skal være en erhvervsmæssig begrundelse for, at arbejdsværelset etableres. Muligheden for at rummet kan anvendes til privat formål formindskes.

En erhvervsmæssig begrundelse kan være, at virksomheden har adresse hos ejeren og ikke har andre lokaler ude i byen. Eller at omfanget og karakteren af arbejdet kræver, at der er et arbejdsværelse i hjemme, også selvom der måske er et erhvervslejemål, hvor andre dele af' virksomhedens opgaver bliver løst Rummet må ikke bruges til andet end erhverv. Dette er tilfældet, hvor der er lagerreoler, eller hvis der er tale om en særlig indretning.

Den erhvervsmæssige indretning kan være, at der er tale om et udstyret kontor med IT-udstyr og eksempelvis knagerækker til kundernes tøj. Der må ikke være nogen private ting i rummet.

Boligens størrelse og indretning i forhold til ant1d af medlemmer i husstanden. Hvis der er trukket et kontor fra men det viser sig, at husets eneste computer befinder sig på kontoret kan det være vanskeligt at godkende fradraget. Brugsgraden af arbejdsværelset skal også vurderes til at opnå fradrag. Jo mere arbejdsværelset bruges, desto mere sandsynligt er det, at det ikke benyttes privat. Der skal altså arbejdes i arbejdsværelset. Kort sagt, jo mere ubeboeligt rummet er, desto bedre.

Når konklusionen viser, at erhvervslokaler i hjemmet er fradragsberettigede, skat fradraget beregnes. Der skal beregnes en forholdsmæssig del af udgifterne.

Er der tale om en bolig på 150 m2, hvor den erhvervsmæssige del udgør 30 m2, svarer det tit en del på 20 %. Derfor må 20 % af udgifterne trækkes fra: Leje, forbrugsafgifter og vedligeholdelse. Er der tale om en ejerbolig kan man ikke fratrække en "husleje, ” men derimod en andel af udgifterne ved ejendommen.

I eksemplet ovenfor vil der være tale om; 20 % af ejendomsskatten, forsikringen på ejendommen, evt. grundejerforening og den slags. Udover de omkostninger som vedrører lokalet direkte (maling, elarbejde m.v. i lokalet).

Man kan få et nedslag i ejendomsværdiskatten. Det er ikke noget, som foregår via virksomhedens regnskab, du (eller din revisor) skal selv huske at skrive det på den personlige selvangivelse.

Udgifterne hos [person1] udgør 50 % af de samlede udgifter ti] el, varme, vand og hus forsikring og ejendomsskat. Der skal derfor godkendes et fradrag herfor.

Dokumentation og indsigelser vedr. ovenstående vil blive fremsendt i et supplerende indlæg.

Indskud af bil i virksomhedsordningen

Den 2. november 2009 indregistreres en Volvo S 60 2, 4 med registreringsnummer [reg.nr.1]. I brev af den 30. marts 2012 fra din revisor, fremgår det, at [person1] tidligere revisor ikke har taget højde for at købt bil skal indskydes i virksomhedsordningen.

SKAT henviser til, at bilen ikke kan indskydes i virksomhedsordningen, fordi der ikke er lovhjemmel til at ændre disponeringen i virksomhedsskatteordningen senere end efter fristen for indsendelse af selvangivelsen.

I stedet kan udgifter til erhvervsmæssig kørsel i privat bil godtgøres ved betaling af statens satser for kørselsgodtgørelse med de faktiske omkostninger ved den erhvervsmæssige kørsel. Hvis der i ligesom i 2008 ikke tidligere er beregnet og udbetalt kørselsgodtgørelse eller faktiske omkostninger, bedes [person1] oplyse dette, sammen med oplysninger om det samlede antal kørte km og de erhvervsmæssige km i 2009.

Indsigelser til dette vil blive fremsendt i et supplerende indlæg. ”

Landsskatterettens afgørelse

Kontor i eget hjem

Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a har følgende ordlyd:

”Ved beregning af den skattepligtige indkomst bliver at fradrage:

Det følger af Den juridiske vejledning C.C.2.2.2.13 Fradrag for arbejdsværelse i selvstændig erhvervsvirksomhed m.v., at selvstændig erhvervsdrivende kan fratrække udgifter til arbejdsværelse som driftsudgifter, hvis de er nødvendige for at erhverve, sikre og vedligeholde erhvervsindkomsten efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Den erhvervsdrivende har bevisbyrden for, at udgifterne er erhvervsmæssige.

Ved vurderingen af om en erhvervsdrivende kan trække udgifter til arbejdsværelse fra lægges der bl.a. vægt på, hvordan arbejdsværelset er indrettet, samt hvor meget den selvstændige bruger værelset i sit erhverv. Se hertil SKM2015.276.LSR, hvor Landsskatteretten nægtede fradrag for udgifter til arbejdsværelse, bl.a. fordi lokalet var indrettet som et kontor med skrivebord og opbevaringsrum for papirmaterialer, ikke kunne anses for uanvendeligt som opholdsrum og dermed private formål. Retten henviste videre til at værelset ikke var den pågældendes hovedarbejdssted, henset til at kontoret ikke blev brugt i et væsentlig omfang inden for normal arbejdstid.

I UfR 1961, 107 H blev en gymnasielektor nægtet fradrag for udgifter til arbejdsværelse i hjemmet, fordi arbejdets art og omfang ikke medførte, at værelset kunne anses for et særligt arbejdsværelse, der ikke hørte med til boligens almindelige opholdsrum. Skatteyderen opfyldt ikke kravet om, at han skulle bruge kontoret i sin bolig i væsentlig omfang som hovedarbejdssted inden for normal arbejdstid.

Klageren har anmodet om fradrag for arbejdsværelse med kr. 24.000 i årene 2008 og 2009. Fradraget er beregnet på grundlag af 50 % af udgifterne til el, varme, vand, husforsikring og ejendomsskat.

Der er ikke redegjort for, i hvilket omfang klagerens ejendom anvendes erhvervsmæssigt, hvordan lokalerne har været indrettet, og hvordan tilgangsforholdene har været. Ligeledes har den selvstændige ikke redegjort for, hvor mange timer ugentligt eller dagligt arbejdsværelset har været anvendt. Landsskatterettens finder på baggrund heraf, at klageren ikke har løftet bevisbyrden for, at der skal godkendes fradrag for kontor i eget hjem.

Landsskatteretten stadfæster Skatteankenævnets afgørelse på dette punkt.

Skatteankenævnets regulering af overskudsdisponeringen i indkomståret 2008 stadfæstes, som følge af ovenstående nægtelse af fradrag for arbejdsværelse.

Overskud af virksomhed 2009

Virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2 har følgende ordlyd:

” (...)

Stk. 2. Den skattepligtige skal ved indgivelse af selvangivelse for et indkomstår tilkendegive, om virksomhedsordningen skal anvendes for det pågældende indkomstår. Den skattepligtige kan ændre beslutningen om, hvorvidt virksomhedsordningen skal anvendes eller ikke. Tilkendegivelse herom skal ske til told- og skatteforvaltningen senest den 30. juni i det andet kalenderår efter udløbet af indkomståret. Vælger den skattepligtige at anvende virksomhedsordningen, skal virksomhedsordningen anvendes for hele virksomheden i hele indkomståret. Desuden skal den skattepligtige oplyse størrelsen af indestående på konto for indskud og på konto for opsparet overskud, jf. §§ 3 og 10, stk. 2, samt af kapitalafkast og afkastgrundlag, jf. §§ 7 og 8.

(...) ”

Klagerens frist for at ændre sin beslutning om anvendelse af virksomhedsordningen udløb den 30. juni 2011.

Anmodningen om ændring af skatteansættelsen og tilvalg af virksomhedsordningen er først modtaget den 7. februar 2012, og dermed er anmodningen om omvalg til virksomhedsordningen modtaget for sent og kan ikke imødekommes.

Det er herefter Landsskatterettens opfattelse, at skatteansættelsen for indkomståret 2009 ikke kan ændres vedrørende anvendelse af virksomhedsordningen.

Da virksomhedsordningen ikke kan anvendes, kan bilen ikke indskydes og indgå i virksomhedsordningen i 2009, og der kan derfor ikke fuldt ud fratrækkes udgifter til bilens afskrivninger, og driftsudgifter som anmodet, ligesom der ikke kan ske beskatning af fri bil.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skatteankenævnets afgørelse.