Kendelse af 26-03-2018 - indlagt i TaxCons database den 21-04-2018

Faktiske oplysninger

Virksomheden er registreret med branchekode for havfiskeri og med virksomhedsstart pr. 26. marts 2002.

Klageren driver fiskeri med båden [x1]. Følgende resultater efter skattemæssige afskrivninger og før renter er selvangivet for de angivne år:

For indkomstårene 2009-2012 udgjorde resultatet før og efter regnskabsmæssige og skattemæssige afskrivninger følgende i henhold til regnskaberne i kr. (beløbene for 2009 fremgår alene i hele tusind kr.):

For indkomstårene 2013-2016 udgjorde resultatet før og efter regnskabsmæssige afskrivninger følgende i henhold til regnskaberne i kr.:

Udgifterne administrationsomkostninger og vedligeholdelse vedrører udgifter til tovværk, vodbinder, sejlmager, mindre nyanskaffelser, vedligeholdelse skib, vedligeholdelse maskine og spil, vedligeholdelse el-installationer og teknisk udstyr, skibsforsikring, pladsleje, telefon og internet, revisor, kontingenter, rejseudgifter, kontorhold m.v.

Udgifterne til vedligeholdelse var i årene 2009 og 2010 på henholdsvis 76.000 kr. og 71.142 kr. Udgifterne er ikke specificeret på fartøj, maskine og spil. Der er ikke i 2009 og 2010 aktiveret anskaffelser på fartøj eller driftsmidler.

I 2011 var udgifterne til vedligeholdelse skib på 10.936 kr., vedligeholdelse maskine og spil 30 kr. og vedligeholdelse el-inst. og tekn. udstyr 3.842 kr. Der er ikke aktiveret anskaffelser på fartøj og driftsmidler.

I 2012 var udgifterne til vedligeholdelse skib på 12.839 kr., vedligeholdelse maskine og spil 7.406 kr. og vedligeholdelse el-inst. og tekn. udstyr 2.052 kr. Der var udgift til motorhaveri på 183.506 kr., hvoraf 56.500 kr. blev dækket af forsikring, hvorfor klagerens nettoudgift, som anført i oversigten ovenfor, var på samlet 127.006 kr. Der er ikke aktiveret anskaffelser på fartøj og driftsmidler.

Klagerens revisor har udarbejdet følgende oversigt over anskaffelsespris for skibet og tilgang/afgang i årene 2006-2010:

Ifølge regnskabet for 2010 var kostprisen pr. 31. december 2010 827.377 kr. for fiskefartøjet og 19.916 kr. for driftsmidler.

Klagerens revisor har den 23. august 2013 overfor SKAT oplyst, at det er klageren, der fisker med båden, når han er hjemme til det. Revisoren anfører, at klageren havde forventet at få et rimeligt afkast ud af det, men at det viste sig at være svært, hvorfor klageren havde sat skibet til salg.

Klageren købte sit nuværende fiskefartøj i 2006. I 2013 havde han sat fiskefartøjet til salg, men fartøjet blev ikke solgt, da buddene på fartøjet var for lave.

Der er ikke lavet budgetter for virksomheden.

Klagerens revisor har overfor SKAT den 12. november 2013 redegjort for klagerens anskaffelse af nyt fartøj i 2007 og efterfølgende forberedelser for at få tilladelse til at fiske med fartøjet således:

”Det fartøj, som vor klient har på nuværende tidspunkt, er købt i England i august 2006. Vor klient har anmeldt fartøjet til optagelse i skibsfartøjsfortegnelse. Han har modtaget svar fra Søfartsstyrelsen den 24. juli 2007, at fartøjet skal have en gyldig fartstilladelse, før det må sejle. Inden den kan udstedes, skal fartøjet gennemgå sagsbehandling og syn.

Søfartsstyrelsen udstedte meddelelse om tilbageholdelse af fartøjet den 17. juli 2008, idet fartøjet havde foretaget landinger uden at der var udstedt fartstilladelse.

Der har været en del korrespondance mellem vor klient og søfartsstyrelsen med en masse ting, der skulle laves før, der kunne gives tilladelse. Der er udstedt en midlertidig fartstilladelse den 5. april 2009, som var gyldig indtil 1. juni 2009. Endelig fartstilladelse er udstedt den 5. januar 2010. Der har således været mange fejl og mangler, der skulle laves før indflagning og fartstilladelse kunne udstedes.

Grunden til udskiftning af fartøjet i 2006 er, at det nye fartøj er større og har en større kapacitet. Det er af glasfiber i stedet for det gamle fartøj, der var er træ, således at der kunne fiskes mere og fås en rentabel drift. Det gamle fartøj er først afhændet i 2007 og det nye er der først endelig fartstilladelse til i januar 2010. Vor klient havde slet ikke regnet med alle de problemer med Søfartsstyrelsen, men det var i 2006, der kom ny lovgivning vedr. fartøjer, der blev købt i udlandet og bragt til benyttelse i Danmark. Dog skulle der yderligere kapacitet til for at få fartøjet ind i stedet for det gamle. Det nye fartøj, som indføres har en motorkraft på kw 158, og det gamle har kun en kw på 34. Derfor skal det købes i alt kw 124 fra andre danske skibe, hvilket er sket og er købt for kr. 125.000 i november 2006.

Det nuværende fartøj [x1] er et MAF fartøj og får kvartalsvise rationer. Det er et krav, at man skal være erhvervsfisker, for at få andel i kvoterne. Iflg. Fiskerikonsulent [person1] ved [Forening1] er vor klient A fisker med stor ration.”

Klagerens revisor har overfor SKAT den 12. november 2013 oplyst følgende vedrørende klagerens planer med fartøjet og forventninger til fremtiden:

”Planen var, at vor klient ville opsige sin hyre, så han kunne være mere hjemme ved familien. Så længe sagen med Søfartsstyrelsen kørte, var det ikke hensigtsmæssig at opsige hyren, for der skulle jo være en indtægt at leve for.

Da sagen med Søfartsstyrelsen var kommet på plads i 2010, valgte vor klient, at se tiden an til 2011. Først på sommeren i 2011 er der så haveri, hvor motoren går i stykker, og der skal købes en ny, som forsikringen dækker delvis. Det er så uheldigt, at der er lang leveringstid på ny motor. Udskiftningen er først færdig i 2012, og den første afregning herefter er i april 2012.

Det er derfor, der bliver underskud i 2011 og 2012.

I september 2012 blev yor klient klar over, at der var en anmeldelse på vej imod ham, og i februar 2013 blev han anholdt. Dette er grunden til at han spørger, om hvor meget skat, derkan blive, hvis fartøjet bliver solgt, og beløbene er bare nogle han nævner, for at se forskellen på skatten.

Efterfølgende i 2013 er fartøjet sat til salg. Det er fastsat en salgssum på kr. 800.000 - forsøger bud - igennem [virksomhed2]. Der er kommet 2 bud. Et på kr. 400.000 og et på kr. 500.000. Der er svaret nej til begge, fordi hvis ikke det kan sælges for højere pris, er vor klient bedre stillet ved at beholde det, og så selv anvende og leve af det, når han kommer ud fra fængslet i sensommeren 2014 i stedet for at skulle gå på understøttelse. Fartøjet har haft en afregning i 2013.

Vi mener, at da den endelige fartstilladelse først er givet i januar 2010, og der er udefrakommende ting såsom haveri, der har gjort at fartøjet ikke har kunnet anvendes til fiskeri i næsten et helt år pga lang leveringstid på ny motor, hvilket vor klient ikke har været herre over, så er det for tidligt at sige, at fartøjet ikke er erhvervsmæssig drevet. Det kan også oplyses, at virksomheden (fartøjet) kan sælges til tredjemand, idet fartøjet i tredjemands øjne har en potentiel indtjeningsværdi.

Af de relevante forhold der har været lagt vægt på i praksis, kan man sige, at det kun er udarbejdelse af budgetter, der ikke har været foretaget. Fartøjet ville have haft mulighed for at være rentabelt, såfremt vor klient ikke var løbet ind i de udefrakommende problemer med fartøjet.

Derfor er det vores mening, at man ikke i pr. 1. januar 2010 kan sige, at der ikke er tale om erhvervsmæssig virksomhed.”

Klageren modtog i indkomståret 2010 A-indkomst fra Partrederiet [virksomhed3] på 1.200.223 kr. Partrederiet [virksomhed3] havde CVR-nr. [...1]. Aktiviteten i Partrederiet ophørte pr. 31. marts 2011. Partrederiets branchekode var 031100 Havfiskeri.

Klageren modtog i indkomstårene 2011 og 2012 A-indkomst fra [virksomhed4] på henholdsvis 646.157 kr. og 904.851 kr. [virksomhed4] havde cvr-nr. [...2]. Aktiviteten i Partrederiet ophørte pr. 31. december 2015. Partrederiets branchekode var 031100 Havfiskeri.

I henhold til sammenligningstallene fra SKATs kontroloplysning R75 for indkomståret 2010 havde klageren i indkomståret 2009 en A-indkomst på 825.556 kr.

I 2013 modtog klageren for perioden 1. januar 2013 – 28. februar 2013 A-indkomst fra [virksomhed4] på 360.086 kr.

I 2014 modtog klageren for perioden 1. januar 2014 – 31. januar 2014 A-indkomst fra [virksomhed4] på 46.549 kr. og derudover modtog klageren arbejdsløshedsdagpenge.

I 2015 modtog klageren henholdsvis arbejdsløshedsdagpenge og sygedagpenge.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på 180.557 kr. for indkomståret 2010, 113.972 kr. i 2011 og 117.568 kr. i 2012, idet klageren ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen vedrørende nægtet fradrag for underskud af virksomhed anført følgende:

”Jævnfør foranstående har du selvangivet underskud af virksomhed for de seneste år, og SKAT har derfor vurderet, at virksomheden ikke skattemæssigt kan anses at være en erhvervsmæssig virksomhed. Begrundelserne for SKATs vurdering er uddybet under punkt 1.3. og 1.4.

De fratrukne underskud på 180.557 for 2010, 113.972 for 2011 og 117.568 for 2012 godkendes ikke.

...

Som foran beskrevet har der været såvel regnskabsmæssige som skattemæssige underskud de seneste år, selv om driftsøkonomiske afskrivninger alene er foretaget med 5 % årligt, og også selv om der delvis ses bort fra ekstraordinært afholdte nettoudgifter i 2012. Rentabilitetskravet anses på denne baggrund ikke længere at være opfyldt.

Et andet moment der indgår i bedømmelsen af, om virksomheden kan betragtes som erhvervsmæssig, er den intensitet, som virksomheden drives med. I denne bedømmelse indgår omsætningen, som ifølge foreliggende oplysninger har udgjort følgende beløb de seneste 5 regnskabsår:

Omsætningens størrelse set i sammenhæng med og i relation til de i afholdte driftsudgifter er anset at være af en så beskeden størrelse, at intensitetskriteriet ikke anses for at være opfyldt for indkomstårene 2010, 2011 og 2012.

SKAT bemærker endvidere, at du udover virksomheden [x1] har lønindtægt.

Der er ikke fremlagt budgetter som kan godtgøre, at det for kommende år kan forventes, at virksomhedens drift vil udvise overskud.

Da hverken rentabilitetskriteriet eller intensitetskriteriet er opfyldt, anses virksomheden skattemæssigt for at være en ikke-erhvervsmæssig virksomhed. De fratrukne underskud på 180.557 for 2010, 111.972 for 2011 og 117.568 for 2012 godkendes derfor ikke fratrukket.

Båd og øvrige driftsmidler anses at være overgået til ikke erhvervsmæssig anvendelse pr. 1. januar 2010. Driftsmidlerne er overført til handelsværdien (se efterfølgende punkt 2). Da virksomheden i skattemæssig henseende betragtes som en ikke-erhvervsmæssig virksomhed, kan virksomhedsskatteloven ikke anvendes jævnfør virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1. Selvangivet kapitalafkast på 13.333 kr. nulstilles.

Bemærkninger til indsigelse af 12. november 2013

Indsigelsen giver ikke SKAT anledning til en ændret opfattelse.

Forløbet fra 2006 til 2009 med indhentelse af fartstilladelse trak meget længe ud og ville efter SKATs opfattelse være søgt afklaret hurtigere, såfremt der havde været tale om din hovedindtægtskilde. Som følge af forældelsesreglerne i skatteforvaltningsloven kan SKAT dog ikke umiddelbart foretage en ændring af skatteansættelsen for disse år. Af disse grunde kan og har SKAT ikke, udover at inddrage forholdet i beskrivelsen, foretaget videre for så vidt angår disse år.

Bemærkningen om, at du i starten af 2010, da fartstilladelsen til virksomhedens eneste fartøj endelig blev givet, valgte at se tiden an indtil 2011 tyder ikke på at virksomheden har været drevet med nogen større intensitet.

Heller ikke det lange forløb i 2011 med udskiftning af motor tyder på, eller støtter et anbringende om, at der med fartøjet har været drevet virksomhed med den fornødne intensitet m.v., som må forudsættes, for at virksomheden i skattemæssig henseende kan anses for at være erhvervsmæssig drevet.

Heller ikke forholdene i 2012, 2013 og 2014, om end der her er andre forklaringer og årsager, støtter et fra dig muligt anbringende om, at du hele tiden (i perioden fra 2006 til 2014) har haft til hensigt at drive en virksomhed med den fornødne intensitet og rentabilitet.

En virksomhed, der i næsten alle andre sammenhænge anses for erhvervsmæssig, skal ikke nødvendigvis også i skattemæssig henseende anses for erhvervsmæssig. Det forhold, at der er kvoter på fartøjet gør ikke, at et driftsmæssig underskud ubetinget kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Underskud kan alene fratrækkes, såfremt det efter en samlet konkret vurdering findes godtgjort, at virksomheden reelt kan anses at være drevet med det formål at opnå en økonomisk gevinst m.v. Der henvises her til de under punkt 1.3. anførte forhold.

De indsendte bemærkninger godtgør efter SKATs opfattelse ikke, at der skattemæssigt kan anses at være tale om en erhvervsmæssig virksomhed.”

Af SKATs udtalelse til klagen fremgår:

”Den til Landsskatteretten indsendte klage indeholder ikke i væsentlig omfang oplysninger, som ikke allerede var kendt på det tidspunkt, hvor SKAT traf afgørelse i sagen.

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at denne er berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud på 180.557 kr. for indkomståret 2010, 113.972 kr. i 2011 og 117.568 kr. i 2012, idet der er tale om en erhvervsmæssig virksomhed.

Klageren har som begrundelse for påstandene anført følgende:

” PÅSTAND:

SKAT skal anerkende, at [person2] har fradragsret for erhvervsmæssigt underskud for årene 2010, 2011 og 2012 med i alt kr. 412.097,00.

SAGSFREMSTILLING:

SKAT lægger ved sin afgørelse af 22. november 2013, som fremlægges som sagens bilag 5, vægt på, at hverken rentabilitetskriteriet eller intensitetskravet er opfyldt. Det er klagers opfattelse, at SKAT ved sin afgørelse ikke har taget hensyn til de faktiske omstændigheder i sagen, og de faktiske forhold bør indgå i vurdering af klagers sag, idet de understøtter, at klager opfylder de nævnte kriterier, ligesom der af Landsskatterettens praksis ses at være taget stilling i en lignende sag, der gav klager medhold.

Konkret klages der over afgørelsens punkt 1.3 og 1.4, og klager er uenig i, at rentabilitetskriteriet og intensitetskravet ikke er opfyldte.

Faktuelle forhold:

For det første skal det nævnes, at klagers nuværende fartøj blev erhvervet i 2006 og er indkøbt i England og blev optaget i fartøjsfortegnelsen den 23. august 2007, jf. Dansk Nationalitetsbevis, som fremlægges som sagens bilag 1. Ved en fejl fik klager i første omgang imidlertid ikke indhentet den påkrævede fartstilladelse, hvorfor Søfartsstyrelsen den 17. juli 2008 meddelte klager, at fartøjet blev tilbageholdt indtil der kunne udstedes en gyldig fartstilladdelse. Søfartsstyrelsens skrivelse til klager af 17. juli 2008 fremlægges som sagens bilag 2. Førend gyldig fartstilladelse kunne udstedes skulle fartøjet gennemgå en større ombygning og Søfartsstyrelsen påpegede løbende i denne ombygningsperiode forhold, som skulle forbedres. Det var således først i begyndelsen af 2010, at den endelige fartstilladelse var på plads. Fartstilladelse af 5. januar 2010 fremlægges som sagens bilag 3.

Det har således ikke været muligt for klager at drive sin virksomhed som han ønskede i perioden indtil 2010, men forbedringerne og ombygningen af fartøjet er sket med henblik på at intensivere fiskeriet. Klagers udskiftning af sit hidtidige fartøj i 2006 skyldtes da også et ønske om at intensivere og optimere indtjeningen, og derfor erhvervede klager sig som sagt et betydeligt større fartøj. Det gamle fartøj havde en motorkraft på 34 kw, mens det nye havde 158 kw, altså forøgede klager sit fartøjs motorkapacitet med ca. 460 %, alt med henblik på at kunne intensivere sit fiskeri og optimere sin indtjening.

Klagers nuværende fartøj er registreret som et MAF-fartøj, der således anvendes som et erhvervsfiskefartøj med tildeling af kvartalsvise kvoter.

Dernæst kan det med hensyn til klagers indtjening i de senere år lægges til grund, at klager siden 2010 har formået at øge sin indtjening til trods for klagers mange problemer, som skitseret ovenfor. I 2009 havde klager således et underskud på kr. 268.920,00 og i 2012 er det kun kr. 117.568,00.

Det skal også bemærkes, at klager havde et overskud i årene 2005 og 2006.

Underskuddet i 2011 og 2012 skyldtes dels, at klager var udsat for en ulykke, der betød, at klager måtte opereres og efterfølgende sygemeldt indtil udgangen af oktober måned 2011, og dels, at motoren haverede i juli måned 2011, og grundet lang leveringstid fik klager først den nye motor i løbet af februar 2012. Første gang motoren var klar til en prøvetur var i april 2012.

Til trods for de ovenfor skitserede problemer med helbredet og haveri har klager alligevel præsteret at have 19 havdage i 2010, 9 i 2011 og 29 i 2012.

Klager blev retsforfulgt i starten af 2013 og dømt samme år.

Retspraksis:

Fra Landsskatterettens praksis kan henvises til Landsskatterettens afgørelse i journalnr. 11-02640, som fremlægges som sagens bilag 4, hvor det af Landsskatterettens præmisser fremgår følgende:

"Udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre, eller vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Ved bedømmelsen af om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, indgår det med betydelig vægt, om den kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste.

I betragtning af, at klageren har været syg i perioden 2003-2005, hvorefter han i februar 2008 anskaffede et mindre fiskefartøj efter salget af det tidligere og større fiskefartøj, har Landsskatteretten anset virksomheden for at være startet i 2008. Vurderingen af om virksomheden kan anses for erhvervsmæssigt drevet skal herefter tage udgangspunkt i 2008.

I overensstemmelse med praksis gives der virksomheden en periode af en vis længde, inden for hvilken virksomheden som udgangspunkt skal opnå et overskud for at kunne blive anset som erhvervsmæssig i skatteretlig forstand.

Under hensyn til at virksomheden er startet i 2008, og da virksomheden for indkomstårene 2009 og 2010 udviser en svag positiv driftsmæssig udvikling, finder Landsskatteretten efter en samlet konkret vurdering, at virksomheden må anses for erhvervsmæssigt drevet".

Med hensyn til klagers nærværende sag kan der fremhæves følgende forhold fra ovennævnte afgørelse til støtte for klagers sag.

Det fremgår af den citerede afgørelse, at klager gik fra et større FKA fartøj til et mindre MAF fartøj, altså en nedgradering i omsætningsmæssig henseende. I nærværende sag er der tale om, at klager opgraderer med et nyt større fartøj, og denne omstændighed bør tale for, at klagers virksomhed anses for erhvervsmæssig.

Dernæst ses det i afgørelsen, at sygdom hos klageren tillægges betydning. I nærværende sag bør der således også lægges vægt på, at klager blev ramt af en ulykke og måtte sygemeldes i en periode i 2011.

Det fremgår også af afgørelsen, at det lægges til grund, at der skal gives klager en periode af en vis længde, indenfor hvilken klager skal kunne fremvise et positivt resultat i virksomhedens drift. Senere fremgår det, hvordan det tillægges betydning, at klagers virksomhed viser en positiv driftsmæssig udvikling. Derfor bør det i nærværende sag ligeledes komme klager til gode, at klager i det mindste fremviser en positiv udvikling fra 2009-2012, jf. ovenfor.

Opsumerende kan det siges, at der er flere forhold i klagers sag, som med henvisning til nævnte afgørelse fra Landsskatteretten bør tale for, at klagers virksomhed kan anses for at være erhvervsmæssig i skatteretlig henseende.

PROVOKATIONER:

SKAT opfordres til at tilkendegive, hvorvidt SKAT anser klagerens fartøj for egnet til at indgå i en i skatteretlig henseende erhvervsmæssig fiskerivirksomhed. I benægtende fald tages forbehold for at iværksætte isoleret bevisoptagelse.

ANBRINGENDER:

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at klagers fiskerivirksomhed er etableret og drives med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, og rentabilitetskriteriet og intensitetskravet er opfyldt for årene 2010-2012.

Klagers ombygning og opgradering af sit fartøj viser, at intensiteten med hensyn til at skabe omsætning har været stigende, ligesom antallet af havdage i nævnte periode tilsiger, at klagers virksomhed har været har været drevet med den krævede intensitet.

Det er klagers opfattelse, at der er mange udefrakommende forhold, som betyder, at indtjeningen ikke har været nær så positiv, som klager havde håbet og regnet med, og som det nye fartøj er disponeret til at kunne klare, og disse udefrakommende forhold bør skulle indgå i vurderingen af klagers sag til fordel for klager.

Det er endvidere klagers opfattelse, at fartøjet har en betydelig potentiel indtjeningsværdi, hvilket også bekræftes ved, at klager har modtaget flere bud på sit fartøj, men klager har valgt at beholde det, så klager efter endt afsoning i 2014 igen vil anvende fartøjet.

Herudover skal det gøres gældende, at klager har været erhvervsfisker i Danmark siden 1977 og har været styrmand og skipper på større fartøjer i [by1].

Endelig skal det gøres gældende, at Landsskatteretten i en lignende sag - 11-02640 - har givet en klager medhold i, at klagers virksomhed i skattemæssig henseende var erhvervsmæssig.”

Klagerens repræsentant har fremsendt følgende bemærkninger til SKATs udtalelse i sagen:

”Den med Deres skrivelse vedlagte udtalelse fra SKAT af 18. marts 2014 indeholder en henvisning til afgørelsen SKM 2005.314 i forbindelse med behandlingen af spørgsmålet omkring sygdom i en sag om fradrag for underskud af virksomhed.

Det gøres heroverfor gældende, at klager med den fremlagte afgørelse - 11-02640, som sagens bilag 4 - har fremlagt en nyere afgørelse, der ikke kun behandler spørgsmålet omkring sygdom i forbindelse med fradrag for underskud af virksomhed, men som også omhandler en sag vedrørende fiskerivirksomhed.

Netop denne omstændighed bør føre til, at afgørelsen tillægges større vægt ved afgørelsen af nærværende sag, end den af SKAT anviste afgørelse fra 2005.

Herudover skal jeg ikke fremkomme med yderligere bemærkninger.”

Klagerens repræsentant har fremsendt følgende supplerende bemærkninger til sagen:

”Idet jeg henviser til min klage til Landsskatteretten af 10. marts 2014, skal jeg herved

Det forholder sig således, at min klients MAF-fartøj er underlagt løbende reguleringer af fangstmængderne fra Fiskeridirektoratet. Derfor er min klient ikke selv herre over, hvor mange fisk han kunne fange, og dermed hvilken indtjening han kunne have i årene 2010-2012.

Til illustration heraf fremlægges som sagens bilag 6, 7og 8såkaldte "Bilag 6-meddelelser" fra Fiskeridirektoratet, som omhandler de løbende ændringer i rationer for MAF-fartøjer for årene 2010-2012.

For de pågældende år ses det - ud over de løbende ændringer i fangstmængderne - at der i 2011 blev indført totalt fiskeforbud for MAF-fiskeri af torsk i Skagerrak den 27. november 2011, og for rødspætter i Skagerrak blev der indført totalt fiskeforbud på MAF-fiskeri den 30. august 2011.

Det bemærkes, at min klient alene har haft fiskeritilladelse til Skagerrak.

I 2012 blev der indført fiskeriforbud på torsk i Skagerrak med virkning fra den 22. oktober 2012, og for rødspætter i Skagerrak blev der indført fiskeriforbud med virkning fra den 15. oktober 2012.

Det gøres således gældende, at min klient ikke kunnet afgøre, hvornår og hvilke mængder han kunne opfiske.

Idet der er tale om varierende fangstmængder gennem året, gøres det endvidere gældende, at min klient så at sige ikke kan "indhente" noget i løbet af året, selvom min klient ikke har været i stand til at fiske i givne perioder, som eksempelvis i forbindelse med udskiftning af motor, idet der ikke tages højde for manglende fiskeri for det enkelte, individuelle fartøj ved fastsættelsen af fangstmængderne fra Fiskeridirektoratets/NaturErhvers side. De fastsatte fangstmængder gælder generelt.

Endelig gøres det gældende, at min klient til trods for sine vanskeligheder og varierende fangstmængder, alligevel er lykkedes med at fange mængder, som ligger meget tæt på gennemsnittet for årene 2010, 2011 og 2012. Der henvises til statistik fra daværende Fiskeridirektorat vedrørende gennemsnitlige bruttoindtjening i kr. pr. fartøj for årene 2009 og 2010, som fremlægges som sagens bilag 9, 10 og 11.Dette bekræfter, at min klient har levet op til intensitetskriteriet.”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinfo.dk).

Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen (nettoindkomstprincippet). Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse. Dette fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999, 863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM2007.107.HR.

I Højesterets dom af 2. februar 2007 havde der i de foreliggende år været en beskeden omsætning og negative driftsresultater, og da der heller ikke var udsigt til, at virksomheden fremover ville give en rimelig fortjeneste, tiltrådte Højesteret, at virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet, hvorfor underskuddet ikke var fradragsberettiget.

Virksomheden skal derfor over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

Der lægges vægt på de konkret opnåede driftsresultater, medmindre disse var præget af ekstraordinære begivenheder, eller af at virksomheden var i en start-/indkøringsfase. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 8. december 2005, offentliggjort i SKM2005.519.LSR. Om virksomheden havde udsigt til senere at give en rimelig fortjeneste skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår. Det følger af Retten i [by2] dom af 18. november 2009, offentliggjort i SKM2009.747.BR.

Der lægges også vægt på, om virksomheden har været drevet med en tilstrækkelig høj intensitet. Der henvises til Vestre Landsrets dom af 7. december 1999, som er offentliggjort i TfS 2000, 16, og til Østre Landsrets dom af 11. maj 2006, som er offentliggjort i SKM2006.428.ØLR.

I årene 2010, 2011 og 2012 udgjorde virksomhedens omsætning 71.611 kr., 28.560 kr. og 116.866 kr.

Landsskatteretten mener ikke, det kan lægges til grund, at klageren ikke opfylder intensitetskravet i de påklagede indkomstår.

Landsskatteretten finder det imidlertid ikke godtgjort, at virksomheden i 2010-2012, med den intensitet virksomheden blev drevet med, havde udsigt til at blive rentabel indenfor en kortere årrække og give en fortjeneste med plads til en rimelig driftsherreløn.

Der er henset til, at klagerens virksomhed fra indkomståret 2006, hvor klageren anskaffede fiskefartøjet og frem til og med indkomståret 2011 har haft regnskabsmæssige underskud, der ikke har levnet plads til en driftsherreløn ved siden af.

Ved opgørelsen af virksomhedens resultat i indkomståret 2012 har klageren fratrukket nettoudgift til haveri på 127.006 kr. Denne udgift må anses for ekstraordinær, hvorfor der skal ses bort fra udgiften ved opgørelsen af de driftsøkonomiske resultater, som virksomhedens rentabilitet skal bedømmes ud fra.

Hvis der ses bort fra udgiften, udviser virksomheden i 2012 et overskud på 9.438 kr. på den primære drift før afskrivninger og renter. Henset til de driftsøkonomiske afskrivninger og virksomhedens renteudgifter ses virksomhedens resultat heller ikke i 2012 at levne plads til en driftsherreløn.

Klageren anskaffede fiskefartøjet i 2006 og fik fartstilladelse i januar 2010. Det er på baggrund heraf Landsskatterettens opfattelse, at klageren i 2010 i overensstemmelse med praksis er givet en vis periode, inden virksomheden skulle give et driftsøkonomisk overskud for at kunne anses for erhvervsmæssig. Sagen er dermed ikke sammenlignelig med Landsskatterettens afgørelse af 4. juni 2012, journalnr. 11-02640, som klagerens repræsentant henviser til. I den pågældende sag anså Landsskatteretten fiskerens virksomhed for startet i 2008, og i sagen havde SKAT således nægtet fradrag for underskud i selve opstartsåret.

Det forhold, at der i perioder udstedes total fiskeforbud anses for et sædvanligt vilkår, hvilket der i en erhvervsmæssigt drevet fiskerivirksomhed må tages højde for og eventuelt udlignes over flere indkomstår, hvilket ikke ses at være sket i klagerens tilfælde.

Som sagen foreligger oplyst, valgte klageren i årene 2010-2012 at se tiden an i forhold til virksomhedsdriften, inden han ville opsige sin lønmodtagerbeskæftigelse med hyre på et fiskefartøj. Klageren havde således indtægter, som lønmodtager i årene 2010, 2011 og 2012 på henholdsvis 1.200.223 kr., 646.157 kr. og 904.851 kr.

I indkomståret 2013 havde klageren en indtægt fra lønmodtagerbeskæftigelse i perioden 1. januar 2013 – 28. februar 2013 på 360.086 kr. I den resterende del af året sad klageren, i henhold til det oplyste, i fængsel. Omsætningen i virksomheden var i 2013 på 356 kr. I indkomstårene 2014 og 2015 var omsætningen i virksomheden 0 kr.

I indkomståret 2016, hvor klageren udelukkende drev virksomhed med fiskeri fra eget fiskefartøj og ikke havde lønmodtagerbeskæftigelse, opnåede virksomheden en omsætning på 461.013 kr. og et overskud efter driftsøkonomiske afskrivninger og renter på 104.717 kr.

Som anført ovenfor skal det bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår, om virksomheden havde udsigt til senere at give en rimelig fortjeneste. Resultatet for 2016 godtgør ikke, at der i indkomstårene 2010-2012 var udsigt til en rimelig fortjeneste. Det skyldes, at driftsformen i 2016 adskiller sig markant fra driftsformen i 2010-2012, hvor driften af virksomheden var en begrænset bibeskæftigelse, mens beskæftigelsen som lønmodtager var klagerens hovedbeskæftigelse.

Klageren findes ikke at have godtgjort, at der i indkomstårene 2010-2012 var udsigt til, at virksomheden ville blive rentabel med den driftsform, der var 2010-2012.

Klageren har derfor ikke drevet en erhvervsmæssig virksomhed i indkomstårene 2010-2012.

Den påklagede afgørelse stadfæstes.