Kendelse af 10-07-2019 - indlagt i TaxCons database den 29-09-2019

Generelle oplysninger

Det fremgår af virk.dk, at klageren siden den 1. april 1997 har drevet enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] v/[person1], CVR-nr. [...1]. Virksomheden startede som en handelsvirksomhed, der blandt andet har haft en forretning med legetøj på [butikscenter1]. I årene 2009 og 2010 forpagtedes et køkken i [by1] boldklub, og der blev i 2009 afviklet salg af opkøbt af forarbejdede skind, musik CD´er og musikinstrumenter. Virksomheden har et lager i [by2]. Herudover har virksomheden ydet administrativ konsulentbistand samt rengørings ydelser vedrørende konference/koncerthal.

SKAT har oprindeligt skønsmæssigt ansat virksomhedens resultat i indkomstårene 2009 og 2010 til hhv. 260.000 kr. og 405.000 kr., idet der oprindeligt ikke var indsendt selvangivelser for disse indkomstår.

Klageren anmodede den 24. september 2012 SKAT om at genoptage behandlingen af skatteansættelserne for indkomstårene 2009 og 2010. Anmodningen var vedlagt selvangivelser for indkomstårene 2009 og 2010, hvoraf fremgår, at virksomhedens resultat i indkomstårene var hhv. -60.472 kr. og 109.282 kr. Selvangivelserne var vedlagt indkomst- og formueopgørelser for årene 2009-2011 udarbejdet af [virksomhed2]. Vedlagt var endvidere regnskaber/saldobalancer for virksomheden for indkomstårene 2009 og 2010, hvoraf det fremgår, at regnskabet muligvis indeholder ikke bogførte posteringer i kassekladderne. Udgifterne i regnskabet er ikke bogført på virksomhedens forskellige aktiviteter. Der er videre indsendt kontospecifikationer vedrørende bogføringen for 2009 og 2010.

Ikke godkendte fradrag for diverse driftsomkostninger i 2009

Faktiske oplysninger

SKAT traf den 17. december 2013 afgørelse om at nedsætte virksomhedens resultat i 2009 i overensstemmelse med selvangivelsen, dog således at der blev foretaget en række korrektioner i forhold til selvangivelsen. Der er således foretaget ikke påklagede ændringer vedrørende ikke godkendt tab på debitorer på 25.613 kr., ikke godkendt forplejningsudgifter til personale 3.198 kr. samt beskatning af forbrug af egne varer på 17.790 kr.

De påklagede korrektioner vedrører personaleudgifter på 145,82 kr., nedskrivning for ukurans på varelager på 16.592,13 kr. og rejseudgifter på 4.462 kr., i alt 21.199,95 kr.

Forplejning af personale (hovedpinepiller)

Klageren har i det indsendte regnskab fradraget 145,82 kr. som udgift til hovedpinepiller til kontoret.

SKAT har nægtet fradrag herfor.

Nedskrivning af varelagerværdi på grund af ukurans

Klageren har tidligere haft indkøbt forarbejdede skind fra Færøerne. Klageren har i regnskabet for 2009 bogført en udgift på 16.592,13 kr. med teksten ”Nedskrivning ukurans varer”. Klageren har oplyst, at der er tale om indkøbt skind, der har vist sig at være værdiløst, hvorfor værdien er blevet nedskrevet med 16.592,13 kr.

SKAT har nægtet fradrag herfor.

Rejseudgifter

SKAT har nægtet at godkende fradrag for rejseudgifter på i alt 4.462 kr.

Klageren har fremsendt kvitteringer på hhv. 151 kr. (taxikvittering med start på adressen [adresse1], den 7. marts 2009), 205 kr. (taxikvittering med start på adressen [adresse1], den 25. april 2009), 432 kr. (Storebælt, den 25. maj 2009), 106,85 kr. (benzin i [by3], den 25. maj 2009), 31 kr. (parkering og tog i [by4], den 29. juni 2009), 69 kr. (taxi, den 7. juli 2009), 48 kr. (taxi, den 28. juni 2009), 89 kr. (taxi, den 28. juni 2009), 248 kr. (taxi, den 9. august 2009), 21 kr. (tog, den 7. september 2009), 550 kr. (Øresundsbroen, den 9. oktober 2009), 550 kr. (Øresundsbroen, den 11. oktober 2009), 105,98 kr. (benzin, den 11. oktober 2009) og 859,86 kr. (taxi, oktober-december 2009), i alt 3.466 kr. inkl. moms, svarende til 2.773,35 kr. ekskl. moms.

Der er endvidere indsendt skemaer om erhvervsmæssig kørsel på 39,16 kr. vedrørende perioden fra den 22. maj 2009 til den 25. maj 2009 og på 2.338,92 kr. vedrørende den 25. maj 2009, i alt 2.378,08 kr.

Der er endelig indsendt kopi af to fakturaer af henholdsvis 2. april 2009 og 13. oktober 2009 til klagerens kunder på hhv. 3.000 kr. ekskl. moms vedrørende kørsel og 1.783,87 kr. ekskl. moms vedrørende kørsel og broafgift til Øresundsbroen. I alt 4.783,87 kr. ekskl. moms, der ifølge klageren skulle være viderefakturering af førnævnte rejseudgifter.

SKATs afgørelse

SKAT har begrundet de påklagede korrektioner vedrørende personaleudgifter på 146 kr., nedskrivning for ukurans på varelager på 16.592,13 kr. og rejseudgifter på 4.462 kr. således:

”(...)

Note 2 Forplejning af personale/restaurant.

Arbejdsgiveren kan fratrække fri kost for ansatte i et ansættelsesforhold, som en driftsomkostning jf. Statsskattelovens § 6.

Et personalegode som f.eks fri kost, er et gode som den ansatte i et ansættelsesforhold får overdraget til privat brug uden at betale fuldt vederlag for det. Det gælder både varer og tjenesteydelser

Personalegoder sidestilles med løn og skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Det skal i den forbindelse oplyses, at den frie kost vil være skattepligtig indtægt for modtageren jf. Kildeskattelovens § 43 stk. 1.

Ifølge din egen tilkendegivelse kan der skønsmæssigt godkendes en udgift på 1.752 kr.

Bilag som er blevet beskadiget ved skybrud, skal fortsat opbevares i 5 år fra udløbet af det indkomstår, det vedrører, jf. Bogføringslovens § 10.

Det kan oplyses, at hovedpinepiller anses som en privat ikke fradragsberettiget udgift jf. Statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a.

Note 4 Nedskrivning af ukurrans

Det blev oplyset på mødet d. 7/8-2013, at varelageret er nedskrevet, fordi det tidligere har været optaget i balancen til en for høj værdi. Er dette tilfældet, så er det værdien i balancen der skal nedskrives. Beløbet er fratrukket i resultatopgørelsen under administrationsomkostninger.

Note 5 Rejseudgifter

I henhold til Bekendtgørelse 2012.1081 skal bogføringsbilag vedrørende erhvervsmæssig rejse indeholde:

De Indsendte bilag indeholder ikke ovenstående oplysninger, og anses derfor for private ikke fradragsberettigede udgifter.

I dit brev anfører du, at alle posteringer er erhvervsmæssige udgifter. Der er efterfølgende ikke indsendt yderligere dokumentation for udgifterne, og det er derfor ikke dokumenteret, at udgifterne er erhvervsmæssige. Der henvises til Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

SKAT har i en udtalelse til klagen blandt andet anført følgende:

”(...)

Forplejning af personale

Vedrørende personaleudgifter anfører repræsentant, at udgifterne primært er udgifter til kaffe og kursusudgifter. Der henvises til bilag 5. På bilag 5 fremgår det, at der er bogført udgifter til kaffe, sukker, hovedpinepiller, forplejning samt hygiejnekursus.

Ifølge brev af 3/9-2013 anføres det af klager: "Jeg kan ud fra art og beløb se, at vi snakker om alle posteringer på konto 2241 personaleudgifter. Der er på kontoen ikke posteret forplejning af personale udover nødvendige udgifter til personale ved længere kørsel eller ekstraordinært overarbejde ved overholdelse af kunders krævede leveringsfrist. Vi har trukket de bogførte posteringer fra i driften fordi vi mener at det er konkret al de udgifter kan fratrækkes som driftsudgift. Flere tilfælde burde teksten i bogføringen have været mere præcis svarende til den notering der oftest er på selve bilaget. Da notering på bilag kunne have været bedre for en række bilag stammende fra kørsel, og da timeregnskaber for den periode er mistet ved vandskade ved skybrud i 2011, ser vi os ikke i stand til efterfølgende fuldstændigt at dokumentere at der har været tale om forplejning ved ekstraordinært overarbejde. Derfor accepterer vi at udgifter svarende til en udgift på 3.198,28 ikke fratrækkes i driften.

Udgifterne er ikke dokumenteret ved bilag, og i de tilfælde hvor bilagene er indsendt, er det oftest de ikke er fyldestgørende dokumenteret.

Ved klagens indsendelse er der ikke indsendt yderligere dokumentation for udgifterne. Der er godkendt 1.752 kr. som er de posteringer som fremgår af bilag 5 - undtagen hovedpinepiller.

Rejseudgifter

Der er ved klagens indsendelse ikke indsendt yderligere dokumentation som kan begrunde en ændring. De bilag som er indsendt, er de samme bilag som der er indsendt tidligere. Bilagene er ikke fyldestgørende dokumenteret, idet rejsens erhvervsmæssige formål, rejsens start og sluttidspunkt, rejsens mål og eventuelle delmål samt modtagerens navn m.m. ikke er oplyst. Herudover er det ikke muligt at se af bilagene, om det er de omtalte rejse bilag som er blevet videre faktureret til kunden.”

SKAT har ved brev af 1. november 2017 anført følgende bemærkninger til referatet fra mødet den 16. oktober 2017 mellem klagerens repræsentant og Skatteankestyrelsens sagsbehandler:

”Nedskrivning af varelager.

Ved nedskrivning af varelager vedrørende ukurans året før (2008) bliver varelageret primo påvirket. Varelageret primo bliver dermed 16.592 kr. mindre.

SKAT er enig i repræsentants oplysninger.

Forplejning af personale.

Der er ikke nye oplysninger, som kan begrunde en ændring.

Rejseudgifter

SKAT er ikke længere i besiddelse af regnskabsmaterialet. Med henvisning til afgørelse af 17. december 2013, er det oplyst, at det ikke er muligt at henføre de enkelte udgifter til virksomhedens forskellige aktiviteter. Ved sagens gennemgang har det derfor ikke været muligt, at følge sammenhængen mellem indtægter og udgifter.

[...]”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har for indkomståret 2009 principalt fremsat påstand om, at der skal godkendes fradrag på 16.592 kr. for nedskrivning af varelager, at der skal godkendes fradrag på 145,82 kr. for udgifter til hovedpinepiller til kontoret, og at der skal godkendes fradrag for erhvervsmæssige rejseudgifter på 4.462 kr. Subsidiært påstand om godkendes af et skønsmæssigt fradrag for erhvervsmæssige rejseudgifter på mindst 2.000 kr.

Til støtte herfor har repræsentanten i klagen anført følgende:

”(...)

Forplejning af personalet 2009

Udgifter til personalet er primært udgifter til kaffe og kursusudgifter, jf. bilag 5. Det er således vores opfattelse, at der skal godkendes fradrag for disse udgifter, jf. SL § 6, stk. 1 litra a.

Regulering af varelager 2009

Det er vores påstand, at nedskrivning af varelager for indkomståret 2009 påvirker resultat af virksomheden med 16.592 kr. Når der foretages en nedskrivning af et varelager, kan denne ikke foretages over egenkapitalen, men skal påvirke resultatet i virksomheden. Nedskrivningen af et varelager har ingen påvirkning af privatforbruget.

Rejseudgifter 2009

Rejseudgifter 2009 på 4.462 kr. er ikke rejsegodtgørelse, men udlæg foretaget for kunder som også er viderefaktureret til kunder, jf. bilag 5.

(...)”

Repræsentanten har på et møde den 16. oktober 2017 med Skatteankestyrelsens sagsbehandler fremhævet, at nedskrivningen af varelageret i 2009 skal påvirke virksomhedens resultat negativt med 16.592 kr. i indkomståret 2009, idet nedskrivning for ukurans er en resultatpost og ikke en balancepost.

Repræsentanten har telefonisk den 22. maj 2018 oplyst, at klagerens påstand vedrørende personaleforplejning skal forstås således, at det alene er udgiften til hovedpinepiller på 145,82 kr., der påklages, idet SKAT ved afgørelse af 17. december 2013 allerede har godkendt fradrag for 1.752 kr.

Repræsentanten har endelig på et møde den 1. april 2019 med Skatteankestyrelsens sagsbehandler fremhævet, at der eksempelvis er fremlagt to fakturaer af 2. april 2009 og 13. oktober 2009, hvoraf det fremgår, at der er sket viderefakturering af rejseudgifter til kørsel og broafgifter. SKAT har nægtet at godkende fradrag for samtlige fratrukne rejseudgifter på i alt 4.462 kr. Uanset, at der ikke på regningerne er anført, i hvilken anledning rejseudgifterne er afholdt, bør der i det mindste gives et skønsmæssigt fradrag på mindst 2.000 kr., idet klageren har sandsynliggjort, at der afholdt rejseudgifter i virksomheden.

Landsskatterettens afgørelse

Skatteydere kan fradrage driftsomkostninger, dvs. de udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer.

Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

Landsskatteretten finder, at det ikke er dokumenteret, at de afholdte udgifter på 145,82 kr. til hovedpinepiller har været erhvervsmæssigt begrundet for virksomheden. Der kan derfor ikke godkendes fradrag for udgifterne.

SKAT har tiltrådt repræsentantens påstand vedrørende ukurans nedskrivning af varelager. På den baggrund godkender Landsskatteretten fradrag for ukurans nedskrivning af varelager på 16.592 kr., for tidligere indkøbt skind, der var optaget til en for høj værdi på varelageret.

Landsskatteretten finder endvidere, at der kan ikke godkendes fradrag for alle de selvangivne rejseudgifter på 4.462 kr. Der er herved lagt vægt på, at bogføringsbilagene som anført af SKAT ikke indeholder oplysninger om rejsernes erhvervsmæssige formål m.v., og at der ikke umiddelbart ses at være tilstrækkelig dato- eller beløbsmæssig sammenhæng mellem alle de angivne rejseudgifter og fakturaerne til klagerens kunder. Det er dog fremlagt dokumentation for en vis viderefakturering af kørselsudgifter og broafgifter, hvorfor retten efter en konkret vurdering godkender et skønsmæssigt fradrag for erhvervsmæssige rejseudgifter på 2.000 kr. i overensstemmelse med den subsidiære påstand, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Landsskatteretten nedsætter således det ikke godkendte fradrag på i alt 21.200 kr. med 16.592 kr. og 2.000 kr. til 2.608 kr.

Skønsmæssige forhøjelse af virksomhedens overskud for 2009

Faktiske oplysninger

Følgende oplysninger fremgår af klagerens selvangivelse vedrørende 2009, der blev indsendt den 24. september 2012:

Følgende oplysninger fremgår af klagerens kontrolblanketter R75 vedrørende 2009

Følgende oplysninger fremgår endvidere af klagerens ægtefælles kontrolblanket R75 vedrørende 2009 og SKATs privatforbrugsopgørelse vedrørende 2009

Klagerens revisor har den 21. februar 2013 til SKAT fremsendt regnskaber for 2009-2011 udarbejdet den 26. juni 2012. Virksomhedens balance ultimo 2009, 2010 og 2011 er specificeret således:

I regnskaberne er klagerens formue ultimo 2009, 2010 og 2011 specificeret således:

Samleverens formue ultimo 2009, 2010 og 2011 er i regnskaberne opgjort til henholdsvis-386.062 kr.,

-379.344 kr. og -393.642 kr. Husstandens kontant privatforbrug i er i regnskaberne for 2009, 2010 og 2011 opgjort til henholdsvis 272.373 kr., 199 kr. og 163.301 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har foretaget skønsmæssige forhøjelser af virksomhedens resultat i 2009 og 2010 på henholdsvis 108.000 kr. og 110.000 kr. Forhøjelsen for 2010 er ikke påklaget. Som begrundelse for forhøjelsen i indkomståret 2009 har SKAT anført følgende:

”(...)

Note 6 Skønsmæssig ansættelse

Privatforbruget er ud fra den selvangivne indkomst, samt ovenstående korrektioner sammenholdt med formuebevægelserne opgjort til 32.051 kr. samlet for dig og din ægtefælle, jf. vedlagte opgørelse. Ved beregning af privatforbruget er der ikke lagt vægt på de indsendte formueopgørelserne, idet de ikke er fyldestgørende dokumenteret. Herudover er der heller ikke lagt på den opgjorte egenkapital i regnskabet, idet aktiver og passiver ikke kan afstemmes.

SKAT mener ikke, at det opgjorte privatforbrug svarer til det faktiske privatforbrug. Derfor forhøjes den selvangivne indkomst skønsmæssigt med 108.000 kr. SKAT's mulighed for at foretage skønsmæssige forhøjelser fremgår af skattekontrollovens § 3, stk. 4 og § 5, stk. 3.

Ved skønnet er der lagt vægt på husstandens størrelse samt din indsendte opgørelse over udgifter/ forbrug for indkomståret 2009. Herudover er der lagt vægt på, at udgifter til dagligvarer m.m. er begrænsede, idet du udtager varer i din virksomhed i den sidste halvdel af året.

Regnskabet

Ved gennemgang af regnskabet er følgende konstateret:

Det er et krav, at de forskellige udgifter skal bogføres på de forskellige aktiviteter i virksomheden, således at sammenhængen mellem indtægter og udgifter kan følges.

På baggrund af ovenstående er regnskabsgrundlaget ikke fundet egnet som grundlag for en nøjagtig indkomstopgørelse.

Regnskabsgrundlaget anses ikke at opfylde de skattemæssige krav i Bekendtgørelse om skattemæssige krav til regnskabsgrundlaget og årsregnskabet ”Mindstekravsbekendtgørelsen" (Bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006) og Bekendtgørelse om bogføringspligtiges årsregnskaber (Bekendtgørelse nr. 648 af 12. juni 2006), jf. Bogføringsloven. ”

Der var som bilag til SKATs afgørelse vedlagt en privatforbrugsberegning for 2009 udarbejdet med udgangspunkt i klagerens selvangivelser og klagerens kontrolblanketter R75. SKAT har bortset fra virksomhedens aktiver og passiver ved opgørelsen af klagerens formue. Privatforbruget for 2009 har SKAT opgjort til kontant 32.051 kr.

SKAT har i en udtalelse af 28. februar 2014 blandt andet anført følgende til repræsentantens klage:

”(...)

Vedrørende indkomståret 2009

Privatforbruget.

I repræsentants skrivelse af 13. februar 2014 anføres det, at SKAT har henvist til, at virksomhedens aktiver og passiver ikke kan afstemmes. Endvidere er det repræsentants påstand, at fratrækkes virksomhedens aktiver fra virksomhedens passiver, må dette alt andet end lige give virksomhedens egenkapital.

SKAT er enig i, at fratrækkes virksomhedens aktiver fra virksomhedens passiver, giver det virksomhedens egenkapital.

Ved gennemgang af aktiver og passiver i regnskabet, er diverse tilgodehavender ikke dokumenteret. Endvidere har det ikke været muligt, at afstemme passiverne. Dermed kan egenkapitalen ikke opgøres korrekt.

Ved gennemgang af regnskabet er følgende konstateret:

Herudover står der følgende i revisors erklæring i regnskabet udført af [virksomhed2] ved [person2]:

"[person3] og [person1] har ansvaret for den personlige formueopgørelse og de skattemæssige opgørelser. Vort ansvar er på grundlag af vor gennemgang at udtrykke en konklusion om den personlige formueopgøre/se og de skattemæssige opgørelser.

Den udførte gennemgang

Vi har udført gennemgangen i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi tilrettelægger og udfører gennemgangen med henblik på at opnå moderat grad af sikkerhed for, at den personlige formueopgørelse og de skattemæssige opgørelser ikke indeholder væsentlig fejlinformation. En gennemgang er begrænset til først og fremmest at omfatte forespørgsler til [person3] og [person1] og giver derfor mindre sikkerhed end revision. En gennemgang kan således ikke sikre, at alle nødvendige reguleringer er foretaget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, ligesom det ikke er muligt al afgøre, om skattemyndighederne vil anlægge en anden vurdering af de udøvede skøn. Vi har ikke udført revision og udtrykker derfor ingen revisionskonklusion om den personlige formueopgørelse og de skattemæssige opgørelser.

Ud fra revisors erklæring, kan det konkluderes, at regnskabet er udarbejdet med en vis form for usikkerhed, idet der ikke har været foretaget effektiv kasseafstemning. Deres gennemgang af regnskabet er begrænset med forespørgsler til [person3] og [person1], og giver derfor ikke et retvisende billede af virksomheden.

På baggrund af ovenstående, er regnskabsgrundlaget ikke er fundet egnet som grundlag for en nøjagtig indkomstopgørelse, og at regnskabsgrundlaget ikke anses at opfylde de skattemæssige krav i Bekendtgørelse om skattemæssige krav til regnskabsgrundlaget og årsregnskabet ''Mindstekravsbekendtgørelsen" (Bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006) og Bekendtgørelse om bogføringspligtiges årsregnskaber (Bekendtgørelse nr. 648 af 12. juni 2006), jf. Bogføringsloven.

(...)”

SKAT har endvidere i e-mail af 1. juni 2018 anført, at klagerens selvangivne skattepligtige indkomst (reguleret for beskæftigelsesfradrag) i indkomståret 2009 rettelig kan sammenfattes således:

På baggrund af SKATs nye beregninger af klagerens skattepligtige indkomst ifølge selvangivelsen har SKAT udarbejdet en ny privatforbrugsberegning for 2009. SKAT har fortsat bortset fra virksomhedens aktiver og passiver ved opgørelsen af klagerens formue. Privatforbrugsberegningen kan sammenfattes således:

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der ikke skal ske en skønsmæssig forhøjelse af virksomhedens resultat i indkomståret 2009. Forhøjelsen for 2010 accepteres. Der er til støtte herfor i klagen anført følgende:

”Det er vores påstand, at de af SKATS udarbejdede privatforbrugsopgørelser ikke er korrekte, hvorved de skønsmæssige forhøjelser af virksomhedens resultat for indkomstårene 2009 (...) er sket på et urigtigt grundlag.

(...)

Begrundelse

Privatforbruget

SKAT har for indkomståret 2009 opgjort det samlede privatforbrug til 32.051 kr. (bilag 1), og har på baggrund af det udarbejdet privatforbrug forhøjet virksomhedens resultat med 108.000 kr. Husstandens privatforbrug er således efter denne skønsmæssige forhøjelse ansat af SKAT til at udgøre 140.051 kr. SKAT har vedrørende virksomhedens egenkapital henvist til, at denne ikke kan opgøres, idet aktive og passiver ikke kan afstemmes. Det er vores påstand, at fratrækkes virksomhedens aktiver fra virksomhedens passiver, må dette alt andet end lige give virksomhedens egenkapital.

Vi har ud fra skattemappen og virksomhedens egenkapital opgjort husstandens privatforbrug for indkomståret 2009 til 243.011 kr. (bilag 2). Da det faktiske privatforbrug langt overstiger det af SKATs ansatte privatforbrug, er det vores påstand, at forhøjelsen af virksomhedens resultat skal nedsættes med 108.000 kr.

(...)

Vi skal således fastholde, at der ikke er grundlag for at forhøje virksomhedens resultat skønsmæssigt for indkomstårene 2009 (...), idet husstandens privatforbrug udgør mere end det privatforbrug, som SKAT mener husstandes privatforbrug skal udgøre. Endvidere skal der gøres opmærksom på, at bruttoavancen i virksomheden overstiger, hvad der er normalt for en sådan virksomhed.

(...)”

Repræsentanten har i brev af 12. marts 2014 anført følgende vedrørende SKATs udtalelse af 28. februar 2014:

”Privatforbruget

SKAT har selv opgjort den skattepligtige indkomst for indkomståret 2009 til 7.331 kr. og (...), hvilket vi ved udarbejdelse af privatforbrugerne for indkomstårene 2009 og (...) også har anvendt. Virksomhedens egenkapital primo og ultimo sætter SKAT nu også spørgsmålstegn ved, hvilket vi stiller os uforstående over for, idet det eneste SKAT har reguleret for på egenkapitalen er varelager regulering og tab på debitorer, hvilket ikke vil påvirke privatforbruget.

Uagtet dette skal der gøres opmærksom på selv om virksomhedens egenkapital primo og ultimo sættes til 0 kr. og kassen til 0 kr. vil dette gøre, at privatforbruget for 2009 falder med 82.200 kr. til 160.811 kr. (...).

Der kan således opgøres et privatforbrug for begge indkomstår som overstiger det privatforbrug som SKAT har anset, at husstanden skal have. Der er således ikke grundlag for at forhøje virksomhedens indkomst pga. for lavt privatforbrug.

[...]”

Repræsentanten har ved brev af 27. oktober 2017 anført følgende bemærkninger til referatet fra mødet den 16. oktober 2017 med Skatteankestyrelsens sagsbehandler:

”(...)

Privatforbrugsopgørelserne

2009:

SKAT har opgjort husstandens privatforbrug til 32.051 kr. (bilag 1).

Vi har opgjort husstandens privatforbrug til 243.011 kr. (bilag 2), hvilket langt overstiger SKATs ansatte privatforbrug på 140.011 kr.

Den primære forskel i SKATs og vores beregning af privatforbruget er:

(...)

I mail af 4. juni 2018 har repræsentanten anført følgende vedrørende SKATs nye opgørelse af klagerens skattepligtige indkomst i 2009 ifølge selvangivelsen:

“...når jeg i mit skema kommer frem til en skattepligtig indkomst på 10.157, er dette i forbindelse med privatforbruget og hvad der påvirker privatforbruget.

Underskud virksomhed 60.592 kr. er reguleret for nedskrivninger, tab debitorer, forplejning personale, forbrug af egne vare, rejseudgifter, idet disse udgifter ikke påvirker privatforbruget.

Endvidere påvirker befordringsfradrag heller ikke privatforbruget, hvorfor dette heller ikke er medtaget når der skal opgøres et privatforbrug.”

Repræsentanten har endvidere i indlæg af 17. september 2018 anført en række bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling af 13. september 2018. På den baggrund blev der afholdt endnu et kontormøde i Skatteankestyrelsen den 1. april 2019.

Repræsentanten anførte supplerende på mødet, at virksomhedens regnskabsgrundlag for 2009 ikke opfylder regnskabskravene, hvorfor SKAT har været berettiget til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte virksomhedens overskud skønsmæssigt. SKATs privatforbrugsopgørelser er imidlertid mangelfulde, idet virksomhedens egenkapital ikke er med i opgørelserne af privatforbruget, hvilket medfører det et misvisende billede af husstandens reelle privatforbrug i 2009. I repræsentantens privatforbrugsopgørelser, er der som sædvanligt taget udgangspunkt i formuen, jf. oplysningerne i R-75 tillagt virksomhedens egenkapital primo/ultimo. Egenkapitalen i opgørelserne svarer til egenkapitalen i henhold til virksomhedens kontospecifikationer, og tilnærmelsesvis til revisorens regnskaber for 2009-2011, der er dateret den 26. juni 2012. Opgørelserne bør derfor lægges til grund ved Landsskatterettens afgørelse.

Repræsentanten har konkluderet, at klagerens formue primo 2009 udgør 2.580.483 kr. uden virksomhedens egenkapital, at virksomhedens egenkapital primo udgør 368.751 kr., og at klagerens formue primo 2009 således udgør 2.949.234 kr. inklusiv virksomhedens egenkapital. Tilsvarende udgør klagerens formue ultimo 2009 udgør 1.958.689 kr. uden virksomhedens egenkapital, at virksomhedens egenkapital ultimo udgør 269.959 kr. inkl. en kontantbeholdning på 52.844 kr. opgjort af klagerens revisor. Klagerens formue ultimo 2009 således udgør 2.228.648 kr. inklusiv virksomhedens egenkapital. Med indarbejdelse af virksomhedens egenkapital kan privatforbruget for 2009 opgøres til 257.306 kr.

Efter inddrivningsbekendtgørelsens satser SKM2009.5.SKAT skal et privatforbrug for indkomståret 2009 udgøre 136.440 kr. Fratrækkes forbrug af egne vare 17.790 kr. kan husstandens privatforbrug efter inddrivningsbekendtgørelsens satser sætte til 118.650 kr., altså 21.350 kr. lavere end det af SKAT ansatte forbrug på 140.000 kr. Der er i denne forbindelse henvist til en afgørelse fra Landsskatteretten af 6. februar 2019, sagsnr. 15-2899126, hvor retten blandt andet udtalte følgende:

”... bringer privatforbruget op på et yderst beskedent niveau svarende til de satser for rådighedsbeløb, der anvendes ved gældssanering efter de civilretlige regler i konkursloven og bekendtgørelse om gældssanering, jf. juridisk vejledning afsnit G.A.3.1.1.1.3.3, som for indkomståret 2012 ligeledes kan findes i SKM2011.751.SKAT.”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Regnskabsgrundlaget

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af dagældende skattekontrollovs §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Erhvervsdrivende skal ligeledes ifølge skattekontrollovens § 3, indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, som skatteministeren har fastsat. Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006) og bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006). Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3, jf. § 3, stk. 4.

Landsskatteretten finder, at virksomhedens regnskabsmateriale ikke opfylder regnskabskravene, hvorfor regnskabsgrundlaget ikke kan danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af indkomsten for indkomståret 2009. Der er særligt lagt vægt på, at der ikke løbende er foretaget effektiv kasseafstemninger, og at registreringerne i bogholderiet ikke er tilrettelagt sådan, at sammenhængen mellem de enkelte registreringer af indtægter og udgifter kan følges til den bogføringspligtiges årsregnskab, jf. bogføringslovens § 3, stk. 1 og § 4, stk. 1. SKAT har derfor været berettiget til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte virksomhedens overskud skønsmæssigt.

Skønsmæssige ansættelser skal normalt være underbygget af privatforbrugsberegninger eller andre konkrete opgørelser. En privatforbrugsopgørelse tager normalt udgangspunkt i husstandens samlede indkomst- og formueforhold, hvorved der skabes et mere sikkert grundlag for skønudøvelsen. Revisoren har i regnskaberne opgjort husstandens kontant privatforbrug for 2009, 2010 og 2011 til henholdsvis 272.373 kr., 199 kr. og 163.301 kr., hvilket umiddelbart indikerer problemer med periodeafgrænsningen.

SKATs har ved beregningerne af privatforbruget for 2009 bortset fra den af revisoren opgjorte egenkapital i virksomhedens regnskaber ultimo 2008 og 2009, idet aktiver og passiver ikke kunne afstemmes. SKAT har dog ikke nærmere redegjort for, hvilke balanceposter der ikke kan afstemmes i revisorens regnskab for 2009. Klagerens repræsentant har imidlertid i forbindelse med klagesagen fremlagt nye mere specificerede opgørelser af virksomhedens balancetal. På den baggrund finder Landsskatteretten efter en konkret vurdering, at privatforbrugsopgørelsen for 2009 også skal indeholde tal for klagerens egenkapital i virksomheden.

Retten finder det imidlertid ikke strækkeligt godtgjort, at klageren har være i besiddelse af de oplyste kontantbeholdning på 52.844 kr. ultimo 2009. Der er blandt andet henset til, at regnskaberne først er udarbejdet den 21. juni 2012, hvilket længe efter statustidspunkterne, hvor beholdningerne skulle være optalt i forbindelse med en afstemning af kassebeholdningen ultimo 2009. Virksomheden har imidlertid ikke godtgjort at have foretaget effektive kasseafstemninger i de omhandlede indkomstår, jf. ovenstående.

SKATs formueopgørelser indeholder virksomhedsaktiver uanset, at der ved afgørelsen er bortset fra den af revisoren opgjorte egenkapital i virksomheden. Det lægge ved afgørelsen til grund, at klagerens formue primo 2009 udgør 2.949.234 kr. inkl. virksomhedens egenkapital, jf. repræsentantens opgørelse. Klagerens formue ultimo 2009 inkl. virksomhedens egenkapital udgør 2.228.648 kr. reduceret med 52.844 kr. eller 2.175.804 kr.

SKAT har foretaget nogle ikke påklagede ændringer vedrørende ikke godkendt tab på debitorer på 25.613 kr., ikke godkendt forplejningsudgifter til personale 3.344 kr. samt beskatning af forbrug af egne varer på 17.790 kr. Hertil kommer de ovenfor behandlede påklagede korrektioner vedrører rejseudgifter på 2.462 kr. Fradrag for ukurans på varelager er godkendt, jf. det tidligere anførte.

På baggrund heraf kan virksomhedens resultat i 2009 opgøres således:

På baggrund af oplysninger i klagerens R75 kan klagerens skattepligtige indkomst i indkomståret 2009 herefter opgøres således:

Klagerens husstands kontante privatforbrug i indkomståret 2009 kan på den baggrund opgøres til 248.545 kr.:

SKAT har i den påklagede afgørelse for indkomståret 2009 forudsat et kontant privatforbrug for husstanden på ca. 140.000 kr. Landsskatteretten finder herefter ikke grundlag for at opretholde den påklagede skønsmæssige forhøjelse af virksomhedens resultat på 108.000 kr., idet husstandens kontante privatforbrug for 2009 kan opgøres til 248.545 kr. uden forhøjelsen. Den påklagede skønsmæssige forhøjelse for indkomståret 2009 nedsættes derfor til 0 kr.