Kendelse af 28-10-2019 - indlagt i TaxCons database den 23-11-2019

SKAT har anset klageren for at drive uregistreret virksomhed i Danmark og har anset klageren for indeholdelsespligtig af AM-bidrag og A-skat hos virksomhedens personale.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse delvist.

Faktiske oplysninger

SKAT har for perioden 1. april 2010 til 21. februar 2013 konstateret væsentlige indsætninger på klagerens [finans1]konto med i alt 1.602.592 kr.SKAT har på den baggrund anset klageren for at have drevet uregistreret virksomhed i Danmark, som er skattepligtig i Danmark. SKAT har lagt vægt på, at klageren ifølge SKATs oplysninger har opholdt sig i Danmark i 10 år, hvor han har udøvet selvstændig virksomhed med forskellige danske kunder.

Virksomheden har en [finans1]konto, hvor indtægterne er indsat. På kontoen er indtægterne efterfølgende hævet i danske kontanter. Kontoen er oprettet som privatkonto med kontonr. [...41], og der er ikke udstedt anden fuldmagt end til kontohaver. Ifølge [finans2] har klageren haft personligt fremmøde i banken, hvor han efter det oplyste har fortalt, at han er bosiddende i Polen, men arbejder i Danmark og overnatter hos sin arbejdsgiver i løbet af ugen.

SKAT har modtaget oplysninger fra politiet, hvoraf fremgår, at klageren i perioden 1. januar 2010 – 21. februar 2013 har drevet selvstændig virksomhed. Ifølge det oplyste er der sket indbetaling af beløb fra flere virksomheder til bankkontoen. Nogle af indbetalingerne fremstår som løn, og andre som betaling vedrørende faktura.

Det er oplyst til SKAT, at klageren har haft bopæl i [by1]-området i de perioder, hvor han arbejdede i Danmark, og klageren arbejdede på tidspunktet for SKATs kontrol for [virksomhed1], [adresse1], [by2], hvor han efter det oplyste forestod den daglige ledelse.

Selskabet [virksomhed2] ApS har til SKAT indsendt en entreprisekontrakt samt fakturaer mellem klageren og selskabet. Entreprisekontrakten viser, at klageren driver selvstændig virksomhed med nedrivningsarbejde.

Virksomheden har ikke i perioden 2010 – 2012 oplyst ansatte til RUT registret. Der er i år 2013 anmeldt udenlandske tjenesteydelser i RUT.

SKAT har fastsat virksomhedens omsætning skønsmæssigt ud fra indsætningerne på bankkontoen.

Der er indrømmet skønsmæssigt fradrag for udgifter med 10 pct. af omsætningen samt fradrag for skønnede lønudgifter til klageren herudover.

SKAT har desuden skønnet, at udbetalinger fra bankkontoen er medgået til at betale lønnet arbejdskraft, hvor klageren ikke har indeholdt AM-bidrag og A-skat. Virksomhedens manglende indeholdelse af AM-bidrag og A-skat er herefter opgjort således:

Vedrørende "løn" til indehaveren har SKAT skønnet et beløb på 15.000 kr. pr. måned for årene 2010 – 2013 i henholdsvis 9, 12, 12 og 2 måneder.

Ifølge klagerens bankkontoudskrifter fra [finans2] er der blandt andet udbetalt løn i indkomståret 2010 med teksten ”Løn [person1]” eksempelvis den 26-04-2010 med 160.799 kr., den 26-05-2010 med 124.200 kr. og den 18-06-2010 med 102.060 kr.

Klageren har ikke indsendt regnskab til de danske myndigheder, men har oplyst til SKAT, at hans virksomhed er registreret i Polen, for hvilket der forefindes registreringsbevis. Han har desuden oplyst, at der er fremlagt et polsk momsregnskab for årene 2010, 2011 og 2012, ligesom der er fremlagt fakturaer fra underleverandører.

Klagerens repræsentant har til Skatteankestyrelsen indsendt yderligere dokumentation.

SKATs afgørelse

SKAT har fundet, at virksomheden mangler at angive A-skat og AM-bidrag for perioden 1. april 2010 - 21. februar 2013 af løn på i alt 918.900 kr., hvoraf A-skat udgør 473.187 kr. og AM-bidrag udgør 74.812 kr.SKAT har desuden pålagt klageren hæftelse vedrørende beløbene.

SKAT har ved afgørelsen lagt vægt på følgende:

”(...)

Ved at hæve pengene kontant og betale lønningerne kontant, har virksomheden udvist forsømmelighed. Du skal derfor betale manglende indeholdt A-skat og AM-bidrag.

Når A-skat og AM-bidrag ikke er indeholdt som påbudt, hæfter indkomstmodtageren og den indeholdelsespligtig som hovedregel solidarisk for den ikke indeholdte A-skat og AM-bidrag.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har principalt nedlagt påstand om, at klageren ikke er skattepligtig til Danmark, hvorfor afgørelsen er ugyldig.

Repræsentanten har subsidiært nedlagt påstand om, at fradrag for underleverandører skal godkendes som selvangivet. Klageren er således ikke pligtig at indeholde A-skat og AM-bidrag vedrørende underleverandørerne.

Repræsentanten har til SKAT oplyst, at virksomheden er registreret i Polen, og klageren har fremlagt dokumentation for momsregistrering, ligesom der er fremlagt momsregnskab for perioderne 2010, 2011 og 2012.

Virksomheden har haft polske ansatte i perioden 2010, i marts, april, maj og juni måned, ligesom virksomheden har fremlagt fakturaer fra underleverandører, hvorefter der ikke kan være tale om ansat personale.

Repræsentanten har i forbindelse med klagen desuden anført følgende:

”(...)

Nærværende indbringelse for Landsskatteretten sker for at få sagen realitetsbehandlet Landsskatteretten idet bemærkes, at der fortsat ikke forelægger et fuldstændigt fyldestgørende materiale fra skatteyderens side til, at gøre op med samtlige de anbringender skatteyderen har i henseende til nærværende klage.

Idet vedlægges Skat's sagsfremstilling samt videre afgørelse, skal jeg på det foreliggende grundlag til støtte for den nedlagte påstand på vegne af skatteyderen, gøre samme bevisligheder og anbringender gældende, som blev gjort gældende for Skat.

Særligt bemærkes, at der på nuværende tidspunkt på min foranledning er ved at blive indhentet nærmere oplysninger, om hvilke driftsomkostninger skatteyderen har haft i de indkomst skatteår, Skat mener, at skatteyderen har drevet skattepligtigt virksomhed i Danmark.

Dette arbejdet er et større udredningsarbejde, hvorfor jeg ved nærværende klageskrivelse skal anmode om at sagen udsættes i 3 til 4 måneder, med henblik på skatteyderens fremskaffelse af det fornødne fuldstændige bilags materialer til at kunne fremsætte samtlige sine indsigelser overfor den skønsmæssige skatteansættelse der har fundet sted fra Skat's side.

Der bemærkes og gøres fortsat gældende, at klager ikke hverken efter den foreliggende dobbelt beskatnings overenskomst eller efter øvrige gældende regler, er betragtet som værende skattepligtig i Danmark, hvorved bemærkes, at han for sin virksomhed har han lagt fuld skat i Polen, hvor hans virksomhed og skattepligtige forhold i øvrigt er henhørende.

Der gøres således gældende, at der ikke foreligger nogen realitetsbegrundelse for skattemyndigheds side til, at realitetsskønsansætte klages indkomst i Danmark, da der ikke foreligger et juridisk holdbart grundlag herfor.

Måtte der mod skatteyderens forventning foreligger en tilstrækkelig faktisk begivenhedsforløb til at Landsskatteretten måtte finde, at der mod min forventning, måtte blive ansat skat for klager, vil der senere under nærværende proces blive fremskaffet oplysninger med dokumentation for hvilke driftsomkostninger, skatteyderen har haft i henseende til, at fremskaffe sine indtægter, hvilket efter statsskattelovens regler er fradragsberettiget, ligesom den skat, der bleven lagt i Polen til de skal fradrages den eventuelle skat, skatteyderen måtte blive pålagt, at skulle betale i Danmark.

(...)”

Ved sagsbehandlingen hos SKAT har klageren anført følgende:

”(...)

"[virksomhed3]" [person2] er registreret som enkeltmandsfirma og virksomheden består af [person2] selv og medhjælpende ægtefælle.

Ifølge den polske lovgivning, bekendtgørelse af 26. juli 1991, nr. 80 pos. 350, Art.24 a pkt. 4 om indkomstskat fra fysiske personer, vedlagt som bilag 1, er der ingen pligt til at føre årsregnskab af enkeltmandsfirmaer, medmindre indtægterne overstiger 1.200.000 EURO pr. år, hvilket er ikke tilfælde i denne sag.

Min klient har opfyldt de polske regler for registrering af sin virksomhed. Som dokumentation for dette vedlægges:

Bevis for registrering af virksomhed, bilag 2

Dokumentation for firmaets identifikations nummer, bilag 3

Bevis for EU- momsregistrering, bilag 4

Min klient har indsendt sine selvangivelser til de polske myndigheder. Som dokumentation for dette vedlægges:

Selvangivelse for 2010, bilag 5

Selvangivelse for 2011, bilag 6

Selvangivelse for 2012, bilag 7

Min klient har indberettet moms til de polske myndigheder. Som dokumentation for dette vedlægges:

Momsregnskab for 2010, bilag 8

Momsregnskab for 2011, bilag 9

Momsregnskab for 2012, bilag 10

Min klient oplyser, at entrepriseaftalerne har indebåret, at alle materialer indkøbt og stillet til rådighed af kunderne.

Som oplyst i mit tidligere brev, har min klient benyttet sig af underleverandører og en del af hævningerne på min klients konti er således benyttet som betaling af disse ydelser. Som dokumentation vedlægges:

Kvitteringer for 2010, bilag 11

Kvitteringer for 2011, bilag 12

Kvitteringer for 2012, bilag 13

Min klient oplyser, at i 2010 havde virksomheden ansat lønnet medarbejdere (alle polske statsborgere) i en periode på 4 måneder (marts, april, maj og juni). Ifølge de polske retsregler er der ingen pligt til at udarbejde lønsedler eller at foretage betalig af lønnen gennem bankoverførsler. Som dokumentation for virksomhedens udgifter i denne sammenhæng vedlægges lønningslister kvitteret af medarbejder med underskrift samt indberetning til "[...]" - social og sundhedsforsikring for medarbejdere for hver af de ovennævnte måneder:

marts vedlagt som bilag 14

april vedlagt som bilag 15

maj vedlagt som bilag 16

juni vedlagt som bilag 17

Det er endvidere min opfattelse, at [person2] efter omstændighederne er fritaget for ligning efter de danske skatteregler og fritaget for momsregistrering i Danmark, idet han som polsk statsborger og med polsk domicil alene driver virksomhed, der er lovformeligt registreret i Polen.

Endelig skal jeg gentage, at min klient ikke driver virksomhed med udlejning af arbejdskraft, som har været udgangspunktet for SKATs tidligere afgørelse.

Jeg imødeser SKATs beslutning om, at frafalde kravet om beskatning af min klient m.v. her i Danmark.

(...)”

Klagerens repræsentant har desuden den 17. januar 2014 anført følgende til SKAT:

”(...)

De tre omtalte personer i skrivelsen af 14. november af 2013 er selvstændig virkende tredjemænd og fungerer under entreprisen [adresse2], [by3], som underentreprenører til den hovedentreprise min klient har på, at udføre de pågældende arbejder.

Det er væsentligt at holde sig for øje, at disse 3 virksomheder er selvstændige virksomheder, som min klient ikke har noget at beskaffe med, bortset fra, at han med dem har indgået aftale om, at de skal udføre diverse arbejder håndværksmæssigt korrekt og til bygherres tilfredshed inden for aftalt tid. Der er således tale om et fuldstændigt sædvanligt entreprise/underentreprise forhold, hvor min klient har aftaleforhold over for bygherre og videre i henseende til at løfte den arbejdsopgave, han er blevet betroet af bygherre, hyrer underentreprenører til at udføre diverse øvrige arbejder

Jeg vedlægger i kopi til orientering de fakturaer, der på foranledning af entreprisen [adresse2] er udstedt fra min klients 3 nævnte underentreprenører til min klient.

Forhold er således, at min klient som entreprenør, fakturerer bygherre for det arbejde, der bliver udført og videre via de beløb min klient modtager fra bygherre, afregner de underentreprenører med hvem min klient har indgået aftaler.

Der foreligger i de foreliggende situationer ikke skriftlige aftaler men mundtlige aftaler.

Når der således fra Skat adspørges om, hvem der leverer materieler, og hvem der leverer værtøjer, bemærkes og oplyses, at materialer typisk indkøbes af bygherre eller af min klient men på regning af bygherre, og videre at de redskaber, der anvendes til udførelsen af arbejderne, leveres af de pågældende entreprenører der hyres til at løfte opgaven.

Min klient stiller således ikke værktøj eller håndværktøj af hvad art nævnes kan til rådighed for de hyrede underentreprenører, der er selvstændige virksomheder.

Min klient indgår på sædvanlige entrepriseretlige grundlag aftale med disse virksomheder og blander sig i øvrigt ikke i på hvilken måde de pågældende underentreprenører vælger at løfte den opgave, de bliver betroet, men overlader det til dem og deres vurdering, hvor mange arbejder, herunder hvilke kvalifikationer de pågældende skal være i besiddelse af, der skal være til stede på byggepladsen i henseende til at løfte de pågældende arbejdsopgaver.

Min klient forestår således ikke hverken ansættelse eller afskedigelse af det personale, som underentreprenørerne stiller med på byggepladsen, idet dette alene er et kontraktligt og aftaleretligt grundlag imellem underentreprenøren som virksomhed og de pågældende ansatte i den pågældende underentreprenørvirksomhed.

I henseende til sanktioner, herunder entrepriseretlige konsekvenser i forhold til det arbejde, der bliver udført, finder dansk rets almindelige entrepriseretlige regler anvendelse.

Når der ikke er indgået skriftlige aftaler, er udgangspunktet derfor de almindelige udfyldende regler, der glæder indenfor dansk entrepriseret. AB 92 og heraf afledte bestemmelser kræver, at der er indgået en aftale parterne imellem, hvilke der typisk ikke er situationen i de underentrepriseforhold, som min klient indgår med underentreprenører.

De sanktioner der eventuel vil kunne være tale om i forbindelse udførelsen af en entreprise, vil være i form af enten mangler eller forsinkelser.

I det forhold der måtte foreligge mangler eller forsinkelser, er min klient i første række ansvarlig overfor bygherre som den entreprenør, der har fået betroet den totale arbejdsopgave.

Min klient må således imødese dagbøder, herunder mangelsansvar efter sædvandige retningslinje, såfremt arbejdet ikke er udført inden for aftalt tid eller i aftalt kondition.

Det ansvar min klient måtte blive mødt med fra bygherres side vil naturligvis være et ansvar, som han vil kunne gøre glædende over for de selvstændigt virkende entreprenører, der udfører underentreprisearbejde.

Jeg henviser i denne forbindelse til, at de pågældende underentreprenører befinder sig i et aftalemæssigt forhold overfor min klient og er derfor forpligtiget til at efterleve aftalen i alle ord og punkter, i modsat fald står de sammen med min klient til ansvar for forsinkelser og herunder mangler.

I relation til underentreprenørens antal af arbejdstimer dagligt, herunder hvilken ferietilrettelæggelse der måtte være m.v., har min klient ingen beføjelse til at blande sig i, hvorledes disse organiseres hos den pågældende underentreprenør.

Min klient har ingen ledelsesmæssige beføjelser overfor den pågældende underentreprenør og har der slet ikke nogen form for ledelsesmæssige beføjelser over den pågældende underentreprenørs ansatte.

Der er her tale om et fuldstændigt sædvandigt forhold som der er almindeligt gældende inden for dansk ret og forholdet er således, at min klient som hovedentreprenør/ totalentreprenør ikke har nogen ledelsesmæssige beføjelser overfor ansatte i tilknyttet underentreprenør virksomheder.

(...)”

Klagerens repræsentant har desuden indsendt yderligere dokumentationsmateriale til Skatteankestyrelsen.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af kildeskattelovens (KSL) § 2, stk. 1, at:

”Pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler endvidere personer, der ikke er omfattet af § 1, og dødsboer, der behandles i udlandet, jf. dødsboskattelovens § 1, stk. 3, for så vidt de pågældende personer eller dødsboer:...

KSL § 2, stk. 1, nr. 4:

... ”Udøver et erhverv med fast driftssted her i landet, jf. dog stk. 10. Udøvelse af erhverv om bord på et skib med hjemsted her i landet anses for udøvelse af erhverv med fast driftssted her i landet, såfremt udøvelse af det pågældende erhverv, hvis det var udført i land, ville blive anset for udøvelse af erhverv med fast driftssted her i landet. Skattepligten omfatter udøvelse af erhverv med fast driftssted her i landet eller deltagelse i en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her. Skattepligten omfatter endvidere indkomst i form af løbende ydelser hidrørende fra en sådan virksomhed eller fra afståelsen af en sådan virksomhed, når ydelserne ikke er udbytte, afdrag på et tilgodehavende, renter eller royalties. Skattepligten omfatter desuden bortforpagtning af en sådan virksomhed. Skattepligten omfatter endvidere fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der er knyttet til en sådan virksomhed. For så vidt angår aktier, omfatter skattepligten gevinst, tab og udbytte på aktier, når afkastet vedrører det faste driftssted, herunder gevinst, tab og udbytte af aktier, der indgår i driftsstedets anlægskapital. Såfremt den skattepligtige bliver skattepligtig efter denne bestemmelse i forbindelse med ophør af skattepligt efter § 1 eller efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet, i Grønland eller på Færøerne, kan den skattepligtige vælge fortsat at være skattepligtig af fortjeneste, tab og udbytte opgjort efter reglerne for skattepligtige omfattet af § 1 af aktier i selskaber m.v., hvis formål er at fremme aktionærernes fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse som aftagere, leverandører eller på anden, lignende måde som led i den skattepligtiges erhvervsmæssige virksomhed her i landet. Tilsvarende gælder, hvis den skattepligtige modtager sådanne aktier efter aktieavancebeskatningslovens §§ 34, 35 og 35 A samt dødsboskattelovens §§ 36-38. Bygge-, anlægs- eller monteringsarbejde anses for at udgøre et fast driftssted fra første dag.”

Det fremgår af dobbeltbeskatningsoverenskomsten indgået imellem Danmark og Polen, OVE 2001-12-06, artikel 5, stk. 3, at:

”En byggeplads eller et anlægs- eller monteringsarbejde udgør kun et fast driftssted, hvis det varer mere end 12 måneder.”

Entreprisekontrakten med [virksomhed2] ApS er underskrevet den 14-09-2011. Ifølge kontraktens stk. 7 skal arbejdet være udført ultimo 2012, og entreprisens varighed er dermed mere end 12 måneder, hvorfor OECDs artikel 5, stk. 3, på den baggrund medfører fast driftssted i DK.

Det fremgår endvidere af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 7, at:

”Fortjeneste, som oppebæres af et foretagende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat, medmindre foretagendet driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted. Hvis foretagendet driver førnævnte erhvervsvirksomhed, kan foretagendets fortjeneste beskattes i den anden stat, men kun den del deraf, som kan henføres til dette faste driftssted.”

Klageren er dermed skattepligtig til Danmark af sin erhvervsvirksomhed i Danmark, jf. også praksis i henhold til SKM2018.399.BR.

Har told- og skatteforvaltningen efter afleveringsfristens udløb ikke modtaget angivelse for en afregningsperiode, kan de fastsætte virksomhedens tilsvar af skatter og afgifter m.v. foreløbigt til et skønsmæssigt beløb. Det fremgår af opkrævningslovens § 4, stk. 1, 1. pkt.

Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold. Dette følger af kildeskattelovens § 43, stk. 1.

I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Indeholdelsespligten ved udbetaling af A-indkomsten påhviler den, for hvem arbejdet udføres. Der henvises til kildeskattelovens § 46, stk. 1.

Har den indeholdelsespligtige hverken modtaget skattekort, bikort eller frikort, skal der for indkomstårene 2010 og 2011 indeholdes 55 % af den udbetalte eller godskrevne A-indkomst uden fradrag, jf. kildeskattelovens § 48, stk. 7.

Den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat, eller som indeholder denne med for lavt beløb, er over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side ved iagttagelse af bestemmelserne i denne lov (kildeskatteloven). Den, som har indeholdt skat efter denne lov, hæfter over for det offentlige for betaling af det indeholdte beløb. Det fremgår af kildeskattelovens § 69.

Forsømmelighed må blandt andet antages at foreligge, hvor en indeholdelsespligt undlader at foretage indeholdelse i indkomstarter, der med rimelig klarhed falder ind under definitionerne i kildeskattelovens § 43, stk. 1 og 2.

Pligten til at indeholder arbejdsmarkedsbidrag for indkomståret 2010 fremgår af § 11 i bekendtgørelse nr. 1018 af 10. oktober 2006 og bekendtgørelse nr. 961 af 25. september 2008 af lov om arbejdsmarkedsbidrag (arbejdsmarkedsbidragsloven). Arbejdsmarkedsbidraget udgør 8 % af bidragsgrundlaget, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 1. Den, der undlader at opfylde sin pligt til at indeholde arbejdsmarkedsbidrag eller indeholde det med et for lavt beløb, er over for told- og skatteforvaltningsloven umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, med mindre den pågældende godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed. Det fremgår af § 15, stk. 2, i arbejdsmarkedsloven (dagældende).

For indkomståret 2011 fremgår pligten til at indeholde arbejdsmarkedsbidrag af arbejdsmarkedsbidragsloven, jf. L2009-06-12 nr. 471, § 7, hvorefter bestemmelserne i kildeskatteloven og opkrævningsloven om indeholdelse, opkrævning, hæftelse m.v. finder anvendelse ved indeholdelse og opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag efter denne lov.

Landsskatteretten har i afgørelser vedrørende klagerens overskud af virksomhed, jf. j. nr. [...], og momstilsvar j. nr. 14-0533932, som er afsagt samtidig med nærværende afgørelse, ligeledes bestemt, at klageren er skattepligtig til Danmark af resultatet af sin virksomhed ud fra en beregning af en række af de beløb, som er indsat på hans bankkonto i Danmark. Der henvises ligeledes til disse afgørelser.

Ifølge det oplyste driver klageren virksomheden [virksomhed3], som er registreret og momsregistreret i Polen. Virksomheden er hverken registreret eller momsregistreret i Danmark. Virksomheden beskæftiger sig med nedrivningsarbejde.

Det er oplyst, at virksomhedens ydelser er leveret til danske virksomheder i perioden fra den 1. april 2010 til den 31. marts 2013. Det er ikke oplyst, at virksomheden har udført arbejde udenfor Danmark i perioden.

Klageren har overfor [finans2] oplyst, at han er bosiddende i Polen, men at han opholder sig i Danmark, når hans virksomhed udfører arbejde i Danmark. Oplysningen er bekræftet af en medarbejder fra selskabet [virksomhed2] ApS, som virksomheden har udført arbejde for. Medarbejderen har videre oplyst, at klageren i 2013 rejste tilbage til Polen, idet betalinger udeblev fra en virksomhed, som virksomheden havde udført arbejde for.

Landsskatteretten finder på baggrund af en konkret vurdering af det oplyste, at klageren har drevet uregistreret virksomhed i Danmark i perioden fra den 1. april 2010 til den 31. marts 2013. Retten har herved bl.a. henset til, at klageren efter det oplyste alene har udført arbejde på fast ejendom i Danmark i den omhandlede periode, hvorved virksomhedens hjemsted for den økonomiske virksomhed i denne periode var i Danmark.

Klageren er dermed skattepligtig til Danmark af sin erhvervsvirksomhed i Danmark, jf. også praksis i henhold til SKM2018.399.BR.

SKATs afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Landsskatteretten har i en afgørelse vedrørende momstilsvaret i klagerens virksomhed fundet, at fakturaer påført teksten ”reverse charge” ud fra en konkret vurdering skal udgå af forhøjelsen fsva. moms. Skattestyrelsen har ved høring erklæret sig enig heri. Der henvises til Landsskatterettens j. nr. [...].

Selskabet [virksomhed2] ApS har fremsendt ti fakturaer udstedt fra virksomheden til selskabet vedrørende arbejde på selskabets ejendom. Fakturaerne er dateret i perioden fra den 15. marts 2012 til den 17. december 2012. Det samlede fakturerede beløb udgør 523.220 kr. Af fakturaerne fremgår teksten ”Reverse charge”. De fakturerede beløb fremgår af kontoudskriften.

Repræsentanten har bl.a. fremlagt 14 fakturaer udstedt fra virksomheden til en række selskaber og virksomheder. Fakturaerne er dateret i perioden fra den 15. maj 2010 til den 22. februar 2013. Det samlede fakturerede beløb udgør 862.061 kr. Af fakturaerne fremgår teksten ”Reverse charge”. De fakturerede beløb fremgår af kontoudskriften.

Repræsentanten har videre fremlagt to fakturaer udstedt fra virksomheden. Fakturaerne er dateret henholdsvis den 30. april 2010 og den 29. december 2010. Det samlede fakturerede beløb udgør 151.200 kr. Af fakturaerne fremgår teksten ”Reverse charge”. De fakturerede beløb fremgår ikke af kontoudskriften for perioden.

Repræsentanten har endvidere fremlagt dokumentation for afholdte udgifter i den omhandlede periode. Det fremgår heraf, at udgiftsbilagene er med anførsel af polsk moms. Der er herudover ikke fremlagt dokumentation for afholdte udgifter i perioden fra den 1. april 2010 til den 31. marts 2013.

På baggrund af det oplyste finder Landsskatteretten, at klageren ikke skal beskattes af de fakturerede beløb i perioden fra den 1. april 2010 til den 31. marts 2013, hvor der er fremlagt fakturaer, som er i beløbsmæssig overensstemmelse med kontoudskriften fra klagerens bankkonto hos [finans2] for denne periode. Der er herved bl.a. henset til, at der på de fremlagte fakturaer for perioden er anført omvendt betalingspligt, samt at de fakturerede beløb er i overensstemmelse med de beløb, som fremgår af kontoudskriften.

Retten finder videre, at klageren skal betale skat af de øvrige indsætninger, som fremgår af kontoudskriften fra klagerens bankkonto hos [finans2] for perioden fra den 1. april 2010 til den 31. marts 2013. Der er herved henset til, at klageren ikke har dokumenteret eller på anden måde godtgjort, at disse indsætninger ikke vedrører klagerens indkomst her i landet.

Som følge heraf skal indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag korrigeres i overensstemmelse med ændringerne foretaget i indkomst- og momssagerne.

Retten finder ikke anledning til at ændre den af SKAT skønsmæssige ansættelse af klagerens fradragsberettigede udgifter i perioden fra den 1. april 2010 til den 31. marts 2013. Retten bemærker hertil, at det tilkommer Skattestyrelsen i første instans at vurdere fradragsretten for repræsentantens fremlagte dokumentation for afholdte udgifter i den omhandlede periode.

Retten bemærker afslutningsvist, at retten i afgørelsen ikke har inddraget virksomhedens to udstedte fakturaer dateret henholdsvis den 30. april 2010 og den 29. december 2010, idet disse efter rettens opfattelse ikke er en del af sagens genstand.

Den talmæssige opgørelse overlades til Skattestyrelsen.

SKATs afgørelse ændres dermed delvist.