Kendelse af 02-02-2016 - indlagt i TaxCons database den 05-03-2016

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

2008

Værdi af fri bolig

489.636

0

Subsidiært 429.512

489.636

2009

Værdi af fri bolig

477.637

0

Subsidiært 418.862

477.637

2010

Værdi af fri bolig

355.010

310.031

355.010

2011

Værdi af fri bolig

390.659

341.670

390.659

2012

Værdi af fri bolig

410.038

358.868

410.038

Faktiske oplysninger

Klageren er hovedanpartshaver i [virksomhed1] ApS som ejer kapitalen i [virksomhed2] A/S.

[virksomhed2] A/S ejer ejendommen [adresse1] i [by1]. Ejendommen er købt den 14. februar 2003. Ejendommen er tinglyst med blandet erhverv og beboelse. Ejendommens areal udgør 355 kvm. heraf udgør 280 kvm. beboelse og 75 kvm. erhverv. Kælderareal udgør 164 m2. Klageren har beboet ejendommen siden den 1. februar 2003. Der er ikke betalt husleje til selskabet.

Ejendommen er vurderet som en beboelsesejendom og pr. 1. oktober 2007 og 2008 vurderet til 9,6 mio. kr. Pr. 1. oktober 2009 og 2010 var den vurderet til 6,45 mio. kr. og pr. 1. oktober 2011 var den vurderet til 7,45 mio. kr.

Pr. 1. januar 2002 var vurderingen 3,4 mio. kr.

Klageren har fremlagt en tegning og opgjort de erhvervsmæssige lokaler til at udgøre 103,3 m2. Af tegningen fremgår, at toilet, gang og serverrum grænser op til boligareal og, at der er adgang til disse.

SKATs afgørelse

SKAT har beskattet klageren af værdi af fri bolig således:

2008489.636

2009477.637

2010355.010

2011390.659

2012410.038

SKAT har begrundet ansættelsen således:

Vi fastholder beskatningen af værdi af fri bolig, vi giver dog revisor ret i at ejendomsvurderingen pr. 1. januar 2002 skal være 3.400.000 kr. og ikke som tidligere anført 4.350.000 kr. Værdien på 3.400.000 kr. lægges til grund ved beregningen af 1 % og 3 % tillæggene i henhold til ligningslovens § 16, stk. 9.

Fordelingen mellem privat og erhverv:

I henhold til revisors brev af 28. november 2013 har du opgjort den private beboelsesandel til 70 % og er i henhold til den medsendte plantegning opgjort således:

Toilet5,4 m²

Gang4,5 m²

Serverrum14,7 m²

Mixerrum35,4 m²

Værksted20,8 m²

Indgang22,5 m²

Total103,3 m²

SKAT har den 9. september 2013 besigtiget ejendommen [adresse1] i [by1] med henblik på at opgøre den erhvervsmæssige andel af ejendommen. Under fremvisningen kunne det konstateres, at der i flere rum var både private ting og erhvervsmæssige ting blandet sammen. De eneste 2 rum som kunne anses for 100 % erhvervsmæssige var serverrummet og mixerrummet. Disse 2 rum udgør et samlet areal på 56,2 m².

Ejendommen er tinglyst med en erhvervsmæssig benyttelse svarende til 75 m² ud af det samlede areal på 355 m², svarende til ca. 21,12 %.

Vi fastholder vores tidligere fordeling med 75 m² erhverv svarende til det tinglyste erhvervsmæssige areal, da vi finder, at der i denne fordeling er taget højde for den erhvervsmæssige opbevaring som er sammenblandet med den private opbevaring. Toilet, gang, værksted og indgang anses ikke at være 100 % erhvervsmæssige, da disse rum kan benyttes privat, og vi mener derfor at der i den opgjorte fordeling med 75 m² erhverv er taget højde for opbevaring som ikke kan være i kontrolrummet og mixerrummet.

Såfremt en ejendom anvendes til erhvervsmæssige formål med mere end 25 %, skal der i henhold til reglerne i vurderingslovens § 33, stk. 5, 2. pkt. laves en særskilt vurdering. Selskabet har ikke fået foretaget en sådan vurdering, hvilket ligeledes indikerer at det er mindre end 25 % af ejendommen der anvendes erhvervsmæssigt.

Du har endvidere på vores møde den 9. september 2013 oplyst, at du laver musikoptagelser i selskabets lydstudie, tidligere kom musikerne hjem på adressen og optog musik, men i dag er det mest lydoptagelser du får tilsendt og herefter redigerer. Du har endvidere oplyst, at omsætningen i lydstudiet er dalende og at omsætningen herfra alene udgør ca. 5 %. Selskabets øvrige omsætning er softwareudvikling til USA. Henset til selskabets meget lille aktivitet findes den vurderede fordeling mellem privat og erhverv at være i overensstemmelse med selskabets erhvervsmæssig aktivitet.

Tillæg til beregningsgrundlaget efter ejendomsværdiskattelovens § 4a.

Din revisor har i brev af 28. november 2013 oplyst, at der ved beregningen af fri bolig efter LL. § 16, stk. 9 for den del der vedrører tillægget svarende til beregnet ejendomsværdiskat ikke er korrekt, da det er revisors opfattelse, at der ikke først skal beregnes tillæg for hele ejendommen, og først derefter nedsættes til den privatbenyttede del.

Revisor henvises til den juridiske vejledning afsnit C.A.5.13.1.2.3 hvoraf fremgår, at der ved opgørelsen af beregningsgrundlaget skal gives nedslag i beregningsgrundlaget for den del, der anvendes erhvervsmæssigt.

Vi mener, at den tidligere fremsendte opgørelse i brev af 20. september 2013 er korrekt opgjort.

Det afsnit i den Juridiske vejledning som din revisor henviser til er beregningsgrundlaget for opgørelse af værdi af fri bolig og ikke hvorledes opgørelsen af tillæggene efter ejendomsværdiskattelovens § 4a skal beregnes.

Det fremgår af ejendomsværdiskattelovens § 11, stk. 1 at såfremt ejendommen ikke kan tjene til bolig for den skattepligtige i hele indkomståret nedsættes den beregnede ejendomsværdi forholdsmæssigt.

§ 11. Ejendomsværdiskatten for en ejendom opgøres på helårsbasis efter §§ 5-10. Hvis ejendommen ikke kan tjene til bolig for den skattepligtige eller dennes husstand i hele indkomståret, nedsættes den beregnede ejendomsværdiskat forholdsmæssigt, jf. dog stk. 2, 2. pkt. Ved erhvervelse af en bolig anses ejendommen for at tjene til bolig for den skattepligtige eller dennes husstand fra overtagelsesdagen. Hvis indflytning sker senere end overtagelsesdagen, træder indflytningsdagen dog i stedet for overtagelsesdagen. Ved afståelse eller udleje af hele boligen anses ejendommen for at tjene til bolig for den skattepligtige eller dennes husstand til og med overtagelsesdagen. Hvis sælgers udflytning sker tidligere end overtagelsesdagen, træder udflytningsdagen dog i stedet for overtagelsesdagen. 4. og 6. pkt. gælder ikke flytning i forbindelse med erhvervelse og afståelse af sommerhuse og lign. Ved anvendelsen af dette stykke anses indkomståret at udgøre 360 dage med 30 dage i hver kalendermåned.

Af samme lovs stk. 2 fremgår følgende:

Stk. 2. Udøver den skattepligtige erhvervsvirksomhed i egen ejendom i et omfang, der ikke berettiger til vurderingsfordeling af ejendomsværdien på boligen og den øvrige ejendom efter vurderingslovens § 33, stk. 5, nedsættes ejendomsværdiskatten som beregnet efter §§ 5-10 med den til den erhvervsmæssige del svarende andel af ejendomsværdiskatten. Ved hel eller delvis udleje af boligen i tilfælde, hvor ejeren vælger at anvende ligningslovens § 15 O, stk. 1, § 15 P, stk. 1, 3.-5. pkt., eller § 15 P, stk. 2, 3.-5. pkt., ved sin indkomstopgørelse, medfører udleje ikke, at ejendomsværdiskatten nedsættes. I andre tilfælde af udleje af boligen nedsættes ejendomsværdiskatten som beregnet efter §§ 5-10 med den til den udlejede del svarende andel af ejendomsværdiskatten.

Efter reglerne i ejendomsværdiskatten beregnes ejendomsværdiskatten først og herefter beregnes et nedslag for den erhvervsmæssige del. Det er SKATs opfattelse, at denne beregningsmetode også skal anvendes ved beregningen af fri bolig.

Tillæg efter ejendomsværdiskattelovens § 4a kan herefter opgøres således:

3.040.000 x 1 %30.400 kr.

360.000 x 3 %10.800 kr.

Samlet tillæg41.200 kr.

Den forlængede ligningsfrist

Din revisor har i brev af 28. november 2013 anført, at man ikke kan tiltræde beskatning for indkomstårene 2008 og 2009, idet der ikke er tale om en kontrolleret transaktion. Revisor henviser til Landsskatterettens afgørelse SKM 2013.61 LSR.

Vi fastholder beskatningen af værdi af fri bolig for årene 2008 og 2009 da Veste Landsret i dom af 5. december 2013 og Østre Landsret i dom af 9. december 2013 har fastslået at den forlængede ansættelsesfrist ikke kun omfatter erhvervsmæssige, men alle økonomiske transaktioner mellem selskab og hovedaktionær.

Begge domme vedrører spørgsmålet om værdien af fri bil er omfattet af den forlængede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, SKAT har fået medhold i begge sager. Da de to domme vedrører spørgsmålet om den udvidede ligningsfrist vedrørende et personalegode, er det SKATs opfattelse, at beskatning af fri bolig ligeledes omfatter den forlængede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, og vi fastholder derfor beskatningen af fri bolig for årene 2008 og 2009.

Dommene er endnu ikke offentliggjort men kan findes på kammeradvokatens hjemmeside. Såfremt du ønsker dommene tilsendt kan du kontakte mig telefonisk.

Beskatningen af fri bolig kan herefter opgøres således:

Objektiv udlejningsværdi:

Indkomståret 2008

Indkomståret 2009

Indkomståret 2010

5 % af ejendomsvurdering 1. oktober året før

480.000

480.000

322.500

1 % tillæg jf. Ligningslovens § 16A stk. 9

30.400

30.400

30.400

3 % tillæg jf. Ligningslovens § 16A stk. 9

10.800

10.800

10.800

Ejendomsskatter

29.161

30.453

32.207

Varme, el, vand, forsikring, alarm

70.427

53.922

54.195

I alt

620.788

605.575

450.102

Fri bolig udgør 280 af det samlede areal 355

489.636

477.637

355.010

Betalt husleje

0

0

0

Manglende betaling/yderligere løn

489.636

477.637

355.010

Objektiv udlejningsværdi:

Indkomståret 2011

Indkomståret 2012

5 % af ejendomsvurdering 1. oktober året før

322.500

372.500

1 % tillæg jf. Ligningslovens § 16A stk. 9

30.400

30.400

3 % tillæg jf. Ligningslovens § 16A stk. 9

10.800

10.800

Ejendomsskatter

36.318

36.056

Varme, el, vand, forsikring, alarm

95.282

70.113

I alt

495.300

519.869

Fri bolig udgør 280 af det samlede areal 355

390.659

410.038

Betalt husleje

0

0

Manglende betaling/yderligere løn

390.659

410.038

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at ansættelserne for 2008 og 2009 er ugyldig, da der ikke er tale om en kontrolleret transaktion.

Det påstås desuden, at nedslaget for den erhvervsmæssige andel af ejendommen skal fastsættes til 30 % og, at tillægget efter ejendomsværdiskattelovens § 4a er beregnet forkert.

Det påstås, at

”Det er vor påstand, at SKATs ansættelser skal ændres på følgende punkter:

Der er ikke hjemmel til at foretage beskatning af fri bolig i 2008 og 2009, da forholdet er omfattet af den almindelige ligningsfrist og ikke er omfattet af Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, da der er tale om beskatning af personalegode efter reglerne i Ligningslovens § 16, stk. 9 og således ikke tale om en kontrolleret transaktion.

Der er beregnet for højt værdi af fri bolig på grund af forkert arealfordeling af ejendommens benyttelse, idet denne fordeling skal ske ud fra, at der benyttes 70 % af det samlede areal til bolig. Tillægget til beregningsgrundlaget efter ejendomsværdiskattelovens § 4a er beregnet forkert, idet der først er beregnet tillægget efter den samlede ejendom, og derefter tillagt en forholdsmæssig del heraf til friboligen, medens der efter vor opfattelse først skal ske fordeling af den samlede værdi af ejendommen på erhverv og bolig, og herefter beregnes tillægget af boligdelen.

Det bemærkes, at det anførte også vil være gældende for 2008 og 2009, hvis Landsskatteretten tiltræder, at der skal ske beskatning af fri bolig i 2008 og 2009.

Nærmere begrundelse for vor påstand

Ikke hjemmet til beskatning af fri bolig i 2008 og 2009

SKAT har, med henvisning til bestemmelsen i Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, foretaget ændring af skatteansættelsen for fri bolig for indkomstårene 2008 -2012.

Imidlertid er den foretagne ændring ikke omfattet af den udvidede ligningsfrist, men omfattet af den almindelige ligningsfrist på 3 år.

Der er ikke tale om en kontrolleret transaktion omfattet af Ligningslovens § 2 og Skattekontrollovens § 3 B, idet der ikke sker værdiansættelse efter et arms længde princip, men sker beskatning efter de skematiske regler for personalegoder i Ligningslovens § 16, stk. 9. Beskatningen

er altså en konsekvens af relationen arbejdsgiver/direktør.

Dette understreges af, at SKAT har foretaget beskatningen efter LL § 16 for personalegoder. Hvis der var tale om en kontrolleret transaktion, hvor værdiansættelsen skulle reguleres, skulle det være sket efter bestemmelsen i Ligningslovens § 16 A, stk. 5. der omhandler udbytte, og dermed konsekvensen af regulering af en kontrolleret transaktion.

Der kan desuden henvises til Landsskatterettens afgørelse SKM 2013.61 LSR

Landsskatteretten fandt, at en direktør og hovedanpartshaver ikke havde bil fri rådighed som følge af sin status som hovedanpartshaver, men i kraft af ansættelsen som direktør i selskabet. forholdet var derfor ikke omfattet af skattekontrollovens §3B, og den forlængede ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 fandt

således ikke anvendelse. Da ansættelsen var foretaget efter udløbet af den almindelige frist i skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1, blev SKATs afgørelse anset for ugyldig.

Forkert beregnet arealfordeling

[person1] har foretaget en opmåling af arealet af de lokaler, der benyttes erhvervsmæssigt af selskabet. Der vedlægges kopi af opmålingerne.

Det fremgår af opmålingerne, at de erhvervsmæssigt benyttede lokaler udgør 103,3 m2, hertil kommer at visse lokaler, der er klassificeret som privat også i mindre grad benyttes erhvervsmæssigt, hvilket afrundet betyder, at der kun benyttes 70 % af ejendommen til funktionærbolig.

Beregningen af beskatningsværdi af fri bolig skal derfor ske ud fra, at der kun beregnes fri bolig af 70 % af samlet værdi af ejendommen.

Tillægget efter ejendomsværdiskattelovens 4a beregnet forkert

Beregningen af fri bolig efter LL § 16, stk. 9 for den del, der vedrører tillæg svarende til beregnet ejendomsværdiskat, er efter vor mening ikke korrekt foretaget af SKAT.

Der er beregnet tillæg ud fra den samlede ejendom, og derefter tillagt den fri bolig % andel heraf.

Men der skulle først beregnes den samlede ejendoms beregningsgrundlag, der vedrører boligdelen, og derefter beregnes tillægget herudfra.

Det fremgår af Juridisk vejledning, afsnit C.A.5.13.1.2.3. afsnittet om ejerboligfordeling

(3.delafsnit), at der ved opgørelsen af beregningsgrundlaget skal gives nedslag i beregningsgrundlaget for den del, der anvendes erhvervsmæssigt.

Der er ikke for ejendommen beregnet ejerboligdel ud fra blandet benyttet ejendom.

Der burde i nærværende tilfælde være foretaget ejendomsvurdering efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 33, stk. 3 om blandet benyttet ejendom.

Ud fra den aktuelle vurdering, herunder grundværdiens store andel af ejendomsværdien, er vi overbevist om, at ejendomsværdiskatteloftet for boligdelen, ville være betydeligt under de 2.380.000 kr., hvis vurderingen var foretaget efter Vurderingslovens § 33, stk. 5.

Det af os anførte, er desuden i overensstemmelse med reglens formål, idet der ellers ville være en højere beskatningsværdi, hvis den erhvervsmæssige del udgjorde et større areal, og ejendommen derved havde en højere værdi.

Aktuelt har dette den betydning, at der så ikke skal beregnes et yderligere tillæg på 3 % (over de 3.040.000 kr.)

Tillægget skal for alle år beregnes således (i kr.).:

Ejendomsværdiskatteloftet for hele ejendommen 3.400.000

Heraf vedrørende fribolig 70 % 2.300.000

Tillæg 1 % af 2.380.000 kr. 23.800”

Repræsentanten har efter modtagelse af styrelsens forslag fremsat følgende kommentarer:

”Årsagen og konsekvensen af manglende fordeling efter Vurderingslovens § 33, stk. 5

Sagsfremstillingen gennemgår ikke i tilstrækkelig grad konsekvensen af, at der ikke foreligger en vurderingsfordeling i bolig og erhverv efter bestemmelsen i Vurderingslovens § 33, stk. 5.

Det skal her erindres, at bestemmelsen i Vurderingslovens § 33, stk. 5 gælder, hvor en ejendom indeholder erhvervsmæssigt benyttede arealer og arealer, der benyttes af ejeren til beboelse.

Det er således i bestemmelsens tilblivelse forudsat, at ejendommen er ejet af den (person), der bebor en del af ejendommen.

Der er derfor ikke i nærværende tilfælde sket vurdering efter Vurderingslovens § 33, stk. 5, da ejendommen blev ejet af et selskab, og således i forhold til selskabet udelukkende var en erhvervsmæssigt benyttet ejendom.

Vedrørende bestemmelsen om beskatning af bolig for anpartshaveren efter Ligningslovens § 16, stk. 9, er der ikke konkret i lovbestemmelsen taget hensyn til, at det kun er for ejendomme ejet af personer, der er krav om vurderingsfordeling efter vurderingslovens § 33, stk. 5.

Dette bør iagttages ved vurdering af nedennævnte.

Grundlaget (arealfordelingen) af den af klageren beboede andel

Det er som anført i klagen vor opfattelse, at fordi der ikke foreligger en opdelingen af ejendomsvurdereingen, må der foretages en opdeling efter faktisk benyttelse.

De anførte fællesarealer benyttes de facto af virksomheden og anpartshaveren (som beboer).

Der er ikke, som i den anførte dom SKM 2015.441, tale om, at der er lokaler, der ikke benyttes, men derfor er til rådighed for anpartshaver.

I denne sag er der tale om, at der er arealer (rum), der både benyttes af den erhvervsmæssige virksomhed og [person1], som beboer af dele af ejendommen.

Disse rum bor derfor indgå i beregningen af opdelingen af det samlede benyttede areal til egentlig erhvervsvirksomhed og til beboelse.

Beregning af tillægget efter Ejendomsværdiskattelovens § 4a

Vi har nøje i klagen redegjort for grundlaget for beregningen af tillægget efter ejendomsværdiskattelovens § 4a, stk., 4.

Skatteankestyrelsens indstilling bygger på bestemmelsen i Ejendomsværdiskattelovens § 11, stk. 2, 1. pkt.

Men denne bestemmelse vedrører den situation, hvor den erhvervsmæssige del er beskeden, og ejendommen derfor “ikke berettiger til vurderingsfordeling af ejendomsværdien på boligen og den øvrige ejendom efter vurderingslovens §‘ 33, stk. 5 “.

I nærværende tilfælde vil ejendommen være berettiget til vurderingsfordeling efter vurderingslovens § 33, stk. 5, men dette er ikke foretaget, da ejendommen er ejet af et selskab.

Da grundlaget for beregning af tillægget er den samlede ejendomsværdi, vil SKAT’s opgørelsesmetode generelt betyde, at selv om der er tale om en beskeden del af ejendommen, der benyttes til beboelse for anpartshaver, så vil der være et tillæg, hvis den erhvervsmæssige del af ejendommen betyder, at ejendommens samlede værdi overstiger progressionsgrænsen.

Vi må derfor fastholde, at den af os opgjorte beregningsmåde er korrekt i det foreliggende tilfælde, hvor der efter vurderingsloven var adgang til en vurderingsfordeling, men dette ikke er sket.”

Landsskatterettens afgørelse

2008-2009 - ugyldighedspåstand

Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, at fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 først udløber i det sjette år efter indkomstårets udløb for skattepligtige omfattet af § 3B i skattekontrolloven.

Højesteret har i afgørelsen SKM2014.504, der kan findes på www.skat.dk, i en sag om fri bil, fastslået, at bestemmelsen gælder både i relation til forhold, der er knyttet til relationen hovedanpartshaver/selskabsforhold og relationen direktør/arbejdsgiverforhold. Højesteret har i afgørelsen SKM2012.92 fastslået, at bestemmelsen omfatter enhver ansættelsesændring vedrørende kontrollerede transaktioner.

I Byretsdommen SKM2015.441 ansås beskatning af helårsbolig således også for en kontrolleret transaktion.

Da fri bolig er en kontrolleret transaktion er klageren, som er hovedanpartshaver i selskabet, således omfattet af bestemmelsen.

Retten stadsfæster således ansættelsen på dette punkt.

2008-2012 – værdi af fri bolig

Efter ligningslovens § 16 A, stk. 5, skal en hovedaktionær, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en bolig til rådighed, medregne værdien af rådigheden over boligen ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst. Værdien beregnes efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 9.

Klageren er via [virksomhed1] ApS hovedanpartshaver i [virksomhed2] A/S.

Klagen drejer sig alene om, hvordan værdien af fri bolig skal beregnes. Klageren påstår dels, at nedslaget for den erhvervsmæssige andel af ejendommen skal være større, dels, at beregning af tillægget efter ejendomsværdiskattelovens § 4a, skal ske efter nedslag for den erhvervsmæssige andel.

Nedslag for erhvervsmæssig andel

Ifølge vurderingslovens § 33, stk. 5, foretages en fordeling af ejendomsværdien på den del, der tjener til bolig, og på den øvrige del af ejendommen, hvis ejendommen benyttes erhvervsmæssigt i væsentlig omfang, hvilket efter praksis vil sige, at mindst 25 % af ejendomsværdien kan henføres til den erhvervsmæssige andel. Der er altså tale om fordeling efter værdi og ikke efter areal.

Der er ikke foretaget en vurdering efter vurderingslovens § 33, stk. 5. Det vil således være et skøn, hvor stor en andel af ejendomsværdien, der kan henføres til erhvervsarealet. SKAT har foretaget skønnet ud fra den i BBR registrerede fordeling.

Byretten har i dommen SKM2015.441 lagt vægt på, at lokaler, der også må anses at være til rådighed for privat benyttelse, ikke kan indgå ved beregning af det skønsmæssige nedslag.

Ejendommen er vurdereret som en beboelsesejendom. Ejendommen har ifølge BBR et boligareal på 280 m2 og erhvervsarealer på 75 m2. De øvrige lokaler, der er angivet som erhvervsmæssige, er et toilet, gangareal og serverrum, som grænser op til den private bolig, og således ikke kan anses for ikke at være til rådighed for privat benyttelse.

Retten finder således ikke grundlag for at ændre det af SKAT foretagne nedslag.

Beregning af tillæg efter ejendomsværdiskatteloven

Det følger af ligningslovens § 16, stk. 9, at den skattepligtige værdi forhøjes med 1 % af den del af beregningsgrundlaget efter ejendomsværdiskattelovens § 4 a, der ikke overstiger 3.040.000 kr. og 3 % af resten, svarende til det beregningsgrundlag for ejendommen, der skulle have været anvendt, hvis ejendommen havde været omfattet af ejendomsværdiskatteloven.

Af ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 4 fremgår:

Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget efter § 4, nr. 2, medregnes kun den del af ejendomsværdien, der er henført til ejerens lejlighed. Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget efter § 4, nr. 3, medregnes kun den del af ejendomsværdien, der er henført til stuehuset m.v. Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget efter § 4, nr. 4, 5, 9 og 10, medregnes kun den del af ejendomsværdien, der er henført til ejerens bolig. Som beregningsgrundlag for ejendomme som nævnt i § 4, nr. 6-8, anvendes den ejendomsværdi, der er ansat for den lejlighed, som ejeren, henholdsvis deltageren, bebor.

Klagerens ejendom er vurderet som en beboelsesejendom, og der er ikke foretaget nogen særskilt vurdering af den erhvervsmæssige andel efter vurderingslovens § 33, stk. 5.

Af ejendomsværdiskattelovens § 11, stk. 2, 1. pkt. fremgår

”Udøver den skattepligtige erhvervsvirksomhed i egen ejendom i et omfang, der ikke berettiger til vurderingsfordeling af ejendomsværdien på boligen og den øvrige ejendom efter vurderingslovens § 33, stk. 5, nedsættes ejendomsværdiskatten som beregnet efter §§ 5-10 med den til den erhvervsmæssige del svarende andel af ejendomsværdiskatten.”

Klagerens repræsentant har henvist til Den juridiske vejledning afsn. C.A.5.13.2.3. Der fremføres her intet om, hvordan nedslaget efter ejendomsværdiskattelovens § 4a, skal beregnes.

Eftersom ejendommen ikke er vurderet efter vurderingslovens § 33, stk. 5, vil nedslaget således skulle beregnes i overensstemmelse med bestemmelsen i ejendomsværdiskattelovens § 11, stk. 2.

Retten stadfæster således SKATs afgørelse.