Kendelse af 16-03-2017 - indlagt i TaxCons database den 08-04-2017

SKAT har anset benyttelse af en virksomhed fra Litauen i perioden 7. februar – 2. april 2013 for arbejdsudleje.

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

AM-bidrag (8 % af 329.650 kr.)

26.372 kr.

0 kr.

26.372 kr.

Arbejdsudlejeskat (30 % af 329.650 kr. – 26.372 kr.)

90.983 kr.

0 kr.

90.983 kr.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS er et byggefirma, der udfører alle former for byggeopgaver og renovering. Selskabet fungerer som hovedentreprenør og benytter underleverandører til at udføre selve byggeopgaverne.

Selskabet har i 2013 benyttet den litauiske virksomhed [virksomhed2] til at udføre byggeopgaver. Den litauiske virksomhed har udført arbejder ved opførelsen af et islamisk kulturhus på adressen [adresse1], [by1]. Den litauiske virksomheds leverancer har i det væsentlige bestået i leverance af arbejdskraft.

Kontrolbesøg

Den 7. marts 2013 foretog SKAT et uanmeldt kontrolbesøg på adressen [adresse1], [by1]. Ved kontrolbesøget blev det konstateret, at den litauiske virksomhed [virksomhed2] udførte arbejde på adressen. Der forelå RUT-registrering (Registeret for Udenlandske Tjenesteydelser) med RUT-nr. [...1] for den litauiske virksomheds arbejde på adressen. Den litauiske virksomhed udførte maler-, tømrer-, snedker- og montagearbejder på stedet. På kontroltidspunktet arbejdede følgende personer fra den litauiske virksomhed:

Navn

Født

[person1]

[person2]

[person3]

[person4]

[virksomhed2]

[person5]

[person6]

[person7]

27/4 1994

23/5 1968

27/3 1989

20/9 1986

26/2 1975

1/1 1968

30/4 1973

29/9 1968

Det fremgår af regnskabsmateriale fra selskabet, at den litauiske virksomhed [virksomhed2] også betegnes som [person8]. Adresse, SWIFT-adresse, kontonr. i pengeinstitut m.v. er ens, uanset om virksomheden betegnes som [virksomhed2] eller [person8]. Det er uvist, hvorvidt personen [virksomhed2] er ejer af virksomheden.

Aftaler

[virksomhed1] ApS har fremlagt genpart af aftaler indgået mellem selskabet og [virksomhed2] ([person8]) om arbejder i 2013. Af aftalerne fremgår følgende:

Dato

Aftalenr.

Arbejder

Pris for arbejder

20/1 2013

[...2]

Tagarbejde og montage af vægge

74.400 kr.

20/1 2013

[...3]

Spartling og maling

38.610 kr.

1/3 2013

[...4]

Montage af vægge og vinduer samt

maling af loft og vægge

146.640 kr.

1/4 2013

[...5]

Arbejde med fliser og rammer

70.000 kr.

I alt

329.650 kr.

Der er i aftalerne ingen tydelig angivelse af, hvor arbejdet skal udføres. Som klient er anført [virksomhed1] ApS, [adresse2], [by2], cvr.-nr. [...1] og adressen [adresse3], [by1].

Fakturaer

[virksomhed1] ApS har også fremlagt kopi af fakturaer fra [virksomhed2] ([person8]) for arbejder i 2013. Af disse fakturaer fremgår følgende:

Dato

Faktura

Arbejde

Beløb

7/2 2013

[...6]

Tagarbejde og montage af vægge

74.400 kr.

21/2 2013

[...7]

Montage af vægge

72.000 kr.

4/3 2013

[...8]

Spartling og maling

38.610 kr.

14/3 2013

[...9]

Montage af vinduer

18.800 kr.

19/3 2013

[...10]

Arbejde på vægge og loft samt malerarbejde

55.840 kr.

2/4 2013

[...11]

Arbejde med fliser

34.000 kr.

2/4 2013

[...12]

Arbejde med rammer

36.000 kr.

I alt

329.650 kr.

Redskaber, materiale, instruktion og honorering af arbejdstagere

Det er oplyst af [virksomhed1] ApS, at selskabet har stillet redskaber, stilladser m.v. til rådighed samt leveret materialer til [virksomhed2] ([person8]) ved udførelsen af arbejde.

Selskabet har ikke fremlagt nogen skriftlige instruktioner, arbejds- eller projektbeskrivelser udleveret til brug for [virksomhed2] ([person8]) vedrørende de udførte arbejder. Det er uvist, hvorvidt der fra selskabet er udleveret skriftligt materiale til [virksomhed2] ([person8]).

Der foreligger ikke materiale fra selskabet for honoreringen af de litauiske arbejdstagere og de litauiske arbejdstageres bemanding ved de udførte opgaver.

RUT-registreringer

For så vidt angår registreringer i RUT-registeret (Register for udenlandske tjenesteydere) foreligger der følgende oplysninger for [virksomhed2] ved RUT nr. [...1]:

Dato

Periode

Arbejdets art

Adresse for tjenesteydelse

Antal

personer

23/1 2013

24/1 – 14 2013

Opførelse af bygninger

[adresse3], [by1]

5

29/1 2013

24/1 – 14 2013

Opførelse af bygninger

[adresse3], [by1]

5

29/1 2013

24/1 – 14 2013

Opførelse af bygninger

[adresse3], [by1]

6

4/2 2013

24/1 – 14 2013

Opførelse af bygninger

[adresse3], [by1]

8

4/3 2013

24/1 – 31/3 2013

Opførelse af bygninger

[adresse3], [by1]

9

5/4 2013

24/1 – 30/4 2013

Opførelse af bygninger

[adresse3], [by1]

3

14/4 2013

24/1 – 30/4 2013

Opførelse af bygninger

[adresse3], [by1]

6

[virksomhed2] er ved de anførte RUT-registreringer registreret som kontaktperson med primært arbejdssted [by1].

[virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ([person8]) har ifølge de foreliggende oplysninger ikke udført arbejde på adressen [adresse3], [by1]. Arbejdet har fundet sted på adressen [adresse1], [by1].

SKATs afgørelse

SKAT har opkrævet A-skat og AM-bidrag på henholdsvis 90.983 kr. og 26.372 kr., i alt 117.355 kr., for brug af udenlandsk arbejdskraft i 2013, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 1.

Arbejdsudleje

Det er SKATs opfattelse, at [virksomhed1] ApS’ engagement med den litauiske virksomhed [virksomhed2] ([person8]) har bestået i leje af arbejdskraft, idet medarbejdere fra [virksomhed2] ([person8]) anses at have været stillet til rådighed for selskabet til at udføre arbejde, der udgør en integreret del af [virksomhed1] ApS’ virksomhed, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3. [virksomhed1] ApS er en virksomhed med aktivitet i byggebranchen, der oplyser at kunne udføre alle former for byggeopgaver. [virksomhed1] ApS arbejder også som hovedentreprenør på byggeopgaver. Derudover har medarbejderne fra den litauiske virksomhed [virksomhed2] ([person8]) leveret ydelser, der må betegnes som almindelige byggeopgaver. Det følger heraf, at medarbejdere fra [virksomhed2] ([person8]) har udført arbejde, der udgør en del af [virksomhed1] ApS’ naturlige virksomhed.

Ved vurderingen af, at medarbejdere fra [virksomhed2] ([person8]) har udført arbejde, der udgør en integreret del af [virksomhed1] ApS’ virksomhed, er det tillagt vægt, at leverancen ikke har bestået i ydelser, der kræver særlig fagkundskab eller autorisation. Leverancerne må som anført også karakteriseres som almindelige byggeopgaver. Der foreligger heller ikke oplysninger om, at de litauiske arbejdstagere har været i besiddelse af særlig fagkundskab. Der er desuden ingen indikationer på, at det arbejde, som er udført af medarbejdere fra [virksomhed2] ([person8]), kan anses for at være opgaver, der mere permanent må betragtes som outsourcet fra [virksomhed1] ApS.

Det forhold, at [virksomhed1] ApS efter det oplyste i det væsentlige benytter underleverandører til at udføre de egentlige byggeopgaver, betyder ikke, at [virksomhed2]’ ([person8]) leverance ikke skal anses for at være en del af selskabets naturlige virksomhed. [virksomhed1] ApS har haft ansvaret for udførelsen og afviklingen af alle dele af arbejdet, der er uddelegeret til [virksomhed2] ([person8]).

Det er også gjort gældende, at der ikke foreligger oplysninger om, at [virksomhed2] ([person8]) har leveret materialer, maskiner, værktøj, udstyr m.v. i større omfang ved udførelsen af arbejde for [virksomhed1] ApS. Den litauiske virksomheds arbejde for [virksomhed1] ApS har stort set kun bestået i leverance af arbejdskraft og savner karakter af en entreprise, der sædvanligvis består i leverance af både arbejdskraft, materialer og udstyr.

Hæftelse for A-skat og AM-bidrag

Idet SKAT anser [virksomhed1] ApS’ engagement med [virksomhed2] ([person8]) for at have bestået i leje af arbejdskraft, har selskabet været indeholdsespligtigt af AM-bidrag i henhold til arbejdsmarkedsbidragslovens § 7 og arbejdsudlejeskat (A-skat) i henhold til kildeskattelovens § 46, stk. 1, af honoreringen til de indlejede medarbejdere.

Det er SKATs opfattelse, at [virksomhed1] ApS hæfter for manglende indeholdelse af skatter og bidrag i henhold til kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7 af honoreringen til medarbejdere fra [virksomhed2] ([person8]). SKAT mener, at der er udvist forsømmelighed i selskabet ved, at medarbejdere fra [virksomhed2] ([person8]) har udført arbejde for virksomheden, der udgør en integreret del af [virksomhed1] ApS’ sædvanlige aktivitet, uden at der blev indeholdt A-skat og AM-bidrag i de litauiske medarbejderes honorering. Pligten til at indeholde A-skat og AM-bidrag i honoreringen til de litauiske medarbejdere har med rimelig klarhed fremgået af de gældende bestemmelser og findes beskrevet i SKATs vejledninger.

Beløbsmæssigt er hæftelsen for A-skat og AM-bidrag opgjort til henholdsvis 90.983 kr. og 26.372 kr., i alt 117.355 kr. Hæftelsen opkræves, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 1.

Som tidligere anført er grundlaget for beregningen af arbejdsudlejeskat og AM-bidrag det samlede vederlag til [virksomhed2] ([person8]) for udført arbejde. Såfremt de faktiske lønninger samt betalinger for rejse og ophold m.v. til de litauiske arbejdstageres ved arbejde for [virksomhed1] ApS kan dokumenteres, kan beregningsgrundlaget bestå af de faktiske lønninger m.v. til de enkelte arbejdstagere.

SKAT har gjort opmærksom på, at selvstændig erhvervsdrivende ikke kan være udlejet til at udføre arbejde for en anden virksomhed. Da det imidlertid er uvist, hvem der er ejer af [virksomhed2] ([person8]), og da der ikke foreligger oplysninger om honoreringen til de litauiske arbejdstagere, er der ved beregningen af hæftelsen set bort fra, at en del af vederlaget til den litauiske virksomhed kunne anses for at være tilgået indehaveren.

SKAT har anført, at OECD’s modeloverenskomst er en model for, hvorledes dobbeltbeskatningsoverenskomster kan udformes. Modeloverenskomsten er ikke relevant ved vurderingen af, om der skal ske beskatning for leje af arbejdskraft for [virksomhed1] ApS.

Der er ikke i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Litauen bestemmelser om, at der ikke kan ske beskatning ved arbejdsudleje.

SKAT har henvist til SKM2013.702.SR.

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har påklaget SKATs afgørelse.

Selskabet [virksomhed1] ApS er et byggefirma, som udfører nybyggerier og renovering af ejendomme.

Selskabet betjener sig af en lang række underentreprenører, såvel danske som udenlandske, idet selskabet ikke råder over egne bygningshåndværkere, men i lighed med mange andre virksomheder påtager selskabet sig større entrepriser, hvorefter de projekterer det, byggehåndterer det, men lader underentreprenørerne udføre arbejdsopgaverne som bliver udbudt, og der bliver udarbejdet kontrakter med underentreprenørerne.

Den omtalte sag drejer sig om byggeri af en moske på ejendommen [adresse1], [by1], hvor den litauiske virksomhed [virksomhed2] ([person8]) udførte følgende arbejder som underentreprenører.

1. Tagarbejde og montage af vægge

74.400 kr.

2. Spartling og maling

38.610 kr.

3. Montage af vægge og vinduer samt maling af loft og vægge m.v.

146.640 kr.

4. Arbejde med fliser og rammer

70.000 kr.

I alt

329.650 kr.

Det skal nævnes, at den samlede entreprisesum for byggeriet på [adresse1], [by1] udgjorde, ca. 6.500.000 kr.

SKAT har den opfattelse, at selv om der er indgået skriftlig kontrakt med underentreprenøren, så anses de medarbejdere, som underentreprenøren havde ansat, for at være stillet til rådighed for [virksomhed1] ApS til at udføre arbejde, der udgør en integreret del af [virksomhed1] ApS’ virksomhed, hvilket tilbagevises.

Herudover begrunder SKAT sagen med, at det arbejde, som [virksomhed2] udførte i underentreprise og i henhold til kontrakt, ikke krævede nogen særlig fagkundskab eller autorisation, hvilket er forkert, for det er klart, at en faguddannelse som murer-, tømrer- og malermester er en faglig kvalifikation.

SKATs opfattelse er fri fantasi, og SKAT bør ikke nedgøre andre mennesker, blot fordi de ikke er skattefolk, men er murer-, tømrer- eller malermestre. Den slags uddannelser tager minimum 4 til 5 år, før man kan få svendebrev, og senere når man ønsker at blive murer-, tømrer- og malermester, så kræver det stor erfaring, før opgaverne kan løses.

SKAT har herudover haft den opfattelse, at når [virksomhed1] ApS alene benytter sig af underentreprenører, både danske og udenlandske, så er det ikke en permanent outsourcing.

Dette tilbagevises, idet det må være indlysende, at når [virksomhed1] ApS hovedsageligt benytter sig af underentreprenører, så er det at betragte som en permanent outsourcing af arbejdsopgaverne, idet [virksomhed1] ApS alene tager sig af at give tilbud på hovedentreprisen og herefter ved hjælp af underentreprenører at få arbejdet udført og projektet færdiggjort.

Det må anses for at være en permanent outsourcing.

Repræsentanten, der benævner [virksomhed2] ”[virksomhed2]”, har haft følgende bemærkninger til SKATs henvisninger:

”Kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3.

Citat...

Pligt til at svare indkomstskat til Staten påhviler endvidere personer, der ikke er omfattet af § 1, og (stk. 3.) erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde her i landet. Det er uden betydning for skattepligten, hvilken form vederlaget udbetales i.

Det må her fastslås, at alle de medarbejdere som er ansat i det litauiske selskab [virksomhed2], er ansat af selskabet [virksomhed2], udfører arbejde efter ordre fra [virksomhed2], og det skal fastslås, at [virksomhed2] alene har beføjelser over disse medarbejdere og hvad disse medarbejdere skulle foretage af arbejdsopgaver, alle medarbejdere er aflønnet af selskabet [virksomhed2], og derfor står det klart, at disse medarbejdere som er ansat i [virksomhed2] og udfører arbejdsopgaver for [virksomhed2] ikke er arbejdsudlejet, og er heller ikke stillet til rådighed for selskabet [virksomhed1] ApS, og selskabet [virksomhed1] ApS har intet haft med [virksomhed2]’s medarbejdere at gøre.

[virksomhed1] ApS har alene forholdt sig til de indgåede kontrakter og skriftlige aftaler med selskabet [virksomhed2], og har betalt i overensstemmelse med de indgåede aftaler.

Vi må derfor tilbagevise henvisningen til Kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, fordi der IKKE er tale om, at der er et personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde her i landet.

Kildeskattelovens § 2, stk. 4

Citat...

Pligt til at svare indkomstskat til Staten påhviler endvidere personer, der ikke er omfattet

af § 1, og (stk. 4.) skattepligten medfører af stk. 1, nr. 3 er endelig opfyldt med indeholdelse af skat efter § 48 B.

Denne henvisning har alene relevans, såfremt man er pligtig til at tilbageholde Kildeskat efter stk. 1, nr. 3 som vi ovenfor har tilbagevist henvisningen til, hvorfor vi ligeledes må tilbagevise henvisningen til Kildeskattelovens § 2, stk. 4.

Kildeskattelovens § 48 B

Citat...

For personer, der efter § 2, stk. i nr. 3, er skattepligtig af vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde her i landet, beregnes skatten som 30 % af bruttoindtægten, herunder eventuelt godtgørelse til dækning af udgifter til rejse og ophold med videre.

Det fremgår tydeligt af sagen, at ingen medarbejdere i selskabet [virksomhed2] var eller er blevet stillet til rådighed for [virksomhed1] ApS for at udføre arbejde her i landet.

Det ville kræve, at medarbejderne var stillet til rådighed fra selskabet [virksomhed2] til [virksomhed1] ApS’s for godt befindende, således at tilrettelæggelsen af disse medarbejders arbejdsindsats tillige med alle beføjelser overfor disse medarbejdere, skulle være overdraget til [virksomhed1] ApS, hvilket ikke er tilfældet, idet der klart var indgået kontrakt mellem [virksomhed1] ApS og selskabet [virksomhed2], og herefter har firmaet [virksomhed1] ApS ikke haft nogen kontakt overhovedet med de medarbejdere som var ansat i selskabet [virksomhed2], og på vilkår som [virksomhed2] havde bestemt, og alle beføjelser og ordre blev givet fra[virksomhed2].

Det er altså en klar fordrejning fra SKAT’s side, når de henviser til Kildeskattelovens § 48 B, for det vil kræve, at de pågældende medarbejdere var stillet til rådighed fra selskabet [virksomhed2] til [virksomhed1] ApS ‘s beføjelser, hvilket ikke var tilfældet.

Vi må derfor tilbagevise, at henvisningen til Kildeskattelovens § 48 B ikke kan benyttes.

Kildeskattelovens § 46, stk. 1

Citat...

I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb.

Det fremgår med al tydelighed, at udbetaling af A-indkomst skal den for hvis regning udbetalingen foretages også tilbageholde A-skat.

Vi må endnu engang påpege, at det ikke er selskabet [virksomhed1] ApS som har udbetalt løn til selskabet [virksomhed2]’s medarbejdere.

Det er ALENE et forhold mellem [virksomhed2] og [virksomhed2]’s medarbejdere hvordan disse er blevet aflønnet, [virksomhed1] ApS har intet haft med dette at gøre, og kan derfor heller ikke være pligtig til at tilbageholde Kildeskat heraf.

Arbejdsmarkedsbidragsloven § 1, jf. 2, stk. 1, nr. 3

Da vi har tilbagevist ovennævnte henvisninger til Kildeskatteloven, så følger det, at der heller ikke kan henvises til Arbejdsmarkedsbidragslovens § 1 eller § 2, da det ikke har relevans for ovennævnte sag.

Det fremgår med al tydelighed, at SKAT har henvist til lovparagraffer som ikke har relevans til nærværende sag, fordi [virksomhed1] ApS intet har haft med underentreprenøren [virksomhed2]’s medarbejdere at gøre, og har alene indgået en kontrakt med selskabet [virksomhed2] for at få udført noget arbejde i forbindelse med byggeriet på [adresse4] i [by1].

Juridisk vejledning 2013-1

De Juridiske vejledninger og styresignaler som SKAT udsender, har kun relevans når de kan underbygges i Skattelovene, herunder de ovennævnte Kildeskattelove, og da de ikke kan indeholdes og underbygges af Skattelovene, så kan man heller ikke benytte sig af henvisninger til styresignaler eller Juridiske vejledninger når det ikke har grobund i lovgivningen.

Vi må derfor tilbagevise, at disse styresignaler med videre har relevans når de ikke har underbygning i lovgivningen.

I den Juridiske vejledning (2013-1) afsnit C.F. 3.1.4.1, kan dette kun benyttes, såfremt SKAT’s opfattelse af at selskabet [virksomhed2] har stillet medarbejdere til rådighed for [virksomhed1] ApS, således at [virksomhed1] ApS havde beføjelsen over medarbejderne og herunder instruerings retten, hvilket dog er tilbagevist så mange gange, at det må kunne forstås, at [virksomhed1] ApS intet har haft med [virksomhed2] ‘s medarbejdere at gøre, og [virksomhed1] ApS har alene henholdt sig til de indgåede kontrakter med selskabet [virksomhed2].

OECD’s modelkonvention

Vi tillader os at henlede Skatteankestyrelsens opmærksomhed på OECD’s modelkonvention, artikel 15, hvoraf det fremgår, at vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, kan som udgangspunkt kun beskattes i den Stat, hvor personen er hjemmehørende.

Samtlige medarbejdere som [virksomhed2] har haft på pladsen er hjemmehørende i Litauen, og skal således betale skat i denne Stat, da de blot udfører arbejde for selskabet [virksomhed2] som er et litauisk selskab.

Såfremt der skal foregå en beskatning i Danmark, så skal dobbeltbeskatningsoverenskomsterne med Litauen iagttages, hvilket ikke er blevet foretaget.

Herudover vil vi henlede Deres opmærksomhed på OECD’s modelkonvention artikel 21, hvoraf det fremgår, at indkomster, der ikke er udtrykkeligt omtalt i de foregående artikler, beskattes kun i den Stat, hvor modtageren er hjemmehørende.

Det fremgår igen af modelkonventionen, at man kun kan beskatte i det land, hvori modtageren er hjemmehørende, og det fremgår intet sted i modelkonventionen, at SKAT i Danmark kan foretage en beskatning efter reglerne for arbejdsudleje, når de ikke er stillet til rådighed for firmaet [virksomhed1] ApS, men derimod er ansat og bliver lønnet af selskabet [virksomhed2].

Herudover vil vi henlede Skatteankestyrelsens opmærksomhed på OECD’s modelkonvention artikel 24, hvoraf det fremgår:

“I følge denne konvention må der ikke ske diskriminering af et lands Statsborger, ved at disse i den anden Stat (Danmark) pålægges en anderledes eller en mere byrdefuld beskatning”.

Der er ingen tvivl om, at det klart vil være en diskriminering, såfremt der skal pålægges yderligere beskatning i Danmark, når medarbejderne i selskabet [virksomhed2] bliver beskattet i deres hjemland, så derfor skal de naturligvis ikke betale yderligere skat i Danmark blot fordi de har udført et arbejde for selskabet [virksomhed2] i Danmark.

Herudover vil vi henlede Skatteankestyrelsens opmærksomhed på OECD’s modelkonvention artikel 25, hvoraf det fremgår:

“Den gensidige aftalte procedure, som er beskrevet i artiklen, anvendes i praksis hovedsageligt til at fastlægge dobbeltbeskatningsretten i tilfælde, hvor der er opstået dobbeltbeskatning”.

Vi finder det er sole klart, at der opstår dobbeltbeskatning, når Danmark indfører en arbejdsudlejebeskatning, og det strider mod OECD’s modelkonventioner.

Flere avisoverskrifter

Det skal påpeges, at flere aviser har beskrevet SKAT’s urimelige beskatning af arbejdsudleje, og heraf fremgår det, at arbejdsudlejeskatten har medført kritik af Danmark fra mange andre EU-lande.

De øvrige EU-lande har indbragt sagen for EU-Kommissionen, som dog endnu ikke har taget stilling i sagen, men vil behandle den i løbet af foråret 2014.

Vi skal gøre opmærksom på, at regeringen for nylig har behandlet reglerne for arbejdsudleje i sit koordinationsudvalg og vil udsende et nyt styresignal til virksomhederne, formentlig på grund af den kritik der er rejst fra andre EU-lande.

Vi finder derfor, at SKAT burde trække sagen indtil der er mere klarhed over, hvilke virksomheder der skal betale arbejdsudlejeskat, og helt præcist i visse tilfælde, at der skal betales arbejdsudlejeskat.

Det må slås fast, at der alene kan opkræves arbejdsudlejeskat, når personer er stillet til rådighed for at udføre arbejde i virksomheder i Danmark, og derved er beføjelsen over de pågældende medarbejdere overdraget til virksomhederne i Danmark, med net er ikke tilfældet i denne sag.

Det har aldrig været meningen, at reglerne for arbejdsudleje pludselig kunne blive benyttet i alle mulige andre henseender, således at det påvirker arbejdskraftens frie bevægelse mellem alle EU-landene, for det er en klar overtrædelse i forhold til reglerne omkring EU.

Konklusion

Som vi har beskrevet ovenfor, så har vi tilbagevist samtlige af de lov henvisninger som SKAT har fremkommet med, fordi samtlige lov henvisninger ikke er relevante i nærværende sag.

Vi har påpeget, at beskatningen af arbejdsudleje strider helt klart mod OECD’s modelkonvention.

Vi har påpeget, at beskatningen af arbejdsudleje i nærværende sag strider mod EU rettens grundprincip omkring arbejdskraftens frie bevægelighed og virksomhedernes almindelige ret til at konkurrere, idet denne derved vil være trådt under fode.

Vi skal derfor anmode Skatteankestyrelsen om, at fjerne den pålagte arbejdsudlejeskat, såvel skatten som arbejdsmarkedsbidraget.”

SKATs udtalelse

SKAT har udtalt, at når SKAT i afgørelsen har karakteriseret leverancerne fra [virksomhed2] ([person8]) som almindelige byggeopgaver, ligger der heri ikke nogen vurdering af arbejdets art. Denne karakteristik knytter sig alene til, hvorvidt det udførte arbejde kan anses for at være en integreret del af virksomheden. Det er SKATs opfattelse, at såfremt leverancen havde bestået i særlig specialiserede arbejder eller arbejder, der kræver autorisation som f.eks. el eller VVS-opgaver, kunne det have talt for, at opgaverne ikke var en integreret del af virksomheden.

Repræsentantens bemærkninger til SKATs udtalelse

Repræsentanten har anført, at der ikke er tale om, at det arbejde, som underentreprenøren udfører, er ”en integreret del af virksomheden”.

Landsskatterettens afgørelse

Pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler personer, der erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde her i landet. Det er uden betydning for skattepligten, hvilken form vederlaget udbetales i. Det fremgår af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3 (lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14. november 2005).

Af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3 (lov nr. 921 af 18. september 2012) fremgår, at pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler personer, der erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde for en virksomhed her i landet, når arbejdet udgør en integreret del af virksomheden. Det er uden betydning for skattepligten, hvilken form vederlaget udbetales i. For aftaler indgået eller ændret den 19. september 2012 eller senere har ændringen virkning fra og med den 19. september 2012. For aftaler indgået før denne dato har ændringen virkning fra den 1. oktober 2013.

Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold. Dette følger af kildeskattelovens § 43, stk. 1.

Af samme lovs § 46, stk. 1, fremgår det, at der i forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst, skal indeholdes foreløbig skat af det udbetalte beløb. Indeholdelsespligten påhviler den, for hvem arbejdet udføres.

Personer, der har lønindkomst m.v. fra beskæftigelse udført her i landet, er pligtige til at betale arbejdsmarkedsbidrag. Arbejdsgiveren er indeholdelsespligtig af arbejdsmarkedsbidraget i forbindelse med udbetalingen af A-indkomsten. Der henvises til arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

Ved vurderingen af forholdet entreprise/arbejdsudleje ses på, om den danske eller den udenlandske virksomhed bærer ansvaret og den økonomiske risiko for arbejdet. Derfor skal den danske og den udenlandske virksomheds ydelser kunne afgrænses fra hinanden.

Der henvises bl.a. til forarbejderne til lov nr. 921 af 18. september 2012 (L 195 af 14. august 2012), kommentarerne til OECD's Modeloverenskomst og SKATs styresignal SKM2014.478.

Der er tale om arbejdsudleje i det foreliggende tilfælde. Der er herved lagt vægt på, at det arbejde den udenlandske virksomhed har udført i Danmark er en integreret del af [virksomhed1] ApS’s forretningsområde som entreprenørvirksomhed. Arbejdsopgaverne kan endvidere ikke anses for selvstændige arbejdsopgaver, der klart kan udskilles, hvorfor der er tale om arbejde omfattet af arbejdsudlejereglerne i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3.

På baggrund af overstående, hvor der foreligger arbejdsudleje, er selskabet indeholdelsespligtigt af A-skat i forbindelse med udbetalingen af løn til arbejderne.

Endvidere er selskabet indeholdelsespligtigt af arbejdsmarkedsbidrag.

For så vidt angår hæftelse er den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side. Det fremgår af kildeskattelovens 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidrags § 7.

Ud fra sagens oplysninger har der ikke foreligget en sådan uklarhed om selskabets indeholdelsespligt, at det kan fritages for hæftelsesansvar for den manglende indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag og A-skat. Der er endvidere ikke fremlagt oplysninger, der kan fritage selskabet for hæftelsen.

Der er endvidere ikke er grundlag for at tilsidesætte SKATs talmæssige opgørelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, hvorfor SKATs afgørelse stadfæstes.