Kendelse af 13-10-2016 - indlagt i TaxCons database den 26-11-2016

SKAT har givet afslag på anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2010, 2011 og 2012.

Landsskatterettenstadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Der er indsendt anmodning til SKAT om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2006 – 2012 (inkl.) den 29. oktober 2013.

SKAT har udsendt agterskrivelse af 6. november 2013 med forslag om afslag på genoptagelse.

SKAT har den 15. november 2013 truffet afgørelse om, at der ikke er grundlag for genoptagelse.

Klage over SKATs afgørelse af 15. november 2013 er modtaget i Skatteankestyrelsen den 5. februar 2014. Der er alene klaget over afslag på anmodning om genoptagelse vedrørende skatteansættelserne for indkomstårene 2010, 2011 og 2012.

Klagerens mor har dansk statsborgerskab og bor sammen med klageren i Danmark.

Klagerens far har italiensk statsborgerskab og er bosiddende i Italien.

Klagerens mor er registreret indrejst til Danmark fra Italien den 20. december 2003.

Klageren, der er født den 9. december 1996, har dansk statsborgerskab og er registreret indrejst til Danmark den 13. juni 2005.

Klagerens forældre blev separeret den 22. november 2005.

Det er oplyst, at klagerens forældre blev skilt den 19. januar 2011.

Faderens underholdsbidrag til klageren er oplyst til 800 EURO månedligt.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke imødekommet anmodningen om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2010, 2011 og 2012:

Der er til støtte herfor anført:

”I anledning heraf bemærkes, at i betragtning af at du var 10 år da du flyttede til Danmark lægges det til grund, at du ikke umiddelbart herefter påbegyndte et studium eller erhvervspraktik idet det bemærkes, at der ved et studium forstås en person som er indskrevet på en videregående uddannelse på en videregående uddannelsesinstitution. Personer der går i folkeskole samt erhvervsrettede ungdomsuddannelser betegnes ikke som studerende men som elever.

Endvidere anses det ikke for sandsynliggjort at formålet med dit ophold i Danmark udelukkende er begrundet i studie eller uddannelsesøjemed.

SKAT orienterede dig i brev af 6. november om at man på denne baggrund havde til hensigt at give afslag på ændring af skatteansættelserne for 2006-12.

I mail af 11. november oplyser din mor at hun ikke er enig heri idet det anføres, at en studerende i international forstand også omfatter skoleelever, og at så længe man er i den undervisningspligtige alder må ophold i nærheden af et passende uddannelsessted betragtes som begrundet i uddannelsesmæssige hensyn.

I anledning heraf bemærkes, at SKAT fortsat ikke finder det godtgjort, at dit ophold i Danmark udelukkende er begrundet i studie eller uddannelsesøjemed. Der er herved bl. a. henset til at dit ophold i Danmark hos din mor og søster sker i tilknytning til dine forældres skilsmisse og derfor ikke kan anses for midlertidigt udelukkende i studie eller uddannelsesøjemed, men et ophold af mere permanent karakter.

Under henvisning hertil findes reglerne for skattefrihed i aftalens artikel 21 ikke at kunne begrunde fritagelse for skattepligt til Danmark af din understøttelse fra Italien.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2010, 2011 og 2012, idet der er grundlag for skattefrihed for underholdsydelser.

Der er til støtte herfor anført:

”….at de underholdsydelser, som klageren har modtaget fra sin i Italien bosatte far, ikke kan beskattes i Danmark, jf. overenskomsten af 5. maj 1999 mellem Danmark og Italien til undgåelse af dobbeltbeskatning artikel 21, …”

”….at underholdsydelserne ikke kan beskattes i Danmark, jf. artikel 24 i nævnte overenskomst.

Sagen rejser to principielle spørgsmål: 1) Har klageren under sit ophold i Danmark kunnet betragtes som ”studerende”, og såfremt dette spørgsmål kan besvares bekræftende, da om 2) klageren har opholdt sig i Danmark ”udelukkende” i studie- eller uddannelsesøjemed.

I Danmark har klageren henholdsvis gået i folkeskolen og i gymnasiet. Man vil i Danmark næppe betegne hverken en folkeskoleelev eller en gymnasieelev som en ”studerende”.

Når man i den italienske udgave af overenskomsten anvender ordet ”studente” gøres der imidlertid brug af en betegnelse, som på italiensk vil kunne omfatte både uddannelsessøgende på folkeskole-, gymnasie- og universitetsniveau.

Ordvalget giver således anledning til tvivl om fortolkningen af artikel 21. Det følger da af artikel 32 i overenskomsten, at den engelske tekst skal være afgørende.

Det engelske ord ”student” favner, ligesom på italiensk, også uddannelsessøgende på folkeskole- og gymnasieniveau. Klageren har derfor under hele sit ophold i Danmark været at betragte som ”studerende”.

Spørgsmålet er herefter, om klageren ”udelukkende” har opholdt sig i Danmark i ”studie- eller uddannelsesøjemed”.

Man kan ikke anses for ”udelukkende” at have opholdt sig i Danmark i ”studie- eller uddannelsesøjemed”, såfremt man kommer til landet med et andet formål og først efter at have opholdt sig et stykke tid i landet begynder at studere. Se hertil Landsskatterettens afgørelse gengivet i SKM 2002.243 LSR.

Selvom ordet ”udelukkende” forekommer meget kategorisk, er det næppe tanken, at ethvert yderligere formål med at tage ophold i Danmark skal kunne trække tæppet væk under muligheden for at kunne støtte ret på artikel 21. Skulle et kærestepar eksempelvis beslutte sig for sammen at tage til Danmark for at studere, kan ingen af dem anses for at være forhindret i at kunne støtte ret på artikel 21, blot fordi det for dem begge også er et formål med at tage til Danmark, at deres kæreste tager ophold i landet.

Således kan det heller ikke trække tæppet væk under muligheden for at kunne støtte ret på artikel 21, at hele eller dele af den uddannelsessøgendes familie måtte følge med til landet. I både Danmark og Italien er det ikke ualmindeligt, at studerende bor hos deres forældre, mens de studerer.

Da klageren kom til landet, var han i den undervisningspligtige alder. Han påbegyndte med det samme sin uddannelse i Danmark, og har lige siden været under uddannelse i Danmark. Klagerens ophold i Danmark må derfor karakteriseres som havende været ”udelukkende” i studie- eller uddannelsesøjemed.”

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Det fremgår af forarbejderne til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at ordinær genoptagelse af skatteansættelsen kan ske på baggrund af oplysninger af såvel faktisk som retlig karakter, og en skatteansættelse kan genoptages, hvis der forelægges myndighederne oplysninger, der taler for en ændring eller kan begrunde en ændring, uanset at oplysningerne ikke er nye i objektiv forstand. Afgørende er således, at oplysningerne ikke har dannet grundlag for den afgørelse, der ønskes genoptaget, og at der på baggrund af de forelagte oplysninger er anledning til at ændre skatteansættelsen.

Klageren har ikke et ubetinget krav på genoptagelse, således at realitetsbehandling altid skal finde sted. Dette forhold følger af selvangivelsespligten, der indebærer, at klageren selv har et ansvar for, at grundlaget for skatteansættelsen er rigtigt. Dette ansvar afspejles således i bestemmelsen, idet klageren alene har en betinget ret til genoptagelse.

Klageren skal dokumentere eller sandsynliggøre, at den tidligere skatteansættelse har været forkert, fordi den hviler på urigtige eller ændrede faktiske eller retlige forhold.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at der ikke er fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring af de foretagne ansættelser for indkomstårene 2010, 2011 og 2012.

Der er ikke holdepunkter for, at folkeskole- og gymnasieelever kan anses for at være ”studerende” i relation til artikel 21 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Italien (BKI 2003-02-12), ligesom det vurderes, at klagerens ophold i Danmark ikke udelukkende har været begrundet i studie- eller uddannelsesøjemed.

Der er herefter ikke grundlag for anvendelse af artikel 21 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Italien (BKI 2003-02-12).

Det lægges til grund, at klageren er fuld skattepligtig til Danmark i henhold til bopælsbestemmelsen i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Danmark har derfor som bopælsland beskatningsretten til underholdsydelserne i henhold til artikel 23, stk. 1, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Italien (BKI 2003-02-12).

Der er derfor ikke grundlag for ordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Der er alene taget stilling til, hvorvidt der er grundlag for genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2010, 2011 og 2012.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.