Kendelse af 22-10-2015 - indlagt i TaxCons database den 04-12-2015

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

2011

Befordringsfradrag

44.560

74.647

45.280

2012

Befordringsfradrag

52.548

95.132

64.162

Faktiske oplysninger

Klager er bosiddende [adresse1], [by1].

Klageren blev i 2012 skilt, men bor nu ca. 900 m fra sin tidligere ægtefælle der bor sammen med to mindreårige børn. Klager har samvær med sine børn hver 14. dag.

Klageren har i 2011 og 2012 været ansat som chefjurist ved [Regionskommune], [adresse2],[by2].

Klageren har ligeledes i perioden været ansat som ekstern lektor ved [Univesitetet], hvor han underviste hver mandag i semestrene.

Klageren har befordret sig med toget til [by3] og videre med fly til [ø1].

Repræsentanten har anført at afstanden mellem bopælen på [adresse1] i [by1] – arbejdspladsen [adresse3], [by2] er 348,8 km, i alt tur/retur 697, 6 km = 698 km. Denne rute er via Storebælt, som er den vej toget kører.

Afstanden fra klagerens bopæl [adresse1], [by1] til [virksomhed1], [by4] via [by5] - [by6] er 165, 4 km. Der er herefter 4,2 km fra [ø1]s lufthavn til arbejdspladsen [adresse3], [by2]. Dvs. i alt 169,6 km hver vej, i alt tur/retur 339,2 = 340 km.

Vedrørende afstand

[by1] – Storebælt – [virksomhed1] – [adresse3], [by2] tur/retur

698 km

[by1] – [by5] – [by6] – [virksomhed1] – [adresse3], [by2] tur/retur

340km

Vedrørende udgifter (2011)

Færge 9-turskort (7.290 kr.) tur/retur

810 kr. en vej

1.620 kr.

Broafgift ved brobizz tur/retur

225 kr. en vej

450 kr.

Bilrute (beregnet som fradrag)

698 km: 24-100 km (76 x 2,0) + 100 - 698 km (598 x 1) = 750 kr.+ 450 kr.

1.200 kr.

Bilrute (faktiske udgifter)

(698 km x 3,67kr.) + 450 kr.

3.012 kr.

Færgerute (beregnet som fradrag)

340 km: 24 – 100 km (76 x 2,0) + 100 - 340 km (240 x 1,0 kr.) = 392 kr. + 1.620 kr.

2.012 kr.

Færgerute (faktiske udgifter)

340 x 3,67 kr.+ 1.620 kr.

2.868 kr.

Vedrørende tidsforbrug

Bil ([by1] – [by7])

Jf. [...dk]

3 timer og 28 min

Færge + 15 min ventetid

Jf. [...dk]

3 timer og 20 min

Klageren har for 2011 fremlagt kontoudskrifter for januar – august, hvoraf fremgår udgifter til fly hos [virksomhed2] A/S på 25.324 kr.

For 2012 er fremlagt kontoudskrifter for januar – februar samt april – december med flyudgifter til [virksomhed2] A/S på 17.071 kr. Herudover flyoversigt fra [virksomhed3] for maj – december med udgifter på 27.624 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt det selvangivne befordringsfradrag i fuldt omfang.

SKAT har som begrundelse ansført:

Vedrørende 2011

Du har fratrukket befordringsudgift på 105.000 kr. Du oplyser at der er 322 km fra [by1] til [by7] og du benytter tog og fly, til arbejdspladsen på [ø1]. Du oplyser, at et togkort mellem [by1] og [by7] koster 2.700 kr. for 10 ture. Du har ikke fremsendt dokumentation for udgiften. Udgiften til fly er dokumenteret få gange i 2011.

Der er efter ligningslovens § 9 C ret til fradrag for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads. Fradraget gives for det faktiske antal arbejdsdage, du har haft befordring til og fra arbejde. Det følger af SKM 2004.162 HR, at det er den skattepligtige, der ønsker fradrag, der skal bevise eller sandsynliggøre, at der har fundet befordring sted i det påståede omfang.

Det følger af SKM 2001.431 VLR, at der stilles skærpede krav til sandsynliggørelse af befordringens omfang, når afstanden mellem hjem og arbejdsplads er usædvanlig lang.

Du har ikke dokumenteret udgifterne fuldt ud. Ud fra en samlet vurdering og fremsendte bilag godkendes fradrag for befordring med 80 dage med fly og befordring 40 dage tur/retur [by1]-[by7], med 322 km.

Befordringsfradrag således:

0 – 24 km

0 kr.

24 – 100 km

76 km a 2,00 kr. i 40 dage

6.080 kr.

100 – 322 km

222 km a 1,00 kr. i 40 dage

6.880 kr.

Flyudgifter

80 x a 370 kr.

29.600 kr.

I alt

44.560 kr.

Vedrørende 2012

Du har fratrukket befordringsudgift på 110.000 kr. Du oplyser at der er 322 km fra [by1] til [by7] og du benytter tog og fly, til arbejdspladsen på [ø1]. Du oplyser, at et togkort mellem [by1] og [by7] koster 2.700 kr. for 10 ture. Du har ikke fremsendt dokumentation for udgiften. Udgiften til fly er dokumenteret enkelte gange i 2012. Du har fremsendt udgift til fly for 2013.

Der er efter ligningslovens § 9C ret til fradrag for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads. Fradraget gives for det faktiske antal arbejdsdage, du har haft befordring til og fra arbejde. Det følger af SKM 2004.162 HR, at det er den skattepligtige, der ønsker fradrag, der skal bevise eller sandsynliggøre, at der har fundet befordring sted i det påståede omfang.

Det følger af SKM 2001.431 VLR, at der stilles skærpede krav til sandsynliggørelse af befordringens omfang, når afstanden mellem hjem og arbejdsplads er usædvanlig lang.

Du har ikke dokumenteret udgifterne fuldt ud. Ud fra en samlet vurdering og fremsendte bilag godkendes fradrag for befordring med 80 dage med fly og befordring 40 dage tur/retur [by1]-[by7], med 322 km.

Befordringsfradrag således:

0 – 24 km

0 kr.

24 – 120 km

96 km a 2,10 kr. i 40 dage

8.064 kr.

120 – 322 km

202 km a 1,05 kr. i 40 dage

8.484 kr.

Flyudgifter

80 x a 450 kr.

36.000 kr.

I alt

52.548 kr.

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har på klagers vegne nedlagt påstand om at SKAT skal anerkende det selvangivne befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C.

Repræsentanten har hertil anført:

”Det fremgår af ligningslovens § 9 C, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 405 af 22. april 2013, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads kan fradrages et beløb, som beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometer- takst, der fastsættes af Skatterådet.

I henhold til bekendtgørelser om Skatterådets satser for henholdsvis indkomstårene 2012 og 2011 vedrørende fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads og udbetaling af skattefri godtgørelse for erhvervsmæssig befordring udgjorde beløbene følgende:

2012

§ 1. Kilometersatsen for fradrag efter ligningslovens § 9 C for befordring mellem hjem og arbejdsplads i indkomståret 2012 er fastsat således:

1) 0 - 24 km inkl, intet fradrag,

2) 25 -120 km inkl. 2,10 kr. pr. kilometer,

3) over 120 km 1,05 kr. pr. kilometer.”

2011

§ 1. Kilometersatsen for fradrag efter ligningslovens § 9 C for befordring mellem hjem og arbejdsplads i indkomståret 2011 er fastsat således:

1) 0 - 24 km inkl, intet fradrag,

2) 25 -100 km inkl. 2,00 kr. Pr. km,

3) over 100 km 1,00 kr. pr. km.”

For begge indkomståret gælder, at storebæltspendlere – ud over det almindelige befordringsfradrag – kan fradrage 15 kr. pr. passage over Storebælt ved benyttelse af kollektiv trafik.

Ifølge vedhæftede udskrift fra krak, bilag 1, der angiver den normale transportvej og faktisk fulgte transportvej fra bopæl [adresse1], [by1], [by8] til [virksomhed1] [by7], [by4] er afstanden 344,6 km.

Ligeledes fremgår det af vedhæftede udskrift fra Krak, bilag 2, at afstanden mellem [virksomhed4], [adresse4], [by2] og [Regionskommune], tjenestested udgør 4,2 km.

Grundlaget for ovennævnte afstandsberegning har i øvrigt været drøftet telefonisk med SKAT den 21. januar 2014.

SKAT har i sine skriftlige afgørelser indregnet et forkert kilometerantal, nemlig 322 km. Dette forhold er dog til dels undskyldeligt, idet denne afstand, der er lagt til grund for beregningen, beror på klagers i første omgang givne oplysninger. Den korrekte afstand er i alt 348,8 km., hvilket som nævnt ovenfor fremgår af bilag 1 og bilag 2.

Ovennævnte giver herefter følgende beregning vedrørende klagers benyttede tog-transport:

2012

Afstanden mellem bopæl og tjenestested

25 – 120 – 96 km – 2,10 kr. pr. kilometer i 99 dage

19.958,40 kr.

120 – 697,6 km – 228,8 km – 1,05 kr. pr. kilometer i 99 dage

23.783,76 kr.

Hertil kommer det særlige fradrag ved passage over Storebælt, 15 kr. i 99 dage: kr. 1.485,00, som SKAT ligeledes ikke har inddraget i sin afgørelse. Det bemærkes i øvrigt i denne forbindelse, at SKAT af egen drift er forpligtet til at gøre opmærksom på regler, der er til gunst for skatteyderen, hvilket er særlig oplagt i denne sag, da det er SKAT bekendt, er der nødvendigvis må ske passage via Storebælt.

Bemærkninger til togtransport i 2012:

Som oplyst over for SKAT angående antal rejsedage bemærkes, at der i enkelte uger har været flere dobbeltture pga. møder, generalforsamlinger m.v. i tjenstlig regi, private fødselsdage i hverdage m.v. Eksempelvis måtte klager rejse to gange til [ø1] i forbindelse med påsken 2012 grundet generalforsamling i et kommunalt ejet selskab, ligesom han deltog i sin søns fødselsdag den 4. juli og returnerede samme dag.

2011

Afstanden mellem bopæl og tjenestested

25 – 100 – 76 km – 2,00 kr. pr. kilometer i 99 dage

13.984 kr.

100 – 697,6 km – 248,8 km – 1,00 kr. pr. kilometer i 99 dage

22.889,60 kr.

Hertil kommer det særlige fradrag ved passage over Storebælt, 15 kr. i 92 dage: 1.380,00 kr.

Bemærkninger til togtransport generelt:

Hvad angår den benyttede togtransport, bemærkes det, som også nævnt i det indledende klageskrift, at klager i den i sagen omhandlede periode har arbejdet som chefjurist ved [Regionskommune].

For så vidt angår antal rejsedage bemærkes som nævnt, at der i enkelte uger har været flere dobbeltture pga. møder m.v. Stillingen har nødvendiggjort personligt fremmøde og tilstedeværelse ugentligt, og stiller krav om høj arbejdsintensitet, hvorfor der kun har været afholdt lidt ferie. Der har ikke været nogen aftaler om hjemmearbejde, da varetagelsen af bierhverv som ekstern lektor ved [Univesitetet] ikke har muliggjort dette.

Klager er bosiddende i [by1], hvor han har ejerbolig, og hvor tillige hans ekskone og to mindreårige børn er bosiddende. Klager blev skilt i 2012 fra sin daværende ægtefælle, der bor sammen med børnene Ca. 900 meter fra klager. Klager har samvær med sine børn hver 14. dag, jf. samværsresolution og herudover “løber børnene frem og tilbage” (hvilket også er intentionen) mellem mor og far. Dette er også en af hovedårsagerne til, at klager har beholdt sin ejerbolig i [by1]. Siden klagers skilsmisse har han været i fast forhold til en anden kvinde, bosiddende i [by9].

Herudover har klager, som tidligere nævnt, bierhverv som ekstern lektor på [Univesitetet], hvor han underviser hver mandag i semestrene, hvortil kommer eksaminer.

Det er således notorisk, og bør fremgå tydeligt af de her givne oplysninger, at afstanden mellem bopæl, børn og muligheden for at udøve faktisk privatliv, bierhverv og hovederhverv, har nødvendiggjort transport mellem bopæl og tjenested (hovedstilling) ud over det sædvanlige. I øvrigt kan det supplerende oplyses, at klager i ugens løb har boet til leje på et mindre værelse i et parcelhus. Der er således alene og udelukkende tale om en arbejdsmæssig relation til [ø1].

Angående dokumentation for togtransporten henvises til vedhæftede kontoudtog for 2012, bilag 3. Det fremgår bl.a. heraf, at der er købt seks 10-turklippekort, hvilket alene giver 60 ture. Der medsendes eksempel på 10-turs klippekort til DSB, bilag 4. Det bemærkes, at kørslen ikke konsekvent er sket ved benyttelse af klippekort. Der er således herudover købt enkeltbilletter eller benyttet “ombordservice” eller lignende hos DSB omkring 145 gange i 2012. Der kan være tale om såvel enkelte standardbilletter, tillæg til 1. klasse (indebærer bedre mulighed for at arbejde under transport), eller enkeltbilletter til 1. klasse. Pladsbilletter er ikke blevet købt konsekvent. Dette er typisk sket i forbindelse med natkørsel. Særlig for så vidt angår det anførte vedrørende beskeden ferieafholdelse i 2012 henvises til bilag 3, hvoraf det fremgår, at der bl.a. i juli 2012 er købt pladsbilletter - tilsvarende gælder august. Ud over korttræk kan der i øvrigt i et vist mindre omfang være tale om kontantkøb af billetter m.v.

Angående dokumentation for udgifter til togtransport i 2011 henvises til kontoudtog for 2011, bilag 5. Ligesom i 2012 nødvendiggjorde klagers hovederhverv tilstedeværelse og intensitet i arbejdsindsats i 2011, om end i lidt mindre omfang end i 2012, ligesom der blev afholdt ferie i normalt omfang.

Tilsvarende kan anføres, at klagers bierhverv som underviser på [Univesitetet] har været varetaget gennem de sidste 11 år. Dette faktum, sammenholdt med opretholdelse af et familieliv - klager boede i 2011 sammen med sin daværende ægtefælle og sine børn - medførte alt andet lige at nødvendigheden og incitamentet til at rejse hjem til sin bopæl var mindst lige så stort i 2011 som i 2012.

Særligt for så vidt angår flytransport:

2012:

Flyudgiften til det daværende [virksomhed2], der gik konkurs primo maj 2012, udgjorde i første halvdel af 2012 18.411 kr., der henvises til kontoudtog, bilag 3. I anden halvdel af 2012, hvor [virksomhed3], [virksomhed3], overtog beflyvningen [by3] — [ø1], udgjorde udgiften til flytransport 31.494 kr., jf. personlig flyvehistorik fra [virksomhed3], bilag 6, der viser datoer for flyrejser samt betalt beløb. Hos [virksomhed3] er der i benyttet såvel “klippekort” som enkeltbilletter. Klippekort indebærer, at der på forhånd købes et antal billetter, der er bundet til bestemte afgangstidspunkter, og som ikke kan ændres. Disse bindinger har bevirket, at der har været anvendt en kombination af “klippekort” og enkeltbilletter. Beløbet 00 kr. på oversigten er udtryk for, at der er betalt på forhånd i form af “klippekort”. Refunderede billetter eller situationer, hvor der ikke er checket ind, er ikke medtaget. Tilsvarende er et antal tjenesterejser holdt ude.

Det er den faktiske udgift til flytransport, der kan fratrækkes indkomstopgørelsen, jf. § 4 i BEK nr. 1044 af 08/11/2012 samt oplysninger fra SKAT. De samlede udgifter til flytransport var i 2012 49.905,00 kr.

2011:

Udgiften til flytransport til [virksomhed2] udgjorde i 2011 36.393,72 kr. Der henvises til kontoudtog for 2011, se bilag 5. Tilsvarende som hos [virksomhed3] var det hos [virksomhed2] muligt at købe et antal rejser af gangen — en slags klippekort — “pendlerordning”. Bindingen hos [virksomhed2] indebar, at der skulle bestilles tre dage før afgang. Også bl.a. denne binding bevirkede, at der i stort omgang måtte benyttes enkelt ad hoc bestilte billetter, ligesom det også ind i mellem var økonomisk fornuftigt. I det omfang, der er anført 00 kr. ud for billetten, er det udtryk for, at der anvendes på forhånd købt klippekort.

Sammenfattende skal anføres, at SKATs begrundelse i afgørelserne ikke fuldt ud opfylder forvaltningslovens begrundelseskrav, jf. § 22 og 24. Det bemærkes i den forbindelse at der ud over henvisningen til modtagne bilag er angivet den ukonkrete term, “samlet vurdering”, uden overhovedet angivelse af de hovedhensyn, dette måtte dække over.

SKAT har endvidere med henvisning til SKM 2001.431 VLR, anført at der stilles skærpede krav til sandsynliggørelse af befordringens omfang, når afstanden mellem hjem og arbejdsplads er udsædvanlig lang. De her fremlagte bilag, jf. vedlagte bilag 1-7, sammenholdt med sagens oplysninger og omstændigheder, — som anført ovenfor angående beliggenhed og indhold af hovederhverv og bierhverv, boligforhold, familiemæssige og personlige forhold i øvrigt, må imidlertid indebære, at det til fulde er dokumenteret/sandsynliggjort, at der er været transport mellem bopæl og hovederhverv som påstået.

Som bilag 7 fremlægges en udregning som er i overensstemmelse med de faktiske omstændigheder, og som bør danne grundlag for den korrekte fradragsberegning. Klagers påstand er således, at der gives befordringsfradrag i overensstemmelse med de i bilag 7 fremkomne beløb.

Opgørelse over påstand jf. bilag 7 til skrivelse af 27. marts 2014.

2012 — befordring i 99 dage

Aktuel afstand, jf. Krak: 348,8 km (se bilag 1 og 2). Da der ikke er fradrag for de første 24 km, er den fradragsberettigede afstand 324,8 km.

Første 96 km af 2,10 kr. pr. km:

19.958,40 kr.

Resterende 228,8 km af 1,05 kr. pr. km

23.783,76 kr.

Passage over Storebælt i 99 dage af 15 kr.

1.485,00 kr.

Flytransport, [virksomhed2], aktuel udgift

18.411,00 kr.

Flytansport, [virksomhed3], aktuel udgift

31.494,00 kr.

I alt

95.132,16 kr.

2011 — befordring i 92 dage

Aktuel afstand, jf. Krak: 348,8 km (se bilag 1 og 2). Da der ikke er fradrag for de første 24 km, er den fradragsberettigede afstand 324,8 km.

De første 76km af 2,00 kr. pr. km:

13.984,00 kr.

De resterende 248,8 km af 1,00 kr. pr. km

22.889,60 kr

Passage over Storebælt i 92 dage af 15 kr.

1.380,00 kr.

Flytransport, [virksomhed2], aktuel udgift

36.393,72 kr.

I alt

74.647,32 kr.

Repræsentantens bemærkninger af 11. september 2015 til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”Idet der henvises til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse af 5. august 2015 bemærkes følgende:

Klager kan ikke tilslutte sig, at den normale transportvej ved bilkørsel i nærværende sag bestemmes med baggrund i anvendelse af færgeforbindelsen [by5]-[by6] ([...]).

Det fremgår af dagældende bestemmelse i § 1, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 578 af 23. juni 2009, at der ved fastlæggelse af den normale transportvej ved bilkørsel forstås den strækning, der skal tilbagelægges med bil under hensyntagen til dels geografiske, tidsmæssige samt forhold involverende økonomisk rimelighed.

Det fremgår endvidere af § 2 i ovennævnte bekendtgørelse, at såfremt den skattepligtige som noget ekstraordinært er nødsaget til at anvende eksempelvis færge eller rutefly, vil de faktiske udgifter hertil kunne fradrages, jf. nærmere § 3 i bekendtgørelsen.

Det ses således, at eksempelvis udgifter til færgetransport kun kan fradrages, såfremt der herved varetages de hensyn, der anføres i § 1, stk. 2 – det vil sige, at afholdelse af udgiften er rimelig begrundet i enten geografiske, tidsmæssige eller økonomiske forhold.

Det kan lægges til grund, at en anvendelse af færgeforbindelsen [by5]-[by6] ville medføre en ganske væsentlig forøgelse af klagers samlede transportudgifter. En returbillet med færgen koster således i niveau kr. 1.000,00.

Klager ville på den baggrund ikke være berettiget til at fratrække de facto udgifter til færgeforbindelsen [by5]-[by6], idet dette valg ikke ville have været økonomisk rimeligt, jf. herved ovennævnte bekendtgørelses § 1, stk. 2, nr. 3.

Når anvendelsen af færgeforbindelsen [by5]-[by6] som nævnt ikke vil kunne anses for økonomisk rimelig i fradragsmæssig forstand, bør en fastlæggelse af den normale transportvej ved bil-kørsel selvsagt ikke kunne omfatte en rute, der involverer anvendelse af den nævnte færgeforbin-delse.

Den normale transportvej ved bilkørsel i forbindelse med klagers befordring mellem hjem og lufthavnen i [by7] vil de facto involvere transport over Storebæltsbroen, idet dette reelt er såvel det tidsmæssige som det økonomisk mest hensigtsmæssige – både samfundsøkonomisk og for klager.

Den normale transport ved bilkørsel i nærværende sag er derfor transport, der involverer passage af Storebæltsbroen i overensstemmelse med klagers opgørelse af sit befordringsfradrag.

Det skal endvidere anføres, at klager ikke har kørekort og derfor ikke er i besiddelse af bil. Anvendelse af færgeforbindelsen [by5]-[by6] er derfor de facto ikke en mulighed for klager.

Som et kuriosum skal anføres, at såfremt klager rent faktisk havde været i besiddelse af et køretøj og rent faktisk havde anvendt færgeruten [by5]-[by6] i forbindelse med transport mellem hjem og arbejdsplads, og såfremt Skat i den forbindelse havde accepteret klagers fradrag for de facto udgifter til færgeforbindelsen [by5]-[by6], ville dette have medført et væsentligt større befor-dringsfradrag end det, som klager gør gældende i nærværende sag.

Af ovennævnte årsager gøres det gældende, at den normale transportvej ved bilkørsel mellem klagers bopæl i [by1] og lufthavnen i [by7] skal opgøres på grundlag af afstanden over Storebælt.

Klagers opgørelse af sit befordringsfradrag bør således lægges til grund ved skatteansættelsen.”

Landsskatterettens afgørelse

Efter ligningslovens § 9 C, stk. 1 – 3, kan der foretages fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdspladsen. Fradraget beregnes på baggrund af den normale transportvej ved bilkørsel ud fra satser, der fastsættes af Skatterådet. Det er dog uden betydning for fradraget, hvordan befordringen foretages.

Bestemmelsen i §§ 1, stk. 2, 2 og 3 i dagældende bekendtgørelse nr. 578 af 23. juni 2009 har følgende ordlyd:

”§ 1, stk. 1. Fradrag efter ligningslovens § 9 C er betinget af, at den skattepligtige over for told- og skatteforvaltningen oplyser antallet af arbejdsdage og antallet af befordrede kilometer pr. arbejdsdag mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads (transportvejen). Uanset den skattepligtiges valg af transportmiddel beregnes transportvejen på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel.

Stk. 2. Ved normal transportvej ved bilkørsel forstås den strækning, der skal tilbagelægges med bil, under hensyntagen til:

1)de givne geografiske forhold,

2)tidsforbrug og

3)økonomisk rimelighed.

§ 2. Hvis den skattepligtige på grund af de forhold, der er nævnt i § 1, stk. 2, på en del af eller på hele strækningen mellem hjem og arbejdsplads må anvende færgetransport, ruteflytransport eller lignende, beregnes befordringsfradraget for denne befordring efter § 3.

§ 3. Den skattepligtige kan mod dokumentation fratrække faktiske udgifter til færgetransport, ruteflytransport eller lignende.

Stk. 2. Hvis den skattepligtige til brug for yderligere befordring medbringer eget transportmiddel med færgen m.v., kan de faktiske udgifter hertil ligeledes fradrages mod dokumentation.

Stk. 3. Fradrag efter stk. 1 og 2 kan kun foretages i det omfang, den daglige udgift overstiger et beløb svarende til udgiften til 24 km daglig befordring beregnet efter ligningslovens § 9 C. Omfatter befordringsfradraget tillige fradrag efter § 1, sker begrænsningen i befordringsfradraget dog i første række i denne del af fradraget.”

På baggrund af de geografiske forhold, tidsforbrug samt økonomisk rimelighed lægges det til grund, at ruten via færgeforbindelsen [by5] - [by6] er betydelig kortere i afstand end vejen over Storebælt.

I SKM2013.187BR, ([...dk]), blev færgeforbindelsen [...] anset for at være den normale transportvej kontra den noget længere landevej via [by10]. Tidsforskellen lå her på 5-10 min og forskel i kilometer på omkring 78 kilometer dagligt. Her blev lagt vægt på de samlede driftsomkostninger, der ville være forbundet med den længere bilkørsel over [by10].

Trods en pris på 810 kr. per færgeoverfart med bil i 2011 kan omkostningerne ved at køre over Storebælt kontra færgeoverfarten ikke anses at være væsentlig billigere, når henses til de samlede faktiske driftsomkostninger der vil være forbundet med en bilkørsel over Storebælt.

Ved beregning med statens høje takst, der er fastsat af Skatterådet som den gennemsnitlige faktiske udgift ved bilkørsel, og som er bedre sammenlignelig med de faktiske færgeudgifter, er det 144 kr. dyrere, at køre over Storebælt pr. gang tur/retur end at tage færgen [by5] – [by6].

Under disse omstændigheder findes færgeforbindelsen [by5] – [by6] at indgå i den normale transportvej i henhold til ligningslovens § 9 C, stk. 1, mellem klagerens bopæl i [by1] og arbejdsplads på [ø1].

Da der ikke foreligger dokumentation for færgetransport, godkendes kun fradrag for kilometer over land ved biltransport.

Da passage af Storebælt ikke indgår i den normale transportvej ved bilkørsel mellem bopælen og arbejdspladsen, fordi det er Mols linjen der er den normale transportvej, kan der ikke foretages fradrag på 15 kr. for passage af Storebælt.

Er afstanden mellem bopæl og arbejdsplads usædvanlig lang, påhviler det efter praksis skatteyderen at dokumentere eller på anden måde sandsynliggøre, at befordringen rent faktisk er foretaget i det påståede omfang. Dette kan ske ved fremlæggelse af arbejdssedler, brændstofkvitteringer, billetter til offentlige transportmidler m.v. jf. bl.a. SKM2004.162.HR.

Fradraget opgøres på baggrund af dokumentationen således:

2011:

Der er kun fremlagt kontoudskrifter for januar – august samt december i 2011 og her er ifølge kontoudskrifterne foretaget 66 flyrejser med [virksomhed2] til i alt 25.324 kr.. På baggrund af den fremlagte dokumentation, har klager hverken dokumenteret eller sandsynliggjort at befordringen er foretaget i det påståede omfang. Der findes ikke grundlag for at ændre SKATs skøn af antal ture.

0 – 24 km

0 kr.

25 – 100 km

76 km a 2,00 kr. i 40 dage

6.080 kr.

100 – 340 km

240 km a 1,00 kr. i 40 dage

9.600 kr.

Flyudgifter

80 x a 370 kr.

29.600 kr.

I alt

45.280 kr.

2012:

Af den fremlagte flyoversigt fra [virksomhed3], godkendes 64 ture til i alt 27.624 kr. Af de fremsendte kontoudskrifter fremgår 26 ture med [virksomhed2] til 17.071 kr. I alt ses dokumentereret 90 ture og udgifter for 44.695 kr.

Landsskatteretten finder, at der på baggrund af dokumentationen for 2012 kan godkendes fradrag for 90 ture, altså 45 dage tur/retur og flyudgifter på 44.695 kr.

0 – 24 km

0 kr.

25 – 120 km

96 km a 2,10 kr. i 45 dage

9.072 kr.

120 – 340 km

220 km a 1,05 kr. i 45 dage

10.395 kr.

Flyudgifter

Dokumenteret

44.695 kr.

I alt

64.162 kr.

Landsskatteretten ændrer herved SKATs afgørelse og godkender fradrag for 2011 på 45.280 kr. og for 2012 på 64.162 kr.

Vedrørende formelle mangler

Det er langtfra ikke enhver mangelfuld begrundelse, der fører til ugyldighed, jf. f.eks. TfS2000.405.H. Efter retspraksis skal der være tale om begrundelsesmangler af en vis kvalificeret karakter, før manglerne fører til ugyldighed, jf. bl.a. SKM2002.149.H og SKM2007.631.BR .

Idet der er tale om usædvanlig lange afstande har praksis pålagt klager at dokumentere eller sandsynliggøre, at befordringen er foretaget i det påståede omfang, jf. bl.a. SKM2004.162.HR. Denne bevisbyrde har klager ikke løftet. SKAT har ud fra en samlet vurdering af det oplyste omkring klagers arbejdsforhold, privatliv og de fremsendte bilag skønnet klagerens antal dage med befordring. SKAT har således godkendt fradrag i videre omfang end dokumenteret.

Landsskatteretten finder ikke, at der i SKATs afgørelser er begrundelsesmangler af en sådan kvalificeret karakter, at dette bør medføre ugyldighed.

Det følger tillige af retspraksis, at både skatteankenævn og Landsskatteretten som rekursinstanser er berettigede til at foretage en konkret væsentlighedsvurdering og i stedet helbrede sagsbehandlingsfejl, herunder begrundelsesmangler, jf. bl.a. SKM2007.631.BRog landsrettens dom i SKM2002.149.H.

Landsskatteretten har herefter foretaget en fuld prøvelse af afgørelserne, hvorfor de påberåbte begrundelsesmangler ved SKATs afgørelser af 15. oktober 2013 må anses for helbredt.