Kendelse af 17-09-2015 - indlagt i TaxCons database den 02-10-2015

Sagen vedrører klage over bindende svar, om anvendelse af regelsættet i ligningslovens § 9D.

Klageren har spurgt:

”Kan jeg tage fradrag for befordring i henhold til ligningslovens § 9 D, kronisk syge?”

SKAT har svaret ”nej” til det stillede spørgsmål.

Landsskatteretten ændrer SKATs svar til ”ja”.

Faktiske oplysninger

Klageren har i anmodningen af 16. august 2013 anført følgende:

”Jeg er for nylig blevet bekendt med, at der er mulighed for et større kørselsfradrag, når man har kroniske lidelser, og derfor ikke kan bruge offentlig transport.

Jeg lider af astma, KOL, rygmarvsforsnævring, diskusprolaps, slidgigt og har psykisk meget svært ved at klare trængslen i et overfyldt tog.

Mine lidelser i ryg og ben gør, at jeg ikke kan stå op i den tid det tager. at køre fra [by1] til [by2], ligesom pludselige bevægelser (som f.eks. ved start og stop) kan udløse store smerter, og i værste fald medføre, at jeg falder og ikke kan rejse mig op.

Min astma og min KOL gør, at jeg kan have svært ved at trække vejeret og risikere et astmaanfald i et overfyldt tog. Dertil kommer den psykiske belastning.

Jeg arbejder i et flexjob i [by2], som jeg netop kunne påtage mig, fordi jeg kører bil. Arbejdstiden og transporttiden udgør tilsammen et tidsrum, som mit helbred kan klare.

Så udover de fysiske hindringer for at bruge offentlig transport, ville også selve transporttiden have været en hindring.

I 2010 arbejde jeg fra 1/1-31/5 hos [virksomhed1] på [adresse1] i [by3].

Siden 1/6 2010 har jeg arbejdet hos [virksomhed3] på [adresse2] i [by2].”

Ved sagens behandling i SKAT blev der anmodet om yderligere materiale. Af materialet 6. oktober 2013 fremgår følgende:

”Kopi af flexaftale.

Jeg vedlægger kopi af mine kontrakter med [virksomhed1] og [virksomhed3]

Min arbejdsfunktion er hovedsagelig receptionist.

- Jeg sørger for, at vores kunder kommer det rigtige sted hen.

- Jeg passer telefonen.

- Jeg står for post ud af huset

- Jeg laver forefaldende opgaver.

Diagnose af sygdomme:

Astma1979

KOL2004

Slidgigt2006

Discusprolaps2010

Rygmarvsforsnævring2010

Socialfobi2008

Discusprolaps og rygmarvsforsnævring har jeg lidt af i mange år, men diagnosen blev først officiel ved en MR-scanning i februar 2010.

Socialfobi har jeg også haft meget længe, men en officiel diagnose blev først stillet i 2008

Hvis min bil ikke starter:

- Jeg får Falck eller min mekaniker til at starte mig, hvis batteriet er fladt

- Jeg får en lånebil, hvis min bil er på værksted

- Jeg låner min datters bil, hvis alt andet glipper

- I enkelte tilfælde har intet kunnet lade sig gøre, og jeg er så glad for, at jeg har en forstående arbejdsplads, der lader mig møde senere, eller tage en feriedag.

Hjælpemidler:

Jeg benytter ingen hjælpemidler i det daglige, men når jeg har mange smerter i min ryg og mine hofter, bruger jeg et gangstativ til at rejse mig ved.

Jeg bor sammen med min mor og min søster, der begge har en elscooter, som jeg også bruger en del.

Nedsat gangdistance:

Min gangdistance afhænger af hvordan jeg har det.

Når jeg har det skidt med min astma eller min KOL, er min gangdistance meget lav (0-10 m)

Når jeg har ondt i ryg og/eller hofter er min gangdistance vel fra 20 - 500m Når jeg ikke har problemer er min gangdistance rimelig - op til 1 km, problemet er bare, at jeg næsten altid har smerter i ryg og hofter.

Kan jeg sidde ned i toget:

Toget mellem [by1] og [by2] er et regionaltog. [by2] og [by1] ligger midt på ruten, og toget er derfor godt fyldt op, når det når min station. Især i myldretiden, som jeg er nødt til at rejse i om morgenen, hvis jeg skal være på arbejde, når [virksomhed3] åbner. Man kan derfor ikke være sikker på at få en siddeplads.

Desuden er man nødt til at rejse sig og gå til udgangen, mens toget kører. Ellers når man ikke at komme af.

Der er ikke noget at holde i, andet end væggen, og de mange ryk, vil jeg ikke kunne tåle i min ryg og mine hofter. Så, det er ikke bare en siddeplads, det drejer sig om. Der er både angst, stress, dårlige lugte, dårligt vejr, mange mennesker mm.

Arbejde før 2010:

[virksomhed1] i [by3]fra okt. 2009

Arbejdsløsjan-sep 2009

[Virksomhed5] i [by4] 2004 - 2008

arbejdsløs/uddannelse2003 - 2004

[virksomhed4]1982 - 2002

Virksomhedsoverdragelse:

Jeg skulle have været virksomhedsoverdraget 1/1 2011, men jeg flyttede til [virksomhed3] i [by2] allerede 1/6 2010, da de manglede en receptionist der, og det for firmaet som helhed var den bedste løsning.

Astmaanfald:

Mine astmaanfald kan være meget slemme og jeg har været indlagt akut flere gange. Nogle gange har det kunnet klares med 1 times tid i ambulancens iltapparat.

Jeg har ikke så mange anfald længere (af den alvorlige slags), fordi jeg har lært at undgå de ting, der udløser min astma, og også min KOL, men jeg har stadig 5-20 anfald årligt, hvor jeg får så store problemer med at trække vejret, at jeg er nødt til bare at være helt i ro i flere timer, til medicinen hjælper. Jeg har hver eneste dag småanfald, hvor jeg er nødt til at bruge min astmaspray for at kunne trække vejret ordentlig igen.

Mine anfald udløses af

- kulde, lugte, os og røg, overanstrengelse

- forkølelse, halsbetændelse

- stress, utryghed og angst

Det meste gælder for både Astma og KOL.

Jeg har i det hele taget svært ved at klare stress, og var i 2011 indlagt i 4 dage pga. mistanke om blodprop i hjertet. Til slut blev konklusionen, at det sandsynligvis var stress.

Vedr. min socialfobi:

Du har godt ikke spurgt til det, men jeg vil gerne fortælle, at jeg ikke har noget problem med at snakke med folk - det er jeg faktisk rimelig god til, og kan derfor sagtens klare arbejdet som receptionist.

Mine problemer er dels berøringsangst, dels når der er mange mennesker tæt på mig, som f.eks ved koncerter, i biografen, i en fyldt forretning, eller i offentlige transportmidler”

Af lægeerklæring af 12. august 2013, underskrevet af lægen fra [virksomhed2] i [by1], fremgår følgende:

”Patienten er kendt med spinalstenose svarende til Ll, L2 og L3. På grund af det udbredte område har hun ikke kunne tilbydes kirurgist intervention, især også da der er øget operationsrisiko på grund af svær astma. Gangdistancen er derfor væsentlig reduceret. Ud over det kendt med svær astma med tilbøjelighed til åndenød i tætte rum. Er desuden kendt med socialfobi samt kroniske hoftesmerter på grund af artrose. Grundet disse gener kan patienten ikke benytte offentligt transport midler. Patienten har bedt mig om at skrive dette med henblik på, om der er mulighed for øget tilskud til transport.”

Det fremgår desuden af det foreliggende materiale, at klagerens arbejde i [virksomhed3] er et fleksjob med en 20-timers arbejdsuge. Hun arbejder 4 dage om ugen med mødetid kl. 8.45.

Klagerens repræsentant har ved sagens behandling i Landsskatteretten indsendt erklæring af 14. januar 2014 fra klagerens læge:

Patienten er kendt med spinalstenose samt højresidig paramedian diskusprolaps L5/S1 verificeret ved MR-skanning columna lumbalis i februar 2010. Heraf følgende tendens til gangbesvær.

Ud over dette kendt med kronisk obsktruktiv lungelidelse diagnosticeret med lungefunktionsundersøgelse med FEV1 på 45 % med diagnosetidspunktet sidst i 2004.

Dette formentlig udløst af langvarig astmatilstand, som diagnosticeres i 1979.

Socialfobi i 2008 behandlet med samtaleterapi.

SKATs afgørelse

SKAT er ved afgørelse af 24. oktober 2013 kommet med følgende begrundelse og svar:

”Godtgør den skattepligtige, at den pågældende som følge af invaliditet eller kronisk sygdom har særlige udgifter til befordring mellem hjem og arbejdsplads, finder reglerne i ligningslovens § 9C ikke i anvendelse. Den skattepligtige kan således i stedet for ligningslovens § 9C anvende reglerne i ligningslovens § 9D og dermed fratrække sine faktiske befordringsudgifter efter reduktion med et bundfradrag.

I sagen i SKM2005.75VLR var det ubestridt, at skatteyderen led af en kronisk sygdom. Det var herefter afgørende om de særlige udgifter til transport, som hun havde afholdt, var afholdt som følge af sygdommen. Efter en lægelig vurdering havde det ikke været nødvendigt for skatteyderen at køre i egen bil for at bevare sit arbejde i 2000 og 2001. Kørsel i egen bil blev herefter anset som en hensigtsmæssig disposition af hensyn til skatteyderens privatliv, og fradrag blev nægtet.

Reglen er rettet mod personer for hvem selve transporten er et problem og ikke de eventuelle afledte følgevirkninger, som behov for hvile der vil kunne opstå ved anvendelse af offentlig transport frem for kørsel i egen bil.

Særlige udgifter til og fra arbejde vil her sige de udgifter, der ligger ud over, hvad der ville have været afholdt, hvis der ikke havde foreligget særlige problemer i forbindelse med den nedsatte funktionsevne.

Særlige udgifter til befordring kan ikke opstå pga. dårlig sammensætning af offentlige tansport, herunder lange transporttider og ingen sammen hæng mellem busser og tog.

SKAT kan anerkende, at du lider af en kronisk sygdom.

Der efter er det afgørende om du kan benytte offentlig transport og om du har særlige udgifter til transport, som anses for at være afholdt som følge af sygdommen.

Jfr. reglerne i Ligningslovens § 9D skal det godtgøres at der som følge af sygdommen er afholdt/afholdes særlige udgifter til dyrere transportform/befordring mellem hjem og arbejdsplads som er nødvendige for at opretholde indtægtserhvervelsen.

Af det centrale motorregister ses tilgang/afgang af biler. Ved Sammenhold af arbejdsperioder og biltilgange ses det ikke, at du har anskaffet bil specifikt til befordring mellem hjem og arbejde. pga. opstart af nyt arbejde.

Det er ud fra ovenstående SKAT’s opfattelse, at du ikke har særlige udgifter til transport. Du har før ansættelse i fleksjob (oktober 2009) haft bil og har derfor ikke særlige udgifter pga. din sygdom.

Svaret på spørgsmålet er derfor: Nej”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har ved klage af 18. januar 2014 anført følgende:

”[person1], [adresse3], [by1], i det følgende betegnet “klageren”, klager herved over SKATs bindende svar af 24. oktober 2013, (bilag 1).

Klageren påstår, at spørgsmålet “Kan jeg tage fradrag for befordring i henhold til Ligningslovens § 9 D, for kronisk syge?” skal besvares med et “Ja”.

Til støtte for denne påstand gør klageren gældende,

at det er ubestridt, at hun lider af kronisk sygdom,
at hendes arbejdsplads ikke ligger i gåafstand fra bopælen,
at hun har særlige udgifter til befordring, da hun som følge af sine sygdomme ikke er i stand til at benytte offentlig transport, men må ty til kørsel i egen bil, og
at fradrag efter ligningslovens § 9 D ikke er udelukket, blot fordi klageren allerede før sin nuværende ansættelse har måttet anskaffe sig en bil for at kunne transportere sig.

Sagsfremstilling

Klageren er ansat i et fleksjob hos [virksomhed3] i [by2]. Arbejdspladsen ligger så langt fra klagerens bopæl, at hun ikke kan gå til sin arbejdsplads.

Klageren lider af astma, KOL, rygmarvsforsnævring, diskusprolaps og slidgigt, og er desuden diagnosticeret med en socialfobi, hvilket bevirker, at hun ikke ser sig i stand til at benytte toget, når hun skal transportere sig over længere strækninger, herunder til sin arbejdsplads. I stedet benytter hun sin egen bil.

SKAT har anerkendt, at klagerens sygdomme er kroniske (bilag 1, s. 4).

Læge [person2] har afgivet en erklæring, af hvilket det fremgår, at klageren som følge af sine lidelser ikke kan benytte offentlige transportmidler (bilag 2).

Procedure

Et fradrag efter ligningslovens § 9 D er betinget af, at merudgifter til transport kan anses for at være nødvendige for at den kronisk syge kan bestride et job på en indtægtsgivende arbejdsplads. De merudgifter, som den kronisk syge er berettiget til at fradrage i modsætning til en arbejdstager, der ikke er syg, skal være begrundet i helbredshensyn.

Denne betingelse er selvsagt opfyldt, hvis den kronisk syge slet ikke kan komme frem til sin arbejdsplads uden at være tvunget til at have sådanne merudgifter til transport. Eksempelvis hvis den kronisk syge er afhængig af en elektrisk kørestol, som ikke lader sig medbringe i et offentligt transportmiddel.

Men betingelsen må også være opfyldt, hvis en benyttelse af offentlig transport, som følge af den kroniske sygdom, har den konsekvens, at en forbliven på den pågældende arbejdsplads ikke kan anses for sandsynlig.”

Landsskatterettens afgørelse

Efter ligningslovens § 9 D, stk. 1, 1. pkt., er det en betingelse for fradrag, at den skattepligtige godtgør, at vedkommende som følge af invaliditet eller kronisk sygdom har haft særlige udgifter til befordring mellem hjem og arbejdsplads.

Det er ubestridt, at klageren lider af en kronisk sygdom, og det er herefter afgørende, om de særlige udgifter til transport, som klageren har afholdt, kan anses for at være afholdt som følge af sygdommen.

Bestemmelsen i ligningslovens § 9 D må efter forarbejderne forstås således, at afholdelse af udgifterne skal have været nødvendige for at sikre indkomsterhvervelsen, jf. Vestre Landsretsdom 10. februar 2005, SKM 2005.75 VLD.

Hvorvidt det har været nødvendigt for klageren at afholde de særlige udgifter, som følge af sygdommen, beror på en retlig vurdering, der foretages på grundlag af samtlige oplysninger, hvor en lægefaglig vurdering tillægges særlig betydning. Det er ikke nok, at kørslen alene er hensigtsmæssig af hensyn til klagerens privatliv.

Efter en konkret vurdering anser Landsskatteretten det for godtgjort, at klageren har særlige udgifter til befordring mellem hjem og arbejde. Der er lagt vægt på udtalelsen fra klagerens læge, samt det forhold, at hendes sygdomstilstand kræver et dagligt behov for at anvende bil som transportmiddel.

Det indstilles herefter, at SKATs svar ændres til JA.