Kendelse af 24-03-2021 - indlagt i TaxCons database den 21-04-2021

Faktiske oplysninger

Enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] v/[person1], herefter virksomheden, blev startet den 5. april 2010. Virksomheden var registreret under branchekode 801000 ”Private vagt- og sikkerhedstjenester” og ejes af [person1], herefter klageren. Virksomheden har tidligere haft navnet [virksomhed2] v/[person1]. Der har i de påklagede indkomstår været mellem 1-4 medarbejdere i virksomheden.

Af SKATs afgørelse fremgår, at virksomheden drives fra klagerens privatbolig. Klageren havde i perioden fra den 5. april 2010 – 13. juni 2011 adresse på [adresse1], [by1]. Klageren har efterfølgende flyttet adresse til [adresse2], [by2].

Resultater

Selvangivne resultater

Klageren har for indkomstårene 2010-2012 selvangivet sin virksomhed således:

Klageren sendte den 26. november 2012 en mail til SKAT, hvoraf det fremgår, at han efter at have modtaget materialeindkaldelse fra SKAT opdagede, at bogføringen ikke var korrekt. Klageren bad derfor en regnskabskyndig til hjælp med at gennemgå bogføring og regnskaber, således at der kunne efterangives korrekt moms og skat. Klageren oplyste, at der skulle bogføres på ny for indkomstårene 2010-2012.

Korrigerede selvangivne resultater

SKAT modtog den 17. maj 2013 materiale indsendt af klageren. Materialet bestod af mapper med ny bogføring og underbilag for indkomstårene 2010-2012.

Klageren har, ifølge det indsendte materiale, den 17. maj 2013, opgjort sit overskud af virksomheden således:

Overskud af virksomhed

Udgifter til lokaleomkostninger

Klageren har i den fremlagte bogføring fratrukket udgifter til husleje, el og varme for i alt 13.173 kr. for indkomståret 2010, 16.768,52 kr. for indkomståret 2011 og 12.000 kr. for indkomståret 2012. I indkomståret 2011, har klageren ligeledes fratrukket udgifter for reparation og vedligeholdelse vedrørende indretning af et kontor:

Klageren har oplyst, at han dagligt anvender sit kontor til arbejdsopgaver i virksomhedsregi. Klageren har oplyst, at det er nødvendigt med et kontor, idet virksomheden har administrative opgaver og bør have et sted til at opbevare dokumenter.

Udgifter til underleverandører

Følgende fakturaer har SKAT nægtet fradrag for:

* Der er udstedt to fakturaer med samme fakturanummer.

** Der er angivet for 500 kr. for lidt i moms.
*** Momsen er udregnet forkert. Der er bogført et beløb på 46.968,80 kr. i moms.

Klageren har fratrukket udgifter, på henholdsvis 30.000 kr., 880.187,50 kr. og 978.575 kr. i indkomstårene 2010 – 2012 til fremmed arbejde. Virksomheden har fremlagt fakturaer fra følgende underleverandører:

[virksomhed3] v/[person2], cvr-nr. [...1]

Enkeltmandsvirksomheden [virksomhed3], herefter [virksomhed3], blev startet den 6. april 2010 og ophørte den 31. oktober 2011. [virksomhed3] var registreret under branchekode 812100 ”almindelig rengøring i bygninger” og bibranche 477700 ”Detailhandel med ure, smykker og guld- og sølvvarer. [virksomhed3]’ ejer var [person2]. Det fremgår af SKATs afgørelse, at [person2] flyttede fra Danmark den 1. august 2011. Det fremgår endvidere, at [virksomhed3] ikke har indberettet at have udbetalt løn med indeholdt A-skat og AM-bidrag eller salgsmoms. Der foreligger ikke timesedler for det udførte arbejde eller samarbejdsaftaler mellem klagerens virksomhed og [virksomhed3].

Af de udstedte fakturaer fra [virksomhed3] til klageren fremgår, at fakturaerne skal betales netto kontant.

[virksomhed4] v/[person3], cvr-nr. [...2]

Enkeltmandsvirksomheden [virksomhed4], herefter [virksomhed4] blev startet den 5. april 2011 og ophørte den 19. august 2015. [virksomhed4] var registreret under branchekode 465220 ”Engroshandel med telekommunikationsudstyr” samt bibranche 812100 ”Almindelig rengøring i bygninger”. [virksomhed4] havde i perioden fra 5. april 2011 – 21. august 2011 branchekode 812100 ”Almindelig rengøring i bygninger”. Den fuldt ansvarlige deltager var [person3]. [virksomhed4] har haft mellem 1-4 medarbejdere. Af SKATs afgørelse fremgår, at indehaveren af [virksomhed4] fraflyttede Danmark den 1. august 2012. Af SKATs afgørelse fremgår ligeledes, at der ikke er angivet salgsmoms i et omfang, som stemmer overens med udstedte fakturaer. Der foreligger ingen samarbejdsaftaler mellem [virksomhed4] og virksomheden eller timesedler for det udførte arbejde.

Det fremgår af de udstedte fakturaer fra [virksomhed4] til klageren, at fakturaerne skal betales kontant.

SKAT har den 4. oktober 2012 modtaget en anonym anmeldelse om, at klagerens virksomhed har vagter ansat, der modtager deres løn sort. SKAT har ifølge det oplyste fremsendt kopi af anmeldelsen til klageren.

Klagerens repræsentant har den 26. august 2020 fremsendt en erklæring vedrørende virksomhedens faktiske resultater. Af erklæringen fremgår en oversigt over foretagne kontante hævninger i de påklagede indkomstår samt en oversigt over beløb over underleverandørfakturaer.

Af erklæringen fremgår følgende resultater:

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens overskud af virksomhed for indkomstårene 2010-2012. SKAT har i denne forbindelse nægtet fradrag for lokaleomkostninger, herunder reparation og vedligeholdelse af kontor på 13.173 kr., 16.768,52 kr. og 12.000 kr. for indkomstårene 2010-2012 og fradrag for udgifter til underleverandører på 30.000 kr., 880.187,50 kr. og 978.575 i indkomstårene 2010-2012.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført:

”(...)

Der er ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for alle årene taget fradrag for husleje, varme og el, samt udgifter til reparation og vedligeholdelse af kontor i form af maling, radiatorspray, pensler etc.

Du bor med din familie på adressen [adresse1], [by1] som er en lejebolig indtil

26.04.2011, hvorefter i flytter til adressen [adresse2], [by2].

Der tages skattemæssigt fradrag for husleje, el og varme med en andel på 16 % af udgifterne for alle årene ved opgørelsen af din skattepligtige indkomst. I 2011 tages tillige fradrag for reparation og vedligeholdelse i form af maling, pensler etc. vedr. indretningen af kontor.

Du driver altså virksomhed fra din privatbolig, og efter praksis er fradrag for udgifter til arbejdsværelse i skatteyderens egen bolig betinget af, at arbejdets art og omfang bevirker, at værelset kan anses for et særskilt arbejdsværelse, der ikke hører til boligens almindelige opholdsrum.

Om en erhvervsdrivende kan trække udgifter til arbejdsværelse fra i forbindelse med indkomstopgørelsen, bliver efter praksis afgjort efter en samlet konkret vurdering hvor man lægger vægt på, hvordan arbejdsværelset er indrettet, samt hvor meget den selvstændige bruger værelset i sit erhverv.

Praksis lægger derfor vægt på, at:

Se hertil SKM2003.488HR, hvor Højesteret bemærkede, at et kontor der er indrettet i en privat bolig normalt også kan bruges til private formål, og at fradrag for udgiften i almindelighed kræver, at kontoret i væsentlig omfang bliver brugt som den erhvervsdrivendes hovedarbejdssted inden for normal arbejdstid. Da den erhvervsdrivende stort set kun arbejdede på sit kontor 1-3 timer om aftenen, fandt Højesteret ikke at han opfyldte kravet om, at han skulle bruge kontoret i sin bolig i væsentligt omfang som hovedarbejdssted inden for normal arbejdstid.

Se også UfR1961.107H hvor Højesteret udtalte, at et værelse ikke har skiftet karakter så det er blevet uanvendeligt som opholdsrum alene fordi det er møbleret med kontormøbler eller udstyret med omfattende bogreoler.

SKAT er af den opfattelse, at der ikke kan godkendes fradrag for husleje, el og varme ved opgørelsen af din skattepligtige indkomst for 2010 og 2011 og 2012 da du driver et vagt firma, hvor den altovervejende del af den indtægtsgivende indkomst stammer fra arbejde udført ude i byen på vagtopgaver for dine kunder.

At du anvender et kontor til at lave administrative opgaver såsom skrivning af fakturaer, bogføring etc gør ikke, at den erhvervsmæssige anvendelse af arbejdsværelset i din privatbolig må anses for at have formindsket det pågældende værelses faktiske benyttelsesmulighed som værelse i den private bolig i en sådan grad, at der skattemæssigt kan gives fradrag herfor.

Skattemæssigt fradrag kræver, at værelset ikke kan anvendes til almindelig boligformål.

Det må i øvrigt også være et relativt beskedent omfang af opgaver der udføres fra kontoret i hjemmet set i forhold til virksomhedens hovedformål som er at stå vagt ude i byen.

Udgifter afholdt til at sætte kontoret i stand kan derfor heller ikke godkendes som fradrag i virksomhedens indkomst da de må anses for private udgifter, og derfor ikke fradragsberettigede i henhold til Statsskattelovens § 6.

Da udgiften anses for privat kan der heller ikke gives momsfradrag for udgifter afholdt til istandsættelse af lokalet.

1.4.Udgifter til køb hos [virksomhed3] og [virksomhed4]

[virksomhed3]:

Der er i 2010 og 2011 anvendt virksomheden [virksomhed3] som underleverandør til vagtopgaver.

[virksomhed3] cvr nr. [...1] er registreret som rengøringsvirksomhed, og er registreret den 06.04.2010. Virksomheden er registreret som arbejdsgiver d 01.05.2010

Ifølge SKATs systemer har [virksomhed3] ikke indberettet at have udbetalt løn med indeholdt A­skat og AM-bidrag.

[virksomhed3] har ligeledes ikke angivet salgsmoms til SKAT i det omfang der er angivet på de salgsfakturaer der ses udstedt til [virksomhed1]

Virksomheden er afmeldt fra registrering d. 31.10.2011.

I anden forbindelse har SKAT fra [virksomhed3]s indehaver [person2] modtaget virksomhedens købs- og salgsfakturaer for perioden 06.04.2010-31.03.2011.

Disse salgsfakturer fra [virksomhed3] er gennemgået, og der ses ikke i det materiale at være nogle salgsfakturaer udstedt til [virksomhed2], selvom [virksomhed3] har været underleverandør for din virksomhed i den omhandlede periode, og altså har udstedt fakturaer til dig.

Gennemgangen af de salgsfakturaer [virksomhed3] har indsendt til SKAT viser desuden en helt anden angivelse af fakturanumre. På fakturaerne vedlagt dit bilagsmateriale og som er udstedt til din virksomhed er fakturaerne angivet med et 6 cifret tal og 1 bogstav, mens de fakturaer [virksomhed3] har indsendt til SKAT til kontrol i anden forbindelse er angivet med fakturanumre med et eller to cifre.

På salgsfakturaer indsendt af [virksomhed3]s ejer er der endvidere anført kontonummer til betaling, og ikke kontant betaling, som der er angivet på de fakturaer der er vedlagt i dit regnskab.

På fakturaer udstedt af [virksomhed3] i 2010 til dig er der angivet cvr nummer [...3] som tilhører din virksomhed [virksomhed2].

Først på fakturaer udstedt i 2011 af [virksomhed3] til [virksomhed2] er der angivet virksomhedens eget cvr nummer.

Der er sket kontant betaling af disse fakturaer, og der er ikke i dit bilagsmateriale vedlagt betalingskvittering som dokumentation for, at [virksomhed3] har modtaget de kontante betalinger.

Betalingerne til [virksomhed3] er bogført på kassen.

[virksomhed4]:

I 2011 begynder din virksomhed at anvende [virksomhed4] som underleverandør.

[virksomhed4] service v/[person3] cvr nr. [...2] er registreret 05.04.2011 med branchen engroshandel med telekommunikationsudstyr.

Virksomheden er registreret som arbejdsgiver 05.04.2011.

[virksomhed4] har ikke angivet salgsmoms til SKAT i det omfang der er angivet på de salgsfakturaer der er udstedt til [virksomhed1]

[virksomhed4] har i 2011 og 2012 angivet A-skat og bidrag til SKAT.

Betalinger af fakturaer udstedt af [virksomhed4] sker kontant, og der er anført på disse fakturaer, at betaling skal ske kontant.

Der er ikke i bilagsmaterialet vedlagt betalingskvittering som dokumentation for at [virksomhed4] har modtaget de kontante betalinger. På fakturaerne er alene angivet at beløbet er betalt, uden der er vedlagt dokumentation for at beløbet rent faktisk er blevet betalt til [virksomhed4] i form af kvittering.

I anden forbindelse har SKAT fra [virksomhed4]'s indehaver [person3] modtaget [virksomhed4]’s salg-og købsbilag for perioden 5 april 2011-30 september 2011. Hovedparten af disse fakturaer vedrører rengøringsservice.

Alle disse fakturaer er gennemgået, og der ses ikke i dette materiale at være nogle fakturaer til din virksomhed, selvom [virksomhed4] service har udstedt fakturaer til dig i den omhandlede periode.

Alle disse fakturaer har anført virksomhedens adresse til at være [adresse3], [by3].

På samtlige fakturaer udstedt af [virksomhed4] som du har indsendt til dokumentation for køb fra virksomheden, er anført adressen [adresse4], [by4].

På samtlige fakturaer modtaget fra [virksomhed4] i forbindelse med anden kontrol er der anført bank konto nummer til indbetaling af fakturabeløbet. På de fakturaer fra [virksomhed4] som du har vedlagt dit bilagsmateriale er der anført kontant betaling.

Alle fakturaer som SKAT har modtaget i forbindelse med anden kontrol er angivet med fakturanumre med 2 eller 3 cifre, mens samtlige af de fakturaer du har indsendt som dokumentation for køb fra [virksomhed4] er angivet med 4 cifre.

(...)

1.5. Begrundelse for forslag til ændring

Det er på baggrund af indsætninger på din samlevers private bankkonto konstateret, at du ikke har selvangivet korrekt skattepligtig indkomst for årene 2010 og 2011, og ikke har angivet korrekt momstilsvar og for nogle momsperioder slet ikke har angivet moms.

Du har til SKAT forklaret, at den bogføring du har lavet ikke helt passer med hensyn til udgifter og indtægter, og at du mener det hele skal bogføres forfra, og at der skal laves nye regnskaber samt efterangivelser helt tilbage til 2010.

Du har derfor med hjælp fra din bekendt udarbejdet bogføring og opgørelse af skattepligtig indkomst for 2010, 2011 og 2012 samt momstilsvar for perioden 06.30.10-31.12.12 for din virksomhed [virksomhed1]

SKAT har lavet en stikprøve kontrol af din bogføring, og har lavet korrektioner til denne.

1.6. Foreløbig afgørelse

Du har ikke selvangivet overskud af virksomhed for årene 2010 og har ikke selvangivet korrekt overskud af virksomhed 2011, og SKAT har ændringer til det overskud af virksomhed 2012 du har indberettet efter kontrollen er opstartet.

Der er desuden ikke angivet korrekt moms til SKAT.

På baggrund af dine egne opgørelser, og på baggrund af de korrektioner SKAT har dertil som beskrevet ovenfor, hvor der ikke godkendes fradrag for lokaleomkostninger da disse anses som privat udgift, og der ikke godkendes fradrag for udgifter til underleverandører da det ikke er dokumenteret i det indsendte materiale at der har været afholdt og betalt for de ydelser der er anført på fakturaerne, kan dit overskud af virksomhed opgøres således:

Virksomhedens momstilsvar kan opgøres til:

2010:

2011:

*Du har angivet kr. 480.278,17 som udgående moms 2011. Der er i bogføringen på konto for udgående moms debiteret kr. 39.265,00 til momsafregningskontoen. Dette beløb har formindsket saldoen på kontoen og skal derfor lægges til saldoen på salgsmomskontoen for at fa den samlede salgsmoms

2012:

Der er efter afsendelse af forslag til ændring af skat og momstilsvar udsendt automatisk dannet foreløbig fastsættelse for perioden 30.09.2012-31.12.2012 kr. 30.000 til virksomheden.

Den foreløbige fastsættelse kr. 30.000 fratrækkes det opgjorte momstilsvar 2012.

1.7. Indsigelse fra skatteyder.

Der modtages den 26.08.2013 foreløbig indsigelse fra din rådgiver advokat [person4] fra Nexus advokater, hvor der samtidig anmodes om udlevering af kopi af det materiale du har indsendt til SKAT.

Den 23.09.2013 modtages der mail fra din rådgiver hvor der anmodes om udsættelse med 14 dage for indsendelse af indsigelser, og den. 15.10.2013 modtages der mail fra din rådgiver om at han pga. sygdom ikke har fået sendt indsigelse, men at denne vil blive sendt inden ugens udgang.

Den 22.10.2013 modtages der pr. mail din rådgivers endelige bemærkninger til SKATs forslag til ændring af din skat og momstilsvar.

Ad kontrakter til de ansatte:

"De har oplyst i Deres skrivelse, at De har modtaget en anonym henvendelse om, at min klient i hans virksomhed ikke har udarbejdet ansættelseskontrakter til sine ansatte. Dette bestrides af min klient, som har oplyst at alle hans ansatte har en ansættelseskontrakt. "

Ad fradrag for husleje samt lokaleomkostninger:

"Jeg bemærker indledningsvist, at min klient [person1] er direktør i virksomheden, og hans arbejde består derfor både af kontorarbejde i forhold til at indgå aftaler med kunder, den daglige drift af virksomheden m.v., samt udførsel af kontrol af hans ansattes arbejde ude på de enkelte opgaver. Dertil kommer at min klient tillige selv i et vist omfang har udført vagtopgaver.

Med henvisning til ovennævnte er del min opfattelse, at SKATs vurdering er forkert, idet min klient dagligt bruger sit kontor til arbejdsopgaver som alene relaterer sig til virksomheden, ligesom det er min opfattelse, at selv om kontorarbejde var af en begrænset karakter som er der stadig et behov for at have et kontor til opbevaring af virksomhedens papirer m.v., og det er tillige min opfattelse at det er irrelevant i forhold til vurderingen af, om udgifter er fradragsberettigede eller ej, hvilket omfang kontoret bliver brugt så lang det i øvrigt opfylder betingelserne. Dertil kommer, at det er SKATs bevisbyrde, at kontoret ikke opfyldte betingelserne, hvilket ikke ses at være løftet."

Ad fradrag for udgifter til henholdsvis [virksomhed3] og [virksomhed4].

"På baggrund af revisors undersøgelse og konklusion skal jeg på vegne af min klient fastholde det fulde fradrag for udgifter til de 2 virksomheder samt min klients tidligere opgjorte momstilsvar. Deres afgørelse har efter min opfattelse alene lagt vægt på, at min klient ikke kunne bevise eller sandsynliggøre betalinger af udgifter til underleverandører, hvorfor de ikke har godkendt disse.

Ligeledes har De lagt vægt på, at 2 underleverandører overfor SKAT har lavet fejl eller foretaget indberetninger, hvor bilagsmaterialet ikke kunne sammenlignes med min klients.

Som nævnt tidligere er de to virksomheders gøren og laden i forhold til deres respektive indberetningspligt og afregning m.v. min klient uvedkommende, og De kan trods deres fastholdelse heraf ikke gøre min klient ansvarlig for andre juridiske personers gøren og laden med mindre De direkte har lovhjemmel hertil, hvilket mig bekendt ikke er tilfældet, hvorfor jeg skal bede Dem bekræfte at De er enig i, al min klient ikke kan lægges noget til last som følge af de 2 virksomheders indberetninger eller mangel på samme.

Med henvisning til den fremlagte opgørelse fra revisor er det min opfattelse, at min klient har sandsynliggjort, at han har betalt fakturaer fra de 2 virksomheder, hvorfor min klient er berettiget til sine fradrag.

I forhold til den betalingsmetoden så stiller jeg mig uforstående overfor, at De er af den opfattelse, at kontantbetaling er at betragte som mistænkelig, og at det forhold at nogle ikke ønsker at modtage betaling på denne måde gør efter min opfattelse ikke, at den valgte betalingsmetode kan kritiseres, særligt når der foreligger dokumentation for, at betalingen er sket for en konkret modydelse.

Det bemærkes i forhold til Deres vurdering, at de 2 virksomheder ikke har rejst krav om manglende betaling overfor min klient, hvilket tillige understøtter, at der er sket korrekt indfrielse af de enkelte fakturaer.

I forhold til Deres bemærkninger om digital betaling ved udgifter for mere end kr. 10.000 så bemærker jeg, at denne regel trådte i kraft pr. 1 juli 2012 hvorfor den ikke kan have betydning for min klients fradrag for denne dato. Deres påberåbelse af denne regel kan således alene have en konsekvens hvis nogen fra dette tidspunkt, hvor reglen trådte i kraft, idet jeg bemærker at der som bekendt er forbud mod regler med tilbagevirkende kraft.

Jeg bemærker, at Deres henvisning til afgørelse til diverse regler alle vedrører et dokumentationskrav, og henset til at De tidligere har været i besiddelse af den nødvendige dokumentation, og at en revisor nu har dokumenteret betalinger m.v., så er det min opfattelse at min klient er berettiget til det fulde fradrag for sine udgifter til sine underleverandører, samt sit tidligere indberettede momstilsvar, og jeg skal derfor bestride Deres foreløbige afgørelse og gøre gældende, at min klient kan fradrage som gjort".

(...)

1.8. SKATs stillingtagen til indsigelser og endelig afgørelse.

Ad fradrag for husleje samt lokaleomkostninger:

Din rådgiver anfører i skrivelse, at du dagligt bruger dit kontor arbejdsopgaver som alene relaterer sig til virksomheden, lige som det er hans opfattelse, at selv om kontorarbejde var af en begrænset karakter så er der stadig et behov for at have et kontor til opbevaring af virksomhedens papirer etc, og det er tillige hans opfattelse at det er irrelevant i forhold til vurderingen af, om udgifter til kontor er fradragsberettiget eller ej hvilket omfang kontoret bliver brugt, så lang tid det i øvrigt opfylder betingelserne.

SKAT har i forslag til ændring af din skat og momstilsvar beskrevet, at praksis omkring skattemæssigt fradrag for udgifter til arbejdsværelse lægger vægt på, at værelset skal have skiftet karakter i en sådan grad, at det ikke kan bruges til almindelig boligformål på grund af møblering, udstyr mm, samt at værelset i væsentlig grad bliver brugt til at arbejde i inden for normal arbejdstid.

Som udgangspunkt skal begge betingelser, både om værelsets indretning og arbejdets omfang være opfyldt, for at en erhvervsdrivende kan trække udgifter til arbejdsværelse i hjemmet fra.

Det er beskrevet, at dit arbejde både består af kontorarbejde i forhold til at indgå aftaler med kunder, den daglige drift af virksomheden m.v., samt udførsel af kontrol af dine ansattes arbejde ude på de enkelte opgaver. Dertil kommer, at du tillige selv i et vist omfang har udført vagtopgaver.

Ifølge BBR oplysninger er ejendommen [adresse5] hvor du har boet indtil 26.04.2011 et rækkehus på 96 m2 med 4 værelser, og ejendommen [adresse2] et parcelhus på 148 m2.

SKAT finder ikke, at du har godtgjort, at indretningen af kontoret, samt arten og omfanget af det udførte arbejde medfører, at kontoret kan anses som et særligt værelse, der ikke hører med til boligernes opholdsrum. Der er tale om benyttelse af et almindeligt kontor der som sådan ikke er uegnet til privat benyttelse.

Det må antages, at anvendelse af kontoret til kontorarbejde i virksomhedsregi, og opbevaring af virksomhedens papirer m.v. ikke i en sådan grad har ændret værelset at det ikke kan bruges til almindelige boligformål på grund af møblering, udstyr, adgangsforhold.

Det er endvidere forklaret, at du selv i et vist omfang udfører vagtopgaver samt udfører kontrol af dine ansattes arbejde ude på de enkelte opgaver.

SKAT fastholder derfor at der ikke kan gives skattemæssigt fradrag for udgifter til arbejdsværelse i hjemmet, og da udgiften anses for privat, kan der heller ikke gives momsfradrag for udgifter afholdt til istandsættelse af lokalet.

Ad fradrag for udgifter til henholdsvis [virksomhed3] og [virksomhed4]:

Din rådgiver anfører i skrivelse, at der fastholdes det fulde fradrag for udgifter til de to virksomheder, samt det tidligere opgjorte momstilsvar.

Der er vedlagt opgørelse fra revisor, og der henvises til at du har sandsynliggjort, at du har betalt fakturaer fra de 2 virksomheder, hvorfor du er berettiget til dine fradrag.

Ifølge opgørelse fra revisionsfirmaet [virksomhed5] har man sammenholdt alle fakturaer med hævninger foretaget på din bankkonto i [finans1] 3-4 dage før betalingsdatoen og op til og med betalingsdatoen.

Revisor har kontrolleret, at alle beløb for salgsfakturaer er indgået på bankkonto, enten i [finans1] eller virksomhedens konto i [finans2].

Revisor anfører, at det ved gennemgangen kunne konstateres, at de foretagne hævninger i banken er utilstrækkelige til at betale underleverandørerne kontant.

Konklusionen på revisors gennemgang kan sammendrages således:

Indkomståret 2010:

Betalt underleverandører 37.500 kr.

Disse betalinger kan være foretaget med hævninger foretaget på bankkontoen.

Indkomståret 2011:

Betalt underleverandører 1.100.184 kr.

Heraf kan 435.090 kr. komme fra hævninger foretaget i banken, der resterer herefter 665.094 kr. som der ikke kan redegøres for.

Indkomståret 2012:

Betalt underleverandører 1.223.222 kr.

Heraf kan 846.222 kr. komme fra hævninger foretaget i banken, der resterer herefter 377.000 kr. som der ikke kan redegøres for.

Fradrag i henhold til Statsskattelovens § 6 er betinget af, at der kan fremvises dokumentation for at den betaling der ønskes fratrukket i virksomhedens indkomst er afholdt.

Revisors undersøgelse viser, at de foretagne hævninger i banken er utilstrækkelige til at betale underleverandørerne kontant, og at der således er store beløb i 2011 og 2012 som der ikke kan redegøre for.

Uanset dette fastholdes det i rådgivers skrivelse, at der ønskes det fulde fradrag for de afholdte udgifter til de to virksomheder da det er rådgivers opfattelse, at der med den fremlagte opgørelse er sandsynliggjort, at du har betalt fakturaer fra de 2 virksomheder.

Rådgiver skriver endvidere, at SKAT i sit forslag til afgørelse henviser til et dokumentationskrav, og henset til at SKAT tidligere har været i besiddelse af den nødvendige dokumentation, og at en revisor nu har dokumenteret betalinger m.v., så er det rådgivers opfattelse, at du nu er berettiget til det fulde fradrag for dine udgifter til dine underleverandører.

SKAT mener ikke, at opgørelsen fra revisor dokumenterer betalinger til dine underleverandører.

Opgørelsen viser alene, at der er sket kontant hævninger fra din samlevers bankkonto. Hvad de kontante hævninger er anvendt til, er ikke dokumenteret.

Opgørelsen viser endvidere, at de kontanthævninger der er sket i dagene op til betaling af faktura i mange tilfælde ikke er tilstrækkelige til at betale det konkrete fakturabeløb.

De kontante betalinger af fakturaer svarer ikke til de kontanthævninger der foretages på bankkontoen, og det må anses for usandsynligt, at du næsten dagligt hæver store runde beløb og opbevarer disse indtil der en given dato skal betales et fakturabeløb i kontanter, i stedet for på betalingsdatoen eller umiddelbart forinden at hæve det eksakte beløb der skal bruges til at betale den konkrete faktura.

Rådgiver gør ligeledes i skrivelse gældende, at du ikke kan lægges noget til last som følge af de to underleverandørers indberetninger til SKAT eller mangel på samme.

SKAT har ved gennemgangen af dit regnskabsmateriale og bogføring kunnet konstatere, at:

Da der i det materiale du har indsendt ikke har været dokumentation for de ønskede fradrag, har SKAT forsøgt at få kontrolleret fakturaernes validitet hos udstederne af disse.

Det har ikke været muligt at få kontakt til indehaverne af disse to virksomheder, men begge har i forbindelse med anden kontrol indsendt salgsfakturaer til SKAT for samme periode som de har udstedt fakturaer til dig.

Disse salgsfakturaer er gennemgået, og det kan konstateres at der i deres indsendte materiale ikke findes nogen salgsfakturaer udstedt til din virksomhed. Fakturanumrene angivet på disse salgsfakturaer er forskellige i forhold til de fakturanumre, der er angivet på de fakturaer du har vedlagt dit regnskab.

På de fakturaer du har indsendt er der angivet kontant betaling, mens de fakturaer de to virksomheder har indsendt til SKAT i anden anledning har angivet kontonummer i bank til indbetaling.

Begge virksomheder har ikke angivet moms til SKAT i det omfang der er angivet på de salgsfakturaer der er udstedt til din virksomhed, ligesom [virksomhed3] ikke ses at have udbetalt løn med indeholdt A-skat og bidrag ifølge SKATs systemer.

Det forhold, at gennemgang af regnskabsmateriale tilhørende de to underleverandører heller ikke har kunnet dokumentere, at der har været udført og sket betaling af de ydelser der ønskes fradrag for, er således blot et yderligere moment der taler for nægtelse af fradragsret, idet din egen bogføring og regnskabsbilag ikke indeholder den nødvendige dokumentation.

Der henvises endvidere til Østre Landsretsdom SKM 2009.325 ØLR hvori er angivet, at der påhviler køber en særlig forpligtelse til at dokumentere, at købsfakturaer kan danne grundlag for fradrag hos køber, hvis der kan rejses tvivl om fakturaernes realitet.

SKAT er således af den opfattelse, at det modtagne materiale ikke dokumenterer, at der har været afholdt og betalt udgifter til de to underleverandører.

Opgørelsen fra revisor viser alene, at der er sket kontanthævninger på din samlevers bankkonto. At hævningerne er sket til betaling af dine underleverandører er ikke dokumenteret.

Der ses ikke hævninger på kontoen svarende til de kontante betalinger af fakturaerne udstedt af de to virksomheder, og opgørelsen viser at de foretagne hævninger i mange tilfælde ikke er tilstrækkelige til at betale fakturabeløbet.

Endvidere viser revisors opgørelse, at de foretagne hævninger i bank er utilstrækkelige til at betale underleverandørerne kontant.

Der er altså ikke modtaget materiale der dokumenterer, at udgifterne har været afholdt, og at du har betalt for disse.

SKAT fastholder derfor, at der skal ske forhøjelse af din virksomheds indkomst med beløbene du har trukket fra som varekøb fra [virksomhed3] og [virksomhed4].

SKAT fastholder således ændringerne til din skat og momstilsvar, og din skat og moms kan opgøres i overensstemmelse med tidligere udsendt forslag til ændring af skat og moms:

(...)”

Skattestyrelsen har i forbindelse med Skatteankestyrelsens fremsendelse af indstilling udtalt følgende ved erklæring af 9. januar 2020:

”(...)

Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

Klager har siden 5/4 2010 drevet en personlig virksomhed med vagtopgaver. Virksomheden drives fra den private bolig.

Klager har oprindelig selvangivet resultat af virksomhed således:

Lokale udgift i privat bolig.

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen, at de foretagne fradrag for kontor i klagers private bolig, ikke kan anerkendes som en fradragsberettiget udgift efter Statsskattelovens § 6.

Indretning / etablering af et kontor i en privat bolig, vil som hovedregel ikke have en sådan påvirkning af boligen, at det udelukker en privat anvendelse. Som udgangspunkt kræves det, at der skal være foretaget så store indretningstiltag at privat anvendelse er udelukket, hvilket der ikke anses at være tale om her.

Udgift til underleverandørerne [virksomhed3] og [virksomhed4].

Klager har angivet at have anvendt de 2 virksomheder som underleverandører, for at kunne efterkomme virksomhedens efterspurgte vagtopgaver.

Skattestyrelsen har i forbindelse med gennemgangen af regnskabsmaterialet, bemærket:

Skattestyrelsen er således enig med Skatteankestyrelsen, at de pågældende udgifter / betalinger kan anses fradragsberettiget efter Statsskattelovens § 6

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klagerens skattepligtige indkomst nedsættes i henhold til klagerens efterangivelse for indkomstårene 2010 – 2012.

Repræsentanten har til støtte for påstanden anført:

”(...)

SAGSFREMSTILLING:

Klager startede sin virksomhed den 4. maj 2010 jf. bilag 2. For at drive en vagtvirksomhed kræver det en personlig godkendelse fra politiet i den kreds, hvorfra klager drev virksomhed, hvilken klager havde fået.

Allerede fra klager startede sin virksomhed var der efterspørgsel efter hans ydelse, og klager kunne meget hurtigt konstatere, at han ikke selv kunne håndtere alle opgaverne.

Klagers virksomhed voksede i omfang, og klager begyndte derfor at ansætte folk - nogle på fuld tid og andre på deltid - således, at han havde bedre mulighed for at dække de opgaver, som han fik, men klager havde til trods for sine ansættelser brug for hjælp fra underleverandører til at kunne dække sine opgaver. I 2011 havde klager således 2 folk ansat på fuld tid, som samlet i 2011 udførte 1.180,33 timer, lige som klager personligt udførte en del opgaver for kunder.

I 2012 havde klager 13 ansatte på fuldtid og deltid, som udførte 5.208,50 timer, lige som klager personligt udførte en del opgaver for kunder.

Selv om klager ansatte folk til at udføre de opgaver, som klager fik hjem, var klager under pres for at kunne løse de mange opgaver, som klager fik, og klager valgte derfor på et tidspunkt, at benytte sig af eksterne firmaer til at hjælpe sig med at løfte opgaverne. Klager antog således 2 underleverandører I visse perioder.

De 2 underleverandører var [virksomhed3] samt [virksomhed4] v/ [person3]. Som bilag 3 fremlægges udskrift fra CVR.dk vedrørende de 2 firmaer. Som det fremgår af bilaget var ingen af de 2 firmaer registeret som vagtfirmaer til trods for, at de udførte vagtopgaver. Den formelle brancheregistrering er således også irrelevant fra et skattemæssigt synspunkt i forhold til klager.

Klager havde ingen grund til at tro, at de 2 firmaer ikke var legitime og seriøse virksomheder, idet klager på intet tidspunkt modtog klager fra de kunder, hvor klager havde benyttet sig af de 2 underleverandører til at løse de enkelte opgaver.

Ligeledes havde klager ikke grund til at tro, at de fakturaer, som klager fik fra de 2 underleverandører tilsyneladende har været oprettet på skrømt og med henblik på at begå skatte- og momssvig, og klager forholdt sig derfor ikke til, at nogle af kontaktinformationerne ændrede sig eller at udformningen af fakturaerne blev ændret. På samme måde havde der heller ikke været nogen anledning for klager til at sætte spørgsmål ved fakturanummeringen.

Klager betalte de fakturaer, som han fik fra sine underleverandører kontant efter aftale, hvilket på daværende tidspunkt ikke var usædvanligt inden for vagtbranchen. Klager tænkte derfor ikke nærmere over dette. Da klager var et nyt firma, og der i branchen var megen snak indbyrdes var klager meget opmærksom på, at klager fik betalt sine fakturaer til tiden, og klager sørgede derfor løbende for at have kontanter klar til når han nogenlunde vidste, at der kom en faktura fra en af underleverandørerne således, at klager ikke fik et ry for ikke at betale sine regninger til tiden. Derfor hævede klager løbende kontakter til brug for betalingerne.

I slutningen af 2011 ophørte klager med at benytte [virksomhed3] som underleveradør. Dette skyldtes, at [virksomhed3] pludselig ophørte med at eksistere. Klager tænkte dog ikke videre over dette, og benyttede sig fortsat af [virksomhed4].

På et tidspunkt flyttede klager til sin nuværende bolig, og i forbindelse hermed valgte klager at indrette et af rummene i boligen således, at det udelukkende kunne benyttes som kontor. Klager havde behov for at drive sin virksomhed i ordentligt og kontrollerede omgivelser, når klager skulle udføre de kontoropgaver, som følger med, når man er virksomhedsejer. Klagers arbejde bestod som ejer og direktør både af at løse opgaver ude i felten, og tillige tilbudsgivning samt diverse kontoropgaver, som skulle til for at få den daglige drift til at fungere.

I slutningen af 2012 blev klager kontaktet af Skat som følge af uberettiget anmeldelse for manglende ansættelseskontrakt, og Skat rettede i samme forbindelse henvendelse til klager vedrørende klagers angivelse af sin skattepligtige indkomst og momstilsvar.

Klager var uforstående over for indklagedes henvendelse, men klager samarbejdede med Skat med henblik på at få afklaret eventuelle misforståelser, i hvilken forbindelse klager stillede hele sit bogholderi til rådighed for Skat og fremsendte samtlige fakturaer og kontoudtog m.v. for den periode, som Skat anmodede om.

På baggrund af en stikprøvekontrol Skat den 6. august 2013 klager, at indklagede foreslog en meget drastisk ændring af klagers skat og momstilsvar. Som bilag 4 vedlægges indklagedes skrivelse af 6. august 2013. Det fremgår af den foreløbige afgørelse, Skat nægtede at give klager fradrag for de udgifter, som klager havde haft til sine underleverandører, og indklagede ændrede væsentligt klagers skat og momstilsvar for 2010-2012.

Klager var meget uenig i afgørelsen, og klager rettede derfor henvendelse til advokat, som den 26. august 2013 skrev til indklagede med nogle foreløbige bemærkninger jf. sagens bilag 5.

Klagers advokat fulgte op på sin skrivelse den 21. oktober 2013, bilag 6, og meddelte SKat, at dennes foreløbige afgørelse Ikke kunne tiltrædes, idet det var klagers opfattelse, at der var dokumentation for de afholdte udgifter til klagers antagede underleverandører, hvilken dokumentation blandt andet blev understøttet af et brev fra klagers revisor jf. bilag 7. Klagers revisor havde foretaget en gennemgang af klagers bogholderi og konti med henblik på at finde dokumentation for betaling af fakturaerne fra klagers antagede underleverandører.

Til trods for de nye oplysninger fra klager fastholdt indklagede sin indstilling fuldt ud og indklagede traf den 28. oktober 2013 - altså 7 dage senere en afgørelse, som var identisk med den tidligere.

Efter Skats afgørelse har klager med hjælp fra sin revisor, jf. bilag 15 nedenfor, gennemgået sit bogholderi med henblik på en fuldstændig dokumentation af betaling af de enkelte fakturaer fra klagers underleverandører. Som følge heraf fremlægges yderligere:

(...)

Som bilag 15 fremlægges revisorerklæring 27. januar 2014 vedrørende klagers udgifter og betaling af omkostninger til klagers underleverandører. Erklæringen viser/bekræfter sammenhængen mellem de kontante hævninger og betaling af fakturaerne til de to underleverandører.

ANBRINGENDER:

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende – ud over hvad der allerede er anført ovenfor -,

Atklager har haft antaget 2 eksterne virksomheder til at løse en række opgaver for sig,

Atklager ikke havde mandskab nok i sin virksomhed til selv at kunne udføre opgaverne, hvorfor det var nødvendigt for klager at antage ekstern hjælp hertil,

Atarbejdsopgaverne udført af de 2 underleverandører er faktureret til klagers kunder

Atklager har dokumenteret at have modtaget fakturaer fra de 2 virksomheder,

Atklager har betalt de pågældende fakturaer kontant, hvilket ikke er en usædvanlig betalingsmetode inden for branchen,

At klager har ført tilstrækkeligt bevis for at have betalt de pågældende fakturaer, herunder i kraft af de to revisorerklæringer, jf. bilag 15,

At der ikke har været anledning for klager til at tro, at de to underleverandører ikke afregnede skat og moms over for Skat, og det kan følgelig ikke lægges klager til last ikke at være sket,

Atdet ikke kan lægges klager til last, at en underleverandør har benyttet forskellige fakturanummerserier og i øvrigt begået skatte- og momssvig,

Atklager ikke skal betale lige så meget i skat og moms, som han har tjent,

Atder er tale om fradragsberettigede udgifter, som klager kan fradrage i sin indtægt,

Atder er tale om momsbetalte ydelser, som klager kan benytte i sit momstilsvar (købsmoms),

At klager har afholdt udgifter til etablering af kontor, hvilke udgifter er fradragsberettigede,

Atklagers opgørelse af sin skattepligtige indkomst og momstilsvar for årene 2010, 2011 og 2012 er korrekt, hvilket Skat skal anerkende

Klager vil hurtigst muligt supplerer den allerede fremlagte dokumentation med en gennemgang af kundefakturaer for derigennem også at dokumentere, at klager alene med sine fuld- og deltidsansatte ikke har kunnet udføre de fakturerede opgaver, men at engagementet af de 2 underleverandører var nødvendigt, hvorfor klager naturligvis skal have fradrag for udgiften disse. (...)”

Retsmøde i Landsskatteretten

På retsmødet fremførte klagerens repræsentant samme påstande som fremsat i klagen. Repræsentanten stillede klageren spørgsmål, som klageren svarede på. Klageren fortalte om sin virksomhed.

Klageren oplyste, at for så vidt angår kontoret på klagerens hjemmeadresse, var lokalet aflukket og familien havde ikke adgang til lokalet. Lokalet blev endvidere anvendt til opbevaring af regnskaber, uniformer, pc, m.v. Det blev forklaret, at klageren anvendte kontoret i dagtimerne. Kontoret blev nedlagt i 2013, da det blev omdannet til børneværelse.

For så vidt angår virksomhedens udgifter til underleverandører anførte repræsentanten, at klagerens virksomhed ikke kunne sammenlignes med de virksomheder, som fremgår af retspraksis. Retspraksis kunne således, efter repræsentantens opfattelse, ikke finde anvendelse i nærværende sag.

Klageren forklarede, at han betalte underleverandørerne kontant, idet de ønskede kontant betaling. Der blev henvist til erklæring af 26. august 2020, hvoraf det fremgår, at klagerens kontanthævninger dækker de kontante betalinger af underleverandørerne.

Det blev forklaret at klageren kunne kontrollere antallet af timer på fakturaerne ved at sammenligne det antal timer, som klageren og klagerens kunde havde aftalt på forhånd.

Repræsentanten anførte, at klagerens kunde, en vagtvirksomhed ved navn [virksomhed6], kunne opnå fradrag for de udgifter, som [virksomhed6] havde i forbindelse med at klageren udførte arbejde for dem, mens klageren ikke kunne opnå fradrag for sine underleverandører, selvom fakturaerne omhandlede de samme timer. Repræsentanten fandt det bevist, at der havde været et pengeflow, idet der forelå en pengestrøm og der var udført arbejde. Det var repræsentantens opfattelse, at det ikke var klageren, som skulle bære risikoen for, at der evt. var udført sort arbejde, men underleverandørerne.

Skattestyrelsen indstillede at afgørelsen stadfæstes. Skattestyrelsen fandt, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at klagerens udgifter var fradragsberettigede. Vedrørende bevisbyrden for udgifter til underleverandører henviste Skattestyrelsen til SKM2017.210.BR. Det var fortsat Skattestyrelsens overbevisning, at der ikke var realitet bag de fremlagte fakturaer. Skattestyrelsen fandt, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for fradrag for udgifter til lokaleomkostninger, idet det ikke var dokumenteret, at lokalet ikke kunne anvendes privat.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig i henhold til statsskattelovens § 4. Der er fradrag for erhvervsmæssige udgifter i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten, og udgiftsafholdelsen skal ligge inden for de naturlige rammer af virksomheden.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger blandt andet af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Fradrag for lokaleomkostninger

I henhold til retspraksis kan der kun i særlige tilfælde godkendes fradrag for udgifter til arbejdsværelse i hjemmet som en driftsudgift efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der foretages en samlet konkret vurdering, hvor der bl.a. lægges vægt på arbejdsværelsets indretning samt omfanget af den erhvervsmæssige benyttelse.

Et værelse, der gennem møblering, udstyr og adgangsforhold m.v. er indrettet til f.eks. værksted, laboratorium eller tegnestue, vil normalt blive anset for at have skiftet karakter og derfor ikke høre til boligens almindelige opholdsrum. Et værelse har derimod ikke skiftet karakter og blevet uanvendelig som opholdsrum, alene fordi det er indrettet til kontor. Der henvises til Højesterets dom af 4. november 2003, offentliggjort i SKM2003.488.HR.

Landsskatteretten finder, at lokalet ikke er så specielt indrettet, at privat benyttelse er udelukket. Der er her lagt vægt på, at kontoret anvendes i begrænset omfang i virksomhedsregi.

Et kontor i en privat bolig kan normalt også benyttes til private formål, og fradragsret for udgifter til et sådant kontor må derfor i almindelighed forudsætte, at kontoret i væsentligt omfang anvendes som skatteyderens hovedarbejdssted inden for normal arbejdstid. Det fremgår også af SKM2003.488.HR.

Landsskatteretten bemærker, at kontoret i klagerens private hjem ikke anvendes som klagerens hovedarbejdssted inden for normal arbejdstid. Der lægges vægt på, at klageren driver en vagtvirksomhed og at virksomhedens opgaver hovedsageligt består af at udføre vagtopgaver andre steder end på virksomhedens adresse. På trods af, at der løses administrative arbejdsopgaver på kontoret, såsom regnskaber og opbevaring af dokumenter og uniformer m.v. finder Landsskatteretten, at kontoret kun anvendes i begrænset karakter til arbejdsopgaver, der knytter sig til virksomheden.

Landsskatteretten finder, at det er med rette, at SKAT har nægtet fradrag for udgifter til lokaleomkostninger i indkomstårene 2010 – 2012.

Fradrag for udgifter til underleverandører

Den, der anser sig berettiget til fradrag for udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, må således i fornødent omfang kunne dokumentere eller i hvert fald sandsynliggøre, at betingelserne for fradrag er opfyldt.

Beviskravet vil efter retspraksis typisk blive skærpet i tilfælde, hvor der foreligger usædvanlige omstændigheder, der kan tale imod, at der er tale om fradragsberettigede udgifter.

Virksomheden har som dokumentation for udgifterne til fremmed arbejde fremlagt fakturaer fra [virksomhed3] og [virksomhed4].

SKAT har nægtet fradrag for udgifter for de bogførte udgifter til fremmed arbejde for fakturaerne der foreligger fra underleverandørerne på 30.000kr., 880.187,50 kr. og 978.575 kr. i indkomstårene 2010 – 2012. Landsskatteretten finder det ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at de nævnte underleverandører reelt har leveret de omhandlende ydelser i form af vagt- og serviceopgaver til klageren.

Det fremgår ikke generelt af fakturaerne, hvor og hvornår arbejdet er udført. Fakturabeløbene er uden specifikation af opgaver og antal personer. Der foreligger ingen timesedler eller samarbejdsaftaler for fakturaerne. Alle betalinger er derudover sket kontant, uden en korrekt kasseafstemning af kassebeholdningen.

Der er henset til, at der ikke foreligger andet end fakturaerne til grund for at der har været et samarbejde mellem underleverandørerne og klageren. Fakturaerne fremstår mangelfulde og der er fejl i dem. Begge ansvarlige deltagere i virksomhederne er udvandret, men der er efterfølgende fortsat udstedt fakturaer fra underleverandørerne. Fakturaerne er betalt kontant, men da klageren ikke har ført og afstemt et korrekt kasseregnskab, kan det ikke vides, hvorvidt beløbene faktisk er betalt til underleverandørerne.

På den baggrund finder Landsskatteretten, at der er tale om så usædvanlige forhold, at de indsendte fakturer ikke kan anses for at være reelle. Ved afgørelsen er der lagt afgørende vægt på, at det ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort, hvor og hvornår arbejdet er udført, og hvem der har udført arbejdet.

Det forhold, at der er foretaget kontante hævninger, som kan dække en kontant betaling af fakturaerne, er ikke tilstrækkelig dokumentation for, at der faktisk er leveret ydelser.

Sammenfattende kan Landsskatteretten tiltræde, at der ikke er realiteter bag de fremlagte fakturaer fra underleverandørerne vedrørende vagt- og serviceopgaver, idet der henvises til praksis herom, jf. retten i [by5] dom af 10. februar 2017 offentliggjort i SKM 2017.210.BR, og Retten i [by6] dom af 16. november 2015, offentliggjort i SKM 2016.9.BR. Der henvises endvidere til Landsskatterettens afgørelser af henholdsvis 27. september 2018, offentliggjort som SKM 2018.539.LSR og 15. november 2018, offentliggjort som SKM 2018.613.LSR.

Landsskatteretten stadfæster dermed SKATs afgørelse.