Kendelse af 17-10-2016 - indlagt i TaxCons database den 26-11-2016

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

2010

Værdi af fri sommerbolig

221.250

0

221.250

2011

Værdi af fri sommerbolig

127.500

0

123.250

2012

Værdi af fri sommerbolig

128.000

0

127.200

Faktiske oplysninger

Klageren ejer 100 % af [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1] og 100 % af [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...2]. [virksomhed2] ApS ejer 50 % af [virksomhed3] A/S, som er solgt til [virksomhed4] ApS den 1. juli 2011.

Det fremgår af klagen, at klageren ikke er ansat i selskabet og at [person1] er direktør. [person1] tiltrådte som direktør den 30. juni 2011. Samme dato udtrådte klageren af direktionen.

Selskabet [virksomhed2] ApS’s formål er, at drive investeringsvirksomhed, herunder eje aktier og anparter i andre selskaber, samt anden efter direktionens skøn beslægtet virksomhed. Klageren er ikke ansat i selskabet.

[virksomhed2] ApS købte sommerhuset beliggende [adresse1], [...], [by1], den 10. juni 2010 med overtagelse den 31. december 2009. Ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2009 er ansat til 1.500.000 kr., heraf grundværdi til 424.600 kr.

Klageren har endvidere givet afkald på privat rådighed overfor selskabet. Afkaldet er dateret og underskrevet af klageren den 3. december 2010.

Af klagen fremgår det endvidere, at klageren faldt ned af en 3,5 meter høj stige den 31. maj 2009. ved dette fald pådrog klageren sig omfattende fysiske skader, hvorfor klageren i dag er førtidspensionist. Disse omfattende skader umuliggør overnatningsmuligheder, idet klageren kun kan sove på speciallavede madrasser, som ikke findes i sommerhuset.

I indkomstår 2010 har sommerhuset været tilmeldt [virksomhed5]. Der er indsendt en formidlingsaftale, der omhandler sommerhusets benyttelse, hvoraf det fremgår:

click to open picture in new window

Blankt felt betyder at ugen er til udlejning. E = ejers ferie. Maks. 3 uger i sommerhøjsæsonen. X = Permanent blokering for udlejning. Disse blokeringer overføres fra år til år.

Klageren har indsendt en udlejningsoversigt fra [virksomhed5], som er udskrevet den 9. august 2013.

For rådighedsperioden for 2010 fremgår: (uge 22 – 34 ? 31.05 – 29.08)

03.04 – 10.04

Booking

0,50

22.05 – 29.05

Booking

0,50

17.07 – 24.07

Booking

0,25

24.07 – 31.07

Booking

0,25

I alt

-1,50

Årlig rådighedsprocent

16,25

Beskatningsprocent

14,75

I indkomstår 2011 har sommerhuset været tilmeldt [virksomhed6]. Der er indsendt en registreringsaftale, der omhandler sommerhusets benyttelse, hvoraf det fremgår:

”Feriehuset er åbent for udlejning i perioden:

16.04.11 - 29.10.11”

Klageren har indsendt en udlejningsoversigt fra [virksomhed6].

For rådighedsperioden for 2011 fremgår: (uge 22 – 34 ? 30.05 – 28.08)

16.04 – 23.04

Booking

0,25

23.04 – 30.04

Booking

0,25

18.05 – 23.05

Booking

0,25

28.05 – 11.06

Booking

1,00

11.06 – 18.06

Booking

0,50

25.06 – 02.07

Booking

0,50

02.07 – 09.07

Booking

0,50

09.07 – 23.07

Booking

1,00

23.07 – 13.08

Booking

1,50

13.08 – 20.08

Booking

0,50

20.08 – 27.08

Booking

0,50

27.08 – 03.09

Booking

0,25

03.09 – 17.09

Booking

0,50

17.09 – 01.10

Booking

0,50

01.10 – 15.10

Booking

0,50

15.10 – 22.10

Booking

0,25

22.10 – 29.10

Booking

0,25

I alt

9,00

Årlig rådighedsprocent

16,25

Beskatningsprocent

7,25 SKAT siger 7,5

I indkomstår 2012 har sommerhuset været tilmeldt [virksomhed6]. Der er indsendt en registreringsaftale, der omhandler sommerhusets benyttelse, hvoraf det fremgår:

”Feriehuset er åbent for udlejning i perioden:

30.03.12 - 03.11.12”

Klageren har indsendt en udlejningsoversigt fra [virksomhed6].

For rådighedsperioden for 2012 fremgår: (uge 22 – 34 ? 28.05 – 26.08)

31.03 – 07.04

Booking

0,25

21.04 – 28.04

Booking

0,25

12.05 – 26.05

Booking

0,50

26.05 – 16.06

Booking

1,50

25.06 – 29.06

Booking

0,29

30.06 – 07.07

Booking

0,50

07.07 – 21.07

Booking

1,00

21.07 – 28.07

Booking

0,50

28.07 – 04.08

Booking

0,50

04.08 – 11.08

Booking

0,50

11.08 – 18.08

Booking

0,50

19.08 – 23.08

Booking

0,29

25.08 – 01.09

Booking

0,93

01.09 – 08.09

Booking

0,25

12.09 – 15.09

Booking

0,11

16.09 – 23.09

Booking

0,25

13.10 – 18.10

Booking

0,18

I alt

-8,30

Årlig rådighedsprocent

16,25

Beskatningsprocent

7,95 SKAT siger 8 %

SKATs afgørelse

SKAT har beskattet klageren af værdi af fri sommerbolig for indkomstårene 2010 – 2012.

SKAT har som begrundelse herfor anført:

”Sommerhuset beliggende [adresse1], [...], [by1] er ejet af selskabet [virksomhed2] ApS, hvor du er hovedanpartshaver. Selskabet har overtaget sommerhuset fra 1/1 2010 og overtaget lejekontrakt med [virksomhed5] og indgået lejekontrakt med [virksomhed6] efterfølgende. Indgåelse af lejekontrakterne med et udlejningsbureau afskærer imidlertid ikke for privat benyttelse i ikke udlejede perioder. Efter ordlyden i ligningslovens § 16 stk. 5, er det ikke en betingelse for beskatning, at sommerboligen faktisk benyttes.

Under disse omstændigheder anses sommerhuset for stillet til din rådighed i ikke udlejede perioder, hvor beskatning skal ske jf. ligningslovens § 16 stk. 5 samt ligningslovens § 16 A stk. 5, idet du ikke er lønansat i selskabet.

Jf. foranstående fastholder SKAT beskatning af fri sommerbolig i henhold til tidligere fremsendt forslag samt domme på området. Her henvises blandt andet til dommene Tfs 2010.807 Byretsdom, TfS 2009.903 Højsteretsdom og SKM2011.262VLR. I selskabet er ingen lønansatte, og derfor in- gen som har fået stillet sommerhuset til rådighed i forbindelse med en ansættelse. Du er hovedanpartshaver (ejer selskabet 100 %), hvorfor du beskattes af fri sommerbolig som maskeret udbytte for ikke udlejede perioder jf. ligningslovens § 16 stk. 5 samt ligningslovens § 16 A stk. 5.

Ved gennemgang af udlejningsperioder er følgende opgjort for årene:

2010

Fremgår det at sommerhuset har været udlejet i 4 uger, hvoraf 2 uger er i perioden ugerne 22-34 og 2 uger i resten af året, hvilket giver en beskatning på 14,75 % af ejendomsvurderingen forud for 1/1 2010 kr. 1.500.000 = 221.250 kr.

2011

Fremgår at det ikke er udlejet i 1 uge i ugerne 22-34 og 28 uger i resten af året, hvilket giver en beskatning på 7,5 % af vurderingen forud for 1/1 2011 kr. 1.700.000 = 127.500 kr. og i

2012

Fremgår at det ikke er udlejet i 1 uge i ugerne 22-34 og 30 uger i resten af åre er en beskatning på 8 % af vurderingen forud for 1/1 2011 kr. 1.600.000 = 128.000 kr.”

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har fremført følgende påstand:

”Der nedlægges påstand om, at [person2]s skatteansættelse for indkomstårene

2010 nedsættes med kr. 221.250

2011 nedsættes med kr. 127.500 og

2012nedsættes med kr. 128.000.”

Repræsentanten har som begrundelse herfor bl.a. anført:

”(...)

[virksomhed2] ApS har til formål at drive investeringsvirksomhed, og da selskabet i 2010 havde opbygget et større tilgodehavende hos hovedanpartshaveren, [person2], valgte selskabet at overtage [person2]s investering i sommerhuset beliggende [adresse1], [by1], således at købesummen, der blev. fastsat til kr. 1,5 mio., blev betalt til [person2] efter modregning af tilgodehavendet til selskabet. Ejendommen blev solgt med overtagelse pr. 31. december 2009. Skødet er vedlagt som bilag 2.

Sommerhuset var udlejet gennem [virksomhed5] i 2010, jf. bilag 3, og gennem [virksomhed6] i 2011-2012, jf. bilag 4 og 5. [virksomhed2] ApS har stedse været afskåret fra at benytte sommerhuset i henhold til aftalerne med udlejningsbureauerne. [person2] har således følgelig ligeledes ikke kunnet råde over sommerhuset privat.

Udover den aftalebaserede rådighedsbegrænsning med udlejningsbureauerne, har [person2] ligeledes overfor selskabet fraskrevet sig den private rådighed over sommerhuset, jf. bilag 6.

Endvidere måtte sommerhuset alene benyttes i et meget begrænset omfang i vintermånederne, jf. udklip fra [virksomhed6] ejerlogin, der er vedlagt som bilag 7.

Allerede forinden overdragelsen af sommerhuset, var dette udelukkende et investerings/udlejningssommerhus, hvorfor [person2] aldrig har haft interesse i at benytte dette privat. Den eneste årsag til overdragelsen af sommerhuset til selskabet var således at udligne dette uhensigtsmæssige aktionærlån. Sommerhuset skiftede ikke anvendelse, og [person2] har således heller ikke efter overdragelsen rådet over sommerhuset i privat henseende. Som følge af en arbejdsulykke i 2009 har [person2] endvidere ikke fysisk været i stand til at benytte sommerhuset.

[person2] faldt ned af en 3,5 meter høj stige den 31. maj 2009. [person2] pådrog sig meget omfattende fysiske skader ved faldet, der har gjort, at han i dag er førtidspensioneret. Som følge af arbejdsulykken fik [person2] manglende reflekser og dårlig førlighed i venstre arm. Det blev herefter konstateret, at ryggen, skulderen og kravebenet var brækket, samt at han ved faldet ligeledes havde pådraget sig 4 diskusprolapser. Derudover er [person2]s højre øje ødelagt og synet er nedsat med 90 % på det venstre.

Grundet ovenstående er [person2] i konstante smerter. [person2] tager dagligt morfin, og det har været nødvendigt at indkøbe specialmadrasser til hjemmet og campingvognen, så [person2] Han­ sen kan få de 10-12 timers søvn i døgnet, som hans krop har brug for. Der er ikke indkøbt specialmadras til sommerhuset, idet [person2] ikke har rådighed over dette, aldrig har haft til hensigt at overnatte der, og de facto aldrig har overnattet der.

Nærmere vedrørende sommerhuset

Sommerhuset er bygget i 2009, og placeringen i det populære ferieområde [...] ved [...] gør det optimalt til udlejning til - særligt - danske turister.

Huset er et 88 kvm træhus med plads til 6 overnattende personer. Huset er el-opvarmet, hvilket giver en vis omkostning til elektricitet i vinterperioden.

Nærmere vedrørende sommerhusets anvendelse i 2010

I indkomståret 2010 blev sommerhuset, som også anført af SKAT, udlejet i 4 uger, hvoraf 2 af ugerne var i sommermånederne (uge 22-34). Som det ses af det udarbejdede støttebilag over elforbrug på ejendommen, jf. bilag 8 og tilhørende bilag 9-14, blev der de pågældende udlejede uger (markeret med hvidt) brugt hhv. 153, 185, 48 og 57 kWh, svarende til et gennemsnit på ca. 111 kWh eller ca. 16 kWh dagligt.

I de ikke-udlejede perioder i 2010 (markeret med rødt), har huset stået tomt, hvilket også bekræftes af de lave strømforbrug, der har været i perioderne. Der har således i de ikke-udlejede perioder gennemsnitligt været et dagligt strømforbrug på ca. 0,5 kWh, og aldrig mere end 2,2 kWh på en gennemsnitsdag i en periode.

Det bemærkes, at der ikke kan findes dokumentation for strømforbrug i perioden indtil første udlejning i 2010, idet der ikke har været foretaget aflæsning siden efteråret 2009.

[person2] har ikke haft privat rådighed over sommerhuset i 2010, og har følgelig heller ikke brugt sommerhuset privat i 2010.

Nærmere vedrørende sommerhusets anvendelse i 2011

I indkomståret 2011 stod sommerhuset, som også anført af SKAT, tomt i 29 uger, hvoraf kun en uge i sommermånederne (uge 22-34) ikke var udlejet. Som det ses af støttebilaget, jf. bilag 8, var der i de udlejede uger i 2011 et gennemsnitligt strømforbrug på ca. 9 kWh pr. dag. Strømforbruget var særligt lavt i sommerperioden.

I de ikke-udlejede perioder i 2011 stod sommerhuset tomt, hvilket også bekræftes af det meget lave gennemsnitlige strømforbrug på kun ca. 1,5 kWh pr. dag. En stor del af dette strømforbrug kan henføres til vintermånederne, hvor sommerhuset blev holdt minimumsopvarmet med el-varme.

[person2] har ikke haft privat rådighed over sommerhuset i 2011, og har følgelig heller ikke brugt sommerhuset privat i 2011.

Nærmere vedrørende sommerhusets anvendelse i 2012

I indkomståret 2012 stod sommerhuset, som også anført af SKAT, tomt i 31 uger, hvoraf kun en uge i sommermånederne (uge 22-34) ikke var udlejet. Som det ses af støttebilaget, jf. bilag 8, var der i de udlejede uger i 2012 et gennemsnitligt strømforbrug på ca. 10,3 kWh pr. dag. Strømforbruget var igen særligt lavt i sommerperioden.

I de ikke-udlejede perioder i 2011 stod sommerhuset tomt, hvilket også bekræftes af det meget lave gennemsnitlige strømforbrug på kun ca. 2 kWh pr. dag. En stor dette af dette elforbrug kan henføres til vintermånederne, hvor sommerhuset blev holdt minimumsopvarmet med el-varme.

I ovenstående gennemsnitsberegning er december måned 2012 udeholdt af regnestykket, idet der, som fremgår af støttebilaget, jf. bilag 8, var et helt abnormt stort strømforbrug på 1422 kWh svarende til, hvad en gennemsnitshusstand på 4 mennesker bruger på et kvartal. På grund af [person2]s nedsatte syn var ha kommet til at skrue alt for meget op for el-opvarmningen, da han skulle op og frostsikre huset. Dette blev først opdaget, da [person2]s søn tog op i sommerhuset for at aflæse vand den 30. december 2012. [person2]s skader gør, at han ikke kan komme ned på knæ, hvorfor sønnen hjælper med aflæsningen af vand.

[person2] har ikke haft privat rådighed over sommerhuset i 2012, og har følgelig heller ikke brugt sommerhuset privat i 2012.

(...)

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at anse [person2] for at være skattepligtig i henhold til bestemmelsen i ligningslovens § 16 A, stk. 5, jf. § 16, stk. 5, af rådigheden over sommerhuset beliggende [adresse1], [by1], der er ejet af [virksomhed2] ApS.

Til støtte herfor gøres det for det første gældende, at sommerhuset ikke har stået til rådighed for [person2]s private rådighed, samt at [person2] endvidere har været fysisk afskåret fra at råde over sommerhuset privat i form af udlejningsaftale, rådighedsfraskrivelse og sin fysiske tilstand. Det gøres videre til støtte herfor gældende, at sommerhuset er købt af [virksomhed2] ApS i selskabets egen interesse som et investeringsobjekt.

(...)”

Klagerens repræsentant har som reaktion til Skatteankestyrelsens indstilling og forslag til afgørelse af 31. maj 2016 fremført:

”Vi er overraskede over, at man fra Skatteankestyrelsens side fuldstændigt har valgt at ignorere det faktum, at [person2] har fraskrevet sig rådigheden over sommerboligen ved erklæring, samt de facto ikke har benyttet huset.

Den tidligere fremsatte begæring om retsmøde fastholdes.”

Klagerens repræsentant har som reaktion til Skatteankestyrelsens indstilling og forslag til afgørelse af 16. juni 2016, samt SKATs udtalelse af 22. juni 2016 fremført:

”Vi har modtaget Skatteankestyrelsens indstilling og forslag til afgørelse af sagen, dateret den 17. juni 2016 samt SKATs udtalelse hertil af den 22. juni 2016.

Vi skal i den forbindelse henvise til det tidligere anførte i sagen

Den tidligere fremsatte begæring om retsmøde fastholdes fortsat.”

Landsskatterettens afgørelse

En person anses bl.a. for hovedaktionær, hvis han ejer eller inden for de sidste fem år har ejet 25 % eller mere af aktiekapitalen, eller hvis han råder eller har rådet over mere end 50 % af stemmeværdien jf. aktieavancebeskatningslovens § 4.

Klageren er hovedaktionær, idet han ejer mere end 25 % af aktiekapitalen i [virksomhed2] ApS.

Efter ligningslovens § 16A, stk. 5, skal en hovedaktionær, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en sommerbolig til rådighed, medregne værdien af rådigheden ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst. Værdien beregnes efter ligningslovens § 16, stk. 5.

Selskabets ejerskab er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at beskatte hovedaktionæren, men må ejendommen anses for stillet til rådighed for hovedaktionærens private brug, er han skattepligtig af værdien. Det er således rådigheden, der begrunder skattepligten og ikke den faktiske anvendelse jf. SKM2009.558HR.

Den skattepligtige værdi pr. år udgør 16,25 % af ejendommens værdi, da beskatningsgrundlaget fastsættes med udgangspunkt i de samme takster som gælder for almindelige ansatte.

En hovedaktionær, der ikke er ansat i eget selskab, og som får stillet en sommerbolig til rådighed af selskabet, skal beskattes af rådigheden som udbytte opgjort på samme måde. Se ligningslovens § 16 A, stk. 5.

Det afgørende for beskatningen efter formodningsreglen er, at den pågældende personkreds anses for at have rådighed over sommerboligen hele året.

Højesteret stadfæstede i SKM2009.558HR en landsretsdom, hvor en eneanpartshaver skulle beskattes af rådigheden over en sommerbolig, uanset at han og familien ikke havde brugt boligen privat.

Afgørelsen af om klageren havde rådighed over sommerhuset, beroede på en samlet konkret vurdering.

Ved fastlæggelsen af i hvilket omfang klageren havde haft sommerhuset til rådighed, blev der taget udgangspunkt i længden af den periode, hvori selskabet selv havde haft råderetten over sommerhuset.

I SKM2011.262.VLR blev et sommerhus anset for at have været stillet til hovedaktionærens rådighed under hensyn til, at selskabets formål ikke var udlejning af sommerhuse, og at hovedaktionæren ikke udtrykkeligt havde givet afkald på retten til at benytte sommerhuset privat.

Selskabets vedtægtsmæssige formål er at drive investeringsvirksomhed, herunder eje aktier og anparter i andre selskaber, samt anden efter direktionens skøn beslægtet virksomhed. Selskabet har ikke ejet andre sommerhuse i år 2010 – 2012.

Landsskatteretten finder ikke at der kan lægges afgørende vægt på den interne erklæring, der er givet til eget selskab af 3. december 2010. Da rådigheden ikke er afskåret overfor sommerhusudlejningsselskaberne finder Landsskatteretten ikke, at klager effektivt har afskåret sig rådigheden over sommerhuset.

I det omfang sommerhuset ikke har været udlejet, har selskabet således stillet sommerhuset til rådighed for klageren.

Landsskatteretten finder herefter, at sommerhuset må anses for at være stillet til rådighed for klageren, udenfor de dokumenterede udlejningsperioder. Bestemmelserne i ligningslovens § 16 A, stk. 5, jf. § 16, stk. 5, finder derfor anvendelse.

Den skattepligtige værdi af en fri sommerbolig beregnes på grundlag af ejendomsværdien den 1. oktober året før rådighedsåret. Værdien udgør 0,5 % pr. uge i ugerne 22 – 34 og 0,25 % for hver af årets øvrige uger. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 5.

Herefter foretages evt. en vurdering af, om den skattepligtige værdi er beregnet korrekt.

Der er indsendt opgørelser over udlejningen af sommerhuset for år 2010 fra [virksomhed5] og for år 2011 – 2012 fra [virksomhed6], som lægges til grund for udlejningsperioderne inden for de pågældende indkomstår 2010 – 2012.

Herefter kan beskatningen opgøres således jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5, jf. 16, stk. 5:

2010:

Beskatningsprocent

14,75 %

Ejendomsværdi pr. 1. oktober 2009

1.500.000

Beskatning

1.500.000 x 14,75 %

= 221.250 kr.

2011:

Beskatningsprocent

7,25 %

Ejendomsværdi pr. 1. oktober 2010

1.700.000

Beskatning

1.700.000 x 7,25 %

= 123.250 kr.

2012:

Beskatningsprocent

7,95 %

Ejendomsværdi pr. 1. oktober 2011

1.600.000

Beskatning

1.600.000 x 7,95 %

= 127.200 kr.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse for indkomståret 2010. Indkomståret 2011 nedsættes med 4.250 kr. og indkomståret 2012 nedsættes med 800 kr.