Kendelse af 11-10-2017 - indlagt i TaxCons database den 17-11-2017

Faktiske oplysninger

Klageren ejer en række selskaber, der er opdelt i to koncerner. I den ene koncern, ”[virksomhed1]-koncernen”, er moderselskabet [virksomhed1] A/S, CVR-nr. [...1]. Moderselskabet ejer 5 datterselskaber. [virksomhed2] A/S, [virksomhed3] ApS, [virksomhed4] ApS og [virksomhed5] ApS ejer med 100 %. [virksomhed6] Ltd (Hong Kong) ejer med 19 %.

[virksomhed2] ejer 5 datterselskaber bl.a. [virksomhed7] Ltd. (Hong Kong), som ejes med 41 %. Der er tale om et selskab i Hong Kong, der ejer en knappefabrik i Kina. Knappefabrikken blev etableret af klageren og [person1] i 1997 via selskabet [virksomhed6] Ltd. Knappefabrikken blev overdraget til selskabet [virksomhed7] Ltd. i 2001 som led i, at investeringsfonden for udviklingslande indtrådte som medejer af selskabet. Fonden udtrådte igen som medejer i 2007. Hong Kong selskaberne ejes nu alene af klageren og [person1].

Klageren har oplyst, at hans tidligere studiekammerat og forretningsforbindelse, [person1], ejer 81 % af [virksomhed6] Ltd, Hong Kong, via to udenlandske selskaber ([virksomhed8] Ltd. (57 %)) og [virksomhed9] Ltd. (24 %)). [person1] hedder ifølge sin dåbsattest ”[person1]”.

Klageren har desuden oplyst, at han tilbringer en stor del af sin tid i udlandet, primært i Asien, i forbindelse med forretningsmæssige aktiviteter primært tilknyttet [virksomhed6]-selskaberne.

Selskabets revisor har i sine påtegninger af årsrapporterne anført følgende forbehold og supplerende oplysninger vedrørende mellemregningen:

”2007

Forbehold: Vi tager forbehold for værdiansættelse af selskabets udlån kr. 6,9 mio. til selskabets anpartshaver. Der er forbundet med usikkerhed, hvornår dette udlån vil blive indfriet.

Supplerende oplysninger: Uden at det har påvirket vores konklusion skal vi oplyse, at der i strid med anpartsselskabslovens § 49 er ydet lån til selskabets anpartshaver, hvorved ledelsen kan ifalde ansvar.”

”2008

Forbehold: Vi tager forbehold for værdiansættelse af selskabets udlån kr. 27,2 mio. til selskabets anpartshaver. Der er forbundet med usikkerhed i hvilket omfang og hvornår, dette udlån vil kunne indfries.

Supplerende oplysninger vedrørende andre forhold: Uden at det har påvirket vores konklusion skal vi oplyse, at der i strid med anpartsselskabslovens § 49 er ydet lån til selskabets anpartshaver, hvorved ledelsen kan falde ansvar.”

”2009

Forbehold: Vi tager forbehold for værdiansættelse af selskabets udlån på kr. 27,8 mio. til selskabets anpartshaver. Vi har ved vores revision ikke kunnet opnå tilstrækkeligt revisionsbevis for værdien af udlånet, samt hvornår dette udlån vil kunne indfries.

Supplerende oplysninger vedrørende andre forhold: Uden at det har påvirket vores konklusion skal vi oplyse, at der i strid med anpartsselskabslovens § 49 er ydet lån til selskabets anpartshaver, hvorved ledelsen kan falde ansvar.”

”2010

Forbehold: Selskabet har i regnskabsåret realiseret et tab på kr. 22.8 mio. ved afhændelse af en fordring på selskabets anpartshaver og direktør samt et tab på kr. 3.4 mio. ved salg af kapitalandele i tilknyttede virksomheder til selskabets anpartshaver og direktør. Vi tager forbehold for den manglende udarbejdelse af årsberetning og omtale.

I strid med årsregnskabslovens § 73 har selskabet undladt at redegøre for selskabets udlån til selskabets anpartshaver og direktør i noterne til årsregnskabet. Vi tager forbehold for den manglende redegørelse.

Supplerende oplysninger vedrørende andre forhold: Uden at det har påvirket vores konklusion skal vi oplyse, at der i strid med selskabslovens § 210, stk. 1 har været ydet lån til selskabets anpartshaver og direktør, hvorved ledelsen kan ifalde ansvar. Fordringen på selskabets anpartshaver og direktør er solgt af selskabet den 16. november 2010.

I strid med årsregnskabslovens § 73 har selskabet undladt at redegøre for selskabets udlån til selskabets anpartshaver og direktør i noterne til årsregnskabet. Vi tager forbehold for den manglende redegørelse.

Supplerende oplysninger vedrørende andre forhold: Uden at det har påvirket vores konklusion skal vi oplyse, at der i strid med selskabslovens § 210, stk. 1 har været ydet lån til selskabets anpartshaver og direktør, hvorved ledelsen kan ifalde ansvar. Fordringen på selskabets anpartshaver og direktør er solgt af selskabet den 16. november 2010.”

Der har været følgende pengeoverførsler i 2010 og 2011 til klageren:

Klageren har fremlagt følgende dokument, som er underskrevet af [person1] ([person1]), og af vidner. Der er stemplet “[...]” på dokumentet:

”

Loan from [person1] to [person2]

Statement pr. 31. December 2011

Date Currency Ammount

2010-09-03 DKK 709.798 (2010-09-03 USD 100.000 + 2010-09-07 USD 22.500)

2010-12-15 DKK 1.136.924

2010-12-29 DKK 1.500.000

2010-12-30 DKK 602.000

2010-12-30 DKK 561.000

2011-02-25 DKK 1.157.819

2011-03-01 DKK 177.000

As pr.

2011-12-31DKK 5.844.541

I confirm to have transferred as loans the above mentioned amounts to [person2].”

Klageren skyldte desuden 27.817.927 kr. pr. 31. december 2011 til [person1] som følge af, at [person1] købte en fordring på 27.817.927 kr. af [finans3] (tidligere [virksomhed12] ApS) for 5.000.000 kr. Fordringen var opstået ved, at klageren optog lån hos [finans3] i strid med selskabslovens § 210, stk. 1.

Klageren har tidligere gjort gældende ved brev af 19. november 2012 til SKAT, at [finans3] havde solgt fordringen for 5.000.000 kr. til [virksomhed6] Ltd

[finans3] blev taget under konkurs den 27. januar 2012.

Klageren har fremlagt en gældsordning af 31. maj 2015, der er underskrevet af klageren, [person1] og [virksomhed6] Ltd:

”...

[person2]

...

og

[virksomhed6] Ltd

...

Har d.d. indgået nærværende gældsordning vedrørende Debitors gæld til Kreditor opstået i perioden 2008-2011.

...

Parterne er enige om, at Debitor først kan påbegynde at afdrage på gælden til Kreditor, når der samtidigt er indgået en gældsordning med [finans4], og når spørgsmålet omkring gælden til SKAT er afklaret.

Hvis Debitor allerede nu påbegynder afdragsvis betaling af gælden til Kreditor, må det forventes, at [finans4] (eller SKAT) uden ugrundet ophold vil indgive en konkursbegæring mod Debitor.

Debitor er på tidspunktet for indgåelse af dette forlig insolvent, jf. opgørelse af hans personlige formue pr. 31. december 2014...

Gælden til Kreditor kan pr. 31. december 2014 opgøres på følgende vis:

Hertil kommer allerede påløbne renter regnet fra gældens stiftelse. Renten er aftalt til diskontoen tillagt 4 %.

Det er aftalt, at Debitor årligt afdrager DKK 1,5 mio. på sin gæld til Kreditor. Gældsafviklingen kan først påbegyndes, når der er opnået en afklaring af Debitors gældsforhold til [finans4] og de verserende skattesager.

...

Det er aftalt, at gælden fra tidspunktet for underskrivelse af nærværende aftale og frem forrentes med diskontoen + 4 % p. a. Diskontoen udgør pt. 0 %.

...”

SKATs afgørelse

SKAT har anset klageren for skattepligtig af en B-indkomst på henholdsvis 4.509.722 kr. i 2010 og 1.334.819 kr. i 2011.

SKAT har anført følgende:

”Med henblik på en gennemgang af dine privatforbrug for 2010 og 2011, har SKAT ved skrivelse af 31/10-12 anmodet dig om kapitalforklaringer for 2010 og 2011, jf. skattekontrollovens § 6B. SKAT har ved e-mail af 14/12-12 modtaget følgende besvarelse fra din repræsentant, [person3]:

Vedhæftet fremsendes kapitalforklaring for [person2] for indkomstårene 2010 og 2011.

Bemærkninger til opgørelserne:

“Deponeret [person1]” (primo 2010) 7,9 mio. kr. Beløbet er provenu ved låneoptagelse iegen bolig og blev deponeret som sikkerhed i forbindelse med sikkerhedsstillelse fra [virksomhed6] Ltd overfor [finans2]. [finans2] har siden indfriet sikkerhedsstillelsen og i den forbindelse overtaget tilgodehavendet i [virksomhed12]. Det deponerede beløb er ikke tilgængeligt, men skal modregnet i gælden til [virksomhed6] Ltd.

I forbindelse med udarbejdelse af dette materiale, er vi blevet opmærksomme på et tilgodehavende i [virksomhed13] ApS på kr. 4.009.843. Dette er opstået i 2011 i forbindelse med [finans2]’s realisation af forskellige depoter ([virksomhed12] A/S, [virksomhed13] ApS samt [person2] personligt) og udgør provenuet ved salg af aktier fra privat depot. Provenuet er anvendt til nedbringelse af engagementet med [finans2] og er fejlagtigt opført som gæld til [virksomhed6] Ltd. i [virksomhed13] ApS regnskab for 2010/2011. Dette korrigeres i regnskabet for 2011/2012.”

Det fremgår af de modtagne kapitalforklaringer, at privatforbrugene for 2010 og 2011 har været finansieret gennem lån, som ikke fremgår af SKATs oplysninger. SKAT har derfor ved skrivelse af 14/1-13 anmodet dig om følgende dokumentation:

SKAT har ved e-mail af 14/12-12 modtaget kapitalforklaringer for 2010 og 2011 samt skrivelse fra [person3] med bemærkninger til opgørelserne.

Vi har gennemgået kapitalforklaringerne og skal anmode dig om at sende dokumentation for følgende poster:

8. Opgørelser af de faktiske privatforbrug (efter bedste skøn) i 2010 og 2011 for dig og din ægtefælle.

...

Ifølge modtagne opdaterede kapitalforklaringer for 2010 og 2011, kan dine privatforbrug, inkl. din ægtefælles, opgøres til henholdsvis 203.863 kr. og 258.909 kr.

...

Der vedlægges uddrag fra mellemregningskonto [person2]/[virksomhed1] Industri A/S 2010/11 (bilag 13). Mellemregningskontoen var pr. 30. november 2010 opgjort med en saldo på kr. 1.136.924,44, som [person2] skyldte til selskabet. Han havde ikke før regnskabsårets afslutning gjort sig klart, at mellemregningskontoen var negativ. Da han blev opmærksom på forholdet, blev beløbet indfriet den 15/12 2010 via et lån fra [person1] (bilag 14).

[person2] har udarbejdet en oversigt over de lån, som [person1] ydede ham i denne periode. Oversigten er fremsendt til [person1] med anmodning om at modtage en bekræftelse herpå (bilag 15).

...

SKAT har ved e-mail af 16/5-13 fra advokat [person5] modtaget et nyt bilag 15, idet [person1] nu har bekræftet lånedokumentet ved sin underskrift...

Pengeoverførslerne i 2010 og 2011 vedrørende optagelse af lån hos [person1] er dokumenteret således:

709.798 kr.

[finans5], bankoverførselsbilag af 3/9-10: Overført 100.000 USD fra [virksomhed6] Limited til [finans1].

[finans5], bankoverførselsbilag af 7/9-10: Overført 22.500 USD fra [virksomhed6] Limited til [finans1].

Beløbene er gået til dækning af mellemværende med [finans1].

1.136.924 kr.

Der er ikke modtaget dokumentation for pengeoverførsel. Ifølge bilag 14 modtaget ved din advokats skrivelse af 25/4-13, er der tale om et lån til indfrielse af et lån hos [virksomhed1] A/S, som er i strid med selskabslovens § 210, stk. 1. Erhvervsstyrelsen har ved skrivelse af 23/5-12 krævet, at lånet bliver indfriet. Det fremgår af kontoudskrifter fra [virksomhed1] A/S (advokats bilag 13 og 14), at beløbet er krediteret på mellemregning [person2] og debiteret på mellemregning [virksomhed6] Ltd. HK.

1.500.000 kr.

Posteringsoversigt af 14/11-12 fra [finans2]: Overført 1.500.000 kr. fra [virksomhed6] Ltd til din konto den 29/12-13.

602.000 kr.

Posteringsoversigt af 14/11-12 fra [finans2]: Overført 602.000 kr. fra [virksomhed6] Ltd til din konto den 30/12-10.

561.000 kr.

Posteringsoversigt af 14/11-12 fra [finans2]: Overført 561.000 kr. fra [virksomhed6] Ltd til din konto den 30/12-10.

1.157.819 kr.

[virksomhed14] Ltd., bankoverførselsbilag af 25/2-11: Overført 1.157.819 kr. fra [virksomhed6] Ltd til

[virksomhed10] A/S. Beløbet overføres til [virksomhed11] (retslig inkassokonto).

177.000 kr.

Posteringsoversigt af 14/11-12 fra [finans2]: Overført 177.000 kr. fra [virksomhed6] Ltd til din konto den 1/3-11.

Ifølge Koncernoversigt - [virksomhed1], udleveret ved møde den 19/3-13, ejer du [virksomhed15] A/S 100 %. [virksomhed15] A/S ejer 19 % af [virksomhed6] Ltd

Det fremgår af Annual Return fra Companies Registry, Hong Kong, udleveret ved møde den 19/3-13, og som du har underskrevet den 7/11-12, at [virksomhed1] A/S ejer 19 % af [virksomhed6] Ltd

Ifølge registreringen er de øvrige aktionærer, [virksomhed8] Limited, [virksomhed16], 57 %, og [virksomhed9] Limited, [virksomhed16], 24 %. Ved mødet blev det oplyst, at [person1] var hovedaktionær i [virksomhed6] Ltd Det fremgår endvidere af registreringen, at du er direktør i selskabet sammen med [person1] fra Schweiz og [person6] fra Hong Kong.

...

Begrundelse for forslag

B-indkomster

SKAT finder det ikke dokumenteret, at der er tale om låneforhold mellem dig og [person1]. SKAT har herefter anset pengeoverførslerne i 2010 og 2011 fra [virksomhed6] Ltd, i alt henholdsvis 4.509.722 kr. og 1.334.819 kr., for skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4.

SKAT har konstateret, at der ikke foreligger skriftlige låneaftaler mellem dig og [person1]. Dette i sig selv anses for usædvanligt i et låneforhold mellem uafhængige parter, når der henses til størrelsen af de beløb, der er overført.

I mangel af skriftlige låneaftaler, har SKAT på anden vis søgt at få verificeret, at der vitterlig er tale om lån.

Statement pr. 31. December 2011, underskrevet af [person1], synes ikke at underbygge, at der er tale om et låneforhold mellem dig og [person1], idet pengene er overført fra [virksomhed6] Ltd til dig. Det blev ganske vist oplyst ved mødet den 19/3-13, at årsagen til at pengene ikke blev overført direkte fra [person1], var den kritiske situation med bankerne.

Du har ikke oplyst, hvordan og hvornår lånene skal tilbagebetales, ligesom der heller ikke foreligger oplysninger om forrentning. Sammenholdt med dine økonomiske vanskeligheder samt manglende sikkerhedsstillelse på tidspunkterne, hvor pengene overføres, finder SKAT, at det vil være højst usædvanligt, hvis en uafhængig långiver har været villig til at låne dig i alt 5.844.541 kr. samt indfri en værdiløs fordring på 27.817.927 kr. for 5.000.000 kr.

SKAT skal bemærke, at der har været ændret forklaring med hensyn til, hvem der var kreditor. Det skal desuden bemærkes, at den der underskriver dokumentet vedrørende Statement pr. 31. December 2011 er anført til at være [person1], som er en af direktørerne i [virksomhed6] Ltd Det kan derfor undre, at det er [person1], der underskriver dokumentet.

Ud fra en samlet vurdering er det SKATs opfattelse, at du ikke gennem objektive kendsgerninger har dokumenteret, at pengeoverførslerne vedrører udbetaling af lån. Der er derfor formodning for, at der er tale om skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4.

Pengeoverførslerne i 2010 og 2011, henholdsvis 4.509.722 kr. og 1.334.819 kr., beskattes som personlig indkomst i henhold til personskattelovens § 3, stk. 1. Der beregnes arbejdsmarkedsbidrag i henhold til arbejdsmarkedsbidragslovens § 1 og § 2.

Praksis fremgår af Den juridiske vejledning, afsnit C.A.1.l.

Der kan særligt henvises til BR af 09/07 2010 refereret i TfS 2010, 861:

SKAT havde anset indsætning af 71.468 USD på en skatteyders bankkonto for skattepligtig indkomst, uanset at der i forbindelse med pengeoverførslen var udstedt gældsbrev fra kreditor bosiddende I Dubai. Skatteyderen påstod, at der var tale om et låneforhold. Byretten fandt, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at beløbet var ydet af den person, der havde udstedt gældsbrevet, at lånet trods gældsbrevets indhold ikke var endeligt afdraget, at lånet alene var delvist tilbagebetalt, og at det var sket til en anden end långiver. Byretten fandt herefter, at det ikke var godtgjort, at der var tale om et lån, og Skatteministeriet blev derfor frifundet.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der ikke er tale om en gave og dermed skattepligtig indkomst, men om et lån.

Klageren og [person1] (fra Schweiz) er tidligere studiekammerater og nu forretningsforbindelser. De ejer selskabet [virksomhed6] Ltd sammen.

Der foreligger ikke et gavemiljø mellem klageren og [person1]. Der er derfor en formodning for, at lånene skal tilbagebetales og således ikke er en gave (skattepligtig indkomst). Der er intet i sagen, der indikerer, at der er tale om gaver – og dermed skattepligtig indkomst – udover, at der ikke er udarbejdet skriftlige låneaftaler.

Det var på grund af venskab og forretningsmæssige dispositioner, at [person1] havde været villig til at betale 5 millioner for fordringen, som formentlig var værdiløs. Umiddelbart var der ikke udarbejdet dokumenter i forbindelse med overdragelse af fordringen.

Efterfølgende har repræsentanten anført følgende:

”...

2.8. [virksomhed6] Ltd/[person1] udlånte USD 122.500 til [person2]

Den 3. og 7. september 2010 overførtes i alt USD 122.500 fra [virksomhed6] Ltd til [virksomhed11] klientkonto i [finans1] med kontonr. [...81] til dækning af [person2]s akkordordning med [finans1], jf. bilag 41. Det fremgår af materialet, at det er en forudsætning fra [finans1]s side for indgåelse af akkordordningen, at indbetalingen foretages af [person7] ([person2]s ægtefælle) eller af tredjemand.

2.9. Overdragelse af [virksomhed12] ApS’ fordring på [person2]

I november 2010 mistede [finans2] tålmodigheden med [person2] og hans selskaber og truede med at sælge aktierne i [virksomhed17]. Da [finans2] var usikker på aktiens likviditet, accepterede [finans2] [virksomhed6] Ltd.s forslag om, at [virksomhed6] Ltd solgte for kr. 5 mio. aktier i [virksomhed17] på børsen i [...], Indonesien, og anvendte dette beløb til at købe [virksomhed12] ApS’ fordring på [person2] (det ulovlige aktionærlån), jf. bilag 42-43 indeholdende skrivelse af 16. november 2010 fra [virksomhed6] Ltd til [finans2] og e-mail af den 30. november 2010 fra [finans2] til [person2]. [virksomhed12] ApS afdrog herefter beløbet på kr. 5 mio. på koncernens gæld til [finans2]. [finans2]s accept var nødvendig, idet [finans2] var hovedkreditor i [virksomhed12] ApS - og datterselskaber - og fordringen på [person2] var selskabets største aktiv.

Det fremgår af årsrapporten for 2010 for [virksomhed6] Ltd, jf. bilag 44, s. 4, at selskabet indtægtsfører en ekstraordinær indtægt på HKD 28.819.581 svarende til avancen/merværdien af fordringen på [person2] i forhold til anskaffelsessummen på kr. 5 mio. Det viser således, at [virksomhed6] Ltd værdiansætter fordringen på [person2] til ca. kurs pari.

2.10. [virksomhed6] Ltd/[person1] overtog [person2]s negative mellemregning på kr. 1.136.924 med [virksomhed1] A/S

I forbindelse med regnskabsafslutningen for [virksomhed1] A/S pr. 30/11 2010 opdagede [person2]s revisor, at [person2] havde en negativ mellemregning med [virksomhed1] A/S på kr. 1.136.924.

[person2]s negative mellemregning med [virksomhed1] A/S blev udlignet af [person1]/[virksomhed6] Ltd. den 15. december 2010, jf. bilag 45, med teksten “MR [person2] INDFRIET V/[person1] LÅN”, idet [person2] herefter skyldte nævnte beløb til [person1]/[virksomhed6] Ltd.

2.11. [virksomhed6] Ltd/[person1] betalte [person2]s gæld til [finans2] på kr. 1.500.000 + kr. 602.000 + kr. 561.000 + kr. 177.000 (i alt kr. 2.840.000)

Den 29. og 30. december 2010 overførte [virksomhed6] Ltd kr. 1.500.000, kr. 602.000 og kr. 561.000 til [person2]s konto i [finans2], jf. bilag 46.

Som det fremgår af vedlagte e-mailkorrespondance skete indbetalingen fra [virksomhed6] Ltd til [person2] med henblik på at nedbringe [person2]s gæld til [finans2], jf. bilag 47-48. Det fremgår bl.a. heraf, at beløbet først blev overført til [virksomhed6] Ltds konto i [finans2] og herefter med det samme blev flyttet af [finans2] til [person2]s personlige bankkonto i [finans2]. Da banken - efter at beløbet var flyttet af banken - opdagede, at en sådan overførsel krævede [person1] accept som medtegningsberettiget for [virksomhed6] Ltd, anmodede [finans2] om [person1]s accept heraf. Ved e-mail af den 5. januar 2011 bekræftede [person1] på vegne af [virksomhed6] Ltd, at det overførte beløb kunne anvendes til nedbringelse af [person2]s gæld til [finans2].

Den 1. marts 2011 overførte [virksomhed6] Ltd yderligere kr. 177.000 til [person2]s private konto i [finans2], jf. bilag 48. Beløbet dækkede ligeledes [person2]s gæld til [finans2].

Herefter var [person2]s gæld til [finans2] indfriet fuldt ud.

2.12. [virksomhed6] Ltd/[person1] betalte [virksomhed10] A/S’ gæld på kr. 1.157.891 til [finans1]

Den 25. februar 2011 overførtes DKK 1.157.819 fra [virksomhed6] Ltd til [virksomhed11] (advokat for [finans1]) konto i [finans2], jf. bilag 49. Beløbet overførtes i henhold til den indgåede akkordordning mellem [virksomhed10] A/S og [finans1] af 15. december 2010.

Det skal oplyses, at [person2] indirekte ejede 80 % af aktiekapitalen i [virksomhed10] A/S, jf. afsnit 2.3.

2.13. Afslutning af mellemværendet med [finans2]

I de kommende måneder steg kursen på aktierne i [virksomhed17] voldsomt, og det endte med, at [finans2] ultimo 2011 blev dækket fuldt ud for engagementet med [virksomhed12] ApS og datterselskaber ved delvis realisation af den stillede sikkerhed (aktierne i [virksomhed17]).

Som bilag 50 fremlægges oversigt over aktiekursen for [virksomhed17]. Det skal oplyses, at såfremt [virksomhed6] Ltd ikke havde været tvunget til at sælge aktierne i [virksomhed17] havde de i dag haft en værdi på samlet ca. kr. 750 mio.

[person2]s personlige gæld til [finans2] var af et begrænset omfang (kr. 2.767.104 pr. 31. december 2009) og blev endeligt indfriet ved betaling af kr. 2.840.000 fra [virksomhed10] A/S til [finans2], jf. ovenfor i afsnit 2.11.

[person2]s personlige værdipapirdepot (børsnoterede værdipapirer) i [finans2] blev tvangsrealiseret af [finans2], og anvendt til at indfri [virksomhed13] ApS’ gæld til [finans2], jf. bilag 51. Hermed fik [person2] en fordring på [virksomhed13] ApS, der pr. 31. december 2012 udgjorde knap kr. 4,2 mio., jf. formueopgørelsen for [person2] (bilag 52).

2.14 Mellemværendet med [person1]/[virksomhed6] Ltd.

Som bilag 53 fremlægges oversigt over mellemværendet mellem [person2] og [person1]/[virksomhed6] Ltd.

Oversigten viser bl.a., at de efterfølgende overførsler fra [person1]/[virksomhed6] Ltd. til [person2] og hans selskaber skal ses i lyset af, at [person2] oprindeligt overførte USD 1.660.000 (ca. kr. 8 mio.) til [virksomhed6] Ltd den 29. april 2008.

I sagen har det været omtvistet, hvorvidt lån m.v. ydet til [person2] er ydet af [person1] eller af [virksomhed6] Ltd (ejet med 19 % af [person2] via [virksomhed1] A/S og med 81 % af [person1] også via selskaber).

I henhold til den danske skattelovgivning er det af afgørende vigtighed, at der sondres mellem en hovedaktionær og selskabets økonomi. Enhver overførsel af økonomisk værdi mellem selskabet og hovedaktionæren vil resultere i udbyttebeskatning - ofte som maskeret udbytte. Det skyldes jo - som bekendt - at beskatningen er 2-delt – dvs. i selskabet som selskabsindkomst og på aktionærniveau som udbytte.

Det er ganske anderledes i henhold til skattelovgivningen i Hong Kong. I Hong Kong anses selskabet (Ltd.) som skattemæssigt transparent - som eksempelvis et I/S i Danmark. Beskatningen er altså den samme, uanset om en aktivitet drives i personlig regi eller i regi af et selskab. Det har derfor som udgangspunkt ingen skattemæssig betydning for [person1] - eller for [person2] - for den sags skyld, hvorvidt lån m.v. er ydet af [person1] personligt eller af [virksomhed6] Ltd Derimod har det naturligvis betydning for mellemværendet mellem [person1] og [person2], hvorvidt lån m.v. er ydet af [person1] personligt eller af [virksomhed6] Ltd, idet [person2] som nævnt ejer 19 % af [virksomhed6] Ltd

...

2.16. Status p.t.

[person2] ejer fortsat selskaberne i [virksomhed1]- og [virksomhed12]-koncernen (nu benævnt som

”[virksomhed18]-koncernen”)...

[person2] har fortsat økonomiske udfordringer og skønnes at have tabt over kr. 80 mio. som følge af finanskrisen. Den 31. december 2006 havde han en personlig formue på kr. 51.051.65 og en kapitalpensionsordning med en kapitalsum på kr. 13.056.833, mens hans personlige formue pr. 31. december 2012 var negativ med 43.978.133 før en kapitalpensionsordning med en kapitalsum på kr. 22.536.671, jf. bilag 7 og 52. Værdien af kapitalpensionen er siden steget til ca. kr. 27 mio.

I foråret 2013 fik [person1] tinglyst underpant i [person2]s private ejendom, [adresse1], [by1], i form af et ejerpantebrev på kr. 10 mio. til sikkerhed for fordringen på kr. 27.817.927 på [person2], jf. bilag 55. For god ordens skyld skal det oplyses, at [person1] har betalt kr. 151.400 for at få tinglyst dette ejerpantebrev i nævnte ejendom.

...”

[person1] har afgivet vidneforklaring ved Retten i [by2] den 12. juni 2017. Heraf fremgår bl.a. følgende:

”...

Han mødte [person2] for mange år siden, da de begge som udvekslingsstudenter gik på highschool i [USA]. De holdt efterfølgende kontakten pr. brev. [person2] fortalte på et tidspunkt, at han havde startet en virksomhed i Danmark med knapproduktion, og at han ofte var i Korea for at sælge knapperne til tekstilvirksomheder. Vidnet fortalte, at han allerede var i Korea og forhandlede materiel til tekstilindustrien og kunne introducere ham for kunder. De etablerede da en forretningsforbindelse. Den handelsvirksomhed, han dengang arbejdede for, eksporterede også skjorter og [person2] hjalp med kontakter til stormagasiner. Korea var på dette tidspunkt en af de helt store eksportører af tekstil, og det kinesiske marked var endnu ikke åbnet, så det var godt at kunne bruge [person2]s kontakter.

På et tidspunkt omkring 2003-2004 spurgte [person2], om han var interesseret i at overtage aktier i et af [person2] selskaber, idet to aktionærer ønskede at sælge deres aktieposter. Selskabet hed [virksomhed6] Limited Hong Kong (herefter benævnt [virksomhed6]). Gennem to selskaber kom han til at eje 81 % af aktierne, mens de 19 % ejes af et selskab, der er kontrolleret af [person2]. I øjeblikket er selskabet et investeringsselskab. Ejerforholdet har været uændret gennem årene. Han og [person2] er forretningspartnere, der har arbejdet sammen i mange år, og han har stor tillid til [person2]s evner og person. [person2] har altid har handlet korrekt. Netop tillid er utrolig vigtigt set i lyset af de store geografiske afstande, og fordi det ikke altid er muligt at nedfælde aftaler på skrift. Han og [person2] mødes nok i gennemsnit 3-4 gange om året. De 90 % af deres samtale er forretning. Resten går med at spørge til familien og lignende. [person2] har åbnet en tekstilfabrik i Kina, og produktionen er flyttet sydpå til bl.a. Bangladesh, hvor vidnet fungerer rådgiver [virksomhed19], der sælger farver. De har således stadig glæde af at kunne trække på hinandens forretningsforbindelser.

I forbindelse med et af deres 3-4 årlige møder blev han i begyndelsen af 2008 bekendt med, at [person2] var i problemer pga. finanskrisen. Bankerne krævede større sikkerhed for deres lån og var ofte helt urimelige. Samtidig var situationen den, at [virksomhed6] skyldte ca. 2 mio. dollars til en indonesisk børshandler, der var ejet af en bank. Banken havde sikkerhed for gælden i aktier for 100 mio. i et selskab ved navn [virksomhed17], der var børsnoteret i Indonesien. På grund af den finansielle krise var banksektoren i Indonesien presset og krævede en høj rente på omkring 20 %. [person2] tilbød at hjælpe med at betale lånet ud. [person2] lånte [virksomhed6] 1,660 mio. USD, således at lånet kunne betales ud og aktierne frigives.

Forevist e-mail af 29. april 2008 fra [person8] forklarede vidnet, at bilaget viser overførslen af den 1.660.000 USD til sikkerhedsselskabet. Den resterende del af lånet blev efterfølgende betalt af [virksomhed6]. Beløbet blev således betalt til fordel for [virksomhed6], idet selskabet ved betalingen slap for en meget voldsom rentebyrde. [person2] ejede 19 % af aktierne i [virksomhed6] og havde selvsagt en interesse i, at selskabet var i god gænge. [person2] fik ikke noget til gengæld for lånet, men han vidste naturligvis, at aktierne i [virksomhed17] ville blive frigivet, hvorved [virksomhed6]' værdi steg. Så længe banken sad på aktierne, kunne banken tvangssælge aktierne til en ugunstig kurs. På dette tidspunkt var det ikke klart, hvad aktierne i [virksomhed17] skulle bruges til. De var langt mere værd, end det beløb de var stillet til sikkerhed for.

Forevist ”Written resolution of the directors of the company” underskrevet 28. juni 2008, har vidnet forklaret, at dette viser bestyrelsen i [virksomhed6]’ beslutning om, at de frigivne aktier nu kan bruges som sikkerhed i forhold til den danske bank [finans2]. Der var ikke nogen direkte tidsmæssig forbindelse mellem indfrielsen og sikkerhedssstillelsen. Som bestyrelsesmedlem og flertalsaktionær i [virksomhed6] gik han klart ind for den første transaktion omkring indfrielse af gælden, idet dette var i [virksomhed6]’ interesse. For så vidt angår den anden transaktion med sikkerhedsstillelse overfor [finans2], kom der en anmodning derom fra [person2], der var kommet i økonomiske vanskeligheder på grund af finanskrisen. Han havde stor sympati for [person2]s problemer, idet han selv under den tidligere finanskrise i 1987 var i problemer og derfor vidste, hvad banker kan gøre. Som majoritetsaktieholder i [virksomhed6] accepterede han derfor pantsætningen af aktierne i [virksomhed17]. Han ønskede ikke, at [person2] skulle gå konkurs, idet dette ville have negative konsekvenser for [virksomhed6]. Han så det derfor som en fordel for [virksomhed6] at stille aktierne i [virksomhed17] som håndpant i [finans2]. Han forventede, at krisen ville blive kortvarig, at [person2] betalte pengene tilbage, eller at banken ville blive mere rimelig i de krav, der blev stillet i forhold til sikkerhedsstillelse. Han betragtede transaktionen som forretningsmæssigt sund og i overensstemmelse med hans egne bedste interesser. Da han selv ejede aktierne i [virksomhed6], kunne kan disponere frit, i modsætning til hvis selskabet havde været børsnoteret.

I 2010 var [person2]s finansielle problemer forværret, og bankerne anvendte helt usædvanlige tiltag, bl.a. en reduktion af renten til 0 %.

Forevist bilag dateret 3. september 2010 benævnt ”Customer Advice” forklarede vidnet, at [virksomhed6] skyldte [person2] 1,660.000 USD, hvilket også fremgik af selskabets regnskab. [person2] bad om, at [virksomhed6] tilbagebetalte en del af gælden. En fuld tilbagebetaling var ikke mulig under omstændighederne. På den anden side havde [virksomhed6] på grund

af lånet sparet ca. 800.000 dollars ved ikke at skulle betale den høje rente på 20 % til den indonesiske bank. Han var derfor han positivt indstillet overfor anmodningen. Overførslerne på hhv 100.000 USD og 22.500 USD var afdrag på lånet på de 1.660.000 dollars. Tilbagebetalingen skete ikke direkte til [person2], men til andre efter [person2]s instruks.

Beløbene blev således betalt til en bank ved navn [finans1]. [person2] havde et alvorligt problem med banken, og overførslen ville løse dette – i al fald for en tid. Overførslerne var ikke gaver, men delvis tilbagebetaling af lånet.

Forevist sit brev af 16. november 2010 til [finans2], forklarede vidnet, at den tidligere transaktion hjalp [person2] til at få sat punktum i forhold til [finans1]. [finans2] pressede imidlertid på og truede med at realisere aktierne i [virksomhed17], der var stillet som sikkerhed for [person2]s mellemværende med banken. På grund af finanskrisen var der ikke noget marked for aktierne, og banken kunne ikke finde en køber. Han gik derfor med til at forsøge at finde en køber i privat regi, der var villig til at overtage aktier i [virksomhed17] for et beløb svarende til 5 mio. danske kr. Det var ikke ham, men [person2], der fandt en køber - en modig person, som han ikke kender identiteten på. De 5 mio. kr. blev – som det havde været meningen fra begyndelsen - brugt til at betale [person2]s gæld til [finans2]. Han gik ind i det for at undgå, at det hele blev forværret yderligere. [finans2] kunne have valgt at sælge langt flere aktier med mindre fortjeneste, da banken jo var ligeglad.

har til gengæld for betalingen overtaget et krav mod [person2] fra [finans2].

Forevist ”Debit advice” af 25. februar 2011 på 1.157.715 dkk, er dette endnu en delvis tilbagebetaling fra [virksomhed6] til [person2] på det oprindelige lån på 1,660 mio. USD. Betalingen skete ikke til [person2] personligt, men til en bank som [person2] anviste. Der var ikke tale om en gave, men en tilbagebetaling. [person2] havde bedt om, at [virksomhed6] betalte så meget, som selskabet havde råd til.

Forevist ”Loan from [person1] to [person2], Statement pr. 31 December 2011” er det en opgørelse over alle betalinger på det oprindelige lån, som [person2] ydede [virksomhed6]. Der er fremlagt dokumentation for de første to betalinger, og der kan fremlægges

dokumentation for de øvrige 5. Rettelig er der ikke tale om et "lån", men om tilbagebetalinger, så han ved ikke, hvorfor der står ”loan” i titlen. Det er [virksomhed6], der har foretaget betalingerne, og ikke ham. Det er derfor også misvisende, at der står hans navn og ikke [virksomhed6].

har forsøgt at sikre sit krav mod [person2] ved at tage pant i [person2]s ejendom. De måtte i den forbindelse betale 1-2 % i afgift for tinglysning af et ejerpantebrev på 10 mio. kr. Afgiften blev betalt af [virksomhed6]. ønskede ejerpantebrevet tinglyst for at sikre de aktier, der stadig lå til sikkerhed i [finans2] og kravet på 5 mio. kr. mod [person2] i anledning af de solgte aktier. [virksomhed6] forventer, at [person2] vil blive i stand til at tilbagebetale sin gæld. Der er dog i al fald to forhindringer, dels nærværende sag, dels en sag med [finans4], der ikke er villig til at drøfte en ordning.

Situationen er den, at [person2] skylder [virksomhed6] 27 mio. dkkr, mens [virksomhed6] stadig skylder [person2] 800.000 USD, der skal tilbagebetales. [virksomhed6] forventer også at få de resterende [virksomhed17]-aktier frigivet. Desuden er der sikkerhedsstillelsen i form af pantebrevet i huset. Hvis man antager, at nærværende sag afvises eller vindes, er en af de væsentlige hindringer skaffet af vejen. Der er også mulighed for, at der kan indgås en aftale med [finans4]. Til slut vil der skulle ske en form for modregning, men i al fald vil [virksomhed6] skulle tilbagebetale det oprindelige lån. En del af [person2]s tilbagebetalingen til [virksomhed6] vil i realiteten være til ham selv, mens den resterende del vil være til vidnet i forhold til deres ejerandele i [virksomhed6]. Han har fuld tillid til, at det vil gå i orden, og at ejerpantebrevet vil kunne frigives. [person2] har et utroligt godt ry, hvilket også bekræftes af den feed

back, han får fra [person2]s kunder.

Han har – i modsætning til bankerne - ikke lagt pres på [person2] for at han skal begynde at afdrage på lånet fra [virksomhed6], idet han ved, at [person2]s finansielle problemer ikke er overstået. Han mener ikke, at hans aktier i [virksomhed6] hidtil har lidt skade. Han kender ikke de nærmere detaljer vedrørende sagen med [finans4], men der må kunne findes en løsning.

Der er ikke nogen af overførslerne fra [virksomhed6], der har haft karakter af gaver. For at give en gave, skal man have en meget personlig relation, som f.eks. til en hustru. Han har alene en forretningsmæssig relation til [person2]. Det ville også kunne opfattes som fornærmende. Han og [person2] giver ikke i almindelighed gaver til f.eks. jul og fødselsdag. De

ganske få gange han har overnattet hos [person2] privat, har han medbragt en æske chokolade til [person2]s kone som tak.

De betalinger, der ses på bilaget ”Loan from [person1] to [person2], Statement pr. 31 December 2011” udgør afdrag på hovedstolen og ikke forrentning af mellemværende. Der var ikke aftalt noget om forrentning, hvilket også var meget passende, når [virksomhed6] nu på anden vis hjalp [person2]. Hjælpen bestod bl.a. i at vidnet som flertalsaktionær godkendte en række transaktioner, f.eks. frigivelse af aktierne fra det indonesiske bank og sikkerhedsstillelsen i [finans2]. Disse transaktioner ville af nogle være betragtet som meget risikable. Han mener ikke selv, at der var en risiko, da han kender [person2] som en meget pålidelig person. [person2] gav i realiteten lånet til [virksomhed6], for at aktierne kunne blive frigivet fra den indonesiske bank og overført til [finans2] som sikkerhed for hans mellemværende hér. Det var derfor, der ikke blev aftalt noget om rente på [person2]s lån til [virksomhed6]. Hvis ikke [virksomhed6] havde ydet denne "modydelse" skulle [person2]s lån til [virksomhed6] naturligvis have været forrentet.

Landsskatterettens afgørelse

Al indtægt er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4.

Det kan konstateres, at der har været pengeoverførsler til klagerens bankkonto i [finans1] med i alt 4.509.722 kr. i 2010 og 1.334.819 kr. i alt i 2011.

Beløbene er overført til klagerens bankkonto i [finans1] af selskabet [virksomhed6]. Klageren ejer 19 % af anparterne i selskabet. Som dokumentation for, at der er tale om et lån, er der fremlagt en ”statement pr. 31. december 2011”, hvor de overførte beløb er angivet. Bilaget er underskrevet af [person1] ([person1]). Beløbene er overført af [virksomhed6] Ltd

Der foreligger i øvrigt ikke dokumentation vedrørende klagerens tilbagebetaling af de overførte beløb eller rentevilkårene. Først den 31. maj 2015 er der indgået en gældsordning. Aftalens parter er klageren og [virksomhed6]. De overførte beløb er ikke nærmere angivet i gældsordningen. Det fremgår endvidere af gældsordningen, at afdrag på gælden bl.a. forudsætter en gældsordning med [finans4]. Renten er aftalt til diskontoen tillagt 4 % men først fra indgåelsen af gældsordningen. Det fremgår endvidere af ordningen, at klageren er insolvent. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at klageren er begyndt at afdrage på gælden.

Herefter og ud fra en samlet vurdering, hvor der særligt er henset til, at det ikke er dokumenteret hvorledes og hvornår, der skal ske tilbagebetaling af de overførte beløb, anses det ikke for dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der ved overførslerne til klagerens private bankkonto fra [virksomhed6], i 2010 og 2011 var tale om et lån.

Det er i øvrigt ikke godtgjort, at der er tale om skattefri eller allerede beskattede midler. Klageren anses derfor at være skattepligtig heraf, jf. statsskattelovens § 4.

Landsskatteretten stadfæster hermed SKATs afgørelse.