Kendelse af 28-06-2018 - indlagt i TaxCons database den 06-08-2018

Faktiske oplysninger

Klageren drev virksomheden [virksomhed1] i personligt regi. Virksomheden med cvr-nr. [...1] blev registreret med start den 1. august 2006 og blev i perioden frem til den 31. oktober 2015 drevet med salg af [virksomhed2] produkter.

Virksomheden er ophørt pr. 31. oktober 2015.

Klageren har ikke i årene hævet midler ud til privat fra virksomheden, men har ved siden af modtaget pension.

Resultater m.v.

For indkomstårene 2005-2012 har klageren selvangivet følgende skattemæssige resultater før renter, og ifølge virksomhedens årsrapporter har der været følgende omsætning og dækningsbidrag:

Der indgår ingen skattemæssige afskrivninger i de selvangivne resultater.

Salgsmomsen for 1. halvår 2013 udgør kr. 118 og købsmomsen kr. 1.307.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på 22.152 kr. for indkomståret 2010, 9.665 kr. for indkomståret 2011 og 8.698 kr. for indkomståret 2013, idet klageren ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”Da der ikke er fremkommet nye oplysninger ved indsigelsen, er det fortsat SKATs vurdering, at virksomheden efter praksis ikke kan anses som værende erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand. Dette begrundes med virksomhedens begrænsede omsætning og resultat, hvor der har været negativt dækningsbidrag alle år siden starten i 2005. Virksomheden har derfor ikke udvist rentabilitet, hvor der har været overskud på den primære drift og en rimelig aflønning af den arbejdsindsats, der er ydet.

Som følge heraf godkendes der ikke fradrag for underskud efter statsskattelovens § 6 a med kr.

22.152 for 2010, kr. 9.665 for 2011 og kr. 8.698 for 2012”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at denne er berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud på 22.152 kr. for indkomståret 2010, 9.665 kr. for indkomståret 2011 og 8.698 kr. for indkomståret 2012.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”Det gøres gældende, at min klients skatteansættelse for indkomstårene 2010, 2011 og 2012 skal nedsættes i overensstemmelse med det selvangivne.

At [person1] har en erhvervsmæssig virksomhed som er drevet med henblik på at opnå overskud.

Virksomhedsbeskrivelse

I vores besvarelse af SKATs indkaldelse af materiale har vi indsendt en virksomhedsbeskrivelse som vedlægges som bilag, som vi henviser til.

I virksomhedsbeskrivelsen indgår tillige skattemæssige betragtninger og kendelser.”

Af den til SKAT indsendte virksomhedsbeskrivelse fremgår følgende:

”1. Virksomheden

[person1] er selvstændig erhvervsdrivende i regi [virksomhed2] produkter. Hun beskæftiger sig med network marketing. Med hensyn til forretningskonceptet og virksomheden [virksomhed2], henvises der til [virksomhed2]s hjemmeside: [...dk]

[person1] har underskrevet kontrakten med [virksomhed2] den 19. juli 2005. Kontrakten blev indgået i forbindelse med, at [virksomhed2] åbnede det danske marked.

2. Markedet

[person1] har kunde og markeder i Danmark. Kunderne i Danmark er fordelt over hele landet, dog med hovedvægten lagt i Jylland.

3. Konceptet og demovarer

[person1] beskæftiger sig med network marketing i regi [virksomhed2] produkter og det er kendetegnende for virksomheden, at der er lidt direkte salg og langt den største del af vareforbruget og omkostninger er anvendt til vedligeholdelse og udbygning af netværket, med efterfølgende bonusindtægter fra [virksomhed2]. Køb og salg af netværkets produkter udløser en bonus til hende. Bonussen er dynamisk på den måde, at jo flere medlemmer hun tegner og derved skaber ny omsætning til [virksomhed2], jo større bonus bliver der. Medlemmerne skabes sammen med de optegnede medlemmer som ønsker at bygge netværk, hvilket sker i et teamwork sammen med [person1]. Dette betyder, at 85 % til 90 % af nytegnede ender op som nye forbrugere, der handler deres varer selv. Hver gang der handles giver dette bonusafkast.

Det faktiske direkte salg og bonusindtægterne fremgår af budgetsammenligningen i budget 2013-2014, hvortil der henvises.

Der er dog et stort benarbejde med udlevering af demovarer til udbygning og vedligeholdelse af netværket. Frekvensen på møder og udlevering af demovarer er høj.

Når udlevering af demovarer er stor skyldes det, at virksomheden ikke anvender udgifter til annoncer og reklamer men udelukkende anvender personligt salgsopsøgende arbejde med dertil relative store udgifter til: kørsel, demovarer. Det er et krav i kontrakten med [virksomhed2], at man ikke må anvende annoncering som markedsføringsparameter, dette krav stiller [virksomhed2] til samtlige ABO´er

Med hensyn til udlevering af demovarer, henvises endvidere til revisorpåtegningen i årsrapporterne.

Det er ikke muligt, at specificere hvilke produkter der udleveres og anvendes til potentielle og nuværende kunder. Der kan f.eks. ved fremvisning af en plan være 10 til 15 potentielle brugere som prøver f.eks. håndlotion m.v., nogle låner måske prøverne i en uge hvorefter de returneres til videre demo.

Bonussystemet hos [virksomhed2]

Bonussen er dynamisk på den måde, at jo flere medlemmer de tegner skaber de omsætning til [virksomhed2], jf. ovenfor.

Indtægtsmuligheder hos [virksomhed2] er:

Selve bonussystemet er udførlig beskrevet fra [virksomhed2] og i den forbindelse vedlægges:

Materialet er temmelig omfangsrigt og yderst veldokumenteret hvorfor dette nøje bør gennemlæses.

Opmærksomheden henledes dog på synergieffekten i bonussystem, som er kendetegnende ved at når forretningen er bygget op så er bonussen i stort omfang stabil og kræver kun mindre vedligeholdelse.

Produktkatalog

Til belysning af varesortimentet vedlægges produktkatalog. Varesortimentet omfatter primært varer indenfor:

Varerne er af høj kvalitet og til yderst fornuftige priser.

Eget vareforbrug

Eget vareforbrug er beregnet efter statens takster, dog er kosttilskud beregnet efter det faktiske forbrug.

Etablering

Der kræves ikke nogen særlig uddannelse for at kunne sælge produkterne, men godt købmandskab og en vis portion ihærdighed og vedholdenhed vil være en fordel. Man kan være selvstændig erhvervsdrivende fra den dag man har underskrevet kontrakten med [virksomhed2]. Der er ingen etableringsudgifter eller krav hertil fra [virksomhed2]´s side.

Der er ikke noget uddannelses flow i systemet. Der er ingen mødepligt, kursusmateriale eller lignende. Møder har karakter af produkttræning og personlig motivation. Men hensyn til møder og rejser er dette heller ikke et led i en uddannelse jf. nedenfor.

Rejse og opholdsudgifter som seminarer og infomøder

Seminarer og infomøder

Der er i virksomheden stor aktivitet med mange kundemøder, seminarer og infomøder. Ved mange af møderne har man tillige potentielle kunder med, alt med henblik på at give dem et indblik i forretningen og efterfølgende tegne dem som kunder/nye netbyggere.

Ved møderne har man tillige samtaler med tidligere tegnede medlemmer for at støtte dem i det videre salgsarbejde. Det er et led i konceptet at man deltager i disse møder. Langt den største del af tiden på møderne anvendes til produktkendskab og produkttræning og omfatter hele varekataloget. Dette gælder tillige møder i udlandet.

Rejse og opholdsudgifter

Seminarer og infomøder afholdes i Danmark, normalt i områder: [by1], [by2], [by3] og [by4]. Der er tillige seminarer i udlandet. Som følge af det relative lave deltagerantal fra Danmark afholdes disse seminarer udelukkende i Sverige, Tyskland eller Østrig. Det forventes dog at seminarerne, som følge af det forøgede deltagerantal fra Danmark, vil blive afholdt i en gang årligt i Danmark inden for relativ kort tid.

På seminarerne foregår der mange foredrag, udstillinger, inspirationsmøder, salgstræning, produktkendskab herunder erfagruppe-møder. Der bliver udleveret og købt værktøjer i form af bøger, DVD og cd´er, som er et godt redskab i det fortsatte virke som networker.

4. Virksomhedens bonus og kundegrundlag

Som beskrevet er bonussen den væsentligste indtægtskilde, da bonussen giver et 100 % dækningsbidrag, dvs. uden køb af varer til bearbejdning eller videresalg. Der udleveres et vis antal demovarer til eksisterende kunder. Ved bedømmelsen af virksomhedens bonus er det væsentligt at kende [person1]s bagvedliggende salg hos [virksomhed2].

5. Skattemæssige betragtninger og kendelser

Det skal nævnes, at jeg har været revisor for en række ABO´er siden [virksomhed2]s start i Danmark. Jeg har oplevet, at SKAT kan have svært ved at gennemskue og forstå network marketing.

Dette har medført flere skattesager hos Skatteankenævn, Landsskatteretten og Landsretten.

Da disse kendelser og domme er med til at beskrive virksomheden [virksomhed2] skal jeg fremkomme med følgende generelle kommentarer.

Opstartsfasen generelt

Mange som starter med network marketing vil i opstatsfasen have underskud.

Til orientering skal det oplyse, at jeg har haft en verserende skattesag herom ved Vestre Landsret. Sagen blev tillige varetaget af og i samarbejde med [virksomhed3].

Sagen drejede sig om hvorvidt en sagsøgers distribution af varer for [virksomhed2] i skattemæssig henseende var erhvervsmæssig. Skatteministeriet godkendte ved forlig at sagsøgers virksomhed i skattemæssig henseende er erhvervsmæssig, hvorfor han er berettiget til fradrag for underskud. Ansættelsen blev jf. forliget hjemvist til fornyet behandling ved skattemyndighederne. Skatteforvaltningen fandt således ikke efter en fornyet gennemgang af sagen anledning til ændring af underskuddet. Det skal i den forbindelse kraftig fremhæves, at den pågældende skatteyder havde relative store udgifter til demovarer, kørsel, rejseaktiviteter og møder hvilket blev godkendt.

Der henviser til dom SKM 2002.437 også under betegnelsen Tsf 2002.853, som anført i Ligningsvejledningen, E.A.1.2.2.

Det var undertegnede der i samarbejde med advokatfirmaet [virksomhed3] varetog den pågældende skatteyders interesser. Som det tillige fremgår af kendelse fra Landsskatteretten blev sagen anket til Vestre Landsret. Kammeradvokaten anerkendte efterfølgende at virksomheden i skattemæssig henseende skal betragtes som erhvervsmæssig med heraf følgende fradragsret af underskud.

Den pågældende skatteyder var netbygger i regi [virksomhed2] produkter.

Det skal dog fremhæves, at kendelsen fra Landsskatteretten omfatter 2 virksomheder hvoraf virksomhed B hudplejeklinikken ikke indgik i klagen til Vestre Landsret, men udelukkende virksomhed C. Virksomhed C er netbygger i regi [virksomhed2] på nøjagtig samme måde og under samme betingelser. Samme arter af udgifter m.v. I resumeet fra Landskatteretten står det anført at virksomhed C beskæftiger sig med internethandel. I dag er betegnelse mere passende at virksomhed beskæftiger sig med network marketing.

Landsskatteretten afsiger sin kendelse under hensyntagen til følgende vurderinger:

At der er underskud på den primære drift.

At de regnskabsmæssige resultater har udvist underskud siden virksomhedens start.

At regnskabsresultaterne ikke kan anses for alene at have været forbigående

At der heller ikke syntes at være udsigt til at virksomheden på sigt vil give overskud

At virksomhedens drift har været afhængig af fremmedfinansiering

Ministeriet tog til genmæle og anerkendte virksomheden i skattemæssig henseende med dertil hørende fradrag for underskud for virksomhed C. Jeg vedlægger relevant materiale af den afsluttende korrespondance. Såfremt man ønsker yderligere materiale fra sagen er man velkommen til at kontakte mig.

Rejser og opholdsudgifter

Jeg har i samarbejde med skatteadvokater gennemført en række sager ved Landsskatteretten

I disse sager er der alle givet fradrag for de mødetyper som er listet under møde og rejseaktivite- ter. Fradragsretten omfattede møder og seminarer, rejse- og opholdudgifter samt kørsel hertil.

De pågældende ABO´er havde tillige stor udlevering af demovarer.

SKAT har ikke offentliggjort disse kendelser. Jeg vil få materialet neutraliseret og sendt til dig

alt til intern orientering.”

Klagerens repræsentant har overfor Skatteankestyrelsen oplyst følgende:

”Efter 2012 har der ikke været den store aktivitet og den 31. oktober 2015 afmeldes virksomheden i CVR-registeret.

Det betyder, at det ikke er muligt at fremvise en positivt udvikling efter indkomståret 2012, idet virksomheden som nævnt indstilles i efterfølgende perioder.

De indkomstår, som SKAT har korrigeret for har omsætning desværre været vigende selv om dækningsbidraget har vist forbedringer.

Spørgsmålet om, hvorvidt en virksomhed er erhvervsmæssigt eller ikke erhvervsmæssigt er et tilbagevende punkt for drøftelser, hvor opfattelserne kan være forskellige mellem skatteyder og myndigheder.

[person1] har langt meget arbejde i, at få virksomheden til at kunne genere et positivt resultat, men finanskrisen og eftervirkningerne har bevirket, at dette ikke er lykkedes fuldt ud.

Uagtet dette kan virksomheden godt klassificeret, som værende erhvervsmæssig virksomhed. ”

Landsskatterettens afgørelse og begrundelse

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinfo.dk).

Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen (nettoindkomstprincippet). Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse. Dette fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999, 863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM2007.107.HR.

I Højesterets dom af 2. februar 2007 havde der i de foreliggende år været en beskeden omsætning og negative driftsresultater, og da der heller ikke var udsigt til, at virksomheden fremover ville give en rimelig fortjeneste, tiltrådte Højesteret, at virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet, hvorfor underskuddet ikke var fradragsberettiget.

Virksomheden skal derfor over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

Der lægges vægt på de konkret opnåede driftsresultater, medmindre disse var præget af ekstraordinære begivenheder, eller af at virksomheden var i en start-/indkøringsfase. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 8. december 2005, offentliggjort i SKM2005.519.LSR. Om virksomheden havde udsigt til senere at give en rimelig fortjeneste skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår. Det følger af Retten i [by5] dom af 18. november 2009, offentliggjort i SKM2009.747.BR.

Der er henset til, at klagerens virksomhed har været underskudsgivende i alle indkomstår siden opstarten i 2005. Virksomheden er ophørt pr. 31. oktober 2015 uden på noget tidspunkt at have givet driftsøkonomisk overskud.

Første indkomstår til behandling er indkomståret 2010. Det er anerkendt, at en virksomhed i en kortere periode fra opstarten kan have underskud. Det skal dog fra virksomhedens start kunne påvises, at der er udsigt til rentabel drift inden for en kortere årrække.

I indkomstårene 2010-2012 har klageren haft regnskabsmæssige underskud i virksomheden, hvilket har betydet, at virksomhedens resultat ikke har levnet mulighed for en rimelig aflønning af klagerens arbejdsindsats.

På det foreliggende grundlag var der i indkomstårene 2010-2012 ikke udsigt til, at virksomheden ville blive rentabel indenfor en kortere årrække og give en fortjeneste med plads til en rimelig driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital.

Klageren har derfor ikke drevet en erhvervsmæssig virksomhed i indkomstårene 2010-2012.

Den påklagede afgørelse stadfæstes.