Kendelse af 25-10-2016 - indlagt i TaxCons database den 26-11-2016

Indkomståret 2010

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for udgifter til indretning af kontor, skrivebord, reoler og uddannelse med samlet 30.549 kr.

Landsskatterettenstadfæster Skatteankenævnets afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klager driver landbrug med malkekvæg, svineproduktion og et samlet areal på 186 ha.

I skatteregnskabet for 2010 har klager fratrukket følgende udgifter:

Skrivebord og reoler

3.200 kr.

Indretning af kontor

7.655 kr.

Uddannelse

19.694 kr.

I alt

30.549 kr.

Indretning af kontor – 10.855 kr.

Klager har i 2010 indrettet et kontor i det fritliggende stuehus. I denne forbindelse har klager afholdt ovennævnte udgifter til skrivebord, reoler og indretning af kontor. Kontoret blev besigtiget af SKAT under et møde den 28. juni 2012, og SKAT har oplyst følgende om kontoret i sin afgørelse af 4. september 2012:

”Ved mødet blev kontoret fremvist, der er direkte adgang til kontoret fra baggangen og fra kontoret til tv stue er der åben adgang.”

I afgørelsen er endvidere oplyst, at kontoret blev anvendt til driften af virksomheden, samt at der stod et våbenskab i kontoret. Våbenskabet blev anvendt til opbevaring af det gevær, som anvendtes til at aflive kreaturer med og private våben. Endelig lå der opsatse i kontoret, som var flyttet væk fra stuebordet på grund af SKATs besøg.

Uddannelse – 19.694 kr.

Udgifterne til uddannelse dækker klagers søns uddannelse i virksomhedsledelse ved [virksomhed1] i [by1] i perioden 30. august 2010 til 28. januar 2011. Udgifterne dækker bl.a. bøger, kost og logi.

Klager har under et møde med SKAT den 3. september 2012 oplyst, at:

”(...)der havde været en ansættelseskontrakt med [person1], den var ikke gemt efter ansættelsesperiodens ophør. Det var aftalt at han skulle arbejde i weekenderne, lønnen svarede til udgiften til uddannelsen som virksomhedsleder. Der var ikke udbetalt løn ved siden af udgiften til uddannelsen. På skolen havde de sagt der var fradrag for udgiften.”

Der har ikke været lønudbetaling til sønnen for tidligere eller senere indkomstår, ligesom der ikke foreligger arbejdssedler i regnskabsmaterialet.

Ved indsendelse af sin klage over SKATs afgørelse til Skatteankenævnet vedlagde klager en ansættelseskontrakt, som er underskrevet den 21. januar 2010. Af aftalen fremgår, at sønnen ansættes som weekendafløser, og at arbejdsområdet omfatter arbejde med kvæg, svin og planteavl. Ansættelsesforholdet begynder den 1. februar 2010 og udløber uden varsel den 1. juli 2011. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 15 timer, der placeres i tidsrummet kl. 05-18. Der er ikke aftalt nogen kontantløn. Sønnen får derimod betalt skoleophold, arbejdstøj og fodtøj.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har stadfæstet SKATs afgørelse af 4. september 2012, hvori klagers skattepligtige indkomst for indkomståret 2010 forhøjes med 30.549 kr.

De omhandlede udgifter til indretning af kontor, skrivebord, reoler og uddannelse er ikke anset som fradragsberettigede driftsomkostninger efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Skatteankenævnet har begrundet afgørelsen med følgende:

Kontor

DetfremgårafDenjuridiskevejledningafsnitC.C.2.2.2.13,atfradragforudgiftertilarbejdsværelse i hjemmet sjældent anerkendes, fordi de anses for private, og dermed ikkefradragsberettigede udgifter, jf. statsskattelovens § 6, stk.2.

Fradrag anerkendes ikke, selvom skatteyderen benytter værelset i forbindelse med sit arbejde, medmindre værelsets anvendelse, indretning og placering udelukker en privatanvendelse.

Hvis en selvstændigt erhvervsdrivende skal kunne fratrække udgifter til kontor i sit eget hjem, skal værelset i udgangspunktet bruges som den pågældendes hovedarbejdssted indenfor normal arbejdstid.

Efter en konkret vurdering finder nævnet, at kontoret ikke kan anses for et særskilt værelse, der ikke hører med til boligens almindelige opholdsareal. Der er herved henset til, atværelsetsindretning og placering i forhold til ejendommens øvrige rum ikke udelukker at kontoret tilligekananvendestilprivateformål.Desudenanseskontoretikkeforatværeklagershovedarbejdssted indenfor normal arbejdstid.

Der er herefter ikke fradrag for udgift til indretning af kontor og køb af skrivebord, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Der henvises i øvrigt til Højesteretsdom, SKM2002.29 og Højesterets dom SKM2003.488, hvor fradrag ikke blev godkendt, da kontor indrettet i en privat bolig normalt også kan benyttes til private formål, og da arbejdet med administration i virksomheden var beskedent.

Uddannelsesudgifter

Det fremgår af ligningslovens § 31, stk. 1, at en lønmodtager ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke skal medregne ydelser til dækning af udgifter i forbindelse med uddannelser og kurser, når ydelserne modtages fra en arbejdsgiver som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.

Alle betalte uddannelser og kurser er skattefrie for den ansatte, bortset fra uddannelser af ren privat karakter.

Som arbejdsgiver har man fradrag for de betalte uddannelsesudgifter som en personaleudgift.

Deteretkravforskattefrihed,atdetkandokumenteres,atdeafholdteudgiftertiluddannelsensvarer til den ydede arbejdsindsats. Det er derimod ingen krav, at der udbetales kontantløn, da det som udgangspunkt ikke har betydning for arbejdsgivers fradragsret for lønudgifter,hvordanmanidetenkeltetilfældevælgerataflønnesinemedarbejdere.

Nævnet må nære betænkelighed ved at lægge den med klagen indsendte ansættelseskontrakt til grund, efter hvilken klager skulle arbejde gennemsnitligt 15 timer i weekender. Der er herved henset til, at der ikke foreligger registreringer, der sandsynliggør,at der er ydet en arbejdsindsats i virksomheden. Der er også henset til, at der ikke i tidligere år, har været lønudbetalinger til sønnen. Desuden har der været andre ansatte i virksomheden, der kunne udføre arbejdsopgaverne i weekenderne. På det grundlag kan udgifterne ikke anses for omfattet af bestemmelsen i ligningslovens §31.

Klager har herefter ikke fradrag for uddannelsesudgifterne, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Der henvises i øvrigt til Ligningsrådets bindende forhåndsbesked, SKM2001.438, hvoraf det fremgår, at det er et krav for fradrag af udgifterne, at uddannelsens værdi svarer til den ydede arbejdsindsats.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at den skattepligtige indkomst for indkomståret 2010 nedsættes med 30.549 kr. I klagen til Landsskatteretten af 31. december 2013 har klagerens repræsentant således anført, at:

”Vedr. nægtet fradrag for køb af skrivebord, samt nægtet fradrag for vedligeholdelse af kontor, kan det oplyses følgende: Der er indrettet kontor i enden af stuehuset ved siden af bagindgang og opholdsstue. Nægtet fradrag skyldes, at der ikke var en dør fra kontor til opholdsstuen. Det kan efter undertegnedes mening ikke være rigtigt, at man ikke kan se lidt fornuftigt på tingene. Landbrug har den forskel i forhold til mange andre erhvervs, at familien bor i virksomheden.

I forhold til nægtet fradrag for uddannelsesudgifter til sønnen [person1], har denne arbejdet i virksomheden under uddannelsen. Han har dog ikke modtaget løn herfor i form af penge. Det er efter vores mening grotesk, at man på grund af negativ indtjening skal straffes fordi man ikke udbetaler løn. Det kan nævnes, at den skattepligtige indkomst for 2009 og 2010 var ca. kr. -330.000,- henholdsvis ca. kr.-771.000,- Det indikerer hvis ret klart, at der ikke har været så meget at rutte med. Så der blev kun afsat beløb (kr. 19.694,-) til sønnens uddannelsesudgifter.”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger, kan fradrages. Det følger af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Dette kræver, dels at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for, at der foreligger fradragsberettigede udgifter efter statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, påhviler skatteyderen.

Udgifter til indretning af kontor

I henhold til retspraksis kan der kun i særlige tilfælde godkendes fradrag for udgifter til arbejdsværelse i hjemmet som en driftsudgift efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der foretages en samlet konkret vurdering, hvor der bl.a. lægges vægt på arbejdsværelsets indretning og omfanget af den erhvervsmæssige benyttelse.

Et værelse, der gennem møblering, udstyr og adgangsforhold m.v. er indrettet til f.eks. værksted, laboratorium eller tegnestue, vil normalt blive anset for at have skiftet karakter og derfor ikke høre til boligens almindelige opholdsrum. Et værelse har derimod ikke skiftet karakter og er blevet uanvendeligt som opholdsrum, alene fordi det er møbleret med kontormøbler.

Klagers værelse er ikke så specielt indrettet, at privat benyttelse er udelukket. Der er henset til, at værelset er indrettet som et kontor med skrivebord og reoler, samt at der er adgang til værelset fra den øvrige del af boligen.

Et kontor indrettet i en privat bolig kan normalt også benyttes til private formål, og fradragsret for udgifter til et sådant kontor må derfor i almindelighed forudsætte, at kontoret i væsentligt omfang anvendes som skatteyderens hovedarbejdssted inden for normal arbejdstid, jf. Højesterets dom af 4. november 2003, offentliggjort i SKM2003.488.HR. Grundet klagers erhverv, som er at drive landbrug med malkekvæg, svineproduktion og planteavl, kan kontoret heller ikke anses som klagerens hovedarbejdssted inden for normal arbejdstid.

Udgifterne anses derfor for at være privatudgifter, og kan således ikke fratrækkes som driftsomkostninger efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Uddannelsesudgifter

Kursusudgifter kan fradrages, når der er en konkret og direkte sammenhæng mellem det kursus, der ønskes fradrag for og indkomsterhvervelsen, således at formålet med at deltage i kurset har været at vedligeholde og ajourføre den pågældendes faglige viden og uddannelse. Der kan således ikke godkendes fradrag for udgifter til etablering, herunder uddannelse og videreuddannelse, ligesom der ikke godkendes fradrag for kurser af privat karakter, jf. statsskattelovens § 6, sidste led.

Det findes ikke godtgjort, at der har foreligget et ansættelsesforhold mellem klager og dennes søn, og at udgifterne dermed har været afholdt overfor en ansat. Der er henset til, at klager ikke var i stand til at fremlægge en kopi af ansættelsesaftalen under SKATs besøg, at der ikke forefindes registreringer, som kan sandsynliggøre sønnens arbejde, og at lønudbetaling til sønnen ikke har fundet sted, hverken i tidligere eller senere indkomstår. Udgifterne anses derfor for at være privatudgifter, og kan således ikke fratrækkes som driftsomkostninger efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Da udgifterne anses for at være privatudgifter, er klagers betaling af udgifterne ligeledes skattepligtig for sønnen efter ligningslovens § 31, stk. 2.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.