Kendelse af 19-05-2017 - indlagt i TaxCons database den 16-06-2017

Klagepunkt

[Skatteankenævnet]s afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatteretten s afgørelse

2009: Fradrag for underskud af virksomhed

0 kr.

55.306 kr.

0 kr.

2010: Fradrag for underskud af virksomhed

0 kr.

85.279 kr.

0 kr.

2011: Fradrag for underskud af virksomhed

0 kr.

115.460 kr.

0 kr.

Faktiske oplysninger

Klager, der er førtidspensionist, driver landbrug med kødkvæg og er registreret under CVR-nr. [...1]. Virksomheden drives fra lejede jord og stalde, da klager ikke ejer fast ejendom.

Ifølge SKATs oplysninger har virksomheden i perioden 2002-2014 udvist følgende skattemæssige resultater, kr.:

2002

- 20.569

2003

- 37.255

2004

2.577

2005

- 154

2006

377

2007

- 61.603

2008

- 54.264

2009

-55.306

2010

-85.279

2011

-115.460

2012

-110.504

2013

-77.774

2014

-129.510

Resultater af drift af virksomheden i de påklagede år 2009, 2010 og 2011 er opgjort på grundlag af momsregnskabet, og kan for de påklagede år 2009 – 2011 specificeres således, kr.:

2009

2010

2011

Omsætning ifølge momsbilag

92.583

134.748

105.844

Tilskud

30.888

35.696

34.527

Overskud [...]

126

130

197

Indtægter i alt

123.597

170.574

140.568

Køb ifølge momsbilag

-184.149

-247.228

-273.372

Biludgifter, 25 %

-10.165

-8.387

-9.416

Tab på bil, 25 %

-5.000

Husleje u/moms

-16.200

-11.653

Ryk u/moms

-1.288

-1.300

-867

Elafgift

7.330

7.819

3.387

Forsikring

-1.801

-1.834

-4.760

Udgifter i alt

-206.273

-262.583

-290.028

Besætningsforskydning

27.370

6.730

34.000

Underskud

-55.306

-85.279

-115.460

Besætningen er opskrevet til handelsværdi, og har i de påklagede år udgjort følgende:

2009

2010

2011

Køer

16

14

14

Kvier 1-2 år

5

6

6

Kalve under 1 år

16

12

16

Besætningsværdi ultimo

259.270

266.000

300.000

Ifølge klagerens oplysninger har virksomheden udvist underskud på kr. 54.117 kr. i indkomståret 2015.

[Skatteankenævnet]s afgørelse

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på 55.306 kr. for indkomståret 2009, på 85.279 kr. for indkomståret 2010 og på 115.460 kr. for indkomståret 2011, idet klageren ikke anses for at have drevet erhvervsmæssig virksomhed.

Skatteankenævnet har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”Underskud ved drift af en landbrugsejendom er fradragsberettiget, såfremt driften af ejendommen bedømt ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig samt tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat. Dette gælder ikke, hvis det må lægges til grund, at driften efter en længere årrække ikke vil blive overskudsgivende, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og Højesterets dom af 15. april 1994, TFS 1994.364.

Højesteret har i SKM 2009.24 truffet afgørelse om, at der ved vurderingen af en landbrugsvirksomheds driftsresultater før renter ikke kan bortses fra forpagtningsafgifter, som er en nødvendig driftsomkostning ved den valgte driftsform.

Nævnet finder herefter, at de af klager afholdte leje- og leasingudgifter skal trækkes fra som en almindelig driftsomkostning, når det skal vurderes, om klagers landbrug har udsigt til fremtidige driftsoverskud.

Ud fra en samlet vurdering finder nævnet, at der ikke ses at være udsigt til, at klagers virksomhed med kødkvæg vil komme til at give et resultat på 0 kr. eller derover. Nævnet har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at resultaterne er negative siden 2002 bortset fra 2004 og 2006, hvor der fremkommer et mindre overskud. Der er også henset til størrelsen af underskuddene, der ikke kan anses at være forbigående.

Desuden har nævnet lagt vægt på, at skattemyndighederne i forbindelse med ligningen af selvangivelsen for 2003 har meddelt klager, at såfremt virksomheden i en kortere årrække fortsat giver underskud, så vil SKAT foretage en ny bedømmelse af, om virksomheden kan anses for erhvervsmæssigt drevet.

Landbruget opfylder således ikke de skatteretlige kriterier for at kunne anses for erhvervsmæssig, og fradrag for underskud kan ikke foretages, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.”

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at klageren er berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud på 55.306 kr. for indkomståret 2009, på 85.279 kr. for indkomståret 2010 og på 115.460 kr. for indkomståret 2011.

Klagerens repræsentant har til støtte for påstanden anført:

”Undertegnede klager over nægtet fradrag for underskud for indkomstårene 2009, 2010 og 2011.

Som det fremgår af vores brev til skatteankenævnet i september 2013, er [person1]s situation den, at han er førtidspensionist på grund af dårlig ryg og i mange år ikke har kunnet passe et normalt job. Han begyndte derfor at investere i kødkvæg med henblik på at få en indtjening ved siden af pensionen.

Det har vist sig at være vanskeligere end forventet, men [person1] tror på, at priserne på kvæget stiger, så der bliver balance i tingene.

Jeg går ikke ud fra, at man bevidst tilstræber et underskud, som det har vist sig igennem årene.

Som det også fremgår af vores brev til [Skattecentret] (vedlagt) bliver [person1]s økonomi smadret, hvis fradrag for ovennævnte indkomstår nægtes.

Undertegnede har foreslået, at hvis man fremadrettet nægter fradrag for underskud i nærværende virksomhed, har [person1] mulighed for at realisere besætningen, hvis det viser sig, at priserne på kød ikke står mål med omkostningerne.”

Det fremgår følgende af brev af 27. september 2012 fra klagerens repræsentant til [Skattecentret]:

”Det bestrides ikke, at der findes afgørelser, som giver SKAT medhold i sager der ligner [person1]s. Der findes også sager med underskud som giver skatteyder medhold.

Ingen tvivl om, at [person1] driver sin virksomhed landbrugsmæssig forsvarlig. Bytteforholdet har været dårligt for kødkvæg i en årrække.

Jeg går ikke ud fra, at man bevist tilstræber en underskud som det har vist sig igennem årene.

Som det også er nævnt i den medsendte sag, der henvises til, har [person1] udgifter til staldleje og forpagtning af jord, samt leasings udgift til en traktor, som i princippet kan sammenlignes med finansieringsudgifter.

Hvis ovennævnte korrigeres vil de enkelte indkomstårs underskud reduceres med:

2009

Staldleje

13.300,-

Jordleje

12.500,-

Underskud efter korrektion: 29.506,-

2010

Staldleje

7.800,-

Jordleje

20.000,-

leasing

6.120,-

Underskud efter korrektion: 51.359,-

2011

Staldleje

6.000,-

Jordleje

27.980,-

Leasing

12.240,-

Underskud efter korrektion: 69.240,-

Hertil kommer, at for 2009 og 2010 har [person1] som en del af staldlejen, fordret udlejers dyr med eget foder, som udgør en værdi på mindst kr. 10.000,- for begge år.

Til slut vil jeg nævne, at hvis [person1] nægtes fradrag for de 3 indkomstår, bliver hans økonomi smadret, når skatten bliver opkrævet. Det vil i princippet ende med en personlig gældssanering.

Mit forslag er den, at hvis SKAT nægter fradrag for underskud fra og med indkomståret 2013, har [person1] mulighed for at realisere besætningen, og kan selv være med til at vurdere om hans økonomi magter, at al køb og salg fra 1/1 2013 betragtes som privat.”

Det fremgår endvidere følgende fra klagerens skrivelse af 19. april 2016 til Skatteankestyrelsen:

”Resultatopgørelse 2015 medsendes for 2015, sammen med årsopgørelsen 2015. Det viser en underskud på kr. 54.117,-. [person1] ([person1]) bor i et hus i byen og er nødt til at forpagte den jord og de bygninger der er nødvendige for at drive sin virksomhed. Denne forpagtningsudgift er på kr. 57.380,- i 2015. (kr. 37.380,- er forpagtning uden moms, mens kr. 20.000,- er med moms og derfor med under køb if. momsbilag) Hvis [person1] havde ejet et lille landbrug, hvor der var plads til dyrene i stald og mark, ville der i stedet for forpagtningsudgift have været en renteudgift.
Resultatet i 2015 ville så være blevet et overskud før renter på kr. 3.263,-. Vi er jo ikke i tvivl om, at renteudgiften er fradragsberettiget.


I denne sag bliver [person1] uretfærdigt behandlet i forhold til en kollega, der har renteudgift i stedet for forpagtningsafgift. Jeg vil endnu engang appellere til, at man ser på denne ulige behandling.


2. Virksomheden er med en kødkvægsbesætning, race simmentaler, med ca. 35 - 40 dyr, hvoraf de ca. 15 - 20 er køer.
Der forpagtes jord svarende til dyrenes antal. Desuden lejes der driftsbygninger til opstaldning. [person1] er opvokset på landet og har i hele sit voksenliv været beskæftiget med landbrug. [person1] er særdeles kompetent til at passe sine dyr og er fagligt godt inde i tingene omkring sit erhverv.”

Landsskatterettens afgørelse

Selvstændige erhvervsdrivende kan ved opgørelsen af den personlige indkomst foretage fradrag for udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinfo.dk). I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der kun foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen, jf. nettoindkomstprincippet. Underskud af en ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

I dom af 15. april 1994, offentliggjort i TfS 1994, 364, har Højesteret fastslået, at i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan underskud ved drift af en landbrugsejendom, efter den mangeårige, særlige ligningspraksis for deltidslandbrug, fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst på betingelse af, at driften af ejendommen bedømt ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig samt tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat. I så fald må ejendommen i skattemæssig henseende anses for drevet erhvervsmæssigt, medmindre det må lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke har udsigt til at kunne give et regnskabsmæssigt resultat på 0 kr. eller derover efter driftsmæssige afskrivninger men før renter. Det fremgår af Højesterets dom af 22. december 2008, der er offentliggjort i SKM2009.24.HR, at det er resultatet før renter, der bedømmes. I dommen har Højesteret endvidere fastslået, at ved vurdering af landbrugsvirksomhedens driftsresultat før renter kunne der ikke ses bort fra den forpagtningsafgift, som skatteyderen har betalt efter overdragelsen af ejendommen til sin søn, idet der var tale om en nødvendig driftsomkostning ved den valgte driftsform.

For landbrug er der ikke krav om, at virksomhedens resultat skal kunne dække driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital.

Der lægges vægt på de konkret opnåede driftsresultater, medmindre disse var præget af ekstraordinære begivenheder, eller af at virksomheden var i en start-/indkøringsfase. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 8. december 2005, offentliggjort i SKM2005.519.LSR. Om virksomheden havde udsigt til senere at give overskud skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår. Det følger af Retten i [by1] dom af 18. november 2009, offentliggjort i SKM2009.747.BR.

Ud fra en konkret vurdering anses klagerens landbrugsvirksomhed ikke for erhvervsmæssigt drevet i de påklagede indkomstår 2009, 2010 og 2011.

I overensstemmelse med klagerens oplysninger lægges det til grund, at klageren driver kødkvæg fra lejet stald og jord. Det er Landskatterettens opfattelse, at udgifter til leje af stald og jord udgør en nødvendig driftsomkostning ved den valgte driftsform og derfor skal medregnes ved opgørelsen af virksomhedens driftsresultat før renter.

Virksomheden kan ikke anses i opstartsfasen i de påklagede år 2009, 2010 og 2011, idet virksomheden var startet i 2002. Virksomheden har udvist konstant underskud fra opstarten i år 2002 til og med år 2015, bortset fra år 2004 og 2006, da virksomheden udviste overskud på henholdsvis 2.577 kr. i 2004 og på 377 kr. i 2006. I de påklagede år har driften udvist underskud på 55.306 kr. i år 2009, 85.279 kr. i år 2010 og 115.460 kr. i år 2011. Det fremgår endvidere af R75, at klageren har selvangivet underskud af virksomheden på 77.774 kr. i 2013, på 129.510 kr. i 2014 og på 54.117 kr. i 2015. Resultaterne er opgjort uden afskrivninger på bygninger, idet klageren driver virksomheden fra de lejede lokaler.

På det foreliggende grundlag var der i de påklagede indkomstår ikke udsigt til, at virksomheden ville kunne give et resultat på 0 kr. eller derover, selv efter en længere årrække. Der lægges særlig vægt på den betydelige størrelse af virksomhedens underskud i de påklagede år sammenholdt med virksomhedens omfang og kompleksitet. Det er derfor med rette, at SKAT har vurderet, at klagerens virksomhed ved den valgte driftsform i de påklagede år ikke havde udsigt til resultat på 0 kr. eller til at blive overskudsgivende.

Da landbruget ikke kan anses for erhvervsmæssigt drevet, godkendes der ikke fradrag for underskud af klagerens virksomhed i de påklagede år, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.